NANOTEKNOLOGI OG BIOSENSORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NANOTEKNOLOGI OG BIOSENSORER"

Transkript

1 ETIK OG LIVETS BYGGEKLODSER NANOTEKNOLOGI NANOTEKNOLOGI OG BIOSENSORER Nanoteknologien drejer sig om at designe materialer i en skala, der er meget, meget lille. Fysikere, biologer, kemikere og ingeniører arbejder sammen om nanotaknologi, og det har fået idéerne til at blomstre. Blandt andet inden for biosensorområdet hvor man forsker i at lave sensorer, der er så små, at de kan sprøjtes ind i blodet. Her kan de måle meget tidlige tegn på, at man er ved at udvikle en sygdom, så man får mulighed for at gøre noget for at undgå den. Men man vil også kunne få resultater, det er svært at stille noget op med - blandt andet hvis det ikke er sikkert, sygdommen vil bryde ud, eller hvis man ikke kan gøre noget for at forhindre den. Nanometer Nano betyder dværg på græsk og bruges ligesom mega, kilo og milli som forstavelse til måleenheder. Ligesom der er noget, der hedder en kilometer og en millimeter, er der altså også noget, der hedder en nanometer (nm). En nanometer svarer til 0, mm. Eller sagt med andre ord går der 1 million nanometer for hver millimeter på en lineal. kan lave helt nye materialer med nye egenskaber. Ved at sætte atomerne sammen på nye måder kan man for eksempel lave materialer med samme hårdhed som diamanter, materialer der kan bruges til at lave kunstige hofter, og materialer der kan bruges til at lægge på overflader, så graffiti for eksempel ikke kan hænge fast på togvogne, og lakken på biler ikke kan blive ridset. Nanoteknologi handler om at forstå, designe og fremstille materialer og objekter i nanoskala, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer. Dette kan gøres på mange forskellige måder og ved hjælp af mange forskellige teknikker. Nanoteknologi er derfor ikke én teknik. Begrebet refererer bare til, at det, man arbejder med, er meget, meget småt - nemlig mindre end 100 nanometer. Selvom nanoteknologi de seneste år er blevet det store buzz-word, har man faktisk arbejdet inden for nanoskalaen i mange år. For eksempel kan en ældre teknologi som genteknologi også betegnes nanoteknologi, idet man arbejder med DNA molekyler, der har en diameter på under 5 nm. De senere år er man blevet langt bedre til at arbejde i denne størrelsesorden. I 1990 lykkedes det for eksempel for første gang forskere at flytte rundt på atomer ved hjælp af et såkaldt Scanning Tunnel Mikroskop - atom for atom, ligesom man bygger med legoklodser - noget de fleste blot få år tidligere havde troet umuligt. Med Scanning Tunnel Mikroskopet åbnede muligheden sig for, at man Der forskes også i at lave særlige nanomaskiner, der kan dosere lægemidler på helt præcise steder i kroppen, så eksempelvis kræftbehandling kan blive mere effektiv. Og der er flere, der prøver at udvikle forskellige mikroskopiske nanosensorer, der i fremtiden måske vil kunne bidrage til, at du hjemme i din stue selv vil kunne undersøge, om du er syg eller ej. Nanosensorer Nanoteknologi er altså ikke én ting. Og det giver derfor ikke mening at diskutere etik i forhold til nanoteknologi generelt. På denne hjemmeside har vi derfor valgt at fokusere på et enkelt område

2 nemlig nanosensorer - små følere i nanostørrelse, der typisk måler, om en kemisk forbindelse er til stede. En kemisk forbindelse, som kan være første tegn på, at en sygdom er ved at bryde ud. Sådanne nanosensorer vil ikke ændre på os som mennesker, men de vil måske ændre ved, hvornår vi føler os syge, og hvornår vi føler os raske. Med de nye nanosensorer bliver vi nemlig ikke bare i stand til at registrere vores umiddelbare velvære - eller det modsatte. Vi bliver sandsynligvis også i stand til at følge med i kroppens mikroskopiske fysiske tilstand. Model af et atom. Alt fysisk i universet består af atomer - dig selv, den computer du surfer på, det du putter i munden og stjernerne på himlen. Atomer er alle stoffers mindste byggesten. Så små at man umuligt kan se dem - heller ikke med et mikroskop. Og for blot få år siden var det de færreste, der havde troet, at vi ville blive i stand til at flytte rundt på dem. Ophavsret: istock - George Argyropoulos Biosensorer Alle levende organismer er afhængige af sensorer - både mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. Det er sensorer, der gør, at vi kan se, at vi kan lugte, at vi kan føle, og at vi kan smage. På cellerne på vores tunger sidder for eksempel forskellige sensorer, der reagerer på forskellige måder, alt efter hvad vi spiser. Hvis du spiser noget lækkert, reagerer sensorerne blandt andet ved at sende signaler om, at der skal produceres mundvand og ved at sende signaler til hjernen, der gør, at du får lyst til at spise mere. Spiser du derimod noget råddent kød, sender sensorerne i stedet nogle signaler, der får dig til at spytte maden ud. På samme vis får sensorerne vores immunsystem til at fungere. Har vi eksempelvis først én gang haft røde hunde, vil vores immunsystem med det samme registrere og reagere, hvis en ny røde hunde virus trænger ind i kroppen. Vil al teknologi i fremtiden blive meget lille? (manipuleret billede) Ophavsret: istock - Daniel Gilbey Det særlige ved de biologiske sensorer er, at de typisk kun er følsomme over for et helt bestemt stof. Og at de ofte kan registrere selv meget små ændringer. Forskere prøver derfor at efterligne disse naturlige sensorer. På den måde håber man for eksempel at kunne diagnosticere sygdomme tidligere, hurtigere og billigere, end man kan i dag. Minilaboratorier Forestil dig for eksempel, at du om ti år vil kunne stikke en vatpind ned i halsen, duppe den på dit eget tændstikæskelignende minilaboratorium, der indeholder bitte små nanosensorer - og kort efter kunne registrere, om du faktisk har fået halsbetændelse. Resultaterne vil du kunne sende direkte til din læge, der sender en recept videre til apoteket, hvor du så vil kunne hente din penicillin. Måske vil du også kunne tage en enkelt dråbe blod og få minilaboratoriet til at analysere, om du har kræft, er ved at udvikle kræft eller måske blot har anlæg for at udvikle det. Ja måske vil du faktisk kunne bruge laboratoriet til at give dig et indblik i din generelle sundhedstilstand. Nogle gange vil du kunne bruge informationerne til at forsøge at undgå en sygdom - for eksempel spise anderledes eller tage noget medicin for at undgå at få kræft. Men andre gange er det mere tvivlsomt, hvad man egentlig skal stille op med informationerne. Enten fordi du får at vide, at du vil udvikle en sygdom som alzheimer, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. Eller fordi resultaterne af testen ikke er entydige. Resultaterne af den almene helbredstest kunne for eksempel være, at du har en 40 % forhøjet risiko for at udvikle brystkræft, 10 % forøget risiko for at udvikle en anden form for kræft, 15 % forøget risiko for at udvikle astma osv. Hvordan skal man egentlig forholde sig til det? Hvis risikoen for at udvikle brystkræft for alle i forvejen er 10 %, hvad betyder det så for dig, hvis risikoen for at du får sygdommen er forhøjet med 40 %, det vil sige til i alt 14 %. Skal du spise anderledes, motionere mere, spise noget medicin eller måske blot være lidt mere bekymret? Eller hvad nu hvis du får så mange risici for forskellige sygdomme at forholde dig til, at du ikke kan overskue det? Hvis for eksempel den kost, du skal spise for at forebygge den ene sygdom, faktisk bør undgås, hvis du ikke vil udvikle én af de andre? Noget af dette lyder måske som science fiktion. Men faktisk er der nogen, der mener, at det i en ikke al for fjern fremtid vil blive muligt at lave nanosensorer, der kan sprøjtes ind i blodet og dér løbende registrere vores aktuelle helbredstilstand. For eksempel er der en forskergruppe i USA, der støttet af NASA (det amerikanske rumforskningsinstitut) forsker i at udvikle sensorer på størrelse med molekyler. Idéen er, at sensorerne skal sprøjtes ind i blodet på astronauterne, for der at kunne registrere, hvis astronauternes celler tager skade af en for høj stråling. Skades cellerne, begynder nanopartiklerne at lyse. Astronauterne bærer så et lille apparat i øret, som kan tælle antallet af selvlysende celler og sende informationen videre til rumskibets hovedcomputer. Blodceller og nanorobot. Nanorobotter er mikroskopisk små mekanismer, som man forestiller sig engang vil kunne sprøjtes ind i en levende organisme. Her vil de kunne finde frem til syge eller skadede celler og reparere dem (Manipuleret billede). Ophavsret: istock - Michael Knight

3 Interview med NANOFORSKER ANJA BOISEN Jeg er Anja Boisen, og jeg er professor her på MIC, institut for mikro- og nanoteknologi, som ligger ude på DTU, og jeg forsker i nanoteknologi og specielt i biosensorer. Jeg er i sin tid uddannet fysiker. Hvad synes du, er det fascinerende ved nanoteknologi- forskning? Anja: Jeg tror, at det, der gør det rigtig, rigtig fascinerende, det er, at en masse traditionelle uddannelser mødes og arbejder sammen på den her længdeskala, der hedder nanometer. Fysikere og ingeniører har nogle værktøjer, der gør, at vi kan se enkelte atomer, og at vi kan manipulere med dem. Vi kan lave meget små mekaniske strukturer. Og samtidig så er der nogle biologer, der arbejder med DNA. Og nogle kemikere, der kan finde ud af at lave syntese - altså små kemiske forbindelser. Så det er ligesom om, at alle de her fagområder nu mødes og kan lave noget, som vi ikke rigtig har kunnet lave før, fordi vi har den længdeskala til fælles. Hvor mange arbejder I her? Anja: På MIC er vi ca Ophavsret: Henrik Kastenskov Vi befinder os på Danmarks Tekniske Universitet - eller nærmere bestemt på institut for mikro- og nanoteknologi. Vi er her for at interviewe Anja, der forsker i at udvikle mikroskopiske sensorer, der kan detektere små kemiske forbindelser. På den måde håber hun på, at vi i fremtiden for eksempel vil kunne spore sygdomme i udvikling tidligere og mere effektivt, end vi kan i dag. Og at vi måske derved også vil blive bedre til at bekæmpe dem. Sådan lidt overordnet fortalt, hvad er så målet med jeres forskningsprojekt? Anja: Vi er meget fascinerede af små mekaniske strukturer, som kan bruges som sensorer. En sensor er en, der kan registrere noget i omgivelserne. Og vi vil gerne lave nogen, der kan registrere hurtigere eller bedre og gerne begge dele, end man kan i dag. Sådan så man kan se, om folk er ved at udvikle en sygdom på et tidligere tidspunkt, end man kan nu og også gerne hurtigere, sådan at man for eksempel kan få svar på en blodprøve med det samme. Men når du siger diagnostik tidligere, hvad mener du så med tidligere? Anja: Så mener jeg, at man for eksempel kan gå ind og kigge efter cancermarkører tidligere, end man kan i dag. Man kan se, om man er arveligt disponeret for en sygdom, eller om man er ved at blive syg. Kan du ikke prøve at forklare, hvad sådan en cancermarkør er? Anja: Jo. Hvis man har en sygdom såsom kræft, så vil man i kroppen eller i blodet have det, man kalder markører. Det er nogle molekyler, man ved kommer i forbindelse med en bestemt sygdom. Så i stedet for at kigge efter en tumor eller en cancerknude, så kan man på et meget tidligere tidspunkt gå ind og kigge efter de her molekyler. De findes i meget lave koncentrationer i blodet og er derfor meget, meget svære at finde i dag. Men man ved, de findes, så hvis man har nogle følsomme metoder, der kan finde de her markører, så vil man også kunne stille en diagnose - ja nærmest inden du er blevet syg, inden man har udviklet en tumor, og så vil man måske kunne få lavet en behandling, som er meget mindre omfattende, end hvis du havde udviklet sygdommen. Der findes teknikker i dag, så man godt kan måle markører på sådan et rimelig tidligt tidspunkt. Men vi arbejder på at lave en metode, der vil være billig nok eller hurtig nok til, at man kan bruge det som en form for screening hos den praktiserende læge. Hvis alle skulle komme til sådan et tjek en gang om året på hospitalet eller sådan noget, og blive undersøgt for en række sygdomme, så skulle det være en metode, som var nem at bruge og billig at udvikle og rimelig hurtig til at give et svar. Der er vi slet ikke nået til endnu, men man kunne godt forestille sig det på sigt. Jeg tror nu nok, det først vil være noget med, at dem, der er i en bestemt risikogruppe, vil få tilbudt at få sådan en test. Kunne vi ikke gå ind og se, hvordan I gør? Anja: Her ser I en tegning af indholdet i en af de små mikrochips, som vi laver her. I ser et billede med en mikrokanal, og der sidder nogle små vipper nede i den kanal. De sidder og stikker ind fra siden lidt ligesom vipper i en svømmehal. På hver af de her vipper ligger der så en ledning, der lidt ligner en dypkoger. Og vi måler så hele tiden modstanden af den ledning. Når vippen bøjer, så ændrer modstandsværdien sig. Og den ændrer sig, når der sætter sig noget på vippen?

4 Anja: Ja. Måden vi så finder ud af, om der er noget, der sætter sig på vippen, som har interesse, det er, at vi sætter forskellige molekyler på de her vipper, som vi ved kun reagerer med én type af andre molekyler. Det kunne for eksempel være et molekyle, der specifikt reagerer med en cancermarkør. Når man så lægger en smule blod ned i kanalen, vil cancermarkøren binde sig til molekylerne på vippen - hvis de altså er til stede. Og så vil vippen altså bøje, og det vil give et signal. På den måde har vi altså lavet en sensor, der kan registrere, om der er nogle cancermarkører i blodet. Her ser I en tegning af indholdet i en af de små mikrochips, som vi laver her. Ophavsret: Det Etiske Råd Alle andre overflader på vippen er vi så nødt til at sørge for, at de ikke reagerer med, for ellers får vi fejlsignaler. Det er også meget vigtigt her, at tingene ikke sætter sig på bagsiden af vippen. Men hvis vipperne skal kunne registrere et enkelt molekyle, skal de så ikke laves ud af et meget følsomt materiale? Anja: Jo, i starten lavede vi dem i silicium. Det gør vi faktisk stadigvæk, fordi det er det, der er den mest kendte teknik, og det der i dag giver de bedste sensorer. Men vi skal hele tiden udfordre teknologien, så vi har så fundet et materiale til at lave vippen i, som er meget blødere end silicium, for så får vi alt andet lige noget, der bøjer mere, når molekylerne sætter sig. Så vi kigger i dag på at lave hele chippen i plastic. Kan man få noget plastic, som er ca. 40 gange blødere end silicium, så får vi en nedbøjning, der er 40 gange større, når molekylerne sætter sig. Det betyder simpelthen, at der ikke behøver at binde sig særlig mange molekyler. Så hvis man har en cancersygdom, hvor der kun er meget få biomarkører til stede, vil sensoren stadigvæk reagere på det. Kan I lave mange - måske 100 vipper? Anja: 100 vipper ved siden af hinanden, det er ikke noget problem. Så kan man sætte 100 forskellige slags molekyler på, som måler 100 forskellige ting. På den måde så vil man så kunne lave en test, som screener for mange forskellige sygdomme samtidig. Men når de her vipper sidder så tæt på hinanden, som de gør - de sidder med en afstand på mikrometer - så er det meget svært at lægge forskellige molekyler ned på hver af de her vipper. Det er i hvert fald ikke noget, man kan gøre med hånden, og specielt heller ikke hvis man gerne vil belægge 100 vipper med forskellige materialer. Så er vi så heldige, at nogle af de printerhoveder, der findes i dag, sådan nogle inkjet-printere, de har faktisk en lille funktion, hvor de sprøjter meget små dråber ud. Og det kan man sætte sammen med et lille kamera, så man kan se, hvor dråberne rammer, og så kan man faktisk printe eller spraye forskellige molekyler på bjælkerne og ramme præcist nok. Hvad er de største udfordringer for at få sensorerne til at virke? Anja: Jeg synes, den største udfordring simpelthen er, hvordan man får sat molekylerne på vipperne, sådan at de fanger det, de skal fange. Og så at sørge for, at vi ikke får nogen fejlsignaler. For det er jo enormt vigtigt, hvis vi skal undersøge for sygdomme, at vi ikke kommer ud og siger, du har fået en eller anden sygdom, som slet ikke er rigtig. Så der må ikke være nogen fejl. Men det kommer der, hvis ikke vi har fået lakeret Chippene har en mikrokanal, hvorpå der sidder små vipper. Vipperne ligner lidt dem i en svømmehal, På hver af dem ligger der en ledning, der minder lidt om en dypkoger. Hvis en kræft-markør sætter sig på vippen, vil vippen bøje. På den måde har vi altså lavet en sensor, der kan registrere, om der er nogle cancermarkører i blodet. Ophavsret: Daniel Häfliger alle vippernes overflader ordentlig, og molekylerne sætter sig fast, hvor de ikke burde. Nu står du med sådan en lillebitte grøn plade - er det den chip, I har lavet? Anja: Ja, det er bare en dum plade. Den er ca. 1 cm x 4 cm. Men der på pladen sidder der en lille bitte siliciumchip. I kan ikke se det her, der skal vi under et mikroskop, men der på siliciumchippen er der en kanal med 4 vipper, ligesom den jeg viste jer på tegningen før. Når man så har puttet lidt blod for eksempel ned i kanalen, så kan man putte den lille chip ned i maskinen, der står derovre. Og maskinen kan så måle modstanden hen over hver enkelt af bjælkerne. Resultaterne kommer så ud på computeren som grafer. Så pludselig bøjer en vippe sig, og det ser man så som en af graferne, der stiger. Den der lille chip, der er ikke sat nogen molekyler på endnu, så I kunne i princippet sætte hvad som helst på de 4 vipper? Anja: Det er nemlig det. Altså, når den kommer sådan her, og det er jo det, som vi er bedst til, det er faktisk at lave dimsen her, så er den lidt dum. Altså, den kan jo ikke noget, den skal først herned og have lagt molekyler på af det der lille printerhoved. Så lægger man så chippen ind herunder og kører den ind under et lille mikroskop, og så kan man så sætte den til at printe ned på vipperne. Skal vi ikke gå over og se, hvor I laver de her chips? Anja viser os over til det rene rum, der hedder sådan, fordi det er super rent. Det er her, de laver selve siliciumchippene. Vi bliver ført ind i en stor bygning på højde med et treetagers hus. Det meste af bygningen er fyldt med kæmpestore rør, der sørger for udluftning og filtrering

5 Og den maskine der står derhenne, hvad kan den? Anja: Det udstyr, det dyr, der står derinde, det bruger man, hvis man skal lave en struktur, som er mindre end ca. 1 mikrometer. Så kan vi ikke gøre det med lys, vi er nødt til at skyde med elektroner i stedet for. Det kan den maskine der. Med den kan man skrive små linjer ned til ja en linjebredde på nogle få nanometer. Når man arbejder med nanoteknologi er støv fjende nummer et. Derfor har DTU s institut for mikro -og nanoteknologi et rent-rum. I det rene rum er der gange renere end i en gennemsnitsstue. Ophavsret: Carsten Damsted af luften, men i den nederste del af bygningen er der et stort glasbur - det er det, der er renrummet. Vi må ikke komme derind, fordi vi kan forurene rummet, men vi kan se ind. Og derinde mellem mikroskoper og store blanke maskiner går en masse mennesker rundt i lyseblå heldragter. Dragterne går ned om fødderne og op over håret. Det eneste, der ikke er dækket til, er deres ansigter. Det ligner noget fra en science fiction film - nogle forskere undersøger en ny dødelig virus... Men forskerne i renrummet har faktisk ikke dragterne på for at beskytte sig selv eller os andre, men for at beskytte rummet. Hvorfor er det nødvendigt, at der er så rent? Anja: Det er, fordi vi laver strukturer, som måske har en størrelse på en mikrometer, og vi vil aldrig kunne få lavet en hel struktur, hvis vi bare stod herude og lavede det. Så ville der komme partikler fra luften, fra udåndingen, fra hår og støv, som kunne sætte sig på overfladerne og ødelægge det, vi er i gang med. Hvordan laver man chippene? Anja: Man tager sådan en siliciumstav her, og så skærer man den i skiver på ca. 1/2 mm, og det er så det, man starter med inde i det rene rum. Her kan man så ætse og lægge materiale på, sådan så man til sidst får en tredimensional struktur. Det er den måde, vi laver en frithængende vippe på. Man starter med et stykke silicium, der er helt plant, som der ikke er noget på, og så kan man ved hjælp af ætsningsteknikker simpelthen grave rundt og grave nedenunder. Det er lidt ligesom at lave en skulptur bare i nanoskala. Vi går lidt videre og kigger ind i en anden del af renrummet. Det ligner et rumkøkken eller sådan noget. Anja: Ja. Det er også meget flot, det er det gule rum. Det er her, vi får overført mønstre til vores skiver. Og det er gult, fordi vi arbejder med lysfølsomme film, fotografiske film kan man sige, som ikke kan tåle UV-lys. Ved at overføre et mønstre til en siliciumskive, kan vi fortælle, hvor der skal ætses, og hvor der ikke skal ætses. Det gør man så ved, at man sidder ved sin computer og laver et design af, hvor vi gerne vil have strukturerne. Hvor vil jeg gerne have min vippe, hvor vil jeg gerne have mine kanaler osv. Så sidder man og tegner ved computeren, og så får man det, der hedder en maske tilbage, der er en glasplade med design på. Så går man ind i renrummet og tager sin siliciumskive, og så lægger man en slags film på, som er følsom over for UV-lys. Ovenpå lægger man så sin maske. De steder på glasset, hvor man har tegnet, at der for eksempel skal være en vippe, der vil der så være et metal på. Og der, hvor der er metal, der kan lyset ikke komme igennem, og der hvor der bare er glas, der kan lyset godt komme igennem. Og så kan du så lyse igennem masken, og på den måde få overført mønstret fra glaspladen og ned på din siliciumskive. Og det er det mønster, vi bagefter bruger til at ætse efter. Det kan man så gøre af flere omgange, lag for lag for lag for lag, og på den måde lave avancerede tredimensionelle strukturer. Er jeres chips stadig på forskningsstadiet, eller har I nogen, som også er i anvendelse? Anja: Nej, vi tester det i laboratoriet, men det virker, det ved vi. Jeg vil nok sige, at før vi får styr på den her overflade, så varer det nok 5 år, før vi har nogen på markedet. Teknologien er på plads, den har vi helt styr på nu, og så er det med overfladekemien altså ikke lige så legende let, som vi havde regnet med. Så realistisk tror jeg, det vil tage 5 år. Derinde mellem mikroskoper og store blanke maskiner går en masse mennesker rundt i lyseblå heldragter. Det eneste, der ikke er dækket til, er deres ansigter. Det ligner noget fra en science fiction film. Men forskerne i renrummet har faktisk ikke dragterne på for at beskytte sig selv eller os andre, men for at beskytte rummet. Ophavsret: Jörg Kutter Med optimistens briller på, hvad tror du så teknologien har bidraget med om 20 år? Anja: Det er jo svært at sige, men jeg er overbevist om, at vi vil få følsomme metoder til hurtig diagnostik og miljøovervågning, hvilket blandt andet vil betyde bedre sygdomsbehandling og sikrere fødevarer. Direktøren for Nestlé har sagt noget i retning af, at vi i en ikke alt for fjern fremtid vil stå op om morgenen, ta en hurtig blodprøve - bare et lille stik i fingeren - analysere den i vores lille private nanosensormaskine og kort efter kunne aflæse, hvad vi bør indtage af fødevarer resten af dagen. Men, tænker jeg, hvorfor ikke bare tage en personlig vitaminpille?

6 KORT interview om etik NANOSENSORER I disse år forskes der i at udvikle nano-sensorer, som kan måle koncentrationen af forskellige stoffer i blodet. Forskningen vil måske om nogle år gøre det let at måle, om det enkelte menneske er ved at udvikle bestemte sygdomme, eller om det har en større sandsynlighed end andre for at gøre det. I forhold til de gentest, vi kender i dag, vil sensorerne kunne teste for langt flere sygdomme og tidligere finde tegn på sygdomme. Vi har spurgt Klemens og Peter, hvad de synes om det. Klemens: Hvis man her og nu kunne teste, om jeg er ved at udvikle nogle sygdomme, eller om det er sandsynligt, at jeg gør det, så ville jeg faktisk foretrække at vide det. Det ville jeg, fordi jeg nu står i en situation i mit liv, hvor jeg har små børn. Der skal træffes langsigtede beslutninger og planlægges. Det spiller en stor rolle for familielivet og børnene, om jeg er i live om 15 år eller ej. Min kone skal have noget at leve af, så det måtte for eksempel overvejes, hvilke lån vi skulle tage i huset, og om der skulle spares op til én eller anden pensionsordning. Men jeg ville også planlægge mit eget liv på en anden måde, måske ved at have mindre travlt end nu. Altså, hvis jeg nu vidste, at jeg ville få en alvorlig sygdom om år, så ville jeg bestemt beslutte at have mindre travlt, end jeg har nu, det ville jeg. Men jeg tror ikke, jeg ville lade mig teste, hvis jeg var 60 år eller sådan noget. Så tror jeg ikke, det ville gøre nogen forskel. Peter: Nu er jeg jo ældre end dig Klemens. Jeg er 56, så det ændrer måske noget. Men hvis jeg havde din alder, så tror jeg, at jeg ville føle mig forpligtet ikke vide alt, og mirakler kan ske! Og så kan døden jo lige pludselig ramme hvem som helst uden varsel eller prognose. Klemens: Under alle omstændigheder er udfordringen med alle de her teknologier, at hvis man kan få informationer om, at man i fremtiden vil udvikle den og den sygdom med den og den sandsynlighed, så stiller det jo nogle krav til, at man lærer at håndtere både mulighederne og informationerne om sin egen fremtid på en god måde. Man skal til at tænke over, hvad man vil vide. Hvis man får rigtig mange informationer, så vil det sikkert vise sig, at man har mange sygdomsdispositioner. Men man vil ikke kunne gøre noget for at undgå dem alle, fordi tingene peger i mange forskellige retninger: Hvis jeg løber, så udvikler jeg måske gigt, men hvis jeg ikke løber, så får jeg en hjerte/karsygdom. Selv om testene og prognoserne var sikre, ville jeg nu nok ikke gå efter dem alligevel, hvis det ikke var muligt at behandle sygdommen. Døden kommer jo for os alle sammen, og vi bør under alle omstændigheder tage hver eneste dag som en gave. Vi bør leve ansvarligt, uanset om der er få eller mange dage tilbage. Peter Men samtidig ville testene skabe en masse bekymring og en fokusering på kroppen, som ville give mindre overskud til andre ting. Måske ville teknologierne gøre folk mere egoistiske, fordi man ville være mere optaget af sig selv. Jeg tror altså godt, at teknologien kunne anvendes til at opbygge en gevaldig bekymringsindustri, der vil kunne få en række negative konsekvenser. Men jeg tror ikke, at der ligefrem skulle være et forbud mod at markedsføre de forskellige muligheder for at lade sig teste, for eksempel ved hjælp af små hjemmelaboratorier, men måske burde der være regler for, hvordan man må reklamere for sådanne produkter. Under alle omstændigheder burde vi Hvis man her og nu kunne teste, om jeg er ved at udvikle nogle sygdomme, eller om det er sandsynligt, at jeg gør det, så ville jeg faktisk foretrække at vide det. For så ville jeg planlægge mit eget liv på en anden måde, måske ved at have mindre travlt end nu. Klemens have en folkelig debat om, hvordan vi bør forholde os til disse muligheder, når de for alvor melder sig. Klemens: Generelt vil jeg sige, at man ikke skulle modtage informationerne derhjemme. Man skulle have dem i sundhedsvæsenet, for normalt vil det jo være sådan, at der er tale om informationer, der skal fortolkes. Derfor hører der al mulig rådgivning og vejledning til. Så en forestilling om, at man bare sidder derhjemme, og så en dag popper det op på ens lille computer, at du er ved at udvikle leverkræft eller sådan noget, det går ikke. Det kan folk ikke fortolke, så man skal i hvert fald ikke ud i sådan en situation. Men jeg synes ikke, det vil være nogen god idé generelt at forbyde, at de typer af information er tilgængelige, hvis folk gerne vil købe dem. Derimod kunne man godt stille nogle kvalitetskrav til testene, så man for eksempel skulle have en autorisation for at bruge dem kommercielt. til at opsøge nogle oplysninger, nemlig dem der har at gøre med ting, som man kunne gøre noget ved. Jeg ville altså gerne vide noget om sygdomme, hvis der var behandlings muligheder. Men jeg tror ikke, jeg hverken nu eller tidligere ville have lyst til at kende alle prognoser angående sygdomme, som lægerne alligevel ikke kan behandle. Man skal jo huske, at det kun er prognoser. Verden er større end prognoser. Mennesker kan Peter: Luther blev vist engang spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at det her var jordens sidste dag, hele verdens ende. Så sagde han, at han ville plante et træ. Det var meget, meget smukt sagt. Hvis muligheden for at tjekke sin egen helbredstilstand på en række punkter fandtes, ville det nok være meget svært at sige nej til at få det gjort.

7 LANGT interview om etik NANOSENSORER I disse år forskes der i at udvikle nano-sensorer, som kan måle koncentrationen af forskellige stoffer i blodet. Forskningen vil måske om nogle år gøre det let at måle, om det enkelte menneske er ved at udvikle bestemte sygdomme, eller om det har en større sandsynlighed end andre for at gøre det. I forhold til de gentest, vi kender i dag, vil sensorerne kunne teste for langt flere sygdomme og tidligere finde tegn på sygdomme. Vi har spurgt Klemens og Peter, hvad de synes om det. og informationerne om sin egen fremtid på en god måde. Man skal til at tænke over, hvad man vil vide. Hvis man får rigtig mange informationer, så vil det sikkert vise sig, at man har mange sygdomsdispositioner. Men man vil ikke kunne gøre noget for at undgå dem alle, fordi tingene peger i mange forskellige retninger: Hvis jeg løber, så udvikler jeg måske gigt, men hvis jeg ikke løber, så får jeg en hjerte/karsygdom. Det kan også være et problem, at prognoserne er behæftet med ganske meget usikkerhed. Klemens: Hvis man her og nu kunne teste, om jeg er ved at udvikle nogle sygdomme, eller om det er sandsynligt, at jeg gør det, så ville jeg faktisk foretrække at vide det. Det ville jeg, fordi jeg nu står i en situation i mit liv, hvor jeg har små børn. Der skal træffes langsigtede beslutninger og planlægges. Det spiller en stor rolle for familielivet og børnene, om jeg er i live om 15 år eller ej. Min kone skal have noget at leve af, så det måtte for eksempel overvejes, hvilke lån vi skulle tage i huset, og om der skulle spares op til én eller anden pensionsordning. Men jeg ville også planlægge mit eget liv på en anden måde, måske ved at have mindre travlt end nu. Altså, hvis jeg nu vidste, at jeg ville få en alvorlig sygdom om år, så ville jeg bestemt beslutte at have mindre travlt, end jeg har nu, det ville jeg. Men jeg tror ikke, jeg ville lade mig teste, hvis jeg var 60 år eller sådan noget. Så tror jeg ikke, det ville gøre nogen forskel. dem der har at gøre med ting, som man kunne gøre noget ved. Jeg ville altså gerne vide noget om sygdomme, hvis der var behandlings muligheder. Men jeg tror ikke, jeg hverken nu eller tidligere ville have lyst til at kende alle prognoser angående sygdomme, som lægerne alligevel ikke kan behandle. Man skal jo huske, at det kun er prognoser. Verden er større end prognoser. Mennesker kan ikke vide alt, og mirakler kan ske! Og så kan døden jo lige pludselig ramme hvem som helst uden varsel eller prognose. Klemens: Det er jo svært at tage stilling til på forhånd, men i almindelighed ville jeg nok være interesseret i at have så meget relevant information som muligt, fordi jeg ville være interesseret i at planlægge fremtiden. Hvis jeg havde mulighed for at få at vide, om jeg havde en sygdomsdisposition eller en sandsynlighed på 25 pct. for, at jeg om 10 år har en eller anden alvorlig sygdom, den information tror jeg faktisk, jeg Ophavsret: istock - Jorge Delgado Peter: Selv om testene og prognoserne var sikre, ville jeg nu nok ikke gå efter dem alligevel, hvis det ikke var muligt at behandle sygdommen. Døden kommer jo for os alle sammen, og vi bør under alle omstændigheder tage hver eneste dag som en gave. Vi bør leve ansvarligt, uanset om der er få eller mange dage tilbage. Luther blev vist engang spurgt, hvad han ville gøre, hvis han fik at vide, at det her var jordens sidste dag, hele verdens ende. Så sagde han, at han ville plante et træ. Det var meget, meget smukt sagt. Hvis man her og nu kunne teste, om jeg er ved at udvikle nogle sygdomme, eller om det er sandsynligt, at jeg gør det, så ville jeg faktisk foretrække at vide det. For så ville jeg planlægge mit eget liv på en anden måde, måske ved at have mindre travlt end nu. Klemens Ophavsret: istock - Christine Balderas Peter: Nu er jeg jo ældre end dig Klemens. Jeg er 56, så det ændrer måske noget. Men hvis jeg havde din alder, så tror jeg, at jeg ville føle mig forpligtet til at opsøge nogle oplysninger, nemlig ville opsøge. Men jeg har fuld respekt for, at andre mennesker ville forholde sig anderledes til det med at vide noget om fremtiden. Jeg tror, mennesker er ret forskellige. Nogle ville sikkert foretrække uvidenheden, og det skulle man selvfølgelig skabe alt muligt rum for. Under alle omstændigheder er udfordringen med alle de her teknologier, at hvis man kan få informationer om, at man i fremtiden vil udvikle den og den sygdom med den og den sandsynlighed, så stiller det jo nogle krav til, at man lærer at håndtere både mulighederne Klemens: Ja, det er jeg med på, at det er væsentligt, at man holder fremtiden åben. Men jeg tror i øvrigt, at de nye teknologier ville ændre vores normalitets opfattelse, fordi vi alle sammen ville finde ud af, at vi har eller er disponerede for en lang række sygdomme. Det er lige som med overvægt. Antallet af dem, som er 20 år og vejer kg for meget, er eksploderet i forhold til tidligere. Det er jo en tredjedel eller halvdelen af en samling af unge mænd, som er overvægtige ud fra medicinske betragtninger. Men det har jo ikke ført til, at mange flere betragter

8 burde der være regler for, hvordan man må reklamere for sådanne produkter. Under alle omstændigheder burde vi have en folkelig debat om, hvordan vi bør forholde os til disse muligheder, når de for alvor melder sig. Du kan læse mere om hvad vi stiller vi op med viden om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges i Gén-undersøgelse af raske. Bogen findes på under publikationer om genteknologi og kloning. Ophavsret: Peter Waldorph sig selv som sygeligt overvægtige. Det har ført til noget andet, nemlig at man betragter det at være let overvægtig som fuldstændig normalt. Det er faktisk det, der er sket. På samme måde ville det blive normalt at have en række sygdomme og dispositioner for sygdomme. Peter: På nogle måder ville teknologierne sikkert komme til at minde om de former for screening, vi kender nu, for eksempel screening for tarmkræft. Hvis muligheden for at tjekke sin egen helbredstilstand på en række punkter fandtes, ville det nok være meget svært at sige nej til at få det gjort. Men samtidig ville testene skabeen Klemens: Generelt vil jeg sige, at man ikke skulle modtage informationerne derhjemme. Man skulle have dem i sundhedsvæsenet, for normalt vil det jo være sådan, at der er tale om informationer, der skal fortolkes. Derfor hører der al mulig rådgivning og vejledning til. Så en forestilling om, at man bare sidder derhjemme, og så en dag popper det op på ens lille computer, at du er ved at udvikle leverkræft eller sådan noget, det går ikke. Det kan folk ikke fortolke, så man skal i hvert fald ikke ud i sådan en situation. Men jeg synes ikke, det vil være nogen god idé generelt at forbyde, at de typer af information er tilgængelige, hvis folk gerne vil købe dem. Derimod kunne man godt stille nogle kvalitetskrav til testene, så man for eksempel skulle have en autorisation for at bruge dem kommercielt. Peter: Ja, man kunne sagtens forlange, at testene skulle forsynes med en fortolkning, der opfylder bestemte krav. Hvis nogen udviklede hjemmelaboratorier kunne man kræve, at salg af sådanne produkter i det mindste skulle være koblet sammen med et gratis tilbud om kompetent rådgivning og fagligt forsvarlig fortolkning af resultaterne hos autoriserede personer. Der skulle naturligvis også være en forståelig brugervejledning. Selv om testene og prognoserne var sikre, ville jeg nu nok ikke gå efter dem alligevel, hvis det ikke var muligt at behandle sygdommen. Døden kommer jo for os alle sammen, og vi bør under alle omstændigheder tage hver eneste dag som en gave. Vi bør leve ansvarligt, uanset om der er få eller mange dage tilbage. Peter masse bekymring og en fokusering på kroppen, som ville give mindre overskud til andre ting. Måske ville teknologierne gøre folk mere egoistiske, fordi man ville være mere optaget af sig selv. Jeg tror altså godt, at teknologien kunne anvendes til at opbygge en gevaldig bekymringsindustri, der vil kunne få en række negative konsekvenser. Men jeg tror ikke, at der ligefrem skulle være et forbud mod at markedsføre de forskellige muligheder for at lade sig teste, for eksempel ved hjælp af små hjemmelaboratorier, men måske Klemens: Ja, det skulle høre med til at få autorisationen, at man giver de fortolkninger. Så vil det jo også bevirke, at hovedparten af kunderne ikke vil købe ikke-autoriserede ydelser. En debat om, hvordan testene skulle bruges, ville også være en del af det. Det hører med til at være borger i sådan et samfund som vores, at man løbende informeres om, hvilke muligheder og faldgruber der er. Men i praksis tror jeg ikke, man kan forhindre, at der et eller andet sted i verden vil være nogen der udbyder uautoriserede test.

9 OPGAVER Kortfilm om nanoteknologi Forstil dig, at du ansat som journalist på programmet Viden Om på DR2. Du har læst artiklen Nanoteknologi og biosensorer på Det Etiske Råds hjemmeside, og du er blevet inspireret til at lave en kortfilm om, hvordan en dagligdag ville være, hvis forskere formår at lave et minilaboratorium i tændstikæskeformat, som alle har i deres hjem. Opgave For at kunne lave en kortfilm så realistisk som muligt er det vigtigt at lave god research. Du skal derfor læse artiklen om Nanoteknologi og gerne finde flere oplysninger på internettet/biblioteket. Lån et videokamera af skolen og lav en kortfilm, som skildrer de ovenstående mål. Nanoteknologi og biosensorer Alt i hele universet er opbygget af de grundstoffer, der står i det periodiske system. Tankevækkende er det at tænke på, at 118 grundstoffer kan være grundstof nok til alle de forskellige materialer der findes. Grundstofferne er så små, at vi ikke kan se dem med selv det bedste udstyr, der findes. Deres størrelse er 0,2 nanometer. Nu skulle man tro, at det er umuligt at arbejde med ting, man ikke kan se, men nej. forskere er faktisk i gang med at arbejde i denne størrelsesorden, og de udvikler materialer, der er så små, at de f.eks. kan indføres i vores blodåre for at opsamle information om vores krop. Opgave Læs mere om nanoteknologi i artiklen og arbejd efterfølgende med opgaverne. a) Et atom har en størrelse på 0,2 nanometer. Der går nanometer på en millimeter. Regn ud, hvor mange atomer der kan ligge ved siden af hinanden på en millimeter. b) Nanoteknologi refererer til, at der arbejdes med materialer, der er mindre end 100 nanometer. Hvis vi antager, at der er udviklet et materiale, der er 100 nanometer, hvor mange af disse materialer kan så ligge ved siden af hinanden på 1 millimeter? c) Nævn forskellige ting, man benytter nanoteknologien til. d) Nævn de fordele forskere håber at opnå med teknologien. Kan du også nævne nogen ulemper ved denne teknologi? Nanoteknologi og etik Læs interviewet af Peter og Klemens, der diskuterer nanoteknologi. Arbejd derefter med følgende opgaver Opgave a) Hvis teknologien tillod det, ville du så gerne undersøges for, om du får en uhelbredelig sygdom senere i dit liv? Begrund dit svar. b) Ville du leve dit liv anderledes, hvis du fik oplyst, at du havde 10 år tilbage af dit liv? Begrund dit svar. c) Find tre argumenter for og tre argumenter imod nanosensorer. Brug disse argumenter i næste opgave. d) Forestil jer, at I er medlemmer af Det Etiske Råd. Afhold en etisk diskussion i klassen om nanoteknologi. Før I begynder på diskussionen, er det vigtigt, at I har sat jer ordentligt ind i, hvad nanoteknologi og etik er. Brug jeres argumenter fra forrige opgave. Husk at når man handler etisk, forsøger man ikke bare at tilgodese sig selv og tilfredsstille sine egne interesser. I stedet tager man hensyn til andre mennesker, fordi man mener, at dette i den givne situation er det rigtigste at gøre.

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46 Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,

Læs mere

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.

Interview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens. BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

[interviewet begynder der, hvor tegningen i figur 1 dukker op på respondentens pc]

[interviewet begynder der, hvor tegningen i figur 1 dukker op på respondentens pc] Turbo-lampe Gruppen producerer en lampe ud fra forskellige genbrugs-dele, blandt andet er skærmen taget fra turboen i en bil, mens stangen er gamle kobberrør. Billedet nedenfor er tegnet i Sketch-up, som

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 4 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed,

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders)

Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders) Gruppen producerer en bordlampe, som skal kunne give et godt lys uden at skinne i øjnene. Interviewer Respondent 1 Respondent 2 0:00 Når vi skal arbejde med it-redskaber

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Patientinformation. Røntgenstråler

Patientinformation. Røntgenstråler Patientinformation Røntgenstråler 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvilke undersøgelser anvendes røntgenstråler til?... 4 2. Er røntgenstråler skadelige?... 4 3. Strålebeskyttelse... 5 4. Gravid?... 5 5. Risiko

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene

Klasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Frekvens / % Kvinde 13 93% Mand 1 7% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 3 23% Der er nogle få, der er bedre end mig 9 69%

Frekvens / % Kvinde 13 93% Mand 1 7% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 3 23% Der er nogle få, der er bedre end mig 9 69% ETU EUD Hovedforløb / Hold: Uge / Antal besvarelser: Gennemført:.... / Udskrivningsdato:... Er du kvinde eller mand? Kvinde % Mand Hvordan klarer du dig fagligt i klassen? Jeg er en af de bedste % Der

Læs mere