Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: P Dato

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: P Dato Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem af Beskæftigelsesudvalget samt den ekstraordinære stigning i antallet af asylansøgere i 2014, gives der en generel orientering om reglerne på flygtninge og integrationsområdet samt konsekvenserne for Horsens Kommune. Først vil reglerne omkring visitering af flygtninge til kommunerne blive gennemgået, da det er disse regler som afgør hvordan flygtningene fordeles til de enkelte kommuner. Efterfølgende redegøres der for reglerne om familiesammenføring, da disse regler også har konsekvenser for, hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer til Horsens Kommune. Herefter gennemgås reglerne for kontanthjælp til udlændinge og flygtninge samt de kommunale tilbud, som Horsens Kommune skal eller kan stille til rådighed. Til sidst gennemgås Horsens Kommunes udgifter til integrationsområdet under Beskæftigelsesudvalgets område samt den finansiering, som Horsens Kommune får fra staten. Visitering af flygtninge til kommunerne En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft opholdstilladelse her i landet, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering. Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen bestemmer, i hvilken kommune flygtningen skal bo. Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal visiteres til kommunerne. På baggrund af landstallene forsøger landets kommuneforeninger at nå til enighed om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne. Derefter forsøger kommunerne i hver region at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Hvis kommuneforeningerne eller kommunerne ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne 1. På grund af familiesammenføringsreglerne, kan Horsens Kommune hvert år forvente at skulle modtage flere flygtninge end selve kvoten. Baseret på erfaringer fra tidligere år, forventer Beskæftigelsescenteret, at det samlede antal flygtninge hvert år vil ligge ca. 80 % over kvoten. Den nuværende kvote for 2014 er 66 flygtninge og primo november havde Horsens Kommune modtaget i alt 120 flygtninge. Dette svarer til, at det samlede antal flygtninge primo november 2014 ligger 82 % over den tildelte kvote kvoten Den 1. oktober 2013 meldte Udlændingestyrelsen, at kvoten for hele landet i 2014 ville blive 3.000, hvoraf Horsens Kommune har fået en andel på 43. Dette svarer til 1,43 % af kvoten for Horsens Kommunes befolkning udgør 1,5 % af den samlede befolkning i Danmark og dermed ligger Horsens Kommunes andel af flygtningekvoten i 2014 på niveau med befolkningsandelen. Den 28. april 2014 meddelte Udlændingestyrelsen, at kvoten for hele landet ville blive øget til 4.400, heraf har Horsens Kommune fået en andel på 66. Dette svarer til 1,5 % af kvoten. 1 Kilde: Udlændingestyrelsen, 1

2 Udlændingestyrelsen meddelte den 29. september 2014, at det endelige flygtningeantal for 2014 vil blive højere end den forhøjede kvote, som blev udmeldt 28. april Udlændingestyrelsen forventer dog ikke, at den endelige kvote for 2014 bliver højere end personer. Forskellen mellem den forhøjede kvote og det endelige antal flygtninge vil blive fordelt forholdsmæssigt på kommunerne og dermed kan Horsens Kommune forvente at skulle modtage en andel på ca. 1,5 % af det endelige antal flygtninge 2015 kvoten Den 30. marts 2014 meddelte Udlændingestyrelsen, at kvoten for hele landet i 2015 var fastsat til personer. Den 29. september 2014 meddelte Udlændingestyrelsen de fastsatte kommunekvoter for 2015, som giver Horsens Kommune 37 personer af landskvoten på Dette svarer til 0,9 % af kvoten for Der meddeles samtidig, at landstallet for 2015 må forventes at blive justeret pga. det høje antal asylansøgere. Introduktion til familiesammenføringsområdet Der er forskellige regler for familiesammenføring alt efter hvilket statsborgerskab som familiemedlemmerne, som ønskes familiesammenført har. Nedenfor vil reglerne for de nordiske lande, andre EU-lande og EØS 2 lande eller Schweiz samt alle de resterende lande blive gennemgået. Nordiske statsborgere og statsborgere fra andre EU lande, EØS lande og Schweiz Nordiske statsborgere kan uden tilladelse rejse ind og opfolde sig i Danmark. Statsborgere fra andre EU lande, EØS lande eller Schweiz kan få ophold i Danmark efter EU reglerne, som bygger på reglen omkring fri bevægelighed. Ægtefæller, fastsamlevende over 18 år samt direkte efterkommere kan blive familiesammenført Statsborgere fra andre lande end EU lande, EØS lande eller Schweiz Udlændinge med nær familie i Danmark kan få opholdstilladelse i Danmark. Opholdstilladelser gives primært til ægtefæller/registrerede partnere eller samlevere over 24 år og børn under 15 år. Ansøgninger om familiesammenføring behandles af Udlændingestyrelsen. Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på en ansøgning, kan ansøgeren klage til Udlændingenævnet. For at familiesammenføringen kan finde sted, er der krav om, at: Begge ægtefæller er 24 år eller derover Ægtefællerne samlede tilknytning til Danmark skal værre større end deres til knytning til et andet land Ægtefællen i Danmark og ansøgeren (ægtefællen i udlandet) skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund Ansøger skal bestå en prøve i dansk senest 6 måneder efter der er meddelt opholdstilladelse. Ægtefællen i Danmark skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis ægtefællen i Danmark ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. 2 EØS landene er Norge, Liechtenstein og Island. Da Norge og Island er opfattet af de nordiske regler om frit at kunne bosætte sig og arbejde i Danmark, gælder EØS reglerne i realiteten kun for Liechtenstein 2

3 Ægtefællen i Danmark skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse Ægtefællen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed for kr ,40 (2014-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle. For faste samlevende, som ikke er gift, gælder endvidere, at samleveren i Danmark skal påtage sig at forsørge sin udenlandske samlever. Ægtefællen i Danmark skal bo fast i Danmark Ægtefællen i Danmark må ikke inden for en periode på 10 år inden afgørelsen om familiesammenføring være dømt for vold m.m. begået mod en tidligere ægtefælle. Der må ikke samtidig gives afslag til et medansøgende barn under henvisning til, at personen i Danmark inden for en periode på 10 år forud for afgørelsen om familiesammenføring er dømt for vold mod børn, og hvis barnet ikke kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet. Ægtefællen i Danmark skal have opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens 7 eller 8, eller have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år Ægtefællen i Danmark skal opfylde en del af de gældende betingelser for at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark. Dette krav gælder dog ikke, hvis ægtefællen i Danmark har opholdstilladelse som flygtning. Ægteskabet skal kunne anerkendes efter dansk ret. Dette krav gælder ikke for faste samlevende. For samlevende, som ikke er gift, gælder, at samlivsforholdet skal have været fast og længerevarende. Det skal normalt kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i mindst 1½ år på den samme adresse. Ægteskabet skal være indgået frivilligt, dvs. der må ikke være tvivl om, at det er indgået efter begge parters eget ønske. Ægteskabet må ikke være indgået pro forma, dvs. med det afgørende formål at få opholdstilladelse for den udenlandske ægtefælle. Kontanthjælp til flygtninge og udlændinge Flygtninge og udlændinge er berettiget til kontanthjælp, hvis de opfylder kravene for at modtage kontanthjælp. Dette er f.eks. kravet om gensidig forsørgerpligt samt ret og pligt til at deltage i tilbud. Dette betyder, at hvis flygtninge eller udlændinge ikke lever op til kravene til kontaktforløb eller deltagelse i et beskæftigelsesfremmende tilbud, kan vedkommende helt eller delvist miste kontanthjælpen. 3

4 Introduktionsprogram og introduktionsforløb Det kommunale integrationstilbud til nyankomne flygtninge eller udlændinge følger i dag to spor, som begge hører under Beskæftigelsesministeriet: Et integrationsprogram, der henvender sig til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Et introduktionsforløb, der henvender sig til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, deres medfølgende familiemedlemmer, studerende og au-pairs samt EU-borgere, som kommer til Danmark som følge af de åbne grænser i EU. Begge tilbud indeholder danskuddannelse/danskundervisning samt beskæftigelsesrelaterede aktiviteter. Integrationsprogrammet Integrationsprogrammet henvender sig til flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Integrationsprogrammet består af følgende elementer: Én af de tre mulige danskuddannelser efter danskuddannelsesloven. Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud. Derudover kan kommunen tilbyde mentorstøtte i tilknytning til beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud. Danskuddannelserne købes primært hos Sprogcenter Midt, mens enkelte forløb købes ved Lærdansk i Århus. Udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet, har pligt til at deltage i programmets enkelte dele. For udlændinge, der modtager kontanthjælp, indebærer det, at de risikerer helt eller delvist at miste ydelsen, hvis de ikke deltager i programmet. Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte dele bliver fastlagt i en integrationskontrakt, som kommunen og udlændingen indgår sammen. Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset opholdstilladelse. Introduktionsforløbet Introduktionsforløbet henvender sig til blandt andet til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, deres medfølgende familiemedlemmer, studerende og au-pairs samt EU-borgere, som kommer til Danmark som følge af de åbne grænser i EU. Introduktionsforløbet består af: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kurset skal gennemføres inden for en tidsramme på cirka halvandet år. Derefter har man mulighed for at deltage i en af de tre danskuddannelser, hvis man ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Beskæftigelsesfremmende tilbud. Alene udlændinge, der er ledige og selvforsørgede (herunder ægtefælleforsørgede) har ret til beskæftigelsesrettede tilbud under introduktionsforløbet, dog medmindre tilbuddet ikke kan forventes at forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Personer, som har opholdstilladelse på grundlag af arbejde, studier eller lignende er altså ikke berettiget til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. 4

5 Nettoudgifter til kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifter Tabel 1 viser regnskab 2013, forventet regnskab 2014 pr. 31. august 2014 samt budget Tabellen viser, at Horsens Kommunes udgifter på Beskæftigelsesområdet til integration har været stigende fra 2013 til 2014 og forventes at stige fra 2014 til Tabel 1 Regnskab 2013, forventet regnskab 2014 samt budget 2015 på integrationsområdet under Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune I kr. (2015/pl) Regnskab Forventet Regnskab Budget pr.31. august 2015 Kontanthjælp til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge Integrationsprogram Indtægter Integrationsprogram Indkvartering til flygtninge I alt Kilde: KMD Opus Noter: Horsens Kommune modtog i 2013 en ekstraordinær tilbagebetaling fra Sprogcenter Midt på 3 mio. kr. Uden den havde de reelle udgifter i 2013 til integrationsprogrammet været mio. kr. Indkvartering til flygtninge lå i 2013 under Borgerservice, men blev i 2014 flyttet til Beskæftigelsesudvalgets område. Derfor er der ikke noget regnskab 2013 registreret på Beskæftigelsesudvalgets område Tabel 2 viser nettoudgifterne til kontanthjælp samt driftsudgifterne i hele landet samt Horsens Kommune i perioden Tabellen viser også, hvor stor en andel af de samlede udgifter, at Horsens Kommune har. Stigningen i udgifterne fra 2011 til 2012 skyldes afskaffelsen af introduktionsydelsen samt at flere flygtninge og udlændinge bliver omfattet af introduktionsprogrammet og introduktionsforløbet. Tabel 2 - Nettoudgifter til forsørgelse samt driftsudgifter på integrationsområdet i Horsens Kommune I kr.(2013 pl) Regnskab Regnskab Regnskab Hele landet Horsens Kommune Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter 2,9 2,5 1,7 Kilde: Statistikbanlen Tabellen viser, at Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter har været faldende siden Pga. den ekstraordinære tilbagebetaling i 2013 fra Sprogcenter Midt, er Horsens Kommunes andel af de samlede nettoudgifter reelt større end der fremgår af tabel 2. Uden den ekstraordinære tilbagebetaling havde Horsens Kommunes andel af de samlede udgifter i 2013 været 2,3 %. Finansiering af kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifter Horsens Kommune får tilskud til indsatsen for flygtninge og udlændinge på forskellige måder. Staten refunderer 50 % af udgifterne til kontanthjælpen til udlændinge. Udgifterne til kontanthjælp til udlændinge er omfattet af budgetgarantien, så staten dækker en del af udgifterne, hvis alle kommunerne under ét har flere udgifter end forventet til kontanthjælp til udlændinge. Derudover får Horsens Kommune tilskud til udgifterne til udlændinge og flygtningeområdet. Tabel 3 nedenfor viser de forskellige former for tilskud samt det beløb som gives. En del af tilskuddet er et 5

6 direkte tilskud mens der også gives resultatbaseret tilskud, hvis Horsens Kommune hjælper flygtningen eller udlændingen i selvforsørgelse eller til at bestå danskundervisningen. Tabel 3 oversigt over tilskudsformer til indsatsen for flygtninge og integration Tilskudsform Beløb (2013 pris) Grundtilskud for hver udlænding, som er opfattet af introduktionsprogrammet Tilskud til mindreårig uledsaget flygtning under 18 år Hvis udlændingen inden for introduktionsperioden kommer i ordinær beskæftigelse og fastholdes i beskæftigelse i 6 sammenhængende måneder Hvis udlændingen inden for introduktionsperioden kommer i ordinær uddannelse og fastholdes i uddannelsen i 6 sammenhængende måneder Hvis udlændingen inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermen efter introduktionsperioden består danskprøven Hvis udlændingen senest 1 år efter introduktionsperiodens ophør tilbydes danskundervisning, indstiller sig til prøve i dansk og består. Kilde: Retsinformation Grundtilskuddet er ikke øremærket til bestemte udgifter, men til generelle udgifter til integration, f.eks. tolkebistand, vejledning og rådgivning, samt udgifter i forbindelse med indkvartering af flygtninge. Grundtilskuddet skal også dække de udgifter til kontanthjælp, som ikke dækkes af staten. Staten yder derudover 50 % refusion på driftsudgifter til danskundervisning og kursus i danske samfundsforhold og historie på op til kr. pr. helårsperson som deltager i introduktionsprogrammet. Samlet set fik Horsens Kommune i 2013 indtægter fra refusion og resultattilskud på 12,8 mio. kr. De samlede udgifter til kontanthjælp, driftsudgifter i 2013 var 17,4 mio. kr. Dermed havde Horsens Kommune en nettoudgift på 4,6 mio. kr. til flygtninge og integrationsområdet under Beskæftigelsesudvalget. Horsens Kommune havde i helårspersoner, som var omfattet af integrationsprogrammet. Dette giver en nettoudgift til både forsørgelse og tilbud på kr. (2013-pris) pr. helårsperson. Dermed får Horsens Kommune ikke et tilskud, som svarer til de faktiske udgifter. Ved at sikre, at så mange flygtninge og udlændige som muligt opnår selvforsørgelse eller gennemfører og består danskuddannelsen, kan Horsens Kommune øge den statslige finansiering af Horsens Kommunes udgifter til kontanthjælp til udlændinge samt driftsudgifterne til introduktionsprogram samt introduktionsforløb. KL bestyrelse har den 23. oktober drøftet den aktuelle flygtningesituation. KL vil på baggrund af drøftelsen rette henvendelse til regeringen for at sikre, at kommunerne får de økonomiske rammer til at håndtere boliger og indsats til det stigende antal flygtninge 3. 3 Kilde: kl.dk. den 23. oktober