EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 270/99 Danmark Ændringer af støtteordningen for bekæmpelse af Salmonella DT 104 i svinebesætninger Hr. minister, 1. Sagsforløb Ved brev af 12. maj 1999, indgået samme dato, gav De i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen underretning om ovennævnte støtteordning. Ved brev af 11. juni 1999 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 20. august 1999, indgået samme dato. Ved brev af 20. oktober 1999 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte ved brev af 17. november 1999, indgået den 19. november Detaljeret beskrivelse af støtten 2.1. Ordningens formål og støttemodtagere Støtteordningen omfatter en ændring af en bestående støtteordning (godkendt i sag N 503/98 ved skrivelse SG(99) D/1414 af 25. februar 1999), i henhold til hvilken svinebesætninger og svineslagterier kan modtage støtte i forbindelse med behandling af svinebesætninger, der er inficeret med Salmonella DT 104. Ordningens overordnede mål er således at begrænse og forebygge spredning af DT 104 i svineproduktionen. Hvis der ved den løbende Salmonella-overvågning påvises Salmonella DT 104-bakterier i materiale fra svinebesætninger, kan veterinærmyndighederne beslutte, at besætningen skal sættes under offentligt tilsyn, hvilket udløser bestemte obligatoriske bekæmpelsesforanstaltninger og i princippet indebærer støtteberettigelse under ordningen. Udenrigsminister Niels Helveg PETERSEN Asiatisk plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 Nærmere bestemt skal ejerne af inficerede svinebesætninger for at være støtteberettigede være sat under offentligt tilsyn efter den 1. februar 1999 som følge af påvisning af Salmonella DT 104 i henhold til bekendtgørelse nr. 309 af 2. juni 1998 om overvågning af Salmonella i slagtesvin og i fersk kød af kvæg og svin, om undersøgelser for Salmonella i svine- og kvægbesætninger og om fund af multiresistente Salmonella Typhimurium DT 104 hos kvæg og svin. De vigtigste bestemmelser vedrørende støtten er anført i Retningslinier for udbetaling af erstatning i forbindelse med DT 104. Disse retningslinjer er fastlagt af bestyrelsen for Svineafgiftsfonden, en vedvarende støtteordning, der indførtes i begyndelsen af 1970'erne og finansieres af skattelignende afgifter. Af nyligere godkendte støtteordninger under Svineafgiftsfonden kan nævnes N 310/96, N 407/97, N 503/98 og N 532/98. Afgifterne under ordningen opkræves for alle slagtede eller eksporterede dyr (men ikke af importerede dyr). Ordningen med Svineafgiftsfonden er omfattet af en årlig bevillingsprocedure og godkendes af landbrugsministeren. Forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme er en af Svineafgiftsfondens fastlagte opgaver Ændringen Baggrunden for den foreslåede ændring af den oprindelige bekæmpelsesordning, som godkendtes i sag N 503/98, har forbindelse med Kommissionens godkendelse af en anden støtteordning for bekæmpelse af Salmonella DT 104 (N 532/98 ved brev SG(99) D/1170 af 12. februar 1999). Støtten i sag N 532/98 dækkede de omkostninger, som ejerne af svinebesætninger og svineslagterier havde i forbindelse med behandlingen af de første femten svinebesætninger, der var inficeret Salmonella DT 104. En evaluering har efterfølgende vist, at de metoder og bestemmelser (hovedsageligt vedrørende Aujeszky's disease), der anvendtes i sag N 532/98, var effektive og gav gode resultater. Forenklet går den foreslåede nye fremgangsmåde ud på, at de inficerede svinebesætninger totalsaneres eller afvikles enten ved slagtning og varmebehandling eller ved destruktion. Sanering indebærer, at besætningen videreføres efter indsættelse af nye dyr, mens afvikling indebærer en varig nedlæggelse af besætningen. De danske myndigheder har derfor efter anmodning fra branchen forelagt et nyt sæt støtteregler (Retningslinier II), der skal erstatte de tidligere retningslinjer, som hidtil har dannet grundlag for den grundlæggende støtteordning (godkendt i sag N 503/98). Generelt kan det siges, at de foreslåede nye støtteregler indebærer en skærpelse af de betingelser, der skal opfyldes som forudsætning for støtte. Ifølge de nye regler kan slagterier ikke længere modtage støtte Varighed og budget De nedenfor beskrevne støtteforanstaltninger er faktisk allerede blevet gennemført under hensyntagen til det påtrængende behov for en hurtig indsats til bekæmpelse af sygdommen. Støtten ydes således i form af en godtgørelse af de faktiske udgifter, der afholdes af branchesammenslutningen Danske Slagterier (i det følgende benævnt "DS"), som er medansvarlig for administrationen af ordningen. Sammenslutningen repræsenterer alle danske kooperative slagterier med tilknyttede virksomheder samt private virksomheder. 2

3 Principielt er Kommissionens godkendelse påkrævet, inden statsstøtteforanstaltninger kan gennemføres. I forbindelse med denne specielle form for støtte, nemlig foranstaltninger til forebyggelse af spredning af en dyresygdom, kan det dog være nødvendigt at gennemføre en foranstaltning, inden Kommissionens godkendelse foreligger. Ifølge de relevante statsstøtteregler er det i så henseende en forudsætning, at der nationalt eller på EF-plan findes obligatoriske bestemmelser, som kræver hurtig indskriden fra myndighederne (se vurderingen i nedenstående punkt 3). Bekæmpelsesforanstaltninger som de her omhandlede anses derfor ikke for at være uanmeldt statsstøtte. Til den ændrede støtteordning er der afsat en bevilling på 50 mio. DKK (ca EUR), som kan forhøjes med et beløb af samme størrelse. Ordningen forventes at skulle gælde, så længe der findes støtteberettigede svinebesætninger. Antallet af faktiske støttemodtagere og støttebeløbet vil afhænge af antallet af konstaterede infektioner. Støtten vil blive udbetalt af Svineafgiftsfonden, og afgifterne hertil vil midlertidigt blive forhøjet for at kunne dække udgifterne. Støtteordningen kan bringes til ophør ved en beslutning fra veterinærmyndighederne om at ophæve det offentlige tilsyn, ved en beslutning truffet at Svineafgiftsfondens bestyrelse eller ved at branchen og myndighederne vedtager en ny strategi for håndtering af Salmonella DT 104 i svinebesætninger. Ordningen bringes også til ophør, hvis der i stedet indføres en forsikringsordning. Enhver sådan ophævelse af ordningen kræver den ansvarlige ministers godkendelse Administration af ordningen Et nyt organ, Landsudvalget for Svin (i det følgende benævnt "LU"), vil sammen med DS være ansvarlig for administrationen af denne ordning. LU er et organ, der råder over ekspertise med hensyn til svineproduktion, og som er blevet oprettet af flere landbrugsorganisationer (sammenslutninger af danske landbrugere, sammenslutningen af danske familiebrug, den nationale sammenslutning af danske svineproducenter og DS). Disse organisationer, der har oprettet LU, omfatter langt størstedelen af de danske landbrugere (over 90%). De danske myndigheder har dog forsikret, at en bedriftejers eventuelle tilhørsforhold til en af disse organisationer er uden betydning i forbindelse med godtgørelsesordningen, da den gælder for alle danske svineproducenter. Der er således adgang til støtteordningen for alle landbrugere og ikke blot for dem, der er medlemmer af de organisationer, der står bag LU. Under den ændrede støtteordning (som fastlagt i Retningslinier II) skal svineproducenterne i tilfælde af infektion søge faglig rådgivning hos LU, idet retten til at opnå støtte ellers fortabes. LU beregner derefter de økonomiske konsekvenser af en totalsanering eller en afvikling af besætningen. Senest fjorten dage efter at beregningen er foretaget, skal besætningsejeren indgive ansøgning om støtte til totalsanering eller afvikling af besætningen, idet retten til at opnå støtte ellers fortabes. Denne frist, der er fastsat i Retningslinier II, er en skærpelse i forhold til den hidtidige ordning. 3

4 På grundlag af LU's rådgivning og svineproducentens valg opstilles der en handlingsplan for saneringen eller afviklingen af besætningen, og denne plan omfatter de foranstaltninger, som besætningsejeren skal gennemføre (rengøring og desinfektion, reparationer, håndtering af husdyrgødning osv.). Ligesom tidligere vil de faktiske udbetalinger til svineavlerne blive foretaget af DS, som derefter får udgifterne refunderet fra Svineafgiftsfonden Støtteformer Støtteformen afhænger af den metode, der vælges til behandling af svinebesætningerne (nedslagning og destruktion eller slagtning og efterfølgende særlig behandling af kødet) og af, om svineproducenten beslutter at indsætte en ny besætning, dvs. sanering, eller fuldstændigt at afvikle den gamle besætning. Følgende støtteformer opretholdes under den ændrede ordning: Støtte for værdien af aflivede dyr Denne støtteform er baseret på ordninger med ugentlige eller månedlige prisnoteringer for de forskellige typer svin (landsnoteringen, den beregnede smågrisnotering og Landbrugets Rådgivningscenter). Landsnoteringen er en prisliste, der offentliggøres hver uge og fastlægger den pris, som svineproducenterne modtager for svin leveret til slagterier, der er medlemmer af DS. Den beregnede smågrisnotering er en lignende ordning for smågrise (omfattende 85% af den danske produktion af smågrise). Landbrugets Rådgivningscenter er en ordning med officielle månedlige noteringer for svin til avlsbrug. De under disse ordninger noterede priser anføres på den blanket (bilag 2 til Retningslinier II), som landbrugeren udfylder og indgiver til LU. På blanketten anføres antallet og vægten af de forskellige typer svin, der ansøges om støtte for. Dyrenes slagte- og destruktionsværdi udbetales til svineproducenterne af slagteriet eller destruktionsanstalten og skal derfor modregnes ved støtteudbetalingerne for værdien af de aflivede dyr. Hvis særlig behandling (navnlig varmebehandling) er nødvendig, vil den slagteværdi, slagteriet udbetaler, være lavere end den normale pris, da ekstraomkostningerne ved den særlige behandling fratrækkes af slagteriet (se nedenfor under støtte til særlig behandling af kød). De danske myndigheder har forsikret, at ordningen ikke indeholder nogen betingelse om, at de inficerede dyr skal slagtes på slagterier, der er medlemmer af DS. Slagtningen kan foregå på ethvert slagteri, som opfylder de relevante veterinære betingelser. Ifølge de danske myndigheder er det i øjeblikket kun slagterier, som er medlemmer af DS, der opfylder disse betingelser. Støtte til særlig behandling af kød i forbindelse med slagtning Alt kød fra besætninger, der er sat under offentligt tilsyn, skal varmebehandles, hvis det ved saneringen eller afviklingen af besætningen vælges at foretage slagtning frem for destruktion. Ekstraomkostningerne (ca. 5-7% af de samlede udgifter under ordningen) ved en sådan særlig behandling udbetales til ejerne af svinebesætningerne. Varmebehandling er den væsentligste post i forbindelse med udgifterne til den særlige behandling. 4

5 Ifølge punkt 8.2 i Retningslinier II (der indgår som en del af punkt Særlig behandling af kød) skal slagteriet fratrække omkostningerne ved den særlige behandling af kød fra DT 104-inficerede svin i forbindelse med afregningen. Ejeren af besætningen er berettiget til en støtte svarende til det beløb, der på denne måde er fratrukket, dvs. de påløbne ekstraomkostninger som følge af varmebehandlingen. Der udbetales ingen støtte til slagterierne. Ifølge de danske myndigheder førte tekniske problemer imidlertid til, at det indtil medio november 1999 ikke var muligt fuldt ud at administrere retningslinjernes punkt 8.2 på den tilsigtede måde. I denne indledende periode betalte slagterierne i forbindelse med særlig behandling de normale slagtepriser til landbrugerne uden at foretage det i punkt 8.2 omhandlede fradrag. Ekstraomkostningerne ved den særlige behandling betaltes derefter til slagterierne. De økonomiske virkninger for ejerne og slagterierne under denne indledende ordning var derfor de samme som under den nuværende ordning, der er blevet anvendt siden medio november De danske myndigheder har afgivet en udtrykkelig forsikring herom. Støtten til særlig behandling af kød må højst betales for en periode på 14 dage efter modtagelsen af det økonomiske skøn, der udarbejdes af LU i henhold til punkt 4.2. Støtten for værdien af de aflivede svin og støtten til omkostningerne i forbindelse med særlig behandling af kød (se retningslinjernes punkt 8.2) skal udbetales inden for en frist på en måned. Støtte for driftstab Støtten for driftstab er opdelt i støtte vedrørende tomgangsperioden og støtte vedrørende perioden for indsættelsen af en ny besætning. Støtten for tomgangsperioden kan højst udbetales for tolv måneder. Ved afvikling af besætningen kan der kun udbetales støtte for tomgangsperioden. Ved reetablering af besætningen kan der udbetales støtte for en indkøringsperiode på 4-28 uger, afhængigt af typen af svin og besætningens art. De danske myndigheder har anført, at de pågældende perioder til dels er fastlagt på grundlag af erfaringerne i forbindelse med saneringen af de første 15 inficerede besætninger (for hvilke støtten ydedes i henhold til Kommissionens beslutning i sag N 532/98). Ifølge de danske myndigheder kræves der ved Salmonella DT 104 meget mere omfattende foranstaltninger (navnlig rengøring af alle bygninger og andre faciliteter) end f.eks. ved Aujeszky's sygdom. Beregningen af driftstabet i disse perioder (som ikke kan forlænges) er baseret på de aktuelle foderpriser og prisnoteringerne for svin samt på de specifikke oplysninger om besætningen, som landbrugeren meddeler på en særlig blanket (bilag 3 til Retningslinier II). De oplysninger, som landbrugeren meddeler, vedrører f.eks. besætningens dokumenterede daglige tilvækst, foderforbrug og dødelighed. Produktiviteten for den enkelte besætning skal derudover dokumenteres ved såkaldte effektivitetskontrolopgørelser 1, dækningsbidragsopgørelser eller drifts- eller skatte- 1 En væsentlig del af de danske svineproducenter måler deres produktivitet ved såkaldt effektivitetskontrol. Denne metode er baseret på en række faktorer (produceret antal grise pr. årsso, salgsvægt, foderforbrug mv.), på grundlag af hvilke besætningens produktivitet bestemmes. 5

6 regnskaber. Hvis sådanne besætningsspecifikke oplysninger ikke foreligger, anvendes bestemte standardbeløb, som er beregnet med henblik på at undgå overkompensation. Dyrlægeomkostninger, laboratorieudgifter og visse andre ekstraomkostninger LU dækker dyrlægeomkostninger og laboratorieudgifter i forbindelse med de bakteriologiske undersøgelser, der kræves af LU, samt omkostninger vedrørende destruktion af foder og strøelse og ekstra gnaverbekæmpelse. Udgifter til håndtering af husdyrgødning er imidlertid ikke længere støtteberettigede. 3. Vurdering af støtten 3.1. Vurdering af, om der foreligger støtte jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Den meddelte foranstaltning åbner mulighed for støtte til virksomheder inden for svinekødssektoren og må derfor anses for at være statsstøtte i den forstand, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk Retsgrundlag for vurderingen Det er Kommissionens faste praksis at godkende støtte til bekæmpelse af epizootier og plantesygdomme på visse betingelser under henvisning til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) 2. De gældende betingelser var tidligere fastsat i punkt 3.2 i arbejdsdokument VI/5934/86 af 10. november 1986 om regler for national støtte i tilfælde af skade på landbrugsproduktionen. Den foreliggende praksis på dette område er nu samlet i punkt 11.4 i EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren, som for nylig blev vedtaget af Kommissionen og meddelt til medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 1. De betingelser, der skal være opfyldt i forbindelse med støtte til bekæmpelse af dyresygdomme, er følgende: - Fællesskabet eller medlemsstaterne skal have fastsat bestemmelser om, at den kompetente offentlige myndighed beskæftiger sig med den pågældende sygdom - støtteforanstaltningerne må kun omfatte sygdomme af offentlig interesse og ikke de tilfælde, hvor landbrugsbedrifterne med rimelighed selv kan påtage sig byrden som en normal driftsrisiko - formålet med støtteforanstaltningerne skal være af forebyggende eller udlignende art eller en blanding heraf - støtten må i intet tilfælde føre til overkompensation for de enkelte støttemodtageres vedkommende. Desuden skal støtten være forenelig med EF s veterinærlovgivning. 2 Se f.eks. sag N 482/96, N 405/97, N 709/97 og N 209/98. 6

7 3.3. Vurdering af støttens forenelighed på baggrund af retsgrundlaget Gældende EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser De pågældende foranstaltninger er obligatoriske i henhold til bekendtgørelse nr. 309 af 2. juni 1998 om overvågning af Salmonella i slagtesvin og i fersk kød af kvæg og svin, om undersøgelser for Salmonella i svine- og kvægbesætninger og om fund af multiresistente Salmonella Typhimurium DT 104 hos kvæg og svin. Bekendtgørelsen indeholder således nationale bestemmelser, der forpligter de kompetente offentlige myndigheder til at beskæftige sig med den pågældende sygdom. Sygdomme af offentlig interesse De begrundelser, som de danske myndigheder i forbindelse med sag N 503/98 anførte med hensyn til sygdommens alvor, især risikoen for at smitten spredes og rodfæster sig i Danmark, vidner om den offentlige interesse i en hurtig og resolut indgriben for at bekæmpe sygdommen. I betragtning af sygdommens art og dens begrænsede udbredelse blandt danske besætninger kan støtten ikke betragtes som støtte, der skal dække omkostninger, som landbrugsbedrifterne med rimelighed selv kan afholde som en normal driftsrisiko. Støtteforanstaltningens forebyggende og/eller udlignende virkning Støtten har udlignende virkning, idet nogle af de opståede tab dækkes efterfølgende (driftstab, værdien af aflivede dyr osv.). Støtten kan også siges at have en forebyggende virkning, da den tilskynder landbrugerne til at træffe foranstaltninger, som effektivt kan begrænse en yderligere spredning af sygdommen. Forbud mod overkompensation til de enkelte støttemodtagere I det foreliggende tilfælde udbetales støtten i overensstemmelse med detaljerede regler, dererfastlagtiretningslinier II for udbetaling af erstatning i forbindelse med DT 104. Støtten til dækning af tab som følge af aflivning af dyr, henholdsvis ved slagtning og særlig behandling eller ved destruktion, er baseret på dyrenes værdi på aflivningstidspunktet, beregnet ud fra allerede gældende ordninger, ifølge hvilke markedspriserne regelmæssigt offentliggøres. Ordningen anvendes til fastsættelse af priser for svineproducenter, der leverer slagtedyr til slagterier, som er medlemmer af DS (ca. 90% af Danmarks slagterier). I betragtning af ordningens kommercielle karakter fastsættes de pågældende priser ikke højere end markedspriserne. Anvendelsen af denne ordning tager således sigte på at undgå overkompensation. De danske myndigheder har desuden afgivet særlig forsikring i så henseende. Den slagte- eller destruktionsværdi af dyrene, som slagteriet eller destruktionsanstalten udbetaler til ejerne, modregnes i støtteudbetalingerne for værdien af aflivede svin, og der undgås derved dobbelt støtteudbetaling for samme dyr. 7

8 Ved slagtning er det nødvendigt at foretage en særlig behandling, og den pris, slagteriet betaler til besætningsejeren (slagteværdien), er i så fald lavere end den normale slagteværdi, idet slagteriet fratrækker ekstraomkostningerne ved den særlige behandling (navnlig varmebehandling). Det fratrukne beløb udbetales til ejeren (støtte for særlig behandling). Der udbetales ingen støtte til slagterierne. Den støtte, der udbetales til besætningsejeren for omkostningerne ved særlig behandling og for dyrlægeomkostninger, laboratorieudgifter og visse andre ekstraomkostninger (destruktion af foder og gnaverbekæmpelse) dækker kun de ekstraomkostninger, som foranstaltningerne forårsager, og medfører således ingen overkompensation. Hvad angår driftstab som følge af aflivning af dyr, har Kommissionen i en lang række tilfælde accepteret princippet om, at sådanne tab i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af dyresygdomme kan dækkes af statsstøtte med henblik på at genetablere den normale produktion, forudsat at der ikke ydes overkompensation til de enkelte støttemodtagere 3. Denne praksis er nedfældet i de nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren, ifølge hvilke støtte til bekæmpelse af dyresygdomme kan omfatte en rimelig godtgørelse for indkomsttab under hensyntagen til vanskelighederne i forbindelse med genetablering af besætningen eller eventuel karantæne eller karenstid, der kræves eller anbefales af myndighederne for at sikre elimination af sygdommen, inden besætningen genetableres. Det følger af ovenstående, at der ikke må være tale om overkompensation til de enkelte støttemodtagere. For at undgå overkompensation i det foreliggende tilfælde beregnes driftstabsstøtten på grundlag af detaljerede oplysninger om besætningen (dyrenes vægt, priser, foderforbrug) fra ansøgeren. I tilfælde, hvor den krævede dokumentation ikke kan forelægges, sikrer standardreglerne i Retningslinier II, at der ikke ydes overkompensation. Desuden skal ansøgeren vedlægge sin ansøgning dokumentation for produktiviteten i besætningen i form af effektivitetskontrolopgørelse, dækningsbidragsopgørelse eller driftseller skatteregnskab. Ifølge de oplysninger, som de danske myndigheder gav i forbindelse med sag N 503/98, måler en væsentlig del af de danske svineproducenter deres produktivitet ved såkaldt effektivitetskontrol, som er baseret på en række faktorer (antal grise pr. årsso, salgsvægt, foderforbrug mv.) til nøjagtig beregning af besætningens produktivitet. Spørgsmålet om overkompensation ved kumulering af statsstøtte og samfinansieret støtte er ikke aktuelt, da de pågældende foranstaltninger ikke samfinansieres. Det kan derfor konkluderes, at ingen af de foreslåede støtteformer medfører overkompensation i forhold til de faktiske omkostninger og tab. Overensstemmelse med EF s veterinærlovgivning Kommissionens veterinærtjeneste har ikke fremsat indsigelser mod den pågældende ordning. Desuden har de danske myndigheder forsikret, at ordningen ikke er i strid med EF s veterinærlovgivning. 3 Se f.eks. de sager, der er nævnt i fodnote 2. 8

9 Det skal også bemærkes, at Rådets direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger, med senere ændringer, ikke omfatter særlige bestemmelser om bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger Overensstemmelse med andre relevante EF-bestemmelser De danske myndigheder har afgivet forsikring om, at den forhøjelse af svineproduktionsafgifterne, der skal finansiere den her omhandlede ordning, er rent midlertidig, og at de øvrige dele af ordningen med Svineafgiftsfonden forbliver uændrede. For at en statsstøtteordning kan anses for at være forenelig med fællesmarkedet, skal Kommissionen imidlertid overbevise sig om, at ordningen er i overensstemmelse ikke blot med statsstøttereglerne, men også med andre relevante EF-bestemmelser. Skattelignende afgifter, der pålægges indførsler fra andre medlemsstater Det skal bemærkes, at den omhandlede ordning er en såkaldt skattelignende afgiftsordning med øremærket anvendelsesformål for de afgiftsprovenuet. Afgifterne under ordningen opkræves for svin, der leveres til slagtning i Danmark (ordningens væsentligste indtægtskilde) og for svin, der udføres fra Danmark. Der opkræves imidlertid ikke afgifter for svin, der indføres fra andre medlemsstater. Afgiften på udførsel af levende svin Med hensyn til afgiften på udførsel af levende svin fra Danmark skal det bemærkes, at Kommissionen tidligere i forbindelse med godkendelse af støtteordninger under Svineafgiftsfonden har vurderet foreneligheden for dette aspekt af støtteordningen 5. Kommissionen konkluderede i sin vurdering, at afgiften på udførsel af levende svin ikke udgjorde en told eller en afgift med tilsvarende virkning som omhandlet i EF-traktatens artikel 23 og 25, da afgiften var led i en intern afgiftsordning som omhandlet i EFtraktatens artikel 90. Denne vurdering af afgiften på udførsel af levende svin er der ikke stillet tvivl ved i de talrige beslutninger vedrørende ordningen med Svineafgiftsfonden. Den oprindelige konklusion om, at afgiftsordningen udgjorde en intern afgiftsordning, blev udtrykkeligt bekræftet i sag N 405/97, som også vedrørte bekæmpelse af en dyresygdom. Da der ikke er i det foreliggende tilfælde er foretaget ændringer af den skattelignende afgiftsordnings opbygning, er det derfor ikke nødvendigt at foretage en fornyet vurdering af dette aspekt af støtteordningen, dvs. om afgiften på udførsel af levende svin er forenelig med EF-traktatens artikel 23 og 25, og om den samlede støtteordning har karakter af en intern afgiftsordning som omhandlet i EF-traktatens artikel EFT L 62 af En tidlig vurdering fremgår af et udkast til en meddelelse til Kommissionen i en sag, der anmeldtes af de danske myndigheder den 31. januar 1979 (sag DK 44, registreret under nr. SG(79) A/941). 9

10 Ordningens forenelighed med artikel 90 Som ovenfor nævnt må støtteordningen anses for at være en intern afgiftsordning som omhandlet i EF-traktatens artikel 90. For at støtteordningen kan erklæres forenelig med fællesmarkedet, skal den imidlertid opfylde den grundlæggende betingelse i nævnte artikel, nemlig at "ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer". EF-Domstolen har foretaget en udvidende fortolkning af dette forbud, så det også omfatter afgiftsmæssig forskelsbehandling af varer, der udføres fra en medlemsstat til en anden 6. Domstolen har også fortolket forbuddet, så det omfatter de situationer, hvor provenuet af en skattelignende afgift anvendes på en måde, der giver forholdsvis større fordele for de indenlandske varer 7. I det omfang indenlandske varer opnår fordele på bekostning af varer, der udføres til andre medlemsstater, er den skattelignende afgift en overtrædelse af EF-traktatens artikel 90. Mulig forskelsbehandling ved anvendelsen af afgiftsprovenuet i forbindelse med den anmeldte ordning for bekæmpelse af dyresygdomme I betragtning af Domstolens ovennævnte retspraksis vedrørende artikel 23, 25 og 90 skal det derfor undersøges, om anvendelsen af afgiftsordningens provenu i særlig grad begunstiger produktionen af danske svin bestemt for slagtning i Danmark på bekostning af danske levende svin, der udføres. Hvad angår anvendelsen af afgiften i forbindelse med den specifikke ændring af ordningen (støtte til bekæmpelse af Salmonella DT 104), har de danske myndigheder afgivet forsikring om, at formålet med ændringen af ordningen (bekæmpelsen af Salmonella DT 104) dels er at beskytte forbrugerne mod en uønsket infektion med multiresistente bakterier DT 104, dels er at begrænse og forebygge spredning af sygdommen i den danske svineproduktion for derved at undgå tab for hele denne sektor. Da Salmonella DT 104 påvirker samhandelen med levende svin, der udføres til andre medlemsstater, i samme omfang som svin, der slagtes i Danmark, kan det konkluderes, at den anmeldte støtteordning er til fordel for hele svinesektoren. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er tale om afgiftsmæssig forskelsbehandling som omhandlet i EFtraktatens artikel Konklusion På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den foreslåede støtteordning opfylder de betingelser, som Kommissionen traditionelt har stillet til denne form for støtte. 6 Se EF-Domstolens domme i sagerne C-51/74, C-46/76 og C-142/77. 7 Sagerne C-266 og C-72/92. 10

11 4. Beslutning Kommissionen har derfor besluttet at anse støtten for at være forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må offentliggøres, bedes De senest femten arbejdsdage fra modtagelsen sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke en sådan anmodning inden for den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet offentliggøres på det autentiske sprog på Internet-adressen: En eventuel anmodning sendes anbefalet eller med telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug Direktorat B.I.2 RuedelaLoi 200 B-1049 Bruxelles Telefax: Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Franz FISCHLER 11