FRA KØKKEN TIL GENANVENDELSE - FORSØG I FREDERIKS- BERG KOMMUNE

Transkript

1 OKTOBER 2015 MILJØSTYRELSEN FRA KØKKEN TIL GENANVENDELSE - FORSØG I FREDERIKS- BERG KOMMUNE HAVEBOLIGER 11 L. SPANDE ETAGEBOLIGER 20 L. SPANDE MULEPOSER

2

3 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 INDHOLD 1 Forord 5 2 Sammenfatning og konklusion Baggrund og formål Resultater fra forsøget Konklusion 10 3 Indledning Baggrund Formål, mål og succeskriterier Projektets vision 14 4 Forsøgsbeskrivelse Forsøgsopsætning Forsøgsdeltagerne Dataopsamling 25 5 Forsøgsresultater Mængder affaldsanalyser begge forsøg Urenheder i de sorterede genanvendelige materialer Indendørs materiel Bruger udsagn - analyse af spørgeskemaer, besøg og interviews Nudging 65 6 Sammenfatning Relation mellem forsøgsformål/succeskriterier og forsøgsresultat Hvad oplever borgerne som den bedste løsning af kildesortering (forsøg 1) og kildeopdeling (forsøg 2) 72

4 4 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 6.3 Hvad er service for borgerne? Erfaringer der kan uddrages omkring mængder Perspektivering Formidling af resultaterne 75 BILAG Bilag A ECONET sorteranalyser Bilag B Sorteringsvejledning B.1 Forsøg 1: Etageboliger, forside B.2 Forsøg 1 Etageboliger, bagside B.3 Forsøg 1 Haveboliger, forside B.4 Forsøg 1 Haveboliger, bagside B.5 Forsøg 2 Etageboliger, forside B.6 Forsøg 2 Etageboliger, bagside B.7 Forsøg 2 Haveboliger, forside B.8 Forsøg 2 Haveboliger, bagside Bilag C Spørgsmål fra online spørgeskema C.1 Forsøg 1 Kildesortering C.2 Forsøg 2 Kildeopdeling Bilag D Interview guide D.1 Formål med interview D.2 Hvilke data ønsker vi at samle D.3 Udvælgelsen af informanter D.4 Spørgsmål Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Bilag I Dagbog Opsamling til borgerne baseret på spørgsmål fra første runde Brugeroplevelser opsamlings materiel Beskrivelse af de deltagende husstand Øget affaldssortering i private hjem Bilag J Nudge J.1 Nudge på affaldsbeholder J.2 Brev med feedback

5 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 5 1 Forord Affaldssortering starter i hjemmet, hvor borgerne laver den første sortering, og vurderer, hvordan affaldet skal behandles. Det er svært at vurdere om affald skal energiudnyttes, genanvendes, specialbehandles eller deponeres. Mange er vant til, at affald er noget man hurtigt smider ud under køkkenvasken i en enkelt skraldespand. Bedre sortering kræver derfor, at man ændrer sine vaner. Sortering kræver ekstra opmærksom, selv når de bedste intentioner er til stede. Boligen skal være indrettet til sortering, ellers går det ud over affaldssorteringen, når man i øvrigt er travlt optaget af at lave mad, tale med sine gæster eller underholde sine børn. I virkeligheden er man ofte i gang med noget helt andet, når affaldet opstår, og man skal forholde sig til sortering. Man laver mad, pakker ud, rydder op, bygger nyt eller noget helt femte. Det er meget sjældent, at sortering er den primære opgave, som man skal løse. Frederiksberg Kommune har derfor søgt Miljøstyrelsens puljeordning, for at få hjælp til at undersøge, om man ved at indrette boligen hjemme hos folk kan opnå en større opmærksomhed på sortering og derved nå en genanvendelse på 50 procent af affaldet. I Danmark skal vi i 2022 genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet. Det er et ambitiøst mål, der kræver indsatser og initiativer, som gør det nemmere for borgerne at komme rigtigt af med deres affald. Frederiksberg Kommunes Affalds- og Ressourceplan indeholder temaerne Dialog, Indretning til affald og genbrug og Sortering, som er indsatser og initiativer, der netop har fokus på borgernes muligheder for at sortere mest muligt til genbrug. Dette projekt er derfor forankret i Frederiksberg Kommunes affaldsplan og i de nationale mål for genanvendelse. Denne rapport er udarbejdet af Frederiksberg Kommune assisteret af COWI, ECONET på affaldsanalyser og INUDGEYOU på nudging analyser. Frederiksberg Kommune er projektleder og har forestået alle praktiske operationer i forsøget. COWI har forestået forsøgsplanlægning og gennemførelse samt resultatevaluering, assisteret af Frederiksberg Kommune. ECONET har udført sorteringsanalyser. INUDGEYOU har udført analyser omkring nudging. Ansvarlig projektleder er Henriette M. Post, Frederiksberg Kommune. Ole H. L. Nielsen og Morten Christian Andersen har medvirket fra Kommunen.

6 6 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Fra COWI har medvirket Jens Bjørn Jakobsen og Asbjørn Wejdling. Fra ECONET har medvirket Claus Petersen. Fra INUDGEYOU har Andreas Maaløe Jespersen medvirket.

7 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 7 2 Sammenfatning og konklusion 2.1 Baggrund og formål Alle husholdninger skal medvirke til at nå ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse senest Dette vil betyde, at husholdninger skal udsortere større mængder af flere forskellige materialer til genanvendelse, end de gør i dag. Man har tidligere fokuseret på en kæde begyndende med materiel til opsamlingen uden for husstanden. Dermed har man glemt at inddrage opsamling af affald/ genanvendelige materialer inde i boligen og "flytningen" af dette affald til den udendørs beholder. Nye effektive teknologier til automatisk sortering af blandet affald har givet mulighed for at adskille blandede materialefraktioner under samtidig opnåelse af gode materialekvaliteter. Disse elementer har ført til udformning af dette projekt, der skal danne udgangspunkt for et forbedret beslutningsgrundlag for planlægning, etablering og drift af fremtidige integrerede systemer til øget genanvendelse. Fremtidige systemer kan fremover bygges op efter to principielt forskellige spor, nemlig 1. et kildesorteringsspor (spor 1), hvor husholdningerne i boligen kildesorterer i individuelle genanvendelige materialer og efterfølgende placerer disse i separate rum i flere indendørs og udendørs beholdere. 2. et kildeopdelingsspor (spor 2), hvor husholdningerne i boligen kildeopdeler i blandede genanvendelige materialer og efterfølgende placerer disse i samme rum i en indendørs og udendørs beholder. Disse to spor er analyseret via 2 forsøg (forsøg 1 dækkende spor 1 og forsøg 2 dækkende spor 2) på udvalgte boliger i Frederiksberg Kommune med henblik på

8 8 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune at måle på hvad forsøgshusholdningerne maksimalt kan opnå af sorteringseffektivitet og materialekvalitet på de enkelte udsorterede fraktioner at registrere hvilke udfordringer og hvilket serviceniveau, oplevelser og enkelthed i den daglige affaldshåndtering borgerne har oplevet i de to spor at indhøste erfaringer på hensigtsmæssigt udstyr til opsamling indenfor i boligen at vurdere effekt af nudging indsats under afprøvningen. Forsøget er gennemført i 24 boliger i alt, fordelt på 12 husstande i haveboliger og 12 husstande i etageboliger. Forsøgene er gennemført efter de 2 spor nævnt ovenfor. Tømmefrekvensen blev ændret til hyppigere tømning under begge forsøg, hvilket kan have haft indflydelse på sorteringseffektiviteten, da der i forsøgets start (forsøg 1) var for lidt plads i visse beholdere. Under forsøget er der foretaget en række handlinger over for forsøgsdeltagerne: Disse er: besøg før første og andet forsøg med henblik på at fastlægge brug af indendørs materiel/beholder. Forskelligt beholderudstyr tilbydes forsøgsdeltagerne indsamling af informationer via: Dagbog ført at forsøgsdeltagerne Løbende dialog og besvarelser på henvendelser) Online spørgeskemaer sendt ud til alle deltagere Fire afsluttende Interviews 2.2 Resultater fra forsøget Projektets succeskriterier har været, at de deltagende husstande udsorterer større mængder genanvendelige materialer (i % af potentialet) end standarden i både Frederiksberg Kommune og andre kommuner. Fuld succes anses for opnået hvis den for 2015 estimerede indsamlingseffektivitet vist i nedenstående tabel nås i forsøgene. I forhold til projektets succeskriterier kan man nedenfor aflæse, at resultaterne fra forsøget overstiger forventningerne på alle fraktioner. Nuværende, forventede og opnåede indsamlingseffektiviteter Indsamlingseffektivitet Fraktion Baseline (eksisterende ordninger i Frederiksberg - målte data, 2011) Fokus på affaldets vej (Estimerede forventninger, 2015) Resultater fra spor 1 (forsøg 1) Resultater fra spor 2 (forsøg 2 ) Plastemballage 12 % 65 % 73 % 1) 72 % 1) Papemballage 53 % 70 % 80 % 2) 83 % 2) Metalemballage 25 % 70 % 86 % 3) 85 % 3) Papir 75 % 90 % 90 % 92 %

9 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 9 Husholdningerne har i de to spor samlet set har været i stand til at udsortere over 80 % af de genanvendelige materialer papir, pap, plast og metal. Dette er en væsentligt højere effektivitet end hvad der gennemsnitligt normalt opnås hos de Frederiksbergske husholdninger i de nuværende genanvendelsesordninger. Sorteringseffektiviteten for de genanvendelige materialer har i de to spor været praktisk talt den samme med en lille fordel til spor 2. Den samlede sorteringseffektivitet opdelt på boligtype for alle de genanvendelige materialer er opgjort til: Haveboliger: I alt 88 % effektivitet i spor 1 (dækket af forsøg 1) og 86 % i spor 2 (dækket af forsøg 2). Etageboliger: I alt 72 % effektivitet i spor 2 og 82 % i spor 1. For alle boliger som har deltaget i forsøget har sorteringseffektiviteten for alle genanvendelige materialer samlet set været 84 % i spor 1 og 85 % i spor 2. Forøgelsen af sorteringseffektiviteten på de forskellige tørre materialer kan der være flere årsager til, nedenfor er nævnt de væsentligste: Plast: Plastfolie og andet plast er tilladt medtaget i forsøgene. Det samme gælder let snavset plastemballage. Pap/karton: Drikkekarton emballage er tilladt medtaget i forsøgene. Det skal her bemærkes, at den registrerede forøgelse siden 2011 bygger på en udvikling fra måling på et gennemsnit af borgerne i Frederiksberg Kommune til måling på et mindre antal meget motiverede borgere. Opnåelse af sorteringseffektiviteter som målt i dette forsøg, kan måske ikke nås i gennemsnit for alle borgere i en kommune. Målingen udtrykker nærmere, hvor langt man kan nå med borgere der på forhånd er motiveret til at sortere ved en aktiv indsats fra start til mål. Mængden af urenheder i pap, plast og metal fraktionerne er stort set ens i begge forsøg med en lille overvægt for forsøg 2. Mængden af urenheder er relativt stor, især i plast og metal. Dette hænger bl.a. sammen med at enkelte haveboliger bidrager ekstra med fejlsortering. Forsøget har ikke kunnet afsløre årsagen for etageboliger. For især plast og metal fraktionerne antyder denne relativt store andel urenheder et behov for dels en yderligere informationsindsats, men også at afsætning af disse fraktioner skal ske til firmaer, der er i stand til at frasortere urenheder før oparbejdning til en ny råvare foretages Brugerudsagn Brugerudsagn er indhentet om en lang række forhold, der skal bidrage til at vurdere, hvordan forsøgsdeltagerne reagerer på modtagne informationer og udførte handlinger. Ud fra udsagn fra interviews og modtagne informationer kan bl.a. følgende uddrages: Hvad angår forskel på forsøg 1 og forsøg 2 anføres

10 10 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune at sortering indendørs generelt synes nemmere i forsøg 2 og derfor giver en oplevet bedre service. at det var generelt nemmere at finde plads til beholdere indendørs for sortering i forsøg 2. Hvad angår spørgsmålet om inddragelse af indendørs sorteringssystemer og husstandsindsamling giver højere genanvendelsesprocenter anføres at når hver fraktion har en plads indendørs, er dette med til at gøre borgerne opmærksom på at sortere affaldet at indendørs og udendørs beholder systemet skal være designet, så det er nemt at komme til alle fraktioner, og alt materiel skal være placeret så tæt som muligt på det sted, hvor affaldet opstår. Hvad angår erfaringer om tiltag, der kan forklare den øgede effektivitet i kildesorteringen, kan følgende fremhæves: udformning af en sorteringsvejledning, som giver flest mulige eksempler på hvad man må frasortere til genanvendelse, og sætter færrest mulige begrænsninger til hvilke særlige materialer, man IKKE må placere i genanvendelsesbeholderen. at kommunen sørger for, at borgeren etablerer en indendørs beholderløsning, som giver mulighed for at udsortere indendørs i de fraktioner, som kan afleveres i den udendørs beholderløsning. at kommunen giver borgeren nem adgang til information om rigtig kildesortering i hjemmet. 2.3 Konklusion Dette projekt har forsøgt at binde bro imellem affaldshåndteringen fra borgerne for første gang bestemmer sig for at et givent materiale er affald og skal smides ud, og følge dette på dets vej fra den indendørs beholder og videre til de udendørs beholdere. Forsøget og den efterfølgende analyse er blevet foretaget på en detaljereringsniveau, der ikke tidligere har været anvendt, da der har været målinger af indholdet i hver enkelt beholder én gang pr. uge. Der foreligger derfor detaljeret information med hensyntagen til de genanvendelige fraktioners kvantitet og kvalitet samt deltagernes oplevede service i den forbindelse. Projektets har endvidere sammenlignet kildesortering overfor kildeopdeling. Dette for på sigt at kunne sige noget om hvad det er muligt at indsamle, hvis man gør det nemmere for deltagerne. Følgende kan udledes ud fra forsøgets resultater: Ind tænkning af sammenhængende løsninger på indendørs og udendørs sortering har en tydelig positiv effekt, både i oplevelse af service, men også i mængde af genanvendelige materialer placeret i den rigtige indendørs beholder altså en effekt der giver mulighed for øget genanvendelse. Kildeopdeling indendørs i boligen (forsøg 2) opleves som en forbedret service, bl.a. fordi det sparer areal til beholdere i boligen og fordi det opleves som lettere at sortere i de rigtige beholdere.

11 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 11 Projektet har endvidere givet forsøgsdeltagerne accept af at aflevere let snavset plast, metal og pap samt plastfolie og andet af plast og metal. Det anses for rimelig sandsynligt at denne accept i nærværende forsøg har hævet sorteringseffektiviteten hos forsøgsdeltagerne betragteligt og dermed givet den samlede sorteringseffektivitet et skub i retning af at nå 50 % genanvendelsesmålene. Det kan dog på det foreliggende analysegrundlag ikke vurderes hvor meget ekstra, der reelt vil blive genanvendt, ved at følge de tiltag der er gjort i projektet. Hertil mangler bl.a. en vurdering af den reelle genanvendelighed af de udsorterede materialer. Projektet har ikke indeholdt en sådan detaljeret vurdering. Endeligt fortæller erfaringer fra den gennemførte vurdering af den enkelte husstands adfærd omkring kildesortering, at traditionelle affaldsanalyser og målinger af enkelte afhentninger, som efterfølgende er puljet sammen til et gennemsnit for at give et repræsentativt udtryk for overordnede tendenser, IKKE er egnet til at give et indblik i, hvordan adfærd kan påvirkes i retning af øget interesse for genanvendelse. Dertil indvirker tilfældigheder i adfærd for meget. Der er brug for længere varende analyser på et passende antal enkelt husholdninger for at sikre repræsentativitet og udlugning af tilfældigheder.

12 12 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 Indledning 3.1 Baggrund Alle husholdninger skal medvirke til at nå ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse. Dette vil betyde, at husholdninger skal udsortere større mængder af flere forskellige materialer til genanvendelse, end de gør nu. Dette kræver gentænkning af det samlede logistiske system fra opsamling indenfor i boligerne, tømning af ekstern beholder til transport fra bolig til modtagecenter og/eller behandlingsanlæg. Hele værdikæden er ikke tidligere indtænkt i design af integrerede systemer, der har til formål at øge genanvendelse af husholdningernes affald. Man har ofte fokuseret på kæden begyndende med materiel til opsamlingen uden for husstanden over indsamling og frem til behandling og afsætning. Dermed har man glemt at inddrage opsamling af affald/genanvendelige materialer inde i boligen og disses transport til den udendørs beholder. Introduktion af nye effektive teknologier til automatisk sortering af blandet affald har endvidere givet mulighed for at adskille blandede materialefraktioner under samtidig opnåelse af gode materialekvaliteter. Dette kan betyde ændringer i borgernes mulighed for at opsamle genanvendelige materialer i blandet form i færre rum både indendørs og udendørs. Nye tanker om motivering af borgere til at udføre kildesorteringen bedre har endeligt skabt mulighed for at opnå endnu større effektivitet i husholdningernes udsortering af de genanvendelige fraktioner. Disse tre elementer har ført til udformning af dette projekt, der skal danne udgangspunkt for et forbedret beslutningsgrundlag for planlægning, etablering og drift af fremtidige integrerede systemer til øget genanvendelse. Fremtidige systemer kan bygges op efter to principielt forskellige spor, nemlig 1. et kildesorteringsspor, hvor husholdningerne i boligen kildesorterer i individuelle genanvendelige materialer og efterfølgende placerer disse i separate rum i flere indendørs og udendørs beholdere.

13 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune et kildeopdelingsspor, hvor husholdningerne i boligen kildeopdeler i blandede genanvendelige materialer og efterfølgende placerer disse i samme rum i en indendørs og udendørs beholder. Forskellene mellem de to spor hvad angår håndtering er: at husholdningen i kildeopdelingssporet må opsamle og aflevere flere genanvendelige materialer i samme beholder/rum hhv. inde i boligen og udendørs. Derved kan spares plads i køkkenskabe og andre indendørs oplagringsmuligheder. Samtidig kan evt. spares penge ved indkøb af indendørs beholdere. at udendørs beholdere i kildeopdelingsporet må indeholde flere fraktioner hvorved antal rum/beholdere kan reduceres i antal. Herved kan spares penge ved køb og tømning af de udendørs beholdere. at kildeopdelingssporet vil indeholde et centralt automatisk sorteringsanlæg, som er i stand til at modtage alle de relevante tørre blandede genanvendelige materialer og fin-sortere disse i individuelle rene materialer af høj genanvendelseskvalitet og høj værdi. Dette er ikke tilfældet i kildesorteringssporet, hvor de genanvendelige materialer vil blive afleveret direkte til genvindingsindustrien, som selv videreforædler de modtagne kildesorterede blandede materialer 3.2 Formål, mål og succeskriterier Formålet er: Via ind tænkning af den samlede værdikæde og afprøvning af de to forskellige spor på etageboliger og haveboliger under maksimal opmærksomhed og dialog i afprøvningsfasen at måle på effekten af dette på mængde og kvalitet af de indsamlede genanvendelige materialer at registrere brugernes oplevede service at indhøste erfaringer på hensigtsmæssigt udstyr til opsamling indenfor i boligen at vurdere effekt af nudging indsats under afprøvningen. Spor 1 analyseres i forsøg 1 og spor 2 analyseres i forsøg 2. Målet er at der ved projektets afslutning vil foreligge resultater for begge spor om: Hvad forsøgshusholdningerne maksimalt kan opnå af sorteringseffektivitet og materialekvalitet på de enkelte udsorterede fraktioner og har dette givet anledning til øget genanvendelse? Hvilke udfordringer og hvilket serviceniveau, oplevelser og enkelthed i den daglige affaldshåndtering borgerne har oplevet i hhv. kildesorterings- og kildeopdelingssporet?

14 14 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Hvilket udstyr der kan være hensigtsmæssigt at benytte indenfor i boligen og udendørs, herunder i hvor høj grad husholdninger kan tænkes at acceptere standardløsninger indendørs? Hvordan nudging og anden indsats kan benyttes til at understøtte og forbedre sorteringen i husholdningen med henblik på opnåelse af maksimal genanvendelse? Det er forventningen at resultaterne kan bruges af kommuner og affaldsselskaber til detailplanlægning af fremtidige integrerede systemer til øget genanvendelse. Projektets succeskriterier har været: At de deltagende husstande udsorterer større mængder genanvendelige materialer (i % af potentialet) end standarden i både Frederiksberg Kommune og andre kommuner. Fuld succes anses for opnået hvis de for 2015 estimerede indsamlingseffektivitet vist i nedenstående Tabel 1 nås i forsøgene. Tabel 1: Nuværende og forventede indsamlingseffektivitet Fraktion Baseline (eksisterende ordninger i Frederiksberg - målte data, 2011) Indsamlingseffektivitet Fokus på affaldets vej (Estimerede forventninger, 2015) Plastemballage 12 % 65 % Papemballage 53 % 70 % Metalemballage 25 % 70 % Papiraffald 75 % 90 % 3.3 Projektets vision Ved at få viden om affaldets vej fra køkken/bolig til udendørs beholder (og videre til genanvendelse), vil der kunne stilles skarpt på processen og de trin i værdikæden der undersøges. Når erfaringer er indhentet og vel belyst og disse kan benyttes i nye projekter/ordninger, forventes sorteringseffektiviteten og -kvaliteten og dermed genanvendelsen af papir, pap, glas, plast og metal at kunne øges fra et lav/middel niveau til et niveau, der svarer til de bedste for alle typer boliger. Herunder at etageboliger vil opnå en sorteringseffektivitet, der ligger tæt på de samme som for haveboliger. Dette opnås via indhentet viden om hvordan man bedst muligt servicerer (og nudger) beboere i etageboliger hvad angår opsamling/beholdere indendørs og udendørs. Herved kan kommunerne blive bedre i stand til at målrette indsatsen for at nå målet på 50 %. Ved samtidig at få at vide (og analysere) de evt. forskelle der måtte være ved at kildeopdele (forsøg 2) henholdsvis kildesortere (forsøg 1) inden for og uden for boligen, opnås en bedre basis for fremtidige beslutninger omkring det samlede system for indsamling og central behandling af affald og genanvendelige materialer.

15 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 15 Omregnes de estimerede forventninger til den øgede indsamlingseffektivitet, vil indsamlingseffektiviteten på Frederiksberg Kommune kunne øges som angivet i Tabel 2 nedenfor. Udregningerne er baseret på Tabel 1 ovenfor. Tabel 2 Mulig forøgelse af indsamlingseffektivitet Fraktion Plastemballage Papemballage Metalemballage Papiraffald Indsamlingseffektiviteten i forsøgsboliger kan samlet øges med 53 %-point 17 %-point 45 %-point 15 %-point

16 16 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 4 Forsøgsbeskrivelse Dette kapitel, giver en introduktion til hvordan forsøget er sat op, hvilke forsøgsdeltagere, der har deltaget og hvordan data er indsamlet. Data dækker affaldsmængde/sammensætning og borgernes oplevelser med forsøget. 4.1 Forsøgsopsætning For at undersøge de spørgsmål der er defineret i afsnit 3.2, er der planlagt gennemført 2 forsøg hhv. forsøg 1 og forsøg 2, der hver for sig er baseret på de to spor, der ønskes undersøgt. De to forsøg kan kort beskrives med forskellen i de sorteringer borgerne bliver bedt om at foretage: Forsøg 1 Kildesortering hvor borgerne bedes om at kildesortere og placere det kildesorterede i separate beholdere/rum både indendørs og udendørs, dvs. én beholder/rum per kildesorteret fraktion. Forsøg 2 Kildeopdeling hvor borgerne bedes om at kildesortere og placere det kildesorterede efter følgende anvisning (se også Figur 1). papir i et separat rum både indendørs og udendørs karton, plast og metal sammen i et andet separat rum både indendørs og udendørs restaffald i et separat rum. Fraktionerne glas og organisk affald bliver ikke samlet ind til kvantitativ analyse. Glas kildesorteres i begge forsøg og placeres i decentralt opstillede kuber (bringeordning) Organisk affald opsamles kun i haveboligerne og indgår i et sideløbende forsøg, hvorfor organisk affald ikke vil være en del af dette forsøg, så vidt angår de kvantitative data. Forsøgsdeltagerne bliver bedt om fortsat at bruge den grønne spand der er udleveret af kommunen og den udendørs opsamlingsbeholder.

17 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 17 For begge forsøg bedes borgerne om at kildesortere så meget som muligt af hver enkelt fraktion og placere dette i de respektive rum/beholdere. Der er anvendt en meget bred/åben sorteringsvejledning, som giver borgeren mulighed for at kildesortere både rene og relativt snavsede materialer dog efter en forudgående vask/rensning af materialet. Sorteringsvejledning for de to spor er vedlagt i bilag C. Nedenfor i Figur 1 er den udleverede sorteringsvejledning for forsøg 2 gengivet. Sorteringsvejledningerne for begge forsøg findes i bilag C. Forskellen på sorteringsvejledningen for haveboligerne og etageboliger er, at haveboligerne også har en organisk fraktion.

18 18 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Figur 1: Den udleverede forsøgsvejledning fra forsøg 2 (forsøgsvejledningerne for forsøg 1 og forsøg 2 er også gengivet i Bilag B.

19 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Varighed af forsøg - forsøgsforløb Forsøget er delt op i to del-forsøg, som hver har forløbet i 7 uger. Det vil sige, at det samlede forsøg har haft en varighed af i alt 14 uger. Perioden er valgt ud fra, at mængden af opsamlet affald bliver rimelig stor til at give et rimeligt repræsentativt udtryk for en gennemsnitlig situation. Samtidig skal undersøgelsen også tjene formålet at kunne sammenligne borgernes oplevelser med de to systemer, herunder funktionaliteten af de to indendørs systemer. En 7 ugers periode anses her for tilstrækkelig lang til at borgerne kan vænne sig til den aktuelle forsøgs situation. For en samlet oversigt over forsøget og hovedaktiviteterne se Tabel 3. Tabel 3 Overordnede tids- og aktivitetsplan. År 2015 (Sommerferie) Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Planlægning af forsøg Interview af køkkenfirmaer og andre eksperter Identificering af boliger til forsøg Detailplanlægning af forsøg Udarbejde sorteringsvejledning og andet til bolig Indretning af beholdersystem internt i boliger Indkøb og opstilling af separate eksterne beholdere Udførelse af forsøg Forsøg 1 - Kildesortering (både etagebolig og villa) Forsøg 1 - Besøg og udlevering af indendørsmateriel Forsøg 1 - Online spørgeskemaer Forsøg 1 - Opsætning af beholder i køkkenet Forsøg 2 - Kildeopdeling (både etagebolig og villa) Forsøg 2 - Besøg og udlevering af indendørsmateriel Forsøg 2 - Interview og Online spørgeskemaer Forsøg 2 - nedtagning og evt. opsætning af beholdere i køkkenet Løbende opfølgning - hotline Sorteringsanalyser ECONET Analyse og rapportering

20 20 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Grunddata om forsøgsdeltagerne og husholdningerne Som udgangspunkt for databehandlingen er indsamlet nogle grunddata om forsøgsdeltagerne. Antal personer i boligerne I etageejendommene bor der i gennemsnit 2 voksne og 0,2 børn, imens der i villaerne bor i gennemsnit 2 voksne og 1 barn (se yderligere detaljer i Bilag G) Boligstørrelsen Det er en hypotese i projektet, at størrelsen af boligen kan have en indflydelse på, hvor meget plads borgerne kan prioritere til indretning af affaldssystem i køkkenet og andre dele af huset. Baseret på forsøgsdeltagernes boligstørrelser er der i forbindelse med dette forsøg lavet en definition af stor og lille bolig for henholdsvis etageboliger og for haveboliger. For etageboliger varierer boligstørrelserne som vist nedenfor (se fuld oversigt i Bilag E): Etageboliger Lille bolig: 56 m² - 90 m² Stor bolig: 136 m² m² Haveboliger Lille bolig: 106 m² m² Stor bolig: 160 m² m² Ud fra besøgene har vi observeret, at de små boliger for både etageboligerne og haveboligerne har et mindre køkken, hvor pladsen er en udfordring. Derfor vil der i analyserne, hvor pladsen er relevant, ikke skelnet imellem etageboliger og haveboliger, men i stedet er der skelnet imellem stor og lille bolig Opsætning af udstyr For de indendørs løsninger blev den enkelte forsøgsdeltager besøgt inden hvert af de to forsøg. I samarbejde med den enkelte forsøgsdeltager blev det vurderet hvilket udstyr de ønskede at bruge under forsøget. På den måde blev den enkelte løsning baseret på dels de eksisterende løsninger hos forsøgsdeltageren, deres individuelle ønsker og pladssituation i boligen. I næste afsnit gives en oversigt over de indendørs beholderløsninger forsøgsdeltagerne blev tilbudt. Ønskede forsøgsdeltageren hjælp til opsætning, eller tilpasning af udstyret, så som at få tilskåret affaldsbeholderen så den kunne passe under vasken, blev dette udført. Den udendørs løsning for haveboliger og etageboliger kan variere lidt alt efter hvor mange husholdninger, der bor i opgangen (etageboliger) eller bor på adressen (haveboliger). En oversigt over specifikt udstyr på adresser er angivet i bilag E. På nedenstående fotos vises et par eksempler på anvendt udendørs udstyr opstillet hos en etagebolig henholdsvis en havebolig.

21 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 21 Etagebolig liter mini-container til pap, plast og metal. Havebolig liter beholdere til pap/plast/metal henholdsvis papir Indendørs materiel udleveret til forsøgsdeltagerne Under besøg hos forsøgsdeltagerne før første og andet forsøg blev disse præsenteret for det indendørs materiel, der er præsenteret i Tabel 4. Med udgangspunkt i dette materiel, blev der fundet en løsning, der sikrede at borgerne havde sorteringsmuligheder for de fraktioner der ønskedes sorteret. Borgerne kunne også vælge at bruge eget materiel.

22 22 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Tabel 4 Oversigt over det udstyr borgerne fik lov at vælge imellem under første besøg. Udstyret blev leveret til borgernes hjem. Udstyret blev tilpasset og sat op i de tilfælde hvor borgeren ønskede dette. Materiel Billede Muleposerne er ca. 25L i solidt stof med en hank. På poserne er trykt et logo og en tekst der beskriver den fraktion der hører til. 11L spand fra IKEA med målene: Målene er: L: 23.5 cm H: 32.3 Mærke: VARIERA 22L spand fra IKEA med målene: L: 38,5 cm H: 32,3 Passer sammen med stativet fra IKEA, beskrevet ovenfor. Mærke VARIERA Stativ fra IKEA Bunden af stativet skrues fast, rammen på stativet kan trækkes ud. I rammen kan står enten 2 stk. 11L fra IKEA eller 1 stk. 22L spand fra IKEA. Målene er: B: 26 cm L: 44 cm H: 31.5 cm Omniutil spanden: Volumen: 20 liter Målene er: H 33,8 cm. Diameter 31 cm. Fås i flere forskellige farver Indsamling af affald i forsøg 1 og forsøg 2 Indsamlingen af forsøgsdeltagernes affald blev foretaget af Frederiksberg Renovation én gang om ugen. Før forsøgsopstart blev foretaget beregninger på hvor ofte de forskellige beholdere hos hhv. etage- og haveboliger skulle tømmes. Det viste sig dog hurtigt efter forsøgsopstart, at forsøgsdeltagerne udsorterede mere end forventet, hvorfor tømningsfrekvensen måtte sættes op.

23 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 23 For at sikre at forsøgsdeltagerne ikke skulle komme ud til en fuld beholder og opleve dette som en barriere for at udsortere, blev indsamlingsfrekvensen ændret til en dynamisk frekvens, hvor skraldemændene kom forbi én gang om ugen og vurderede hvilke spande der skulle tømmes. I de to etageboliger der deltog i forsøget, var det ikke alle der ønskede at deltage. For at kende forskel på hvem der deltog og ikke deltog i forsøget, fik deltagerne i udleveret gule poser. Forsøgsdeltagerne blev herefter bedt om at pakke alle de fraktioner de puttede i de udendørs beholdere i gule poser. ECONET sorterede herefter kun på indholdet i de gule poser Informationsmaterialer Informationsmaterialerne bestod af mails og omdelte breve med sorteringsvejledning til forsøg 1 og forsøg 2. Sorteringsvejledningen til forsøg 1 tog udgangspunkt i layouten for Frederiksbergs sorteringsvejledning for 2015 udleveret til alle husstande. Sorteringsvejledningen blev lavet i to versioner; en version til villaer og rækkehuse og en version til boligforeningerne. Se vejledningerne i Bilag B. Sorteringsinformationerne for plast og pap er tilpasset forsøget, da de afviger fra den hidtidige situation. Blandt andet at man kan aflevere blød plast og snavset plast, og at der tillades pizzabakker og drikkekartoner i pappet (f.eks. mælke- og juice kartoner). Til forsøgsdeltagere i villaer og rækkehuse er madaffald en del af vejledningen, da de samtidig deltager i et forsøg med madaffald. Det er en fordel for beboeren at få et samlet overblik over det affald, der opstår i husholdningen. Det er en svær balance at lave en sorteringsvejledning, der både giver et overblik, og som er detaljeret nok til at man kan sortere efter den. I Frederiksberg Kommune har man prioriteret at holde informationerne på en enkelt side, men det giver nogle begrænsninger. Derfor er beskrivelserne af genbrugsordninger overordnet med generelle underkategorier, hvor abstraktionsniveauet stadig er forholdsvis højt. Fx står der under Metal: køkkengrej og værktøj. Her skal beboeren selv tolke om et piskeris, en gryde og en skuretrækker hører til eller ej. På bagsiden af vejledningen er der generel information om forsøget og diverse praktiske oplysninger. Sorteringsvejledningen blev efterfølgende suppleret med en mail, der uddybede sorteringen af diverse produkter. Mailen blev lavet som opfølgning på en række detaljerede spørgsmål om affaldssortering, som deltagerne stillede i forsøgets første uger. Information om forsøget blev derudover givet personligt ved hjemmebesøg, telefonisk og via mails med deltagerne. Sorteringsvejledningen for forsøg 2 er beskrevet i afsnit 5.5 Nudging.

24 24 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 4.2 Forsøgsdeltagerne Der indgår i forsøget to forskellige boligformer, etageboliger og haveboliger. Der blev udvalgt 2 etageboliger og 7 haveboliger. I haveboligerne er der mellem én og tre husstande. Det samlede overblik over antal deltagere er præsenteret i Tabel 5 nedenfor. Mere detaljeret oversigt findes i Bilag E. Tabel 5 Oversigt over antal haveboliger og antal husstande. Deltagere [husstande] Antal [Opgange/ Haveboliger] Etagebolig Etagebolig Haveboliger (antal husstande) første forsøg * Haveboliger (antal husstande) andet forsøg ** * En havebolig meldte sig ud efter forsøg 1. ** Under definitionen haveboliger kunne der være op til 3 husstande per adresse. Hver husstand indgik i forsøget som en selvstændig husstand. Der blev valgt to etageboliger, hvoraf den ene etagebolig har to opgange, frem for kun én etagebolig, for at øge repræsentativiteten af forsøgsresultatet. Repræsentativiteten forventes at være højere, ved to forskellige etageboliger, da der hermed opnås en højere varians i de faktorer, der kan spille en rolle for brugervenligheden af et affaldssystem - eksempelvis pladsmangel og indretningsmuligheder. Derudover vil så bred en vifte af personer som muligt give et langt bedre billede af hvilke barrierer, der opleves og hvilke fordele de forskellig systemer kan have. Den vigtigste parameter ved valg af deltagere var tilgængelig plads, specielt i køkkenet, til at have de tilbudte sorteringssystemer stående. Årsagen hertil var, at indretningen kan have en indflydelse på hvilke affaldssystemer borgerne vil have. Dette blev opnået ved de to tilmeldte etageboliger med i alt tre opgange (se Bilag G for lejlighedsstørrelser). I forhold til familiernes størrelser, ønskedes et repræsentativt udsnit, baseret på gennemsnitshusstanden i Frederiksberg Kommune. En detaljeret oversigt over antallet af borgere for hver husstand er angivet i Bilag G. Der var to grunde til, at haveboliger med flere husstande, blev regnet som en havebolig. Den første grund var, at haveboliger med mindre en 3 husstande i affaldsmæssig sammenhænge bliver betragtet som haveboliger i Frederiksberg Kommune. Derfor bliver de tilbudt samme affaldsløsninger som haveboliger kun bestående af én husstand. Den anden grund var, at det blev antaget, at haveboliger med et par husstande havde samme ejerskab over sit udendørsaffald, som haveboligejere der boede alene. Dette var i modsætning til husstande i etageboli-

25 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 25 ger, hvor det blev forventet, at hver enkelt husstand havde mindre ejerskab til det affald, der var i de udendørs beholdere Deltagerne er mere motiverede end gennemsnittet af befolkningen Deltagerne til forsøget blev fundet igennem opslag fra Frederiksberg Kommune hos de haveboliger, der er tilmeldt information om affald og genbrug per nyhedsmail. Deltagerne i etageboligerne blev dels udvalgt ud fra et tidligere forsøg, der udelukkende omhandlede udendørs sortering, dels fundet ud fra tidligere vist interesse. Med udgangspunkt i dette er det blevet vurderet, at forsøgsdeltagerne tilhører en gruppe, der er mere motiveret for at sortere deres affald i forhold til gennemsnittet af borgerne i Frederiksberg Kommune. Dette passer godt sammen med forsøgsdeltagernes udsagn om sig selv, idet forsøgsdeltagerne ser sig selv som meget motiverede allerede inden forsøgsstart (se Tabel 6). Forsøgsdeltagernes høje motivation har været en af forudsætningerne for forsøget. Dette er vigtigt at holde sig for øje i anvendelsen af data og konklusioner fra projektet, da det ikke kan forventes at forsøgsdeltagerne repræsenterer et repræsentativt udsnit af befolkningen i Frederiksberg Kommune. Tabel 6 Grunddata om forsøgsdeltagerne. Data er indsamlet under første besøg, inden forsøgsopstart. Grunddata Personer i boligen Egen vurdering af motivation før forsøgsstart (1 mindst - 5 mest) Egen vurdering af hvor meget af forsøgsdeltagerne sorterede til genbrug før forsøget. Boligstørrelser og antal boliger i hver kategori* Etagebolig Gennemsnitligt Voksne (over 18): 2 Børn (under 18): 0,2 Haveboliger (inkl. villalejligheder) Gennemsnitlig Voksne (over 18): 2 Børn (under 18): 1 Gennemsnit 4,3 Gennemsnit 4,6 Gennemsnitligt 50 % Gennemsnitligt 50 % Gennemsnitlig Lille:76 m², antal boliger:8 Stor:139 m², antal boliger: 4 Gennemsnitlig Lille: 115 m², antal boliger: 3 Stor:191 m², antal boliger: 10 * For en samlet oversigt over de tilmeldte boliger se Bilag G. 4.3 Dataopsamling Affaldsdata Affaldsdata er i forsøget fokuseret på de tørre fraktioner nævnt i ressourcestrategien, nemlig papir, pap, plast, metal og glas. Affald indsamlet fra haveboligerne og etageboligerne er blevet analyseret af ECONET. Her er affaldet blevet sorteret i en række fraktioner, som vist i Figur 2 nedenfor. Da ikke alle husstande i de to deltagende etageboliger deltog i forsøget, blev de husstande, der deltog bedt om at anvende gule affaldsposer til alt deres affald. På

26 26 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune den måde kunne ECONET sortere på det affald, der var i gule poser og ikke det øvrigt indsamlede affald fra disse boliger. Det har vist sig, at ikke alle huskede at bruge de gule poser samt, at der i en af etageboligerne var folk udefra, der rodede affaldsspandene igennem for at finde affald af værdi. Disse personer rev nogle gange de gule poser i stykker. Dette har især i starten af forsøg 1 medført ukomplethed af data fra disse husstande.

27 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 27 Fraktion Papir *4 Pap Plast Metal Organiskaffald *2 Rest Organisk affald indsamles i fra Aviser haveboligerne i et andet forsøg. Pap og karton Emballage plast *5 Emballage metal* 6 Derfor udsorteres kun for organisk fundet i de andre fraktioner. Underopdeles yderligere i: Underopdeles yderligere i: Papir *1 Ugeblade Drikkekarton Hård plast eks. dunke, bakker* Blød plast /folie Jern Aluminium Andet metal Pap og karton Reklamer Fejlsortering (Se under den enkelte fraktion for underopdelingen) *1 Sort farve Sort farve Andet end sort Transparent og transparent Transparent Andet end sort og transparent Snavset Rent Snavset Rent Snavset Rent Plastemballage Delfraktioner der Udsorteres Bøger Skrivepapir Snav set Rent Snav set Rent Rent Snav set Andet plast *5 Rent Underopdeles yderligere i: Snav set Rent Snav set Rent Beskidt Ikke emballage metal* 6 Underopdeles yderligere i: Aluminium Andet Jern metal Plastfolie Andet plast Kuverter Sort farve Transparent Farvet Snavset Rent Snavset Rent Snavset Rent Metalemballage Gavepapir Snavset Rent Snavset Rent Snavset Rent Andet papir Fejlsortering (Se under den enkelte fraktion for underopdelingen) *1 Fejlsortering (Bestemmes i forhold til de overordnede fraktioner) *1 Figur 2: Oversigt over den sortering ECONET foretog af forsøgsdeltagernes affald. Fejlsortering (Se under den enkelte fraktion for underopdelingen) *1 Andet metal Glas Organisk affald Andet *3

28 28 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune *1 Affaldet der er fejlsorteret, udsorteres i forhold til den fraktion det fejlsorterede affald hører til. Fejlsorteret affald blev sorteret ud i følgende fraktioner: Papir, Drikkekarton, Andet pap, Plastemballage, Plastfolie, Andet plast, Metalemballage, Andet metal, Glas, Organisk affald. *2 Fraktionen indgår ikke i dette forsøg. Organisk affald udsorteres kun fra de andre fraktioner. *3 Andet er det affald der er restaffald *4 For fraktionen papir blev de samlede mængder ikke udsorteret. Her er fordelingen i de respektive underfraktioner baseret på stikprøver. *5 For emballage plast og andet plast er fordelingen imellem rent og snavset baseret på stikprøver. * 6 For emballage og ikke emballage metal er fordelingen imellem rent og snavset baseret på stikprøver.

29 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Data på oplevet service Data blev indsamlet for at lave en analyse af, hvordan borgerne oplevede de to spor i forhold til service, valg af materiel og hvad der motiverede borgerne. Data blev indsamlet via: Dagbog Løbende dialog (et besøg før første forsøg, et før andet forsøg og løbende besvarelser på henvendelser) Online spørgeskemaer sendt ud til alle deltagere Fire afsluttende Interviews De fire forskellige dataopsamlingsværktøjer beskrives kort i det følgende. Dagbog De forsøgsdeltagere, der ønskede det, fik udleveret en dagbog, hvor de løbende kunne noterer udfordringer, specielt i forhold til affald, der var svært at sortere. For eksempel se Bilag E. Løbende dialog Borgerne havde under forsøget mulighed for at kontakte Frederiksberg Kommune løbende, hvis der skulle opstå spørgsmål. Derudover blev hver bolig besøgt som opstart til forsøg 1 og igen som opstart til forsøg 2. Ved opstarten blev opsamlet spørgsmål og hjulpet med indretning til de to forsøg. Online spørgeskemaer Ved afslutningen af hver af de to forsøg, fik alle forsøgsdeltagerne tilsendt et link til et online spørgeskema. Spørgeskemaet spurgte ind til affaldssystemet, både indendørs og udendørs, i forhold til indretningen og brugervenligheden. Derudover blev der stillet spørgsmål til hvilket affald, der var svært at håndtere. I det afsluttende spørgeskema var der mulighed for at vurdere hvilket system, borgerne fandt bedst egnet. Se spørgsmålene fra de to forsøg i Bilag C. Interviews Som opsamling på spørgeskemaerne blev der lavet fire dybdegående kvalitative interviews, med borgere udvalgt ud fra boligstørrelse og boligtype. Herudover er der valgt både familier med små børn, familier med større børn og informanter, der bor alene. Baseret på kriterierne præsenteret ovenfor udvalgtes informanterne blandt de borgere, der havde svaret på spørgeskemaet. I Tabel 7 nedenfor præsenteres de udvalgte forsøgsboligers karakteristika. Se interview guide i Bilag D. Tabel 7 Oversigt over informanterne brugt til de fire afsluttende interviews. Etagebolig Større hjem [m²] Lejlighed: 140 m² 2 voksne Lejlighed: 56 m² 1 voksen Mindre hjem [m²]

30 30 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Havebolig 1 Barn (ikke ble barn) 0 børn Havebolig: 200 m² 2 voksne 1 ble barn Havebolig: 106 m² 2 Voksne 2 børn hvoraf et er ble barn

31 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 31 5 Forsøgsresultater I dette kapitel præsenteres resultater fra alle udførte analyser, dækkende affaldsdata og forsøgsdeltagernes oplevelser. 5.1 Mængder affaldsanalyser begge forsøg I afsnittet gennemgås resultater fra de sorteringsanalyser der er udført på alt indsamlet affald og genanvendelige materialer i de to forsøg. I bilag C er data fra ECONETS analyser indsat Oversigt samlet sorteringseffektivitet alle fraktioner Nedenfor er for de to forsøg vist sorteringseffektiviteten (mængden af korrekt sorteret af hver fraktion i den tilhørende beholder divideret med det samlede potentiale af denne fraktion) og andelen af fejlsortering (mængde/andel urenheder i den samme beholder). Tallene dækker alle have- henholdsvis etageboliger involveret i forsøget og er opdelt på alle undersøgte fraktioner samt en total. Sorteringseffektiviteten fortæller, hvor gode borgerne har været til at lægge de rigtige materialer i den tilhørende beholder (indendørs og udendørs) i henhold til sorteringsvejledningens anvisninger. Mængden af urenheder fortæller, hvor let eller svært det har været at sortere korrekt ved kilden (indendørs og udendørs).

32 32 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Haveboliger Tabel 8: Data fra alle haveboliger dækkende mængder indsamlet, sorteringseffektivitet og andelen af urenheder i det udsorterede. Haveboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Fraktion Mængde Andel af total indsamlet i kg Korrekt sorteret vægt % af potentiale urenheder (vægt%) Mængde Andel af total indsamlet i kg Korrekt sorteret vægt% af potetntiale urenheder (vægt%) Papir % 96% 3% % 92% 7% Pap og karton 73 9% 90% 93 8% 95% Tetrapak 10 1% 47% 19 2% 63% Pap og karton samlet 82 10% 82% 5% % 87% 15% Plastemballage 50 6% 86% 62 6% 79% Plastfolie 26 1% 60% 36 2% 66% Andet plast 12 1% 74% 19 2% 86% Plast samlet 88 10% 75% 18% % 75% 15% Metalemballage 12 1% 86% 13 1% 81% Andet metal 11 1% 86% 46 4% 86% Metal samlet 22 3% 86% 26% 60 5% 85% 15% Restaffald % 93% 24% % 92% 21% Total eksl. rest % 88% % 86% Total % 90% % 89% Figur 3: Alle haveboliger, sorteringseffektiviteten for de to forsøg, præsenteret for de enkelte fraktioner og totalt (kildesortering dækker forsøg 1 og kildeopdeling forsøg 2). Bemærkninger haveboliger: Følgende observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Papir: Sorteringseffektivitet på 92 % i forsøg 2 henholdsvis 96 % i forsøg 1 er opnået Forsøg 2 har lidt lavere effektivitet (4 % point). Dette skyldes især lavere mængde aviser og ugeblade. Det manglende papir frasorteret til genanven-

33 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 33 delse kan genfindes i restaffald, som har 3 % point mere papir i forsøg 2 end i forsøg 1. Forsøg 2 har dobbelt så mange urenheder 7 % i forhold til 3 % i forsøg 1. Årsagen hertil skyldes én haveboligs fejlsortering, hvor en stor mængde plast emballage er blevet lagt i papirbeholderen. Pap/karton Sorteringseffektivitet på 82 % i forsøg 1 henholdsvis 87 % i forsøg 2 er opnået. Den høje effektivitet skyldes bl.a. udsortering af drikkekarton, som bidrager med ekstra % point i papbeholderen for henholdsvis forsøg 1 og 2. Forsøg 2: lidt højere effektivitet (5 % point). Skyldes både større mængder alm. pap og især større mængde drikkekarton udsorteret, som nævnt ovenfor. En mulig forklaring kan være at forsøgsdeltagerne lidt sent blevet tilvænnet at placere drikkekarton i pap beholderen og ikke i restaffaldet, kombineret med at forsøgsdeltagerne i forsøg 1 var i tvivl om, hvor drikkekarton med plastlåg skulle placeres. Dette var så ikke et problem i forsøg 2, hvor plast og pap måtte placeres i samme beholder. Plast Sorteringseffektivitet på 75 % i begge forsøg er opnået. Denne høje effektivitet skyldes bl.a. accept i sorteringsvejledning af udsortering af snavset plast Samlet effektivitet ens i begge forsøg, men lavere i forsøg 2 for plastemballage (hård) og højere i samme for plastfolie og andet plast Metal Sorteringseffektivitet på 85 % i forsøg 2 henholdsvis 86 % i forsøg 1 er opnået. Stort set samme effektivitet i begge forsøg men lavere effektivitet i forsøg 2 på metalemballage. Restaffald En samlet sorteringseffektivitet på 92 % i forsøg 2 og 93 % i forsøg 1 er opnået. Dette betyder få urenheder fra restaffald i de genanvendelige fraktioner. Forsøg 2: En anelse mindre mængde urenheder i forsøg 2, (21 % i forsøg 2 i forhold til 24 % i forsøg 1). Samlet set har forsøg 2 en lidt lavere effektivitet (2 % point) på de genanvendelige materialer. Dette skyldes især tilbagegang for papir. Dog ses fremgang for pap i forsøg 2. Plast og metal er på samme niveau i begge forsøg.

34 34 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Etageboliger Fraktion Tabel 9: Data fra begge etageboliger dækkende mængder indsamlet, sorteringseffektivitet og andelen af urenheder i det udsorterede. Mængde Andel af total indsamlet i kg Etageboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Korrekt sorteret Mængde Andel af total indsamlet i kg Korrekt sorteret vægt % af potentiale urenheder (vægt%) vægt% af potetntiale urenheder (vægt%) Papir 69 39% 72% 3% % 92% 2% Pap og karton 16 9% 79% 19 7% 78% Tetrapak 6 3% 58% 9 3% 59% Pap og karton samlet 22 12% 72% 10% 28 10% 71% 16% Plastemballage 12 7% 75% 18 6% 77% Plastfolie 8 2% 54% 11 1% 46% Andet plast 3 2% 82% 2 1% 90% Plast samlet 24 13% 67% 10% 30 11% 63% 16% Metalemballage 7 4% 94% 6 2% 91% Andet metal 1 0% 59% 1 0% 57% Metal samlet 7 4% 88% 21% 8 3% 84% 16% Restaffald 56 31% 98% 20% 82 30% 98% 12% Total eksl. rest % 72% % 82% Total % 77% % 85% Figur 4: Begge etageboliger, sorteringseffektiviteten for de to forsøg, præsenteret for de enkelte fraktioner og totalt. (kildesortering dækker forsøg 1 og kildeopdeling forsøg 2). Bemærkninger etageboliger Følgende observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Papir Sorteringseffektivitet på 72 % i forsøg 1 henholdsvis 92 % i forsøg 2 er opnået Forsøg 2 har meget højere (20 % point) sorteringseffektivitet på papir. Dette skyldes især højere mængde aviser, ugeblade og reklamer i forsøg 2 Denne

35 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 35 store forskel kan skyldes en praktisk foranstaltning om låst papir container med lille indkast i starten af forsøg 1, som vanskelliggjorde aflevering af kildesorteret papir. Mængden af urenheder er lav (2-3 %) og stort set den samme i de to forsøg Pap Sorteringseffektivitet på 71 % i forsøg 2 henholdsvis 72 % i forsøg 1 er opnået. Høj effektivitet skyldes bl.a. udsortering af drikkekarton pak, som bidrager med ekstra % point højest i forsøg 2. Stort set samme effektivitet er opnået i begge forsøg. Gælder for både alm. pap og drikkekarton. Plast Sorteringseffektivitet på 63 % i forsøg 2 og 67 % i forøg 1 er opnået. Dette skyldes bl.a. accept af udsortering af snavset plast. Forsøg 2 har lidt lavere effektivitet (4 % point). Dette skyldes især en lavere effektivitet på plastfolie. Metal Sorteringseffektivitet på 84 % i forsøg 2 henholdsvis 88 % i forsøg 1 er opnået. Forsøg 2 har lidt lavere effektivitet (4 % point). Dette skyldes især lavere effektivitet på metalemballage Restaffald En samlet sorteringseffektivitet på 98 % er opnået i begge forsøg. Hos etageboliger indeholder restaffald også den organiske fraktion. Mængden af urenheder er 20 % i forsøg 1 og 12 % i forsøg 2. Altså en noget mindre andel i forsøg Resultat papir Haveboliger Tabel 10: Data om udsorterings af papir fra haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Del-fraktion Potentiale Vægt kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge Haveboliger (samlet) Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Fejlsorteret i andre Fejlsorteret i andre Sorteret Potentiale Sorteret fraktioner fraktioner Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale Aviser Ugeblade Reklamer Bøger 6 8 Skrivepapir Kuverter 2 3 Gavepapir 1 1 Andet papir 6 10 Papir i alt % 14 4% % 24 8% Urenheder i alt 10 3% 21 7% Frasorteret i alt

36 36 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Bemærkninger haveboliger: Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Det samlede papir potentiale er det samme i begge forsøg. Sorteringseffektiviteten er størst i forsøg 1. Skyldes især lavere mængde aviser og ugeblade i forsøg 2. Mængden af urenheder er noget større i forsøg 2. Årsagen hertil skyldes én haveboligs fejlsortering, hvor en stor mængde plast emballage er blevet lagt i papirbeholderen. Etageboliger Tabel 11: Data om udsorterings af papir fra etageboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Del-fraktion Potentiale Vægt kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge Etageboliger samlet Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre Potentiale Sorteret Fejlsorteret i andre Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale Aviser Ugeblade Reklamer Bøger 2 3 Skrivepapir 4 2 Kuverter 1 1 Gavepapir 0 0 Andet papir 1 2 Papir i alt % 27 28% % 11 8% Urenheder i alt 2 3% 3 2% Frasorteret i alt Bemærkninger etageboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages af resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Samlede papir potentiale er meget forskelligt i de to forsøg. Forsøg 2 er 50 % større end forsøg 1.Denne store forskel kan skyldes en praktisk foranstaltning om manglende gule poser i starten af forsøg 1, som reducerede mængden der blev sorteret og som derved gav anledning til et mindre potentiale. Sorteringseffektivitet er størst i forsøg 2. Dette skyldes især relativt større mængde aviser udsorteret i dette 2. Mængden af urenheder rimelig ens i de to forsøg

37 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Resultat pap/karton Haveboliger Del-fraktion Tabel 12: Data for pap/karton, haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand kg/hustand /7 uge /7 uge Haveboliger (samlet) Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre Potentiale Sorteret Fejlsorteret i andre Vægt vægt % af kg/hustand potentiale /7 uge vægt % af potentiale Vægt kg/hustand kg/hustand /7 uge /7 uge vægt % af kg/hustand potentiale /7 uge vægt % af potentiale Pap og karton Drikkekarton Pap, karton og drikkekarton i alt % 18 18% % 16 13% Urenheder i alt 4 5% 0 15% Frasorteret i alt Vægt Vægt Vægt Bemærkninger haveboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Pap potentiale noget større i forsøg 2.Formodentlig samme forklaring som under papir. Sorteringseffektivitet størst i forsøg 2. Mængde drikkekarton udsorteret i forsøg 2 er større, bl.a. fordi der relativt set er udsorteret en større andel af drikkekarton potentialet i forsøg 2. Mængde drikkekarton udgør % af pap potentialet. Heraf udsorteres % til genanvendelse. Udsortering af drikkekarton bidrager med ekstra % point til udsorteringen af pap højest i forsøg 2. Etageboliger Del-fraktion Tabel 13: Data for pap/karton, etageboliger. Data fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand /7 uge Etageboliger samlet Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre Potentiale Sorteret Fejlsorteret i andre Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af kg/hustand vægt % af kg/hustand kg/hustand vægt % af kg/hustand vægt % af potentiale /7 uge potentiale /7 uge /7 uge potentiale /7 uge potentiale kg/hustand /7 uge Pap og karton % % 5 22% Drikkekarton % % 6 41% Pap, karton og drikkekarton i alt % % 12 29% Urenheder i alt 2 10% 0 16% Frasorteret i alt Mængde urenheder i forsøg 2 udtrykker en gennemsnitlig mængde i den sammenblandede fraktion af pap, plast og metal Bemærkninger etageboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Sorteringseffektivitet er stort set ens. Mængden af drikkekarton udsorteret i forsøg 2 noget større i absolutte tal. Mængden af drikkekarton udgør % af pap potentiale. Heraf udsorteres 60 % af potentialet til genanvendelse i begge forsøg. Udsortering af drikkekarton bidrager med ekstra % point er højest i forsøg 2.

38 38 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Resultater Plast Haveboliger Del-fraktion Tabel 14: Data for plast, haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand/ 7 uge Vægt Haveboliger (samlet) Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre fraktionerpotentiale Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af potentiale Vægt vægt % af potentiale Vægt Vægt vægt % af potentiale Vægt vægt % af potentiale Rent Plastemballage 7,88 0,00 Transparent 2,73 0,00 Sort 1,17 0,00 Farvet 3,97 0,00 Snavset Plastemballage 7,94 0,00 Transparent 2,27 0,00 Sort 1,26 0,00 Farvet 4,41 0,00 Ikke opdelt Plastemballage 34,42 61,66 Transparent 9,44 20,25 Sort 6,71 16,13 Farvet 18,26 25,29 Plastemballage i alt 58,11 50,24 86% 7,88 14% 77,96 61,66 79% 16,30 21% Rent Plastfolie 2,55 0,00 Transparent 1,26 0,00 Sort 0,06 0,00 Farvet 1,22 0,00 Snavset Plastfolie 2,09 0,00 Transparent 1,15 0,00 Sort 0,03 0,00 Farvet 0,91 0,00 Ikke opdelt Plastfolie 21,03 35,74 Transparent 11,46 19,93 Sort 0,40 0,70 Farvet 9,17 15,10 Plastfolie samlet i alt 43,13 25,67 60% 17,46 40% 54,39 35,74 66% 18,65 34% Rent Andet af plast 2,87 0,00 Transparent 0,03 0,00 Sort 0,66 0,00 Farvet 2,18 0,00 Snavset Andet af plast 0,55 0,00 Transparent 0,00 0,00 Sort 0,11 0,00 Farvet 0,44 0,00 Ikke opdelt Andet af plast 8,47 19,29 Transparent 0,96 2,44 Sort 0,76 4,32 Farvet 6,75 12,53 Andet plast i alt 16,07 11,90 74% 4,17 26% 22,50 19,29 86% 3,21 14% Plast i alt 117,31 87,80 75% 29,51 25% 154,85 116,69 75% 38,16 25% Urenheder i alt 18,85 18% 0,00 49,19 15% Frasorteret i alt 106,65 0,00 165,88 Mængde urenheder i forsøg 2 udtrykker en gennemsnitlig mængde i den sammenblandede fraktion af pap, plast og metal Bemærkninger haveboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Samme effektivitet i begge forsøg. Lavere i forsøg 2 for plastemballage (hård). Højere i forsøg 2 for både plastfolie og andet plast Andel hård plast (3D): Forsøg 1: 71 % og forsøg 2: 69 %. Ingen praktisk forskel mellem 1 og 2. Andel blød plast (2D): Forsøg 1: 29 % og forsøg 2: 31 %. Ingen praktisk forskel mellem 1 og 2.

39 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 39 Andel snavset emballage: Forsøg 1: 50 %. Bestemmelse ikke gjort i forsøg 2. Andel snavset plastfolie : Forsøg 1: 45 %. Bestemmelse ikke gjort i forsøg 2. Andel snavset andet plast: Forsøg 1: 16 %. Bestemmelse ikke gjort i forsøg 2. Generel kommentar: I forsøg 1 gælder for de tre plasttyper, at langt størstedelen af plasten, der er fejlsorteret findes i restaffaldet. Etageboliger Del-fraktion Tabel 15 Data for plast, etageboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand/ 7 uge Etageboliger samlet Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre fraktionerpotentiale Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af vægt % af vægt % af vægt % af Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt potentiale potentiale potentiale potentiale Rent Plastemballage 0,41 0,00 Transparent 0,23 0,00 Sort 0,08 0,00 Farvet 0,10 0,00 Snavset Plastemballage 1,30 0,00 Transparent 0,23 0,00 Sort 0,11 0,00 Farvet 0,96 0,00 Ikke opdelt Plastemballage 10,79 17,97 Transparent 3,55 6,89 Sort 2,28 3,17 Farvet 4,97 7,91 Plastemballage i alt 16,72 12,50 75% 4,22 25% 23,26 17,97 77% 5,29 23% Rent Plastfolie 0,47 0,00 Transparent 0,19 0,00 Sort 0,08 0,00 Farvet 0,21 0,00 Snavset Plastfolie 0,62 0,00 Transparent 0,25 0,00 Sort 0,02 0,00 Farvet 0,35 0,00 Ikke opdelt Plastfolie 7,23 10,64 Transparent 3,26 4,73 Sort 0,23 0,65 Farvet 3,75 5,26 Plastfolie samlet i alt 15,30 8,32 54% 6,98 46% 22,95 10,64 46% 12,31 54% Rent Andet af plast 0,01 0,00 Transparent 0,00 0,00 Sort 0,00 0,00 Farvet 0,01 0,00 Snavset Andet af plast 2,61 0,00 Transparent 0,00 0,00 Sort 0,00 0,00 Farvet 2,61 0,00 Ikke opdelt Andet af plast 0,46 1,84 Transparent 0,07 0,83 Sort 0,01 0,35 Farvet 0,37 0,65 Andet plast i alt 3,77 3,08 82% 0,69 18% 2,05 1,84 90% 0,21 10% Plast i alt 35,79 23,90 67% 11,89 33% 48,26 30,45 63% 17,81 37% Urenheder i alt 2,62 10% 12,11 16% Bemærkninger etageboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Forsøg 2 har lidt lavere effektivitet (4 % point). Dette skyldes især en lavere effektivitet på plastfolie i forsøg 2. Andel hård plast (3D): Forsøg 1: 65 % og forsøg 2: 65 %. Ingen forskel mellem 1 og 2.

40 40 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Andel blød plast (2D): Forsøg1 35 % og forsøg 2: 35 %. Ingen praktisk forskel mellem 1 og 2. Andel snavset emballage: Forsøg 1: 76 %. Bestemmelse ikke gjort i forsøg 2. Andel snavset plastfolie : Forsøg 1: 57 %. Bestemmelse ikke gjort i forsøg 2. Andel snavset plast er baseret på få sorteringer hvilket gør usikkerheden på bestemmelsen stor Resultater Metal Haveboliger Tabel 16 Data for metal, haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Haveboliger (samlet) Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Fejlsorteret i andre Fejlsorteret i andre Potentiale Sorteret Potentiale Sorteret fraktioner fraktioner Del-fraktion Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt kg/hustand/ kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ vægt % af 7 uge 7 uge potentiale 7 uge potentiale 7 uge 7 uge potentiale 7 uge potentiale Rent Metalemballage 0,91 0,00 Jern 0,11 0,00 Aluminium 0,80 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Snavset Metalemballage 0,61 0,00 Jern 0,60 0,00 Aluminium 0,01 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Ikke opdelt Metalemballage 10,05 13,10 Jern 7,67 8,78 Aluminium 2,34 3,80 Andet metal 0,05 0,53 Metalemballage 13,44 11,57 86% 1,88 14% 16,09 13,10 81% 2,99 19% Rent Andet af metal 0,90 0,00 Jern 0,34 0,00 Aluminium 0,01 0,00 Andet metal 0,54 0,00 Snavset Andet af metal 0,03 0,00 Jern 0,00 0,00 Aluminium 0,03 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Ikke opdelt Andet af metal 9,59 46,45 Jern 4,54 39,20 Aluminium 1,06 4,48 Andet metal 3,99 2,78 Andet af metal 12,26 10,51 86% 1,75 14% 54,25 46,45 86% 7,80 14% Metal i alt 25,70 22,07 86% 3,63 14% 70,34 59,56 85% 10,79 15% Urenheder i alt 7,79 26% 0,00 15% Frasorteret i alt 29,87 59,56 Mængde urenheder i forsøg 2 udtrykker en gennemsnitlig mængde i den sammenblandede fraktion af pap, plast og metal Bemærkninger haveboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Stort set samme effektivitet i de to forsøg. Lavere effektivitet i forsøg 2 på metalemballage, men højere for andet metal Meget større mængde metal især andet metal - i forsøg 2 (mere end dobbelt mængde). Skyldes én enkelt boligs aflevering. Andel jern: Forsøg 1: 60 % og forsøg 2: 81 %.

41 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 41 Andel aluminium: Forsøg 2: 19 % og forsøg 2: 14 % Andel metalemballage: Forsøg 1: 52 % og forsøg 2: 22 % Andel andet af metal: Forsøg 1: 48 % og forsøg 2: 78 % Andel snavset metal: Forsøg 1: 35 % og forsøg 2: Er ikke målt. Generel kommentar: I forsøg 1 gælder for de to metaltyper, at langt størstedelen af metallet, der er fejlsorteret findes i restaffaldet. Etageboliger: Tabel 17 Data for metal, etageboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Etageboliger samlet Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Fejlsorteret i andre Fejlsorteret i andre Potentiale Sorteret Potentiale Sorteret fraktioner fraktioner Del-fraktion Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt kg/hustand/ kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ kg/hustand/ vægt % af kg/hustand/ vægt % af 7 uge 7 uge potentiale 7 uge potentiale 7 uge 7 uge potentiale 7 uge potentiale Rent Metalemballage 0,62 0,00 Jern 0,43 0,00 Aluminium 0,19 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Snavset Metalemballage 0,13 0,00 Jern 0,10 0,00 Aluminium 0,03 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Ikke opdelt Metalemballage 5,80 6,47 Jern 4,51 5,54 Aluminium 1,19 0,93 Andet metal 0,10 0,00 Metalemballage 6,97 6,54 94% 0,43 6% 7,08 6,47 91% 0,61 9% Rent Andet af metal 0,08 0,00 Jern 0,00 0,00 Aluminium 0,08 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Snavset Andet af metal 0,04 0,00 Jern 0,00 0,00 Aluminium 0,04 0,00 Andet metal 0,00 0,00 Ikke opdelt Andet af metal 0,74 1,04 Jern 0,46 0,63 Aluminium 0,25 0,41 Andet metal 0,03 0,00 Andet af metal 1,44 0,85 59% 0,59 41% 1,84 1,04 57% 0,79 43% Metal i alt 8,41 7,39 88% 1,02 12% 8,92 7,51 84% 1,40 16% Urenheder i alt 1,91 21% 0,00 16% i alt 25,69 7,51 Mængde urenheder i forsøg 2 udtrykker en gennemsnitlig mængde i den sammenblandede fraktion af pap, plast og metal Bemærkninger etageboliger Følgende yderligere observationer kan uddrages fra resultaterne fra ECONETS sorteringsanalyser: Forsøg 2 har lidt lavere effektivitet (4 % point). Dette skyldes især lavere effektivitet på metalemballage Andel jern: Forsøg 1: 74 % og forsøg 2: 82 %. Ikke så forskellig sammensætning som ved haveboliger. Andel aluminium: Forsøg 1: 24 % og forsøg 2: 18 %. Andel metalemballage: Forsøg 1: 88 % og forsøg 2: 86 %. Andel andet af metal: Forsøg 1: 12 % og forsøg 2: 14 %

42 42 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Andel snavset metal: Forsøg 1: 24 %. Information om forsøg 2 ikke tilvejebragt For etageboliger haves i modsætning til haveboliger - en meget ens fordeling af metalemballage og andet metal Resultater Restaffald Haveboliger Del-fraktion Tabel 18: Data for restaffald, haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge Haveboliger (samlet) Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Potentiale Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af kg/hustand kg/hustand potentiale /7 uge /7 uge vægt % af potentiale kg/hustand /7 uge vægt % af potentiale Rest 387,97 362,01 93% 25,96 7% 579,95 532,18 92% 47,76 8% Papir 11,15 17,67 Tetrapak 6,78 4,70 Andet pap 7,63 8,90 Plastemballage 7,49 8,35 Plastfolie 17,00 18,20 Andet plast 3,67 3,19 Metalemballage 1,76 2,73 Andet metal 1,55 7,76 Glas 5,28 11,78 Organisk affald 52,10 54,72 Andet affald 0,00 0,00 Urenheder i alt 114,40 24% 138,01 21% Frasorteret i alt 476,41 670,19 Bemærkninger haveboliger Forsøg 1: Sorteringseffektivitet er på 93 %, hvilket betyder, at 7 % af restaffaldet er placeret i andre fraktioner. Mængden af urenheder i restaffald er på 24 %. Stammer især fra den organiske fraktion (46 %) og plast (25 %). Endvidere 13 % pap og 10 % papir. Forsøg 2: Sorteringseffektivitet er på 92 %, hvilket betyder, at 8 % af restaffaldet er placeret i andre fraktioner. Mængden af urenheder i restaffald er på 21 %, lidt lavere end forsøg 2. Stammer især fra den organiske fraktion (40 %) og plast (22 %). Endvidere pap (10) og papir (13 %).

43 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 43 Etageboliger: Del-fraktion Tabel 19: Data for restaffald, haveboliger. Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Potentiale Vægt kg/hustand /7 uge kg/hustand /7 uge Etageboliger samlet Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt - forsøg 2 Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Potentiale Sorteret Fejlsorteret i andre fraktioner Vægt Vægt Vægt Vægt Vægt vægt % af kg/hustand potentiale /7 uge vægt % af kg/hustand kg/hustand potentiale /7 uge /7 uge vægt % af kg/hustand potentiale /7 uge vægt % af potentiale Rest 59,81 55,77 93% 4,04 7% 89,79 82,41 92% 7,38 8% Papir 25,53 7,56 Tetrapak 4,35 5,45 Andet pap 2,26 3,71 Plastemballage 3,93 5,29 Plastfolie 6,33 12,29 Andet plast 0,47 0,21 Metalemballage 0,43 0,61 Andet metal 0,53 0,79 Glas 0,32 2,14 Organisk affald 121,83 205,95 Andet affald 0,00 0,00 Urenheder i alt 165,98 75% 244,00 75% Frasorteret i alt 1237, ,57 Bemærkninger etageboliger Forsøg 1: Sorteringseffektivitet er på 93 %, hvilket betyder, at 7 % af restaffaldet er placeret i andre fraktioner. Mængden af urenheder i restaffald er meget stor, nemlig 75 %. Urenheder stammer især fra den organiske fraktion (73 %) og papir (15 %). Endvidere 6 % plast og 4 % pap. Bemærk, at kildesortering af den organiske fraktion ikke indgår i forsøget, hvilket kan forklare den store mængde organisk affald placeret i restaffaldet. Forsøg 2: Sorteringseffektivitet er på 92 %, hvilket betyder, at 8 % af restaffaldet er placeret i andre fraktioner. Mængden af urenheder i restaffald er meget stor, 75 %. Stammer især fra den organiske fraktion (84 %) og plast (7 %). Endvidere pap (4 %) og papir (3 %) Resume resultater Sorterings effektiviteten i forsøg 1 og 2 I nedenstående tabeller kan aflæses sorteringseffektiviteten hos have- og etageboliger for alle sorterede og analyserede fraktioner.

44 44 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Tabel 20: Dataresume for alle fraktioner for haveboliger og etageboliger, Data er fra forsøg 1 og forsøg 2. Fraktion Haveboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Korrekt sorteret Fraktion Etageboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Korrekt sorteret vægt % af potentiale vægt% af potetntiale vægt % af potentiale vægt% af potetntiale Papir 96% 92% Papir 72% 92% Pap og karton 90% 95% Pap og karton 79% 78% Drikkekarton 47% 63% Tetrapak 58% 59% Pap og karton samlet 82% 87% Pap og karton samlet 72% 71% Plastemballage 86% 79% Plastemballage 75% 77% Plastfolie 60% 66% Plastfolie 54% 46% Andet plast 74% 86% Andet plast 82% 90% Plast samlet 75% 75% Plast samlet 67% 63% Metalemballage 86% 81% Metalemballage 94% 91% Andet metal 86% 86% Andet metal 59% 57% Metal samlet 86% 85% Metal samlet 88% 84% Restaffald 93% 92% Restaffald 93% 92% Total eksl. rest 88% 86% Total eksl. rest 72% 82% Total 90% 89% Total 77% 85% Samlet kan følgende konkluderes hvad angår sorteringseffektiviteten på de i forsøget relevante genanvendelige fraktioner, nemlig papir, pap, plast og metal. Sorteringseffektiviteten er beregnet som mængde korrekt sorteret i hver fraktion divideret med det samlede potentiale for samme fraktion. Samlede sorteringseffektivitet opdelt på boligtype for de genanvendelige materialer (svarer til række "total ekskl. rest"): Haveboliger: I alt 88 % effektivitet henholdsvis 86 % i forsøg 1 og 2. Etageboliger: I alt 72 % effektivitet henholdsvis 82 % i forsøg 1 og 2 For alle boliger som har deltaget i forsøget har sorteringseffektiviteten for alle genanvendelige materialer samlet set været 84 % i forsøg 1 og 85 % i forsøg 2. Det kan således konstateres, at husholdningerne i dette forsøg samlet set har været i stand til at udsortere over 80 % af de genanvendelige materialer papir, pap, plast og metal. Dette er en væsentligt højere effektivitet end hvad der gennemsnitligt normalt opnås hos de Frederiksbergske husholdninger i de nuværende genanvendelsesordninger. (Bemærk dog at de angivne effektiviteter alene gælder de deltagende husholdninger og således ikke er et repræsentativt udsnit af alle boliger på Frederiksberg). Det kan samtidig konstateres, at sorteringseffektiviteten for de genanvendelige materialer i de to forsøg har været praktisk talt den samme med en lille fordel til forsøg 2. På de enkelte fraktioner kan følgende uddrages for de deltagende boliger:

45 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 45 Papir: Havebolig: 96 % effektivitet i forsøg 1 og 92 % i forsøg 2. altså størst i forsøg 1 Etagebolig: 72 % effektivitet i forsøg 1 og 92 % i forsøg 2, altså meget større i forsøg 2 Pap/karton: Havebolig: 82 % effektivitet i forsøg 1 og 87 % i forsøg 2. altså størst i forsøg 2 Etagebolig: 72 % effektivitet i forsøg 1 og 71 % i forsøg 2, altså stort set den samme effektivitet Plast: Havebolig: 75 % effektivitet i begge forsøg. Etagebolig: 67 % effektivitet i forsøg 1 og 63 % i forsøg 2, altså størst i forsøg 1 Metal: Havebolig: 86 % effektivitet i forsøg 1 og 85 % i forsøg 2, altså stort set den samme effektivitet. Etagebolig: 88 % effektivitet i forsøg 1 og 84 % i forsøg 2, altså størst i forsøg 1 I nedenstående tabel er resultatet fra forsøget indsat og sammenlignet med de i kapitel 4.2 nævnte succeskriterier for nærværende forsøg. Heraf kan aflæses, at der for alle fraktionerne er opnået udsortering af større mængder til genanvendelse end estimeret før forsøget startede. Der er flere årsager til dette. Disse årsager er bl.a. I plastbeholder er det under forsøget tilladt at placere både hård plastemballage, plastfolie og andet plast I pap beholder er det under forsøget tilladt at placere drikkekarton emballage I alle fraktioner er det tilladt at placere materialer, der er lidt snavsede, men på forhånd rengjort for fremmede fraktioner Tabel 21: Sammenligning af indsamlingseffektiviteten fra baseline, tidligere forsøg og indeværende forsøg. Fraktion Indsamlingseffektivitet Baseline (eksisterende ordninger i Frederiksberg - målte data, 2011) Fokus på affaldets vej (estimerede forventninger, 2015) Resultater fra forsøg 1 Resultater fra forsøg 2 Plastemballage 12 % 65 % 73 % 1) 72 % 1) Papemballage 53 % 70 % 80 % 2) 83 % 2) Metalemballage 25 % 70 % 86 % 3) 85 % 3)

46 46 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Papir 75 % 90 % 90 % 92 % 1) Omfatter alt plast, 2) Omfatter alt pap, 3) Omfatter alt metal 5.2 Urenheder i de sorterede genanvendelige materialer I nedenstående tabel kan aflæses mængden af urenheder placeret i beholdere til genanvendelige materialer. Mængden i % udtrykker den andel af den samlede mængde, der gennem forsøget er blevet placeret i den pågældende beholder altså mængden af både korrekt og forkert sorteret. Andelen i % udtrykker således den andel fejlsorteringen udgør. Tabel 22: Data for urenheder for hhv. haveboliger og etageboliger. Haveboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Etageboliger - alle Kildesorteret - forsøg 1 Kildeopdelt forsøg 2 Fraktion Korrekt sorteret Fraktion Korrekt sorteret urenheder (vægt%) urenheder (vægt%) urenheder (vægt%) urenheder (vægt%) Papir 3% 7% Papir 3% 2% Pap og karton samlet 5% Pap og karton samlet 10% Plast samlet 18% Plast samlet 10% Metal samlet 26% Metal samlet 21% Pap, plast og metal samlet 14% 15% Pap, plast og metal samlet 12% 16% I begge forsøg frasorteres papir separat i egen beholder, både indendørs og udendørs. Mængden af urenheder i papirbeholder holder sig på et relativt lavt niveau på 2-3 % bortset fra i forsøg 2 på haveboliger. Her udgør mængden af urenheder 7 %. Det skønnes at denne høje mængde urenheder hos haveboliger skyldes en stor fejlsortering hos en enkelt bolig. Mængde urenheder i pap, plast og metal fraktionerne er stort set ens i begge forsøg med en lille overvægt for forsøg 2. Mængden af urenheder er imidlertid relativt stor, især i plast og metal. Dette hænger bl.a. sammen med at enkelte haveboliger bidrager ekstra med fejlsortering. Forsøget har ikke kunnet afsløre årsagen for etageboliger. 5.3 Indendørs materiel I forsøget er der spurgt ind til hvordan forsøgsdeltagerne oplever det materiel de fik udleveret. Dette er opsamlet i de to følgende afsnit. Første afsnit tager udgangspunkt i borgerne oplevelser med det enkelte materiel. Der præsenteres eksempler på gode og mindre gode oplevelser med at bruge det indendørs opsamlingsmateriel. Det andet afsnit tager udgangspunkt i, hvilke affaldsfraktion materiellet skal bruges til, og borgernes oplevelser præsenteres i forhold til opsamlingen af den enkelte fraktion.

47 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Generelt om materiel til indendørs sortering Nedenfor er udvalgte oplevelser med det forskellige materiel hos brugerne anført. I Bilag G er givet et udførligt sammendrag og med fotos af de registrerede oplevelser hos brugerne. Stammer fra interviews, besøg efter forsøg 1 og dybdegående interview efter forsøg 2. For data om det indendørs materiel henvises til afsnit Tabel 23: Oversigt over vigtige registrerede oplevelser om materiel hos forsøgsdeltagerne (Bilag G indeholder en detaljeret gennemgang af udsagn med illustrative fotos) Muleposer: Gode oplevelser: Muleposerne var en god ide, men det krævede at de havde en plads i køkkennet hvor de var nemme at komme til og samtidig er æstetiske Mindre gode oplevelser: En bruger havde fem muleposer til forskellige fraktioner liggende i på nederste hylde i et skab. Dette skabte en del frustration, da det ikke var til nemt at komme til muleposen og det tog tid at finde den rigtige mulepose. Muleposerne kan nemt komme til at hænge ubelejligt, hvis ikke de får en hensigtsmæssig plads i køkkenet. 11 liter spande med stativ fra IKEA. Gode oplevelser: Alle forsøgsdeltagere gav positive tilbagemeldinger på at spandene og stativet gjorde det muligt at have nem adgang til flere fraktioner på en gang. Var glade for at spandene kunne opsamle evt. væske der måtte komme fra de forskellige fraktioner, hvorefter de relativt nemt kunne vaskes af. Stativet gjorde at spandene stod fast og ikke væltede rundt. I forhold til lugt er det en fordel, at der er låg til 11L spandene. Det kunne dog være besværligt at skulle løfte låget hver gang man skulle smide noget ud. Mindre gode oplevelser Stativ og spande fylder det meste af et skab, især hvis man skal have to stativer. Det tog pladsen under håndvasken, der ofte bruges til forskellige rengøringsremedier. Det kan kræve lidt egen indsats at få plads til stativ og spande, da spandene flere steder ikke kunne være under vasken pga. rør fra vasken. De brugere der havde 11L spandene stående for sig var mindre glade for dem. Specielt de der havde dem stående frit ude på køkkengulvet. De synes ikke det var ikke særlig pænt. 22L spand fra IKEA Gode oplevelser 22L spanden kan sammen med stativet fra IKEA være brugbart til fraktioner der har større mængder, f.eks. restaffald og der hvor plast, pap og metal udgør en samlet fraktion. Låget kan være med til at afhjælpe evt. lugt problemer. Mindre gode oplevelser En forsøgsdeltager havde spanden stående på køkkengulvet, hvor den ikke var særlig æstetisk. 2 liter spand fra IKEA Gode oplevelser: Forsøgsdeltagere der har anvendt 2L spanden har fundet den brugbar til de fraktioner hvor der er mindre mængder, såsom metal eller batterier. Andre bruger 2L spanden til at opbevare de ting i, der ellers havde sin plads under håndvasken, såsom opvasketabs etc.

48 48 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Omniutil spanden Gode oplevelser Omniutil kan stå selvstændigt på gulvet hvor der er brug for den. Den behøver ikke at optage skabsplads. Omniutil spanden har låg så den kan lukkes, hvilket er med til at reducere evt. lugt. Mindre gode oplevelser Æstetisk har forsøgsdeltagerne ytret at spanden i sig selv er pæn nok, men de har ikke været så glade for farverne. Dog kan Omniutil spanden fås i mange farver. Der hvor gulvplads er en udfordring har nogle forsøgsdeltagere syntes at Omniutil spanden fylder for meget Data om materiel til indendørs sortering i forhold til opsamling af de enkelte fraktioner I dette afsnit præsenteres de oplysninger, der er indsamlet om det indendørs materiel i forhold til de fraktioner, der blev opsamlet indendørs. Denne tilgang tager udgangspunkt i hvilket materiel, der passer til den fraktion man ønsker at indsamle. Papir Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til papiropsamling i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: Muleposer kan bruges. 11L spanden kan bruges, især hvis papiropsamlingen sker i køkkenet, og 11L spanden er en del af flere spande i stativet fra IKEA. 2L spanden kan bruges som supplement til andre løsninger. Omniutil spanden kan bruges, både i køkken, stue og kontor. Det er vigtigt, at fremhæve at flere forsøgsdeltagere havde en alternativ løsning ved siden af de løsninger der er nævnt nedenfor, gerne i form af en kurv eller andet i stuen og på "kontoret. Tabel 24 Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til papir, data er akkumuleret fra forsøg 1 og 2. Papir Materiel Brugere Mulepose 11 Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tilpas For lille Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Nej 11L spande (IKEA) 3 Tilpas Nej 2L spand (IKEA) 2 Tilpas* Nej 22L spand (IKEA) Omniutil 6 Tilpas Nej Egen løsning 15 Tilpas Nej Ingen løsning indendørs 1 * 2L spanden blev kombineret med egen løsning i stuen.

49 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 49 Pap Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til opsamling af pap i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: Muleposer kan bruges. 11L spanden kan bruges, især hvis pap opsamlingen sker i køkkenet, og 11L spanden er en del af flere spande i stativet fra IKEA. 2L spanden kan bruges som supplement til andre løsninger. Omniutil spanden, kan bruges. Tabel 25: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til pap, data er fra forsøg 1 hvor pap blev indsamlet for separat. Pap Materiel Brugere Mulepose 3 Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tilpas For lille Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Nej 11L spande (IKEA) 2 Tilpas Nej 2L spand (IKEA) 4 22L spand (IKEA) Tilpas For lille Nej Omniutil 2 * Nej/Ja Egen løsning 5 * Nej Ingen løsning indendørs 1 *Ikke besvaret Plast Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til plastopsamling i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: 11L spanden kan bruges, især hvis plast opsamlingen sker i køkkenet, og 11L spanden er en del af flere spande i stativet fra IKEA. 2L spanden kan bruges som supplement til andre løsninger. Omniutil spanden kan bruges. Tabel 26: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til plast, data er fra forsøg 1 hvor plast blev indsamlet separat. Plast Materiel Brugere Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Mulepose 11L spande (IKEA) 6 Tilpas 2-7 4

50 50 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 2L spand (IKEA) 4 22L spand (IKEA) Omniutil 5 For lille Tilpas Tilpas For lille Ja/Nej** Ja/Nej** Egen løsning 1 * 2 5 Nej Ingen løsning indendørs *Ikke besvaret ** Lugtgener opleves af dem der tømmer mindre ofte, for Omniutil spanden er det især, når låget tages af der opleves lugtgener. Metal Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til metalopsamling i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: Mulepose, kan bruges 11L spanden, kan bruges, især hvis metal opsamlingen sker i køkkenet og 11L spanden er en del af flere spande i stativet fra IKEA. 2L spanden, kan bruges især brugbare for de husstande, der har en meget lille produktion af metalaffald. Da 2L spanden optager meget lidt plads, specielt monteret på en 11L eller 22L spand. Omniutil spanden, kan bruges. Tabel 27: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til metal, data er fra forsøg 1 hvor metal blev indsamlet separat. Metal Materiel Brugere Mulepose 3 Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tilpas For stor Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener 11 3 Nej 11L spande (IKEA) 1 Tilpas 3 3 Nej 2L spand (IKEA) 8 Tilpas Ja/Nej 22L spand (IKEA) Omniutil 2 Tilpas For stor 5 3 Ja/Nej Egen løsning 3 Tilpas Nej Ingen løsning indendørs Pap, plast og metal Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til opsamling af fraktionen bestående af pap, plast og metal i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at:

51 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 51 11L spanden, kan bruges, men den er for lille, hvis den står alene. Dem der havde glæde af 11L spanden brugte den i kombination med en Omniutil spand. Det fungerede ved, at de brugte 11L spanden under håndvasken til mindre ting og Omniutil spanden til større ting. 2L spanden kan bruges, men kun i kombination med andre løsninger, da den er for lille til de mængder der kommer. 22L spand kan bruges, specielt hvis den bruges i et stativ fra IKEA. Dem der havde bedst glæde af spanden havde to stativer, så de i det andet stativ kunne have 11L spande til andre fraktioner. Låget hjælper med til at tage evt. lugtgener. Omniutil spanden, kan bruges, låget kan afhjælpe evt. lugtgener. Tabel 28: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til pap, plast og metal, data er fra forsøg 2 hvor pap, plast og metal blev indsamlet i en fraktion. Pap, Plast og Metal Materiel Brugere Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Mulepose 11L spande (IKEA) 4 Tilpas* For lille Nej/Ja 2L spand (IKEA) 1 Tilpas* ** ** ** 22L spand (IKEA) 9 Tilpas Nej/Ja*** Omniutil 4 Tilpas Nej/Ja*** Egen løsning 3 Tilpas Nej Ingen løsning indendørs * Brugt i kombination med egen løsning ** Ikke besvaret *** Lugtgener opleves af dem der tømmer mindre ofte, for omniutil og 22L spanden er det især når låget tages af der opleves lugtgener. Glas Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til opsamling af glas i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Glas var ikke med i forsøget, men for at sikre en total indendørsløsning er der også stillet beholdere til glas til rådighed. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: Mulepose, kan bruges 11L spanden, kan bruges. 22L spanden, kan bruges. Omniutil spanden, kan bruges.

52 52 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Tabel 29: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til glas, data fra forsøg 1 og 2 er samlet i tabellen. Glas Materiel Brugere Mulepose 12 Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tilpas For lille Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Nej 11L spande (IKEA) 1 Tilpas 14 5 Nej 2L spand (IKEA) 22L spand (IKEA) 1 Tilpas 14 3 Nej Omniutil 2 Tilpas Nej Egen løsning 15 Ingen løsning indendørs 5 Tilpas For lille Nej Restaffald Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til opsamling af restaffald i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found., hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at: 11L spanden, kan bruges. 22L spanden, kan bruges, men blev vurderet til at være for stor af den ene forsøgsdeltager der testede den. Tabel 30: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til restaffald, data fra forsøg 1 og 2 er samlet i tabellen. Restaffald Materiel Brugere Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Mulepose 11L spande (IKEA) 24 2L spand (IKEA) Tilpas For lille / For stor Nej/Ja 22L spand (IKEA) 1 For stor 3 3 Ja Omniutil Egen løsning 14 Tilpas Nej/Ja Ingen løsning indendørs Madaffald Forsøgsdeltagernes vurdering af materiel til opsamling af madaffald i hjemmet præsenteres nedenfor i Error! Reference source not found.. Madaffald var ikke med i forsøget og forsøgsdeltagerne blev bedt om at anvende madaffaldsbeholderen udleveret af Frederiksberg Kommune. Hovedpointen fra tabellen samt forsøgsdeltagernes oplysninger undervejs i forsøget er at:

53 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 53 11L spanden, kan bruges, dog er der ikke huller til udluftning i denne, hvilket ikke er optimalt. Der findes 11L spande designet med huller. Her skal man være opmærksom på om spanden passer til de bioaffaldsposer Kommunen evt. udlevere. 2L spanden, kan bruges til opsamling i en mindre husholdning. Biospand udleveret af Kommunen, kan bruges, fungere godt med poser udleveret af Kommunen. Tabel 31: Forsøgsdeltagernes besvarelser af spørgeskemaet i forbindelse med vurdering af materiel brugt til madaffald, data fra forsøg 1 og 2 er samlet i tabellen. Det er kun haveboliger der har husstandsindsamling af organisk affald. Data på organisk blev kun indsamlet i forsøg 1, da der ikke måles på og ændres på opsætningen for organisk affald i forsøg 2. Madaffald*** Materiel Brugere Størrelse [for stor, tilpas, for lille] Tømmefrekvens [dage] Samlet karakter for indretningen [1 dårlig - 5 godt] Lugtgener Mulepose 11L spande (IKEA) 1 Tilpas 15 1 Ja 2L spand (IKEA) 1* Tilpas L spand (IKEA) Omniutil Egen løsning Biospand udleveret fra Kommunen Ingen løsning indendørs 8 2 Tilpas For lille * bruger fra etagebolig der opsamler madaffald til fælles kompostbeholder Nej/Ja 5.4 Bruger udsagn - analyse af spørgeskemaer, besøg og interviews I dette afsnit fremlægges de data, der er fremkommet igennem spørgeskemaundersøgelsen, besøgene hos borgerne før forsøg 1 og før forsøg 2, samt de fire dybdegående interviews gennemført efter forsøg 2. Afsnittet er struktureret således: Grunddata om forsøgsdeltagerne Sorteringsvaner før forsøget sammenholdt med hvilke fraktioner der husstandsindsamles Analyse af det indendørs materiel Præsentation af hvilket materiel der kan bruges til de forskellige fraktioner Forsøgsdeltagernes oplevelse af forskellene mellem første og anden runde Vigtigheden af at have et indendørs sorteringssystem Analyse af forsøgsdeltagernes motivation

54 54 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Analyse af forskellen på hvad forsøgsdeltagerne oplever som god service leveret af Kommunen Udsagn om hvordan Kommunen kan hjælpe borgere til bedre indendørssortering Dette præsenteres under hver sin underoverskrift Borgernes sorteringsvaner før forsøgsopstart På baggrund af spørgeskemaet er det blevet analyseret, hvilke sorteringsvaner borgerne har før forsøget, sammenholdt med hvilke fraktioner der er husstandsindsamlet før forsøget. Sortering i hjemmet sammenholdt med hvilke fraktioner der husstandsindsamles Forsøgspersonerne udsorterer de fraktioner, der husstandsindsamles altså en henteordning. Af Tabel 32 fremgår det, at der er en sammenhæng mellem, at forsøgsdeltagerne vælger at udsortere en fraktion i hjemmet og om der er husstandsindsamling. Dette er tydeligt for småt pap og stort pap, hvor etageboligerne, der alle har husstandsindsamling, i langt højere grad sorterer hhv. småt pap og stort pap i forhold til haveboligerne. Dette til trods for at der eksisterer en henteordning for pap, nemlig via en storskraldsordning 1. Tabel 32: Oversigt over hvilke fraktioner folk selv vurderede at de sorterede indendørs inden forsøget sammenholdt med om der er husstandsindsamling. %-angivelserne angiver andelen af husstandene der selv vurderede at de udsorterede den givne fraktion. Data er indsamlet under første besøg, inden forsøgsopstart. Havebolig Lejlighed Fraktioner Sorterede inden forsøget [% af husstande] Husstandsindsamling Sorterede inden forsøget [% af husstande] Husstandsindsamling Forskel [%-point] Småt pap 0 % Nej*** 25 % Ja 25 % Stort pap 38 % Nej*** 92 % Ja 53 % Papir 100 % Ja 92 % Ja 8 % Metal 92 % Ja 83 % Ja 9 % Plastik-hård 92 % Ja 67 % Ja 26 % Elektronik 69 % Ja 58 % Ja 11 % Batterier 100 % Ja* 92 % Ja* 8 % Glas 85 % Nej 83 % Nej/Ja 1 % Organisk 92 % Ja 0 %** Nej 92 % * OBS alle har husstandsindsamling af batterier, med en ordning hvor folk kan lægge en pose med batterier på låget af sin skraldespand. Dog var ikke alle klar over dette. ** Der indsamles kun organisk affald fra haveboliger. Enkelte haveboliger og etageboliger har kompost, dette er ikke taget med i denne undersøgelse da det er uden for fokus. 1 Haveboligerne har 12 ugers indsamling af storskrald herunder pap. Dette blev der ikke spurgt ind til i forbindelse med undersøgelserne, og forsøgsdeltagerne nævnte det ikke.

55 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 55 *** Haveboligerne har faktisk indsamling af storskrald hver 12 uge herunder pap. Dette blev der ikke spurgt ind til i forbindelse med undersøgelserne, og forsøgsdeltagerne nævnte det ikke. Denne sammenhæng understøttes af forsøgsdeltagernes udsagn om, at det er besværligt at skulle på genbrugsstationen altså benytte en bringeordning. Derfor prioriterer forsøgsdeltagerne ikke udsorteringen så højt af de fraktioner, der skal på genbrugsstationen. Det er oftest kun hvis forsøgsdeltagerne uden husstandsindsamling, har store stykker pap, de nogle gange vælger at gemme disse, for senere at køre det til genbrugsstationen. Den samme analyse laves ikke for organisk affald, da det ligger uden for dette projekts fokus. Forsøgsdeltagerne tillægger affaldet forskellig værdi og agerer ud fra dette Forsøgsdeltagerne fortæller under besøgene, at grunden til at de sorterer glas og elektronik, skyldes at de er opdraget til at sortere dette fra, selvom disse fraktioner ikke husstands indsamles. Det virker derfor forkert for forsøgsdeltagerne at smide disse fraktioner i restaffaldet, da især elektronikaffaldet er meget miljøskadeligt. En forsøgsdeltager beskriver, at glasset fylder og vejer en del, og det gør, at forsøgsdeltageren tillægger glasset en relativt høj værdi 2 og derfor gerne går ned i glasbeholderen med glasset. Dog betyder dette også at mindre glas som pesto/syltetøjsglas nogle gange ryger i restaffaldet, da disse altså tillægges en mindre værdi. Forskellen imellem småt og stort pap, hvor der i langt mindre grad udsorteres småt pap, er et eksempel på, at det mindre pap, ikke tillægges særlig stor værdi at genanvende og derfor ikke er umagen værd at frasortere Forskellen på første og andet forsøg Ved afslutningen af forsøg 2 er forsøgsdeltagerne blevet bedt om at svare på hvor stor de synes forskellen er på forsøg 1 og forsøg 2 i forhold til: Sorteringen indendørs Plads til indretning indendørs Plads til affaldsløsningen udendørs Hvordan det er at aflevere affald udendørs 2 Værdi skal her forstås som en følelse af at gøre det rigtige for miljøet og i forhold til den sociale norm. Værdi skal altså ikke forstås som en økonomisk værdi.

56 56 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Besvarelserne for dette er gennemgået i det følgende. De følgende refleksioner er baseret på borgernes udsagn, og har ingen sammenhæng med data analyserne af affaldsmængder og -sammensætning. Forskellen fra forsøg 1 til forsøg 2 på udførelse af sorteringen indendørs Forsøgsdeltagernes besvarelse på hvordan det var at sortere i forsøg 1 i forhold til, hvordan det var at sortere i forsøg 2, viser at størstedelen af forsøgsdeltagerne har svaret, at de oplevede, at indendørssorteringen var bedre at udføre i forsøg 2 (se Figur 5). Forsøgsdeltagerne begrunder dette med at: Den største usikkerhed hos dem var i hvilken beholder affaldet skulle placeres, især i forhold til produkter, der er lavet af pap, plast eller metal og gerne komposit materialer bestående af disse tre materialer. Fem af forsøgsdeltagerne valgte at give en kommentar til, hvorfor det var nemmere at sortere i andet forsøg. Alle fem nævnte, at det var meget nemmere at sortere affaldet i forsøg 2 fordi pap, plast og metal måtte gå i samme beholder. I forsøg 2 skulle man gå færre gange udenfor med indendørs beholdere, da plast, metal og pap blev tømt samtidigt. Forskellen på sortering indendørs meget bedre i forsøg 1 lidt bedre i forsøg 1 stort set ingen forskel Lidt bedre i forsøg 2 Meget bedre i forsøg 2 ved ikke samlet Figur 5: Besvarelser af online spørgeskemaet efter forsøg 2 med 20 besvarelser. Hver besvarelse repræsenterer en husstand. Forskellen fra forsøg 1 til forsøg 2 på plads til indretning indendørs Forsøgsdeltagernes besvarelse på hvordan det var at finde plads til indretning indendørs i forsøg 1 i forhold til forsøg 2 viser, at der er en klar tendens til, at det var nemmere at finde plads til beholdere for sortering i forsøg 2 (se Figur 6). Besvarelserne er sorteret i forhold til boligstørrelserne, for at vise om boligstørrelsen har en betydning for, om folk har svært ved at finde plads til beholderne.

57 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 57 I forsøg 2 var pap, plast og metal slået sammen i en spand, hvilket potentielt betød to spande mindre til sortering. Dog var vurderingen fra de fleste forsøgsdeltager, at den ene spand til pap, plast og metal skulle være større. Under de fire interviews, fremgik det at det var nemmere at finde plads til beholderne i forsøg 2, da der her er to færre opsamlingsmuligheder end i forsøg 1. Dette havde en stor betydning for at få plads til beholderne, hvilket også tydeligt fremgår af Figur 6 og Figur Plads til indretning indendørs 0 meget bedre i forsøg 1 lidt bedre i forsøg 1 stort set ingen forskel Lidt bedre i forsøg 2 Meget bedre i forsøg 2 ved ikke Intet svar stor lille Figur 6: Data: besvarelser af online spørgeskemaet efter forsøg 2. Hver besvarelse repræsenterer en husstand. Definitionen af stor og lille bolig. Stor bolig: havebolig gens. 191m 2 og etageejendom gens. 139m 2. Lille bolig: havebolig gens. 115m 2 og etageejendom gens. 74m 2. Efter hvert forsøg blev forsøgsdeltagerne bedt om at svare, om de havde haft problemer med at finde plads til beholderløsningerne indendørs. Her er der en tydelig (og naturlig) tendens til, at dem med større boliger havde nemmere ved at finde plads til beholderne (se Figur 7). Tendensen i Figur 6 med at det var nemmere at finde plads indendørs til affaldsløsningerne i forsøg 2, understøttes af tendensen i Figur 7. Hvor der for forsøg 2 ser ud til, at være er fald i andelen, der siger ja til, at det er svært at få plads til beholderløsningerne.

58 58 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 100% 80% 60% 40% 20% Svært at finde plads indenfor til indretningen indendørs [Ja] 0% Forsøg 1 Forsøg 2 Stor Lille Figur 7: Figuren angiver hvor mange der svarede ja, på spørgsmålet om det var svært at finde plads indendørs, svarmulighederne var ja eller nej. Data: besvarelser af online spørgeskemaet efter forsøg 1 med 14 besvarelser og forsøg 2 med 18 besvarelser. Ved ikke besvarelser er ikke præsenteret. Definitionen af stor og lille bolig. Stor bolig: havebolig gens. 191m 2 og etageejendom gens. 139m 2. Lille bolig: havebolig gens. 115m 2 og etageejendom gens. 74m 2. Forskellen fra forsøg 1 til forsøg 2 på plads til beholderløsninger udendørs Forsøgsdeltagerne blev bedt om at tage stilling til, om de synes, der var bedre plads til beholderløsninger udendørs. I analysen af besvarelsen blev haveboliger og etageboliger delt op. I analysen antages det, at haveboliger er mere følsomme over for plads til beholderløsningerne udendørs, da de selv skal stå for dette. Besvarelserne viste at størstedelen af haveboligerne synes, at der stort set ingen forskel var på forsøg 1 og 2. Dette kan skyldes, at de fleste haveboliger beholdt det samme udendørs materiel i anden runde, med samme antal beholdere til rådighed. Dog havde de i forsøg 2 mulighed for at sortere pap, metal og plast i 2 spande, der tidligere var brugt til hhv. plast og metal. For etageboligerne, var der en større andel der svarede, at der var lidt bedre eller meget bedre plads til opstilling udendørs i forsøg 2 (se Figur 8). Dette er dog svært at forklare i sammenhængen med at både haveboligerne og etageboligerne fik stillet det samme udendørs materiel til rådighed i forsøg 1 og 2. To af haveboligerne var frustrerede over antallet af beholdere udendørs, og fandt at forsøg 2 havde den fordel, at de kunne nøjes med at have en beholder fremme til pap, plast og metal og gemme den anden væk i et skur indtil den første beholder var fuld. For så at bytte rundt på beholderne til pap, plast og metal.

59 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 59 Plads til affaldsløsninger udendørs meget bedre i forsøg 1 lidt bedre i forsøg 1 stort set ingen forskel Lidt bedre i forsøg 2 Meget bedre i forsøg 2 ved ikke Intet svar Havebolig Etagebolig Figur 8: Data: besvarelser af online spørgeskemaet efter forsøg 2 Hver besvarelse repræsenterer en husstand. Forskellen fra forsøg 1 til forsøg 2 på at aflevere udendørs Dette spørgsmål dækker tilgængelighed af og pladsforhold for de udendørs beholdere. På spørgsmålet omkring forskellen på at aflevere affald udenfor, svarer den største andel af forsøgsdeltagerne i haveboliger, at der stort set ingen forskel er. Nogle kan bedre lide forsøg 2 og en enkelt deltager kunne bedst lide forsøg 1 (se Figur 9). For etageboligerne mener den største andel af forsøgsdeltagere, at det var lidt eller meget bedre at aflevere affald i forsøg 2 Den resterende andel mener, at der ingen forskel er på forsøg 1 og 2 (se Figur 9) Aflevere affald udendørs 0 meget bedre i forsøg 1 lidt bedre i forsøg 1 stort set ingen forskel Lidt bedre i forsøg 2 Meget bedre i forsøg 2 ved ikke Intet svar Havebolig Etagebolig Figur 9: Data: besvarelser af online spørgeskemaet efter forsøg 2. Hver besvarelse repræsenterer en husstand.

60 60 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Vigtigheden af at have indendørs sortering Undervejs i forsøget blev det klart igennem de løbende besøg og svarene i spørgeskemaet og det afsluttende interview, at forsøgsdeltagerne selv oplever, at et indendørs affaldssystem der er tilpasset det udendørsaffalds system, har en stor betydning for om folk sorterer. Dette understøttes af, at der udsorteres en større andel af genanvendelige materialer i dette forsøg end ved tidligere lignende målinger (se Tabel 21). Dette skyldes flere faktorer, der beskrives i det følgende. Vigtigheden af at affaldet har en plads Forsøgsdeltagerne beskriver i de fire afsluttende interviews, hvor vigtigt det er, at affaldet har en plads i det øjeblik man skal skille sig af med det. En forsøgsdeltager beskriver ved det afsluttende interview som: Når ting har en plads i hjemmet, har det også mindre tendens til at rode. Det samme gælder affaldet, når det har en plads i affaldssystemet, smider man det ud der. En anden beskriver online efter forsøg 1 hvordan det forhold, at der er en fysisk plads til tingene gør, at hun husker, at de skal sorteres. Jeg husker at genbruge meget mere, fordi de forskellige typer af affald har en bestemt beholder, de tilhører. Ud over at tingene har en plads, så sikrer pladsen også, at tingene ikke skal stå fremme. En forsøgsdeltager beskriver i det afsluttende interview, hvordan glas og batterier har det med at hobe sig op ved håndvasken, for derefter at komme ud i entreen. Hvis det ikke fjernes herfra inden der kommer gæster og der skal ryddes op, vil glas og batterier blive smidt i skraldespanden. Har tingene derimod en plads, hvor de ikke roder, sker dette ikke. Godt at have et sted at putte glasset hen, så det ikke ryger i restaffaldet, og hvis man f.eks. skal have gæster, skal man ikke vurdere om det skal stå fremme på gulvet eller om det skal i skraldespanden. I et online spørgeskema beskriver en forsøgsdeltager endeligt efter forsøg 1: Jeg sorterede egentlig en del før, men har tidligere ikke været særlig konsekvent med det, fordi det rodede en del. Nærhedsprincippet gælder også indendørs Lige som med almindelig affaldshåndtering, gælder der også et nærhedsprincip i den indendørs sortering. Flere deltagere beskriver hvordan affaldsløsninger der er i et andet rum kan være en barrierer for sortering. Eksempler på dette er en forsøgsdeltagers oplevelse af, at sorteringen af glas på bagtrappen eller plast i viktualierummet, der begge er placeret med dør ind til køkkenet, gør at især mindre stykker genanvendelige materialer ikke bliver sorteret.

61 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 61 En forsøgsdeltager giver ved det afsluttende interview et meget godt billede af, at det er vigtigt at affaldssorteringen er meget nem og tæt på. Alene det at man skal åbne et andet skab vil gøre, at man sorterer mindre. En forsøgsdeltager udnyttede, at det skal være nemt at sortere, og gjorde det tilsvarende svært at komme af med restaffaldet. Dette blev gjort ved at indrette affaldsløsningerne i køkkenet så restaffaldsspanden var den, der stod sværest tilgængeligt. Restaffaldsbeholderen har vi i forsøg 1 placeret, så den ikke er så tilgængelig (skal åbne en skabslåge først) og plastbeholdere blev placeret som den lettest tilgængelige beholder. Således skulle man gøre sig en anelse umage med at smide restaffald ud og vi fik derfor sorteret stort set alt vores affald Motivation til at sortere Der er flere forskellige faktorer, der er motiverende for forsøgsdeltagerne. I det følgende afsnit vil de motiverende faktorer blive kort beskrevet. Miljø Deltagerne talte alle om vigtigheden af at sortere i forhold til miljøet. De satte lighedstegn ved sortering og det at gøre det mest miljørigtige. En deltager beskrev i det afsluttende interview det således. Motivationen til at sortere er gevinsten ved at se, hvor lidt restaffald der er, når alt er sorteret. Gevinsten består i at vide man bidrager til mindre forurening. Forstå hvorfor det skal give mening Det skal give mening for folk at sortere. Både i kvantitet og kvalitet. I forhold til kvantitet: Forsøgsdeltagerne tillægger ikke mindre stykker affald særlig stor miljømæssig værdi. Flere forsøgsdeltagere beskriver hvordan mindre stykker papir og pap, har en større tendens til at finde vej til restaffaldsspanden, fordi det ikke kan betale sig at sortere de små stykker affald fra til genanvendelse. I forhold til kvalitet: Under de indledende besøg stod det klart, at forsøgsdeltagerne selv tillægger sorteringen af affaldet en miljø-værdi. Forsøgsdeltagernes valg af om en fraktion eller et stykke affald skal sorteres hænger sammen med, hvor meget miljø-værdi folk

62 62 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune tillægger at sortere et stykke affald. Eksempelvis sorterer folk elektronik og batterier 3 selvom det ikke husstandsindsamles (se mere i afsnit 5.4.1). Et godt eksempel på, at forsøgsdeltagerne selv tillægger en værdi til forskelligt affald, er at én forsøgsdeltager ikke ville smide bonner i papir spanden, på trods af det stod i sorteringsvejledningen. Årsagen var, at forsøgsdeltageren var usikker på, om bonner var en god ide at genanvende pga. det indhold bonnerne måtte have af f.eks. hormonforstyrrende stoffer. Altså gav det ikke miljømæssig mening for forsøgsdeltagerne at sortere bonnerne, og forsøgspersonen valgte ikke at gøre det Oplevelsen af service Forsøgsdeltagerne der deltog i de fire afsluttende interviews, blev i de afsluttende interviews bedt om at tage stilling til, om de syntes de oplevede den bedste service i forsøg 1 eller 2. Bedst service hænger sammen med sorteringsindsatsen i køkkenet Blandt de 4 husstande hvor der blev udført et afsluttende interview, gav alle udtryk for, at forsøg 2 gav dem en bedre service. De påpegede at selve sorteringen var nemmere. Dette stemmer godt overens med de 5 forsøgspersoner, der valgte at skrive en kommentar til, hvad forskellen var på at sortere i forsøg 1 i forhold til forsøg 2. Forsøgsdeltagerne kom med følgende udsagn, der viser, at selve sorteringen i køkkenet hænger tæt sammen med den oplevede service. Den bedste service oplevede jeg i forsøg 2 hvor Kommunen sorterer. Forsøg 2 var meget mere brugervenlig og enkel sortering, og dermed højere service end forsøg 1 Service er der, hvor det er nemmest, det vil sige det system, der kræver mindst energi. Eksempelvis er det meget nemmere at forklare gæster, hvordan de skal sortere i forsøg 2 i forhold til at forklare, hvordan de skal sortere i forsøg 1. Citater fra 3 af de afsluttende interviews med forsøgsdeltagerne. God service hænger sammen med at få muligheden for at sortere sit affald og have husstandsindsamling Forsøgsdeltagerne opfatter god service som det at få afhentet en genanvendelig fraktion ved husstanden. Eksempelvis er flere af forsøgsdeltagerne i etageboliger- 3 Forsøgsdeltagerne havde alle batteriindsamling, det var dog ikke alle der var klar over det. Så de gik til genbrugsstationen eller en batteribeholder med deres batterier.

63 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 63 ne ærgerlige over de ikke får husstandsindsamlet organisk affald og haveboligerne er ærgerlige over de ikke får husstandsindsamlet pap 4. Det skal hertil nævnes, at det skal være husstandsindsamling før det bliver opfattet som en god service. Det er f.eks. ikke nok, at forsøgsdeltagerne er tilbudt at aflevere pap på genbrugsstationen. Det vil sige, at det opleves som god service at få husstandsindsamling af en affaldsfraktion, da det gør det nemmere at aflevere en udsorteret fraktion til genanvendelse. God service er at kunne få husstandsindsamlet pap. god service er at få lov at sortere grønt affald, når man er i sorteringsmode, så bliver det tydeligt at det grønne godt kan sorteres, specielt fordi man ved, at det er dumt at brænde det. Citater fra 2 af de afsluttende interviews med forsøgsdeltagerne Hvordan kan kommunen hjælpe borgere med at få bedre indendørs sortering Ved de fire afsluttende interviews blev forsøgsdeltagerne spurgt, hvordan de ville forholde sig til, at kommunen kom med viden om eller forslag til løsninger i hjemmet. De fire interviewede forsøgspersoner var positivt indstillede overfor, at kommunen kom med forslag til løsninger. Løsningerne kunne være: Katalog med standard løsninger baseret på forskellige køkkener og hjem Et gratis udvalg af løsninger. Kommunen kom og leverede nogle løsninger. Årsagen til at forsøgsdeltagerne gerne ville have hjælp fra kommunen til at få indendørs sortering gjort bedre, var at: Det vil gøre det nemt at få sorteringen i gang, Det er ikke noget man ellers vil bruge så meget energi på, så det kommer ikke til at ske. 4 Frederiksberg Kommune indsamler pap hver 12 uge. Dette nævnte forsøgsdeltagerne imidlertid ikke under forsøget.

64 64 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Resume af brugerudsagn Resuméet opsummerer og kategoriserer de udsagn forsøgsdeltagerne er kommet med igennem de fire dybdegående interviews, online spørgeskemaet og samtaler undervejs. Brugernes udsagn kan opsummeres i følgende kategorier. Indendørs opsamlings materiel Forsøgsdeltagerne finder, at det anvendte opsamlingsmateriel kan tilpasses de forskellige boligforhold. For en nærmere gennemgang af materiel se afsnit Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 Sortering indendørs, er generelt oplevet nemmere i forsøg 2. at det generelt var nemmere at finde plads til beholdere indendørs for sortering i forsøg 2 Hvad angår plads udendørs er der stort set ikke oplevet en forskel på, hvordan det er at finde plads til udendørs løsninger i hhv. forsøg 1 og forsøg 2. Dog er der en tendens til, at haveboliger i større grad oplever, at beholderne fylder og at de på baggrund af dette gerne vil have blandet noget af affaldet sammen både ude og inde. Hvad angår forskellen på at aflevere udendørs oplevede de fleste forsøgsdeltagere, at der stort set ikke var forskel på forsøg 1 og forsøg 2. Forsøgsdeltagernes oplevede, at forsøg 2 giver den bedste service, da det er nemmere for forsøgsdeltagerne at sortere. Vigtigheden af at have et indendørs sorteringssystem der passer til det udendørs affaldssystem I de fire dybdegående interviews og i enkelte kommentarer til online besvarelsen er det beskrevet, hvordan et indendørs affaldssystem er med til at gøre, at affaldet har en plads i det øjeblik, man skal smide affaldet ud. Dette har også den fordel, at affaldet ikke kommer til at rode eller være i vejen i boligen. Forsøgsdeltagerne udsorterer de fraktioner, der husstandsindsamles. Dertil kommer, at forsøgsdeltagerne beskriver, at de oplever det som god service at få husstandsindsamling af genanvendelige fraktioner. Indretningen af indendørsaffaldssystem Som med almindelig affaldshåndtering, gælder der også et nærhedsprincip i den indendørs sortering. Flere deltagere beskriver, hvordan affaldsbeholdere der er placeret i et andet rum end køkkenet kan være en barrierer for sortering. Motivation til at sortere Der er flere forskellige faktorer, der er motiverende for forsøgsdeltagerne.

65 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 65 Miljø: forsøgsdeltagerne der er interviewet, sætter lighedstegn ved sortering og det at gøre det mest miljørigtige. Samt at gøre det mest miljørigtige er en motiverende faktor. Kvantitet: mindre stykker affald mente forsøgsdeltagerne at de ofte smed i restaffaldet og ikke i den korrekte beholder. Forsøgsdeltagerne tillægger affaldet forskellig miljø-værdi og agerer ud fra dette. Forsøgsdeltagerne fortæller under besøgene, at grunden til, at de sorterer glas og elektronik fra, er, at de er opdraget til at sortere da især elektronik affald er meget miljøskadeligt. Derfor virker det forkert for forsøgsdeltagerne at smide disse fraktioner i restaffaldet. Kommunens mulighed for at hjælpe borgere med at få bedre indendørs sortering De fire interviewede forsøgspersoner var positivt indstillede over, at kommunen kom med forslag til løsninger. Løsningerne kunne være: Katalog med standard løsninger baseret på forskellige køkkener og hjem Et gratis udvalg af løsninger. Kommunen kom og leverede nogle løsninger. 5.5 Nudging Sortering skal etableres som en vane, hvor borgeren ikke længere behøver at tænke over, hvad der skal sorteres til genanvendelse og hvordan. Indtil sorteringen er etableret som en vane, skal borgerne motiveres for at sortere mest muligt. For at opnå en effektiv og vedvarende forandring, vil det kræve, at tre elementer er til stede: 1. Simpelt og intuitivt design af selve sorteringssystemet 2. Korrekte mentale modeller over kildesorteringen 3. Positive sociale normer. Det første element er indretningen indenfor i boligen, som allerede er beskrevet tidligere i rapporten, da det er en del af det primære forsøg. De to andre elementer er en del af nudginginitiativerne i forsøg 2, som er beskrevet i de følgende afsnit Korrekte mentale modeller over kildesorteringen Mentale modeller er intuitive forestillinger om, hvordan ting og systemer fungerer, fx affaldssystemet og affaldssortering. Mentale modeller kan være både rigtige og forkerte, alt afhængigt af hvor kompleks en situation de dækker over; hvor meget viden man har om emnet; og om man har erfaring inden for området. Man vil i de fleste tilfælde kunne handle korrekt i en given situation, når modellen er rigtig. Er modellen derimod forkert, er der stor risiko for, at vi handler uhensigtsmæssigt. I forhold til sortering af affald er pizzabakken et godt eksempel. Den mentale model

66 66 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune er ofte, at når pizzabakken er lavet af pap, så skal den sorteres som pap. Men det er ikke korrekt. Den er restaffald, fordi pappet er forurenet med olie og madrester. Derfor skal man bruge mange kræfter på at påvirke den mentale model, så beboerne lærer at pizzabakker er restaffald, selvom de er lavet af pap. I forsøget har vi valgt at fokusere på, at små ting og iturevet affald også kan genbruges. Undersøgelser har vist at papirstykker, noter, bonner og krøllet papir oftere ender som restaffald end hele aviser og hele stykker papir. De mentale modeller for genbrug gør, at man nemt kan forestille sig, at hele ark bliver til nye ark, men det er sværere at forestille sig, hvad der sker med iturevet papir, når man ikke kender genanvendelsesprocessen. Det går ud over sorteringen, hvor småt, iturevet og krøllet papir ender i restaffaldet. 5 Nudge på mentale modeller i forsøg 2 Vi har valgt at fokusere på genanvendelsesprocessen. Ved at vise, hvad der sker med affaldet efter deltagerens sortering, forsøger vi at ændre de mentale modeller. Papir, plast, metal og pap bliver nemlig hakket i stykker og kogt eller smeltet om, når det skal genanvendes. Derfor behøver det ikke være helt, når deltageren sorterer til genbrug. I forsøg 2 er der lavet to forskellige nudge, der viser, hvad der sker med affaldet efter sorteringen: 1. et nudge på de udendørs affaldsløsninger, klistermærker med behandlingsinformation direkte på affaldsbeholderne. 2. et nudge indendørs på sorteringsvejledningen, der er omdelt til alle deltagerne. Se bilag B5 og B7. For papir og for pap, plast og metal kan man se, hvad der sker med affaldet, når det skal genanvendes. På sorteringsvejledningen i forsøg 2 var behandlingsinformation en del af vejledningen. Se sorteringsvejledningen i bilag B5 og B7. Resultater af nudge på mentale modeller i forsøg 2 Der er ikke nogen entydige resultater for nudge på de mentale modeller. I figur 10 kan man i resultaterne for papir for forsøg uge se: mindre sortering i villaer på 4 procentpoint og 17 procentpoint bedre sortering for boligforeningerne i forhold til forsøg 1. For plast, metal, pap i figur 11 er resultaterne stort set ens for forsøg 1 og forsøge 2 uge Tendensen bliver mere tydelig, når man kigger på de sidste to uger af forsøg 2, hvor nudget på de mentale modeller fik selskab af feedback-nudge, i forhold til hele forsøg 1. Boligforeningerne bliver bedre til at sortere papir, men dårligere til at sortere plast, metal og pap. Villaerne har næsten uæn- 5 Læs mere om mentale modeller og affaldssortering i bilag I Øget affaldssortering i private hjem, INUDGEYOU,

67 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 67 dret sortering af papir med et fald på 1 procent point, men er 7 procent point bedre på plast, metal og pap. Men der er ikke entydige resultater. Vi kan derfor ikke måle, om nudge på de mentale modeller, har haft en effekt. I affaldsanalysen er det ikke kortlagt, om affaldet i forsøg 2 har skiftet karakter, altså, om der er mere iturevet og mindre stykker genanvendeligt affald. De manglende resultater er behandlet i perspektiveringen i afsnittet: Perspektivering - Måling af nudgingresultater, kapitel I spørgeskemaer spurgte vi til en vurdering af de to sorteringsvejledninger i forhold til hinanden. Cirka halvdelen har svaret, at den var bedre i forsøg 2, halvdelen at det cirka var det samme. Ingen har syntes vejledningen i forsøg 1 var bedst. Det er en indikation på, at vejledningen i forsøg 2 har været nemmere at følge. Men der er med spørgeskemaet ikke undersøgt om deltagerne har fået en større forståelse for genanvendelsesprocesser og dermed om vejledningen har påvirket deres mentale modeller. Figur 10 - Sortering af papir Forsøg 1 Forsøg 2 - uge Forsøg 2 - uge Villa Boligforening Figur 11: Sortering af plast, metal og pap

68 68 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Forsøg 1 Forsøg 2 - uge Forsøg 2 - uge Villa Boligforening Positive sociale normer Kildesortering i hverdagen er en typisk pro-social adfærd. Det betyder, at man gør det, fordi man bekymrer sig om miljø, klima og samfundsøkonomi. Pro social adfærd er betinget af, at man oplever, at man løfter i flok. Usikkerhed omkring andres adfærd, vil underminere ens egen motivation til at fortsætte med at sortere, eller bidrage til at sorteringen i hverdagen sker overfladisk. Fællesskabet er derfor vigtigt for motivationen til at sortere. Affaldssortering er i høj grad usynlig adfærd. Der er derfor vigtigt at synliggøre de fælles sociale normer for affaldssortering. 6 Nudge på positive sociale normer i forsøg 2 Der blev lavet nudge i forsøg 2 i form af feedback til deltagerne, for at vise, at de ikke stod alene med at gøre en ekstra sorteringsindsats. Se eksempel på feedback i bilag I.2. Nudget beskrev forsøgets gennemsnit, gennemsnittet for Frederiksberg i 2014 og sidst deltagerens eget resultat. Dels for at give positiv feedback, da alle er bedre end gennemsnittet på Frederiksberg i 2014, dels for at vise, at de andre forsøgsdeltagere også gør en ekstra indsats, og at nogen er endnu bedre til at sortere. Det er med til at øge normen for forsøgsdeltagerne, så dem der ligger under den høje forsøgsnorm gør en ekstra indsats. Ulempen ved at synliggøre pro-social adfærd kan være, at dem der er bedst nogle gange begynder at slappe af, da de føler de har optjent sortering i forhold til gennemsnittet, de er foran, og kan slappe lidt af. Resultater af nudge på sociale normer I resultaterne for uge efter feedbacken blev givet, kan vi i figur 10 se en lille stigning i sorteringen af papir på 3 procentpoint for villaer og 8 procentpoint for bo- 6. Læs mere om teorierne bag positive sociale normer og affaldssortering i bilag I Øget affaldssortering i private hjem, INUDGEYOU,

69 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 69 ligforeninger. I sortering af plast, metal og pap i figur 11 ser vi en stigning i villaer på 6 procentpoint, men et fald hos boligforeningerne på 8 point. Men der er for mange ubekendte i forsøget til, at vi kan konkludere, at det kun er feedbacknudget, som har skabt en effekt Perspektivering - Måling af nudgingresultater Måling af adfærd om affald og genanvendelse har den ulempe, at affald først bliver til affald, når beboeren beslutter, at det er affald. En stak magasiner er læsestof indtil den dag beboeren rydder op og beslutter, at nu er magasinerne affald. Der er en naturlig forskel på dagsaviser, ugeblade og månedsmagasiner, og hvor lang tid de er brugbare. Men det afholder ikke borgeren fra at gemme dagsaviser i en måned eller smide månedsmagasinet ud med det samme. For eksempel er der mange husstande, som ikke afleverer papir hver uge. Det påvirker resultaterne, uden at vi kan skelne mellem normal, tilfældig og ekstraordinær adfærd. Derfor har den individuelle adfærd i husstanden haft stor indvirkning på vores forsøgsresultater. Firmaet I Nudge You vurderer, at et forsøg skulle have minimum 50 deltagere, hvoraf halvdelen er en kontrolgruppe, som ikke modtager nudge, præcise målinger hver uge og i perioder af minimum 5 ugers varighed for hvert nudge, der skal afprøves. Udfordringen er især de præcise målinger hver uge. Det vil aldrig blive en naturlig situation, hvis man tvinger deltagere til at aflevere alt, konsekvent hver uge. På den måde er affaldssortering en meget kompleks størrelse. Men jo flere målepunkter og jo flere deltagere, jo lettere kan man se tendenser i adfærden. De traditionelle affaldsanalyser er målinger af enkelte afhentninger, som er puljet sammen til et gennemsnit for at give et indblik i overordnede tendenser. En traditionel affaldsanalyse er ikke egnet til at give et detaljeret indblik i en enkelt husstands adfærd, så man kan udluge tilfældigheder. Det er en vigtig og lærerig pointe, som man med fordel kan forholde sig til i fremtidige forsøg.

70 70 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 6 Sammenfatning 6.1 Relation mellem forsøgsformål/succeskriterier og forsøgsresultat Sorteringseffektivtiet og -kvalitet Effektivitet Formålet har været, at afprøve de to forsøgs spor på etageboliger og haveboliger og måle på effekten på mængde og kvalitet af de udsorterede genanvendelige materiale. Dette er foregået under maksimal opmærksomhed og dialog i forsøgsperioden. Samtidig har forsøgshusholdningerne fået udleveret sorteringsvejledninger, der har givet mere vide rammer for udsortering end hvad der er gældende i Frederiksberg Kommune for øjeblikket (der henvises til bilag B). Som nævnt i afsnit 5.1 har forsøget bl.a. vist, at sorteringseffektiviteten for alle forsøgsboliger samlet på alle de udsorterede fraktioner er forøget betragteligt, hvilket naturligvis giver anledning til en mulig øget genanvendelse. Forøgelsen på plast i forhold til målte mængder i 2011 viser en 6-dobling (fra 12 % til ca. 72 %). Dette skyldes bl.a. også, at plastfolie og andet plast er tilladt at sortere fra i forsøgene. Samtidig er også tilladt at sortere let snavset emballage. Det vurderes, at der er tre faktorer, der er medvirkende til denne store stigning. Den ene faktor er accept af at kunne afleverer plastfolie og snavset plast. Aflevering af plastfolie medvirker alene til ca. 20 % point forøgelse. Den anden faktor er, at forsøgsdeltagerne på forhånd har været meget motiverede til at sortere. Den tredje faktor er det fokus som forsøgsprojektet har lagt på plastudsortering. Forøgelsen på pap/karton viser ca. 50 % større mængder (fra 53 % til ca. 82 %). Dette skyldes bl.a. at også drikkekarton emballage er tilladt medtaget i forsøgene. Andelen af udsorteret drikkekarton udgør ekstra % point afhængig af boligtype - er dog ikke hele forklaringen. Det vurderes, at den fokus forsøgsprojektet lægger på pap også er en årsag.

71 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 71 Forøgelsen på metal viser mere end en 3-dobling (fra 25 % til ca. 85 %). Dette skyldes bl.a. at også andet metal (og ikke kun metal emballage) er tilladt medtaget i forsøgene. Andelen af andet metal er en vigtig del af forklaringen (bidrager med mere end halvdelen af forøgelsen) men dog ikke hele forklaringen. Også her vurderes den øgede fokus forsøgsprojektet lægger på metal en årsag til den kraftige stigning i effektiviteten. Forøgelsen af indsamlet papir svarer til en forøgelse på 20 % point. Dette kan kun forklares ved en større velvilje til udsortering hos de i forsøget involverede boliger forårsaget af den øgede fokus på sortering, som forsøgsprojektet medfører. Evt. også at småt papir blev nævnt i sorteringsvejledningen Sorteringskvalitet Mængde urenheder (fejlsortering) er blevet målt også. Disse viser Overvejende lav mængde urenheder i papirfraktionen. Den højere sorteringseffektivitet skønnes ikke at give anledning til en forøgelse af mængden af urenheder i papirfraktionen. For pap, plast og metal samlet haves en noget større mængde urenheder/fejlsortering. I forsøg 1 kan aflæses mængden af urenheder i hver enkelt af de tre fraktioner. I forsøg 2 kan alene observeres mængden af urenheder i de tre fraktioner samlet set. I og med at den samlede mængde urenheder i de to forsøg er stort set ens samlet set vurderes det, at det er de samme slags urenheder man også møder i forsøg 2. Forsøget kan ikke forklare om mængden af urenheder er steget ekstra i takt med en højere sorteringseffektivitet. Mængden af urenheder er under alle omstændigheder stor og kræver effektiv fin-sortering hos aftagerne af disse materialer. Det gælder for aftagerne både i forsøg 1 og 2. Aftager for disse tre fraktioner i forsøg 2 forventes at være et centralt sorteringsanlæg, som er i stand til at finsortere alle tre fraktioner ud i høj kvalitets materialer, herunder også frasortering af urenheder. for pap finsorteres i pap/karton og i drikkekarton, for plast finsorteres hård og blød plastik og i individuelle plast polymerer (LDPE, HDPE, PET, PP, PS) for metal finsorteres i jern og i aluminium (ikke jern) Aftagere for de samme fraktioner i forsøg 1 vil være blandet pap/karton og drikkekarton går til en papirfabrik egnet til at modtage også drikkekarton blandet plast går til et fin-sorteringsanlæg for blandet plast, alternativt en plastoparbejder, der er i stand til først at frasortere urenheder og efterfølgende fin-sortere plasten ud i individuelle plast typer blandet metal går til en jernhandler, som er i stand til at modtage og finsortere metallerne

72 72 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Hvordan kan indendørs sorteringssystemer og husstandsindsamling give højere genanvendelsesprocenter? Borgernes oplevelser fra forsøget, samlet igennem løbende samtaler, interview og spørgeskemaer kan opsummeres med at borgerne oplever, at deres sorteringsvaner kan tilskrives følgende tre overordnede faktorer: 1 Et indendørs affaldssystem Et indendørs affaldssystem er med til at sikre, at borgerne gøres opmærksomme på at sortere. Det at hver fraktion har en plads gør, at forsøgsdeltagerne husker at udsortere i fraktionen (se mere i afsnit 5.4). Det indendørs affaldssystem gør, at borgerne oplever, at affaldet ikke kommer til at skabe rod indendørs, hvilket ellers kan være tilfældet for eksempelvis glas der opbevares ved vasken eller på gulvet (se også i afsnit 5.4). Nem adgang til alle fraktioner. Borgerne beskriver at et indendørs affaldssystem skal være designet, så det er nemt at komme til alle fraktioner, og alt materiel skal være placeret så tæt som muligt på det sted hvor affaldet opstår, det kan evt. være under håndvasken i køkkenet (se mere i afsnit 5.4). 2 Husstandsindsamling er en motivation for at folk udsorterer. De fraktioner der bliver husstandsindsamlet udsorterer forsøgsdeltagerne i højere grad (se afsnit 5.4). 3 Den miljø-værdi borgerne tilskriver genanvendelsen af affaldet gør at borgerne motiveres til at sortere. Borgerne finder at deres udsortering af affald, hænger sammen med at borgerne kan se en miljømæssige værdi i at udsortere. Dette gælder både for hvor meget miljø borgerne kan se i de enkelte affaldsfraktioner og for størrelsen af det enkelte stykke affald, hvor mindre stykker affald repræsentere en mindre værdi for borgerne (se mere i afsnit 5.4). 6.2 Hvad oplever borgerne som den bedste løsning af kildesortering (forsøg 1) og kildeopdeling (forsøg 2) Forsøget viser, at der er fordele og ulemper ved indførelsen af et nyt affaldssystem, herunder, hvordan affaldssystemet påvirker borgerne. De vigtigste reaktioner fra borgerne på de to forsøgsrunder er: 1 Plads til det indendørs affaldssystem Når borgerne skulle vurdere affaldssystemet i forhold til plads, var kildeopdeling det bedste, da det kræver to spande mindre. Dette gjorde en stor forskel i

73 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 73 hvor nemt det var at finde plads til det indendørs sorteringssystem (se mere i afsnit 5.4). 2 Hvor svært det er at sortere Kildeopdelingssystemet tillod at plast, metal og pap måtte komme i samme spand. Det gjorde, at borgerne oplevede sorteringen som nemmere, da borgerne selv vurderede at de oftest var i tvivl om, hvor de skulle placere et stykke affald bestående af flere af materialerne pap, plast eller metal (se mere i afsnit 5.4). 6.3 Hvad er service for borgerne? Hvad forsøgsdeltagerne oplevede som service blev undersøgt i forhold til: 1 Husstandsindsamling af genanvendelige materialer Forsøgsdeltagerne fandt, at det at få lov til at få husstandsindsamling af en fraktion var god service. F.eks. var der flere, der gerne ville have husstandsindsamling af madaffald (etageboliger) og pap (haveboliger) (se mere i afsnit 5.4). 2 Kildesortering i forhold til kildeopdelingen Forsøgsdeltagerne fandt, at kildeopdelingen (forsøg 2) gav den bedste service, da det var nemmest og krævede den mindste indsats af borgerne i forhold til den indendørs sorteringsindsats (se mere i afsnit 5.4). 6.4 Erfaringer der kan uddrages omkring mængder Det er realistisk at forestille sig, at man ved følgende tiltag før og under nye ordninger for genanvendelse, kan få borgerne til at udsortere større mængder genanvendelige materialer: en sorteringsvejledning, som giver flest mulig eksempler på hvad man gerne må smide til genanvendelse, og sætter færrest mulige begrænsninger til hvilke særlige materialer, man IKKE må placere i genanvendelsesbeholderen. en tydelig sammenhæng mellem den indendørs beholderløsning, som giver mulighed for at udsortere indendørs i de fraktioner, som kan afleveres i den udendørs beholderløsning. fremlægge forslag til forskellige indendørs beholderløsninger, som borgere kan vælge imellem og som passer til de individuelle planløsninger borgerne måtte have inde i boligen. tilbyde borgerne nem adgang til at fastslå om en given genstand passer til den ene affaldsfraktion frem for den anden.

74 74 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Projektet har ikke indeholdt en undersøgelse af hvordan forskellige aftagere forholder sig til den kildesorterede/kildeopdelte materialefraktion. Herunder om mængden og karakteren af urenheder/fejlsortering kan give anledning til begrænsninger i aflevering eller ændringer i værdien af de materialer, der ønskes afsat til genanvendelse. Der har samlet set ikke kunnet konstateres forskelligheder i de mængder og sorteringseffektivitet, der er blevet opnået i de forsøg 1 og 2. Dog haves mindre forskelle imellem forsøg 1 og 2 iblandt de enkelte materialer. Med de usikkerheder der er i forsøget omkring: hvordan de enkelte boliger agerer i forsøget og korrekthed i analyser af de udsorterede materialer/restaffald kan man dog ikke konkludere præcist på disse forskelligheder. Det samme er tilfældet hvad angår mængden af urenheder/fejlsorteringer i de enkelte fraktioner. Projektet har ikke indeholdt en sammenligning mellem forsøgssituationen og den nuværende situation i Frederiksberg Kommune hvad angår genanvendelsesordninger. Der kan derfor ikke gives forklaringer på de forskelle i sorteringseffektivitet, der er konstateret. 6.5 Perspektivering I dette projektet har vi valgt at fokusere på sammenhængen mellem den indendørs sortering og den udendørs opbevaring og sortering af affaldet. Projektet har givet anledning til yderligere problemstillinger, som med fordel kan undersøges nærmere i en anden kontekst. Repræsentativiteten i dette projekt er bevidst valgt ud fra et ønske om at undersøge, hvor langt man kunne komme ved at udvælge motiverede borgere til at deltage i forsøget. Forsøget har haft effekt på motiverede borgere, men kan dette nemt overføres til knap så motiverede borgere? Det bliver interessant at arbejde videre med at få flertallet med på indretningsløsninger til affald og genbrug. Da en af konklusionerne er, at borgerne ønsker, at kommunen stiller nogle affaldsløsninger til rådighed indendørs, vil dette også være et felt der skal undersøges nærmere ift. hvilke muligheder kommunen reelt har for at stille sådanne løsninger til rådighed. Hvad angår nudging har måling af adfærd om affald og genanvendelse den ulempe, at affald først bliver til affald, når beboeren beslutter, at det er affald. Dette betyder at der ikke nødvendigvis er faste rutiner med at "smide ud" og det påvirker resultaterne - uden at man kan skelne mellem normal, tilfældig og ekstraordinær adfærd. Den individuelle adfærd i husstanden har derfor haft stor indvirkning på forsøgsresultaterne omkring nudging.. Det vurderes, at et egentligt nudging forsøg skulle have minimum 50 deltagere, hvoraf halvdelen er en kontrolgruppe, som ikke modtager nudge, præcise målinger hver uge og i perioder af minimum 5 ugers varighed for hvert nudge, der skal afprøves. Udfordringen er især de præcise målinger hver uge, så på den måde er affaldssortering en meget kompleks størrelse. I de traditionelle affaldsanalyser må-

75 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 75 les normalt på de enkelte afhentninger, som efterfølgende "puljes sammen" til et gennemsnit for at give et indblik i overordnede tendenser. En sådan analyse er, som det kan forstås, ikke egnet til at give et detaljeret indblik i en enkelt husstands adfærd, hvor tilfældigheder og forskellige vaner spiller ind. Dette er en vigtig og lærerig pointe, som man med fordel kan forholde sig til i fremtidige forsøg. Projektet har givet forsøgsdeltagerne accept af at aflevere let snavset plast og metal samt plastfolie og andet af plast og metal. Det er ikke ualmindeligt at sorteringsvejledninger i flere Kommuner på nuværende tidspunkt er relativt restriktive hvad angår accept af plastfolie og snavset metal og plast. Det anses for rimelig sandsynligt at denne accept i nærværende forsøg har hævet sorteringseffektiviteten hos forsøgsdeltagerne betragteligt og dermed givet den samlede sorteringseffektivitet et skub i retning af at nå 50 % genanvendelsesmålene. Det kan dog på det foreliggende analysegrundlag ikke vurderes hvor meget ekstra der reelt vil blive genanvendt, ved at følge de tiltag der er gjort i projektet. Hertil mangler bl.a. en vurdering af den reelle genanvendelighed af de udsorterede materialer. Foreliggende oplysninger om urenheder/fejlsorteringer og om andelen af rene og snavsede materialer giver ikke mulighed for konkret, at vurdere hvor stor en andel der ikke anses for mulige at omdanne til en sekundær råvare. Det anses dog for sandsynligt, at ind tænkning af de nævnte elementer hos kommuner og affaldsselskaber kan bidrage til en hurtigere opnåelse af de krævede 50 % genanvendelse på nationalt plan. Det har ikke været inden for dette projekts rammer at undersøge i hvilket omfang genvindingsindustrien kan sortere/anvende de ressourcer vi har indsamlet. Det vil være interessant at undersøge dette felt nærmere for at se hvilke krav vi som kommuner kan stille til kommende sorteringsanlæg. Specielt også set ift. at forsøgsdeltagerne peger på, at det skal være nemt at sortere. 6.6 Formidling af resultaterne Projektets resultater vil blive afrapporteret nationalt og derudover formidlet på konferencer mv. Afrapporteringen vil bestå af en beskrivelse af projektforløbet samt af de tekniske og formidlingsmæssige tiltag, som er gjort. Desuden vil afrapporteringen bestå af en evaluering, som dækker øgede indsamlede mængder til genanvendelse og borger oplevelse. Projektet vil også blive formidlet i en kort og illustrativ folder henvendt til borgere, hvor de forskellige løsninger er præsenteret og fordele og ulemper er beskrevet pædagogisk. Denne folder gøres offentlig tilgængelig og deles med andre Kommuner i netværk etc.

76

77 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag A ECONET sorteranalyser Forsøg 1 Affald fra forsøgsområde på Frederiksberg, hvor de tørre, genanvendelige materialer frasorteres. Affald indsamlet den: 11. marts april Sorteringsleder: AK Ej sorteret for etageboliger svarer til den mængde affald, der er ikke er opsamlet i 'gule sække' Affald er første gang indsamlet og sorteret i uge 11. I denne uge var intet af affaldet fra etageboliger opsamlet i gule poser. I enkelte uger er affald fra etageboliger, der ikke er opsamlet i 'gule poser' sorteret - i disse tilfælde er det dog valgt at vise den samlede mængde som 'ej sorteret'. For etageboliger er er mængden af affald, der ikke er opsamlet i 'gule poser', ikke blevet vejet (se tabellen nederst i denne oversigt). Det handler om pap, plast og m I uge 15 er der ikke indsamlet restaffald fra E2, idet affaldet er afhentet af den sædvanlige renovation. Dette kan muligvis gælde for nogle af haveboligerne også - vi I uge 17 skulle alle fraktioner indsamles fra alle boliger (ny indsamling af blandede materialer). Dette er dog ikke sket - se kolonne S. kg Restaffald H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Papir 4,463 0,683 1,923 0,987 1,842 1,021 0,231 11,150 6,068 19,465 25,533 Tetrapak 2,020 0,654 0,459 0,279 1,038 0,957 1,373 6,780 3,366 0,987 4,353 Andet pap 1,981 1,064 0,395 1,528 1,018 1,204 0,439 7,629 1,588 0,673 2,261 Plastemballage 3,168 1,099 0,467 0,930 0,577 0,875 0,374 7,490 2,053 1,874 3,927 Plastfolie 5,115 1,173 2,003 1,761 2,913 3,179 0,852 16,996 3,072 3,255 6,327 Andet plast 0,778 0,015 0,090 0,238 1,953 0,348 0,249 3,671 0,283 0,188 0,471 Metalemballage 0,775 0,197 0,112 0,074 0,476 0,121 0,007 1,762 0,262 0,170 0,432 Andet metal 0,262 0,065 0,146 0,498 0,165 0,177 0,238 1,551 0,395 0,135 0,530 Glas 2,915 0,000 0,000 0,198 2,019 0,138 0,008 5,278 0,321 0,000 0,321 Organisk affald 22,555 6,812 1,386 6,148 7,627 7,306 0,264 52,098 77,426 44, ,826 Andet affald 92,575 39,106 45,815 70,343 27,073 21,836 65, ,009 40,565 15,209 55,774 Ej sorteret 0, , , ,070 I alt 136,607 50,868 52,796 82,984 46,701 37,162 69, , , , ,825 Papir H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Aviser 52,97 41,172 2,457 0,395 36,185 36,24 12, ,216 7,446 12,196 19,642 Ugeblade 12,538 9,555 0,919 0,84 5,511 12,83 4,25 46,443 2,791 16,449 19,24 Reklamer 2,851 4,66 2,639 0,225 7,992 6,858 5,408 30,633 5,162 17,16 22,322 Bøger 0,195 3, ,615 0,19 0,415 6,38 0,972 0,618 1,59 Skrivepapir 0,761 4,577 0,437 0,29 4,344 1,508 1,609 13,526 1,11 2,42 3,53 Kuverter 0,222 0,591 0,147 0,028 0,8335 0,512 0,133 2,4665 0,224 0,521 0,745 Gavepapir 0,312 0, ,455 0,168 0,113 1, ,105 0,105 Andet papir 0,944 1,014 0,109 0,044 2,782 1,377 0,153 6,423 0,448 1,03 1,478 Fejl: Papir Tetrapak 0 0,03 0 0,055 0, , Andet pap 0,228 0,213 0,104 0,062 1,07 0,739 0,093 2,509 0,155 1,213 1,368 Plastemballage 0 0, , , Plastfolie 0,02 0, ,204 0, ,363 0,015 0,007 0,022 Andet plast 0,01 0, , Metalemballage ,05 0 0, Andet metal , ,006 Glas Organisk affald ,49 0 0, , Andet affald 0,156 0, ,071 0,853 0,034 2,72 0,082 0,318 0,4 Ej sorteret 0 129,109 90, ,511 I alt 71,207 66,678 6,812 5,429 62, ,398 25, , ,52 142, ,959 Pap-karton H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Pap og karton 24,137 1,85 1,97 11,71 17,364 11,434 4,455 72,92 12,563 3,82 16,383 Tetrapak 2,389 0,19 1,09 1,069 2,797 1,203 0,78 9,518 4,195 1,344 5,539 Fejl: Papir 0, ,032 0,631 0,309 0, ,91 0,502 0,627 1,129 Tetrapak Andet pap Plastemballage 0, ,165 0,01 0, ,251 0,01 0 0,01 Plastfolie 0,081 0, ,001 0, ,092 0, ,005 Andet plast Metalemballage Andet metal 0 0,005 0,013 0, ,019 0, ,005 Glas Organisk affald , , Andet affald 0, ,959 0,345 0, ,837 1,005 0,255 1,26 Ej sorteret 0 20,137 38,824 58,961 I alt 28,021 2,05 3,105 14,536 20,844 12,77 5,235 86,561 38,422 44,87 83,292

78 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Plast H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Plastemballage Rent 0 0 Transparent 0, ,743 0,892 0,632 0,331 2,734 0, ,228 Sort 0, ,247 0,316 0,408 0,107 1,168 0, ,079 Farvet 0, ,396 0,731 0,795 1,922 3,974 0, ,101 Snavset Transparent 0, ,426 0,261 0,782 0,163 2,274 0,23 0 0,23 Sort 0, ,217 0,05 0,303 0,082 1,255 0, ,107 Farvet 1, ,074 0,423 0,586 0,975 4,41 0, ,961 Ikke opdelt Transparent 1,225 0,617 0,852 1,061 3,369 1,143 1,176 9,443 1,685 1,861 3,546 Sort 1,082 0,589 0,622 0,877 1,966 0,768 0,81 6,714 1,209 1,072 2,281 Farvet 2,579 1,036 1,567 3,771 5,751 2,005 1,555 18,264 2,545 2,421 4,966 Plastfolie Rent Transparent 0, ,379 0,34 0,344 0,121 1,26 0, ,186 Sort 0, ,04 0, ,064 0, ,075 Farvet 0, ,606 0,194 0,236 0,126 1,223 0, ,212 Snavset Transparent 0, ,166 0,311 0,302 0,069 1,15 0, ,246 Sort , ,033 0, ,015 Farvet 0, ,197 0,067 0,106 0,041 0,907 0, ,354 Ikke opdelt Transparent 1,691 0,821 1,328 1,18 2,719 2,12 1,601 11,46 1,94 1,32 3,26 Sort 0,064 0,018 0,012 0,12 0,073 0,025 0,089 0,401 0,067 0,159 0,226 Farvet 0,913 0,778 0,894 0,819 3,82 0,865 1,078 9,167 2,427 1,32 3,747 Andet af plast Rent Transparent ,008 0, , Sort ,061 0,299 0, , Farvet 0, ,805 0, ,103 2,182 0, ,011 Snavset Transparent Sort ,089 0, , Farvet 0, ,015 0,03 0,37 0 0,443 2, ,611 Ikke opdelt Transparent 0,022 0,21 0,011 0,07 0,626 0,02 0 0,959 0,05 0,023 0,073 Sort 0 0, ,391 0,114 0,075 0,031 0, ,01 0,01 Farvet 2,089 0,005 0,122 0,075 3,7 0,485 0,27 6,746 0,338 0,036 0,374 Fejl: Papir 0,01 0,018 0,039 0,21 0, ,456 0,015 0,045 0,06 Tetrapak 0, ,18 0,283 0,023 0,068 0, ,062 0,062 Andet pap 0,016 0,03 0 0,233 0,034 0,131 0,005 0,449 0,245 0,119 0,364 Plastemballage Plastfolie Andet plast Metalemballage 0,019 0,02 0 0, , , Andet metal 0 0 0,072 0,008 0, , ,045 0,045 Glas 0, , , Organisk affald 0, ,08 2, , ,493 0,493 Andet affald 0,737 3,05 1,117 3,253 4,596 1,03 0,422 14,205 0,798 0,795 1,593 Ej sorteret 0 19,665 12,256 31,921 I alt 14,98 7,345 6,636 17,74 34,908 13,894 11, ,648 36,4 22,037 58,437 Metal H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Metalemballage Rent 0 Jern 0, ,11 0 0,427 0,427 Aluminium 0, ,795 0,176 0,014 0,19 Andet metal Snavset Jern 0, ,6 0 0,103 0,103 Aluminium 0, ,009 0,012 0,014 0,026 Andet metal Ikke opdelt Jern 1,067 0,696 0,55 1,06 1,356 1,796 1,141 7,666 1,887 2,623 4,51 Aluminium 0,111 0,07 0 0,745 0,374 0,243 0,798 2,341 0,982 0,203 1,185 Andet metal 0, , ,045 0,1 0 0,1 Andet af metal Rent Jern 0, , Aluminium 0, ,009 0,052 0,026 0,078 Andet metal 0, , Snavset Jern Aluminium 0, ,025 0,028 0,008 0,036 Andet metal Ikke opdelt Jern 2,417 0,245 0,296 0,501 0,854 0,213 0,012 4,538 0, ,456 Aluminium 0,238 0,037 0,143 0,085 0,217 0,273 0,071 1,064 0,138 0,115 0,253 Andet metal 0,45 1,969 0, ,63 0, , ,028 0,028 Fejl: Papir Tetrapak Andet pap 0, , Plastemballage , ,057 0, Plastfolie ,011 0, ,012 0, ,308 Andet plast 0, ,074 0,1 0,474 0, ,065 Metalemballage Andet metal Glas Organisk affald Andet affald 0,695 2,239 1,024 0,281 2,667 0,242 0,046 7,194 0,588 0,199 0,787 Ej sorteret 0 11,735 4,652 16,387 I alt 7,802 5,256 2,707 2,75 6,099 3,083 2,168 29,865 17,28 8,412 24,939

79 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 Tabel, der viser, hvor mange gange hver fraktion er indsamlet i perioden for hver enkelt bolig. Alle fraktioner er indsamlet mindst én gang for hver b For H3 er restaffald indsamlet hver uge, plast 3 gange mens papir, pap og metal blot er indsamlet én gang hver. H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 E1 E2 Restaffald Papir Pap Plast Metal Manglende registrering af 'ikke-sorteret' affald fra etageboliger (affald, der ikke er opsamlet i gule sække) H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 E1 E2 Restaffald 0 0 Papir 0 0 Pap 1 1 Plast 2 1 Metal 2 1

80 4 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Forsøg 2 Kildeopdeling Affald fra forsøgsområde på Frederiksberg, hvor de tørre, genanvendelige materialer frasorteres. Affald indsamlet den: 29. april juni Sorteringsleder: AK Ej sorteret for etageboliger svarer til den mængde affald, der er ikke er opsamlet i 'gule sække' Restaffald kg H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Papir 4,904 0,000 3,474 1,221 6,473 1,225 0,375 17,672 4,075 3,487 7,562 Tetrapak 1,812 0,000 0,767 0,068 0,874 0,494 0,687 4,702 2,279 3,166 5,445 Andet pap 3,546 0,000 1,434 1,515 1,589 0,539 0,279 8,902 0,960 2,748 3,708 Plastemballage 4,830 0,000 0,855 1,211 0,862 0,485 0,105 8,348 1,712 3,573 5,285 Plastfolie 5,798 0,000 2,882 3,257 2,942 2,481 0,844 18,204 4,940 7,354 12,294 Andet plast 0,471 0,000 0,164 0,557 1,179 0,133 0,689 3,193 0,008 0,206 0,214 Metalemballage 0,785 0,000 0,422 0,366 0,969 0,120 0,072 2,734 0,318 0,291 0,609 Andet metal 5,766 0,000 0,089 0,573 0,760 0,368 0,199 7,755 0,366 0,428 0,794 Glas 6,921 0,000 0,959 1,084 1,961 0,855 0,000 11,780 1,752 0,390 2,142 Organisk affald 29,032 0,000 5,715 7,792 8,516 2,895 0,770 54,720 88, , ,951 Andet affald 132,390 0,000 60, ,871 85,450 37,695 87, ,181 41,344 41,069 82,413 Ej sorteret 0, , , ,150 I alt 196,255 0,000 77, , ,575 47,290 91, , , , ,567 Papir H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Aviser 47, ,23 15,706 27,516 36,625 21,21 164,37 33,699 24,037 57,736 Ugeblade 12, ,402 5,333 6,195 5,751 2,263 38,332 13,582 14,07 27,652 Reklamer 2, ,127 4,404 13,018 4,28 4,638 42,04 18,32 17,942 36,262 Bøger ,567 4, ,313 7,502 2, ,989 Skrivepapir 0, ,28 2,534 5,532 4,688 0,792 14,213 1,825 0,67 2,495 Kuverter 0, ,188 0,305 0,845 0,721 0,447 2,752 0,675 0,383 1,058 Gavepapir 0, ,114 0,056 0,085 0,33 0,438 1,198 0,181 0,227 0,408 Andet papir 1, ,308 0,689 4,918 2,451 0,138 9,921 0,529 1,497 2,026 Fejl: Papir 0, ,017 0, ,101 0,02 0 0,02 Tetrapak 0, ,016 0,121 0,045 0, , Andet pap 0, ,419 0,241 1,237 0,437 0,013 2,488 0,05 2,323 2,373 Plastemballage 7, ,739 0,008 0, , ,003 0,003 Plastfolie 0, ,119 0,169 0, ,447 0, ,016 Andet plast ,004 0,007 0, , Metalemballage , ,08 0 0, Andet metal 0, , , , Glas Organisk affald ,288 0, , Andet affald 4, ,043 0,434 2,391 1,091 0,318 8,454 0,117 0,044 0,161 Ej sorteret 0 89,36 147,7 237,06 I alt 75, ,127 31,746 67,48 58,71 30,57 301,49 161, , ,259 Pap-karton H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Pap og karton 34, ,035 20,719 14,177 10,421 5,613 92,626 9,432 9,808 19,24 Tetrapak 3, ,634 3,216 5,08 1,771 3,496 19,392 6,432 2,222 8,654 Fejl: Papir Tetrapak Andet pap Plastemballage Plastfolie Andet plast Metalemballage Andet metal Glas Organisk affald Andet affald Ej sorteret 0 3,85 0 3,85 I alt 37, ,669 23,935 19,257 12,192 9, ,018 19,714 12,03 31,744

81 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 5 Plast H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum Plastemballage Rent 0 0 Transparent Sort Farvet Snavset Transparent Sort Farvet Ikke opdelt Transparent 3, ,274 3,913 4,3 3,648 2,713 20,246 3,286 3,607 6,893 Sort 2, ,6 5,597 3,649 3,026 0,87 16,128 1,397 1,774 3,171 Farvet 4, ,723 7,042 5,565 3,832 2,634 25,289 3,702 4,208 7,91 Plastfolie Rent Transparent Sort Farvet Snavset Transparent Sort Farvet Ikke opdelt Transparent 5, ,071 3,381 4,327 3,288 1,676 19,932 2,306 2,426 4,732 Sort 0, ,062 0,022 0,169 0,035 0,011 0,702 0,423 0,225 0,648 Farvet 2, ,129 3,345 4,685 1,285 2,402 15,101 2,077 3,183 5,26 Andet af plast Rent Transparent Sort Farvet Snavset Transparent Sort Farvet Ikke opdelt Transparent 0,47 0 0,111 0,172 1,295 0,227 0,165 2,44 0,689 0,145 0,834 Sort 0,09 0 0,003 1,052 2,869 0,126 0,181 4,321 0,195 0,159 0,354 Farvet 0, ,703 4,705 5,032 0,989 0,715 12,531 0,311 0,339 0,65 Fejl: Papir 1, ,133 1,824 1,973 0,3 0,176 5,923 2,351 1,439 3,79 Tetrapak Andet pap Plastemballage Plastfolie Andet plast Metalemballage Andet metal Glas 0, , , ,107 0,107 Organisk affald 0, ,007 1,199 0, ,023 2,835 0,477 0,523 1 Andet affald 11, ,724 13,253 8,143 3,292 1,76 39,31 4,026 3,19 7,216 Ej sorteret 0 73,4 68, ,762 I alt 32, ,54 45,505 43,008 20,048 13, ,881 94,64 89, ,327 Metal H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 Sum E1 E2 Sum MetalemballageRent 0 Jern Aluminium Andet metal Snavset Jern Aluminium Andet metal Ikke opdelt Jern 0, ,534 2,504 2,858 1,348 0,576 8,775 1,514 4,024 5,538 Aluminium 0, ,158 1,683 0,74 0,478 0,246 3,802 0,68 0,254 0,934 Andet metal 0, , Andet af metal Rent Jern Aluminium Andet metal Snavset Jern Aluminium Andet metal Ikke opdelt Jern 0, ,061 35, ,704 39,204 0,367 0,266 0,633 Aluminium 0, ,172 1,094 1,564 0,593 0,118 4,475 0,261 0,148 0,409 Andet metal ,43 0,961 0,194 0,19 2, Fejl: Papir Tetrapak Andet pap Plastemballage Plastfolie Andet plast Metalemballage Andet metal Glas Organisk affald Andet affald Ej sorteret I alt 2, ,864 9,772 41,541 2,613 1,834 59,558 2,822 4,692 7,514

82 6 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Indsamling for Del 2 H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 E1 E2 Restaffald Papir Pap 7 0 6,5 7, Plast 7 0 6,5 7, Metal 7 0 6,5 7, Manglende registrering af 'ikke-sorteret' affald fra etageboliger (affald, der ikke er opsamlet i gule sække) H1 H2 H3 H4 H5 H6 H7 E1 E2 Restaffald 1 0 Papir 5 1 Pap 1 2 Plast 1 2 Metal 1 2

83 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag B Sorteringsvejledning I forsøget blev udarbejdet fire forskellige sorteringsvejledninger: Forsøg 1, Kildesortering, etageboliger Forsøg 1, Kildesortering, haveboliger inkl. organisk affald Forsøg 2, Kildeopdeling, etageboliger Forsøg 2, Kildeopdeling, haveboliger inkl. organisk affald Forsøgsvejledningernes forside og bagside er præsenteret i på de følgende sider.

84 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune B.1 Forsøg 1: Etageboliger, forside

85 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 B.2 Forsøg 1 Etageboliger, bagside

86 4 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune B.3 Forsøg 1 Haveboliger, forside

87 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 5 B.4 Forsøg 1 Haveboliger, bagside

88 6 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune B.5 Forsøg 2 Etageboliger, forside

89 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 7 B.6 Forsøg 2 Etageboliger, bagside

90 8 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune B.7 Forsøg 2 Haveboliger, forside

91 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 9 B.8 Forsøg 2 Haveboliger, bagside

92

93 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag C Spørgsmål fra online spørgeskema C.1 Forsøg 1 Kildesortering Nr. Kontaktinformationer - Navn 1 Kontaktinformationer - Adresse 2 Kontaktinformationer - Telefon 3 Kontaktinformationer - Mail 4 Hvordan bor du? 5 Hvordan havde I indrettet jer til genbrug indenfor før forsøget (spand, pose, i en bunke - beskriv gerne)? - Papir 6 Hvordan havde I indrettet jer til genbrug indenfor før forsøget (spand, pose, i en bunke - beskriv gerne)? - Pap 7 Hvordan havde I indrettet jer til genbrug indenfor før forsøget (spand, pose, i en bunke - beskriv gerne)? - Plast 8 Hvordan havde I indrettet jer til genbrug indenfor før forsøget (spand, pose, i en bunke - beskriv gerne)? - Metal 9 Hvordan havde I indrettet jer til genbrug indenfor før forsøget (spand, pose, i en bunke - beskriv gerne)? - Glas 10 Giv en vurdering af, hvor meget af jeres samlede mængde affald I sorterede til genbrug før forsøget: 11 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Papir 12 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Pap 13 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Plast 14 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Metal 15 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Glas 16 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Restaffald 17 Hvordan har I indrettet jer til genbrug nu? - Madaffald (villaer og rækkehuse) 18 Indretningen til PAPIR - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 19 Indretningen til PAPIR - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 20 Indretningen til PAPIR - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 21 Indretningen til PAPIR - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 22 Indretningen til PAPIR - Oplever du lugtgener? 23 Indretningen til PAPIR - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 24 Indretningen til PAP - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 25 Indretningen til PAP - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 26 Indretningen til PAP - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 27 Indretningen til PAP - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)?

94 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Nr. Kontaktinformationer - Navn 28 Indretningen til PAP - Oplever du lugtgener? 29 Indretningen til PAP - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 30 Indretningen til PLAST - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 31 Indretningen til PLAST - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 32 Indretningen til PLAST - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 33 Indretningen til PLAST - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 34 Indretningen til PLAST - Oplever du lugtgener? 35 Indretningen til PLAST - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 36 Indretningen til METAL - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 37 Indretningen til METAL - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 38 Indretningen til METAL - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 39 Indretningen til METAL - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 40 Indretningen til METAL - Oplever du lugtgener? 41 Indretningen til METAL - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 42 Indretningen til GLAS - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 43 Indretningen til GLAS - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 44 Indretningen til GLAS - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 45 Indretningen til GLAS - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 46 Indretningen til GLAS - Oplever du lugtgener? 47 Indretningen til GLAS - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 48 Indretningen til RESTAFFALD - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 49 Indretningen til RESTAFFALD - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 50 Indretningen til RESTAFFALD - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 51 Indretningen til RESTAFFALD - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 52 Indretningen til RESTAFFALD - Oplever du lugtgener? 53 Indretningen til RESTAFFALD - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 54 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 55 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Hvor fyldt er spand eller pose, når du afleverer (kvart, halv, trekvart, fuld)? 56 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose (for lille, for stor, tilpas)? 57 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 58 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Oplever du lugtgener? 59 Indretningen til MADAFFALD (villa/rækkehus) - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt)

95 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 Nr. Kontaktinformationer - Navn 60 Generelt om den nye indretning? - Er det svært at finde plads indenfor til indretningen (ja/nej)? 61 Generelt om den nye indretning? - Beskriv, hvorfor: 62 Generelt om den nye indretning? - Hvilke fordele er der ved det nye system? 63 Generelt om den nye indretning? - Hvilke ulemper er der ved det nye system? 64 Generelt om den nye indretning? - Giv den samlede nye indretning en karakter fra 1-5 (1 meget dårligere, 5 meget bedre) 65 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Papir 66 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Pap 67 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Plast 68 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Metal 69 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Glas 70 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere? - Madaffald (villa og rækkehus) 71 Hvilket affald har du været i tvivl om? 72 Har du været i tvivl om, hvor du skulle aflevere genbrug udenfor (ja/nej - uddyb gerne)? 73 Sorteringsguiden - Har du brugt sorteringsguiden (ja/nej)? 74 Sorteringsguiden - Giv sorteringsguiden karakter fra 1-5 (1 dårlig, 5 god): 75 Sorteringsguiden - Hvad har du savnet i sorteringsguiden? 76 Giv en vurdering af, hvor meget af jeres samlede mængde affald I sorterer til genbrug nu: 77 Forklar eventuel forskel på mængden før og efter indretningen til genbrug: 78 Har du ønsker til yderligere sortering ved din bolig (beskriv)? 79 Har du flere kommentarer eller idéer, kan du skrive dem her:

96 4 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune C.2 Forsøg 2 Kildeopdeling Nr. Spørgsmål 1 Kontaktinformationer - Navn 2 Kontaktinformationer - Adresse 3 Kontaktinformationer - Mail 4 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Papir 5 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Plast, Metal og Pap 6 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Eventuelt Pap alene 7 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Eventuelt Plast alene 8 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Eventuelt Metal alene 9 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Glas 10 Hvordan har I indrettet jer indenfor i forsøg 2? - Restaffald 11 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Hvor fyldt er spand eller pose indenfor, før du bærer ud (kvart, halv, trekvart, fuld)? 12 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose indenfor (for lille, for stor, tilpas)? 13 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 14 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 15 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Oplever du lugtgener indenfor eller udenfor (beskriv)? 16 Indretningen til PAPIR indenfor i 2. forsøg - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 17 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Hvor fyldt er spand eller pose indenfor, før du bærer ud (kvart, halv, trekvart, fuld)? 18 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose indenfor (for lille, for stor, tilpas)? 19 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 20 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 21 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Oplever du lugtgener indenfor eller udenfor (beskriv)? 22 Indretningen til Plast, Metal og Pap indenfor i 2. forsøg - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 23 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Hvor fyldt er spand eller pose indenfor, før du bærer ud (kvart, halv, trekvart, fuld)? 24 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose indenfor (for lille, for stor, tilpas)? 25 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 26 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 27 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Oplever du lugtgener indenfor eller udenfor (beskriv)? 28 Indretningen til GLAS indenfor i 2. forsøg - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt)

97 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 5 Nr. Spørgsmål 29 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Hvor fyldt er spand eller pose indenfor, før du bærer ud (kvart, halv, trekvart, fuld)? 30 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Hvordan passer størrelsen på spand eller pose indenfor (for lille, for stor, tilpas)? 31 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Hvor mange dage går der mellem du afleverer udenfor? 32 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Har du oplevet, at beholderen udenfor var fyldt, når du skulle aflevere genbrug (ja, nej)? 33 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Oplever du lugtgener indenfor eller udenfor (beskriv)? 34 Indretningen til RESTAFFALD indenfor i 2. forsøg - Giv indretningen en samlet karakter fra 1-5 (1 fungerer ikke, 5 fungerer godt) 35 Generelt om indretningen indenfor i forsøg 2? - Er det svært at finde plads indenfor til indretningen (ja/nej)? 36 Generelt om indretningen indenfor i forsøg 2? - Beskriv, hvorfor: 37 Generelt om indretningen indenfor i forsøg 2? - Hvilke fordele er der ved systemet i forsøg 2? 38 Generelt om indretningen indenfor i forsøg 2? - Hvilke ulemper er der ved systemet i forsøg 2? 39 Generelt om indretningen indenfor i forsøg 2? - Giv indretning i forsøg 2 en samlet karakter fra 1-5 (1 meget dårligere, 5 meget bedre) 40 Jeg sender foto af indretningen på mail: 41 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere i forsøg 2? - Papir 42 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere i forsøg 2? - Plast, Metal og Pap 43 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere i forsøg 2? - Glas 44 Sortering - giv karakterer fra 1-5 alt efter hvor svært (1) eller let (5) det har været at sortere i forsøg 2? - Madaffald (villa og rækkehus) 45 Hvilket affald har du været i tvivl om? 46 Har du været i tvivl om, hvor du skulle aflevere genbrug udenfor (ja/nej - uddyb gerne)? 47 Sorteringsguiden - Har du brugt sorteringsguiden (ja/nej)? 48 Sorteringsguiden - Giv sorteringsguiden karakter fra 1-5 (1 dårlig, 5 god): 49 Sorteringsguiden - Hvad har du savnet i sorteringsguiden? 50 Giv en vurdering af, hvor meget af jeres samlede mængde affald I sorterer til genbrug i 2. runde: 51 Forklar den eventuelle forskel på mængden du sorterer til genbrug før forsøget og efter indretningen i forsøg 2: 52 Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 - Vælg hvor stor forskel, du syntes der var? - Sorteringsvejledningen 53 Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 - Vælg hvor stor forskel, du syntes der var? - At sortere affald indendørs 54 Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 - Vælg hvor stor forskel, du syntes der var? - At aflevere affald udendørs 55 Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 - Vælg hvor stor forskel, du syntes der var? - Plads til indretningen indendørs 56 Forskellen på forsøg 1 og forsøg 2 - Vælg hvor stor forskel, du syntes der var? - Plads til affaldsløsninger udendørs 57 Har du lagt mærke til andre forskelle, som du syntes vi skal være opmærksomme på? (beskriv)

98 6 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Nr. Spørgsmål 58 Har du ønsker til yderligere sortering udenfor ved din bolig (beskriv)? 59 Har du flere kommentarer til forsøget eller idéer til bedre eller mere sortering af affald og genbrug, så kan du skrive dem her:

99 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag D Interview guide D.1 Formål med interview Formålet med interviewguiden er, at beskrive hvad vi ønsker at få ud af det afsluttende interview og dermed sikre, at vi får de svar vi skal bruge for at besvare de problemstillinger, vi vil undersøge. D.2 Hvilke data ønsker vi at samle Interviewene skal belyse om, der nogle fordele, ved det ene spor frem for det andet, som Frederiksberg (og andre Kommuner) skal være opmærksomme på ved planlægningen af fremtidens affaldssystem. Igennem interviewet fokuseres der på hvad borgerne oplever af forskelligheder ved de to spor. D.3 Udvælgelsen af informanter Der ønskes 4 kvalitative interviews, da der på denne måde kan nås informanter med en spredning, der har relevans for den indendørs indretning. Inden for de fire kriterier: Stor husstand vs. Mindre husstand målt i m² Etagebolig vs. Havebolig Herudover er valgt både familier med små børn, familier med større børn og informanter der bor alene. Baseret på kriterierne præsenteret ovenfor, udvælges informanterne blandt de borgere der har svaret på spørgeskemaet. I tabellen nedenfor er præsenteret et forslag til borgere, der kan udvælges, baseret på kriterierne. Borgerne markeret med fed skrift, er det første forslag inden for den givne kategori. Tabel 33 Oversigt over forslag til udvalgte informanter. Informanterne markeret med fed skrift er informanterne der interviewes. Større hjem [m²] Etagebolig Anonymiseret Anonymiseret Have- Anonymiseret Anonymiseret Bolig Mindre hjem [m²] D.4 Spørgsmål De overodende spørgsmål, der ønskes svar på er præsenteret i punkterne nedenfor. De specifikke spørgsmål, der skal lede frem til besvarelse af de overordnede spørgsmål, er er sat op i tabellen nedenfor.

100 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Overordnede spørgsmål der ønskes besvaret: Hvad er den oplevede forskel hos borgeren på de to sorteringssystemer i forhold til service og brugervenlighed? Hvordan opnås en større og renere udsortering? Er der noget man skal være opmærksom på ved valg af affaldssystem i forhold til indendørsindretning? Hvad oplever borgerne som hensigtsmæssigt udstyr til opsamling af affald indendørs? Vil borgerne kunne acceptere at Kommunen evt. stiller en indendørsstandardløsning til rådighed? Hvordan har sorteringsvejledningen og klistermærkerne på beholderne virket? De overordnede spørgsmål er konkretiseret i tabellen nedenfor. Emne/hvad vi ønsker at forstå Spørgsmål Generelt den oplevede forskel. Den af borgerne oplevede service er ved de to systemer. Pladsudfordringer hos borgerne Hensigtsmæssigt indendørs udstyr Hvordan den indendørs indretning har en indflydelse på sorteringen. Hvordan den indendørs indretning har en indflydelse på sorteringen. Er der nogle steder i husholdningen vi ikke nåede i dette forsøg. Den oplevede brugervenlighed. Barrier for sortering / den oplevede brugerven- Hvordan adskilte de to runder sig fra hinanden, var der noget der var bedre eller dårligere ved det ene forsøg frem for den anden? - antal indendørstømninger? - lugtgener? - hvor nemt det var at indrette sig? - hvor nemt det var at smide affaldet ud? - har du bemærket om du har ændret vaner ifm. forsøget? Ved hvilket af de to spor, oplever du, at Kommunen leverer den bedste service til dig? Og hvorfor. Her kan bl.a. tages udgangspunkt i udsagn fra første svar, måske er det en oplevet service at skulle bruge mindre tid på at sortere på den anden side kan det også være en oplevet service at man kan få lov at sortere mere. Var der forskel på hvor nemt det var, at finde plads til løsningerne, ved de to runder hhv.: - indendørs? - udendørs? Hvad fungerede godt og hvad fungerede mindre godt af det forskellige udstyr du fik? Eksempelvis: - bæreposer versus spande - Omnioutil versus en spand der kunne være under vasken - at Omnioutil kunne bruges som skammel samtidig med den var en affaldsbeholder Hvad gjorde det ved din sortering, at du fik et indendørs system der passede til det udendørssystem? `- sorterede du mere eller mindre end før? (survey besvarelserne fra forsøg 1 viser en gennemsnitlig stigning på 35 %-point fra før spor 1 og under spor 1, når borgerne selv vurderer deres indsats) Er der nogen steder i husholdningen du ikke sorterer nu og hvorfor? Er der andre steder i husholdningen det vil være relevant at have sorteringsudstyr. Var der forskel på, hvor nemt det var at sortere i de to runder? Var det svært at finde ud af at sortere det forskellige affald?

101 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 lighed Barrier for sortering Barrier for sortering Barrier for sortering Hvordan har sorteringsvejledningen og klistermærkerne på beholderne virket. Standardløsninger Inden forsøget startede op, hvad sorterede I før forsøget. Opfølgning på forrige spørgsmål: Alt efter hvad folk sorterede kan spørges ind til, hvordan kan det være de sorterede dette og ikke sorterede de resterende fraktioner: - plast - pap - papir - metal Er der noget i de to runder, der ville kunne hjælpe dig med, at overkomme den barrierer der førhen har været for at sorterer? Ved du hvad der sker med det forskellige affald når det sendes til genanvendelse? Har det der sker med det genanvendelige affald en betydning for hvilket affald du må smide til genanvendelse? Er der noget affald du før ikke troede kunne gå til genanvendelse, som du nu tænker godt kan gå til genanvendelse? Hvordan ville du opleve det, hvis Kommunen bad om, at du som minimum havde en indendørsløsning der sikrede at du kunne sortere i forhold til Kommunens vejledning. Påvirkning af adfærd i forhold til miljø Ville du sætte pris på en vejledning fra Kommunen om hvordan en indendørssorterings løsning kan være? Har I indført andre tiltag for miljøet i forbindelse med at I har deltaget i forsøget

102

103 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag E Dagbog Dagbog til forsøg med indretning til affald og genbrug Adresse Navn Dato: (dd/mm/åå) Forsøg 1-2 Beskrivelse af det affald / materiale der er en udfordring: Beskrivelse af hvorfor det affald / materiale er en udfordring: Andre bemærkninger: Har du taget et billede af affaldet? Send meget gerne billedet til aswe@cowi.dk med en kort beskrivelse af problemstillingen. Eller vedlæg billedet i dagbogen, hvis det er muligt (skriv venligst din adresse i emnefeltet). Har du problemer med at udfylde dagbogen kan Asbjørn Wejdling, COWI kontaktes på eller ovenforstående mail.

104

105 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag F Opsamling til borgerne baseret på spørgsmål fra første runde De spørgsmål borgerne har stillet i dagbøger og igennem interviews og i det online spørgeskema er opsamlet i følgende tabel. Spørgsmål fra borgere, hvor skal følgende sorteres hen? Alm køkkenrulle Brugte cykellygter, hvor batteriet er pillet ud Chips poser der har en metallisk inderside Chips pose igen denne metalliske del indvendigt El-artikler Elastikker Elpærer Flamingo er det plast? Fyrfadslys brugte med lidt stearin Kaffepose emballage fordi der er en slags metallisk del indvendigt Klude af plastik (mikrofiberklude) Kompositmateriale: blandet produkt af metal og plastik Kompositmateriale: blandet produkt karton og plastik: eks. Soyamælk pap karton + plastik låg Kompositmaterialer: folier der består af både plast og metal Korkprop Ledninger Lurpak = har indeholdt smør. Igen denne metalliske del Mælkekartoner - plastik i forbindelse med skruelåg Mælkekartoner hvor der er hældetut af plast. Karton skal til pap, men blev i tvivl på grund af plasthældetutten. Mascara (med rester) Neglelakflasker (plastlåg, glasflaske, neglelakindhold) Pap - hvornår er det for vådt og/eller beskidt? Papir - hvornår er det for vådt og/eller beskidt? Pille indpakningen der består af både plast og metalfolie Plastflasken fra opvaskemiddel hvor der Svar fra Frederiksberg Kommune Rest for etageboliger, bio for haveboliger Plast, med mindre der også er ledning og pære tilbage Plast (PLAST-METAL -PAP) Plast (PLAST-METAL-PAP) GBP eller beholder for el-skrot Rest GBP eller beholder for el-skrot Ja, Polystyren særlig type Metal Plast (PLAST-METAL-PAP) REST Rest, hvis ikke det kan skilles ad Skru låg af og placer i plast. Restemballage i karton/pap Rest Rest El-skrot Rest Karton/PAP, skru låg af og placer i plast Karton/PAP, skru låg af og placer i plast Rest Rest/FARLIGT AFFALD Vådt pap i rest. Alle urenheder skal være skrabet af Vådt papir i rest. Alle urenheder skal være skrabet af Rest Plast

106 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Spørgsmål fra borgere, hvor skal følgende sorteres hen? er et kryds på? Plastik - hvor meget skal man skylle plasten? Printerpatroner Servietter i farver må de komme i madaffald? Sikringer Skuresvampe af plastik Snackposer fx fra nødder. Igen denne metalliske del indvendigt Snotpapir (eksempelvis køkkenrulle) Sølvpapir Sølvpapir rent Tandpasta Tandstikker Tekstiler Vatpinde Vatrundeller Æggebakker Svar fra Frederiksberg Kommune Beholder tømmes. Max én skylning Rest/FARLIGT AFFALD I NOGLE SITUATIONER Nej DE SKAL I RESTAFFALD El-skrot Rest Plast REST Metal Metal Må være tuber med tandpasta. Tømmes og i plast Rest Rest Rest Karton/PAP Karton/PAP

107 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag G Brugeroplevelser opsamlings materiel Oversigt over materiel og brugernes oplevelser med det forskellige materiel. Billeder er taget under besøg hos forsøgsdeltagerne og forsøgsdeltagernes observationer er et sammendrag af interviews, besøg efter forsøg 1 og dybdegående interview efter forsøg 2. For data om det indendørs materiel henvises til afsnit Muleposer Gode oplevelser: En bruger forklarede at muleposerne var en god ide, men det krævede, at de havde en plads i køkkenet, hvor de var nemme at komme til og samtidig er æstetiske. Billeder Billedet: På billedet har poserne fået en plads på bagtrappen, lige uden for køkkenet. En observation er, at poserne kan hænge gemt af vejen, hvis man har skabsplads til dette. Billedet: På billedet har en forsøgsdeltager fundet plads under håndvasken til en pose. Mindre gode oplevelser: En bruger havde fem muleposer til forskellige fraktioner liggende i på nederste hylde i et skab. Dette skabte en del frustration, da det dels ikke var til nemt at komme til muleposen og dels tog tid at finde den rigtige mulepose. Billedet: På billedet er de fem muleposer til forskellige fraktioner, der var opbevaret i bunden af skabet bagved.

108 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Muleposerne kan nemt komme til at hænge ubelejligt, hvis ikke de får en hensigtsmæssig plads i køkkenet. Billedet: På billedet hænger muleposen på et dørhåndtag, hvor den er i vejen for forsøgsdeltageren. 11 L spande (IKEA) og stativ (IKEA) Billeder Gode oplevelser Alle forsøgsdeltagere der havde løsninger med stativer og 11L spande, gav positive tilbagemeldinger på at spandene og stativet gjorde det muligt at have nem adgang til flere fraktioner på en gang. Forsøgsdeltagerne var glade for at spandene kunne opsamle evt. væske der måtte komme fra de forskellige fraktioner, hvorefter de relativt nemt kunne vaskes af. Derudover gjorde stativet at spandene stod fast og ikke væltede rundt. En observation var at stativet kunne trækkes ud med foden, hvorfor det er nemt at håndtere under f.eks. madlavning. Med det større antal spande tilgængeligt, og det at to stativer optog al pladsen under håndvasken valgte nogle forsøgsdeltagere at bruge en af 11L spandene til vaskemiddel eller andet af det der normalt findes under håndvasken. I forhold til lugt er det en fordel, at der er låg til 11L spandene, nogle forsøgsdeltagere fandt dog, at det var for besværligt at skulle løfte låget hver gang de skulle smide noget ud. Billederne: På det øverste billede ses 2 stativer der er sat ind i et skab med 4 stk. 11L spande, hvilket giver mulighed for at sortere i fire fraktioner og giver relativ nem adgang til alle 4 spande. På det midterste billede ses 2 stativer der er sat ind i et skab med 4 stk. 11L spande, hvilket giver mulighed for at sortere i 4 fraktioner. På det nederste billede ses hvordan 2 stativer er sat ind i et skab med 4 stk. 11L spande, hvoraf den ene spand anvendes til opbevaring af rengøringsartikler.

109 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 3 11 L spande (IKEA) og stativ (IKEA) Fortsat Mindre gode oplevelser Stativ og spande fylder det meste af et skab, især hvis man skal have to stativer. Det tog pladsen under håndvasken, der ofte bruges til forskellige rengøringsremedier. Her blev dog fundet forskellige løsninger, eksempelvis at bruges en af de udleverede affaldsbeholdere til opbevaring af rengøringsmidlerne se ovenfor, eller indrette en hylde over spandene (ikke vist på billederne). Det kan kræve lidt egen indsats at få plads til stativ og spande, da spandene flere steder ikke kunne være under vasken pga. rør fra afløbet. De fleste steder blev fundet holdbare løsninger, hvor spandene blev skåret til, så der var plads til både spande og rør. Se nederste billede, hvor den bagerste spand til højre er skåret til. De brugere der havde 11L spandene stående for sig var mindre glade for dem. Specielt dem der havde dem stående frit ude på køkkengulvet. De synes ikke, at det var særlig pænt. Billederne: På det øverste billede ses to stk. 11L spande stående på gulvet. På det nederste billede ses to stativer med 4 stk. 11L spande, hvor den ene spand er skåret til, for at kunne være der for røret fra håndvasken. 22 L spand (IKEA) og Stativ fra IKEA Billeder Gode oplevelser Observationer hos forsøgsdeltagerne er at 22L spanden sammen stativet fra IKEA, kan være brugbart til fraktioner, der fylder meget. Dette er især aktuelt ved restaffald eller der hvor plast, pap og metal samles i én fraktion forsøg 2). Låget kan være med til at afhjælpe evt. lugt problemer.

110 4 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune Billederne: Det øverste billede viser en forsøgsdeltager, der har sat 22L spanden i det ene stativ og 2 x 11L spande i det andet stativ. Her bruges 22L spanden til en kombination af pap, plast og metal. Det nederste billede viser, at forsøgsdeltagerne bruger låg til at minimere evt. lugtgener. Mindre gode oplevelser En forsøgsdeltager havde spanden stående på køkkengulvet, hvor den ikke var særlig æstetisk. Billedet: På billedet ses en 22L spand med låg stående på ude på gulvet. Spanden bruges til opsamling af glas. 2 L spand (IKEA) Billeder Kort beskrivelse 2 L spand fra IKEA: H: 23,5 cm B: 15,3cm L: 10 Designet til at sidde på kanten af enten 11L eller 22L spanden. Gode oplevelser Observationer i løbet af forsøget viser at forsøgsdeltagerne, der har anvendt 2L spanden har fundet den brugbar til de fraktioner, hvor der er mindre mængder, såsom metal eller batterier. Andre bruger 2L spanden til at opbevare de ting i, der ellers havde sin plads under håndvasken, såsom opvasketabs etc.

111 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 5 Omniutil Gode oplevelser Omniutil kan stå selvstændigt på gulvet hvor der er brug for den, eksempelvis ved et skrivebord til papir eller i køkkenet til pap eller plast. Den behøver ikke at optage skabsplads. Billeder Omniutil spanden har låg så den kan lukkes, hvilket er med til at reducere evt. lugt. En af forsøgsfamilierne brugte spanden som fodskammel, hvorved spanden ikke kun opfyldte sit formål som affaldsspand, men samtidig fik værdi som møbel. Billeder: Det øverste billede viser Omniutilspanden brugt som papirkurv ved skrivebordet i stuen. Det midterste billede viser tre omniutilspande brugt til forskellige fraktioner, placeret i viktualierummet ved køkkenet. Da der ikke var plads til flere spande under håndvasken i køkkenet. Det sidste billede viser omniutilspanden stående i køkkenet, hvor den blev brugt til pap, plast og papir, da der ikke var plads til denne store fraktion under håndvasken. Mindre gode oplevelser Æstetisk har forsøgsdeltagerne ytret at spanden i sig selv er pæn nok, men de har ikke været så glade for farverne. Dog kan Omniutil spanden fås i mange farver. Der hvor gulvplads er en udfordring har nogle forsøgsdeltagere syntes at Omniutil spanden fylder for meget.

112

113 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag H Beskrivelse af de deltagende husstand Boligtype Total Tabel 34 Oversigt over antal husstande og størrelser. Kvadratmeter [m²] Definition [Stor/lille] Voksne [antal] Børn [ikke blebørn op til 18år] Blebørn [antal] Etagebolig 1 56 Lille Etagebolig 1 56 Lille Etagebolig 1 58 Lille Etagebolig 1 84 Lille Etagebolig 1 84 Lille Etagebolig 1 88 Lille Etagebolig 1 88 Lille Etagebolig 1 90 Lille Total 8 Gennemsnit Etagebolig Stor Etagebolig Stor Etagebolig Stor Etagebolig Stor Total 4 Gennemsnit Etageboliger total Havebolig 106 Lille Havebolig 120 Lille Havebolig 120 Lille Total 3 Gennemsnit Havebolig 160 Stor Havebolig 160 Stor Havebolig 160 Stor Havebolig 170 Stor Havebolig 175 Stor Havebolig 187 Stor Havebolig 200 Stor Havebolig 210 Stor Havebolig 234 Stor Havebolig 250 Stor Total 10 Gennemsnit Haveboliger total 13 Gennemsnit

114

115 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag I Øget affaldssortering i private hjem Forfatter INUDGEYOU, Andreas Maaløe Jespersen,

116

117 INUDGEYOU Øget affaldssortering i private hjem Udarbejdet for Frederiksberg Kommune / marts 2015

118 Kildesortering: Holdninger og adfærd Flere undersøgelser dokumenterer, at danskerne generelt er positivt indstillede overfor affaldssortering i eget hjem. I en analyse fra Dare2 1 (2013) svarer 85 pct., at de gerne vil sortere, hvis blot de får muligheden, og 79pct. svarer, at de gerne vil sortere i flere fraktioner, hvis de ved, at det gavner miljø, økonomi og samfund. Men, de gode intentioner er ikke umiddelbart nok. Niveauet for kildesorteringen i Frederiksberg Kommune var i pct. for flasker og glas, 21 pct. for jern og metal og blot 11 pct. for hård plast. Den samlede genanvendelse var på 25 procent og målet er 50 procent i Den relativt lave sorteringsgrad understreger altså, at der er en kløft mellem holdning og handling (eng. value-action gap) Kløften mellem positive holdninger og uhensigtsmæssig adfærd er ikke kun et problem inden for affaldssortering. Danskerne har således overordentlig svært ved at leve sundt; reducere energiforbruget i hjemmet og undlade henkastet affald, selvom gentagne analyser og meningsmålinger viser, at vi generelt ønsker sundere liv, mindre co2 i atmosfæren og renere gader i byen. Spørgsmålet er, hvilken strategi og hvilke redskaber der mest effektivt kan sikre bedre affaldssortering i private hjem, der hvor affaldet opstår, og hvor fællesomkostningerne ved at sortere er lavest? Adfærd Det er let at forestille sig, at adfærd alene er resultatet af borgernes præferencer og intentioner. Hvis vi vil noget nok, så gør vi det også. Dette klassiske syn på adfærd matcher kampagnestrategier og offentlige tiltag, hvor adfærden forsøges ændret gennem oplysning, uddannelse. Eller via incitamentsregulering hvor den negative adfærd straffes og den positive belønnes. Forskning inden for kognitiv- og socialpsykologien tilbyder imidlertidig et mere nuanceret billede på vores adfærd og de bagvedliggende faktorer, der er med til at påvirke og forme denne. Her er motivation og viden kun delelementer i en større proces, som i sidste ende resulterer i en egentlig adfærd. Andre elementer er mindre bevidste. Det kan være sociale forestillinger om, hvad der udgør andres adfærd; hvor kompleks konteksten er; og de mentale modeller vi 1 Dansk Affaldsforening (2013): Danskernes holdninger og værdier til affald og sortering 2 Frederiksberg kommune: Affalds- og Ressourceplan

119 bruger, når vi skal navigere i en given situation. Psykologisk set er vi mere intuitive og mindre rationelle, og vi handler mere i vanebaserede mønstre end reflekterede standpunkter. Dette betyder samtidig, at vi ikke altid handler fornuftigt, og at der er en række af forudsigelige fejl, som vi begår fordi konteksten vi interagerer med, ikke nødvendigvis indbyder til den mest hensigtsmæssige adfærd. Nudge Siden 1970 erne har psykologer og adfærdsforskere arbejdet med at dokumentere, hvordan vores adfærd systematisk afviger fra de rationelle idealer og hvorfor. Men, at disse indsigter kan anvendes i udviklingen af bedre og mere effektive løsninger er et nyere fænomen. I 2008 udgav adfærdsøkonomen Richard Thaler og juraprofessor Cass Sunstein bogen Nudge - Improving decisions about health, wealth and happiness 3. Thaler og Sunstein demonstrerer i denne, hvordan nye løsninger kan bygge på indsigter fra psykologien, og dermed bidrage til arbejdet med problemstillinger indenfor fx sundhed, privatøkonomi eller klima. De døber denne nye type løsninger nudge (da: puf). Navnet nudge er valgt for at understrege, at denne type løsninger ikke tvinger os til at have en bestemt adfærd, men i stedet får os til at ændre adfærd ved at forme konteksten på en hensigtsmæssig måde. Nudges kan fungere på forskellige måder afhængigt af hvilket problem man forsøger at løse samt hvilke omgivelser det skal implementeres i. Ofte vil nudges fungere ved strategisk at fange vores opmærksomhed; ved at påvirke vores afkodning af den tilgængelige information; eller ved at forme omgivelserne således, at konsekvensen af vanetænkning og mere automatisk adfærd ændres i en positiv retning. Forskellen på et nudge og en traditionel løsning er altså, at nudges udvikles med et øje for de psykologiske fænomener, som kan underminere effekten af mere traditionelle adfærdsforandrende tiltag. 3 Richard Thaler & Cass Sunstein (2008): Nudge - Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness

120 Nudge - metode Flere forskere og praktikere har opstillet deciderede metoder for udviklingen af nye nudges. Disse metoder består typisk af behjælpelige akronymer, der opsummerer eller indrammer de forskellige redskaber, man som udvikler har til rådighed. De tre mest kendte er MINDSPACE 4, EAST 5 og NUDGES 6. MINDSPACE EAST NUDGES M essenger E say in centives I ncentives A ttractive U nderstand mapping N orms S ocial D efaults D efaults T imely G ive feedback S alience E xpect error P riming S tructure complex choices A ffect C ommitment E nvironment Problemet ved anvendelsen af disse metoder imidlertid, at de blot betoner forskellige adfærdsorienterede redskaber eller strategier, uden at skelne til den praktiske kontekst hvor problemet er opstået i. Dermed kan metoderne ikke vejlede en praktiker i, hvor, hvornår og hvordan disse skal anvendes, hvornår et redskab er bedre end et andet, og hvilke faldgrupper der potentielt kan opstå i arbejdet med psykologiske mekanismer. Dette er problematisk, fordi forskellige redskaber medfører forskellige typer af effekter. Den forskning der har afdækket de pågældende fænomener i metoderne, er typisk resultatet af kontrollerede eksperimenter og grundige overvejelser fra eksperter i adfærd. Når en psykologisk mekanisme løftes ud af den kontekst, kræver det derfor grundige overvejelser om den nye kontekst, hvori denne skal implementeres. Et eksempel er, at forskning i adfærd demonstrerer betydelige forskelle på, hvor kraftigt vi reagerer på information om andres adfærd. Dette er et af de centrale elementer i de tre 4 Institute for Governance (2010): MINDSPACE 5 Behavioural Insights Team (2014): EAST - Four Simple Ways to Apply Behavioural Insights 6 Richard Thaler & Cass Sunstein (2008): Nudge - Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness

121 ovennævnte metoders brug af begreberne norms og social. Hvor kraftigt vi reagerer på sociale redskaber afhænger af et komplekst sammenspil mellem, hvor usikre vi er på den korrekte adfærd i en given kontekst; om det er et privat eller kollektivt problem vi er konfronteret med; om vi føler os tæt på den gruppe, som den kommunikerede norm tilhører; osv 7. Hvis man blot bruger normer som redskab, uden at forstå de komplekse bagvedliggende mekanismer, risikerer man derfor - i værste fald - at øge den negative adfærd hos målgruppen frem for at reducere den. For at arbejde metodisk med nudge, kræver det ikke blot, at man anvender bestemte redskaber. Det kræver samtidig, at man analyserer den bagvedliggende sociale, mentale og fysiske kontekst, som adfærden udspiller sig i. Samtidig må en sådan analyse afklare, om den eksisterende adfærd er resultatet af vanetænkning eller aktive overvejelser; om den ønskede adfærd er kompleks eller simpel; og hvor målgruppens opmærksomhed er i den situation, hvor en adfærdsforandring er ønskelig. Kildesortering: adfærdsforandring Kildesortering i hjemmet er en proces der nødvendigvis må være integreret i borgernes hverdag, og som derfor skal etableres som en vane for at være effektivt over længere tid. Dette kræver, at sorteringen er simpel, let at forstå og intuitiv. Derfor skal motivationen for at sortere holdes oppe hos målgruppen, indtil sorteringen er etableret som en ren vane, hvor borgeren ikke længere behøver tænke over, hvad der skal sorteres og hvordan. For at opnå en effektiv og vedvarende forandring, vil det kræve at tre elementer er til stede. Simpelt og intuitivt design af selve sorteringsmekanismen, positive sociale normer og korrekte mentale modeller over kildesorteringen. Simpelt og intuitivt design Løsningerne bør være udformet, så de er lette at afkode, og på en måde så borgerne ikke er i tvivl om, hvilke fraktioner der sorteres i, og hvad der hører hjemme i den enkelte fraktion. Her gælder det om at bruge naturlige kategorier og et naturligt sprog. Naturlige kategorier kan være klart adskilte farver, størrelser eller form (eng: affordances) på de forskellige sorteringsløsninger. Et naturligt sprog skal matche borgerens hverdagssprog og undgå overdreven fagteknisk terminologi 8. 7 Pelle G. Hansen & Andreas M. Jespersen (2012): Skraldespanden set indefra, Psykologisk Set 8 Donald Norman (2013): Design of Everyday Things.

122 I den konkrete løsning betyder det, at man nøje må overveje om de oprindelige kildesorteringstermer (småt brandbart, etc.) bør suppleres eller omformes, så det bedre matcher de termer, som borgerne intuitivt anvender om forskellige typer affald. Løsningen bør desuden undgå (for) ensartede poser og spande til i sorteringsmekanismen i køkkenet. Dette vil øge risikoen for fejlsortering, hvilket virker demotiverende og i sidste ende kan underminere brugen af løsningen. Positive sociale normer Kildesortering i hverdagen er en typisk pro-social adfærd, som ikke gøres alene ud fra egeninteresse, men fordi man bekymrer sig om miljø, klima og samfundsøkonomi. Dette kan ses i kontrast til genanvendelse af flasker, hvor pantfunktionen udgør et personligt incitament til hensigtsmæssig adfærd. Pro social adfærd er betinget af, at man føler andre tager affald og genbrug alvorligt, og at man løfter i flok. Usikkerhed omkring andre medborgeres adfærd, kan således underminere motivationen til at fortsætte med at sortere, eller bidrage til at sorteringen i hverdagen sker overfladisk 9. Dette fænomen kaldes også social proof, fordi vi søger at koordinere vores adfærd ud fra antagelser om, hvad ligesindede gør i den samme situation - vi søger beviser for, at vores adfærd nytter og harmonerer med andre. Social proof er særlig relevant i situationer, hvor adfærden er pro-social, eller hvor folk er usikre på, hvad der er socialt ønskeligt eller acceptabelt. Social proof kan have en stærk og afgørende indflydelse på adfærd. I et eksperiment fra 1990 viste den italienske psykolog, Robert Cialdini, at netop social proof er en udslagsgivende faktor i forhold til hvordan vi behandler affald i det offentlige rum Christina Bicchieri: The Grammar of Society: The Nature and Dynamics of Social Norms R. Cialdini, Raymon R. Reno & Carl A. Kallgren (1990): A Focus Theory of Normative Conduct, Recycling the Concept of Norms to 10 Reduce Littering in Public Places. Journal of Personality and Social Psychology.

123 Cialdinis eksperimenter var simple. De bestod i, at forsøgsdeltagerne blev observeret i et område, som enten bar præg af, at folk respekterede reglerne og ikke kastede affald eller omvendt, bar præg af, at folk ikke respekterede reglerne og kastede affald. I et område hvor der allerede var affald (affalds norm) er vi langt mere tilbøjelige til selv at smide affald, end hvis der er rent og pænt (anti-affalds norm). Dette stiger yderligere, hvis vi ser en anden smide affald i nærheden af os (høj norm tydelighed). 0,6 Lav norm tydelighed Høj norm tydelighed 54% 0,45 Smed affald 0,3 32% 0,15 14% 6% Anti-affalds norm Affalds norm Cialdini har i flere efterfølgende studier vist, at social proof er udslagsgivende på tværs af domæner, og forskere, virksomheder samt offentlige organisationer har brugt konceptet til at skabe løsninger i alt fra reduktioner i alkoholindtaget blandt teenagere 11 til besparelser på energiforbruget i private hjem 12. Mentale modeller Mentale modeller er intuitive forstillinger om, hvordan ting og systemer fungerer. For eksempel ved de færreste hvordan en computer rent teknisk fungerer, men når et problem opstår, tvinges vi til at anvende vores simple mentale model over computere for på den måde at komme videre. 11 Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne-Stina Sørensen: Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet 12 Ideas42: Using Social Norms to Forster Energy Conservation

124 Mentale modeller kan være både korrekte og forkerte, alt afhængigt af hvor kompleks en situation de dækker over; hvor meget viden vi har om et givent område; og om vi har erfaring inden for det givne domæne. Er modellen rigtig, vil vi i de fleste tilfælde kunne handle korrekt i en given situation. Er den derimod forkerte, er der stor risiko for, at vi handler uhensigtsmæssigt 13. Figur 1: Mental model Mentale modeller fungerer som en forestilling om et systems funktioner, der efterfølgende ansporer os til en bestemt handling (punkt 1). Den efterfølgende handling skaber et resultat, der efterfølgende bruges som feedback, og fortæller os, i hvilken grad den mentale model harmonerer med den fysiske (punkt 2). Forskning i mentale modeller, affald og sortering har vist, at vi bruger ukorrekte mentale modeller, når vi skal forholde os til, om et stykke affald egner sig til genbrug. Kort sagt, så er vores mentale modeller formet omkring, hvor genbrugs-egnet et objekt ser ud. I et forsøg fra 2013 viste forskerne Remi Trudel og Jennifer Argo, at denne lille forskel kan producere en stor effekt. 13 Donald Norman (2013): Design of Everyday Things. 14 George P. Richardson, et. al (1994): Foundations of Mental Model Research.

125 De testede i hvor høj grad forsøgsdeltagerne smed papiraffald ud til genbrug eller til forbrænding, alt efter om papiret havde form som et helt ark, eller det var klippet ud i mindre stykker. 0,9 82% placerede papiret i genbrug 0,6 0,3 44% 46% Helt ark 8 stykker 16 stykker Trudel og Argo fandt lignende resultater omkring genbrug af dåser. 0,9 82% placerede dåser i genbrug 0,6 0,3 17% ikke-bøjede bøjede

126 Det vigtigste element i vores mentale sortering og genbrugs model er, om vi kan forestille os, at et objekt er egnet til genanvendelse. Da vi kun overfladisk forstår de tekniske processer i forarbejdningen af affald til genbrug, risikerer vi ofte at tage fejl, når vi intuitivt vurderer, om noget er genbrugsegnet eller ej. Mentale modeller over affald og genbrug er særligt problematiske, fordi vi kun sjældent har mulighed for at revidere disse. Når en computer ikke virker, og vores forsøg på at ordne den mislykkes, tvinger det os til at revidere den bagvedliggende model, men, noget lignende kan ikke ske med affald og genbrug, hvor vi kun sjældent får feedback på konsekvenserne af vores handlinger. Feedback Feedback spiller en afgørende rolle i overgangen fra intention til vane. Vi bruger feedback til korrigere uhensigtsmæssig adfærd (som nævnt i afsnittet om mentale modeller), og til at fastholde motivationen under en forandringsproces - vi skal kunne se, at det nytter. Feedback kan generelt opdeles i to kategorier - handlings (eng: action) og konsekvens feedback. Handlingsorienteret feedback anvendes til fange og fastholde vores opmærksomhed i situationer, hvor processen i sig selv ikke producerer sanselig feedback. Et godt eksempel på handlingsorienteret feedback er spænd sikkerhedsbæltet hyletonen, som de fleste moderne biler er udstyret med, eller de røde tændt lamper på en almindelig ovn. Konsekvens feedback fortæller os noget om konsekvenserne af vores handlinger. Det kan være, hvor meget co2 vi bruger på at holde vores hjem lyst og varmt, eller hvor mange kalorier vi sparer ved at følge en slankekur. Fælles for de to typer feedback er, at de er effektive i reguleringen af adfærd inden for domæner, hvor vi ikke modtager feedback på en naturlig facon. Det gør feedback interessant inden for områder som energi, sundhed og miljø, hvor der kan være stor tidslig afstand mellem en handling og konsekvensen af denne, og hvor problemer typisk er kollektive, selvom adfærden der fører til dem er individuel.

127 Der kan opstilles syv overvejelser, som en effektiv feedbackmodel bør forholde sig til Frekvens - effektiv feedback kommer regelmæssigt og ofte 2. Måleenhed - feedback skal komme i et meningsfuldt format for modtageren 3. Nøjagtighed - feedbackdesign skal forholde sig til, hvor specifikt en bestemt feedback bør være. Hvis man bliver for specifik (fx energiforbrug per rum i huset) kan feedback bliver uoverskuelig, bliver man omvendt for uspecifik, så mister feedback sin motiverende effekt. 4. Push/pull - skal feedback komme af sig selv (push), eller kun når brugeren ønsker det (pull). Begge dele har fordele og ulemper, men generelt anbefales det, at feedback skubbes ud til brugerne. 5. Visuelt design - feedback bør præsenteres simpelt og overskueligt 6. Anbefalinger - effektiv feedback bør indarbejde forslag til forbedringer i selve præsentationen. 7. Sammenligninger - god feedback bør tilbyde brugeren sammenligninger med andre brugere (peers). Socialt feedback er effektiv (jvf. afsnittet om social proof), men også med til at gøre feedbacken mere meningsfuld for brugeren. Forsøg med feedback viser, at der på energiområdet kan opnås vedvarende reduktioner i brugernes energiforbrug på ca pct., gennem veldesignet feedback 16. Affaldssortering og energiforbrug minder på nogle områder om hinanden, fordi selve forbruget er skjult. Vi kan ikke direkte se, hvordan vores affald behandles, ligesom vi ikke kan se den elektricitet, som vi forbruger. Dette gør feedback særlig relevant, som et redskab der må formodes at kunne øge sorteringsgraden hos borgerne. 15 John Froelich (2009) Promoting Energy Efficient Behaviors in the Home through Feedback: The Role of Human-Computer Interaction 16 IBID

128

129 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune 1 Bilag J Nudge I forsøg 2 blev udarbejdet 3 forskellige typer nudge: Nudge på affaldsbeholderne udendørs, I.1 Nudge i brev med feedback på forsøg 1, I.2 Nudge på sorteringsvejledningen til forsøg 2, se bilag B5 og B7

130 2 Fra køkken til genanvendelse - Forsøg i Frederiksberg Kommune J.1 Nudge på affaldsbeholder