Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Transkript

1 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003

2

3 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003

4

5 Indhold Side Resumé Indledning Formål og målgruppe Disposition Samlet tilfredshed Tilfredshed med principperne bag Ny Løn Tilfredshed med Ny Løn i praksis Tilfredshedsprofil Forklaring af medlemmernes tilfredshed med Ny Løn Medlemmernes principielle holdning til løn Holdning til kollektive og individuelle elementer Holdning til diverse lønfastsættelsesprincipper Information om Ny Løn Information Forståelse og kendskab Erfaring med Ny Løn Erfaring med Ny Løn Holdning til udmøntning af Ny Løn Håndtering af Ny Løn Overenskomst og politisk overbevisning Overenskomst med mere valgfrihed Politisk overbevisning Bilagsrapport Side Bilag 1: Metodenotat... 1 Bilag 2: Analysemetoder... 7 Bilag 3: Spørgeskema... 9 Bilag 4: Frekvensfordelinger... 17

6 6 Bundtekst, lige sider

7 Resumé I dette resumé præsenteres resultaterne af en undersøgelse, som Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har gennemført blandt deres medlemmer. Formålet med undersøgelsen er at afdække medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i perioden november 2002 til februar Der er i alt gennemført interview med et repræsentativt udsnit af medlemmer. Svarprocenten er 64, hvilket er meget tilfredsstillende. Medlemmernes tilfredshed med Ny Løn Undersøgelsen giver et klart billede af, at medlemmerne er mere utilfredse med Ny Løn, end de er tilfredse med systemet. Dette gælder både i forhold til tilfredsheden principperne bag Ny Løn, og i forhold til den måde, Ny Løn fungerer på i praksis. Kun 21% af FOAs medlemmer er således tilfredse med principperne bag Ny Løn, mens hele 44% er utilfredse, og endelig er der en stor midtergruppe på 34%, som hverken er tilfredse eller utilfredse med principperne. Ser vi på, hvor tilfredse medlemmerne er med den måde, Ny Løn fungerer på i praksis, er det også de utilfredse, der udgør den største gruppe; hele 49% af medlemmerne er således utilfredse med måden, Ny Løn i dag fungerer på, og kun 18% af medlemmerne er tilfredse. Dertil kommer igen en stor midtergruppe på 33% af medlemmerne, som hverken er tilfredse eller utilfredse. Medlemmernes principielle holdning til løn Vi har spurgt medlemmerne om deres holdning til kollektiv og individuel løn. Undersøgelsen viser, at et flertal af medlemmerne mener, at løn bør bestå af en god grundløn til alle med mulighed for mindre tillæg. Undersøgelsen giver endvidere et billede af, at medlemmerne i nogen grad er orienteret mod kollektivet; man vil gerne ligheden i løndannelsen, men kun til en vis grænse, idet den enkeltes indsats ikke er ligegyldig. FOAs medlemmer finder således, at den individuelle indsats bør belønnes, dog ikke på en sådan måde at selve løndannelsen bliver et rent individuelt anliggende. Vi har endvidere spurgt medlemmerne, hvad der bør være styrende for lønfastsættelse. Over halvdelen af medlemmerne mener, at løn bør fastsættes efter medarbejderens anciennitet samt efter deres funktioner på arbejdspladsen. Knap halvdelen mener endvidere, at løn bør fastsættes efter medarbejderens personlige egenskaber Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 1

8 og/eller kvalifikationer, og omkring en tredjedel af medlemmerne mener, at løn (også) bør fastsættes efter medarbejderens resultater. Information om Ny Løn Det er den generelle opfattelse blandt medlemmerne, at de ikke har fået tilstrækkelig information om Ny Løn. Mere end halvdelen af medlemmerne har således svaret, at de slet ikke eller kun i ringe grad har fået information om Ny Løn fra tillidsrepræsentanten på deres arbejdsplads, fra kolleger på arbejdspladsen eller fra ledelsen. Vurderingen af, i hvor høj grad man har fået information fra fagforbundet samt fra den lokale fagforening, er dog lidt mere positiv. Vi har endvidere spurgt medlemmerne om deres forståelse for og kendskab til Ny Løn. Svarene viser, at hele 75% af medlemmerne slet ikke eller kun i ringe grad mener, at Ny Løn er et gennemskueligt system. Ligeledes oplever to tredjedele af medlemmerne, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet godt nok informeret om, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn-midlerne på deres arbejdsplads. Omkring halvdelen af medlemmerne angiver endvidere, at de slet ikke eller kun i ringe grad har kendskab til, hvilke funktioner og/eller kvalifikationer, de kan opnå tillæg for. Og en tredjedel af medlemmerne siger, at de ikke forstår principperne bag Ny Løn. Erfaring med Ny Løn 95% af de medlemmer, som har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at Ny Lønmidlerne anvendes på deres arbejdsplads, og disse medlemmer har svaret, at der typisk gives tillæg for anciennitet, funktioner og/eller kvalifikationer. Det er derimod ikke særlig udbredt at give tillæg for medarbejdernes personlige egenskaber eller resultater. Konkret svarer 31% af medlemmerne, at de selv har fået et kvalifikationstillæg i forbindelse med deres sidste lønforhandling, mens 21% (også) har fået funktionstillæg. Det er dog samtidig interessant, at 12-13% af medlemmerne ikke ved, om de har fået et tillæg i forbindelse med deres sidste lønforhandling. Holdning til udmøntning af Ny Løn Vi har også spurgt medlemmerne om deres holdning til udmøntningen af Ny Løn, dvs. om det efter deres mening er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen. Svarene viser, at halvdelen af medlemmerne ikke mener, at det alt i alt er de rigtige kriterier, man giver medarbejderne tillæg for. Endvidere angiver over halvdelen af medlemmerne, at det efter deres opfattelse ikke er de rigtige personlige egenskaber og resultater, man 2 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

9 har valgt at give tillæg for. Der er dog lidt større enighed i, at det er de rigtige kvalifikationer og funktioner, man har valgt at give tillæg for, men enigheden er ikke stor. Medlemmerne har endvidere taget stilling til en række generelle udsagn omkring Ny Løn. Svarene på disse spørgsmål viser, at knap halvdelen af medlemmerne mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om. En stor del af medlemmerne mener endvidere, at der er risiko for splid og jalousi mellem kollegerne men samtidig viser resultaterne dog også, at knap en tredjedel af medlemmerne i høj eller meget høj grad mener, at de kolleger, der har fået tillæg i forbindelse med Ny Løn, har gjort sig fortjent til det. Det betyder dog ikke, at medlemmerne oplever systemet som gennemført retfærdigt og gennemskueligt. Mere end halvdelen af medlemmerne mener således slet ikke eller kun i ringe grad, at Ny Løn-tillæggene uddeles på en retfærdig eller gennemskuelig måde, og samme andel er uenig i, at Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem end det gamle lønsystem. Undersøgelsen viser også, at medlemmerne har svært ved at se de positive effekter af Ny Løn. Over halvdelen af medlemmerne er således uenige i, at Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på kvaliteten i opgaveløsningen, at der er kommet mere fokus på arbejdspladsens mål, eller at man med Ny Løn er blevet i stand til at styre og målrette arbejdsindsatsen på en hensigtsmæssig måde. Håndtering af Ny Løn Medlemmerne mener generelt ikke, at fagforeningen, tillidsrepræsentanten, ledelsen eller de selv har været godt nok klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn. To ud af tre medlemmer angiver således, at de slet ikke eller kun i ringe grad mener, at de selv har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn, og over halvdelen mener heller ikke, at tillidsrepræsentanten og ledelsen på deres arbejdsplads har være klædt ordentlig på. Vurderingen af fagforeningen er mere positiv; 22% af medlemmerne mener således, at fagforeningen i høj eller meget høj grad har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn, mens 42% har svaret, at det i nogen grad er tilfældet. Medlemmernes tilfredshedsprofil Med udgangspunkt i medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn og deres tilfredshed med Ny Løn i praksis, har vi i undersøgelsen tegnet en samlet tilfredshedsprofil af medlemmerne dvs. vi har inddelt medlemmerne i tre grupper:»tilfredse«,»indifferente«og»utilfredse«. Denne inddeling viser, at 20% af medlemmerne samlet set er tilfredse med Ny Løn, 49% er utilfredse, mens de resterede 31% af medlemmerne kan betegnes som indifferente. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 3

10 De mandlige medlemmer er generelt mere utilfredse med Ny Løn, end kvinderne er, og samtidig viser resultaterne, at jo ældre medlemmerne er, desto mere utilfredse er de generelt med Ny Løn. Tilsvarende viser undersøgelsen, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer. Medlemmer inden for teknik- og servicesektoren er generelt de mest utilfredse. Undersøgelsen viser også, at tillidsmændene og de ledende medlemmer generelt er mere tilfredse end de øvrige medlemmer. De utilfredse medlemmer går generelt ind for kollektiv lønforhandling, mens de tilfredse medlemmer går ind for individuel lønforhandling. Ligeledes er det påvist, at medlemmer, som synes, at løn bør være styret af anciennitet, generelt er negativt indstillet over for Ny Løn. Omvendt synes de tilfredse medlemmer i højere grad, at kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber bør være styrende for løndannelsen. Medlemmernes principielle holdninger løndannelse smitter således af på holdningen til Ny Løn. Tilsvarende viser resultaterne, at der også er en sammenhæng mellem information, og hvor tilfredse medlemmerne er. De tilfredse medlemmer er således den medlemsprofil, som føler, at de har fået mest information, mens de utilfredse medlemmer generelt føler sig mindst informeret. Sandsynligheden for, at man er tilfreds med Ny Løn, er ligeledes større, hvis man forstår principperne bag Ny Løn og har kendskab til, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn midlerne, og hvis man har indsigt i, hvilke funktioner og kvalifikationer der gives tillæg for på arbejdspladsen. Tilfredshedsprofilen viser også, at der er en sammenhæng mellem medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn og anvendelsen af Ny Løn-midlerne: Hvis man selv har opnået tillæg som konsekvens af Ny Løn, øges tilfredsheden. I forlængelse heraf viser undersøgelsen også, at de tilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning mener, at det er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og egenskaber der gives tillæg efter på deres arbejdspladser. Gruppen af utilfredse medlemmer udmærker sig ved, at de i højere grad end de øvrige medlemmer mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om, ligesom de i højere grad mener, at Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger. De tilfredse medlemmer, derimod, mener i højere grad end de utilfredse medlemmer, at Ny Løn uddeles på en retfærdig og gennemskuelig måde, og at systemet giver øget fokus på mål og kvalitet. 4 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

11 1. Indledning Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i perioden november 2002 til februar Formål og målgruppe Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at tilvejebringe viden om medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn, samt at afdække hvad der har betydning for medlemmernes tilfredshed (eller utilfredshed) med Ny Løn. Undersøgelsen giver blandt andet svar på følgende spørgsmål: Hvor tilfredse er medlemmerne med Ny Løn? Hvad er medlemmernes principielle holdning til Ny Løn? Hvilke erfaringer har medlemmerne med Ny Løn? Hvad har betydning for medlemmernes opfattelse af Ny Løn? Målgruppen for undersøgelsen er alle erhvervsaktive medlemmer af FOA, dvs. i alt medlemmer. 1 For at spørgeskemaundersøgelsens resultater kan tegne et nuanceret billede af medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn, er det naturligvis vigtigt at sikre en høj datakvalitet. Med henblik på at sikre en god og solid undersøgelse er der udvalgt en bruttostikprøve på medlemmer. Dataindsamlingen er foretaget som en postal spørgeskemaundersøgelse med mulighed for at udfylde spørgeskemaet via Internettet. Dataindsamlingen er gennemført i perioden den 12. december 2003 til den 21. januar 2003, hvor der er gennemført interview med et repræsentativt udsnit af medlemmer. Samlet set har vi opnået en svarprocent på 64, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende, og det vidner om medlemmernes generelle interesse for Ny Løn. Datamaterialet giver derfor et godt og solidt grundlag for at afdække medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn. 1 Kilde: Forbundet af Offentligt Ansatte. Medlemmer, som er uden for sektor indgår ikke i denne opgørelse. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 5

12 1.2. Disposition I de følgende kapitler uddrages en række centrale resultater fra undersøgelsen. I rapporten er der generelt testet for statistisk signifikans, og der er kun kommenteret på forskelle, som er signifikante. I kapitel 2 ser vi først på medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn. Vi belyser både medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn og tilfredsheden med den måde, som Ny Løn i praksis fungerer på. Vi tegner endvidere en tilfredshedsprofil af medlemmerne, og afslutningsvist ser vi på, hvad der har betydning for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn eller mangel på samme. I kapitel 3 går vi bag om den samlede tilfredshed og ser på medlemmernes generelle holdning til løn, herunder bl.a. på medlemmernes holdning til kollektiv og individuel løn samt deres holdning til lønfastsættelse. I kapitel 4 ser vi på, hvordan medlemmerne opfatter den information, de har fået om Ny Løn bl.a. fra deres fagforbund, deres lokale fagforening, fra tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen etc. Endvidere ser vi på medlemmernes forståelse af og kendskab til principperne bag Ny Løn. Herefter ser vi i kapitel 5 på medlemmernes erfaring med og holdning til udmøntningen af Ny Løn, herunder hvordan Ny Løn anvendes på medlemmernes arbejdspladser, samt om det efter medlemmernes opfattelse er de rigtige kriterier, medarbejderne gives tillæg for. I kapitel 6 ser vi afslutningsvist på mere politiske forhold, bl.a. om medlemmerne i fremtiden kunne tænke sig en overenskomst med mere valgfrihed, samt hvilket parti medlemmerne stemte på ved folketingsvalget i år Der er endvidere udarbejdet en særskilt bilagsrapport, som består af fire bilag. Bilag 1 indeholder en generel metodebeskrivelse, samt oplysninger om undersøgelsens repræsentativitet og datakvalitet. Bilag 2 beskriver de statistiske analyser, som er anvendt i rapporten. Endvidere er der i bilag 3 vedlagt det anvendte spørgeskema, og i bilag 4 findes frekvensfordelinger for samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. 6 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

13 2. Samlet tilfredshed I dette kapitel sætter vi fokus på medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn. I afsnit 2.1 ser vi først på medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn. Herefter ser vi i afsnit 2.2 på medlemmernes tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på medlemmernes arbejdspladser. I afsnit 2.3 opstiller vi en tilfredshedsprofil for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn, og afslutningsvist ser vi i afsnit 2.4 på, hvad der har betydning for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn eller mangel på samme Tilfredshed med principperne bag Ny Løn Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn. På samme tid giver undersøgelsen dog også et klart billede af, at der er flere utilfredse end tilfredse medlemmer. Som figur 2.1 viser, er der 21% af FOAs medlemmer, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med principperne bag Ny Løn, mens hele 44% er utilfredse eller meget utilfredse. Endelig er der også en stor midtergruppe på 34%, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med principperne bag Ny Løn. Figur 2.1 Hvor tilfreds er du, samlet set, med principperne bag Ny Løn? Meget tilfreds 2,3 Tilfreds 19,2 Hverken eller 34,2 Utilfreds 26,3 Meget utilfreds 18, Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer. Medlemmer, som har svaret ved ikke på spørgsmålet (14%), indgår ikke i figuren. En forholdsvis stor gruppe af FOAs medlemmer er altså utilfredse med principperne bag Ny Løn, men spørgsmålet er, hvor stor denne utilfredshed er, sammenlignet med danske lønmodtagere generelt. På dette punkt kan vi foretage en forsigtig sammen- Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 7

14 ligning med resultaterne fra det store, danske forskningsprojekt om Ny Løn, som blev offentliggjort i efteråret Forskningsprojektet viste, at 30% af de undersøgte medarbejdere grundlæggende var positivt indstillet over for Ny Løn, mens 38% var negativt indstillet dertil kom en stor gruppe, som svarede hverken eller (33%). 3 Sammenlignet med forskningsprojektet er FOAs medlemmer altså mere negativt indstillet over for Ny Løn. Dette kan dog tænkes at have en sammenhæng med, at Ny Løn er kommet længere i sin udmøntning, end det var, da forskningsprojektets undersøgelse blev gennemført i starten af Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af tilfredshedsspørgsmålet i figur 2.1, har vi beregnet et samlet tilfredshedsindeks på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til meget utilfreds, 25 svarer til utilfreds, 50 svarer til hverken eller, 75 svarer til tilfreds og 100 svarer til meget tilfreds. I tabel 2.1 er tilfredshedsindekset opdelt på en række forskellige baggrundsvariable. Tabellen viser endvidere hvorledes de medlemmer, som samlet set er»tilfredse eller meget tilfredse«,»hverken eller«og»utilfredse eller meget utilfredse«med principperne bag Ny Løn, fordeler sig på en række baggrundsvariable. Som tabel 2.1 viser, er de mandlige medlemmer generelt mere utilfredse med principperne bag Ny Løn, end kvinderne er. Hele 56% af mændene har således svaret, at de er utilfredse med principperne bag Ny Løn, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende udgør 43%. Samtidig er de helt unge medlemmer (under 30 år) generelt mere tilfredse end medlemmer på 50 år eller derover; 49% af medlemmerne på 50 år eller derover har således svaret, at de er utilfredse med principperne bag Ny Løn, mens den tilsvarende for de unges vedkommende udgør 28%. Ser vi på sammenhængen mellem køn og alder, viser resultaterne, at mændene i undersøgelsen i gennemsnit er lidt ældre end kvinderne. Men analyserne viser dog, at når der kontrolleres for alder, er mændene stadig mere utilfredse end kvinderne; 58% af de mænd, som er 50 år eller derover, er således utilfredse, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende kun er 48%. 2 Når sammenligningen er forsigtig, er det fordi spørgsmålene i FOAs medlemsundersøgelse ikke er formuleret på helt samme måde som i forskningsprojektet. I forskningsprojektet spørges der således: Hvad er din generelle holdning til Ny Løn, hvor svarmulighederne går fra meget positiv til meget negativ. Sammenligningen kan således ikke gennemføres stringent, men er blot en indikator for medlemmernes samlede tilfredshed, sammenlignet med deltagerne i forskningsprojektet (Løn mellem kollektiv og individ. Politik Forhandling Resultat. Dorthe Pedersen, Betina W. Rennison, Jørgen Steen Madsen og Flemming Ibsen, 2002). 3 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 245 (jf. fodnote 2). Vi har i sammenligningen udeladt ved ikke, dvs. at tallene er ændret i forhold til de tal, der præsenteres side 245 i forskningsprojektet. 8 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

15 Det fremgår endvidere af tabel 2.1, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med principperne bag Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer. Tabel 2.1 Tilfredshed med principperne bag Ny Løn opdelt på baggrundsoplysninger Antal Tilfredshedsindeks Usikkerhed (+/-)* Tilfreds eller meget tilfreds Køn Alder Hverken eller Sektor Utilfreds eller meget utilfreds Ans. Arbejdssted Total ,3 1,42 21% 34% 44% Kvinde ,2 1,49 22% 36% 43% Mand ,9 4,27 20% 25% 56% Under 30 år ,5 4,17 22% 50% 28% år ,2 2,95 23% 35% 42% år ,8 2,50 23% 32% 46% 50 år eller derover ,5 2,41 19% 32% 49% Køkken- og rengøringssektoren ,8 4,52 16% 33% 51% Pædagogisk sektor ,4 3,11 25% 42% 32% Social- og sundhedssektoren ,8 1,78 22% 32% 46% Teknik- og servicesektoren 95 34,7 5,37 16% 31% 52% Fastansat ,0 1,47 21% 34% 45% Ikke-fastansat 90 44,9 5,35 24% 43% 33% Københavns kommune ,1 4,17 14% 39% 47% Odense kommune 77 34,2 5,48 8% 42% 49% Århus kommune 83 34,9 5,89 18% 23% 59% Aalborg kommune 54 37,5 6,75 16% 30% 54% Øvrige kommuner ,0 1,68 24% 34% 42% Anm. Usikkerheden er beregnet som udsvinget i et 95% konfidensinterval for gennemsnittet (jf. bilag 2). Respondenter, som har svaret 'ved ikke', indgår ikke i tabellen. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse med principperne bag Ny Løn end øvrige medlemmer; andelen af tilfredse tillidsmænd er 35%, mens den tilsvarende andel for de øvrige medlemmer kun er 21%. Tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Disse resultater er i overensstemmelse med forskningsprojektet om Ny Løn, som også viste, at lederne og tillidsrepræsentanter var mere positivt indstillet over for Ny Løn, end medarbejderne var. 4 4 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 245 (jf. fodnote 2). Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 9

16 Betragter vi medlemmernes arbejdskommune, fremgår det ligeledes af tabel 2.1, at der er regionale forskelle i tilfredsheden med principperne bag Ny Løn. Endvidere er der en relativ stor andel af de medlemmer (51%), som arbejder på en amtslig arbejdsplads, som er utilfredse med principperne bag Ny Løn. Ser vi på, hvilke amter medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Ribe Amt og Vejle Amt (28%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (56%) og Århus Amt (50%) er utilfredse. Hvad faggrupperne angår, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (27%), plejehjemsassistenterne (26%) og ledende personale (36%) er tilfredse med principperne, mens en relativ stor andel af køkkenpersonalet (56%), portører (63%) og sygehjælpere (55%) er utilfredse med principperne bag Ny Løn Tilfredshed med Ny Løn i praksis Et er, hvor tilfredse eller utilfredse medlemmerne i udgangspunktet er med principperne bag Ny Løn. Noget andet er, hvordan Ny Løn fungerer i praksis, og dermed hvor tilfredse eller utilfredse medlemmerne ender med at være med lønsystemet. Når disse spørgsmål er vigtige, er det ikke mindst fordi den praktiske udmøntning sagtens kan tænke sig at spille både positivt og negativt ind på de mere principielle holdninger til Ny Løn, og det kan således være svært for det enkelte medlem at skille holdning og erfaring ad. For at undersøge sammenhængen mellem holdning og erfaring, har vi spurgt medlemmerne om deres tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på deres arbejdsplads. Resultaterne viser, at der også her er store forskelle i medlemmernes holdning. Igen må det konstateres, at den største gruppe af medlemmer udgøres af de utilfredse; hele 49% af medlemmerne er således utilfredse eller meget utilfredse med måden, Ny Løn i dag fungerer på, og kun 18% af medlemmerne er tilfredse eller meget tilfredse. Dertil kommer igen en stor mellemgruppe på 33% af medlemmerne, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med måden systemet fungerer på i dag. Resultaterne fremgår af figur Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

17 Figur 2.2 Hvor tilfreds er du, samlet set, med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på din arbejdsplads? Meget tilfreds 1,7 Tilfreds 16,8 Hverken eller 32,5 Utilfreds 28,7 Meget utilfreds 20, Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer. Medlemmer, som har svaret ved ikke på spørgsmålet (18%), indgår ikke i figuren. Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af tilfredshedsspørgsmålet i figur 2.2, har vi igen beregnet et samlet tilfredshedsindeks på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til meget utilfreds, 25 svarer til utilfreds, 50 svarer til hverken eller, 75 svarer til tilfreds og 100 svarer til meget tilfreds. I tabel 2.2 er tilfredshedsindekset dernæst opdelt på en række forskellige baggrundsvariable, og tabellen viser endvidere andelen af medlemmer, som samlet set er henholdsvis»tilfredse eller meget tilfredse«,»hverken eller«samt»utilfredse eller meget utilfredse«med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser i lighed med spørgsmålet om den principielle indstilling til Ny Løn at de mandlige medlemmer generelt er mere utilfredse end kvinderne. 59% af mændene har således svaret, at de er utilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende kun udgør 47%. Tabellen viser samtidig, at en forholdsvis stor andel af de helt unge medlemmer (under 30 år) hverken er tilfredse eller utilfredse (45%) med den måde, som Ny Løn fungerer på. Det fremgår endvidere af tabel 2.2, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, end medlemmer inden for teknik- og servicesektoren. Og betragter vi medlemmernes arbejdskommune, fremgår det ligeledes af tabellen, at der er regionale forskelle. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 11

18 Tabel 2.2 Tilfredshed med måden Ny Løn fungerer på opdelt på baggrundsoplysninger Antal Tilfredshedsindeks Køn Usikkerhed (+/-)* Tilfreds eller meget tilfreds Alder Sektor Hverken eller Ans. Arbejdssted Utilfreds eller meget utilfreds Total ,7 1,44 18% 33% 49% Kvinde ,7 1,53 19% 34% 47% Mand ,4 4,13 15% 26% 59% Under 30 år ,5 4,60 14% 45% 41% år ,1 2,94 18% 35% 47% år ,1 2,55 21% 30% 50% 50 år eller derover ,5 2,44 18% 31% 51% Køkken- og rengøringssektoren ,9 4,73 19% 31% 50% Pædagogisk sektor ,4 3,21 25% 40% 35% Social- og sundhedssektoren ,4 1,78 17% 31% 52% Teknik- og servicesektoren 92 30,2 5,44 12% 29% 59% Fastansat ,7 1,49 19% 32% 49% Ikke-fastansat 69 37,0 5,61 14% 40% 47% Københavns kommune ,2 4,38 12% 29% 58% Odense kommune 76 34,0 5,31 6% 43% 51% Århus kommune 78 32,6 5,52 11% 30% 59% Aalborg kommune 53 35,2 6,74 11% 40% 49% Øvrige kommuner ,6 1,72 22% 32% 46% Anm. Usikkerheden er beregnet som udsvinget i et 95% konfidensinterval for gennemsnittet (jf. bilag 2). Respondenter, som har svaret 'ved ikke', indgår ikke i tabellen. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse, med den måde Ny Løn fungerer på, end øvrige medlemmer; andelen af tilfredse tillidsmænd er 23%, mens den tilsvarende andel for de øvrige medlemmer er 18%. Tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Disse resultater er således meget lig dem, vi så på det principielle plan, og det vidner om, at den indsigt man har i systemet, og den berøring man haft med det ikke er ligegyldig for holdningen til og oplevelsen af Ny Løn. Samme resultat kan i øvrigt læses i forskningsprojektet om Ny Løn, som viste, at hvis man har været inddraget aktivt i forhandlingerne omkring Ny Løn, og hvis man var godt informeret om systemet, så var man også mere positivt indstillet over for systemet. 5 5 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 246 (jf. fodnote 2). 12 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

19 Resultaterne viser endvidere, at en relativ stor andel af de medlemmer (56%), som arbejder på en amtslig arbejdsplads, er utilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, på deres arbejdsplads. Ser vi på, hvilke amter, medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Københavns Amt (27%), Ribe Amt (26%), Vejle Amt (24%) og i Viborg Amt (23%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (57%), Storstrøms Amt (56%) og Københavns kommune (58%) er utilfredse. Hvad faggrupperne angår, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (28%), hjemmehjælperne (23%), plejehjemsassistenterne (24%), rengøring (24%) og ledende personale (25%) er tilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, mens en relativ stor andel af medlemmerne inden for følgende faggrupper er utilfredse: Køkken (54% er utilfredse) Plejehjemsassistenter (54% er utilfredse) Portører (67% er utilfredse) SOSU assistenter (55% er utilfredse) Sygehjælpere (55% er utilfredse) Gruppen af øvrige medlemmer (59% er utilfredse). Det skal i den forbindelse bemærkes, at plejehjemsassistenterne både er repræsenteret blandt de faggrupper, som i det foregående er fremhævet som utilfredse og blandt de grupper, som er fremhævet som tilfredse. Dette resultat skal sammenholdes med, at andelen af plejehjemsassistenter, der angiver at de hverken er tilfredse eller utilfredse, er forholdsvis lille (22%) Tilfredshedsprofil I de foregående afsnit har vi set på, hvor tilfredse medlemmerne er med principperne bag Ny Løn, samt hvor tilfredse de er med den måde, som Ny Løn fungerer på, på deres arbejdsplads. Når begge spørgsmål er vigtige, er det som tidligere nævnt fordi, at medlemmernes principielle holdning til Ny Løn ofte vil have en sammenhæng med medlemmernes opfattelse af, hvordan systemet fungerer i praksis. Konkret er det således sandsynligt, at de praktiske erfaringer, et medlem har gjort sig med Ny Løn, vil smitte positivt eller Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 13

20 negativt af på medlemmets principielle holdning til systemet, eller at medlemmet ikke vil kunne splitte de to dele ad. Af svarerne i denne undersøgelse fremgår det da netop også, at medlemmernes besvarelse af de to spørgsmål er tæt forbundet. Figur 2.3 viser således, at 84% af de medlemmer, som er tilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, ligeledes er tilfredse med principperne bag Ny Løn. Omvendt er 80% af de medlemmer, som er utilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, ligeledes utilfredse med principperne bag Ny Løn. Figur 2.3 Sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på og med principperne bag Ny Løn 24. Hvor tilfreds er du, samlet set, med principperne bag Ny Løn? Tilfreds eller meget tilfreds Hverken eller Utilfreds eller meget utilfreds Tilfreds eller meget tilfreds 84% 9% 8% 25. Hvor tilfreds er du, samlet set, med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på din arbejdsplads? Hverken eller 10% 77% 13% Utilfreds eller meget utilfreds 6% 14% 80% Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på både spørgsmål 24 og 25, og som ikke har svaret ved ikke på nogen af spørgsmålene. Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af disse to spørgsmål, er det muligt at inddele medlemmerne i tre grupper, som tegner medlemmernes samlede tilfredshedsprofil:»tilfredse«,»indifferente«og»utilfredse«. I figur 2.4 har vi vist, hvorledes medlemmernes besvarelse af de to spørgsmål danner udgangspunkt for tilfredshedsprofilen. Figur 2.4 Tilfredshedsprofil vedrørende Ny Løn Tilfredshed med den måde, Ny Løn fungerer på Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfredshed med principperne Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Indifferent Utilfreds Anm. De medlemmer, som kun har besvaret et af de to spørgsmål (eller har svaret ved ikke på det ene spørgsmål), er deres profil udelukkende baseret på besvarelsen af dette spørgsmål. 14 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

21 I figur 2.5 har vi vist medlemmernes tilfredshedsprofil, og det fremgår heraf, at kun 20% af medlemmerne samlet set er tilfredse med Ny Løn. 31% af medlemmerne kan betegnes som indifferente, mens de resterede 49% af medlemmerne samlet set er utilfredse med Ny Løn. Figur 2.5 Medlemmernes tilfredshedsprofil vedrørende Ny Løn Tilfreds 20% Utilf reds 49% Indifferent 31% Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. I tabel 2.3 har vi opgjort medlemmernes tilfredshedsprofil på en række forskellige baggrundsoplysninger dvs. at der er tale om samme analytiske øvelse som i de to forudgående afsnit, nu er det blot den samlede tilfredshedsprofil, der opdeles på baggrundsvariablene. Resultaterne ligner derfor naturligt nok de resultater, som vi har set i de foregående afsnit. Det fremgår af tabel 2.3, at de mandlige medlemmer generelt er mere utilfredse end kvinderne, samt at der er en sammenhæng mellem alder og tilfredshed; jo ældre medlemmerne er, desto mere utilfredse er de generelt med Ny Løn. Det fremgår endvidere af tabel 2.3, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer og medlemmer inden for teknik- og servicesektoren er generelt de mest utilfredse. Endvidere er andelen af indifferente medlemmer generelt større blandt de ikke-fastansatte end blandt de fastansatte. Og betragter vi medlemmernes arbejdskommune, er der ligeledes regionale forskelle. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse med Ny Løn end øvrige medlemmer, og tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Den indsigt og forhandlingsaktivitet, som man via tillidsmandsposten eller den ledende stilling får i Ny Løn systemet, smitter således øjensynligt positivt af på vurderingen af systemet. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 15

22 Ser vi på, hvilke amter medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Københavns Amt (26%), Ribe Amt (29%) og Vejle Amt (26%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (63%) og Københavns kommune (60%) er utilfredse. Tabel 2.3 Medlemmernes tilfredshedsprofil opdelt på baggrundsoplysninger Køn Tilfreds Indifferent Alder Utilfreds Sektor Ans. Antal Arbejdssted Anm. Total 20% 31% 49% Kvinde 21% 32% 48% Mand 17% 24% 59% 181 Under 30 år 20% 44% 35% år 21% 33% 46% år 22% 27% 50% år eller derover 18% 29% 53% 482 Køkken- og rengøringssektoren 18% 29% 53% 125 Pædagogisk sektor 27% 37% 36% 264 Social- og sundhedssektoren 19% 30% 51% 892 Teknik- og servicesektoren 15% 25% 59% 97 Fastansat 20% 29% 50% Ikke-fastansat 18% 45% 37% 96 Københavns kommune 13% 26% 60% 149 Odense kommune 8% 39% 53% 79 Århus kommune 14% 28% 59% 85 Aalborg kommune 13% 32% 55% 55 Øvrige kommuner 23% 31% 46% 992 Tabellen er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Ser vi på faggrupperne, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (31%) og ledende personale (33%) er tilfredse med Ny Løn, mens en relativ stor andel af portører (64%), sygehjælpere (57%) og LFS (dag og døgn), dagplejepædagog m.v., legepladsansatte (55%) er utilfredse med principperne bag Ny Løn Medlemmernes principielle holdning til løn Vi har spurgt medlemmerne om deres holdning til, hvorvidt løn bør være kollektivt eller individuelt fastsat. Det har vi gjort ud fra en hypotese om, at medlemmets holdning til kollektiv og individuel lønfastsættelse måske kunne have en afsmittende effekt på holdningen til Ny Løn. Eller med andre ord: hvis man er meget imod en individuelt fastsat løn, vil man med stor sandsynlighed også være negativt indstillet over for Ny Løn og omvendt. 16 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

23 For at undersøge denne hypotese, har vi i figur 2.6 sammenholdt de tre medlemsprofilers samlede holdning til Ny Løn med deres gennemsnitlige besvarelse af spørgsmålene vedrørende individuel og kollektiv løn. Gennemsnittene er beregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til slet ikke, 2 svarer til i ringe grad, 3 svarer til i nogen grad, 4 svarer til i høj grad og 5 svarer til i meget høj grad. Figur 2.6 Din holdning til kollektiv og individuel løn: I hvor høj grad mener du, at Tilfreds Indifferent Utilf reds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8.a...løn bør aftales kollektivt, så hele din faggruppe får det samme i løn? 2,8 3,2 3,7 xx 8.b...løn bør fastsættes individuelt, så der er mulighed for at belønne den enkelte medarbejder? 8.c...medarbejdere, der tilhører den samme faggruppe, bør få det samme i løn - uanset den enkeltes indsats? 2,3 2,6 2,7 3,1 3,1 3,7 8.d...man bør få løn efter den indsats, man yder - også selvom kolleger inden for samme faggruppe så får meget forskellig løn? 2,5 3,0 3,3 8.e...løn bør bestå af en god grundløn til alle - uden mulighed for tillæg? 1,8 2,0 2,4 8.f...løn bør bestå af en god grundløn til alle - med mulighed for mindre tillæg? 3,6 3,7 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Det fremgår af figuren, at de tre medlemsprofiler har en meget forskellig holdning til kollektiv og individuel løn. De utilfredse medlemmer går således generelt ind for kollektiv lønforhandling, mens de tilfredse medlemmer går ind for individuel lønforhandling de indifferente placerer sig mellem de tilfredse og de utilfredse medlemmer. Hypotesen om, at de medlemmer der går ind for individuel løndannelse, også er mere positivt indstillet over for Ny Løn, er således blevet påvist. Vi har også spurgt medlemmerne, hvilke forhold de mener bør være styrende for lønfastsættelsen. Nærmere bestemt har vi spurgt medlemmerne, om de mener, at anciennitet, kvalifikationer, resultater, funktioner eller personlige egenskaber bør være styrende for lønfastsættelsen og igen har vi sammenlignet de tre profilers holdning (jf. figur 2.7). Det fremgår af figur 2.7, at de utilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning går ind for, at løn bør fastsættes efter medarbejdernes anciennitet. Omvendt er de medlemmer, som tilhører den tilfredse medlemsprofil, generelt den profil, som i størst udstrækning går ind for, at løn bør fastsættes efter medarbejdernes Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 17

24 kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber. Også her placerer gruppen af indifferente medlemmer sig mellem gruppen af tilfredse medlemmer og gruppen af utilfredse medlemmer. Figur 2.7 Din holdning til lønfastsættelse: I hvor høj grad mener du, at løn bør fastsættes efter Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9.a...medarbejderens anciennitet? 3,5 3,7 3,9 xx 9.b...medarbejderens kvalifikationer? 3,6 3,3 3,1 9.c...medarbejderens funktioner på arbejdspladsen? 9.d...medarbejderens resultater? 2,8 3,9 3,7 3,4 3,5 3,2 9.e...medarbejderens personlige egenskaber? 3,3 3,1 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng med alder og holdningen til, om anciennitet bør være lønstyrende. Og resultaterne viser klart, at jo ældre medlemmerne er, desto mere tilbøjelige er de til at mene, at anciennitet bør være styrende for lønfastsættelsen. Eller med andre ord: De ældre medlemmer går ind for et anciennitetsbaseret lønsystem, hvilket kan være med til at forklare, at de mere imod Ny Løn end andre grupper Information om Ny Løn Det er den generelle opfattelse blandt medlemmerne, at de ikke har fået tilstrækkelig information om Ny Løn (jf. kapitel 4). Trods den generelle oplevelse af manglende information, er der dog også forskel på de tre medlemsprofiler. Det fremgår af figur 2.8, at de tilfredse medlemmer generelt er den medlemsprofil, som føler at de har fået mest information, mens de utilfredse medlemmer generelt føler sig mindst informeret men der er dog generelt tale om meget lave gennemsnit. Den tendens, der ses i forskellene er dog klar nok: Jo mere information, medlemmerne oplever at have modtaget, desto større er deres tilfredsheden med Ny Løn. 6 6 Jf. hvad det danske forskningsprojekt også viste (Løn mellem kollektiv og individ, side 246). 18 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

25 Figur 2.8 I hvor høj grad har du fået information om Ny Løn Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.a...fra dit fagforbund? 10.b...fra din lokale fagforening? xx 10.c...fra tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads? 10.d...fra ledelsen på din arbejdsplads? 10.e...fra kolleger på din arbejdsplads? 10.f...gennem TV, aviser eller andre medier? 3,3 2,9 2,7 3,2 2,8 2,6 2,8 2,3 2,2 2,5 2,0 1,8 2,6 2,2 2,2 2,4 2,3 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har endvidere spurgt medlemmerne, hvor tilfredse de er med den information, de har modtaget om Ny Løn, og også her er de tilfredse medlemmer generelt mere tilfredse, end de to øvrige medlemsprofiler (jf. figur 2.9). Figur 2.9 Hvor tilfreds er du med den information, du har modtaget om Ny Løn Tilfreds Indifferent Utilf reds Meget utilfreds Utilf reds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds 11.a...fra dit fagforbund? 2,6 3,0 3,6 xx 11.b...fra din lokale fagforening? 2,5 3,0 3,6 11.c...fra tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads? 2,3 2,8 3,4 11.d...fra ledelsen på din arbejdsplads? 2,1 2,6 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. En ting er, hvor tilfreds man er med den generelle information, man har modtaget, en anden ting er, hvor godt man synes, at man rent faktisk har forstået principperne bag Ny Løn, og har kendskab til, hvordan principperne vil blive udmøntet på egen arbejdsplads. Vi har derfor stillet medlemmerne en række spørgsmål, som vedrører deres forståelse af og kendskab til, hvordan Ny Løn vil blive udmøntet på deres arbejdsplads (jf. figur 2.10). Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 19

26 Figur 2.10 I hvor høj grad Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 12.a...forstår du principperne bag Ny Løn? 2,8 2,8 3,3 12.b...føler du dig godt nok informeret om, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn-midlerne på din arbejdsplads? 2,2 1,9 2,9 xx 12.c...har du kendskab til, hvilke funktioner, du kan opnå tillæg for på din arbejdsplads? 2,5 2,3 3,1 12.d...har du kendskab til, hvilke kvalifikationer, du kan opnå tillæg for på din arbejdsplads? 2,5 2,4 3,1 12.e...mener du, at Ny Løn er et gennemskueligt system? 1,5 1,9 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ikke relevant på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Det fremgår af figur 2.10, at sandsynligheden, for at man er tilfreds med Ny Løn, er større, hvis man forstår principperne bag Ny Løn, har kendskab til, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn midlerne, samt hvis man har indsigt i, hvilke funktioner og kvalifikationer der gives tillæg for på arbejdspladsen Erfaring med Ny Løn I undersøgelsen har vi også set på, hvilke erfaringer medlemmerne har gjort sig med Ny Løn, og hvordan disse erfaringer influerer på tilfredsheden. Resultaterne viser på dette punkt, at stort set alle de tilfredse medlemmer har svaret, at Ny Løn-midlerne anvendes på deres arbejdsplads (jf. tabel 2.4). Tabel 2.4 Anvendelse af Ny Løn-midlerne, kvalifikations- og funktionstillæg Ny Løn-midlerne Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Anvendes Anvendes ikke Antal Ja Nej Ved ikke Antal Ja Nej Ved ikke Antal Alle medlemmer 95% 5% % 57% 12% % 66% 13% Tilfreds 99% 1% % 42% 7% % 53% 12% 260 Indifferent 95% 5% % 56% 12% % 68% 12% 402 Utilfreds 96% 4% % 65% 9% % 71% 9% 640 Det fremgår endvidere af tabellen, at en relativ stor andel af de tilfredse medlemmer har fået kvalifikationstillæg (51%) og/eller funktionstillæg (35%) som resultat af Ny 20 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

27 Løn. Der er altså en sammenhæng mellem medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn og anvendelsen af Ny Løn midlerne samt om man selv har opnået tillæg som konsekvens af Ny Løn. Foruden at spørge medlemmerne, om de selv har fået tillæg, har vi også spurgt dem mere generelt til, hvad det er for typer af tillæg, der bliver givet på deres arbejdspladser (jf. figur 2.11). Og her går samme billede igen: De medlemmer, der er tilfredse, angiver i højere grad end de utilfredse, at der er givet tillæg efter forskellige kriterier på arbejdspladsen. Oplevelsen af, at Ny løn bliver brugt, influerer således på tilfredsheden, så betyder det mindre, om det er funktioner, kvalifikationer eller noget tredje, der gives tillæg efter. Figur 2.11 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad er Ny Løn på din arbejdsplads anvendt sådan, at der gives tillæg for Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 13.a...medarbejderens anciennitet? 2,6 3,2 3,0 xx 13.b...medarbejderens kvalifikationer? 13.c...medarbejderens funktioner på arbejdspladsen? 3,2 2,7 2,4 3,5 3,0 2,7 13.d...medarbejderens resultater? 1,8 2,2 2,8 13.e...medarbejderens personlige egenskaber? 1,8 2,2 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har også bedt medlemmerne svare på, om det efter deres mening er de rigtige kvalifikationer, funktioner osv., som der gives tillæg for på arbejdspladsen. Og ikke overraskende er de tilfredse medlemmers holdning til Ny Løns faktiske udmøntning langt mere positiv end de utilfredse og til dels de indifferente medlemmer. Det fremgår således af figur 2.12, at de tilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning mener, at det er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og egenskaber der gives tillæg efter altså at det samlet set er de rigtige kriterier, der gives tillæg for. De utilfredse medlemmer mener derimod i højere grad end de to Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 21

28 øvrige medlemsprofiler, at det kun er en lille del af medarbejderne, der har fået del i løntillæggene. Figur 2.12 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad er det efter din mening Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14.a...de rigtige kvalifikationer, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,3 2,9 3,4 14.b...de rigtige funktioner, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,4 2,9 3,4 xx 14.c...de rigtige resultater, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,0 2,5 2,9 14.d...de rigtige personlige egenskaber, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 1,9 2,4 2,9 14.e...alt i alt de rigtige kriterier, man giver medarbejderne tillæg efter? 1,9 2,6 3,2 14.f...kun en lille del af medarbejderne, der har fået del i løntillæggene? 2,9 3,1 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Endelig har vi bedt medlemmerne om at tage stilling til en række subjektive påstande om Ny Løn (jf. figur 2.13). Udsagnene er taget fra den generelle debat om Ny Løn, og skal give indblik i, hvorvidt synspunkterne deles af FOAs medlemmer, samt sætte flere ord på, hvilke tanker medlemmerne gør sig om Ny Løn. På disse subjektive spørgsmål viser undersøgelsen, at gruppen af utilfredse medlemmer i højere grad end de øvrige medlemmer mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om, samt at Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger. Omvendt er de tilfredse medlemmer generelt mere positive i forhold til udsagnene, fx synes de i højere grad end de utilfredse medlemmer, at Ny Løn uddeles på en retfærdig og gennemskuelig måde. De tilfredse medlemmer er også langt mere enige i, at Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem, samt at systemet giver øget fokus på mål og kvalitet (jf. figur 2.13). 22 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

29 Figur 2.13 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad mener du, at Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke 15.a...Ny Løn-tillæggene på din arbejdsplads uddeles på en retfærdig måde? 15.b...Ny Løn-tillæggene på din arbejdsplads uddeles på en gennemskuelig måde? 15.c...det er dem, der råber højest, der får mest? xx 15.d...der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om? 15.e...Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger? 15.f...de kolleger, der har fået tillæg i forbindelse med Ny Løn, har gjort sig fortjent til det? 15.g...Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på kvaliteten i opgaveløsningen? 15.h...Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem end det gamle lønsystem? 15.i...Ny Løn har gjort medarbejderne på arbejdspladsen mere bevidste om løn? 15.j...Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på arbejdspladsens mål? 15.k...Ny Løn er i stand til at styre og målrette arbejdsindsatsen på en hensigtsmæssig måde? 1,5 1,5 I ringe grad 1,8 1,7 1,8 1,9 2,3 2,2 2,4 2,2 2,2 2,2 2,4 2,4 2,4 I nogen grad 2,6 2,6 2,6 2,7 3,0 3,0 3,0 3,1 3,0 2,9 3,2 3,3 3,2 3,3 3,3 3,5 3,6 I høj grad 3,8 I meget høj grad Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. De tilfredse medlemmer adskiller sig endvidere fra de øvrige medlemmer ved i højere grad at mene, at såvel fagforeningen, tillidsrepræsentanten, ledelse og dem selv, har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn (jf. figur 2.14). Figur 2.14 I hvor høj grad synes du, at følgende har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn? Slet ikke Tilfreds Indifferent Utilfreds I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 16.a Din fagforening 2,4 3,0 3,4 xx 16.b Tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads 2,1 2,6 3,2 16.c Ledelsen på din arbejdsplads 2,0 2,5 3,1 16.d Dig selv 2,1 2,0 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ikke relevant anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 23