Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003"

Transkript

1 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003

2

3 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003

4

5 Indhold Side Resumé Indledning Formål og målgruppe Disposition Samlet tilfredshed Tilfredshed med principperne bag Ny Løn Tilfredshed med Ny Løn i praksis Tilfredshedsprofil Forklaring af medlemmernes tilfredshed med Ny Løn Medlemmernes principielle holdning til løn Holdning til kollektive og individuelle elementer Holdning til diverse lønfastsættelsesprincipper Information om Ny Løn Information Forståelse og kendskab Erfaring med Ny Løn Erfaring med Ny Løn Holdning til udmøntning af Ny Løn Håndtering af Ny Løn Overenskomst og politisk overbevisning Overenskomst med mere valgfrihed Politisk overbevisning Bilagsrapport Side Bilag 1: Metodenotat... 1 Bilag 2: Analysemetoder... 7 Bilag 3: Spørgeskema... 9 Bilag 4: Frekvensfordelinger... 17

6 6 Bundtekst, lige sider

7 Resumé I dette resumé præsenteres resultaterne af en undersøgelse, som Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har gennemført blandt deres medlemmer. Formålet med undersøgelsen er at afdække medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i perioden november 2002 til februar Der er i alt gennemført interview med et repræsentativt udsnit af medlemmer. Svarprocenten er 64, hvilket er meget tilfredsstillende. Medlemmernes tilfredshed med Ny Løn Undersøgelsen giver et klart billede af, at medlemmerne er mere utilfredse med Ny Løn, end de er tilfredse med systemet. Dette gælder både i forhold til tilfredsheden principperne bag Ny Løn, og i forhold til den måde, Ny Løn fungerer på i praksis. Kun 21% af FOAs medlemmer er således tilfredse med principperne bag Ny Løn, mens hele 44% er utilfredse, og endelig er der en stor midtergruppe på 34%, som hverken er tilfredse eller utilfredse med principperne. Ser vi på, hvor tilfredse medlemmerne er med den måde, Ny Løn fungerer på i praksis, er det også de utilfredse, der udgør den største gruppe; hele 49% af medlemmerne er således utilfredse med måden, Ny Løn i dag fungerer på, og kun 18% af medlemmerne er tilfredse. Dertil kommer igen en stor midtergruppe på 33% af medlemmerne, som hverken er tilfredse eller utilfredse. Medlemmernes principielle holdning til løn Vi har spurgt medlemmerne om deres holdning til kollektiv og individuel løn. Undersøgelsen viser, at et flertal af medlemmerne mener, at løn bør bestå af en god grundløn til alle med mulighed for mindre tillæg. Undersøgelsen giver endvidere et billede af, at medlemmerne i nogen grad er orienteret mod kollektivet; man vil gerne ligheden i løndannelsen, men kun til en vis grænse, idet den enkeltes indsats ikke er ligegyldig. FOAs medlemmer finder således, at den individuelle indsats bør belønnes, dog ikke på en sådan måde at selve løndannelsen bliver et rent individuelt anliggende. Vi har endvidere spurgt medlemmerne, hvad der bør være styrende for lønfastsættelse. Over halvdelen af medlemmerne mener, at løn bør fastsættes efter medarbejderens anciennitet samt efter deres funktioner på arbejdspladsen. Knap halvdelen mener endvidere, at løn bør fastsættes efter medarbejderens personlige egenskaber Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 1

8 og/eller kvalifikationer, og omkring en tredjedel af medlemmerne mener, at løn (også) bør fastsættes efter medarbejderens resultater. Information om Ny Løn Det er den generelle opfattelse blandt medlemmerne, at de ikke har fået tilstrækkelig information om Ny Løn. Mere end halvdelen af medlemmerne har således svaret, at de slet ikke eller kun i ringe grad har fået information om Ny Løn fra tillidsrepræsentanten på deres arbejdsplads, fra kolleger på arbejdspladsen eller fra ledelsen. Vurderingen af, i hvor høj grad man har fået information fra fagforbundet samt fra den lokale fagforening, er dog lidt mere positiv. Vi har endvidere spurgt medlemmerne om deres forståelse for og kendskab til Ny Løn. Svarene viser, at hele 75% af medlemmerne slet ikke eller kun i ringe grad mener, at Ny Løn er et gennemskueligt system. Ligeledes oplever to tredjedele af medlemmerne, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet godt nok informeret om, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn-midlerne på deres arbejdsplads. Omkring halvdelen af medlemmerne angiver endvidere, at de slet ikke eller kun i ringe grad har kendskab til, hvilke funktioner og/eller kvalifikationer, de kan opnå tillæg for. Og en tredjedel af medlemmerne siger, at de ikke forstår principperne bag Ny Løn. Erfaring med Ny Løn 95% af de medlemmer, som har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at Ny Lønmidlerne anvendes på deres arbejdsplads, og disse medlemmer har svaret, at der typisk gives tillæg for anciennitet, funktioner og/eller kvalifikationer. Det er derimod ikke særlig udbredt at give tillæg for medarbejdernes personlige egenskaber eller resultater. Konkret svarer 31% af medlemmerne, at de selv har fået et kvalifikationstillæg i forbindelse med deres sidste lønforhandling, mens 21% (også) har fået funktionstillæg. Det er dog samtidig interessant, at 12-13% af medlemmerne ikke ved, om de har fået et tillæg i forbindelse med deres sidste lønforhandling. Holdning til udmøntning af Ny Løn Vi har også spurgt medlemmerne om deres holdning til udmøntningen af Ny Løn, dvs. om det efter deres mening er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen. Svarene viser, at halvdelen af medlemmerne ikke mener, at det alt i alt er de rigtige kriterier, man giver medarbejderne tillæg for. Endvidere angiver over halvdelen af medlemmerne, at det efter deres opfattelse ikke er de rigtige personlige egenskaber og resultater, man 2 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

9 har valgt at give tillæg for. Der er dog lidt større enighed i, at det er de rigtige kvalifikationer og funktioner, man har valgt at give tillæg for, men enigheden er ikke stor. Medlemmerne har endvidere taget stilling til en række generelle udsagn omkring Ny Løn. Svarene på disse spørgsmål viser, at knap halvdelen af medlemmerne mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om. En stor del af medlemmerne mener endvidere, at der er risiko for splid og jalousi mellem kollegerne men samtidig viser resultaterne dog også, at knap en tredjedel af medlemmerne i høj eller meget høj grad mener, at de kolleger, der har fået tillæg i forbindelse med Ny Løn, har gjort sig fortjent til det. Det betyder dog ikke, at medlemmerne oplever systemet som gennemført retfærdigt og gennemskueligt. Mere end halvdelen af medlemmerne mener således slet ikke eller kun i ringe grad, at Ny Løn-tillæggene uddeles på en retfærdig eller gennemskuelig måde, og samme andel er uenig i, at Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem end det gamle lønsystem. Undersøgelsen viser også, at medlemmerne har svært ved at se de positive effekter af Ny Løn. Over halvdelen af medlemmerne er således uenige i, at Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på kvaliteten i opgaveløsningen, at der er kommet mere fokus på arbejdspladsens mål, eller at man med Ny Løn er blevet i stand til at styre og målrette arbejdsindsatsen på en hensigtsmæssig måde. Håndtering af Ny Løn Medlemmerne mener generelt ikke, at fagforeningen, tillidsrepræsentanten, ledelsen eller de selv har været godt nok klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn. To ud af tre medlemmer angiver således, at de slet ikke eller kun i ringe grad mener, at de selv har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn, og over halvdelen mener heller ikke, at tillidsrepræsentanten og ledelsen på deres arbejdsplads har være klædt ordentlig på. Vurderingen af fagforeningen er mere positiv; 22% af medlemmerne mener således, at fagforeningen i høj eller meget høj grad har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn, mens 42% har svaret, at det i nogen grad er tilfældet. Medlemmernes tilfredshedsprofil Med udgangspunkt i medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn og deres tilfredshed med Ny Løn i praksis, har vi i undersøgelsen tegnet en samlet tilfredshedsprofil af medlemmerne dvs. vi har inddelt medlemmerne i tre grupper:»tilfredse«,»indifferente«og»utilfredse«. Denne inddeling viser, at 20% af medlemmerne samlet set er tilfredse med Ny Løn, 49% er utilfredse, mens de resterede 31% af medlemmerne kan betegnes som indifferente. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 3

10 De mandlige medlemmer er generelt mere utilfredse med Ny Løn, end kvinderne er, og samtidig viser resultaterne, at jo ældre medlemmerne er, desto mere utilfredse er de generelt med Ny Løn. Tilsvarende viser undersøgelsen, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer. Medlemmer inden for teknik- og servicesektoren er generelt de mest utilfredse. Undersøgelsen viser også, at tillidsmændene og de ledende medlemmer generelt er mere tilfredse end de øvrige medlemmer. De utilfredse medlemmer går generelt ind for kollektiv lønforhandling, mens de tilfredse medlemmer går ind for individuel lønforhandling. Ligeledes er det påvist, at medlemmer, som synes, at løn bør være styret af anciennitet, generelt er negativt indstillet over for Ny Løn. Omvendt synes de tilfredse medlemmer i højere grad, at kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber bør være styrende for løndannelsen. Medlemmernes principielle holdninger løndannelse smitter således af på holdningen til Ny Løn. Tilsvarende viser resultaterne, at der også er en sammenhæng mellem information, og hvor tilfredse medlemmerne er. De tilfredse medlemmer er således den medlemsprofil, som føler, at de har fået mest information, mens de utilfredse medlemmer generelt føler sig mindst informeret. Sandsynligheden for, at man er tilfreds med Ny Løn, er ligeledes større, hvis man forstår principperne bag Ny Løn og har kendskab til, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn midlerne, og hvis man har indsigt i, hvilke funktioner og kvalifikationer der gives tillæg for på arbejdspladsen. Tilfredshedsprofilen viser også, at der er en sammenhæng mellem medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn og anvendelsen af Ny Løn-midlerne: Hvis man selv har opnået tillæg som konsekvens af Ny Løn, øges tilfredsheden. I forlængelse heraf viser undersøgelsen også, at de tilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning mener, at det er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og egenskaber der gives tillæg efter på deres arbejdspladser. Gruppen af utilfredse medlemmer udmærker sig ved, at de i højere grad end de øvrige medlemmer mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om, ligesom de i højere grad mener, at Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger. De tilfredse medlemmer, derimod, mener i højere grad end de utilfredse medlemmer, at Ny Løn uddeles på en retfærdig og gennemskuelig måde, og at systemet giver øget fokus på mål og kvalitet. 4 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

11 1. Indledning Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i perioden november 2002 til februar Formål og målgruppe Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at tilvejebringe viden om medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn, samt at afdække hvad der har betydning for medlemmernes tilfredshed (eller utilfredshed) med Ny Løn. Undersøgelsen giver blandt andet svar på følgende spørgsmål: Hvor tilfredse er medlemmerne med Ny Løn? Hvad er medlemmernes principielle holdning til Ny Løn? Hvilke erfaringer har medlemmerne med Ny Løn? Hvad har betydning for medlemmernes opfattelse af Ny Løn? Målgruppen for undersøgelsen er alle erhvervsaktive medlemmer af FOA, dvs. i alt medlemmer. 1 For at spørgeskemaundersøgelsens resultater kan tegne et nuanceret billede af medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn, er det naturligvis vigtigt at sikre en høj datakvalitet. Med henblik på at sikre en god og solid undersøgelse er der udvalgt en bruttostikprøve på medlemmer. Dataindsamlingen er foretaget som en postal spørgeskemaundersøgelse med mulighed for at udfylde spørgeskemaet via Internettet. Dataindsamlingen er gennemført i perioden den 12. december 2003 til den 21. januar 2003, hvor der er gennemført interview med et repræsentativt udsnit af medlemmer. Samlet set har vi opnået en svarprocent på 64, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende, og det vidner om medlemmernes generelle interesse for Ny Løn. Datamaterialet giver derfor et godt og solidt grundlag for at afdække medlemmernes holdning til og erfaring med Ny Løn. 1 Kilde: Forbundet af Offentligt Ansatte. Medlemmer, som er uden for sektor indgår ikke i denne opgørelse. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 5

12 1.2. Disposition I de følgende kapitler uddrages en række centrale resultater fra undersøgelsen. I rapporten er der generelt testet for statistisk signifikans, og der er kun kommenteret på forskelle, som er signifikante. I kapitel 2 ser vi først på medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn. Vi belyser både medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn og tilfredsheden med den måde, som Ny Løn i praksis fungerer på. Vi tegner endvidere en tilfredshedsprofil af medlemmerne, og afslutningsvist ser vi på, hvad der har betydning for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn eller mangel på samme. I kapitel 3 går vi bag om den samlede tilfredshed og ser på medlemmernes generelle holdning til løn, herunder bl.a. på medlemmernes holdning til kollektiv og individuel løn samt deres holdning til lønfastsættelse. I kapitel 4 ser vi på, hvordan medlemmerne opfatter den information, de har fået om Ny Løn bl.a. fra deres fagforbund, deres lokale fagforening, fra tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen etc. Endvidere ser vi på medlemmernes forståelse af og kendskab til principperne bag Ny Løn. Herefter ser vi i kapitel 5 på medlemmernes erfaring med og holdning til udmøntningen af Ny Løn, herunder hvordan Ny Løn anvendes på medlemmernes arbejdspladser, samt om det efter medlemmernes opfattelse er de rigtige kriterier, medarbejderne gives tillæg for. I kapitel 6 ser vi afslutningsvist på mere politiske forhold, bl.a. om medlemmerne i fremtiden kunne tænke sig en overenskomst med mere valgfrihed, samt hvilket parti medlemmerne stemte på ved folketingsvalget i år Der er endvidere udarbejdet en særskilt bilagsrapport, som består af fire bilag. Bilag 1 indeholder en generel metodebeskrivelse, samt oplysninger om undersøgelsens repræsentativitet og datakvalitet. Bilag 2 beskriver de statistiske analyser, som er anvendt i rapporten. Endvidere er der i bilag 3 vedlagt det anvendte spørgeskema, og i bilag 4 findes frekvensfordelinger for samtlige spørgsmål i spørgeskemaet. 6 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

13 2. Samlet tilfredshed I dette kapitel sætter vi fokus på medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn. I afsnit 2.1 ser vi først på medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn. Herefter ser vi i afsnit 2.2 på medlemmernes tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på medlemmernes arbejdspladser. I afsnit 2.3 opstiller vi en tilfredshedsprofil for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn, og afslutningsvist ser vi i afsnit 2.4 på, hvad der har betydning for medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn eller mangel på samme Tilfredshed med principperne bag Ny Løn Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på medlemmernes tilfredshed med principperne bag Ny Løn. På samme tid giver undersøgelsen dog også et klart billede af, at der er flere utilfredse end tilfredse medlemmer. Som figur 2.1 viser, er der 21% af FOAs medlemmer, som angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med principperne bag Ny Løn, mens hele 44% er utilfredse eller meget utilfredse. Endelig er der også en stor midtergruppe på 34%, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med principperne bag Ny Løn. Figur 2.1 Hvor tilfreds er du, samlet set, med principperne bag Ny Løn? Meget tilfreds 2,3 Tilfreds 19,2 Hverken eller 34,2 Utilfreds 26,3 Meget utilfreds 18, Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer. Medlemmer, som har svaret ved ikke på spørgsmålet (14%), indgår ikke i figuren. En forholdsvis stor gruppe af FOAs medlemmer er altså utilfredse med principperne bag Ny Løn, men spørgsmålet er, hvor stor denne utilfredshed er, sammenlignet med danske lønmodtagere generelt. På dette punkt kan vi foretage en forsigtig sammen- Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 7

14 ligning med resultaterne fra det store, danske forskningsprojekt om Ny Løn, som blev offentliggjort i efteråret Forskningsprojektet viste, at 30% af de undersøgte medarbejdere grundlæggende var positivt indstillet over for Ny Løn, mens 38% var negativt indstillet dertil kom en stor gruppe, som svarede hverken eller (33%). 3 Sammenlignet med forskningsprojektet er FOAs medlemmer altså mere negativt indstillet over for Ny Løn. Dette kan dog tænkes at have en sammenhæng med, at Ny Løn er kommet længere i sin udmøntning, end det var, da forskningsprojektets undersøgelse blev gennemført i starten af Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af tilfredshedsspørgsmålet i figur 2.1, har vi beregnet et samlet tilfredshedsindeks på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til meget utilfreds, 25 svarer til utilfreds, 50 svarer til hverken eller, 75 svarer til tilfreds og 100 svarer til meget tilfreds. I tabel 2.1 er tilfredshedsindekset opdelt på en række forskellige baggrundsvariable. Tabellen viser endvidere hvorledes de medlemmer, som samlet set er»tilfredse eller meget tilfredse«,»hverken eller«og»utilfredse eller meget utilfredse«med principperne bag Ny Løn, fordeler sig på en række baggrundsvariable. Som tabel 2.1 viser, er de mandlige medlemmer generelt mere utilfredse med principperne bag Ny Løn, end kvinderne er. Hele 56% af mændene har således svaret, at de er utilfredse med principperne bag Ny Løn, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende udgør 43%. Samtidig er de helt unge medlemmer (under 30 år) generelt mere tilfredse end medlemmer på 50 år eller derover; 49% af medlemmerne på 50 år eller derover har således svaret, at de er utilfredse med principperne bag Ny Løn, mens den tilsvarende for de unges vedkommende udgør 28%. Ser vi på sammenhængen mellem køn og alder, viser resultaterne, at mændene i undersøgelsen i gennemsnit er lidt ældre end kvinderne. Men analyserne viser dog, at når der kontrolleres for alder, er mændene stadig mere utilfredse end kvinderne; 58% af de mænd, som er 50 år eller derover, er således utilfredse, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende kun er 48%. 2 Når sammenligningen er forsigtig, er det fordi spørgsmålene i FOAs medlemsundersøgelse ikke er formuleret på helt samme måde som i forskningsprojektet. I forskningsprojektet spørges der således: Hvad er din generelle holdning til Ny Løn, hvor svarmulighederne går fra meget positiv til meget negativ. Sammenligningen kan således ikke gennemføres stringent, men er blot en indikator for medlemmernes samlede tilfredshed, sammenlignet med deltagerne i forskningsprojektet (Løn mellem kollektiv og individ. Politik Forhandling Resultat. Dorthe Pedersen, Betina W. Rennison, Jørgen Steen Madsen og Flemming Ibsen, 2002). 3 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 245 (jf. fodnote 2). Vi har i sammenligningen udeladt ved ikke, dvs. at tallene er ændret i forhold til de tal, der præsenteres side 245 i forskningsprojektet. 8 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

15 Det fremgår endvidere af tabel 2.1, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med principperne bag Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer. Tabel 2.1 Tilfredshed med principperne bag Ny Løn opdelt på baggrundsoplysninger Antal Tilfredshedsindeks Usikkerhed (+/-)* Tilfreds eller meget tilfreds Køn Alder Hverken eller Sektor Utilfreds eller meget utilfreds Ans. Arbejdssted Total ,3 1,42 21% 34% 44% Kvinde ,2 1,49 22% 36% 43% Mand ,9 4,27 20% 25% 56% Under 30 år ,5 4,17 22% 50% 28% år ,2 2,95 23% 35% 42% år ,8 2,50 23% 32% 46% 50 år eller derover ,5 2,41 19% 32% 49% Køkken- og rengøringssektoren ,8 4,52 16% 33% 51% Pædagogisk sektor ,4 3,11 25% 42% 32% Social- og sundhedssektoren ,8 1,78 22% 32% 46% Teknik- og servicesektoren 95 34,7 5,37 16% 31% 52% Fastansat ,0 1,47 21% 34% 45% Ikke-fastansat 90 44,9 5,35 24% 43% 33% Københavns kommune ,1 4,17 14% 39% 47% Odense kommune 77 34,2 5,48 8% 42% 49% Århus kommune 83 34,9 5,89 18% 23% 59% Aalborg kommune 54 37,5 6,75 16% 30% 54% Øvrige kommuner ,0 1,68 24% 34% 42% Anm. Usikkerheden er beregnet som udsvinget i et 95% konfidensinterval for gennemsnittet (jf. bilag 2). Respondenter, som har svaret 'ved ikke', indgår ikke i tabellen. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse med principperne bag Ny Løn end øvrige medlemmer; andelen af tilfredse tillidsmænd er 35%, mens den tilsvarende andel for de øvrige medlemmer kun er 21%. Tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Disse resultater er i overensstemmelse med forskningsprojektet om Ny Løn, som også viste, at lederne og tillidsrepræsentanter var mere positivt indstillet over for Ny Løn, end medarbejderne var. 4 4 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 245 (jf. fodnote 2). Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 9

16 Betragter vi medlemmernes arbejdskommune, fremgår det ligeledes af tabel 2.1, at der er regionale forskelle i tilfredsheden med principperne bag Ny Løn. Endvidere er der en relativ stor andel af de medlemmer (51%), som arbejder på en amtslig arbejdsplads, som er utilfredse med principperne bag Ny Løn. Ser vi på, hvilke amter medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Ribe Amt og Vejle Amt (28%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (56%) og Århus Amt (50%) er utilfredse. Hvad faggrupperne angår, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (27%), plejehjemsassistenterne (26%) og ledende personale (36%) er tilfredse med principperne, mens en relativ stor andel af køkkenpersonalet (56%), portører (63%) og sygehjælpere (55%) er utilfredse med principperne bag Ny Løn Tilfredshed med Ny Løn i praksis Et er, hvor tilfredse eller utilfredse medlemmerne i udgangspunktet er med principperne bag Ny Løn. Noget andet er, hvordan Ny Løn fungerer i praksis, og dermed hvor tilfredse eller utilfredse medlemmerne ender med at være med lønsystemet. Når disse spørgsmål er vigtige, er det ikke mindst fordi den praktiske udmøntning sagtens kan tænke sig at spille både positivt og negativt ind på de mere principielle holdninger til Ny Løn, og det kan således være svært for det enkelte medlem at skille holdning og erfaring ad. For at undersøge sammenhængen mellem holdning og erfaring, har vi spurgt medlemmerne om deres tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på deres arbejdsplads. Resultaterne viser, at der også her er store forskelle i medlemmernes holdning. Igen må det konstateres, at den største gruppe af medlemmer udgøres af de utilfredse; hele 49% af medlemmerne er således utilfredse eller meget utilfredse med måden, Ny Løn i dag fungerer på, og kun 18% af medlemmerne er tilfredse eller meget tilfredse. Dertil kommer igen en stor mellemgruppe på 33% af medlemmerne, som har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med måden systemet fungerer på i dag. Resultaterne fremgår af figur Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

17 Figur 2.2 Hvor tilfreds er du, samlet set, med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på din arbejdsplads? Meget tilfreds 1,7 Tilfreds 16,8 Hverken eller 32,5 Utilfreds 28,7 Meget utilfreds 20, Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer. Medlemmer, som har svaret ved ikke på spørgsmålet (18%), indgår ikke i figuren. Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af tilfredshedsspørgsmålet i figur 2.2, har vi igen beregnet et samlet tilfredshedsindeks på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til meget utilfreds, 25 svarer til utilfreds, 50 svarer til hverken eller, 75 svarer til tilfreds og 100 svarer til meget tilfreds. I tabel 2.2 er tilfredshedsindekset dernæst opdelt på en række forskellige baggrundsvariable, og tabellen viser endvidere andelen af medlemmer, som samlet set er henholdsvis»tilfredse eller meget tilfredse«,»hverken eller«samt»utilfredse eller meget utilfredse«med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser i lighed med spørgsmålet om den principielle indstilling til Ny Løn at de mandlige medlemmer generelt er mere utilfredse end kvinderne. 59% af mændene har således svaret, at de er utilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, mens den tilsvarende andel for kvindernes vedkommende kun udgør 47%. Tabellen viser samtidig, at en forholdsvis stor andel af de helt unge medlemmer (under 30 år) hverken er tilfredse eller utilfredse (45%) med den måde, som Ny Løn fungerer på. Det fremgår endvidere af tabel 2.2, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, end medlemmer inden for teknik- og servicesektoren. Og betragter vi medlemmernes arbejdskommune, fremgår det ligeledes af tabellen, at der er regionale forskelle. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 11

18 Tabel 2.2 Tilfredshed med måden Ny Løn fungerer på opdelt på baggrundsoplysninger Antal Tilfredshedsindeks Køn Usikkerhed (+/-)* Tilfreds eller meget tilfreds Alder Sektor Hverken eller Ans. Arbejdssted Utilfreds eller meget utilfreds Total ,7 1,44 18% 33% 49% Kvinde ,7 1,53 19% 34% 47% Mand ,4 4,13 15% 26% 59% Under 30 år ,5 4,60 14% 45% 41% år ,1 2,94 18% 35% 47% år ,1 2,55 21% 30% 50% 50 år eller derover ,5 2,44 18% 31% 51% Køkken- og rengøringssektoren ,9 4,73 19% 31% 50% Pædagogisk sektor ,4 3,21 25% 40% 35% Social- og sundhedssektoren ,4 1,78 17% 31% 52% Teknik- og servicesektoren 92 30,2 5,44 12% 29% 59% Fastansat ,7 1,49 19% 32% 49% Ikke-fastansat 69 37,0 5,61 14% 40% 47% Københavns kommune ,2 4,38 12% 29% 58% Odense kommune 76 34,0 5,31 6% 43% 51% Århus kommune 78 32,6 5,52 11% 30% 59% Aalborg kommune 53 35,2 6,74 11% 40% 49% Øvrige kommuner ,6 1,72 22% 32% 46% Anm. Usikkerheden er beregnet som udsvinget i et 95% konfidensinterval for gennemsnittet (jf. bilag 2). Respondenter, som har svaret 'ved ikke', indgår ikke i tabellen. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse, med den måde Ny Løn fungerer på, end øvrige medlemmer; andelen af tilfredse tillidsmænd er 23%, mens den tilsvarende andel for de øvrige medlemmer er 18%. Tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Disse resultater er således meget lig dem, vi så på det principielle plan, og det vidner om, at den indsigt man har i systemet, og den berøring man haft med det ikke er ligegyldig for holdningen til og oplevelsen af Ny Løn. Samme resultat kan i øvrigt læses i forskningsprojektet om Ny Løn, som viste, at hvis man har været inddraget aktivt i forhandlingerne omkring Ny Løn, og hvis man var godt informeret om systemet, så var man også mere positivt indstillet over for systemet. 5 5 Kilde: Løn mellem kollektiv og individ, side 246 (jf. fodnote 2). 12 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

19 Resultaterne viser endvidere, at en relativ stor andel af de medlemmer (56%), som arbejder på en amtslig arbejdsplads, er utilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, på deres arbejdsplads. Ser vi på, hvilke amter, medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Københavns Amt (27%), Ribe Amt (26%), Vejle Amt (24%) og i Viborg Amt (23%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (57%), Storstrøms Amt (56%) og Københavns kommune (58%) er utilfredse. Hvad faggrupperne angår, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (28%), hjemmehjælperne (23%), plejehjemsassistenterne (24%), rengøring (24%) og ledende personale (25%) er tilfredse med den måde, som Ny Løn fungerer på, mens en relativ stor andel af medlemmerne inden for følgende faggrupper er utilfredse: Køkken (54% er utilfredse) Plejehjemsassistenter (54% er utilfredse) Portører (67% er utilfredse) SOSU assistenter (55% er utilfredse) Sygehjælpere (55% er utilfredse) Gruppen af øvrige medlemmer (59% er utilfredse). Det skal i den forbindelse bemærkes, at plejehjemsassistenterne både er repræsenteret blandt de faggrupper, som i det foregående er fremhævet som utilfredse og blandt de grupper, som er fremhævet som tilfredse. Dette resultat skal sammenholdes med, at andelen af plejehjemsassistenter, der angiver at de hverken er tilfredse eller utilfredse, er forholdsvis lille (22%) Tilfredshedsprofil I de foregående afsnit har vi set på, hvor tilfredse medlemmerne er med principperne bag Ny Løn, samt hvor tilfredse de er med den måde, som Ny Løn fungerer på, på deres arbejdsplads. Når begge spørgsmål er vigtige, er det som tidligere nævnt fordi, at medlemmernes principielle holdning til Ny Løn ofte vil have en sammenhæng med medlemmernes opfattelse af, hvordan systemet fungerer i praksis. Konkret er det således sandsynligt, at de praktiske erfaringer, et medlem har gjort sig med Ny Løn, vil smitte positivt eller Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 13

20 negativt af på medlemmets principielle holdning til systemet, eller at medlemmet ikke vil kunne splitte de to dele ad. Af svarerne i denne undersøgelse fremgår det da netop også, at medlemmernes besvarelse af de to spørgsmål er tæt forbundet. Figur 2.3 viser således, at 84% af de medlemmer, som er tilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, ligeledes er tilfredse med principperne bag Ny Løn. Omvendt er 80% af de medlemmer, som er utilfredse med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, ligeledes utilfredse med principperne bag Ny Løn. Figur 2.3 Sammenhæng mellem medarbejdernes tilfredshed med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på og med principperne bag Ny Løn 24. Hvor tilfreds er du, samlet set, med principperne bag Ny Løn? Tilfreds eller meget tilfreds Hverken eller Utilfreds eller meget utilfreds Tilfreds eller meget tilfreds 84% 9% 8% 25. Hvor tilfreds er du, samlet set, med den måde, som Ny Løn i dag fungerer på, på din arbejdsplads? Hverken eller 10% 77% 13% Utilfreds eller meget utilfreds 6% 14% 80% Procent Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på både spørgsmål 24 og 25, og som ikke har svaret ved ikke på nogen af spørgsmålene. Med udgangspunkt i medlemmernes besvarelse af disse to spørgsmål, er det muligt at inddele medlemmerne i tre grupper, som tegner medlemmernes samlede tilfredshedsprofil:»tilfredse«,»indifferente«og»utilfredse«. I figur 2.4 har vi vist, hvorledes medlemmernes besvarelse af de to spørgsmål danner udgangspunkt for tilfredshedsprofilen. Figur 2.4 Tilfredshedsprofil vedrørende Ny Løn Tilfredshed med den måde, Ny Løn fungerer på Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfredshed med principperne Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Indifferent Utilfreds Anm. De medlemmer, som kun har besvaret et af de to spørgsmål (eller har svaret ved ikke på det ene spørgsmål), er deres profil udelukkende baseret på besvarelsen af dette spørgsmål. 14 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

21 I figur 2.5 har vi vist medlemmernes tilfredshedsprofil, og det fremgår heraf, at kun 20% af medlemmerne samlet set er tilfredse med Ny Løn. 31% af medlemmerne kan betegnes som indifferente, mens de resterede 49% af medlemmerne samlet set er utilfredse med Ny Løn. Figur 2.5 Medlemmernes tilfredshedsprofil vedrørende Ny Løn Tilfreds 20% Utilf reds 49% Indifferent 31% Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. I tabel 2.3 har vi opgjort medlemmernes tilfredshedsprofil på en række forskellige baggrundsoplysninger dvs. at der er tale om samme analytiske øvelse som i de to forudgående afsnit, nu er det blot den samlede tilfredshedsprofil, der opdeles på baggrundsvariablene. Resultaterne ligner derfor naturligt nok de resultater, som vi har set i de foregående afsnit. Det fremgår af tabel 2.3, at de mandlige medlemmer generelt er mere utilfredse end kvinderne, samt at der er en sammenhæng mellem alder og tilfredshed; jo ældre medlemmerne er, desto mere utilfredse er de generelt med Ny Løn. Det fremgår endvidere af tabel 2.3, at medlemmer, som arbejder inden for den pædagogiske sektor, generelt er mere tilfredse med Ny Løn, end medlemmer inden for de øvrige sektorer og medlemmer inden for teknik- og servicesektoren er generelt de mest utilfredse. Endvidere er andelen af indifferente medlemmer generelt større blandt de ikke-fastansatte end blandt de fastansatte. Og betragter vi medlemmernes arbejdskommune, er der ligeledes regionale forskelle. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at tillidsmændene generelt er mere tilfredse med Ny Løn end øvrige medlemmer, og tilsvarende er de ledende medlemmer generelt mere tilfredse end øvrige medlemmer. Den indsigt og forhandlingsaktivitet, som man via tillidsmandsposten eller den ledende stilling får i Ny Løn systemet, smitter således øjensynligt positivt af på vurderingen af systemet. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 15

22 Ser vi på, hvilke amter medlemmerne arbejder i, viser resultaterne, at en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Københavns Amt (26%), Ribe Amt (29%) og Vejle Amt (26%) er tilfredse, mens en relativ stor andel af de medlemmer, som er ansat i Roskilde Amt (63%) og Københavns kommune (60%) er utilfredse. Tabel 2.3 Medlemmernes tilfredshedsprofil opdelt på baggrundsoplysninger Køn Tilfreds Indifferent Alder Utilfreds Sektor Ans. Antal Arbejdssted Anm. Total 20% 31% 49% Kvinde 21% 32% 48% Mand 17% 24% 59% 181 Under 30 år 20% 44% 35% år 21% 33% 46% år 22% 27% 50% år eller derover 18% 29% 53% 482 Køkken- og rengøringssektoren 18% 29% 53% 125 Pædagogisk sektor 27% 37% 36% 264 Social- og sundhedssektoren 19% 30% 51% 892 Teknik- og servicesektoren 15% 25% 59% 97 Fastansat 20% 29% 50% Ikke-fastansat 18% 45% 37% 96 Københavns kommune 13% 26% 60% 149 Odense kommune 8% 39% 53% 79 Århus kommune 14% 28% 59% 85 Aalborg kommune 13% 32% 55% 55 Øvrige kommuner 23% 31% 46% 992 Tabellen er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Ser vi på faggrupperne, viser resultaterne, at en relativ stor andel af dagplejerne (31%) og ledende personale (33%) er tilfredse med Ny Løn, mens en relativ stor andel af portører (64%), sygehjælpere (57%) og LFS (dag og døgn), dagplejepædagog m.v., legepladsansatte (55%) er utilfredse med principperne bag Ny Løn Medlemmernes principielle holdning til løn Vi har spurgt medlemmerne om deres holdning til, hvorvidt løn bør være kollektivt eller individuelt fastsat. Det har vi gjort ud fra en hypotese om, at medlemmets holdning til kollektiv og individuel lønfastsættelse måske kunne have en afsmittende effekt på holdningen til Ny Løn. Eller med andre ord: hvis man er meget imod en individuelt fastsat løn, vil man med stor sandsynlighed også være negativt indstillet over for Ny Løn og omvendt. 16 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

23 For at undersøge denne hypotese, har vi i figur 2.6 sammenholdt de tre medlemsprofilers samlede holdning til Ny Løn med deres gennemsnitlige besvarelse af spørgsmålene vedrørende individuel og kollektiv løn. Gennemsnittene er beregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til slet ikke, 2 svarer til i ringe grad, 3 svarer til i nogen grad, 4 svarer til i høj grad og 5 svarer til i meget høj grad. Figur 2.6 Din holdning til kollektiv og individuel løn: I hvor høj grad mener du, at Tilfreds Indifferent Utilf reds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8.a...løn bør aftales kollektivt, så hele din faggruppe får det samme i løn? 2,8 3,2 3,7 xx 8.b...løn bør fastsættes individuelt, så der er mulighed for at belønne den enkelte medarbejder? 8.c...medarbejdere, der tilhører den samme faggruppe, bør få det samme i løn - uanset den enkeltes indsats? 2,3 2,6 2,7 3,1 3,1 3,7 8.d...man bør få løn efter den indsats, man yder - også selvom kolleger inden for samme faggruppe så får meget forskellig løn? 2,5 3,0 3,3 8.e...løn bør bestå af en god grundløn til alle - uden mulighed for tillæg? 1,8 2,0 2,4 8.f...løn bør bestå af en god grundløn til alle - med mulighed for mindre tillæg? 3,6 3,7 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Det fremgår af figuren, at de tre medlemsprofiler har en meget forskellig holdning til kollektiv og individuel løn. De utilfredse medlemmer går således generelt ind for kollektiv lønforhandling, mens de tilfredse medlemmer går ind for individuel lønforhandling de indifferente placerer sig mellem de tilfredse og de utilfredse medlemmer. Hypotesen om, at de medlemmer der går ind for individuel løndannelse, også er mere positivt indstillet over for Ny Løn, er således blevet påvist. Vi har også spurgt medlemmerne, hvilke forhold de mener bør være styrende for lønfastsættelsen. Nærmere bestemt har vi spurgt medlemmerne, om de mener, at anciennitet, kvalifikationer, resultater, funktioner eller personlige egenskaber bør være styrende for lønfastsættelsen og igen har vi sammenlignet de tre profilers holdning (jf. figur 2.7). Det fremgår af figur 2.7, at de utilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning går ind for, at løn bør fastsættes efter medarbejdernes anciennitet. Omvendt er de medlemmer, som tilhører den tilfredse medlemsprofil, generelt den profil, som i størst udstrækning går ind for, at løn bør fastsættes efter medarbejdernes Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 17

24 kvalifikationer, funktioner, resultater og personlige egenskaber. Også her placerer gruppen af indifferente medlemmer sig mellem gruppen af tilfredse medlemmer og gruppen af utilfredse medlemmer. Figur 2.7 Din holdning til lønfastsættelse: I hvor høj grad mener du, at løn bør fastsættes efter Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9.a...medarbejderens anciennitet? 3,5 3,7 3,9 xx 9.b...medarbejderens kvalifikationer? 3,6 3,3 3,1 9.c...medarbejderens funktioner på arbejdspladsen? 9.d...medarbejderens resultater? 2,8 3,9 3,7 3,4 3,5 3,2 9.e...medarbejderens personlige egenskaber? 3,3 3,1 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng med alder og holdningen til, om anciennitet bør være lønstyrende. Og resultaterne viser klart, at jo ældre medlemmerne er, desto mere tilbøjelige er de til at mene, at anciennitet bør være styrende for lønfastsættelsen. Eller med andre ord: De ældre medlemmer går ind for et anciennitetsbaseret lønsystem, hvilket kan være med til at forklare, at de mere imod Ny Løn end andre grupper Information om Ny Løn Det er den generelle opfattelse blandt medlemmerne, at de ikke har fået tilstrækkelig information om Ny Løn (jf. kapitel 4). Trods den generelle oplevelse af manglende information, er der dog også forskel på de tre medlemsprofiler. Det fremgår af figur 2.8, at de tilfredse medlemmer generelt er den medlemsprofil, som føler at de har fået mest information, mens de utilfredse medlemmer generelt føler sig mindst informeret men der er dog generelt tale om meget lave gennemsnit. Den tendens, der ses i forskellene er dog klar nok: Jo mere information, medlemmerne oplever at have modtaget, desto større er deres tilfredsheden med Ny Løn. 6 6 Jf. hvad det danske forskningsprojekt også viste (Løn mellem kollektiv og individ, side 246). 18 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

25 Figur 2.8 I hvor høj grad har du fået information om Ny Løn Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10.a...fra dit fagforbund? 10.b...fra din lokale fagforening? xx 10.c...fra tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads? 10.d...fra ledelsen på din arbejdsplads? 10.e...fra kolleger på din arbejdsplads? 10.f...gennem TV, aviser eller andre medier? 3,3 2,9 2,7 3,2 2,8 2,6 2,8 2,3 2,2 2,5 2,0 1,8 2,6 2,2 2,2 2,4 2,3 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har endvidere spurgt medlemmerne, hvor tilfredse de er med den information, de har modtaget om Ny Løn, og også her er de tilfredse medlemmer generelt mere tilfredse, end de to øvrige medlemsprofiler (jf. figur 2.9). Figur 2.9 Hvor tilfreds er du med den information, du har modtaget om Ny Løn Tilfreds Indifferent Utilf reds Meget utilfreds Utilf reds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds 11.a...fra dit fagforbund? 2,6 3,0 3,6 xx 11.b...fra din lokale fagforening? 2,5 3,0 3,6 11.c...fra tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads? 2,3 2,8 3,4 11.d...fra ledelsen på din arbejdsplads? 2,1 2,6 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. En ting er, hvor tilfreds man er med den generelle information, man har modtaget, en anden ting er, hvor godt man synes, at man rent faktisk har forstået principperne bag Ny Løn, og har kendskab til, hvordan principperne vil blive udmøntet på egen arbejdsplads. Vi har derfor stillet medlemmerne en række spørgsmål, som vedrører deres forståelse af og kendskab til, hvordan Ny Løn vil blive udmøntet på deres arbejdsplads (jf. figur 2.10). Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 19

26 Figur 2.10 I hvor høj grad Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 12.a...forstår du principperne bag Ny Løn? 2,8 2,8 3,3 12.b...føler du dig godt nok informeret om, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn-midlerne på din arbejdsplads? 2,2 1,9 2,9 xx 12.c...har du kendskab til, hvilke funktioner, du kan opnå tillæg for på din arbejdsplads? 2,5 2,3 3,1 12.d...har du kendskab til, hvilke kvalifikationer, du kan opnå tillæg for på din arbejdsplads? 2,5 2,4 3,1 12.e...mener du, at Ny Løn er et gennemskueligt system? 1,5 1,9 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ikke relevant på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Det fremgår af figur 2.10, at sandsynligheden, for at man er tilfreds med Ny Løn, er større, hvis man forstår principperne bag Ny Løn, har kendskab til, hvordan ledelsen har valgt at prioritere Ny Løn midlerne, samt hvis man har indsigt i, hvilke funktioner og kvalifikationer der gives tillæg for på arbejdspladsen Erfaring med Ny Løn I undersøgelsen har vi også set på, hvilke erfaringer medlemmerne har gjort sig med Ny Løn, og hvordan disse erfaringer influerer på tilfredsheden. Resultaterne viser på dette punkt, at stort set alle de tilfredse medlemmer har svaret, at Ny Løn-midlerne anvendes på deres arbejdsplads (jf. tabel 2.4). Tabel 2.4 Anvendelse af Ny Løn-midlerne, kvalifikations- og funktionstillæg Ny Løn-midlerne Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Anvendes Anvendes ikke Antal Ja Nej Ved ikke Antal Ja Nej Ved ikke Antal Alle medlemmer 95% 5% % 57% 12% % 66% 13% Tilfreds 99% 1% % 42% 7% % 53% 12% 260 Indifferent 95% 5% % 56% 12% % 68% 12% 402 Utilfreds 96% 4% % 65% 9% % 71% 9% 640 Det fremgår endvidere af tabellen, at en relativ stor andel af de tilfredse medlemmer har fået kvalifikationstillæg (51%) og/eller funktionstillæg (35%) som resultat af Ny 20 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

27 Løn. Der er altså en sammenhæng mellem medlemmernes samlede tilfredshed med Ny Løn og anvendelsen af Ny Løn midlerne samt om man selv har opnået tillæg som konsekvens af Ny Løn. Foruden at spørge medlemmerne, om de selv har fået tillæg, har vi også spurgt dem mere generelt til, hvad det er for typer af tillæg, der bliver givet på deres arbejdspladser (jf. figur 2.11). Og her går samme billede igen: De medlemmer, der er tilfredse, angiver i højere grad end de utilfredse, at der er givet tillæg efter forskellige kriterier på arbejdspladsen. Oplevelsen af, at Ny løn bliver brugt, influerer således på tilfredsheden, så betyder det mindre, om det er funktioner, kvalifikationer eller noget tredje, der gives tillæg efter. Figur 2.11 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad er Ny Løn på din arbejdsplads anvendt sådan, at der gives tillæg for Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 13.a...medarbejderens anciennitet? 2,6 3,2 3,0 xx 13.b...medarbejderens kvalifikationer? 13.c...medarbejderens funktioner på arbejdspladsen? 3,2 2,7 2,4 3,5 3,0 2,7 13.d...medarbejderens resultater? 1,8 2,2 2,8 13.e...medarbejderens personlige egenskaber? 1,8 2,2 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Vi har også bedt medlemmerne svare på, om det efter deres mening er de rigtige kvalifikationer, funktioner osv., som der gives tillæg for på arbejdspladsen. Og ikke overraskende er de tilfredse medlemmers holdning til Ny Løns faktiske udmøntning langt mere positiv end de utilfredse og til dels de indifferente medlemmer. Det fremgår således af figur 2.12, at de tilfredse medlemmer er den medlemsprofil, som i størst udstrækning mener, at det er de rigtige kvalifikationer, funktioner, resultater og egenskaber der gives tillæg efter altså at det samlet set er de rigtige kriterier, der gives tillæg for. De utilfredse medlemmer mener derimod i højere grad end de to Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 21

28 øvrige medlemsprofiler, at det kun er en lille del af medarbejderne, der har fået del i løntillæggene. Figur 2.12 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad er det efter din mening Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14.a...de rigtige kvalifikationer, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,3 2,9 3,4 14.b...de rigtige funktioner, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,4 2,9 3,4 xx 14.c...de rigtige resultater, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 2,0 2,5 2,9 14.d...de rigtige personlige egenskaber, man har valgt at give tillæg for på arbejdspladsen? 1,9 2,4 2,9 14.e...alt i alt de rigtige kriterier, man giver medarbejderne tillæg efter? 1,9 2,6 3,2 14.f...kun en lille del af medarbejderne, der har fået del i løntillæggene? 2,9 3,1 3, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Endelig har vi bedt medlemmerne om at tage stilling til en række subjektive påstande om Ny Løn (jf. figur 2.13). Udsagnene er taget fra den generelle debat om Ny Løn, og skal give indblik i, hvorvidt synspunkterne deles af FOAs medlemmer, samt sætte flere ord på, hvilke tanker medlemmerne gør sig om Ny Løn. På disse subjektive spørgsmål viser undersøgelsen, at gruppen af utilfredse medlemmer i højere grad end de øvrige medlemmer mener, at der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om, samt at Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger. Omvendt er de tilfredse medlemmer generelt mere positive i forhold til udsagnene, fx synes de i højere grad end de utilfredse medlemmer, at Ny Løn uddeles på en retfærdig og gennemskuelig måde. De tilfredse medlemmer er også langt mere enige i, at Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem, samt at systemet giver øget fokus på mål og kvalitet (jf. figur 2.13). 22 Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003)

29 Figur 2.13 Ny Løn på din arbejdsplads: I hvor høj grad mener du, at Tilfreds Indifferent Utilfreds Slet ikke 15.a...Ny Løn-tillæggene på din arbejdsplads uddeles på en retfærdig måde? 15.b...Ny Løn-tillæggene på din arbejdsplads uddeles på en gennemskuelig måde? 15.c...det er dem, der råber højest, der får mest? xx 15.d...der er så få midler til rådighed i Ny Løn, at det ikke er værd at bruge tid på at forhandle om? 15.e...Ny Løn skaber splid og jalousi mellem kolleger? 15.f...de kolleger, der har fået tillæg i forbindelse med Ny Løn, har gjort sig fortjent til det? 15.g...Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på kvaliteten i opgaveløsningen? 15.h...Ny Løn er et mere retfærdigt lønsystem end det gamle lønsystem? 15.i...Ny Løn har gjort medarbejderne på arbejdspladsen mere bevidste om løn? 15.j...Ny Løn har gjort, at der er kommet mere fokus på arbejdspladsens mål? 15.k...Ny Løn er i stand til at styre og målrette arbejdsindsatsen på en hensigtsmæssig måde? 1,5 1,5 I ringe grad 1,8 1,7 1,8 1,9 2,3 2,2 2,4 2,2 2,2 2,2 2,4 2,4 2,4 I nogen grad 2,6 2,6 2,6 2,7 3,0 3,0 3,0 3,1 3,0 2,9 3,2 3,3 3,2 3,3 3,3 3,5 3,6 I høj grad 3,8 I meget høj grad Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ny Løn-midlerne anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. De tilfredse medlemmer adskiller sig endvidere fra de øvrige medlemmer ved i højere grad at mene, at såvel fagforeningen, tillidsrepræsentanten, ledelse og dem selv, har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn (jf. figur 2.14). Figur 2.14 I hvor høj grad synes du, at følgende har været klædt på til at håndtere og forhandle Ny Løn? Slet ikke Tilfreds Indifferent Utilfreds I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 16.a Din fagforening 2,4 3,0 3,4 xx 16.b Tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads 2,1 2,6 3,2 16.c Ledelsen på din arbejdsplads 2,0 2,5 3,1 16.d Dig selv 2,1 2,0 2, Gennemsnit Anm. Figuren er baseret på besvarelserne fra medlemmer, som har svaret på mindst et af følgende spørgsmål: spørgsmål 24 og 25. Medlemmer, som har svaret ved ikke/ikke relevant anvendes ikke på min arbejdsplads på de enkelte spørgsmål, indgår ikke i figuren. Medlemsundersøgelse om Ny Løn (2003) 23

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn September 2004 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Medlemsundersøgelse om Ny Løn September 2004 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Kampagne og Analyse August 2009. Medlemspuls om lokalløn

Kampagne og Analyse August 2009. Medlemspuls om lokalløn Kampagne og Analyse August 2009 Medlemspuls om lokalløn Denne undersøgelse om lokalløn er lavet på baggrund af en rundspørge til medlemmer af FOAs medlemspanel. I alt 3.339 medlemmer modtog skemaet, og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene 4. juni 2015 Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene FOA har i maj 2015 spurgt en række medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter eller

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 121 Svarprocent: 53,30% Side 1 ud af 16 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Formål

1 Indledning. 1.1 Formål 1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg

Læs mere

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Læreroplevelser af elever og deres forældre Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Antal besvarelser: 317 Svarprocent: 80% FORÆLDRETILFREDSHED 2012 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN Lyngby-Taarbæk Kommune har i perioden november-december 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Procedurer for arbejde i glatføre

Procedurer for arbejde i glatføre 19. december 2017 Procedurer for arbejde i glatføre Kun 4 ud af 10 af FOAs medlemmer har en procedure på deres arbejdsplads for, hvad der skal ske, hvis føret bliver glat om vinteren. Dette gælder, selv

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation

Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation FOA Kampagne og Analyse 29.04.13 Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere