Årsrapport Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest

Transkript

1 Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest

2 Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest 2

3 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 4 Forord 5 Ledelsesberetning 6 Økonomiske omgivelser i 20 8 Forventninger til Risici samt risikostyring 13 Foreningsforhold 17 Ledelsen 17 Samfundsansvar 18 Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere 20 Påtegninger Ledelsespåtegning 21 Den uafhængige revisors erklæringer 22 Information om indhold i afdelingernes 24 beretning og regnskaber Sådan læses afdelingernes beretning og regnskaber 24 Anvendt regnskabspraksis 25 Beretning og årsregnskab 1. januar 31. december Afdeling Otium Pension Beretning 26 Resultatopgørelse, balance & noter 29 Afdeling Otium Pension Beretning 31 Resultatopgørelse, balance & noter 34 Afdeling Lån & Spar Mix - Pension Beretning 36 Resultatopgørelse, balance & noter 39 Fællesnote 41 Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Indholdsfortegnelse 3

4 Foreningsoplysninger Foreningen Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Falkoner Alle 53, Frederiksberg Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet: Stiftet: 22. marts 2001 Hjemsted: Frederiksberg Investerings- Invest Administration A/S forvaltningsselskab Falkoner Allé 53, Frederiksberg Revisor Telefon: Telefax: PricewaterhouseCoopers Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen Hellerup Depotselskab og Lån & Spar Bank A/S navnenoteringssted Højbro Plads 9-, Postboks København K Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Professor, lic.jur. Nis Jul Clausen (formand) Thorsgade Odense C Cand.polit. Bodil Rosenbeck (næstformand) Rødstensvej Hellerup Generalforsamling Telefon: Telefax: Ordinær generalforsamling afholdes den 10. april 2012, kl. 17:00, på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S Økonomidirektør Birgitte Tausen Malmøgade 12, 3. tv København Ø Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Foreningsoplysninger 4

5 Forord Foreningens bestyrelse har i dag godkendt årsrapporten for 20 i den form, hvori den vil blive forelagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 10. april har været et godt år for obligationsafdelingerne men et dårligt år for aktieafdelingerne. 20 var præget af lav økonomisk vækst og øget usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det har resulteret i svækkede aktiemarkeder og et fortsat historisk lavt renteniveau, endda aktuelt lavere end inflationen. 20 har også været et år med mange politiske brydninger indledende med folkelige oprør mod diktatoriske regimer til budgetopgør i USA og Europa, hvor især udfordringerne med statsgælden i flere europæiske lande udviklede sig til en krise. De politiske omskifteligheder krævede tilpasning og skabte usikkerhed, der trykkede aktiekurserne. Dybden og længden af den økonomiske afmatning, som vi har oplevet i de senere år, har ikke været forudset. Selvom der er begyndende tegn på en mulig ændring til det bedre i den økonomiske udvikling, er tegnene langt fra sikre. Forventningerne til 2012 er præget af de stadig uløste gældsproblemer i Europa. De finansielle markeder vil derfor formentlig atter i 2012 være præget af store udsving. I usikre tider, som dem vi lever i nu, er det vigtigt at sprede sine investeringer indenfor og mellem forskellige typer af finansielle aktiver, som obligationer og aktier. Lån & Spar MixInvest tilbyder afdelinger, der investerer i både obligations- og aktiebaserede afdelinger, som derfor automatisk giver en bred spredning. På bestyrelsens vegne Nis Jul Clausen (formand) Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Forord 5

6 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Ledelsesberetning Året i hovedoverskrifter Store rentefald til nye rekordlave niveauer gav høje afkast på danske obligationer. Store kursudsving på aktier og faldende kurser. I 20 klarede de amerikanske aktier sig bedst Statsgældskrisen i Sydeuropa førte til frygt for et sammenbrud i eurosamarbejdet og en ny finanskrise. Den Europæiske Centralbank hævede under hensyn til inflationsudviklingen renten to gange, men sænkede som en del af krisehjælpen renten igen to gange Væksten i verdensøkonomien tabte momentum. Emerging Markets bidrog stadig mest til det økonomiske vækstforløb. Europa bevægede sig mod recession, selv om der var økonomisk fremgang i Tyskland. USA fastholdt en positiv, men lav økonomisk vækst Foreningens samlede formue er i årets løb steget fra 552 mio. kr. til 567 mio.kr. Foreningens samlede formue steg i 20 til 567 mio.kr. mod 552 mio.kr. ultimo Det regnskabsmæssige resultat for alle afdelingerne blev under ét på -19 mio.kr. i 20 mod 55 mio.kr. i Resultatet blev opvejet af en nettotilgang fra nye og bestående investorer på knap 34 mio.kr. Afdeling - Otium 2012, der i 20 hovedsageligt var placeret i obligationsbeviser, fik et positivt resultat på 2,6 mio.kr. og et afkast på 2,3 % i 20. I afdeling Lån & Spar Mix - Pension, der har den største aktieandel af de tre afdelinger, blev afkastet -6,2 % og i afdeling Otium , der har den næststørste aktieandel, blev afkastet -0,7 %. I de to afdelinger kunne renteindtægter og kursstigninger på obligationsbeviserne således ikke opveje den negative udvikling i aktiebeviserne, der var præget af kursfald på de nationale og internationale aktiemarkeder. Ved indgangen til 20 var der forventninger om en moderat fremgang i den globale økonomi, der kunne skabe øget indtjening til virksomhederne og stigende aktiekurser, til gavn for afkastet i afdelingerne i Lån & Spar MixInvest. 20 blev imidlertid et godt år for obligationsafdelingerne og et Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 6

7 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere dårligt år for aktieafdelingerne. Den økonomiske vækst blev betydelig mere afdæmpet og præget af øget usikkerhed om den økonomiske udvikling fra uløste statsgældsproblemer. Aktiemarkederne blev svækkede, og renterne fortsatte ned mod nye historisk lave niveauer. Set over året som helhed faldt det danske aktieindeks med 20 %, og det globale aktieindeks med knap 3 % målt i danske kroner. Afkastene på de korte danske obligationer lå i niveauet 3,5 %. I det lys opnåede de aktietunge afdelinger ikke et tilfredsstillende afkast. Foreningens afdelinger er summarisk udloddende afdelinger, som i modsætning til almindeligt udloddende afdelinger, ikke er forpligtet til at foretage en kontant minimumsudlodning. Da afdelingerne i øvrigt er målrettet pensionsopsparing, forventes der kun sjældent at blive foretaget udlodning. Bestyrelsen indstiller, at der ikke foretages udlodninger i afdelingerne for 20. Afdelingernes resultat og afkast Resultat Afkast i 20 Afdeling (mio. kr.) (%) Afdeling Otium Pension 2,6 2,32 Afdeling Otium Pension -0,5-0,71 Afdeling Lån & Spar Mix - Pension -21,0-6,17 Bemærk: Afdelingerne er summarisk udloddende. Skat i afdelinger med summarisk udlodning Alle afdelinger i foreningen beskattes efter summarisk udlodning. Den summariske udlodning sker ved, at der beregnes udlodning efter lagerprincippet, hvilket medfører, at der sker løbende beskatning af renter og udbytter samt realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab med fradrag af omkostninger. Ved summarisk udlodning vil der normalt ikke ske kontant udlodning, men beskatning af investorerne vil alligevel blive foretaget. Summarisk udlodning vil for frie midler medføre, at investor likviditetsmæssigt vil blive belastet i modsætning til den almindelige udlodning, idet også en udlodning, der ikke udbetales kontant, beskattes. Afdelingen henvender sig derfor til pensionsopsparing. Afkast fra pensionsmidler beskattes uanset udlodningsformen med 15%, der trækkes i pensionsmidlerne og således ikke her og nu belaster investor likviditetsmæssigt. Investorerne vil fra depotbanken modtage oplysninger om beløb til beskatning fordelt på indkomstarter. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 7

8 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere De økonomiske omgivelser i blev et godt år for de investorer, der havde investeret i danske obligationer. Aktieinvestorerne havde derimod et hårdt år. I starten af året var udviklingen på finansmarkederne præget af en verdensøkonomi i vækst. Aktiemarkederne fortsatte i årets første måneder den positive udvikling fra Stigende inflation indtog efterhånden dagsordenen på finansmarkederne. Den Europæiske Centralbank signalerede, at perioden med meget lempelig pengepolitik var ved at ophøre og hævede derfor renten to gange i starten af året. I løbet af 2. kvartal skiftede fokus til udviklingen i statsgælden i en række sydeuropæiske lande. Bekymringer om grækernes vilje til at vedtage de fornødne reformer og besparelser blev til et spørgsmål om nedskrivning af den græske gæld, og senere om Grækenland ville forlade euro-samarbejdet. Politiske diskussioner og manglende enighed betød, at investorerne i 3. kvartal mistede tilliden til, at håndteringen af den græske gældskrise kunne afværge en ny omfattende finanskrise. Dermed blev udviklingen i den græske statsgæld til en global udfordring. Selv om virksomhederne globalt set levede op til forventningerne om en vækst i indtjeningen, så var 20 præget af store kurudsving og faldende aktiekurser. Frygten for en ny finanskrise og sammenbrud i eurosamarbejdet i kølvandet på statsgældskrisen førte til, at forbrugerne og virksomhederne holdt igen med forbrug og investeringer. Aktiekurserne dykkede brat, og investorerne søgte til de mere sikre obligationer, herunder de danske obligationer. Den Europæiske Centralbank gennemførte i efteråret, som en del af krisehjælpen, nye pengepolitiske lempelser. Den amerikanske centralbank fastholdt igennem 20 en mere pragmatisk pengepolitik og holdt af hensyn til vækstforløbet renterne uforandrede. Ved indgangen til 20 var det forventningen, at der ville komme en moderat fremgang i den globale økonomi og kun ringe sandsynlighed for en ny recession. Emerging markets-landene sås igen som drivkraften for fremgangen. For USA og Europas vedkommende var der forventninger om en vis økonomisk fremgang, hvor det i Europa især forventedes, at Tyskland ville skabe en positiv udvikling. Retningen for den økonomiske udvikling fulgte i store træk forventningerne til året, men med en betydelig mere ujævn rytme end formodet. 20 blev dermed ikke som håbet det år, hvor de økonomiske forhol overbevisende lagde an til en mere permanent positiv udvikling. I beskrivelsen af forventningerne blev det fremhævet, at det økonomiske vækstforløb i USA og Europa var behæftet med en større usikkerhed end tidligere år, blandt andet på grund af voksende underskud på de offentlige budgetter. Væksten i Tyskland, USA og emerging markets-landene blev lidt lavere end forventet, og inflationen steg mere end forventet i begyndelsen af året. I Nordafrika og i Mellemøsten var stigende priser på fødevarer medvirkende til en folkelig opstand, der havde en negativ indflydelse på udviklingen på finansmarkederne i begyndelsen af året. I en række emerging markets-lande gennemførte centralbankerne pengepolitiske stramninger for at afværge en overophedning, og i Europa begyndte Den Europæiske Centralbank en normalisering af renten i form af et par renteforhøjelser, men nedsatte efterfølgende renten i takt med øget tegn på afmatning i de europæiske økonomier. Forventningen ved indgangen til året om en vedvarende lempelig pengepolitik kom dermed til at holde stik, om end der var stramninger undervejs. De store begivenheder, der overraskede i 20, var udviklingen i statsgældskrisen i såvel USA som i Europa, der sammen med flere uforudsete naturkatastrofer og folkelige opstande, skabte en øget usikkerhed og økonomisk afmatning i 20. Den finansielle krise, der indtrådte i 2008, blev i 20 afløst af en statsgældskrise, som ikke er afsluttet. I begyndelsen af året var der tegn på, at det globale økonomiske opsving fortsatte med øget erhvervstillid og tiltagende jobskabelse. Især aktiemarkederne i USA og Tyskland fortsatte i årets første måneder den positive trend, som 2010 var endt med. Bekymring om stigende inflation overtog imidlertid gradvist dagsordenen på finansmarkederne, hvilket sammen med Den Europæiske Centralbanks signaler om, at perioden med meget lempelig pengepolitik snart ophørte, dæmpede udviklingen og brød en længere periode Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 8

9 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere med stigende kurser på aktiemarkederne. Det danske renteniveau var i begyndelsen af året i en stigende trend, der vendte i slutningen af første kvartal, hvor særligt kursen på de lange obligationsrenter atter steg. Det skete i konsekvens af stigende søgning mod danske obligationer på grund af øget uro på de finansielle markeder efter jordskælv i Japan og udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten. Uroen i Nordafrika og Mellemøsten, samt følgerne af det japanske jordskælv, betød fornyet usikkerhed ikke mindst om den fremtidige energiforsyning og efterspørgsel. Truslen om fornyet svækkelse af verdensøkonomien blev dermed atter vækket og forstærket hen imod slutningen af første halvår, hvor de økonomiske nøgletal viste begyndende svaghedstegn i en række lande. I USA skuffede de makroøkonomiske nøgletal med en vedvarende høj arbejdsløshed og faldende erhvervstillid, hvilket sammen med politisk uro i forbindelse med drøftelserne og vedtagelse af et loft for den amerikanske statsgæld, gav anledning til øget usikkerhed om det globale opsving. Det græske statsgældsproblem og ikke mindst mulighederne for at løse gældsproblemet tiltrak sig betydelig opmærksomhed, herunder hvor store finanspolitiske stramninger grækerne skulle gennemføre for at få hjælp. Risikoen for en græsk statsbankerot voksede, hvilket pressede den europæiske finansielle sektor, der måske ikke ville kunne absorbere de direkte eller indirekte tab, der ville være en følge af en bankerot. Tilbage i 2010 var der også fokus på den løbende refinansiering af Grækenlands store offentlige gæld, hvor den internationale valutafond, IMF, anbefalede omfattende reformer i det græske samfund. I 20 opstod der i perioder tvivl om grækernes vilje til at vedtage de fornødne reformer og besparelser i de offentlige udgifter. Da forhandlingerne herom skabte forventning om en nedskrivning af den græske statsgæld, førte det til en frygt for den europæiske banksektors soliditet. En stor del af Grækenlands statsgæld var finansieret af franske, italienske og tyske banker, hvis kapital skulle modstå en nedskrivning af statsgælden. Udover Grækenland indikerede en række andre sydeuropæiske landes store budgetunderskud, høje statsgæld og udbredte arbejdsløshed, at vækstbidraget fra denne del af Europa var - og kommer til at være - begrænset de kommende år. I den nordlige del af Europa, hvor specielt Tyskland fortsatte med at imponere med blandt andet en erhvervstillid på et, i historisk perspektiv, rekordhøjt niveau, var der tegn på økonomisk fremgang. Den politiske håndtering af statsgældskrisen blev gradvis en kamp for euroens overlevelse. I USA var der parallelt med statsgældskrisen i Europa en stigende politisk uenighed om håndteringen af den galopperende amerikanske statsgæld. De ændrede økonomiske og politiske omstændigheder førte i midten af 3. kvartal til, at investorerne mistede tilliden til, at politikerne havde evne og vilje til at skabe holdbare løsninger på de udfordringer, som en alt for høj og stadigt voksende offentlig gældssætning gav. EU s politikere holdt mange krisemøder, og først i slutningen af oktober stillede den tyske kansler og den franske præsident sig skulder ved skulder og proklamerede en vilje til at få løst udfordringerne. Mod slutningen af året var der en stigende tillid til, at der var politisk enighed om at arbejde for at redde eurosamarbejdet. Den Europæiske Centralbank bidrog med to rentenedsættelser, hvilket sammen med en række forholdsvis positive nøgletal for udviklingen i den amerikanske økonomi førte til en ny optimisme hos investorerne. Pengemarkedet Centralbankerne har i de senere år ført en meget lempelig pengepolitik for at stimulere det økonomiske vækstforløb. De officielle rentesatser har været holdt på et meget lavt niveau, og centralbankerne har foretaget kvantitative lempelser af pengepolitikken blandt andet ved at tilføre likviditet til samfundet gennem opkøb af obligationer. Danmarks Nationalbank indledte 20 med at følge Den Europæiske Centralbanks renteforhøjelser, der var begrundet i en fremgang i den økonomiske vækst og et opadgående pres på inflationen. Den Europæiske Centralbank påbegyndte en normalisering af Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 9

10 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere den meget lempelige pengepolitik og foretog renteforhøjelser i april og i juli, hvorved renten steg fra 1% til 1,5%. Renteforhøjelserne var med til at lægge et pres på de gældsplagede sydeuropæiske lande. I november og december blev renten under hensyn til udviklingen i gældskrisen igen nedsat til 1%. Danmarks Nationalbank fulgte rentebevægelserne op og ned, men udenlandsk efterspørgsel efter de danske statsobligationer førte til, at Danmarks Nationalbank i slutningen af året satte renten ned under det europæiske niveau. Den danske reporente steg fra 1,05% i starten af 20 til 1,55% efter renteforhøjelser i april og juli og faldt til et historisk lavt niveau på 0,70% efter rentenedsættelser i november og december. Sammen med faldende renter på de længere løbende obligationer, betød det et generelt lavere renteniveau og en fladere dansk rentekurve. Den amerikanske centralbank har igennem hele 20 ført en stimulerende pengepolitik. Nul-rentepolitikken er blevet fastholdt sammen med budskabet om, at der ikke ændres herpå før end i Samtidig har den amerikanske centralbank også foretaget kvantitative lempelser af pengepolitikken ved storstilede opkøb af obligationer, der har bidraget til det lave renteniveau. Obligationsmarkederne Forventningen til renteudviklingen i 20 var ved indgangen til året, at de helt korte obligationsrenter og pengemarkedsrenterne ville holde sig på et lavt niveau igennem det meste af 20. Først når mange af de midlertidige likviditetstiltag var rullet tilbage, de offentlige programmer for opkøb af obligationer var afsluttet, og inflation igen blev et tema, var det ventet, at centralbankerne ville begynde at overveje deciderede renteforhøjelser, som ville føre til stigende korte obligationsrenter. I starten af 20 lagde en stigende inflation et opadgående pres på de lange obligationsrenter. Den 10-årige rente steg fra 3,0% til 3,7% i april. Der var fremgang i de økonomiske nøgletal, men ingen klare indikationer på, at den økonomiske vækst var selvbærende. Men inflationsudviklingen og det absolut set lave renteniveau betød, at det var forventningen, at obligationsrenterne var på vej ind i en opadgående trend. Fokus på den høje statsgæld blev forstærket, da kreditvurderingsbureauerne i 20 sænkede kreditværdigheden på en række lande i takt med, at budget- og gældsproblemerne voksede sig større. Renteudviklingen i Europa blev efterhånden delt mere og mere over i to. En stor del af de sydeuropæiske lande med betydelige problemer fik stigende Kort om markederne i 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter faldt med 2,6 %. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 5,3 %. Emerging Markets Aktier, målt ved MSCI Emerging Freeindekset opgjort i danske kroner, faldt med 15,9 %. Det europæiske aktieindeks faldt set under ét med 8,3 % målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter faldt med 19,9 %. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (JP Morgan World Bondindeks) opgjort i danske kroner steg med 10,5 %. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 years) et afkast på godt 10 %. Valutamarkederne Den danske krone steg med 0,3 %. i forhold til EUR og faldt med 2,0 %. i forhold til USD. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 10

11 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere renter, mens den nordlige del af Europa, der blev anset som en mere sikker havn for investorerne, fik faldende renter. Udviklingen i de danske renter har atter i 20 ligget tæt op af udviklingen i Tyskland, dog med den undtagelse, at de lange danske renter i slutningen af året krøb under det tyske renteniveau. Ved udgangen af året var de 2- og 10-årige danske renter på hhv. 0,14% p.a. og 1,83% p.a. Risikoen for at alle Eurolandene, herunder Tyskland og Frankrig, var under evaluering med henblik på mulig nedgradering af deres kreditværdighed, var stærkt medvirkende til, at udenlandske investorer købte danske statsobligationer. Aktiemarkederne 20 begyndte med en vis optimisme om udviklingen i aktiekurserne, men endte med at blive et skuffende år på de fleste aktiemarkeder. Optimismen ved indgangen til året var baseret på en forventning om en moderat vækst i verdensøkonomien, og på det momentum virksomhederne havde i udviklingen i indtjeningen. Naturkatastrofer, heriblandt jordskælv i det nordøstlige Japan, førte til et tilbageslag på aktiemarkederne. Jordskælvet i Japan førte til lukningen af et atomkraftværk, hvilket gav usikkerhed om energiforsyningen og forsyningen fra underleverandører til blandt andet bilindustrien, der skabte midlertidige produktionsstop i virksomheder verden over. Hen over sommeren førte den græske statsgældskrise til en bekymring om, at en ny global finanskrise kunne være under opsejling. En række europæiske bankers kapitalgrundlag var således truet, hvis gældskrisen resulterede i en græsk statsbankerot. Med til den forøgede usikkerhed i markederne, der svækkede aktiekurserne, hørte også politiske diskussioner i USA om håndteringen af det amerikanske gældsloft. Den øgede usikkerhed førte til, at forbrugere og virksomheder holdt igen med forbrug og investeringer, hvilket svækkede den økonomiske udvikling og aktiekurserne. Det europæiske aktieindeks faldt med godt 8 % i 20, heriblandt det danske aktieindeks, der faldt med knap 20 %. Aktieindekset for de 500 største amerikanske virksomheder steg, målt i danske kroner, med godt 5 %, hvoraf udviklingen i USD tegner sig for 2 pct.point. Især de amerikanske virksomheder levede op til forventningerne med en skønnet fremgang i indtjeningen i 20 på 16 %. Europæiske virksomheder skabte en indtjeningsvækst på skønnet 7 %. De danske selskabers indtjening skønnes samlet set godt 12 % lavere i 20 end i 2010, hvilket var noget under forventningerne, og skyldtes primært lavere indtjening i selskaberne AP Møller Mærsk og Danske Bank. Ser man bort fra AP Møller Mærsk og bankerne, leverede de øvrige danske børsnoterede selskaber en fremgang i indtjeningen på godt 5 %. Virksomhedernes tilpasning af deres produktionsapparater i 2008 og 2009 har givet grundlag for, at den økonomiske fremgang og vækst i virksomhedernes omsætning fik en positiv effekt på indtjeningen i såvel 2010 som i 20. Værdiansættelsen af aktiemarkederne har igennem 20 indeholdt et højt risikotillæg som følge af den generelt øgede usikkerhed af såvel politisk som økonomisk karakter. Værdiansættelsen af de amerikanske aktier, der har klaret sig bedst i 20, ligger 15 % under de historiske niveauer, målt på prisen for en krones overskud (P/E), og europæiske aktier værdiansættes ved udgangen af 20 endnu lavere. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning

12 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Forventninger til 2012 Ved indgangen til 2012 er der en forsigtig optimisme, selv om statsgældskrisen ingenlunde er løst endnu. Men der arbejdes i EU på en ny finanspagt med strammere finanspolitiske spilleregler. EU har udvidet Den Europæiske Stabiliseringsfond (EFSF) til op imod mia. EUR og lagt planer for en rekapitalisering af den europæiske banksektor. Statsgældskrisen præger forventningsdannelsen for udviklingen i verdensøkonomien. Den høje statsgæld i Europa fører til besparelser på de offentlige budgetter, hvilket dæmper forbrug og investeringer. Europa er set under ét på vej igennem en mild recession, men der er økonomisk fremgang i Tyskland. Det samme er der i USA, som forventes at få en øget vækst i 2012 og dermed undgå en recession. I emerging marketslandene er penge- og finanspolitikken fokuseret mod at stimulere det indenlandske forbrug. Emerging markets-landene forventes også i 2012 at blive de væsentligste bidragsydere til væksten i verdensøkonomien. Samlet set ventes en moderat vækst i verdensøkonomien. Udviklingen på finansmarkederne følger på lang sigt den realøkonomiske udvikling. Renteudviklingen er i vid udstrækning påvirket af inflationsudviklingen og inflationsforventningerne. Danske statsobligationer kan i en periode fortsat blive betragtet som en mere sikker havn, hvorved perioden med negativ realrente kan fortsætte, men det er på sigt ikke en holdbar situation. Derfor må det forventes, at der i takt med, at der bliver løst op for statsgældskrisen i Europa, kommer et stigende renteniveau. Virksomhederne er operationelt set trimmet til lav vækst i økonomien. Indtjeningsforventningerne afspejler, at forventningerne til væksten i verdensøkonomien er på et lavt niveau, samt at der er risiko for en europæisk recession. Værdiansættelsen af aktiemarkederne er lav og indeholder et pænt risikotillæg. Den politiske håndtering af gældskrisen i Europa følges derfor tæt, og vokser troen på en løsning, vil det formentlig reducere risikotillægget på aktier med potentielt positiv kursudvikling til følge. Værdiansættelsen af de konjunkturfølsomme sektorer afspejler derudover ikke, at den økonomiske vækst kan overraske positivt. En bedre end ventet udvikling i de økonomiske nøgletal kan derfor gå hen og blive en positiv katalysator for aktiemarkederne. I 20 efterspurgte de udenlandske investorer danske statspapirer, der blev betragtet som mere sikre investeringer, hvilket udviklingen i kreditvurderingsbureauernes rating i begyndelsen af 2012 understøtter. Hvis det økonomiske billede ændrer sig, med en øget tiltro til væksten i de gældsplagede lande, kan der opstå en vending i kapitalbevægelserne, som kan skabe et salgspres på den danske krone, hvilket kan føre til renteforhøjelser og uro på det danske aktiemarked. Generelt er de væsentligste risikofaktorer for de finansielle markeder begivenheder, der kan skabe usikkerhed om vækstforløbet, herunder en kraftig og overraskende stigning i inflationen, politisk uro i Kina, en økonomisk opbremsning i emerging markets-landene, reduceret vækst i USA, en væsentlig forværring af den europæiske statsgældskrise og øget tillidskrise, nye geopolitiske spændinger samt kraftig stigning i prisen på råvarer, herunder olie. Forventningerne til fremtiden afspejler ledelsens aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 12

13 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Risici og risikostyring Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest tilbyder tre blandede afdelinger, der investerer i obligations- og aktiebaserede afdelinger i investeringsforeninger. De tre afdelingers generelle profil er vist i nedenstående skema. Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er her udtrykt ved et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko En afdelings placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. De forskellige grader af udsving og dermed placering på risikoskalaen er en konsekvens af størrelsen af de historiske kursudsving i afdelingernes indre værdi, den såkaldte årlige standardafvigelse målt over en historisk periode ud fra de månedlige indre værdier for afdelingerne. Kursudsvingene er primært et resultat af udviklingen i værdien af afdelingens portefølje af værdipapirer. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens afkast. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling, men de giver en indikation af, at nogle afdelinger har større kursudsving og dermed en større risiko end andre. Der er typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. Der er forskellige risikofaktorer, som påvirker porteføljernes investeringer. Nogle risici påvirker alene investeringerne i aktieafdelingerne, andre især investeringerne i obligationsafdelingerne, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af afdelinger. Netop fordi risikofaktorerne ikke er ens for alle afdelinger, og almindeligvis ikke skaber samme udsving i kursen på investeringsbeviser i forskellige typer af afdelinger, er det vigtigt, at man som investor opnår den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Sammensætningen af investeringsbeviser i de forskellige typer af afdelinger er en af de væsentligste risici at håndtere. Lån & Spar MixInvest tilbyder De 3 afdelingers generelle profil Afdeling Type Stiftet Investeringsområde Risikoindikator Otium 2012 Udloddende * ) 2003 Obligations- og aktieudstedende afdelinger 4 Otium 2016 Udloddende * ) 2003 Obligations og aktieudstedende afdelinger 4 Lån & Spar Mix Pension Udloddende * ) 2001 Obligations og aktieudstedende afdelinger 5 *) Med summarisk udlodningsopgørelse. Resultatet opgøres efter et skattemæssigt lagerprincip, og afdelingen udbetaler ikke kontant udbytte. Afdelingen henvender sig fortrinsvis til investorer, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 13

14 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere forskellige afdelinger med hver deres sammensætning af aktieafdelinger og obligationsafdelinger. Som investor er det vigtigt, at man har kendskab til fordelingen. Såfremt en anden fordeling er mere hensigtsmæssig i forhold til ens behov, kan investeringer i Lån & Spar MixInvest kombineres mellem de enkelte afdelinger samt med investering i andre investeringsbeviser eller aktiver. Ud over risici knyttet til valg af afdelinger er der følgende andre risici knyttet til at investere via en investeringsforening: Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen De enkelte risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Inden man beslutter sig for at investere i investeringsbeviser, er det vigtigt at få fastlagt sin personlige investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko man som investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen/opsparingen er. Er ønsket og behovet en meget stabil udvikling i sine Lån & Spar MixInvest beviser, bør man som udgangspunkt ikke investere i afdelingen med høj risiko (altså afdelinger, der er markeret med 6 eller 7 på risikoindikatoren). Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktietunge afdelinger for de fleste investorer kun sjældent velegnede. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer på de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning, afdelingernes rådgivningsaftaler og investeringsinstrukser, interne kontroller i administrationen samt afdelingens adgang til og faktiske anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af investeringsforeningsandele (investeringsbeviser). Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene, f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. De enkelte afdelingers mål med investeringerne er at opnå et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i samt rammer for risikospredning. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning, herunder afdelingens rammer for fordelingen mellem obligations- og aktieafdelinger. Foreningens bestyrelse har endvidere fastsat enkelte individuelle risikorammer for afdelinger, eksempelvis er der fastlagt grænser for omfanget af kontant indestående. For kontantindestående er der i lighed med andre indskydere knyttet en kreditrisiko for beløb ud over indskydergarantiordningen. I øvrigt investeres der alene i børsnoterede investeringsforeningsandele. Investeringsforeninger er underlagt en række krav til placeringer af deres investeringer, som typisk er suppleret med individuelle strategier. Risici knyttet til driften af foreningen Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og den daglige ledelses evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Den daglige drift varetages af investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S. For at undgå fejl i driften af foreningen har selskabet fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 14

15 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status på afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsinstitutforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området, hvor driften er baseret på et samarbejde med Lån & Spar Bank A/S, lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøver selskabet regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen i selskabet med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om de enkelte Lån & Spar MixInvest-afdelinger henvises til de gældende prospekter for de pågældende afdelinger. Disse kan downloades fra under produktinformationen om den enkelte afdeling. Generelle risikofaktorer Lån & Spar MixInvest investerer i afdelinger, der er optaget til handel på NAS- DAQ OMX, Copenhagen A/S, primært afdelinger i investeringsforeningerne Lån & Spar Invest og Gudme Raaschou. Alt efter type af afdeling kan følgende generelle risikofaktorer influere på afkastet fra investeringerne: Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, ligger der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Nogle udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Endelig giver investeringer i udlandet en valutaeksponering, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10 % i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier og obligationer. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Der er også om end i mindre grad en selskabsspecifik risiko ved realkreditobligationer, hvor en afdeling kan investere op til 25% i udstedelser fra et realkreditinstitut. Særlige risici ved obligationsafdelingerne: Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 15

16 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region, og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i Danmark og EU. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets- obligationer, kreditobligationer osv. er der en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav, og der ikke er nogen valutarisiko, når obligationerne udstedes i DKK. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne: Udsving på aktiemarkedet: Aktiemarkeder kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. I Lån & Spar MixInvests afdelinger med udenlandske aktier fokuseres primært på større virksomheder, de såkaldte Large Cap- eller Blue Chip-selskaber, hvor risikoen i relation til riskovillig kapital er begrænset. I Økonomi- og Indenrigsministeriets risikoklassifikation er foreningens afdelinger, i lighed med investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 16

17 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Foreningsforhold Ledelsen På generalforsamlingen den 13. april 20 blev Nis Jul Clausen genvalgt. Generalforsamlingen genvalgte endvidere Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, som ekstern revisor. Selskabet er med virkning fra den 1. juli 20 blevet sammenlagt med PricewaterhouseCoopers, der er det fortsættende fællesnavn. På generalforsamlingen havde bestyrelsen indstillet til en række ændringer i vedtægterne, der alle blev vedtaget og for en række af forslagene genfremsat på en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 18. maj 20, hvor forslagene blev endeligt vedtaget. Efter den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Nis Jul Clausen som formand og Bodil Rosenbeck som næstformand. Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder i 20. Bestyrelsesmedlemmernes alder, valgperiodes udløb samt tidspunkt for indtræden i bestyrelsen er vist i skemaet øverst til højre. Bestyrelsesmedlemmerne Lån & Spar MixInvest Bestyrelsens og direktionens andre hverv Professor, lic.jur. Nis Jul Clausen (formand) Ansættelsessted: Juridisk Institut, Syddansk Universitet Øvrige hverv: Formand for bestyrelsen i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Bestyrelsesmedlem i International Woodland Company Employee ApS, International Woodland Company A/S og International Woodland Company Holding A/S Cand.polit. Bodil Rosenbeck (næstformand) Øvrige hverv: Næstformand for bestyrelsen i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Økonomidirektør Birgitte Tausen Ansættelsessteder: Lærerstandens Brandforsikring G/S. Bauta Forsikring A/S, Runa Forsikring A/S, FDM Forsikring A/S samt Genforsikringsaktieselskabet Virke Øvrige hverv: Nuværende valgperiode Indtrådt i Alder udløber bestyrelsen Nis Jul Clausen (formand) Bodil Rosenbeck (næstformand) Birgitte Tausen Bestyrelsesmedlem i Danwood Invest I/S, Nærsikring A/S Arbejdsskadeforsikring, Danner samt Investeringsforeningen Lån & Spar Invest Direktionen Invest Administration A/S ved Preben Iversen, Adm. direktør Øvrige hverv: Preben Iversen er medlem af bestyrelsen i Investerings- ForeningsRådet samt FundCollect A/S Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 17

18 De økonomiske omgivelser i 20 Forventninger til 2012 Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Samfundsansvar Foreningens arbejde med samfundsansvar er særligt knyttet dels til de etiske retningslinjer, som bestyrelsen har besluttet i forhold til de investeringer, der foretages, dels til sektorens anbefalinger omkring Fund Governance. Etik Udgangspunktet for foreningens investeringer i aktier og aktierelaterede afdelinger er, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de selskaber, der investeres i, virker. Det indgår derfor som en integreret del af foreningens investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver aktierelateret investering. Lån & Spar MixInvest ønsker ikke, at der investeres i virksomheder, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. Lån & Spar MixInvest investerer ikke i aktier eller aktierelaterede afdelinger, der køber aktier i virksomheder i lande, som er genstand for handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. Hvis et selskab vurderes at overtræde retningslinjerne, vurderes selskabets egne informationer om baggrunden og hensigter. Afhængigt heraf sælges eller fastholdes investeringerne. Fund Governance Fund Governance er et sæt anbefalinger fra InvesteringsForeningsRådet angående investeringsforeningers ledelse, drift og markedsføring samt forhold mellem interessenterne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Når der er tale om anbefalinger og ikke regler, skyldes det, at særlige forhold kan gøre sig gældende for den enkelte forening. Det har derfor været et bærende princip for anbefalingerne, at det er frivilligt, om den enkelte forening vil følge anbefalingerne, men dog ud fra et følg-eller-forklar princip. Det vil sige, at hvis man ikke følger anbefalingen, skal man redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Foreningens bestyrelse har gennemgået anbefalingerne og konstateret, at man lever op til dem. Det er foreningens indtryk, at man med de nævnte tiltag lever op til de krav om samfundsansvar, der i dag må anses for gældende for investeringsforeninger. En lang række af de forhold, der indgår i de nuværende Fund Governance anbefalinger, er i øvrigt i 20 reflekteret i den bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v., der er trådt i kraft. Der forventes derfor en revision af anbefalingerne i 2012, men ikke en ændring i den praksis, som foreningen har etableret. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Bestyrelsens politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens værdipapirer er, at foreningen som hovedregel følger indstillingen fra den pågældende forening ud fra en holdning om, at foreningens ledelse har taget hensyn til varetagelse af investorernes interesser. Det kan ske enten ved aktiv afgivelse af stemme eller ved undladelse af at stemme ud fra en konkret vurdering af, om den nødvendige indsats vil kunne bibringe den forventede virkning. Alternativt kan foreningen vælge at afhænde investeringsbeviserne. I første halvår 20 og særligt mod slutningen af halvåret, blev der gennemført en række ændringer i de love og bekendtgørelser, der gælder for investeringsforeninger. Ændringerne indebærer blandt andet tilpasning til mere åbne markeder i Europa samt til fremtidige informationer, hvor det tidligere såkaldt forenklede prospekt i 2012 vil blive udfaset til fordel for den nye mere kortfattede Centrale Investorinformation. Årsrapport 20 Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Ledelsesberetning 18