Bilag 2: Oversigt Frihedsgrader og bindinger på Teknisk Udvalgs område 17. Trafik og Grønne områder

Transkript

1 Bilag 2: Oversigt Frihedsgrader og bindinger på Teknisk Udvalgs område 17. Trafik og Grønne områder Politikområdet Trafik og Grønne områder består af følgende delområder: 1. Udenfor selvforvaltning 1.1. Vintertjeneste 1.2. Kollektiv trafik 1.3. Vejafvandingsbidrag 1.4. Vejbelysning og signalanlæg 1.5. Afledt drift 1.6. Moderniseringsaftalen 2. Selvforvaltningsområdet Park og Vej 2.1. Personale, maskiner og materiel 2.2. Vejvedligeholdelse 2.3. Belægninger 2.4. Driftsbygninger 2.5. Øvrige mindre udgiftsområder 3. Selvforvaltningsområdet Parkering m.v Trafiktællinger 3.2. Julebelysning 3.3. Trafikkampagner 3.4. Forskønnelse af byen 3.5. P-pladser, P-automater 3.6. Afledte udgifter fra P-kontrol a. Afregning til staten 50 % af bruttoindtægt på P-afgifter b. Parkeringsvagtkorps 3.7. Udleje af P-pladser under Axeltorv 3.8. Betalt parkering 3.9. P-afgifter Bidrag fra markedsføringspulje til julebelysning 1.1. Vintertjeneste Udgiftsområdet indeholder interne og eksterne udgifter til vintertjeneste i perioden januar til april og oktober til december. Vintertjenesten udgør ca. 16% af Teknisk udvalgs område uden for selvforvaltning. Vejloven Udgifterne er fastsat på grundlag af et godkendt serviceniveau for vintertjenesten på de enkelte vejklasser. TU har sidst reguleret serviceniveauet på mødet den Yderligere reduktioner på serviceniveauet - Analyse af mulighederne for, at reducerer overtidsbetalingen til eget personale ved tjenestetidsomlægninger - Analyse af de anvendte takster for mellemregning med Park & Vej

2 1.2. Kollektiv trafik Dækker kollektiv trafik (hvor der er mange nok) og offentlig befordring (hvor der er behov). Udgifterne til busser er langt det største beløb. Derefter følger Flextur, der ser ud til at være stigende. Drives - og delvis regelsættes af det regionale selskab Movia. Der er en mindre udgift til stoppesteder og lignende. Skoleelever har i et vist omfang krav på befordring, der kan løses med åbne ruter. Derud over en ikke defineret forpligtelse til at hjælpe, hvor der er behov. Ændringer i kørslens omfang. Movia søger løbende at billiggøre kørslen som et af flere mål Vejafvandingsbidrag Som bidrag til kloakforsyningens driftsudgifter, skal kommunen betale et beløb for afvanding på offentlige veje og private fællesveje. Bidraget betales som en andel af kloakforsyningens anlægsudgifter i året før. Kommunen fastsætter selv den procentdel, der skal betales, men hvis Konkurrencestyrelsen finder, at der betales for lidt, vil restbeløbet blive betragtet som udlodning fra vandselskabet, og der skal så betales strafafgift heraf. Det sker som fradrag i bloktilskuddet. Lov om miljøbeskyttelse/ betalingsbekendtgørelse. Der er p.t. kun den mulighed (kun teoretisk) at begrænse selskabets anlægsudgifter. Vi har regnet på, om vi kan dokumentere, at vi betaler en for stor andel, men kan ikke bevise det. Vi mener, at Konkurrencestyrelsen handler ud over lovgivningen, og har tilsluttet os en verserende retssag rejst af andre kommuner Vejbelysning og signalanlæg Vejlysanlæggene driftes af Vejlys A/S. Nogle anlæg ejes af Vejlys A/S, nogle af kommunen, nogle af kommunens anlæg leaser Vejlys A/S og endelig ejer SEAS/NVE nogle enkelte anlæg. Betaling til selskabet sker i henhold til indgåede kontrakter og enkelte supplerende aftaler. Det er vanskeligt for kommunen at styre området, da al ekspertise findes hos Vejlys. Kommunen har pligt til at forsyne veje med lys i nødvendigt omfang af hensyn til trafiksikkerheden. Det bør være muligt at optimere driften. Omfanget kendes ikke.

3 Ved udskiftninger vil der kunne opnås væsentlige energibesparelser, men det kræver anlægsinvesteringer (kan ske ved at der betales løbende bidrag, hvis Vejlys financierer, men så skal der formodentlig deponeres). Energibesparende tiltag kan lånefinansieres. Vejlysselskabet oparbejder overskud, og da kommunen er eneste kunde, bør det overvejes om selskabet kan give lovlig rabat Afledt drift I budget 2015 er der afsat 1,5 mio. kr. til afledt drift af anlægsarbejder udført i 2013 og Moderniseringsaftalen Der er i budget 2015 forudsat en besparelse på kr. på vejlysudgifter ved at overdrage anlæg til private vejejere (grundejerforeninger m.v.). Det forudsætter en ændring af loven, som var forventet i efteråret Personale, maskiner og materiel Udgiftsområdet omfatter lønudgifterne til driftspersonale samt administration og ledelse. Udgifterne til administration og ledelse udgør ca. 18 % af de samlede lønudgifter. Overenskomstregler o. lign. Reduktioner på lønomkostningerne på driftspersonalet vil betyde, at der skal ske tilpasninger af serviceydelserne på drift- og vedligeholdelse af veje og grønne arealer. Reduktioner på ledelse og administration kan få indvirkning på betjeningen af borgerhenvendelser og indirekte på ledelsen af personalet. - Vurdering af effektiviseringsmulighederne inden for ledelse og administration. - Besparelser ved tilpasning af serviceniveauet - Ophør med løsning af specifikke drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

4 2.2. Vejvedligeholdelse Renhold- og vedligeholdelse af kommunens veje og grønne arealer, omfattende bl.a. vejskilte, vejbrønde, boer og lignende. Vejloven Nøgletallet for budget 2014 for vejvedligeholdelsen i Næstved kommune ligger på 402 kr./indbygger mod 559 kr. i sammenligningsgruppen. Nøgletallene vurderes ikke anvendelige som grundlag for vurdering af et besparelsespotential, idet Park & Vej budgetterer alle lønudgifter på fælles drift, og ikke på vejvedligeholdelse. - Genforhandling med havnen om driftsaftale for Karrebæksmindeaftalen - Reduktion af serviceniveauet 2.3. Belægninger Udgiftsområdet omfatter funktionskontrakten på vejene i gl. Fladså kommune samt af vejbelægning, og øvrige vejbelægninger i kommunen. Vedligeholdelse af belægning og slidbaner på kommunens veje. De løbende driftsudgifter er i en række år suppleret med anlægsbevillinger til nye slidlag og genopretning af efterslæb. I 2015 er der på investeringsoversigten afsat 7,9 mio. kr. I rapporten Vedligeholdelse af kørebaner i Næstved Kommune er det vurderet, at der årligt skal anvendes ca. 29,5 mio. kr. årligt for at opretholde den nuværende vejstandard. Vejloven Nøgletallet for budget 2014 for belægninger i Næstved kommune ligger på 153 kr./indbygger mod 202 kr. i sammenligningsgruppen. Nøgletallene vurderes ikke anvendelige som grundlag for vurdering af et besparelsespotential, idet Park & Vej budgetterer alle lønudgifter på fælles drift, og ikke på belægninger. Besparelser på området vil alene kunne gennemføres på vejbelægninger, som ikke er omfattet af funktionsaftalen. - På lang sigt omklassificeres offentlige veje til private fællesveje - 2% udvidelsen anbefales anvendt til genopretning af efterslæb 2.4. Driftsbygninger Drift af materielpladserne på Ny Præstøvej 200, Thurøvej 1 til 3 og Falkevænget 9.

5 Udgifterne til driften af materielpladserne på indirekte serviceniveauet på Vej og Park området. - Revurdering af behovet for 3 materielpladser - Effektivisering af den løbende drift af materielpladserne Øvrige mindre udgiftsområder 3.1 Trafiktællinger Lov om private fællesvej stiller krav om tællinger, hvis grundejerne ønsker det. Trafiktællinger (og hastighedsmålinger) foretages for at holde overblik ved vurdering af anlægsprojekter og lignende Lov om private fællesveje Færre tællinger vil give et svagere grundlag for prioriteringer og svække mulighederne for relevante svar til borgerne 3.2 Julebelysning Park og Vej opsætter i samarbejde med Vejlys A/S julebelysning i Næstved bymidte. Hviler på aftale med Cityforeningen. Strømforbrug kan reduceres ved LED-lyskilder eller lign., men det kræver anlægsinvestering. Omfanget af udsmykkede gader kan reduceres. 3.3 Trafikkampagner Vi deltager lejlighedsvis i trafikkampagner for at højne trafiksikkerheden, eks. 1.skoledag.

6 Kan fjernes, men sender et forkert signal. 3.4 Forskønnelse af byen Blomster, bænke, skraldespande, mindre beplantninger Varierer stærkt fra år til år, kan helt eller delvis udelades 3.5 P-pladser, P-automater Axeltorv under jorden, Axelhus, Kvægtorvet og Kattebjerg giver indtægter fra betalt parkering og næppe nedlægges. Axeltorvkælderen skal inden for få år renoveres, men ellers ingen mulighed for ændringer. 3.6 Afledte udgifter fra P-kontrol Betaling til staten følger af reglerne om kommunale p-vagter Samlet bemanding er under 2 årsværk Afgift til staten Mindre bemanding, men vil betyde nedgang i indtægterne. 3.7 Udleje af P-pladser under Axeltorv Ca. 40 pladser kan udlejes. Der er ledige pladser, da størrelse og kvalitet ikke er tidssvarende..

7 En opgradering kan give basis for en bedre udlejning og højere leje, men er ret bekostelig. 3.8 Betalt parkering Ca. 100 betalingsparkeringpladser. Pris 7 kr./time. (langt til rammen) Taksterne kan sættes op. Antallet af pladser kan udvides. Hvis der investeres i elektronisk registrering af byens p-pladser kan flere pladser inddrages i forbindelse med serviceforbedringen. 3.9 P-afgifter Ved ulovlig parkering opkræves 510 kr. Vagtplanlægning afgør hvor kontrol udføres. Afgiftstørrelsen kan ikke ændres. Hvis vi fokuserer på indtjening frem for fornuftig parkeringsadfærd, kan vi sikkert få flere afgifter. Er ikke hensigten med p-reguleringen Bidrag fra markedsføringspulje til julebelysning En pulje under ØK. Kan ikke give kommunal besparelse.