2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser"

Transkript

1 2004 nr. 57 fisk &hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

2 LAKS I VARDE Å UBÅDE ELLER SILD? AGGRESSIV PARASIT DYR BAKTERIE FREMTIDENS FORVALTNING Danmarks Fiskeriundersøgelser Informationsenheden Jægersborgvej Lyngby Telefon Danmarks Fiskeriundersøgelser er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som gennemfører forskning, rådgivning og formidling om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i havet og de ferske vande. Institutionen rådgiver Fødevareministeriet og andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervet og internationale kommissioner. info@dfu.min.dk Redaktion: Jens Astrup, Informationsenheden Gorm Rasmussen, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Erling Larsen, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Per Johan Sparre, Afdeling for Havfiskeri Thomas Kiørboe, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt Danmarks Fiskeriundersøgelser 2004 Grafisk tilrettelægning: Punktum Design MDD Trykkeri: Peter Gylden Forside: Laksene i Varde Å møder mange forhindringer. Det har vi undersøgt ved at udstyre laks med radiosendere. Billedet viser en automatisk lyttestation. Foto: Michael Deacon FISK & HAV eller dele heraf må ikke kopieres uden forudgående aftale med DFU ISSN

3 fisk & hav 2004 nr Niels Jepsen & Michael Deacon Varde Å 50 km forhindringsløb for laks 12 Magnus Wahlberg & Håkan westerberg Sovjetiske ubåde eller pruttende sild? 22 Michael Ingemann Pedersen Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit 28 Lone Madsen & Inger Dalsgaard Bakterie koster dambrugerne dyrt 38 Ole Ritzau Eigaard, Bo Sølgaard Andersen & Anne-Sofie Christensen Tekniske reguleringer af fiskeriet ikke bare teknik! 3

4 Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks... der skrives meget om denne "fiskenes konge" og især om at den atlantiske vildlaks er truet. Til gengæld kan man overalt i supermarkederne købe norske opdrætslaks til billig pris. Hvad betyder det når man snakker om "vildlaks" og "oprindelige bestande" og er det egentlig ikke noget der mest er et norsk problem? Med alle de forskellige slags laks der i tidens løb er udsat i danske vandløb, er der vel ikke nogen rigtige danske laks tilbage? Jo,det er der faktisk.det gælder også for laksen i Varde Å. Men menneskets påvirkning af åen gør at den har det svært. Vores undersøgelse viste at kun omkring 20 % af laksene i Varde Å når frem til egnede gydeområder Baggrund I historisk tid har der været laks i mange af de større vestjyske åer, herunder ikke mindst Varde Å og Ribe Å. I Varde Å foregik der således helt op i 1960'erne et decideret sportsfiskeri efter laks. Som i Skjern Å foregik det meste af dette fiskeri tidligt på året i de nedre dele af åen, hvor der blev fanget godt med "påskelaks". Der hersker ingen tvivl om at der var tale om "oprindelige" bestande af laks der hver havde deres genetiske og adfærdsmæssige særpræg og således var særligt tilpassede livet i netop "deres" vandløb. På grund af diverse menneskelige påvirkninger blev disse bestande stærkt reducerede op gennem 70'erne, og man har indtil for nyligt anset Skjern Å-laksen for at være den eneste bestand af oprindelige danske laks. Små, men jævnlige fangster af laks i Varde Å og Ribe Å gav dog håb om at det ikke kun var strejfere fra Skjern Å, men at der faktisk stadig var en rest af den oprindelige stamme tilbage. Genetiske undersøgelser af voksne fisk samt yngel viste at der er tale om fisk der minder om laks fra Skjern Å, men med deres eget genetiske særpræg. Der er altså nu en situation i Ribe Å og Varde Å der minder om den i Skjern Å for ti år siden, hvor der kun var en ganske lille opgang af laks, og man mente at bestanden var meget tæt på udryddelse. I dag er laksebestanden i Skjern Å meget stærkere, og der er derfor grund til at håbe at bestandene i Varde Å og Ribe Å også kan reddes for eftertiden. Det ville være en stor succes for den danske indsats på vandmiljø-området hvis det kunne lykkes at redde ikke kun en, men to eller tre unikke bestande af den ellers så trængte atlantiske laks. Talrige erfaringer fra både ind- og udland peger klart på at opdræt og udsætning alene ikke er nok til at redde truede bestande af laksefisk; det er vigtigst at den naturlige reproduktion øges.

5 fisk & hav 2004 nr. 57 Figur 1 Kort over Varde Å For at styrke de svage bestande er det derfor nødvendigt at opnå viden om hvad der påvirker bestandens størrelse i negativ retning. Laksefiskene i de danske vandløb har forringede gyde- og opvækstforhold pga. vores behandling af vandløbene med dræning, udretning og opgravning, og vi ved at dette udgør et stort problem. Men der er meget der tyder på at diverse spærringer er et alvorligere problem for både opvandrende gydefisk og nedvandrende ungfisk (smolt). Den reelle viden om disse faktorer er dog meget begrænset, og for at den gode vilje skal kunne udmøntes i en effektiv bestandsophjælpning er det nødvendigt at skaffe informationer om bl.a. laksenes gydevandring i åerne. En sådan undersøgelse blev udført i 2002 i Varde Å af Danmarks Fiskeriundersøgelser og Ribe Amt. Varde Å et forhindringsløb Med en gennemsnitlig vandføring på ca. 15 m 3 /s er Varde Å blandt de største danske åer. Varde Å (Fig. 1) dannes af Grindsted Å, Holme Å og Ansager Å. I dag findes der stadig over 30 større opstemninger i hele å- systemet, hvoraf de 23 har fiskepassager. Den største og vigtigste opstemning i Varde Å er vandkraftværket Karlsgårdeværket. Dette kraftværk blev bygget i 1920 og yderligere udbygget i Siden da ledes næsten al åens vand gennem lange kunstige kanalsystemer til Karlsgårde Sø og derefter gennem kraftværkets turbiner. Vi undersøgte hvordan laksene passerer Karlsgårdeværket, om de bliver meget forsinkede, og hvordan vandføring og temperatur påvirker deres vandring. Desuden skulle undersøgelsen dokumentere hvor de vigtigste gydeområder i systemet befinder sig. 5

6 LAKS I VARDE Å Figur 2 Radiomærkning A og B: Indoperering af radiosender på laks fra Varde Å, juni Operationen sker under fuld bedøvelse. C: Radiomærket laks, genfanget 6 måneder efter mærkning. Operationssåret er helet og fisken i fin form. (A) (B) (C) 6 FOTOS: MICHAEL DEACON

7 fisk & hav 2004 nr. 57 Radiosendere og automatiske lyttestationer Vi besluttede at fange fiskene ved elfiskeri i Varde Å nedstrøms Karlsgårdeværket samt i en fælde placeret i fisketrappen ved Karlsgårdeværket. Vi startede fiskeriet medio juni, og indtil den 17. september fangede vi i alt næsten 60 laks. Af disse blev de 39 radiomærket. Dette foregik som vist på billederne i Figur 2 ved at fisken først bedøves og derefter placeres på operationsbordet. Der lægges så et lille snit i bugvæggen, hvorefter den cylindriske radiosender skubbes ind i fiskens bughule. Den lange antenne føres så ud gennem bugvæggen et par cm fra selve snittet, der til sidst lukkes med et par sting. Denne operation tager et par minutter, og derefter får fisken lov at vågne op i et kar med rent vand. Denne metode har vi anvendt i flere tidligere undersøgelser med gode resultater. Når fiskene så svømmer rundt i åen, kan vi ved at følge radiosignalerne finde fiskene med jævne mellemrum. Da Varde Å er temmelig stor, ville det være umuligt manuelt at gennemsøge hele systemet med modtageren. Derfor opstillede vi i alt 7 automatiske lyttestationer (Fig. 3), der hele tiden registrerede om der kom mærkede fisk forbi. Figur 3 Automatisk lyttestation Lyttestation opstillet ved Gl. Varde Å ved Sig. FOTO: MICHAEL DEACON 7

8 LAKS I VARDE Å Figur 4 Hvor stammer laksene fra? Hver enkelt laks genetiske profil er statistisk sammenlignet med gennemsnitsprofillen fra de forskellige mulige stammer. Resultatet viser så hvor den med størst sandsynlighed hører til. Indtil år 2000 blev der udsat yngel fra irske (Burrishole, Corrib), skotske (Conon) og svenske (Lagan) laksestammer i Varde Å. Sk/Va er fællesbetegnelse for laks med vestjydske gener. 8 Corrib 17% Conon 10% Fiskedød! De første laks der blev radiomærkede i juni og juli, holdt sig i den nedre del af åen. Der var ingen der forsøgte at komme op i fisketrappen og forbi Karlsgårdeværket. Da vi havde mærket 19 laks, begyndte vandet at blive varmt, og vi besluttede at vente med at mærke flere indtil vandet var kølet af. Men pludselig i slutningen af juli begyndte vi at finde vores radiomærkede fisk liggende døde i åen. Der var tydeligvis pludselig opstået nogle ekstremt dårlige forhold som fiskene ikke kunne tåle. Vi fandt i alt 15 ud af 19 mærkede laks døde. Dette var selvfølgeligt katastrofalt for undersøgelsen, og vi spekulerede over om det var på grund af vores behandling at fiskene døde. De efterfølgende el-befiskninger afslørede imidlertid at åen pludselig nærmest var fisketom, og i en artikel fra Ferskvandsfiskeribladet fra 1914 beskrives en lignende situation således: "Paa Genetisk oprindelse Lagan 2% Burlaks 20% Burrishole 20% Sk/Va 31% grund af den stærke varme og Aaens ringe vandmængde døer fiskene og driver i snesevis omkring i høller og bredninger nedenfor Varde". Vi konkluderede at det nok var det usædvanligt varme og stille vejr der gjorde forholdene i den nedre å direkte livsfarlige for laks. Da vejret omsider kølede af i september, begyndte vi igen og fik da også fanget og mærket 20 nye laks i løbet af en uges tid. Nu kunne vi begynde undersøgelsen for alvor. Laksegenetik Når vi foretager denne type adfærdsundersøgelser i danske vandløb, er det ofte vanskeligt at fortolke resultaterne fordi vi ikke er sikre på hvilke typer fisk vi har med at gøre. Dette skyldes at der er blevet sat lakseyngel fra flere forskellige udenlandske stammer ud i de vestjyske åer. F.eks. forventer man at se forskellig opførsel hos en naturligt "gydt og opvokset" fisk og en opdrættet, udsat fisk, når de vender tilbage for at gyde.

9 fisk & hav 2004 nr. 57 Den vilde fisk vil forsøge at komme tilbage til det sted den selv startede livet, mens en udsat vil søge mod det sted den blev udsat og så derfra svømme søgende rundt for at finde egnede gydepladser. Fisk der er udsat direkte i saltvand, har ikke nogen decideret prægning og vil derfor blot vandre op i tilfældige vandløb for at gyde. I denne undersøgelse brugte vi de nyeste analysemetoder til at skelne laksene fra hinanden. Ved at tage et lille stykke af laksens finne kan vi få en slags genetisk fingeraftryk, der så kan sammenlignes med prøver fra kendte bestande. Med denne metode kan man med stor sikkerhed afgøre om en enkelt fisk stammer fra en given bestand. De i alt 59 laks vi fangede og tog prøver af, fordelte sig som vist på Figur 4. Som det ses var hver femte laks i Varde Å undslupne opdrætslaks, der åbenbart er kommet helt fra Norge eller Skotland, og som så har forvildet sig op i åen. Det er overraskende at så mange opdrætslaks faktisk går op i danske vandløb. Man har hidtil troet at de først og fremmest var et problem i de elve der ligger tæt på havbrugene, og at de få der strejfer længere væk, fortrinsvis ville gå op i meget store og vandrige floder. Hvis det fremover bliver regelen at der kommer så mange opdrætslaks i de danske vandløb, kan det blive et alvorligt problem i forhold til genetisk forurening og overførsel af sygdomme. Kun få laks når gydeområderne Resultaterne af undersøgelsen viste at der var adskillige alvorlige problemer for laksen i Varde Å. Først og fremmest var det kun en lille del af laksene der fandt ind i fisketrappen og kom forbi opstemningen ved Karlsgårdeværket. Det var også tydeligt at de fleste laks blev i den nedre del af åen til sent på sæsonen. Således passerede den første radiomærkede laks først Karlsgårdeværket sidst i september. De få fisk der faktisk klarede at komme op til de egnede gydeområder i tilløbene, havde åbenbart også problemer med at Radiomærket i alt 39 laks Forlod åen 5 laks Sig dambrug 3 laks Karlsgårde Sø 7 laks Gl. Varde Å 5 laks Ansager stemmeværk 5 laks Holme Å 4 laks Grindsted Å 2 laks Ansager Å 2 laks Figur 5 Skematisk oversigt over de radiomærkede laks vandring i Varde Å-systemet Bemærk at tallene ikke skal gå op da enkelte fisk kan optræde i flere forskellige tilløb. 9

10 LAKS I VARDE Å Figur 6 Lovlig, men ineffektiv afgitring Udløbet fra dambruget hvor mange laks endte deres liv. På trods af at afgitringen opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind formentlig ved at springe over. FOTO: MICHAEL DEACON 10 finde sig til rette, da de svømmede langt omkring i systemet (Fig. 5). Nogle af dem svømmede endda ned gennem fisketrappen uden at have fået gydt. Et andet stort problem var at mange laks på en eller anden måde kom ind på et dambrug (Fig. 6) der ligger ved det gamle å-løb neden for Karlsgårdeværket. På dette dambrug er der, som loven foreskriver, afgitring ved både ind- og udløb, for at forhindre åens fisk i at komme ind i dambruget. På trods af at afgitringen her opfylder kravene og ikke var defekt, var det åbenbart let for laksene at komme ind alligevel (vi formoder at de springer over), og tre af de radiomærkede laks endte inde på dambruget. Vi ville gerne undersøge dette nærmere og fik lov at el-fiske i dambrugets udløbskanal og bundfældningsbassin. Dette afslørede at der var rigtig mange laks der var kommet ind, og trods dårlige forhold for el-fiskeri fangede vi 32 laks og 4 havørreder. Disse fisk kommer ind, men kan ikke komme ud igen, og de dør typisk uden at få gydt. Det er jo et stort problem, som vi kender fra andre steder, men det var alligevel overraskende at så mange fisk ender livet på den måde. Alt i alt viste undersøgelsen at højst 8 ud af 39 mærkede laks fik opfyldt deres formål og fik gydt på egnede gydepladser. Hvis dette er normalt for laksen i Varde Å, er det ikke sært at der kun er meget få vilde laks tilbage.

11 fisk & hav 2004 nr. 57 Traditionelle fisketrapper ikke nok Resultaterne var endnu en understregning af at spærringer i vandløb er et enormt problem for vandrende fisk og et problem der simpelthen ikke kan løses ved hjælp af traditionelle fisketrapper, afgitringer o.lign. Forklaringen er at der skal meget vand til at få fisk til at passere. Både laks, ørreder og ål vandrer når der er meget vand i åen, og når fiskene vandrer, prøver de altid at følge hovedstrømmen. Derfor er det meget vigtigt at det meste af åens vand i de perioder faktisk løber gennem fiskepassagen. Ved Karlsgårde, som ved langt de fleste fisketrapper, kan dette slet ikke lade sig gøre, da trapperne højst kan tage få procent af vandføringen ved høj afstrømning. På trods af mange års erfaringer og megen ny viden på området har man endnu ikke fundet ud af hvordan man kan opretholde opstemninger i et vandløb uden at det giver store problemer for fiskene. I Danmark, hvor næsten alle vandløb har adskillige opstemninger, ligger der stadig et stort arbejde med at løse disse problemer, men det er et arbejde der skal gøres hvis vi skal leve op til kravene i EU s vandrammedirektiv og habitatsdirektiv. Litteratur Jepsen, N., M. Deacon & M. Ejby-Ernst, Laksens gydevandring i Varde Å systemet. DFUrapport nr

12 Sovjetiske ubåde eller pruttende sild? Magnus Wahlberg au.dk) Afdeling for Zoofysiologi Aarhus Universitet Håkan Westerberg Fiskeriverket, Sverige En oktobermorgen i 1981 gik en sovjetisk ubåd på grund i den svenske skærgård, tæt ved en af Sveriges vigtigste flådebaser. Ubåden blev opdaget af en fisker, der med et telefonopkald informerede det svenske forsvar. Dermed begyndte to begivenhedsrige årtier for svensk sikkerhedspolitik. Langt ind i 1990 erne rapporteredes der jævnligt om fortsatte ubådskrænkninger af svensk territorialfarvand, hvilket resulterede i svensk-russiske diplomatiske skænderier på højeste politiske niveau. Men var det virkelig russiske ubåde som gav det svenske militær så store problemer, eller var det svømmende mink og pruttende sild?... UBÅDE ELLER SILD? Ubådsjagterne Den sovjetiske ubåd U137, af model Whiskey, som gik på grund kun 15 km fra Karlskrona, blev hurtigt omtalt som Whiskey on the Rocks. Efter grundstødningen fulgte en mængde rapporter om fjendtlig undervandsvirksomhed i den svenske skærgård. Der fortaltes om uidentificerede periskoper og dykkere langt inden for Sveriges territorialfarvandsgrænse. Militæret slog alarm om passager med ukendt formål i strategisk vigtige områder, og om mærkelige undervandslyde, som man antog kom fra fjendtlige ubåde. Flere gange blev den uindbudte gæst lukket inde med net og mineafspærringer. I ugevis prøvede man at få fjenden op til overfladen. Disse ubådsjagter blev fulgt med stor interesse af journalister over hele verden, men de endte aldrig med at det lykkedes at fange nogen fjende. Efter et årti med ubådsjagter begyndte tvivlen at vokse. Var det nu virkelig ubåde forsvaret jagtede? Hvordan kunne det være at overtrædelserne optrådte så hyppigt, men at det aldrig lykkedes at få en ubåd op til overfladen? Og hvis den skyldige var Sovjetunionen, hvordan kunne ubådsalarmen uhæmmet blive ved efter Østblokkens sammenbrud i 1989? Denne tvivl resulterede i en nuvurdering af ubådsjagten, og i ny biologisk viden om lydproduktion hos mink og sild. Typljudet Rapporteringerne om de fortsatte overtrædelser efter Whiskey-grundstødningen blev vurderet og systematiseret af det svenske militær. Rapporterne blev endeligt klassificeret efter troværdighed (se Tabel 1) på en skala med seks niveauer. Begivenheder som med sikkerhed indikerede en fremmed ubåd, såsom observationer af periskop, frømænd og luftudslip under vand, blev klassificeret som sikker ubåd. Mere usikre observationer fik en lavere karakter. 12 En indikation som opnåede stor interesse under ubådsjagterne, var Typljudet ( Den typiske lyd ). Denne undervandslyd blev først registreret i 1985, og derefter flere

13 fisk & hav 2004 nr. 57 Figur 1 Whiskey on the Rocks Den russiske ubåd U137, som gik på grund i den svenske skærgård i oktober 1981, blev begyndelsen på 15 års svensk ubådsjagt. FOTO: THOMAS PALANDER gange i de følgende år. Typljudet lyder lidt som når man steger bacon: det popper og bruser uregelmæssigt. Det var svært at finde en naturlig forklaring på lyden, så med tiden blev en optagelse af Typljudet alene nok til at konkludere at en ubåd var til stede. Alle optagelser af Typljudet blev derved klassificeret som 1 ere (sikker ubåd). Denne logik kom flittigt i brug fra slutningen af 1980 erne og langt ind i 1990 erne (se Tabel 2). Sovjetunionen eller NATO? Hvordan kunne man være sikker på at den krænkende magt var Sovjetunionen? For Whiskey on the Rocks vedkommende var der jo ikke nogen tvivl. Men i de efterfølgende rapporter om krænkninger var det næsten umuligt at fastslå nationaliteten. Påstanden om at Sovjetunionen stod bag krænkningerne var tilsyneladende ikke baseret på konkrete beviser. Dog kendte man den store sovjetiske ubådsflåde i Østersøen, og den enorme svenske skærgård måtte være af stor strategisk interesse hvis der skulle komme en konflikt mellem Warszawapagten og NATO. Men hvad så med NATO? Både Danmark og Tyskland havde ubåde som kunne operere i Østersøen. Sverige er militærpolitisk neutral og ikke medlem af nogen forsvarsalliance. Kunne man ikke tænke sig at NATO havde tilsvarende interesser i at benytte den svenske skærgård i en krisesituation? Disse spørgsmål er hyppigt blevet debatteret, men et endeligt svar lader vente på sig. Det er muligt at det svenske 13

14 Tabel 1 klassificering Det svenske forsvars klassificering af indikationer af fjendtlig undervandsvirksomhed, inddelt efter en skala med seks niveauer. Fra SOU 2001:85. I nedanstående tabell redovisas inom ram samma tabell som finns i Ubåtskommissionen. Siffrorna i kolumnhuvudna avser den sexgradiga bedömningsskalan. (1) Undervattensverksamhet (2) Sannolik undervattensverksamhet (3) Möjlig undervattensverksamhet (4) Undervattensverksamhet kan ej uteslutas (5) Undervattensverksamhet bedöms ej ha förekommit (6) Underlaget kan ej ligga till grund för bedömning Anmärkning: Med undervattensverksamhet avses alle former av sådan. UBÅDE ELLER SILD? Tabel 2 Indrapporterede observationer Klassificering af indrapporterede observationer efter skala angivet i Tabel 1. Sildeforsøgene startede i Fra Omprövning af ubåtsfrågan SOU 2001: (1) (2) (3) (4) (5) (6) S:a Varav Typljud Bed (1) S:a S:a

15 fisk & hav 2004 nr. 57 forsvar havde beviser for at Sovjetunionen faktisk var den krænkende magt beviser som man af sikkerhedspolitiske grunde stadig holder hemmelige. Men det er ligeledes muligt at nationalitetsbestemmelsen blev lavet uden et ordentligt grundlag, efter en bedømmelse af den sikkerhedspolitiske situation. Et vigtigere spørgsmål er om der nu egentlig var så mange overtrædelser af svensk territorialfarvand som det svenske militær hævdede. Berlinmurens fald i 1989 indebar afslutningen på den kolde krig, og det sikkerhedspolitiske klima forandrede sig drastisk i løbet at en nat. Det var derfor både med forbavselse og ærgrelse, som den daværende svenske statsminister, Carl Bildt, i et syrligt brev til Ruslands præsident Jeltsin i 1994 kunne konstatere, at det svenske militær stadig detekterede fjendtlig ubådsaktivitet i den svenske skærgård. Svenskerne var sikre på at det var Rusland som stod bag overtrædelserne. De fleste af disse indikationer bestod af optagelser af Typljudet. Jeltsin besvarede brevet med at Rusland og det gamle Sovjetunionen aldrig havde haft til hensigt at krænke svensk territorialfarvand. Whiskey-grundstødningen forklaredes forårsaget af en fejlnavigation. Tvivl Svenskerne mente at Whiskey næppe kunne have navigeret så forkert at den kunne nå dybt ind i den svenske skærgård før den gik på grund. Dog, med hensyn til de øvrige episoder var tvivlen begyndt at vokse inden for det svenske militær. Kunne det nu virkelig passe at Rusland blev ved med at krænke svensk territorialfarvand så mange gange hvert år? Overtrædelserne bragte de tættere forbindelser som den nydannede russiske stat prøvede at knytte til Vesten, i fare. Var man virkelig parat til at løbe denne risiko, og til hvad nytte under en optøende kold krig? Havde den kriseramte russiske flåde overhovedet økonomiske midler til den slags operationer? Det svenske forsvar genoptog analysen af de indsamlede beviser for at undersøge om der kunne findes andre forklaringer på observationerne af uidentificeret undervandsaktivitet. Specielt mistænksom var man over for mange af de lydoptagelser som var blevet lavet. Der fandtes målinger som dårligt kunne passe med den slutning at lydkilden var en ubåd. For eksempel kunne man i en del tilfælde bestemme lydkildens position med en serie modtagere. En del af de lydkilder som man hævdede kom fra ubådspropeller, blev lokaliseret til vandløb som ikke engang var en meter dybe! Hvordan kunne russerne sejle deres ubåde ind på så lavt vand? Gennem undersøgelser blev det i 1994 påvist at mange af disse propel-lyde ikke stammede fra ubåde, men fra mink som svømmede i overfladen. Minkens skarpe kløer laver ridser i vandet, mens den svømmer. Efter samme princip som når vandet i en tekedel koger ved lavere temperatur i lavtryksvejr, så dannes der så kraftigt undertryk i disse ridser at vandet begynder at koge. Når trykket øges igen, klapper gasboblerne sammen med et brag. Fænomenet, som kaldes kavitation, er velkendt fra roterende propeller, men kan altså også genereres ved kløerne på en svømmende mink. En anden vigtig lydindikation, Typljudet, manglede dog en forklaring. Derfor mente forsvaret at Sverige stadig fik 15

16 UBÅDE ELLER SILD? besøg af uindbudte. Dog voksede tvivlen hos journalister og politikere. Hundredevis af millioner af svenske skattekroner var blevet brugt på at forsvare landet mod ubåde, men hvad var resultatet af alle disse anstrengelser? Kunne man stole på at det svenske forsvar jagtede ubåde, og ikke indbildte fjender, som Don Quijote i sin strid mod vindmøllerne? Referens-utredningen I 1996 begyndte en undersøgelse af om Typljudet kunne have en naturlig forklaring. Gruppen som lavede arbejdet, bestod af en række militærstrateger og videnskabsmænd, med speciale inden for undervandslyde, meteorologi, geologi og biologi. Denne artikels forfattere kom med i gruppen for at vurdere om Typljudet kunne dannes af dyr. Vi blev generøst præsenteret for næsten hele det kæmpemæssige materiale om ubådsindikationer, som var blevet samlet ind i årenes løb. Vi fik fri adgang til lydoptagelser, notater og observationer. En stor del af materialet er hemmeligt og må derfor ikke fortælles videre. Lyd under vand Næsten alt liv på land og i vand laver lyde. På land er vi omgivet af en konstant polyfoni af biologiske lydkilder: fugle der synger, hunde der gør, insekter som flyver, vinden som suser i et træ, og lyden af skridt fra en elg på vej over en mose (ja, vi er svenskere!). De fleste af disse lyde er vi aldrig i tvivl om hvor stammer fra. Vi kan forveksle lyden af skridt fra henholdsvis en elg og en hjort, men ikke forveksle disse med vingesuset fra en flyvende svane. Under vand er det meget mere besværligt at konstatere hvor en lyd stammer fra. Vi kender kun undervandslyde fra sommerbadning og dykning, og fra leg i badekarret derhjemme (noget som en af officererne i analyse-gruppen faktisk prøvede på vores opfordring). Hvorfra skulle vi vide hvordan det lyder når en skrubbe letter fra en sandbund for at svømme af sted mod nye jagtmarker, eller når bølgerne vugger tangen? Det bliver endnu værre af at dyr laver lyde i vand som ikke lyder som noget andet vi er vant til at høre. Sangen fra en pukkelhval ægger fantasien så meget at den bliver brugt ikke bare til at fortælle om naturens mærkværdigheder, men også til at illustrere kosmos dybeste hemmeligheder. Pistolrejer i tropiske have laver meget intense lydpulser og dominerer fuldstændigt det akustiske undervandsmiljø ved koralrev. Mange af vore skandinaviske fiskearter laver lyde ved parring og for at opretholde territorier. Andre skandinaviske vanddyr, som f. eks krebsdyr, laver også forskellige typer af lyde. De fleste biologiske undervandslyde, selv fra vores mest almindelige dyrearter, er stadig ikke blevet systematisk studeret. Det kræver derfor en god fantasi at kunne opstille en liste over de mulige lydkilder som har kunnet udsende en given lyd. Det er meget sjældent at man umiddelbart kan råbe Ah, ja, men det der er jo torskens gyde-lyde! eller Det var da en flot optagelse af en stresset reje!. En bioakustiker er derfor tit i tvivl når der bliver rapporteret en fortolkning af en undervandsoptagelse. Vi var også meget skeptiske da vi blev præsenteret for Forsvarets optagelser af Typljudet, og over for deres fortolkning af disse lyde. 16 Vi opstillede et antal kriterier for det eventuelle dyr som skulle kunne forklare Typljudet: Det skulle jo undersøges om et

17 VIDEO STILL: MAGNUS WAHLBERG & HÅKAN WESTERBERG Figur 2 Digital klemning af sild frembringer sildeprutter. Prøv gerne selv derhjemme! dyr kunne lave en tilsvarende lyd i de samme geografiske områder som Typljudet var hørt i, og på de samme tidspunkter af døgnet og året. Vi havde mange ideer i begyndelsen, men fik hurtigt skåret de fleste væk. Der fandtes dog specielt én mulighed som det var meget svært at afvise. Sild er kendt for at lave lyde, og de findes i store mængder i hele den svenske skærgård, fra den finske til den norske grænse. Men laver silden lyde som kan sammenlignes med Typljudet? Forsøg med sild Vi startede med et lille eksperiment som hvem som helst kan gentage derhjemme: køb nogle nyfangede sild hos din lokale fiskehandler. Køb friske kartofler til, så du efter forsøget kan få en lækker aftensmad. Før du er alt for sulten, tager du silden frem og holder den i hånden (Figur 2). Ved forsigtigt at klemme på fisken opdager du at der kommer luft ud gennem fiskens analåbning, samtidig med at du kan høre en pruttende lyd. Der kan være ret meget luft i en sild, så du kan blive ved med at klemme i lang tid. Samtidig med at du klemmer, så forestil dig det kor af prutter som opstår hvis en hel sildestime med tusindvis af sild slipper gas ud på én gang! Hvor kommer al den luft fra? Man ville ikke forvente at sildens tarme kunne indeholde så meget luft, selv om den havde spist noget meget gas-fremkaldende. Nej, gassen kommer ikke direkte fra mave/tarmsystemet. Gassen kommer fra sildens svømmeblære, der er forbundet med analåbningen via en lille kanal (se Figur 3). Men hvorfor har silden gas i svømmeblæren, og hvor kommer den fra? 17

18 Figur 3 Sildens anatomi Fra Manfred Klinkhardt: Der Hering. Reproduceret med tilladelse fra Neue Brehm-Bücherei und Westarp Wissenschaften. luft indre øre sidelinie-kanaler svømmeblære mave ductus pneumaticus gat UBÅDE ELLER SILD? 18 Biologisk væv er lidt tungere end vand, og uden en gasfyldt svømmeblære ville fisken bruge energi på aktivt hele tiden at svømme en smule opad for at undgå at synke. Svømmeblæren hjælper den med at bevare opdriften i vand. Når fisken er på dybt vand, presses luften i svømmeblæren imidlertid sammen, og fiskens massefylde øges. Ved at fylde svømmeblæren op med luft mindskes massefylden, og fisken bevarer neutral opdrift. Udover denne funktion spiller svømmeblæren en vigtig akustisk rolle. Mange fisk, som f. eks. torsk, har muskler som kan sætte svømmeblæren i vibration og lave trommende lyde. Svømmeblæren forstærker samtidig de lydbølger som fisken kan detektere med sit indre øre, og forøger derved følsomheden for lyde. For at svømmeblæren skal kunne bruges til at give fisken neutral opdrift, må fisken være parat til at producere gas på dybt vand og absorbere gas når fisken svømmer op mod lavere vand. Et dykkende menneske bruger samme teknik ved at pumpe sin ligevægtsvest op under neddykning, og lukke luften ud under opstigning. Mange fiskearter har en speciel kirtel som sørger for gasudvekslingen mellem blodet og svømmeblæren. Sildens svømmeblære kan imidlertid ikke producere gas. I stedet har silden en kanal mellem maven og svømmeblæren. Mange skærgårdssejlere har observeret hvordan man en sen sommeraften kan se fisk svømme op til overfladen og indtage luft gennem munden. Det er sild som via maven er i gang med at fylde svømmeblæren op med luft. Silden har yderligere en kanal fra svømmeblæren som går ud til analåbningen. Dermed kan fisken hurtigt tømme svømmeblæren for gas. Dette ser man tit fra stressede sildestimer, f. eks. når de jages op mod overfladen af torsk, makrel eller en flok spækhuggere. En sildefisker på den svenske vestkyst har fortalt os at han kan se når der er gået sild i hans net fordi nettet begynder at koge, og han tager først nettet op når det er færdig-kogt`. Grunden til at silden prutter når den bliver stresset, kender man ikke. Man formoder at den prøver at forvirre rovdyr som jager den. Boblerne fra sildens gasudslip, som kan dække områder på flere hundrede meter,

19 fisk & hav 2004 nr. 57 laver tydelige lyde når de frigøres. Dette kan enhver (som har et badekar) også prøve derhjemme, og det var dette lille eksperiment vi opfordrede en officer til at lave. Denne oplevelse fik ham til at forstå den variationsrigdom af lyde som kan laves, når man prutter under vand. Da vi klemte den døde sild under vand, kunne vi optage lyde som mindede meget om Typljudet. Et problem var dog at frekvensindholdet i lydene var alt for lavt, hvilket vil sige at lydene var dybere end i optagelserne af Typljudet. Selv om det svenske forsvar var meget interesserede i vores lille forsøg, så kunne vi ikke med sikkerhed fastslå at Typljudet kom fra sild. Dette var meget heldigt for os idet vi så fik mulighed for at gå videre med en række forsøg og detaljeret studere lyde fra sildens gasudslip. Når man optager lyde i en lille tank, er det som at lave lydoptagelser i en kirkeklokke. Lyden reflekteres mod karrets vægge og laver resonans, som gør at den oprindelige lyd forvrænges. Derfor var det vigtigt at lave lydoptagelserne i mere naturlige omgivelser. Vi byggede en plexiglas-tank, som blev fyldt med vand. Vi puttede en levende sild ned i tanken. Tanken blev koblet til en vakuumpumpe og forsynet med et videokamera og en hydrofon (dvs. en undervandsmikrofon), inden den blev sænket ned i en havn (se Figur 4). Plexiglas er i princippet fulstændigt gennemtrængeligt for lyde under vand, og derfor ville alle lyde fra silden blive detekteret af hydrofonen under gode akustiske forhold, uden tilstedeværelse af refleksioner. Vi sænkede nu trykket i tryktanken, så sildens svømmeblære blev udvidet, og fisken blev nødt til at prutte. Vi optog flotte lyde. De lignede også Typljudet, men præcis som ved fingerklemningen (som hurtigt fik kælenavnet Digitalt anbragt tryk, da digit betyder finger på engelsk), så var frekvensindholdet alt for lavt. FOTO: MAGNUS WAHLBERG Figur 4 sild i tryktank En sild placeres i en gennemsigtig tryktank, som derefter sænkes ned i vandet for at fremtvinge prutter og lydoptagelser under gode akustiske forhold. 19

20 UBÅDE ELLER SILD? Figur 5 Det pulserende chirp Lyden fra en pruttende sild har en unik karakter som ikke er kendt fra nogen anden undervandskilde. Øverst (A) ses et spektrogram, med frekvenserne som funktion af tiden (gult angiver frekvenser med højt energi-indhold). Nederst (B) ses trykbølgen fra den samme pruttende sild. En optagelse af lyden kan findes på Magnus Wahlbergs hjemmeside dk/zoophysiology/people/ academic/magnus/ magnus_research.htm 20 (A) (B) 100 ms Uden for den lille nordsvenske by Söderhamn (som ligger ca. 300 km nord for Stockholm, og som med sit navn vidner om hvor lang den svenske Østersøkyst er) bor en af de få svenske fiskere som fanger sild med bundgarn. Ellers fisker man i Sverige mest sild med trawl eller net. Vi rejste til Söderhamn og lyttede efter strömming (som man kalder sild når den landes nord for Kalmar) i bundgarnet. Det blev til timevis af lydoptagelser af prutter. Sent en stille forårsaften sejlede vi ud til en lille vig, hvor strømmingen var i gang med at gyde. Vi så fisk som kom op til vandoverfladen for at indtage luft i den lyse sommernat. Når vi stoppede hydrofonen ned under vandoverfladen, hørte vi den umiskendelige lyd af strömming som gav slip. 10 khz Under alle disse forsøg optog vi en meget speciel lyd som består af en mængde korte pulser med faldende frekvensindhold. Vi døbte den Det pulserende chirp (Figur 5). En optagelse af lyden kan findes på nus_research.htm. Denne lyd er interessant eftersom den ikke er kendt fra noget andet undervandsdyr. Derfor burde den kunne bruges som en fin indikation på at der er sild til stede. Typljudet indeholder også pulserende chirp er. Optagelserne af strømming i bundgarnet og af de gydende strømminger i vigen indeholdt desuden frekvenser som svarede til frekvenserne i Typljudet. Det viser sig at lyden fra en sildeprut dannes af vibrerende luftbobler, og disse bobler svinger hurtigere ved høje end ved lave tryk. Dybere nede øges trykket, og boblerne svinger hurtigere og giver lyde fra sig med højere frekvens. Eftersom forsøget i tryktanken var lavet ved lave tryk (for at tvinge silden til at prutte), så havde disse optagelser et alt for lavt frekvensindhold. En holdningsændring Vores projekt blev afsluttet med en hemmelig rapport, og siden hørte vi ikke meget fra det svenske forsvar. Der gik 0

21 fisk & hav 2004 nr. 57 flere år inden vi kunne læse i avisen at den øverstkommanderende for den svenske flåde mente at Typljudet sandsynligvis var dannet af fiskestimer, og ikke af russiske ubåde. De lydoptagelser som tidligere var blevet klassificerede som Sikker ubåd, blev efter år 1996 (da vores sildeprojekt begyndte) klassificeret som Ubåd kan ikke udelukkes (nr. 4 i Tabel 1). Siden 1996 har Sverige ikke haft problemer med uindbudte undervandsgæster. Man kan ved at regne baglæns i Tabel 2 notere sig at det svenske forsvar næppe har registreret fjendtlig undervandsvirksomhed siden Sovjetunionens fald i Hvad så med episoderne før 1989? Har der været nogle sikre tegn, bortset fra Whiskey-ubåden, på at Sverige er blevet krænket af fremmende magter? Dette spørgsmål er meget svært at besvare, især fordi mange af militærets indsamlede beviser formenligt stadig er utilgængelige for offentligheden. Derfor kan man ikke vurdere hvor sandsynligt det er at 80 ernes ubådsjagter var begrundet i forkerte fortolkninger af det indsamlede materiale. Det hysteri som efterfulgte grundstødningen uden for Karlskrona i 1981, er forståeligt. Men det er alligevel betænkeligt at der skulle gå 20 år, inden man med sikkerhed kunne afvise at Sverige blev udsat for regelmæssige besøg af fremmede langt inden for den svenske territorialfarvandsgrænse. Historien viser også hvor rystende lidt vi ved om vores undervandsmiljø, og hvordan denne mangel på viden kan få vidtgående sikkerhedspolitiske konsekvenser. EN STOR TAK til Sarah Warwick og Birgitte Dahl for stor hjælp med sproglige rettelser. Litteratur Magnus Wahlbergs hjemmeside: Statens Offentliga Utredningar, Perspektiv på Ubåtsfrågan. SOU 2001:85 Wahlberg, M., & H. Westerberg, Sounds produced by herring (Clupea harengus) bubble release. Aquatic Living Resources Vol 16, Wilson, B, RS Batty, LM DiII, Pacific and Atlantic herring produce burst pulsed sounds. Biology letters, London. DOI: /rsbl

22 Michael Ingemann Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit Hvis man undersøger 100 tilfældigt indsamlede ål fra danske vandområder, vil man opdage at på ca. hver tredje ål er svømmeblæren fyldt med sorte orm. Ormene er en parasit ved navn Anguillicola crassus, som kom til Europa fra Sydøstasien i begyndelsen af 1980 erne. Parasitten angriber europæiske ål kraftigere end de japanske ål, og selvom angrebne ål ikke er synligt påvirket af parasitterne, kan gentagne kraftige parasitangreb svække ålen og gøre dens lange rejse tilbage til gydepladserne i Sargassohavet vanskelig at gennemføre. Parasitten er derfor også på listen over sandsynlige årsager til at bestanden af ål i dag er gået markant tilbage.... AGGRESSIV PARASIT 22 Parasitten kommer til Europa Parasitten Anguillicola crassus (Figur 1) blev første gang observeret i japanske ålefarme i 1969, hvor den havde inficeret europæiske ål. I løbet af 1960 erne faldt fangsten af japanske glasål, som er grundlaget for japansk åledambrug. På grund af mangel på sættefisk til dambrugssektoren begyndte japanerne at importere glasål fra Europa. De europæiske ål (Anguilla anguilla) gav imidlertid et ringere udbytte i ålefarmene end de japanske ål (Anguilla japonica). En af årsagerne var at de europæiske ål blev svært angrebet af parasitter i gæller, hud og svømmeblære, hvilket ikke var tilfældet for de japanske ål. I modsætning til ålens øvrige parasitter, som anses for at være globalt udbredt, var svømmeblæreparasitten kun kendt hos japanske ål. En japansk forsker advarede om at parasitten kunne brede sig til Europa, men advarslen blev overhørt. International samhandel uden de nødvendige forholdsregler betød at parasitten kom med slagteål til Europa. Første fund af parasitten i Europa var i 1982, hvor den blev påvist i Italien og i Tyskland. Tre år senere blev den observeret i Holland og det efterfølgende år, 1986, i Danmark. I løbet af 1980 erne spredte den sig med stor hast ud over Europa, og i dag er det vanskeligt at finde et europæisk vandsystem hvor ålene er fri for parasitten. Parasittens udviklingscyklus Parasitten Anguillicola crassus (Figur 1) er en blodsugende rundorm (en såkaldt nematod) som ernærer sig fra blodkarrene i ålens svømmeblære. For at gennemføre sin livscyklus er parasitten afhængig af at tage ophold i mindst to forskellige slags værter. Dels en mellemvært som kan være forskellige krebsdyr som vandlopper, amphipoder (strandlopper) og muslingekrebs, og dels en slutvært som er ålen. De kønsmodne parasitter, som findes i svømmeblæren, er lette at få øje på. Hannerne er ca mm lange og hunnerne mm lange, og tykkelsen er fra 1-5 mm. En gravid hun-parasit kan inde-

23 fisk & hav 2004 nr. 57 (A) Figur 1 Anguillicola crassus Parasitten angriber ålens svømmeblære og kan nedsætte dens funktion som opdriftsorgan. (A) En inficeret svømmeblære; de mørke parasitter kan skimtes. (B og C) Svømmeblæren er skåret op og parasitterne dissekeret ud; ormene er mm lange (B) (C) FOTOS: MICHAEL INGEMANN PEDERSEN 23

24 AGGRESSIV PARASIT 24 holde omkring æg, som den lægger i ålens svømmeblære. Æggene indeholder fuldt udviklede larver, der klækkes umiddelbart efter at de er lagt. Larvens første hudskifte har allerede fundet sted i ægget, og den nyklækkede larve befinder sig i andet larvestadie. Larven vandrer fra svømmeblæren til ålens tarm via en åbning (den pneumatiske kanal) og videre ud i vandmiljøet. De nu fritlevende larver er robuste og kan holde sig i live op til 2 måneder i ferskvand. I saltvand med op til 20 promille saltholdighed er overlevelsestiden noget mindre, ca. en måned. Inden for dette tidsrum skal den fritlevende larve ædes af en mellemvært. I mellemværtens kropshule udvikles det tredje larvestadie, og parasitlarven afventer nu at dens vært bliver ædt af en ål. Når det sker, frigives larven i forbindelse med fordøjelsen i ålens tarm, hvorefter den borer sig gennem tarmvæggen ind i bughulen og videre ind i svømmeblæren. Man antager at parasitten i vores klima gennemfører sin livscyklus i løbet af et år. Spredningsvej Parasitten er formentlig blevet bragt til Europa med inficerede slagteål fra Sydøstasien. Slagteaffald eller spildevandet fra en slagtning kan indeholde store mængder parasitter, og udledes affaldet til et åbent vandområde, er skaden sket. Også selvom spildevandet har passeret et rensningsanlæg, vil de små parasitlarver stadig overleve i op til et par måneder. Ud over en livlig transport af slagteål i Europa har der ligeledes været tradition for at opkøbe vilde små-ål for eksempel i Holland, som blev brugt som sætteål i danske søer hvor man ønskede en større ålebestand. Den menneskelige aktivitet har derfor haft stor betydning for den hurtighed hvormed parasitten blev spredt. Parasitten er yderligere ikke særlig specifik når det gælder mellemværter, og da ålen er almindelig i danske vandområder, har parasitten haft gode vilkår til at gennemføre sin udviklingscyklus og etablere sig. En vigtig spredningsfaktor er at en lang række ferskvandsfisk, snegle, padder og vandinsekter fungerer som transportværter for parasitten. Da større ål ikke æder mellemværterne på grund af deres ringe størrelse, men i højere grad transportværterne, er disse antageligt af væsentlig betydning for at parasitten kan ende i ålen. Parasitten stortrives i Danmark Parasitten blev første gang observeret i enkelte ål på den åbne kyst ud for Fakse Ladeplads, ved Møn, i Lillebælt og ved Als, samt i to nordsjællandske søer Arresø og Esrom sø i efteråret Parasittens størrelse gør at man forholdsvis let får øje på den når ålene slagtes, og vi regner derfor med at parasitten er blevet opdaget nogenlunde på samme tid som den er kommet til Danmark. Undersøgelser af parasittens forekomst og udbredelse på flere vandområder har vist at parasitten stortrives i danske vandområder. Det tog således kun parasitten ganske få år at inficere stort set alle ål i store vandområder som Arresø og Ringkøbing Fjord. På disse lokaliteter blev parasitten konstateret første gang i 1986 i enkelte ål, men allerede i 1990 og 1991 var stort set alle undersøgte ål inficeret (Figur 2). Efter at over 90 % af ålene i disse områder var blevet inficeret, faldt procenten imidlertid

25 fisk & hav 2003 nr. 55 Ål med parsitter, % 100 Isefjorden ? 1994? Inficerede ål, % Parasitter Middel antal parasitter Antal ål med parsitter, % Hjarbæk Fjord ?? 1994 Inficerede ål, % Parasitter Middel antal parasitter Figur 2 Svømmeblæreormen i danske vandområder Svømmeblæreormen, Anguillicola crassus forekomst i ål i danske vandområder. 100 Ringkøbing Fjord Inficerede ål, % Parasitter Arresø Inficerede ål, % Parasitter 12 Ål med parsitter, % ?? Middel antal parasitter Ål med parsitter, % ? Middel antal parasitter til et niveau omkring 60 %. Det tyder på at nogle af ålene er i stand til at skille sig af med parasitterne. Hvordan vides ikke, men det er kendt at ålen reagerer ved at danne specifikke antistoffer mod parasitten. I visse brakvandsområder som Hjarbæk Fjord og Isefjorden har infektionen udviklet sig mindre kraftigt med en infektionsgrad på omkring 40 %. Disse forskelle mellem lokaliteterne afspejler antageligt forskelle i mellemværternes udbredelse og forekomst på lokaliteterne. I 1995, dvs. 10 år efter at parasitten blev konstateret første gang, viste en landsdækkende undersøgelse at parasitten var udbredt på alle de undersøgte lokaliteter med undtagelse af Kolding Fjord (Figur 3). Infektionsgraden på de undersøgte lokaliteter varierede mellem 14 og 88 % med et gennemsnit på 38 %, svarende til at hver tredie ål i Danmark var inficeret i I gennemsnit fandt vi 5-6 kønsmodne parasitter i svømmeblæren, hvoraf halvdelen antageligt er hunparasitter, som hver lægger æg. Det svarer til at i hver inficeret ål bliver der produceret omkring 0,5 million æg. Den høje produktion af æg forklarer hvorfor parasitten på få år kan kolonisere store vandområder. Parasitten er et problem for den vilde ålebestand Hos den japanske ål er infektionsgraden i dambrug normalt procent og antallet af parasitter i svømmeblæren er mellem 1 og 3. Det er betydeligt mindre end hos den europæiske ål, hvor infektionsgraden kan være op til 90 procent, og det gennemsnitlige antal parasitter ligger på 5-6 parasitter, og i enkelte individer kan der være op til 40 parasitter. Den japanske ål syntes at have udviklet resistens over for parasitten, hvilket den europæiske ål ikke har. 25

26 Figur 3 Svømmeblæreormen er meget udbredt I 1995 havde Anguillicola crassus bredt sig til næsten hele Danmark. Cirklen øverst til højre svarer til 100 undersøgte ål. Antal undersøgte fisk 100 uden parasitter med parasitter Hjarbæk Fjord Randers Fjord Rugård Søndersø Ringkøbing Fjord Arresø Roskilde Fjord Ribe sø Kolding Fjord Odense Fjord AGGRESSIV PARASIT Rudkøbing 26 Hvor lang tid det vil tage den europæiske ål at udvikle resistens kan der kun gættes på, men det har formentlig lange udsigter. Almindeligvis er det problemløst hvis der kun er få parasitter i svømmeblæren, men i tilfælde af kraftige parasitangreb kan de blodsugende parasitter forårsage blodmangel hos ålen. Yderligere kan der opstå infektion i svømmeblæren når larverne borer sig gennem tarm, bughule og svømmeblære, og dermed sker der en generel svækkelse af ålene. Inficerede ål syntes i det hele taget at have en lavere stresstærskel og være dårlige til at klare ugunstige forhold. Det viser sig at hvis inficerede ål udsættes for høje vandtemperaturer eller lav iltspænding, kan dødeligheden øges betydeligt. Dødelighed på grund af parasitten er imidlertid kun set i få tilfælde og er bedst kendt fra dambrug. I dambrug er det hændt at op til 65 % af ålene er døde som

27 fisk & hav 2003 nr. 55 følge af parasitangreb. I dag kan dambrugeren imidlertid kontrollere parasitten ved at dræbe parasittens mellemværter, og parasitten udgør ikke længere noget problem i dambrug. På den vilde bestand anses skader i selve svømmeblæren at udgøre et problem. Infektion med parasitter kan ske fra det øjeblik ålene er i stand til at æde mellemværterne, det vil sige fra 8 cm længde og gentagne gange gennem hele ålens livsforløb. Fortykkelse og irritation i svømmeblæren kan opstå som følge af gentagne parasitangreb. Det kan betyde at svømmeblærens funktionsevne forringes og mindske muligheden for at ålen kan gennemføre den km lange vandring tilbage til gydepladserne i Sargassohavet. Tidspunktet for hvornår mængden af glasål fra Sargassohavet begyndte at gå markant tilbage og for hvornår parasitten blev udbredt i Europa stemmer imidlertid ikke helt overens. Der er en forskydning på omkring 10 år. Glasålsmængden begyndte at gå tilbage fra slutningen af 1970 erne, hvor parasitten tidligst er kommet til Europa i begyndelsen af 1980 erne og først i slutningen af 1980 erne har været vidt udbredt i Europa. Vi kan derfor ikke give svømmeblæreormen hele skylden for ålebestandens negative udvikling. Overfiskeri, habitat-ændringer, forurening og klima-ændringer for bestanden som helhed anses således for at være af mindst lige så afgørende betydning som svømmeblæreormen. Litteratur Køie, M Parasites in European eel Anguilla anguilla (L.) from Danish freshwater, brackish and marine localities. Ophelia 29 (2): Mellergård, S Ålens svømmeblæreorm Anguillicola en ny parasit i den europæiske ålebestand. Nordisk Aquakultur 2/88 pp Molnár, K Effect of decreased oxygen content on eels (Anguilla anguilla) infected by Anguilla crassus (Nematoda: dracunculoidea). Acta Veterinaria Hungarica, 41: Pedersen, M.I years study of the colonisation of Anguillicola crassus in Danish fresh and brackish waters. Report ICES/EIFAC working group on eel meeting in Copenhagen August 2001, pp 7 27

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit

Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit Michael Ingemann Pedersen (mip@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit Hvis man undersøger 1 tilfældigt indsamlede ål fra danske

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Sovjetiske ubåde eller pruttende sild?

Sovjetiske ubåde eller pruttende sild? Sovjetiske ubåde eller pruttende sild? Magnus Wahlberg (Magnus.Wahlberg@biology. au.dk) Afdeling for Zoofysiologi Aarhus Universitet Håkan Westerberg (hakan.westerberg@fiskeriverket.se) Fiskeriverket,

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Offerfund langs Roskilde Fjord

Offerfund langs Roskilde Fjord Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Lundtofte Skoles Rekordbog

Lundtofte Skoles Rekordbog Din rekord 12 Årgang 2010 - Efterår Hva så? Var det ikke en god idé at du selv kom i gang med at lave eller slå nogle rekorder? Der er HELT sikkert noget du er god til, ja måske endda den bedste til. Så

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Marsvin kender ingen grænser

Marsvin kender ingen grænser Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

TTF-News 23 marts 2011 Journalist team: Zenia - Jakob - Adam 5 kl. & Astrid - Marius - Marc 6 kl. og Claus (marcs far) som hjælpelærer/redaktør.

TTF-News 23 marts 2011 Journalist team: Zenia - Jakob - Adam 5 kl. & Astrid - Marius - Marc 6 kl. og Claus (marcs far) som hjælpelærer/redaktør. L Æ R E F R I D A G TTF-News 23 marts 2011 Journalist team: Zenia - Jakob - Adam 5 kl. & Astrid - Marius - Marc 6 kl. og Claus (marcs far) som hjælpelærer/redaktør. Avisværkstedet vil dokumentere HVAD

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere