Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden.

Transkript

1 6. februar 2008 /jcn Sag Kontrollen med de børsnoterede virksomheders regnskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udfører som sekretariat for Fondsrådet kontrollen med års- og delårsrapporter fra de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven 1. ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Vi har i 2007 konstateret forskellige forhold, som vi ønsker at gøre opmærksom på, således at vi herigennem kan medvirke til at forebygge fejl og mangler. Formålet med kontrollen er at sikre, at virksomhederne overholder reglerne i IFRS og årsregnskabsloven og, at relevante beslutningstagere herigennem får adgang til regnskabsrapporter mv. med høj informationsværdi. Fejl og mangler kan være til stor skade for regnskabsbrugerne, som f.eks. kan risikere at træffe forkerte investeringsbeslutninger. Tlf Fax CVR-nr eogs@eogs.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET VSMINISTERIET Fejl og mangler i års- og delårsrapporter kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar for ledelsen i virksomheden. Vi har i det forløbne år haft 3 sager, hvor virksomhederne har rettet henvendelse til Fondsrådet om konkrete problemstillinger, før der blev udarbejdet regnskab. Vi vil for 2008 opfordre flere virksomheder til at indgå i denne type dialog, så vi sammen kan gøre en indsats for yderligere at forbedre kvaliteten af regnskaberne. Nedenfor følger en gennemgang af de forhold vi - enten gennem regnskabskontrollen eller på andre måder - er blevet opmærksomme på i Oplysninger om ledelsesaflønning og aktiebaseret aflønning Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i juni 2007 en kortlægning af den aktuelle brug af aktiebaserede incitamentsordninger i børsnoterede selskaber. 1 Der er her tale om de virksomheder, som ikke er omfattet af den finansielle lovgivning. For de finansielle virksomheder udføres kontrollen af Finanstilsynet.

2 2/13 Kortlægningen blev gennemført på baggrund af en større debat i 2006 om, hvorvidt aktiebaserede incitamentsordninger er en hensigtsmæssig aflønningsform, særligt i relation til medlemmer af virksomheders bestyrelse og direktion, samt om der er tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed for aktionærer og øvrige investorer i forbindelse med virksomhedernes brug heraf. Rapporten kan findes på følgende link: For at få et overblik over den aktuelle anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning i danske børsnoterede virksomheder anmodede Økonomi- og Erhvervsministeriet professor Ken L. Bechmann (CBS) om at udarbejde en analyse af udviklingen frem til og med I denne forbindelse blev der tillige set på kvaliteten af den information, som de børsnoterede virksomheder afgiver vedrørende anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning. Det blev konstateret, at kvaliteten af virksomhedernes information har været stigende over årene. Dog blev det samtidig konstateret, at en række virksomheder i 2006 stadig ikke leverede hele den krævede information. Flere af de virksomheder, der ikke leverede denne information, er dog virksomheder, som lige er blevet børsnoterede. IFRS indeholder en række yderligere informationskrav udover, hvad der er krævet for, at værdien af incitamentsordningerne kan måles. Det fremgår af Ken L. Bechmanns analyse, at i 2005 leverede 62 pct. af virksomhederne information helt i overensstemmelse med det overordnede krav om, at en rimelig præcis værdi af ordningerne skal kunne opgøres, mens 52 pct. kan siges at overholde de skrappere krav i IFRS 2. Der er en stigende anvendelse af aktiebaseret aflønning som optionsordninger. Det afføder et behov for et generelt løft i kvaliteten af oplysningerne om disse muligheder i regnskaberne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventer derfor i 2008 at komme med konkret vejledning om den regnskabsmæssige behandling af aktieoptioner m.v. Denne vejledning vil især kunne anvendes af virksomheder, som lige er blevet børsnoterede. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i 2008 være særligt opmærksom på, om der i årsrapporterne er givet de krævede oplysninger om aktiebaseret aflønning, jf. årsregnskabslovens 98b, IAS 24 og IFRS 2. Udeladelse af disse oplysninger vil efter omstændighederne kunne udløse nødvendige reaktioner så som krav om umiddelbar offentliggørelse af de manglende oplysninger.

3 3/13 Oplysninger om vederlag til ledelsen, herunder incitamentsaflønning, har stor interesse hos regnskabsbrugerne. Dette gælder uanset, at beløbene ikke er væsentlige set i forhold til resultatopgørelsens poster eller f.eks. egenkapitalen. Interessen omfatter ikke kun den omkostning, virksomheden er påført, men også en vurdering af hvilke incitamenter ledelsen måtte have til at handle på forskellige måder. Disse oplysninger om vederlag til ledelsen har derfor stor betydning for beslutningstagerne. Manglende revision af visse oplysninger i årsrapporten I henhold til 135 i årsregnskabsloven, skal årsrapporten revideres af en eller flere revisorer. Det er således hele årsrapporten, som skal revideres. Det er konstateret, at der i enkelte årsrapporter indgår oplysninger, som ikke er reviderede. Det fremgår typisk af en fodnote eller en overskrift, at oplysningerne er ureviderede. Revisor har derimod ikke taget forbehold i påtegningen for den manglende revision. Det er vores opfattelse, at hele årsrapporten 2 skal være revideret, for at årsregnskabslovens krav er opfyldt. Hvis dele af årsrapporten ikke kan revideres, skal revisor tage forbehold herfor i sin påtegning. Revisionspligten omfatter derfor altid proforma-tal 3 og alle andre oplysninger, som indgår i ledelsesberetningen. Hvis virksomheden ønsker at give yderligere oplysninger i selve regnskabet, f.eks. regnskabstallene omregnet til en fremmed valuta, er denne omregning naturligvis også omfattet af revisionspligten. Opmærksomheden skal dog i den forbindelse henledes på det udkast til forslag til ændring af årsregnskabsloven, der blev sendt i høring den 19. december 2007, jf. nedenfor. I høringsudkastet foreslås det således blandt andet at ophæve revisionspligten af ledelsesberetningen. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende udformning vil en del af denne problemstilling ikke længere være aktuel. Dokumentation for skøn og vurderinger Indregning og måling i regnskabet bygger i vidt omfang på ledelsens skøn og forventninger til fremtiden. Det er naturligvis ledelsen, der 2 Dette indbefatter naturligvis ikke de supplerende beretninger, som er undtaget fra revisionspligten, jf. 135, stk Med proforma-tal menes f.eks. tal vedrørende en anden periode end regnskabets officielle periode. Dette forekommer blandt andet ved ændring af regnskabsperioder, hvor virksomheden i ledelsesberetningen tillige ønsker at oplyse om udviklingen i hele 12 måneders perioder.

4 4/13 kender virksomheden bedst, og ledelsen der har den fornødne viden om det marked, virksomheden opererer på. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Fondsrådet har i sagens natur ikke den samme viden om den enkelte virksomhed og kan derfor ikke som led i regnskabskontrollen foretage de samme skøn. Vi kan dog påse, at ledelsen kan dokumentere grundlaget for de udøvede skøn. Dette er allerede gjort i en række sager. Hovedreglen er heldigvis, at virksomhederne kan dokumentere grundlaget for deres skøn. Erhvervsog Selskabsstyrelsen har som sekretariat for Fondsrådet i en række sager anmodet virksomheder om at dokumentere skøn f.eks. i forhold til skatteaktiver. Modtager vi behørig dokumentation, lukkes sagen på dette grundlag. I visse tilfælde er det dog konstateret, at dokumentationen er mangelfuld. Manglende dokumentation kan medføre, at aktiver ikke kan indregnes eller skal nedskrives. Det er derfor vigtigt, at virksomhedsledelserne sikrer, at den fornødne dokumentation for det regnskabsmæssige foretagne skøn udarbejdes samtidig med skønnet foretages, idet et regnskabsmæssigt skøn ikke kan foretages på grundlag af efterrationaliseringer. Endvidere gives der i forbindelse med regnskabskontrolsager en meget kort frist til at indsende dokumentation til os. Baggrunden er her netop, at vi forudsætter, at dokumentationen allerede foreligger i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. Vi antager således som udgangspunkt, at der ikke skal udarbejdes særlig dokumentation i forbindelse med kontrollen. Konsistens i udmeldinger i forhold til skøn I forbindelse med regnskabskontrollen af de børsnoterede virksomheder forsøger vi at få et nærmere kendskab til de virksomheder, vi kontrollerer. Dette betyder, at vi ikke alene læser deres regnskaber, men også fondsbørsmeddelelser, oplysninger på virksomhedens hjemmeside, avisartikler om virksomheden m.v. Denne information giver os et samlet billede af virksomheden, som vi anvender, når vi skal vurdere risikoen for fejl i virksomhedens regnskaber. Som nævnt ovenfor, har ledelsens skøn og forudsætninger en væsentlig betydning for et regnskabs udvisende. Vi har i en konkret sag i 2007 desværre kunnet konstatere, at en virksomhed har udmeldt forskellige forudsætninger for det samme aktiv. Den konkrete sag omhandlede klassificering af grunde hos en virksomhed, som både drev developervirksomhed og investering i ejendomme. Virksomheden havde købt nogle grunde, hvor der skulle opføres boli-

5 5/13 ger. Sagen drejede sig om, hvorvidt grundene var varelager eller investeringsejendomme. Ved klassifikationen af ejendommene var det essentielt, hvorvidt virksomhedens ledelse på erhvervelsestidspunktet eller senere havde truffet beslutning om, at de boliger, der skulle opføres, skulle sælges eller beholdes som investeringsejendomme. I den konkrete sag blev grundene klassificeret som investeringsejendomme. Udmeldinger i pressen og andre steder indikerede dog, at boligerne skulle sælges efter opførelsen, dvs. at der var tale om varebeholdninger. Virksomhedens klassifikation blev taget til efterretning, da virksomhedens ledelse redegjorde for, at de ikke havde truffet beslutning om, at ejendommene skulle sælges. Forløbet i sagen understregede, hvor vigtigt det er, at en virksomhed er klar og konsistent i sine udmeldinger. Uklare udmeldinger og manglende konsistens i udmeldingerne er med til at forvirre regnskabsbrugerne. Uklare udmeldinger og manglende konsistens må betragtes som indikatorer på, at der er forhøjet risiko for fejl og mangler i regnskaberne, hvorfor sådanne forhold tillige vil øge risikoen for, at der rejses en regnskabskontrolsag. Anvendelse af produktionsmetoden på byggerier m.v. Fondsrådet har i nogle sager vurderet, hvorvidt konkrete ejendomsprojekter kan og skal indregnes efter IAS 11, Entreprisekontrakter, i ejendomsdeveloperes regnskab. For at IAS 11 kan anvendes, skal en række betingelser være opfyldt. Der har særligt været fokus på kravet om, at byggeriet skal være individuelt forhandlet med kunden. Med individuelt forhandlet forstås helt overordnet, at byggeriet skal være individualiseret og dermed tilpasset kundens konkrete behov. Kunden skal således have mulighed for at påvirke byggeriets strukturelle elementer. IAS 11 finder derimod ikke anvendelse på byggeri, som er udviklet af developeren selv, og hvor kunden har haft ingen eller begrænset indflydelse på byggeriets udformning. Det er tale om en meget kompleks problemstilling. Der henvises derfor til Fondsrådets hjemmeside, hvor resuméer af de konkrete afgørelser kan findes.

6 6/13 I forbindelse med Fondsrådets afgørelser har det været diskuteret, hvorvidt anvendelse af produktionsmetoden 4 efter årsregnskabslovens bestemmelser er begrænset til de tilfælde, hvor metoden skal anvendes efter IFRS. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er den 1. februar 2008 kommet med en vejledende udtalelse. Det er herefter vores opfattelse, at kravene for at anvende produktionsmetoden under årsregnskabsloven og efter IFRS er de samme. Hvis produktionsmetoden ikke kan anvendes efter IFRS, kan den derfor heller ikke anvendes efter årsregnskabsloven. Udtalelsen kan findes på vores hjemmeside. Virksomheder som børsnoteres Der er de senere år kommet flere danske virksomheder, som lader sine aktier m.v. notere på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. Herunder er der kommet en række nye, mindre børsnoterede virksomheder. Kravene til de børsnoterede virksomheder er steget væsentligt over de seneste år. Ikke mindst regnskabskravene er blevet langt mere detaljerede og komplekse. Udarbejdelse af regnskaber efter IFRS fordrer ofte en meget stor regnskabsmæssig kompetence. Vi har desværre kunnet konstatere flere væsentlige fejl i regnskaberne for de virksomheder, som direkte eller indirekte er blevet børsnoterede indenfor de senere år. Der er ikke tale om bestemte typer fejl som ofte går igen. Fejlene omfatter blandt andet: Manglende udarbejdelse af koncernregnskab Forkert vurdering af hvilken virksomhed, som er den overtagende i forbindelse med en virksomhedsovertagelse Indregning af aktiver som ikke opfyldte betingelserne herfor Det er meget vigtigt, at nye virksomheder er opmærksomme på de krav, der er til regnskaberne fra de børsnoterede virksomheder, og derfor i god tid inden en børsnotering får tilknyttet den fornødne regnskabsmæssige ekspertise. Væsentlige fejl kan ikke blot skade virksomhedens troværdighed, men kan i yderste konsekvens medføre både straf- og erstatningsansvar. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten i regnskaberne fra de virksomheder, som bliver noteret på et reguleret marked, er i orden allerede første gang, de aflægger et regnskab. 4 Ved produktionsmetoden anses indtægten for indtjent, mens varen produceres. Her indregnes indtægten løbende, i takt med at produktionen sker. Det generelt mest anvendte indtægtskriterium er den metode, som omtales som salgsmetoden. Ved salgsmetoden indregnes indtægten ved et salg på leveringstidspunktet, dvs. når kunden har accepteret varen, og risikoen for varen er overgået til kunden.

7 7/13 Manglende ledelsespåtegning i delårsrapporter Det fremgår af 10 i delårsrapportbekendtgørelsen 56, at en delårsrapport skal indeholde en ledelsespåtegning. Vi har desværre konstateret, at flere virksomheder ikke har medtaget en ledelsespåtegning i deres delårsrapporter. Manglende indsendelse af delårsrapporter I henhold til 10 i indsendelsesbekendtgørelsen 7, skal delårsrapporter indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse i styrelsen. Indsendelsesfristen er 2 måneder efter balancedagen. Dette gælder både de obligatoriske halvårsrapporter og de frivillige kvartalsrapporter. Vi har desværre konstateret, at enkelte virksomheder ikke indsender deres delårsrapporter rettidigt til styrelsen. Aktuelle forhold Vi har noteret os, at der i pressen har været en række artikler om den økonomiske indvirkning i Europa, herunder i Danmark, af de problemer, der er konstateret på det amerikanske lånemarked. Omtalen omfatter i første omgang de finansielle virksomheder, men kan også få afsmittende effekt på ikke-finansielle virksomheder. Dette kan ske ved, at ikke-finansielle virksomheder har investeret i obligationer m.v., hvor der kan konstateres et økonomisk tab eller har forretningsmæssige eller økonomiske forbindelser med virksomheder, som er ramt af krisen. Det kan også ske ved, at det bliver sværere at optage nye lån eller refinansiere gamle lån, ligesom prisen på kapital kan stige. Ved udarbejdelse af regnskaber bør virksomhederne derfor være meget opmærksomme på, om de bliver påvirket af den såkaldte kreditkrisen. Hvis virksomheden enten allerede er påvirket, eller der er risiko herfor, skal dette naturligvis beskrives i regnskabet efter reglerne herom i IFRS og årsregnskabsloven. 5 Bekendtgørelse nr. 475 af 30. maj 2007 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. 6 Bestemmelsen findes i 8 i den tidligere delårsrapportbekendtgørelse, bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse nr af 14. december 2004 om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

8 8/13 Nye regler for opkrævning af gebyr fra de børsnoterede virksomheder I henhold til 156, stk. 3, i årsregnskabsloven, skal børsnoterede virksomheder betale et årligt gebyr til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Gebyret skal dække de omkostninger, som er forbundet med at kontrollere virksomhedernes regnskaber. Afgiften er indtil videre blevet opkrævet i november måned hos de virksomheder, som var børsnoterede pr. 1. januar. På grund af af- og nynoteringer har det vist sig uhensigtsmæssigt med så lang en periode mellem afgiftsberegningen og selve opkrævningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker derfor at ændre bekendtgørelsen om opkrævning af afgiften. Afgiften forventes således fremover opkrævet i foråret. Denne ændring forventes at træde i kraft i foråret Ny lovgivning i 2007 I 2007 var der kun begrænsede ændringer af årsregnskabsloven. De ændringer, der var, omfatter alene de børsnoterede virksomheder. Ændringerne blev gennemført ved lov nr. 108 af 7. februar Denne ændringslov var blandt andet en implementering af MiFIDdirektivet og gennemsigtighedsdirektivet. Gennemsigtighedsdirektivet stiller nogle krav til regnskaberne fra de børsnoterede virksomheder. De nye krav til årsrapporter er meget sparsomme. Derimod er kravene til delårsrapporter for første gang reguleret af direktiverne, hvilket naturligvis får stor betydning for de danske børsnoterede virksomheder. Nedenfor beskrives ændringerne af årsregnskabsloven og delårsrapportbekendtgørelsen. Beskrivelsen omfatter kun de væsentligste forhold og er således ikke udtømmende. Ændringer til årsregnskabsloven Ledelsespåtegning Siden 2001 har det i henhold til 9, stk. 1, i årsregnskabsloven været et krav, at medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer (typisk direktion og bestyrelse) i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten skal underskrive en ledelsespåtegning. I ledelsespåtegningen skal de erklære, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Dette krav er nu udvidet for de børsnoterede virksomheder. I henhold til den nye bestemmelse i 102, stk. 3, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer således erklære, hvorvidt ledelsesberetningen

9 9/13 giver et retvisende billede af udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat samt den finansielle stilling. Desuden skal det erklæres, at ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, virksomheden står overfor. Navn og funktion (titel) for de enkelte medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer skal også fremgå af ledelsespåtegningen. Visse virksomheder, som alene udsteder gældsbeviser (typisk obligationer), er undtaget fra de nye krav til ledelsespåtegningen, jf. 102, stk. 4. De nye krav til ledelsespåtegningen ændrer ikke på selve kravene til årsrapporten. Det er alene kravene til, hvad ledelsen specifikt skal erklære sig om, der er ændret. Sprog I henhold til årsregnskabslovens 138, stk. 4, skal årsrapporter m.v., som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, være affattet på dansk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog i visse tilfælde undtage fra dette krav, jf. årsregnskabslovens 157 og 6 i indsendelsesbekendtgørelsen. Undtagelsen omfatter alene visse årsrapporter m.v. fra udenlandske virksomheder, som skal indsendes til styrelsen. Der er således ikke åbnet op for, at danske virksomheder kan aflægge årsrapport alene på engelsk. Det er dog altid muligt at præsentere en årsrapport på dansk og et andet sprog, f.eks. engelsk. Ved tvivlstilfælde vil det altid være den danske version, som er den gældende. Implementeringen af gennemsigtighedsdirektivet medfører også nye muligheder og pligter for de børsnoterede virksomheder i forhold til det anvendte sprog. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads her i landet, skal fortsat aflægge årsrapporter m.v. på dansk. Har virksomheden både sine værdipapirer optaget til notering eller handel på et reguleret marked her i landet og i et andet EU/EØS-land, skal årsrapporten m.v. aflægges både på dansk og 1. på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det pågældende land eller 2. engelsk.

10 10/13 Hvis virksomheden ikke har sine værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads her i landet, men derimod på et reguleret marked i mindst ét andet EU/EØS-land, skal årsrapporten m.v. aflægges på: 1. dansk og et sprog, der anerkendes af den kompetente myndighed i det land, hvor værdipapirerne er optaget til handel, eller 2. på engelsk. Den altovervejende hovedregel vil således fortsat være, at de børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport på dansk. Kun når virksomheden ikke er noteret i Danmark, men alene i et andet EU/EØS-land, kan virksomheden nøjes med at aflægge årsrapport m.v. på engelsk. Uanset om en dansk virksomhed alene er børsnoteret i f.eks. Portugal, vil den ikke kunne nøjes med en årsrapport på portugisisk. Visse virksomheder, som alene udsteder gældsbeviser (typisk obligationer), er undtaget fra de nye sprogkrav, jf. årsregnskabslovens 157, stk. 4. For disse virksomheder gælder årsregnskabslovens almindelige krav om, at årsrapporten skal aflægges på dansk. Ikrafttræden Ændringerne til årsregnskabsloven trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. juni 2007 eller senere. Loven indeholder ikke nogen hjemmel til at anvende de nye bestemmelser tidligere. Ny delårsrapportbekendtgørelse Hvem omfattes af kravene? Ændringerne i delårsrapportbekendtgørelsen medfører for det første, at alle børsnoterede virksomheder har pligt til at udarbejde en halvårsrapport efter bekendtgørelsens krav. Tidligere var det alene børsnoterede virksomheder, der havde aktier optaget til notering eller handel på en dansk fondsbørs, der havde pligt til at udarbejde halvårsrapport. Kravene omfatter således nu tillige f.eks.: Virksomheder hvis kapitalandele handles på Dansk Autoriseret Markedsplads. Virksomheder som alene har obligationer optaget til handel på en børs. Virksomheder som har kapitalandele eller gældsbeviser optaget alene til handel på et reguleret marked i et andet EU/EØS-land. Børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse A (omfatter primært interessentskaber, hvor stat og/eller kommuner deltager som interessenter).

11 11/13 Nye krav til indholdet Der er også nye krav til indholdet i delårsrapporter. Den væsentligste ændring er, at den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber (IAS 34) skal anvendes for alle halvårskoncernregnskaber. Ved udarbejdelsen af halvårsregnskaber kan virksomhederne derimod vælge mellem: 1. IAS 34, eller 2. at udarbejde en balance og resultatopgørelse i sammendrag, samt forklarende noter. Virksomheder, som udarbejder halvårskoncernregnskab, kan undlade at udarbejde halvårsregnskab. Dette svarer til den hidtidige regulering. Hvis virksomheden vælger at udarbejde en balance og resultatopgørelse i sammendrag, skal den anvendte regnskabspraksis svare til den, som er valgt ved udarbejdelsen af årsrapporten. Øvrige bestemmelser Kvartalsrapporter skal som hidtil udarbejdes efter de samme regler, som gælder for halvårsrapporter. Det er værd at bemærke, at der fortsat ikke er krav om udarbejdelse af kvartalsrapporter. Det er således frivilligt, om virksomheden vil udarbejde en kvartalsrapport. Der er som hidtil ikke krav om revision eller review af delårsrapporter. Det skal dog tydeligt fremgå af delårsrapporten, om den er revideret eller gennemgået (reviewet) af virksomhedens revisor. Hvis revisor har afgivet en erklæring på delårsrapporten, skal denne indgå i rapporten. Delårsrapportbekendtgørelsen indeholder også nye krav til oplysninger i delårsrapporterne samt nye krav til ledelsespåtegningen. Der henvises til bekendtgørelsen for de mere detaljerede krav. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i samarbejde med Regnskabsrådet 8 vurdere, hvorvidt der er behov for udarbejdelse af en vejledning til bekendtgørelsen. 8 Regnskabsrådet er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rådgivende organ i regnskabsmæssige spørgsmål. Regnskabsrådet består af repræsentanter for en bred kreds af interessenter på regnskabsområdet dvs. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Advokatrådet, Copenhagen Business School, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Håndværksrådet, HTS Handel, Transport og Service, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Den Danske Finansanalytikerforening og Landbrugsrådet.

12 12/13 Ikrafttræden og overgangsregler Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juni 2007 for regnskabsår, som startede denne dato eller senere. Der er mulighed for at anvende bekendtgørelsens bestemmelser tidligere. Børsnoterede virksomheder, som ikke er forpligtet til at udarbejde koncernregnskab, kan dog udarbejde halvårsrapporten efter de hidtidige regler indtil regnskabsår, der starter 1. april 2008 eller senere. Forventet ny lovgivning i 2008 Forslag til ændring af årsregnskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 19. december 2007 sendt udkast til Forslag til ændring af årsregnskabsloven i høring. Det samlede udkast kan ses på høringsportalen på borger.dk samt på Erhvervsog Selskabsstyrelsens hjemmeside. Lovforslaget har til formål at reducere de administrative byrder for virksomhederne samt at gennemføre ændringer som følge af ændringer i 4. og 7. selskabsdirektiv om henholdsvis års- og koncernregnskaber. Forslagets bestemmelser om lempelser indeholder blandt andet: Forhøjelse af størrelsesgrænser (ej relevant for børsnoterede virksomheder). Bortfald af revisionspligten af ledelsesberetningen revisor skal alene afgive en udtalelse om sammenhængen over til årsog koncernregnskabet. Ophævelse af pligten til at anvende IFRS i årsregnskabet for børsnoterede modervirksomheder som aflægger koncernregnskab. Ophævelse af bindingskravet for investeringsaktiver, der reguleres til dagsværdi. Forslagets bestemmelser om gennemførelse af ændringerne til 4. og 7. selskabsdirektiv indeholder følgende forslag: Krav om redegørelse for virksomhedsledelse. Oplysningskrav om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Ændrede krav til oplysninger om transaktioner med nærtstående parter. Forslaget indeholder desuden en række mindre ændringer. Høringsfristen var den 16. januar Tilpasning af årsregnskabsloven til IFRS Årsregnskabsloven var i 2001 kun på meget få områder ikke i overensstemmelse med IFRS. De steder, hvor loven ikke var i overensstemmelse med IFRS, skyldtes dette primært, at direktiverne var i strid med

13 13/13 IFRS eller i det mindste så var den gældende fortolkning, at direktiverne var i strid med IFRS. Direktiverne er ændret siden, således at de ikke længere begrænser brugen af IFRS. På samme tid er der sket en betydelig udvikling i IFRS. Der er komme langt mere regulering til, samtidig med at gamle bestemmelser er blevet ændret. Dette betyder, at der er blevet betydeligt større forskel på årsregnskabslovens bestemmelser og IFRS. Regnskabsrådet har derfor påbegyndt et arbejde med at identificere forskellene mellem årsregnskabsloven og IFRS. Når forskellene er identificeret, vil det blive vurderet, på hvilke områder årsregnskabsloven skal ændres med henblik på tilpasning til IFRS. Hensigten er, at årsregnskabsloven i størst mulig udstrækning skal gøre det muligt for virksomhederne at benytte de metoder, der er tilladt efter IFRS. Tilpasningen af årsregnskabsloven til IFRS vil dog ikke medføre, at alle de detaljerede krav fra IFRS også kommer ind i årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven kan derimod tillade flere og lempeligere løsninger end IFRS. Målsætningen er således, at de administrative byrder for virksomhederne ikke må forøges ved en tilpasning til IFRS. I praksis vil loven næppe kunne tilpasses fuldt ud til IFRS. En fuld tilpasning ville kræve, at loven enten blev meget byrdefuld for virksomhederne, eller at loven ville blive fyldt med valgmuligheder til skade for regnskabsbrugerne. IASB har i 2007 haft et udkast til standard for små og mellemstore virksomheder i høring. Dette udkast er på næsten alle områder i overensstemmelse med IFRS for indregning og måling, men indeholder også simplere løsninger og betydeligt færre oplysningskrav end IFRS. Regnskabsrådet vil vurdere, hvorvidt den endelige standard bør være en del af dansk regnskabsregulering. Det mest sandsynlige er, at standarden bliver et frivilligt alternativ til årsregnskabslovens bestemmelser. Herved kan de virksomheder, som vil aflægge regnskaber efter internationalt anerkendte regler uden at bruge fuld IFRS gøre dette, samtidig med, at årsregnskabsloven ikke vil komme til at indeholde regler, som er unødigt byrdefulde for alle de virksomheder, som ikke har nytte af at følge nogle internationale regler.