Jeg synes, at det er et godt oplæg, som sigter mod et Aarhus, sådan som jeg gerne vil have min by.

Transkript

1 Trine Birk Fra: MTM-ByudviklingogMobilitet Sendt: 2. september :46 Til: Trine Birk Emne: VS: Ny boligpolitik Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Afmærket Fra: Jeanette Sendt: 1. september :19 Til: MTM-ByudviklingogMobilitet Emne: Ny boligpolitik Kære Aarhus Kommune. Jeg har med interesse læst jeres oplæg til ny boligpolitik. Jeg synes, at det er et godt oplæg, som sigter mod et Aarhus, sådan som jeg gerne vil have min by. Det allerbedste ved oplægget er, at I modvirker ghettoer (såvel rigmands-, alderdoms- og sociale ghettoer) ved at sikre, at alle bydele består af blandede boliger (ejerforhold m.v.). Jeg har lagt mærke til, at det er noget, der allerede har været tænkt i i en del år, bl.a. i form af almene boliger i Skåde. Det er en rigtig tanke, som skal fortsættes, indtil Aarhus hænger sammen på kryds og tværs. Ud fra det generelle, som jeg kan læse, tænker I også i boliger til hjemløse og asylansøgere/flygtninge. Jeg håber, at antallet kommer til at passe til behovet, for det er beskæmmende, at folk bor på gaden i vores land. Det kan ikke være rigtigt. På trods af, at statistikkerne umiddelbart ikke viser det store behov, ser det ud til, at I også tænker i at have et antal større lejligheder til store eller sammenbragte familier, det må der være brug for, selvom tallene måske er relativt små... Jeg kan se, at vi i Aarhus har 28 % almene boliger, hvor det vist på landsplan er %. Jeg synes, at det er rigtigt, at andelen af almene boliger er høj og også øges, for tendensen, som jeg ser den, er, at behovet for mobilitet i samfundet øges, bl.a. grundet øgede arbejdsskift, udlandsarbejde og skilsmisser, og desuden er de almene boligselskaber i høj grad også med til at drive fremskridtene indenfor dansk boligbyggeri. Jeg kan også se, at flere boliger bygges som rækkehuse/kædehuse m.v. Det synes jeg også er rigtigt, fordi rigtig mange gerne vil bo sådan istedet for i etagelejligheder. Der er så megen livskvalitet i en god bolig og et velfungerende boligområde. (Efter ca. 15 år væk fra Aarhus er jeg selv priviligeret ved nu at bo i et bæredygtigt rækkehus i Lærkehaven i Lystrup, og jeg kunne ikke bo bedre, om jeg så fik en millionvilla. Tak fordi I gav Ringgaarden lov til at bygge dér og dét. At boligforeningen m.v. så skal arbejde videre på også at få solceller til el i bebyggelsen, så vi kan blive verdens første samlede totalt selvforsynende bebyggelse - og måske også kunne tanke bilen med det -, er en anden vist pt. mest lovgivningsmæssig sag... ) Det var egentlig bare det så stor ros til jer! 1

2 Bedste hilsener Jeanette Christensen Lærkehaven Lystrup Mobil

3 Vedrørende Boligplan 2015 Høringsmøde tirsdag den 1. september Remisen på Godsbanen Desværre har jeg ikke mulighed for at deltage i høringen, men jeg har et par kommentarer til Boligplan Heldigvis er det blevet synligt, at de ældre boomer flere steder. Jeg har påtaget mig at arbejde for de ældre i Løgten-Skødstrup dvs. Aarhus NORD i tilslutning til Fællesrådets ønsker. Vi har i sommerens løb indsendt anmodning om at få udbygget vores lokalcenter, som i øjeblikket rummer 18 ældreboliger. Disse er for halvdelens vedkommende optaget af plejepatienter. Der er fremsendt ønsker og argumenter til Sundhed og Omsorg, og disse skulle være videresendt til forvaltningen. Vi kan nu se, at man opererer med en idé om at skabe et plejecenter på 72 boliger i trekantsområdet mellem Skødstrup, Skæring og Lystrup alternativt 48 plejeboliger i Skødstrup og 24 i Skæring. Vi ville blive meget glade, dersom man valgte alternativet, idet 72 boliger på en bar mark, uden busforbindelser og mulighed for at tilknytte et velfungerende lokalcenter med masser af aktiviteter, vil være en sørgelig løsning for beboerne. Lokalcentret har egen café med køkken, som leverer velduftende mad til beboerne og andre, der kommer udefra. Vi håber der er forståelse for vores ønsker, da vi gerne vil give de ældre og svagelige, som har levet et helt liv i området, mulighed for at blive her, hvor familie og venner kan besøge dem. Det skal bemærkes, at der i 2012 blev nedlagt 18 ældreboliger, og at der ingen erstatning er kommet for disse, derudover er byen uden nogen form for 1-plans lejeboliger til seniorer. Venlig hilsen Lise-Lotte Kjær Ældreudvalget under Skødstrup-Løgtens Fællesråd

4 Trine Birk Fra: Jakob Henriksen Sendt: 13. september :46 Til: MTM-ByudviklingogMobilitet Emne: Boligpolitik - bevarelse af offentlige, grønne områder Vedhæftede filer: Underskrifter.pdf; ATT00001.txt Til Teknik & Miljø og rådmand Kristian Würtz. Denne henvendelse drejer sig om den kommende boligpolitik for Aarhus. Først og fremmest tak for at lade boligpolitikken gå i offentlig høring, så vi som borgere kan komme med forslag og idéer til udviklingen. Og tak for at afholde det offentlige debatmøde på Godsbanen d. 1. september. Jeg flyttede til byen for 10 år siden at læse, og på trods af flere muligheder senere for at flytte til København, har jeg dog valgt fortsat at vælge Aarhus som hjemstavn. Det skyldes i særdeleshed det kreative miljø i midtbyen samt de offentligt tilgængelige, grønne områder, som man har benyttet sig af under såvel som efter studietiden. Det være sig Universitetsparken, Botanisk Have, Rådhusparken etc. Til debatmødet d. 1. september savnede jeg dog en stillingtagen til hvordan vi ønsker at forvalte disse offentlige, grønne arealer. Vi er flere, der ønsker at bevare tilgangen, udseendet og udformningen af disse unikke, centrale og offentlige områder såvel som områderne, der støder op til dem. Specielt byggeri i højden vil være uønskværdigt, da det vil henvende sig til disse grønne områder i en sådan grad at de ikke kan ignoreres. Ingen der benytter disse grønne arealer har lyst til at blive tvunget til at kigge ind i andre menneskers stue, køkken og badeværelse. Hvis der gives dispensation til enten at udstykke disse områder til privat brug, eller man lader de områder, der støder op til ombygge vil dette offentlige rum privatiseres i en grad, som ikke længere tillader dem at fungere som områder til rekreation, ophold og samvær. Det vil være en kæmpe gevinst for alle byens borgere, hvis der i boligpolitikken blev indskrevet hensigten om at bevare både disse områder såvel som udseendet af de omliggende omgivelser. Jeg håber, at I tage denne henvendelse til eftertanke, og håber, at vi sammen kan sikre at de grønne områder, som gør midtbyen unik, får lov at bestå. På forhånd mange tak. Venlig hilsen Jakob Henriksen Ps. Vedhæftet er underskrifter fra menigheden i Skt. Nikolaj Kirke v/rådhusparken. Dette er blot et lille udsnit af personer, som ønsker at bevare Rådhusparkens nuværende udseende. 1

5

6

7 Trine Birk Fra: Jørn Grønkjær Sendt: 14. september :16 Til: MTM-ByudviklingogMobilitet Cc: Birte Toenner Emne: Kommentarer til oplæg om boligpolitik i Aarhus Kommune Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Vedr. boligpolitik I forlængelse af vores deltagelse i debatmødet om boligpolitik i Aarhus d skal vi hermed fremsende følgende kommentarer i forbindelse med den videre behandling af de fremlagte og indkomne forslag: På debatmødet gav vi udtryk for vores ønske om, at der etableres et egentligt husbådsmiljø i Aarhus. Dette er konkret foranlediget af, at vi aktuelt forhandler om køb af husbåd. Vi er meget inspireret af udviklingen af hus- og kulturbådsmiljøer såvel i København og Aalborg som Amsterdam og Paris. Vores tanke var i første omgang at placere husbåd i Træskibshavnen. Her er der et miljø, der både omfatter maritime håndværks elementer og samtidig apellerer til bredere grupper af befolkningen. Men der er begrænset plads til udvikling af et husbådsmiljø i Træskibshavnen. Derfor har vi i de seneste måneder taget bestik af samtlige bassiner, kajer og øvrige dele af Nordhavnen/Aarhus Ø. På mange måder forekommer de nye bassiner lidt kønsløse og nøgne. Vi er naturligvis klar over, at der på sigt vil blive etableret levende arealer beregnet til en række aktiviteter på land og i vandet. Senest har vi glædet os over festuge aktiviteterne med Den Blå Rambla, træskibe der har ligget til kaj ud for DOKK 1 og flere andre gode tiltag, der har været med til at skabe liv i- og ved Aarhus Havn. Det er netop den slags miljø, som husbåde, caféer og åbne værksteder vil kunne være med til at skabe og på den måde styrke et åbent havnebyrum. Vi har ofte taget en tur rundt langs Christianshavns Kanal, Papirøen, Operaen og Holmen i København for at mærke pulsen i dette kombinerede kultur-, bolig og maritime miljø. Og glædet os over de mangeartede husbåde man finder her som en integreret del af et mangfoldigt og attraktivt byliv. Aarhus fortjener bedre! Der er masser af ledig kajplads overfor f.eks DOKK 1 og andre dele af de bynære havnebassiner. Vi har ultimo august holdt møde med medarbejder i Center for Byudvikling og Mobilitet vedr. vores helt konkrete ønske om placering af husbåd. Ved den lejlighed blev vi for alvor klar over, at der i modsætning til f.eks København ikke er tænkt husbådsløsninger ind i udviklingen af Aarhus Havn, men at der tværtimod er tale om en meget restriktiv politik. Dette står endnu mere klart efter læsning af "Kvalitetshåndborg for De Bynære Havnearealer - Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001". Sammenfattende skal vi derfor anmode Aarhus Byråd om at tage dette politikgrundlag op til revision. Ikke mindst i lyset af, at både politikerne og de øvrige repræsentanter ved debatmødet d fremhævede behovet for mangfoldighed i bolig- og byudviklingen. 1

8 Vi vil være kede af at skulle flytte vores plan om husbåd til anden by/havn, idet Aarhus med sin smukke beliggenhed og sit rige kulturliv burde byde på så mange muligheder for progressive udviklingsprojekter.. Et husbådsmiljø vil kunne skabe en farverig kontekst til nybyggeriet på Aarhus Ø. Med ønsket om en konstruktiv dialog - venlig hilsen Birte Tønner og Jørn Grønkjær Blomstervangen 34, 8250 Egå / Med venlig hilsen/best regards Jørn Grønkjær Journalist DJ Projektrådgiver & fundraiser jgroenkjaer@gmail.com mobil

9 Fra: Annette Rønne Dato: 14. sep kl CEST Til: Emne: Den nye boligpolitik for Aarhus Kommune Hej Bente og Kristian! Tak fordi jeg må være en del af det felt, der kan give jer inspiration til den spændende nye boligpolitik for Aarhus Kommune. Nu kunne vi jo ikke vide, hvilke emner, der blev berørt i debatten om den nye boligpolitik, hvorfor jeg lige vil sende jer nogle flere kommentarer, som jeg har mødt i forbindelse med min forberedelse til debatten. Jeg synes jo, at boligudviklere og investorer har en del af æren for den fine vækst på byggeri i byen og en god fremtidig fødekanal for kommunen. Nogle af dem frygter såvel faldende salgsprisen som faldende lejeniveau i fremtiden, hvis der fortsættes så høj aktivitet af lejligheder som starter op i de kommende år, ikke mindst, hvis de almene lejligheder kommer til at fylde 25%, for som nogle siger, så får vi tilstande som i Odense (som jeg ikke selv kender til), nemlig at ikke mange vil investere i boligbyggeri i Odense, da byen allerede har for mange lejeboliger og derfor ikke kan opnå så høje lejeindtægter, så man anser risikoen for at investere i Odense for høj. Nogle boligudviklere frygter også, at der vil ske forskelsbehandling i fremtiden, nemlig at first mover skal acceptere, at på en del af grunden skal bygges almene boliger, og måske ikke på næste etape, hvis kommunen ikke har midler til at gennemføre almene boliger. Jeg tænker, at det kan afholde nogle for at byde på parceller, der udbydes i etaper. Kommunen må endelig ikke få ry for forskelsbehandling, det vil skabe utryghed og måske manglende aktion. Nogle boligudviklere har også udtrykt bekymring for, om fremtidens standard måske bliver for lav, hvis der skal opføres 25% almene. Her tænkes f.eks. på udbuddet i Valdemarsgade, hvor der jo ligger et smukt hospital. Det skal almenboligforening nu ombygge til lejeboliger, men det vil jo ikke ske efter samme skabelon, som hvis en privat bygherre ville opføre liebhaverboliger, som hospitalets rammer jo er skabt til. Måske kommunen kunne tænke dette synspunkt ind, så de almene boliger bliver opført fra squash, hvorved vi opnår en højere pietetsfølelse for den eksisterende bygning, da den private bygherre alt andet lige har flere penge at gøre med og kan projektere med salg for øje. Til glæde for alle os, der skal se på bygningen i fremtiden. Vi oplever en stigende tendens til, at velhavere fra f.eks. Nordsjælland bosætter sig ved søbredden omkring Ry i stedet for på fedet, for som de siger, så koster ejendomsskat og ejendomsværdiskat måske kr. årligt i første række på fedet, men kun kr. årligt i Ry og det er jo beskattede kroner, der spares. Derfor var jeg ikke helt enig med ham fra vist Brabrand Boligforening, der gav udtryk for lavere boligbeskatning i fremtiden. Den er lidt tvetydig. God dag, jeg glæder mig til at læse den færdige boligpolitik. Vil I give min ros videre til rette instans jeg kom forbi på Søren Frichsvej i sidste uge og glædede mig over, at cykelstien både var rengjort med sæbevand og fejet fri for glasskår. Det glædede mig, for skal Aarhus gøre sig attraktiv for de unge, så skal cykelnettet fungere i byen, og kommunen opnår, at færre har behov for en bil, når man kan komme hurtigt frem på cykel. Venlig hilsen Annette Rønne Ansv. indehaver Ejendomsmægler & Valuar MDE home Århus / Østjylland v/ Annette Rønne Klamsagervej 14, 1., 8230 Åbyhøj Tlf arhome@home.dk - cvr

10

11 Trine Birk Fra: Trine Birk Sendt: 15. september :07 Til: Trine Birk Emne: Høringssvar boligpolitik Telefonnotat, høringssvar til boligpolitik fra Rune Kilden: Når der planlægges nye boligområder er det vigtigt, ikke blot at tænke i blandede boligtyper og ejerformer, men også i steder mellem husene, hvor folk kan mødes. Det er jo meningen med at blande folk i boligområderne, at de skal møde hinanden. Steder som fx Ø-haverne, beboerhuse mv. er med til at sikre samvær på tværs af befolkningsgrupper, og da boligpolitikken lægger op til dette, er det vigtigt også at investere i fællesskabet, ved at sikre mødesteder. / Rune Kilden byudvikler Med venlig hilsen Trine Birk Arkitekt, Alment Byggeri Dir CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf

12

13

14

15

16

17

18

19

20 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Aarhus den Vedr. Ny Boligpolitik På vegne af Udlejerforeningen Aarhus fremsendes herved foreningens høringssvar vedr. kommunens boligpolitik. Foreningen anbefaler; 1. at beslutningen om at stoppe muligheden for kælderlejligheder annulleres. Der kan stadig renoveres og ombygges lokaler i kælderplan til gode og tidssvarende boliger. 2. at byggesagsbehandlingen opprioriteres så hastigheden i sagsbehandlingen øges, samtidig bør kommunen fremme fleksibiliteten i sagsbehandlingen. 3. at bevaringsudvalgets mødehyppighed øges. Et halvårligt møde er med til at forlænge sagsbehandlingstiden unødigt. Både i relation til indbringelsestidspunktet og i de tilfælde hvor den enkelte sag skal på 2 møder. 4. at Boligreguleringslovens kapitel 2 til 5 fravælges i Aarhus Kommune. I dag indbetaler de private udlejere over 100 mio. kr. til en tvangsopsparing i Grundejernes Investeringsfond i København. Det er over årerne blevet tiltagende vanskeligere at få pengene retur. Hvis kommunen ønsker at pengene skal anvendes i Aarhus kommune bør BRL kap. 2-5 fravælges. 5. at Planlovens mulighed for at tvinge krav igennem om opførelse af 25% almennyttigt byggeri i forbindelse med nye boligområder bør begrænses. Problemløsningen bør naturligvis ske gennem dialog og forhandling og ikke gennem tvang. 6. at, I lyset af Planlovens muligheder for at kræve 25% almennyttige boliger i nye bolig områder og i forsøget på at skabe lokalområder med social sammenhængskraft og blandede beboersammensætning foreslår vi at kommunen høster de lavt hængende frugter først ved at sælge ud af ejendomme / lejligheder i de områder med en høj koncentration af almennyttige boliger. Salget skal ske til andelsboligforeninger, private udlejere og som ejerlejligheder. Foreningen står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger vedr. ovennævnte og den fremtidige boligpolitik i Aarhus Kommune. Med venlig hilsen Claus Jespersen Formand Udlejerforeningen Aarhus Fredensgade Aarhus C

21 Høringssvar fra Tranbjerg Fællesråd vedr. oplæg til boligpolitikken. Citat fra indledningen: Aarhus Kommune ønsker at invitere byens borgere, boligforeninger, investorer og byudviklere til at bidrage til byens udvikling og fremme, at alle, der har lyst til at bo i Aarhus, også får mulighed for det Citater fra oplægget til boligpolitikken: Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer, projektudviklere og almene boligforeninger fremme et varieret boligudbud. Aarhus Kommune vil samarbejde med investorer og projektudviklere,som udvikler projekter, der matcher byrådets ønsker om boliger af god kvalitet. Aarhus Kommune vil understøtte innovative investorer, projektudviklere, boligselskaber og seniorbofællesskaber mv., der via demonstrationsprojekter afprøver nye boligformer. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger sikre, at der fortsat bygges nye boliger til Aarhusianere i alle samfundsgrupper. Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer og projektudviklere fremme et varieret udbud af boligtyper i byens forskellige lokalområder og aktivt arbejde for at sikre, at der etableres boliger af god kvalitet til en rimelig husleje også i de mest attraktive dele af byen. Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer, projektudviklere og almene boligforeninger fremme et varieret boligudbud, bl.a. med fokus på at sikre, at man kan blive boende i lokalsamfundet gennem forskellige livsfaser og i takt med, at den enkeltes behov ændres over tid. Bebyggelsen i Tranbjerg består hovedsagelig af parcelhuse og rækkehuse i 1 eller 1½ plan i privat eje. Andre af forstæderne til Aarhus, har den samme sammensætning. Det er meget svært at se, hvor man som almindelig boligejer har mulighed for at bidrage aktivt, som det er anført i indledningen til boligpolitikken! Case parcelhusejer: En parcelhusejer i Tranbjerg har boet der i mange år ønsker at dele sit hus i to rive det gamle ned, og bygge et nyt energivenligt dobbelthus. Der er tale om en ganske almindelig parcelhusejer, hvis hus egentlig t er for stort og energimæssigt utidsvarende - ikke en developer eller investor men en ganske almindelig parcelhusejer. Hvis parcelhusejeren kommer på den tanke og henvender sig til magistraten om sit ønske kan det næsten ikke lade sig gøre. Bindinger i form af lokalplaner og krav om nabohøringer mv. skræmmer de fleste uprofessionelle væk- og den enkelte parcelhusejer opgiver resignerer og flytter fra lokalsamfundet. Vision fra fællesrådet i Tranbjerg. Giv den enkelte parcelhusejer muligheden for at få delt sit hus eller lignende ved at sætte nogle rammer der bliver gældende for alle de parcelhusområder der er i Aarhus ( næsten ½ delen af Aarhus befolkning)

22 Sæt nogle standarder for, hvilken hustyper der kan etableres på eksisterende grunde og rammer der skal opfyldes så det kan lade sig gøre for den enkelte boligejer hvis det er et ønske. Gør det let at lave en sådan ansøgning, og lav magistraten om til et serviceorgan for borgerne. Tekstforslag: Aarhus kommune vil hjælpe almindelige parcelhusejere, til at kunne blive boende i deres lokalområde ved at opdele deres parceller og bygge nye tidsvarende flerfamiliehuse. Aarhus Kommune sætter rammerne og opretter en idebank med standard projekter der kan anvendes umiddelbart uden at der skal udarbejdes ny lokalplan. Aarhus Kommune hjælper aktivt den enkelte parcelhusejer, med at udarbejde de administrative dokumenter der skal til for at få en sådan byggesag gennemført. Med venlig hilsen Jørgen Halle Formand for Tranbjerg Fællesråd

23 Center for Byudvikling og Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C Rymarken 2, 8210 Aarhus V Telefon brabrand@bbbo.dk Website Dato 15. september 2015 Jnr. *** Lotte Pape Direkte lopa@bbbo.dk Høringssvar: Forslag til boligpolitik i Aarhus Kommune Brabrand Boligforening hilser en ny boligpolitik for Aarhus Kommune velkommen og tilbyder gerne at deltage aktivt i såvel udviklingen som eksekveringen af denne. Vi hæfter os særligt ved forslagets intention om at skabe en by med social sammenhængskraft gennem et varieret boligudbud og en blanding af ejerformer og boligstørrelser i alle bydele. Her er netop almene boliger et stærkt redskab, og vi bakker fuldt op om en byplanlægning, som aktivt anvender den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger i nye lokalplaner. Vi håber derfor, at forslaget vil blive fulgt op af, at Byrådet afsætter de nødvendige midler til finansieringen af den almene boligudbygning. Til gengæld vil vi byde ind med boliger, som kvalitativt er fuldt på højde med fx privat byggeri og dermed opfylder forslagets ønske om en by med gode boliger til rimelige priser og en blandet boligmasse. Eksempelvis er Brabrand Boligforenings byggeri Havnehusene på Aarhus Ø netop blevet tildelt Aarhus Kommunes præmiering for nybyggeri. Som en udviklingsorienteret boligforening indgår vi gerne i samarbejder med bl.a private investorer og projektudviklere om den fremtidige byudvikling og har i dag en projektafdeling, som er fuldt ud gearet til dette. Vi ser frem til at indgå aktivt i den videre proces med udviklingen af en boligpolitik for Aarhus Kommune med det sigte også fremadrettet at skabe den mangfoldige by med et varieret boligudbud og god, social sammenhængskraft. Venlig hilsen, Keld Albrechtsen Formand

24 Sundhed og Omsorgs høringssvar til udkastet til om boligpolitik God by for ældre sammenhæng med boligplanen Aarhus Kommune skal være et godt sted at blive ældre. Der skal være plads til den mangfoldighed af ældre mennesker. Sundhed og Omsorg har udarbejdet en ny boligplan, som forventes fremlagt for byrådet inden årets udgang. Boligplanen er udarbejdet på baggrund af et grundigt analysearbejde, der har afdækket behovet for ældre- og plejeboliger frem til Ud fra statistikker og befolkningsfremskrivninger har det vist sig, at behovet for ældre- og plejeboliger er forskelligt fra område til område i hele kommunen. Sundhed og Omsorg har valgt at tage udgangspunkt i et scenarie, hvor effekterne af vores politik inden for rehabilitering og den generelle forbedring i borgernes sundhedstilstand tilgodeses. Dette kan være med til at give de ældre borgere flere år uden funktionsbegrænsninger i eget hjem og med hjælpemidler og velfærdsteknologi. Derved kan en indflytning i en ældreeller plejebolig udskydes. Samtidig er der i analysen også taget hensyn til at antallet af borgere med demens forventes at stige i de kommende år, bl.a. på grund af den øgede forventede levetid. Ældre- og plejeboliger skal på alle måder være en integreret del af boligudbuddet og placeres i sammenhæng med øvrigt boligbyggeri. Dette kan være med til, at der skabes den sociale sammenhængskraft, som er en forudsætning for at ældre borgere fortsat er en del af det omgivende samfund. 10. september 2015 Side 1 af 3 SUNDHED OG OMSORG Strategi og Udvikling Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: Telefax: Direkte hach@aarhus.dk Sagsbehandler: Christian Hansen Sundhed og trivsel Aarhusianernes sundhed og trivsel påvirkes af mange forhold og nogle af disse forhold ligger indenfor områder, der behandles i boligpolitikken. Det er gode og relevante emner, der er medtaget. Sundhedsudvikling har to opmærksomhedspunkter i forbindelse med udkastet: 1. Der skal være fokus på at gøre de sunde valg lette og attraktive 2. Velfungerende lokalsamfund kan med fordel have fokus på borgere med demens Plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden Det er vigtigt at påpege, at hvis Aarhus skal være en attraktiv by, så skal der også være fokus på, at skabe en forbedring af de mange forhold, der påvirker aarhusianernes sundhed. Det betyder bl.a. byen skal planlægges og indrettes på en måde, der gør de sunde valg lette og attraktive. Det kan eksempelvis være gennem en prioritering af plads til bevægelse og fortsat fokus på, hvordan de grønne områder og den omgivende natur udnyttes aktivt. Fokus på byliv, pladser, parker og nærhed til natur er essentielle i forsøget på at skabe en by for alle og for flere. Det handler om bevægelse, fællesskaber, sociale relationer, socialt nærmiljø, transport og meget mere.

25 Det er afgørende for borgernes sundhed, at byen indbyder til lette og attraktive sunde valg. 10. september 2015 Side 2 af 3 Mangfoldighed boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov Det er positivt, at der er en opmærksomhed på, at boligpolitikken skal udmøntes i sammenhæng med blandt andet politik vedrørende liv mellem husene. Lokale samlingspunkter hvad enten det er bænke, borde, beplantning eller træningsområder - giver sammenhængskraft og skaber liv i nærområdet. De lokale samlingspunkter har også stor betydning for at ensomhedsbekæmpende initiativer kan blomstre. I boligpolitikken nævnes seniorbofællesskaber som en fremtidig mulighed - også i forhold til at undgå ensomhed hos målgruppen. Dog er det vigtigt at nævn, at det ikke kun er omgivelserne, der har betydning for, hvorvidt ældre oplever ensomhed. Flere undersøgelser peger på, at selve boligen også har betydning. Der opfordres derfor for det første til at tænke generationsbrobygning frem for seniorbofællesskaber. For det andet opfordres der til, at inddrage relevante interessenter, når det kommer til at nytænke måden hvorpå der bygges boliger til ældre. Der er imidlertid en stor målgruppe som er overset i Boligpolitikken, og det er borgere der er ramt af demenssygdom. Her er der ligeledes behov for en særlig boligindretning. Der kan med fordel etableres boliger som understøtter tanken om et demensvenligt samfund, hvor borgere med demens og deres pårørende kan bevæge sig trygt og frit rundt i Aarhus. Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft Det er positivt, at der i Boligpolitikken er fokus på, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig, med at lokalsamfundene udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. En af vejene til at lykkes med at skabe en attraktiv by går gennem styrkelse af medborgerskab og borgerinddragelse. Der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af traditionelle sektor og faggrænser, samt at involvere civilsamfundet og virksomheder. Vi har brug for aarhusianernes bidrag og medvirken til at udvikle levende lokalsamfund, hvor vi styrker sammenholdet, den enkeltes og fællesskabets trivsel og på den måde sikrer, at alle har mulighed for et sundt og godt liv. Fællesskaber og sociale relationer er afgørende for sundhed og trivsel, og så er det et værn mod ensomhed og social isolation. I boligpolitikken nævnes også et øget fokus mod en social opdeling af byen. Der er en stor koncentration af borgere med sociale og sundhedsmæssige udfordringer i de socialt udsatte boligområder. Der er behov for kobling af de rette strukturelle forandringer i boligområder i kombination med de rette sociale indsatser i forhold til at løfte socialt udfordrede boligområder og de

26 borgere, der bor der. Et nært samarbejde mellem Det Boligsociale Fællessekretariat, de boligsociale medarbejdere og Aarhus Kommunes sundhedsindsatser skaber gode tilbud med en solid lokal forankring. 10. september 2015 Side 3 af 3 Kærlig hilsen Jette Skive Rådmand / Hosea Dutschke Direktør

27 Trine Birk Fra: I & J Thranholm [ij.thranholm@gmail.com] Sendt: 16. september :36 Til: MTM-ByudviklingogMobilitet Emne: Boligudvikling i Århus Jeg savner at Århus Kommune tager ansvar, som den store uddannelsesby, den er. Der mangler boliger til studerende, boliger som er til at betale og ikke blot prestige-boliger som på havnen. Hvert år til uddannelsesstart er der panik blandt de nye studerende fordi der ingen boliger er. Der leves med meget lange transporttider og dermed intet socialt studieliv, overnatning på sofaer, på campingpladser, skurvogne og lign. Der tilbydes akutbolig på 30 kvm, hvor det viser sig at den studerendes eget værelse er på 11 kvm, hvor der skal være seng, skrivebord, bord, skab og klaver (i dette tilfælde en musikstuderende). Op til de 30 kvm er andel i køkkenfaciliteter og bad. Til en pris på den anden side af kr. Det kan Århus simpelthen ikke være bekendt. Vend blikket mod nord, hvor Aalborg Kommune gennem de senere år har bygget mange ungdomsboliger. Det er flot, gennemtænkt og godt for livet i byen. Der er flotte lejligheder til en pris, som en studerende har mulighed for at betale. Ikke meget store, men dog mere end en egenandel på 11 kvm. Når Skejby Sygehus er udbygget og Århus Kommunehospital bliver rømmet, kunne bygningerne indrettes til studieboliger. Desværre får jeg nok først tanken at Århus Kommune satser på at indrette til dyre lejligheder, som det jo desværre alt for ofte er sket, men, kære Århus Kommune, der er en forpligtigelse som uddannelsesby. Tag det ansvar og sæt gang i ordentlige forhold for de studerende i Århus. Boligmarkedet i Århus er præget af mange forældrekøb og man kan spørge, om det kun er unge med ressourcestærke forældre, som skal studere og bo i Århus? Med venlig hilsen Inger Thranholm 1

28

29

30

31 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Indledningsvist skal det beklages, at svar fra Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd først fremsendes efter høringsfristens udløb. Såfremt synspunkterne alligevel kan vedlægges sagen, ønsker Fællesrådet at udtale: Fællesrådet kan tilslutte hensigten og de overordnede principper i udkast til boligpolitik. Specielt lægger Fællesrådet vægt på ønsket om sikring af velfungerende lokalsamfund. Fællesrådet kan derfor også tilslutte sig ønsket om, at der sker en forbedring af forstadsområder bl.a. ved eventuel omdannelse af udtjente erhvervsområder til andet formål. Principielt støtter Fællesrådet ønsket om mangfoldighed i boligtyper, boligstørrelser og ejerformer, hvilket kan være med til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet også i lokalsamfundet. Fællesrådet er dog betænkelig ved om en rigoristisk fastholdelse af, at 25% af boliger i nye lokalområder sammenholdet med, at de begrænsede støttemidler til almennyttige boliger synes prioriteret til de nye byudviklingsområder, kan være med til skabe hindringer for den i øvrigt ønskede byudvikling, byomdannelse og byfornyelse i de eksisterende forstadsområder. Med venlig hilsen Flemming Larsen Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Indledningsvist skal det beklages, at svar fra Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd først fremsendes efter høringsfristens udløb. Såfremt synspunkterne alligevel kan vedlægges sagen, ønsker Fællesrådet at udtale: Fællesrådet kan tilslutte hensigten og de overordnede principper i udkast til boligpolitik. Specielt lægger Fællesrådet vægt på ønsket om sikring af velfungerende lokalsamfund. Fællesrådet kan derfor også tilslutte sig ønsket om, at der sker en forbedring af forstadsområder bl.a. ved eventuel omdannelse af udtjente erhvervsområder til andet formål. Principielt støtter Fællesrådet ønsket om mangfoldighed i boligtyper, boligstørrelser og ejerformer, hvilket kan være med til at styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet også i lokalsamfundet. Fællesrådet er dog betænkelig ved om en rigoristisk fastholdelse af, at 25% af boliger i nye lokalområder sammenholdet med, at de begrænsede støttemidler til almennyttige boliger synes prioriteret til de nye byudviklingsområder, kan være med til skabe hindringer for den i øvrigt ønskede byudvikling, byomdannelse og byfornyelse i de eksisterende forstadsområder.

32 Med venlig hilsen Flemming Larsen Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd

33 Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C 15. september 2015 Side 1 af 1 Høringssvar fra MBU vedrørende boligpolitik 2015 Børn og Unge har ved gennemgangen af forslaget til boligpolitik hæftet sig ved forslagets fokus på at skabe boligområder med en mangfoldighed af boligtyper og stærk social sammenhængskraft. Den ambition er helt i tråd med Børn og Unges ønske om at fastholde, og gerne øge andelen af distriktsskoleelever. Det gælder især i udvalgte distrikter, hvor skolerne i dag er udfordrede på den sociale balance. Børn og Unge vil endvidere pege på, at hvis vi skal lykkes med at skabe en by i balance, er der behov for at tænke servicefunktioner som for eksempel dagtilbud og skoler med, når byen skal udvikles. Dels kan der med fordel skeles til hvor eksisterende skoler og dagtilbud har ledig kapacitet, når der udstykkes og fortættes. BØRN OG UNGE Rådmand Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C Direkte raadmand@mbu.aarhus.dk Sag: 14/ Dels bør placeringen af skoler og dagtilbud og fritidsfaciliteter tænkes med tidligt og sammenhængende, når der udvikles nye byområder. Samspillet mellem skoler/institutioner, lokalsamfundet og foreningslivet er en vigtig brik når den sociale sammenhængskraft skal sikres i lokalområderne. Børn og Unge opfordrer til at dette samspil gives opmærksomhed i den endelige Boligpolitik. Bünyamin Simsek rådmand / Nils Petersen direktør

34 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C. Den 17. september Offentlig høring om boligpolitik for Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen for teknik og Miljø har anmodet om bemærkninger til forslag til boligpolitik for Aarhus kommune Sociale forhold og Beskæftigelse har med stor interesse læst boligpolitikken. Den er visionær. Den fanger byens udfordringer, og den sætter ramme og retning for byens udvikling. Sidst men ikke mindst er der en opmærksomhed på øvrige politikker, lige fra det, der foregår mellem husene, de grønne arealer og rum, men også øvrige politikker såsom kultur- og socialpolitik. Beskæftigelsespolitikken er der ikke, og det ville give god mening også at tage den med. I Sociale forhold og Beskæftigelse har vi især hæftet os ved, at: Alle aarhusianere skal have mulighed for at bo i en god bolig i en by med social balance Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Rådhuset Rådhuspladsen Aarhus C Sagsnummer: 14/ Sagsbehandler: Kirsten Lund Frandsen Telefon: Telefon direkte: Der skal være plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden. Vi skal sikre en blandet by. At der skal være en variation af boliger og boligtilbud i alle dele af byen. Og at denne del udvikles i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi. Vi har med glæde set, at Socialforvaltningens Vision for boliger og byens rum er medtaget, samt at man vil understøtte eksperimenterende projekter, hvor der laves særlige boliger og fællesskaber. Dette samtidigt med, at der skal bygges flere almene boliger. Det er ligeledes positivt, at man ønsker en udbygning af den almene sektor i samarbejde med boligforeningerne, men med en klar prioritering, så der findes lejeboliger til en overkommelig pris i alle kommunens lokalom-

35 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse råder eller flere billigere boliger til personer med mindre økonomisk råderum. Alt i alt en flot politik, som vi sammen glæder os til at bidrage til at gennemføre i de kommende år i fællesskab. Med venlig hilsen Thomas Medom Rådmand / Erik Kaastrup-Hansen Direktør Forundersøgelse vedrørende udarbejdelse af forslag til lokalplan for et område ved Side 2 af 2

36 Aarhus en mangfoldig by bl danmarks almene boliger boligforeningerne i aarhus bl s 5. kreds boligforeningerne i aarhus bl s 5. kr

37 Foto: Simon Jeppesen Det gode byliv kommer ikke af sig selv Aarhus er en fremragende by at bo i. For unge, børnefamilier, karrieremennesker og ældre såvel som for personer med særlige udfordringer giver Aarhus nogle unikke muligheder for at leve det gode liv. Det er netop derfor, at tusindvis af borgere hvert år kommer til Aarhus. Men sådan har Aarhus ikke altid været. Det er heller ikke sikkert, at det altid vil være sådan. Ejendomspriserne stiger flere steder med rekordfart, mens byen andre steder kæmper med markante sociale problemer. Derfor har Aarhus brug for en aktiv by- og boligpolitik, som kan bidrage til, at byen også fremover udvikler sig til glæde for alle grupper i byen. Mangfoldighed er nøglen til succes Tager man på ferie i udlandet, vil mange af os søge derhen, hvor man kan se livet udfolde sig i lokale omgivelser. Der, hvor kontrasterne mødes, og kulturerne rigtig får lov at vise sig. Mangfoldigheden er spændende og dragende, og det er jo også den, man i Aarhus søger, når man skal afdække sjælen i Aarhus. Så søger man imod latinerkvarteret, midtbyen, Frederiksbjerg og Trøjborg. Det er her, man kan møde forskelligheden, og her spændingerne opstår. Årsagen er typisk, at der i områderne er en meget blandet sammensætning af bylivet, hvor der både er forskellige mennesker, boliger af mange typer, butikker og fritidstilbud. Men en by er også arbejdspladser og boligområder, hvor man kan hvile ud imellem arbejdsdagene, og hvor man kan dyrke naboskabet og familien. Og et mere stille område som Højbjerg, men også nye om- 2 Aarhus en mangfoldig by

38 råder i eksempelvis Hjortshøj og Lystrup fremstår for de fleste som harmoniske og velfungerende områder, som man gerne slår sig ned i. Et af de fælles karakteristika er, at der findes mange forskellige boligformer i områderne. I Skovvangskolens distrikt på Trøjborg, er der godt 25 pct. almene boliger samt en mængde private leje- og ejerboliger i forskellig størrelse og kvalitet. I Højbjerg, der dækkes af Kragelundskolen, Holme Skole og Rundhøjskolen, er der over 40 pct. almene boliger, mens resten hovedsageligt er private ejerboliger. Tallene viser, at blandingen af boligformer er en kilde til velfungerende boligområder. Samtidig tyder meget på, at boligpriser og kvarterenes attraktion stiger i takt med øget mangfoldighed af såvel boliger som befolkningsgrupper i områderne. Forskellighed skaber trivsel og hindrer sociale problemer Meget tyder på, at nogle af Aarhus mest attraktive kvarterer har opnået deres status igennem mangfoldighed. Det medfører trivsel for dem, der bor der og for dem, der besøger områderne. Kigger man i den anden ende af spektret for trivsel, er det netop manglen på mangfoldighed, der har ført til problemer. Aarhus har i dag enkelte udsatte boligområder. Her er man på kanten af et mætningspunkt, i forhold til hvor godt de sociale problemer kan løses. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk er det derfor en god investering at undgå sådanne problemer og at mindske presset på de allerede udsatte boligområder. Til forskel fra en del andre EU-lande udmærker den danske model for håndtering af boligsociale problemer sig ved, at man netop blander folk i de almene boligområder, til gavn for at alle kan udvikle gode netværk og socialt sammenhold. Denne blanding sikrer at der netop ikke opstår de massive og isolerede sociale problemer, som man ser i andre lande, og at alle netop får muligheder for at danne brugbare netværk. Aarhus forudsættes at vokse med boliger i de kommende år, og for at sikre det gode byliv og mulighed for en bæredygtig mangfoldighed anbefaler Boligorganisationerne i Aarhus BL s 5. kreds at Aarhus Kommune udformer en by- og boligpolitik baseret på det princip, at 25 pct. af boligtilvæksten bør være almene boliger. Ændringer i eksisterende boligområder/uddannelsesområder bør ligeledes planlægges med en andel på 25 pct. almene boliger for øje. I konsekvens heraf opfordres byrådet til at afsætte de nødvendige midler til finansieringen af den almene boligudbygning. Det er en investering, som på mange måder giver et positivt afkast. Vi håber, at både byråd og lokalsamfundene i Aarhus er klar til at kæmpe for det gode byliv fremover. Det er vi. God læselyst, Boligorganisationerne i Aarhus BL s 5. kreds BL S 5. KREDS BL s 5 kreds dækker alle almene boligorganisationer i Aarhus. Organisationerne råder tilsammen over boliger i Aarhus. Hver 4. borger i Aarhus bor alment! BL s 5. kreds er en del af BL Danmarks Almene Boliger. BL er en interesse- og brancheorganisation for ca. 650 almene boligorganisationer med tilsammen boliger eller hver 5. danske bolig. Aarhus en mangfoldig by 3

39 Almene boliger er en god forretning for beboerne og for Aarhus Værdien for Aarhus lave udgifter og fleksibelt boligmarked Til forskel fra ejerboliger er en almen bolig attraktiv for de mennesker, der flytter til Aarhus uden at vide, hvor længe de skal bo her. I den situation er det en stor fordel, at man kan flytte ind i en velfungerende bolig uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt man kan komme af med den igen, hvis man får behov for at flytte igen. I en tid, hvor priserne på det private boligmarked i de store byer bliver ved med at gå op, er det vigtigt, at også studerende, tidsbegrænset ansatte og børnefamilier har råd til at slå sig ned i Aarhus som gode skatteydere, frem for i en ejerbolig i en af omegnskommunerne. For Aarhus Kommune er der store kontante fordele ved at have folk boende i almene boliger. Det viser beregninger fra Kommunernes Landsforening, (KL) 1. I perioden har byggeriet af almene boliger faktisk betydet, at Aarhus Kommune har haft flere hundrede mio. kr. ekstra til rådighed på budgetterne, end hvis de samme mennesker havde boet i andre boformer. De markante millionbesparelser letter år efter år presset på den kommunale økonomi betydeligt, og budgetforbedringen svarer 1 Kilde: Håndbog om støttet boligbyggeri (KL) Kommuneforlaget kap. 4. Brabrand Boligforening, afd. 4. Tre gange om ugen pakker lokale teenagere boldene ud og arrangerer boldspil på to baner i Gellerup. Foto: Simon Jeppesen Foto: Simon Jeppesen 4 Aarhus en mangfoldig by

40 nogenlunde til de kommunale investeringer, der har været i almene boliger. Hertil kommer en lang række fordele i forbindelse med udmøntningen af mange af Aarhus Kommunes politikområder, der giver større værdi, fordi de kan udmøntes i et samspil med de almene boligområder, og man derved forlænger rækkevidden af den kommunale indsats. Værdien for beboeren almene boliger er billige og fleksible Almene boliger er oftest billigere end tilsvarende ejer- og lejelejligheder. Først og fremmest er der ikke nogen, der skal tjene penge på de almene boliger. Der er et offentligt tilskud til opførelsen som sikrer lokal indflydelse på boligtyper og omfang. Udlejeren er en almen boligorganisation, som fastsætter huslejen ud fra de omkostninger, der er knyttet til boligen, og der er en omfattende beboerindflydelse på både drift og sociale aktiviteter i boligområderne. Ud over de løbende udgifter sætter den almene boligorganisation også penge til side, der kan finansiere vedligehold af boligen. Herudover sikrer et kommunalt tilsyn og et beboerklagenævn, at reglerne følges. Som beboer betaler man derfor ikke mere end højst nødvendigt i husleje. Det giver en masse borgere, som ikke har råd til dyre leje- eller ejerlejligheder, mulighed for at få en ordentlig og tilstrækkeligt stor bolig til en rimelig pris. De almene boliger kræver heller ikke noget stort indskud ved indflytning, og de henvender sig derfor til en meget større del af befolkningen end andre boligtyper. Endelig har man som beboer i en almen bolig den fordel, at man via den fælles venteliste og oprykningssystemet kan flytte relativt hurtigt og enkelt rundt efter udvikling i livssituation. Phillip i sort t-shirt bor her i Rytterparken. De tre venner studerer alle medicin på ottende semester. Vi skulle have været til forlæsning, fortæller Philip. Foto: Simon Jeppesen Aarhus en mangfoldig by 5

41 AAB i Hjortshøj BL arkivfoto Almene boliger skaber vækst og beskæftigelse Værdien for Aarhus investeringer skaber job og øger skatteindtægterne Over de seneste 10 år har de almene boligorganisationer hvert år investeret gennemsnitligt 770 mio. kr. i renovering af eksisterende boliger. 2 Disse investeringer er under finanskrisen faldet på et tørt sted og har bidraget til udviklingen af Aarhus, jobskabelse samt flere penge i kommunekassen. For beskæftigelsen i Aarhus har gevinsten også været stor. For hver gang, den almene sektor investerer 1 mio. kr., skaber det arbejde i et år til minimum en ansat i byggeriet. Dermed har de årlige investeringer sikret konstant arbejde til imellem 700 og 800 borgere i Aarhus-området. Samtidig skaber de store investeringer i renovering og nybyggeri anslået en praktik- eller læreplads for hver 10 mio. kr., der investeres. På den måde har de almene boligorganisationer om nogen været med til at holde byggearbejderne i beskæftigelse. Kommunekassen har også fået flere indtægter fra indkomstskat på lønnen hos de ansatte i byggeriet. Under forudsætning af kommende regeringers fortsatte velvilje til at lade Landsbyggefonden støtte de mange renoveringer vil niveauet i Aarhus-området fortsætte de kommende år. 2 Notat vedr. renoveringsinvesteringer (+ LBF oversigter 2a og 2b) 6 Aarhus en mangfoldig by

42 Boligforeningen Århus Omegn, Rosenhøj, afd. 2. Heewad arbejder som pladsmand under renoveringen af Rosenhøj. Han er ansat igennem projektet Byg Op, der formidler arbejde mellem beboere og byggeriet. Foto: Simon Jeppesen Brabrand Boligforening i Hasselager BL arkivfoto Værdien for beboeren flere og bedre almene boliger Beboerne i mere end almene boliger i Aarhus vil i den 10-års periode, vi er midt i, få deres bolig renoveret til moderne standard. Forbedringerne omfatter bl.a. nye udearealer, øget tilgængelighed, nye køkkener, nye vinduer, energioptimering, it-kabling samt en lang række andre forbedringer. Samtidig sker større forbedringer med støtte fra alle andre almene boliger via Landsbyggefonden. Huslejerne holdes derfor på et rimeligt niveau, hvor alle kan være med. Ud over de mange renoveringer har boligorganisationerne i Aarhus opført nye, attraktive boliger i bl.a. Aarhus Ø, Hasselager, Hjortshøj, Lystrup, Mårslet og Tranbjerg. Her har både aarhusianere uden kendskab til den almene boligform, såvel som beboere fra andre almene boliger, fået mulighed for at flytte ind i en nybygget bolig, der er til at betale. Aarhus en mangfoldig by 7

43 I den nye del af Aarhus Havn ligger kollegiet Det Store Havnehus tæt på skov og vand. Det Store Havnehus er et 0-energihus, som går et langt skridt foran, når det kommer til bæredygtigt nybyggeri. Foto: Kristine Kiilerich Almene boliger er Aarhus grønne motor Værdien for Aarhus de almene boliger hjælper Aarhus med at blive klimaneutral De almene boligorganisationer er med blandt de forreste, når Aarhus mål om at blive klimaneutral i 2030 skal indfris. Faktisk har de almene boligorganisationer siden 2010 investeret op imod 700 mio. kr. i miljøforbedringer af boligerne. 3 Fordi hele 40 pct. af danskernes energiforbrug kommer fra boligen, har disse investeringer stor betydning for, at Aarhus rykker nærmere 2030-målet. Boligorganisationerne har blandt andet bidraget med fremsynede energirenoveringer i Langkærparken og fremsynet nyt 0-energibyggeri flere steder i Aarhus. Ud over de knap 700 mio. kr., der allerede er investeret i klima- og miljøforbedringer, har boligorganisationerne i Aarhus afsat et lignende beløb de kommende fem år til miljøforbedringer i de almene boliger. Det kommer bl.a. til at dreje sig om 28 renoveringsprojekter, der tilsammen omfatter boliger. 4 3 LBF skema 2a 4 LBF skema 2b 8 Aarhus en mangfoldig by

44 Værdien for beboeren grønne boligforbedringer Mens mange danskere er blevet mere tilbageholdende med grønne forbedringer af deres bolig, er situationen en anden for mange aarhusianere i almene boliger. Her lever den grønne omstilling i bedste velgående, og der bliver årligt investeret store millionbeløb i klimavenlige tiltag drevet af beboerbeslutninger i afdelingerne. Indeklimaforbedringerne har været en del af de renoveringsprojekter, der er gennemført i den enkelte afdeling. De er finansieret af en beskeden huslejestigning samt støtte fra Landsbyggefonden. På den måde har beboerne i de almene boliger bidraget væsentligt til opfyldelsen af Aarhus Kommunes CO 2 -reduktionsmål. Eksempler på markante energibesparelser i almene boligforeninger i Aarhus. Århus Omegn Besparelse på 4 GWh fordelt på 840 boliger, svarende til en besparelse på 50 pct. Boligkontoret Besparelse på kwh fordelt på 639 boliger, svarende til en besparelse på 42 pct. Ringgården Besparelse på kwh fordelt på 394 boliger, svarende til en besparelse på 40 pct. Aarhus en mangfoldig by 9

45 En hjælpende hånd til dem, der har behov Værdien for Aarhus forebyggende indsatser reducerer de offentlige udgifter Alle samfund har sociale problemer, men der findes et utal af måder at håndtere dem på. I Danmark har vi valgt at sige, at den bedste måde at hjælpe på er at involvere alle i samfundslivet frem for at isolere i grupper, der kan, og dem, der ikke kan. Ideen er, at alle opnår værdi ved at blande samfundsgrupperne, og at det på den måde mindsker de sociale problemer og behovet for særlige indsatser. Når boligorganisationerne tager et boligsocialt ansvar, er det en del af de almene boligorganisationers DNA, og det er ikke kun til fordel for de berørte. Aarhus Kommune drager også fordel af indsatserne. Ligningen er enkel: Mere trivsel og bedre sundhed fører til øget beskæftigelse og deltagelse i samfundet. Det er svært at sætte disse effekter på formel, men med den såkaldte Skandiamodel 5 anslås det, at samfundet kan spare ca. 15 mio. kr. for hver borger, der får en uddannelse og beskæftigelse på tværs af en livsperiode. 5 Henvisning til Skandiamodellen AAB, Herredsvang, afd. 37. Indvielsen af et to km langt sundhedsspor med et kondiløb som, 105 beboere løb igennem på dagen. Foto: Simon Jeppesen 10 Aarhus en mangfoldig by