Persistens. 1. Generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Persistens. 1. Generelt"

Transkript

1 Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og en højere ydelse end forventet i den sidste del af laktationen givet en fast laktationsydelse i forhold til køer med en lavere persistens. Persistens kan relatere til både mælke-, fedt- og proteinydelse og endog også SCC, laktose eller andre egenskaber, men er oftest i litteraturen kun relateret til mælkeydelsen. Det menes, at hovedårsagen til ændringer i ydelse over laktationen skyldes ændringer i antallet af mælkeproducerende celler, da syntesekapaciteten for hver celle er ret konstant gennem set meste af laktationen (Stefanon et al. 2002). Capuco et al. (2003) angiver dog, at stigningen i ydelse i start laktation hovedsageligt skyldes en øget syntesekapacitet pr celle frem for et øget antal af mælkeproducerende celler. Forskellige typer af persistensmål Der beregnes allerede i dag et NAV avlsværdital for persistens for tyrene, men persistens indgår ikke på nuværende tidspunkt som en del af avlsmålet (NTM). Metoden bag persistensmålet som anvendes i dag, er den samme, som også tidligere blev anvendt i Finland inden etableringen af et fælles NAV avlsværdital for ydelse. EBV Persistens = 0,5 Mælk1 EBV DIM Mælk1 EBV ,3 Mælk2 EBV DIM Mælk2 EBV ,2 Mælk3 EBV DIM Mælk3 EBV 100 Selvom der generelt er enighed om den overordnede definition af persistens, ses der i litteraturen adskillige metoder til at modellere persistens, og derfor opnår forskellige studier ofte noget forskellige resultater og arvbarheder hvilket kan ses af

2 Tabel 1.

3 Tabel 1 Forskellige mål for persistens angivet i litteraturen. Forfatter h 2 Definition Kommentar Race Jakobsen et al., ,14 D 280 -D 60 r g, 305-d mlk = 0,18 (ugunstig) Jakobsen et al., , r g, 305-d mlk = 0,47 (ugunstig) D DIM D DIM Jakobsen et al., ,20 Jakobsen et al., ,09 Jakobsen et al., ,16 DIM= DIM= DIM=60 D DIM (D DIM (D DIM DIM=1 100 DIM=1 D 60 ) D 280 ) D DIM r g, 305-d mlk = 0,33 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,38 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,00 Sölkner & Fuchs, ,19 Ydelse 201 DIM Ydelse DIM 100 r g, 305-d mlk = 0,48 (gunstig) Simmental Sölkner & Fuchs, ,17 Max TD ydelse (305 dage) Gns TD ydelse (305 dage) r g, 305-d mlk = -0,53 (gunstig) Simmental 100 Sölkner & Fuchs, ,21 SD af TD-ydelser (305 dage) r g, 305-d mlk = 0,48 (ugunstig) Cole & VanRaden, ,10 Cole & Null, ,09 0,18 Albarrán-Portillo & Pollott, 2008 MS 1 0,28 DR 2 0,08 n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = 128 S i = standard laktationskurve n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = balancepunkt S i = standard laktationskurve Y DIM = MS 1+ze 0,1 DIM 150 DR DIM e (Biologisk tilgangsvinkel) Harder et al., 2006 Beregnet på grundlag af TD-EBV fra tyrene (EBV DIM EBV 60 ) DIM=61 Persistens = gns. persistens 1-3 lakt Weller et al ,16 D D 90 Simmental r g, 305-d mlk = 0,05 (gunstig) r g, 305-d mlk = -0,25 0,19 AY, BS, GU, JE og MS r g, 305-d mlk, MS = 0,95 (gunstig) r g, 305-d mlk,dr = -0,40 (gunstig) r g,ms,,dr = -0,08 (NS) r g, 305-d mlk = 0,074 (gunstig) r g approx. fra r EBV Muir et al., ,18 b-faktor fra Wilmink-funktion r g, 305-d mlk = 0,21(gunstig) 1) MS = Maximum secretion potetial 2) DR = Relative rate of decline in cell no. I et review foretaget af Gengler (1996) opdelte han de forskellige persistensmål i 3 forskellige hovedgrupper afhængigt af den beregningsmetode, som var anvendt. I første gruppe var persistensmål baseret på matematiske laktationskurve modeller. Til denne gruppe hører bl.a. persistensmål beregnet på grundlag avlsærdier for enkelte testdage (TD) fra random regression (RR) TD modeller, hvilket betyder, at det persistensmål som anvendes i NAV-regi i dag tilhører denne gruppe af persistensmål. Af andre mål, som tilhører denne grupper er mål baseret på fx b-faktor fra wilmink-funktion (Muir et al. 2004) og parametre estimeret ud fra biologiske modeller (Pollott 2000).

4 Til anden gruppe hører persistensmål, som beskriver forhold mellem ydelsen i forskellige dele af laktation. Eksempeler på persistensmål hørende til denne gruppe er fx definitionen anvendt af Sölkner og Fuchs (1987), som er peakydelsen i perioden dag divideret med gennemsnitsydelsen i dag I den sidste grupppe, som Gengler (1996) definerede, hører persistensmål, som er baseret på variationen mellem testdagsydelser, og bliver derfor et udtryk for fladheden af laktationskurven. Metoden er bl.a. beskrevet af Sölkner og Fuchs (1987), men er ikke anvendt ofte i litteraturen. Ud over disse tre grupper af persistensmål så beskrev Togashi og Lin (2007) en metode til at ændre laktationskurvens form, ved bending af Eigenvektorer til den additive genetiske RR koefficient matrix. I modsætning til de øvrige metoder, giver denne metode ikke et direkte mål for persistens men optimerer laktationsydelsen samtidig med at der er indlagt nogle restriktioner i beregningerne, så laktationskurven bliver så flad som muligt i et givet laktationsinterval. Sammenhæng mellem persistens og ydelse Mange af de i litteraturen beskrevne persistensmål er i større eller mindre omfang korreleret til 305 dags ydelse (se

5 Tabel 1). Om persistens er gunstigt eller ugunstigt korreleret til 305 dags ydelsen afhænger i høj grad af, hvordan persistens er defineret. VanRaden (1998) beskrev dog en metode, hvor han definerer et persistensmål, som per definition er fænotypisk ukorreleret med 305 dags ydelse. Fremgangsmåden for denne metode er at tage produktet af TD afvigelser og en lineær funktion af DIM i forhold til et balancepunkt mellem ydelse i tidlig og sen laktation. Persistensen er ved denne metode derfor meget tæt på at være defineret som regressionskoefficient for en regression af TD-EBV for mælk på DIM. Gengler (1996) angav, at et godt persistensmål skulle være uafhængigt af eller korrigeret for ydelse, og kaldte disse persistensmål for reel persistens. Generelt ses for denne type af persistensmål, at arvbarheden er lavere end for øvrige persistensmål. Fordelen ved at have et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse er, at det således er muligt at ændre på laktationskurvens form uden at få en evt. negativ respons for ydelse (Jakobsen et al. 2002). Endvidere vil korrelationer mellem sundheds- og reproduktionsegenskaber og et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse, give et mere reelt billede af persistensens indflydelse på disse egenskaber, da korrelationerne mellem ydelse samt sundheds- og reproduktionsegenskaberne godt kan sløre billedet (Cole & VanRaden 2006). Det kan imidlertid argumenteres, at korrelationen over til ydelse er af mindre betydning afhængigt af, hvad formålet med indekset er. Hvis formålet med persistensmålet er, at kunne fodre en ko så billigt som muligt igennem laktationen ved at erstatte noget kraftfoder omkring peak-ydelsen med billigere grovfoder, vil et eksempel på et persistensmål være Y-indeks ved peak (ca. 60 DIM). I dette tilfælde vil et så lavt indeks som muligt være ønskeligt. Dette persistens er naturligvis meget ugunstigt korreleret med 305 dags ydelsen, men med den rette økonomiske værdi af dette persistensmål indregnet i NTM, vil avl efter NTM sandsynligvis bevirke en svagt reduceret ydelsesfremgang kombineret med en relativt mere reduceret fremgang for ydelse ved 60 DIM i forhold til, hvad vi ser pt.. Da korrelationen mellem peak-ydelse og 305 dags ydelse er meget høj (r g = 0,96 (Albarrán-Portollo & Pollott 2008)) og den genetiske varians for Y 60 er lavere end den genetiske varians for Y skal den økonomiske værdi af persistensmålet dog være høj, for at det vil være muligt at se en reel effekt ved at inkludere persistens målt som Y 60 i avlsmålet. I en undersøgelse af Lin & Togashi (2005), undersøger de effekten af forskellige avlsmål. I et af scenarierne ønskes 305 dags ydelsen maksimeret under restriktionen af, at ændringen i TD-ydelsen for DIM = 60 skal være 0. I forhold til standard scenariet, hvor 305 dags ydelsen ønskes maksimeret uden nogen restriktioner for laktationskurvens form ses det, at laktationskurven er blevet betydeligt fladere, men samtidig er ydelsesstigningen også reduceret betydeligt således at det forventede respons for ydelsesstigningen for hele laktationen kun var ca. 18 % af den forventede respons for standardscenariet. Sammenhæng mellem persistens og sundhedsegenskaber I mange artikler er der en hypotese om, at køer med høj persistens har lavere grad af metabolisk stress ved peak/i tidlig laktation og derfor mere sunde og/eller frugtbare (fx Sölker & Fuchs 1987; Gengler 1996; Jakobsen et al. 2003; Harder et al. 2006). For sundhedsegenskaber har de fleste undersøgelser dog haft svært ved at bekræfte denne hypotese om en gunstig effekt af højere persistens. Således fandt Jakobsen et al. (1996), en genetisk korrelation på hhv. -0,12 og -0,19 afhængigt af modelvalg mellem persistens og sandsynligheden for sygdom i en 305 dags laktation. Dette indikerer, at køer med en flad laktationskurve har en bedre sundhed. Et 95 % konfidensinterval for den genetiske korrelation indbefattede dog 0, og effekten af laktationskurvens form på sandsynligheden for et sygdomstilfælde er derfor ikke signifikant. I Tabel 2 ses nogle af resultaterne fra en analyse af sundhedsegenskaber og deres sammenhæng over til persistensmål foretaget på tyske holstein køer (Harder et al. 2006). I denne analyse findes der ligeledes ingen signifikante genetiske sammenhænge mellem de udvalgte peristensmål samt yver- og reproduktionslidelser

6 Tabel 2 Pearson korrelationer mellem avlsværdital (r EBV ) for hhv. 1. og alle laktationer for persistens for mælkeydelse (PMY), persistens for fedtydelse (PFY) og persistens for proteinydelse med sandsynlighed for yverlidser og reproduktionslidelser samt approksimative genetiske korrelationer (r g )* (mod.e. Harder et al. 2006) Sygdomsegenskab PMY PFY PPY r EBV r g r EBV r g r EBV r g 1. laktation Yverlidelser 0,02 0,03 0,05 0,07-0,11-0,17 Reproduktionslidelser 0,15 0,23 0,13 0,20 0,09 0,14 Alle laktationer Yverlidelser -0,03-0,04 0,02 0,03-0,06-0,07 Reproduktionslidelser 0,15 0,20 0,04 0,05 0,06 0,08 * Approksimative genetiske korrelationer beregnet efter metode af Calo et al. (1973) I en undersøgelse af Appuhamy et al. (2009) kunne det heller ikke påvises, at køer med en flad laktationskurve var mere sunde. Tværtimod fandt de, at sygdomstilfælde i tidlig laktation gav en fladere laktationskurve (Tabel 3). Da persistens i denne undersøgelse var defineret således, at den var ukorreleret med total ydelse, beskriver de fundne korrelationer alene sammenhænge mellem laktationskurvens form og sygdomstilfælde. Tabel 3 Genetisk korrelation (r g ) mellem sygdomsegenskaber og persistens for mælk (PMY) og fedt (PFY) (Appuhamy et al. 2009) Sygdomsegenskab r g PMY 95 % Konfidensinterval r g PFY 95 % Konfidensinterval Løbedrejning 0,35 0,35 0,34 0,16 0,15 0,16 Ketose 0,46 0,46 0,46 0,21 0,20 0,21 MAST (1-305d) 0,17 0,17 0,17 0,07 0,07 0,07 MAST1 (1-100d) 0,02 0,02 0,02 0,06 0,06 0,07 MAST2 ( d) -0,24 0,23* 0,24* 0,04# 0,04# 0,03# Børbetændelse 0,27 0,27 0,28 0,12 0,12 0,13 * Ifølge teksten er r g PMY og MAST2-0,24 og konfidensintervallet bør derfor nok være -0,23 til -0,24 # Ifølge teksten er r g PFY og MAST2-0,04 og ikke 0,04 som står angivet i tabellen Det er imidlertid påvist, at mastitis øger celledød i yveret og dermed også nedsætter ydelsen. Samtidig er det dog også fundet, at mastitis endvidere også øger celledelingen i yveret, hvilket muligvis er en del af en reparationsmekanisme (Capuco et al. 2003). Denne øgede celledeling kan muligvis være noget af forklaringen på de resultater, som Appuhamy et al. (2009) har fundet. Da persistens ifølge den fundne litteratur ikke er korreleret eller kun moderat korreleret med sundhedsegenskaberne, vil persistens forventeligt kun være af ringe værdi som en korreleret egenskab til at forbedre sundhedegenskaberne. Frugtbarhed Økonomisk værdi af persistens Det er kun lykkedes at finde enkelte undersøgelser, hvor den økonomiske værdi af persistens er blevet undersøgt. Dekkers et al. (1996) angav, at værdien af persistens hovedsageligt bestod af fire forskellige komponenter: 1. Ændret sundhed som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 2. Ændret reproduktion som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 3. Ændrede foderomkostninger som følge af ændret fordeling mellem grov- og kraffoder. 4. Effekt på ydelse i korte og lange laktationer.

7 Da værdien af sundhed og reproduktion allerede er indregnet i NTM, er det ikke aktuelt at medregne en værdi af disse komponenter i værdien af persistens. Endvidere angiver Dekkers et al. at værdien af ændret sundhed og reproduktion som følge af ændret persistens forventeligt er moderat. Dekkers et al. (1996) undersøgte for 5 forskellige nivauer af persisten, som var gennemsnitlig persistens samt hhv. ±0,5 og ±1,0 fænotypisk standardafvigelse for persistensmålet, der var defineret som Ydelse DIM 201 Ydelse DIM Værdien af ændrede foderomkostninger er meget lille i 1. laktation, men i 2. og 3. laktation, hvor der ses en mere udpræget peakydelse, er der en forskel i foderomkostninger mellem grupperne af køer med højeste og laveste persistens på hhv. CD$ 32 og 46 svarende til ca. dkr , når der ses på et kælvningsinterval på 12 mdr.. Når kælvningsintervallet varieres i intervallet fra mdr. ses der en effekt af persistens på indtægterne fra mælk. Dette skyldes, at en ko med en flad laktationskurve forventeligt vil have en højere ydelse i en forlænget laktation i forhold til en ko med en stejl laktationskurve givet at 305 dags ydelsen var ens (Dekkers et al. 1996). Tabel 4 Foderomkostninger og mælkeindtægter i CD$ i 2. laktation for gennemsnitlig persistens og afvigelser fra gennemsnit for forskellige niveauer af persistens og kælvningsinterval (Dekkers et al. 1996). Kælvningsinterval i måneder Persistens niveau Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Lavt Middel lavt Gennemsnitligt Middel højt Højt Af Tabel 4 fremgår det at, persistens i højere grad påvirkede indtægter fra mælk i forhold til omkostninger til foder. Derfor påvirker reproduktionsresultaterne i høj grad værdien af persistens. Sölkner & Fuchs (1986) fandt, at mængden af kraftfoder total set var lavere set over 305 dage for køer med en høj persistens i forhold til køer med lav persistens for en 305 dags ydelse på 5500 kg mælk. Således var der for det persistensmål, som gav den største forskel på kraftfoderoptagelsen, en forskel på 161 kg kraftfoder pr ko for hhv. de 25 % af køerne med den højeste persistens i forhold til de 25 % af keørne med den laveste persistens.

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen(1)

Teknikken i testdagsmodellen(1) Teknikken i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Disposition Testdagsmodellen Systematiske effekter Tilfældige dyreffekter (avlsværdier) Teknikken i testdagsmodellen(2)

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv.

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006 Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 006 I dette notat gennemgås et eksempel, der illustrerer den todimensionale normalfordelings egenskaber. Notatet lægger sig op af

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Temadag om budgetlægning 2010

Temadag om budgetlægning 2010 Temadag om budgetlægning 2010 Konkret anbefaling i forhold til mælkeprisen 2010 og 2011 Håndtering af usikkerhed (særligt i forhold til mælkeprisen) Økonomiske udsigter for 2010 Michael Friis Pedersen

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere