Persistens. 1. Generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Persistens. 1. Generelt"

Transkript

1 Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og en højere ydelse end forventet i den sidste del af laktationen givet en fast laktationsydelse i forhold til køer med en lavere persistens. Persistens kan relatere til både mælke-, fedt- og proteinydelse og endog også SCC, laktose eller andre egenskaber, men er oftest i litteraturen kun relateret til mælkeydelsen. Det menes, at hovedårsagen til ændringer i ydelse over laktationen skyldes ændringer i antallet af mælkeproducerende celler, da syntesekapaciteten for hver celle er ret konstant gennem set meste af laktationen (Stefanon et al. 2002). Capuco et al. (2003) angiver dog, at stigningen i ydelse i start laktation hovedsageligt skyldes en øget syntesekapacitet pr celle frem for et øget antal af mælkeproducerende celler. Forskellige typer af persistensmål Der beregnes allerede i dag et NAV avlsværdital for persistens for tyrene, men persistens indgår ikke på nuværende tidspunkt som en del af avlsmålet (NTM). Metoden bag persistensmålet som anvendes i dag, er den samme, som også tidligere blev anvendt i Finland inden etableringen af et fælles NAV avlsværdital for ydelse. EBV Persistens = 0,5 Mælk1 EBV DIM Mælk1 EBV ,3 Mælk2 EBV DIM Mælk2 EBV ,2 Mælk3 EBV DIM Mælk3 EBV 100 Selvom der generelt er enighed om den overordnede definition af persistens, ses der i litteraturen adskillige metoder til at modellere persistens, og derfor opnår forskellige studier ofte noget forskellige resultater og arvbarheder hvilket kan ses af

2 Tabel 1.

3 Tabel 1 Forskellige mål for persistens angivet i litteraturen. Forfatter h 2 Definition Kommentar Race Jakobsen et al., ,14 D 280 -D 60 r g, 305-d mlk = 0,18 (ugunstig) Jakobsen et al., , r g, 305-d mlk = 0,47 (ugunstig) D DIM D DIM Jakobsen et al., ,20 Jakobsen et al., ,09 Jakobsen et al., ,16 DIM= DIM= DIM=60 D DIM (D DIM (D DIM DIM=1 100 DIM=1 D 60 ) D 280 ) D DIM r g, 305-d mlk = 0,33 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,38 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,00 Sölkner & Fuchs, ,19 Ydelse 201 DIM Ydelse DIM 100 r g, 305-d mlk = 0,48 (gunstig) Simmental Sölkner & Fuchs, ,17 Max TD ydelse (305 dage) Gns TD ydelse (305 dage) r g, 305-d mlk = -0,53 (gunstig) Simmental 100 Sölkner & Fuchs, ,21 SD af TD-ydelser (305 dage) r g, 305-d mlk = 0,48 (ugunstig) Cole & VanRaden, ,10 Cole & Null, ,09 0,18 Albarrán-Portillo & Pollott, 2008 MS 1 0,28 DR 2 0,08 n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = 128 S i = standard laktationskurve n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = balancepunkt S i = standard laktationskurve Y DIM = MS 1+ze 0,1 DIM 150 DR DIM e (Biologisk tilgangsvinkel) Harder et al., 2006 Beregnet på grundlag af TD-EBV fra tyrene (EBV DIM EBV 60 ) DIM=61 Persistens = gns. persistens 1-3 lakt Weller et al ,16 D D 90 Simmental r g, 305-d mlk = 0,05 (gunstig) r g, 305-d mlk = -0,25 0,19 AY, BS, GU, JE og MS r g, 305-d mlk, MS = 0,95 (gunstig) r g, 305-d mlk,dr = -0,40 (gunstig) r g,ms,,dr = -0,08 (NS) r g, 305-d mlk = 0,074 (gunstig) r g approx. fra r EBV Muir et al., ,18 b-faktor fra Wilmink-funktion r g, 305-d mlk = 0,21(gunstig) 1) MS = Maximum secretion potetial 2) DR = Relative rate of decline in cell no. I et review foretaget af Gengler (1996) opdelte han de forskellige persistensmål i 3 forskellige hovedgrupper afhængigt af den beregningsmetode, som var anvendt. I første gruppe var persistensmål baseret på matematiske laktationskurve modeller. Til denne gruppe hører bl.a. persistensmål beregnet på grundlag avlsærdier for enkelte testdage (TD) fra random regression (RR) TD modeller, hvilket betyder, at det persistensmål som anvendes i NAV-regi i dag tilhører denne gruppe af persistensmål. Af andre mål, som tilhører denne grupper er mål baseret på fx b-faktor fra wilmink-funktion (Muir et al. 2004) og parametre estimeret ud fra biologiske modeller (Pollott 2000).

4 Til anden gruppe hører persistensmål, som beskriver forhold mellem ydelsen i forskellige dele af laktation. Eksempeler på persistensmål hørende til denne gruppe er fx definitionen anvendt af Sölkner og Fuchs (1987), som er peakydelsen i perioden dag divideret med gennemsnitsydelsen i dag I den sidste grupppe, som Gengler (1996) definerede, hører persistensmål, som er baseret på variationen mellem testdagsydelser, og bliver derfor et udtryk for fladheden af laktationskurven. Metoden er bl.a. beskrevet af Sölkner og Fuchs (1987), men er ikke anvendt ofte i litteraturen. Ud over disse tre grupper af persistensmål så beskrev Togashi og Lin (2007) en metode til at ændre laktationskurvens form, ved bending af Eigenvektorer til den additive genetiske RR koefficient matrix. I modsætning til de øvrige metoder, giver denne metode ikke et direkte mål for persistens men optimerer laktationsydelsen samtidig med at der er indlagt nogle restriktioner i beregningerne, så laktationskurven bliver så flad som muligt i et givet laktationsinterval. Sammenhæng mellem persistens og ydelse Mange af de i litteraturen beskrevne persistensmål er i større eller mindre omfang korreleret til 305 dags ydelse (se

5 Tabel 1). Om persistens er gunstigt eller ugunstigt korreleret til 305 dags ydelsen afhænger i høj grad af, hvordan persistens er defineret. VanRaden (1998) beskrev dog en metode, hvor han definerer et persistensmål, som per definition er fænotypisk ukorreleret med 305 dags ydelse. Fremgangsmåden for denne metode er at tage produktet af TD afvigelser og en lineær funktion af DIM i forhold til et balancepunkt mellem ydelse i tidlig og sen laktation. Persistensen er ved denne metode derfor meget tæt på at være defineret som regressionskoefficient for en regression af TD-EBV for mælk på DIM. Gengler (1996) angav, at et godt persistensmål skulle være uafhængigt af eller korrigeret for ydelse, og kaldte disse persistensmål for reel persistens. Generelt ses for denne type af persistensmål, at arvbarheden er lavere end for øvrige persistensmål. Fordelen ved at have et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse er, at det således er muligt at ændre på laktationskurvens form uden at få en evt. negativ respons for ydelse (Jakobsen et al. 2002). Endvidere vil korrelationer mellem sundheds- og reproduktionsegenskaber og et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse, give et mere reelt billede af persistensens indflydelse på disse egenskaber, da korrelationerne mellem ydelse samt sundheds- og reproduktionsegenskaberne godt kan sløre billedet (Cole & VanRaden 2006). Det kan imidlertid argumenteres, at korrelationen over til ydelse er af mindre betydning afhængigt af, hvad formålet med indekset er. Hvis formålet med persistensmålet er, at kunne fodre en ko så billigt som muligt igennem laktationen ved at erstatte noget kraftfoder omkring peak-ydelsen med billigere grovfoder, vil et eksempel på et persistensmål være Y-indeks ved peak (ca. 60 DIM). I dette tilfælde vil et så lavt indeks som muligt være ønskeligt. Dette persistens er naturligvis meget ugunstigt korreleret med 305 dags ydelsen, men med den rette økonomiske værdi af dette persistensmål indregnet i NTM, vil avl efter NTM sandsynligvis bevirke en svagt reduceret ydelsesfremgang kombineret med en relativt mere reduceret fremgang for ydelse ved 60 DIM i forhold til, hvad vi ser pt.. Da korrelationen mellem peak-ydelse og 305 dags ydelse er meget høj (r g = 0,96 (Albarrán-Portollo & Pollott 2008)) og den genetiske varians for Y 60 er lavere end den genetiske varians for Y skal den økonomiske værdi af persistensmålet dog være høj, for at det vil være muligt at se en reel effekt ved at inkludere persistens målt som Y 60 i avlsmålet. I en undersøgelse af Lin & Togashi (2005), undersøger de effekten af forskellige avlsmål. I et af scenarierne ønskes 305 dags ydelsen maksimeret under restriktionen af, at ændringen i TD-ydelsen for DIM = 60 skal være 0. I forhold til standard scenariet, hvor 305 dags ydelsen ønskes maksimeret uden nogen restriktioner for laktationskurvens form ses det, at laktationskurven er blevet betydeligt fladere, men samtidig er ydelsesstigningen også reduceret betydeligt således at det forventede respons for ydelsesstigningen for hele laktationen kun var ca. 18 % af den forventede respons for standardscenariet. Sammenhæng mellem persistens og sundhedsegenskaber I mange artikler er der en hypotese om, at køer med høj persistens har lavere grad af metabolisk stress ved peak/i tidlig laktation og derfor mere sunde og/eller frugtbare (fx Sölker & Fuchs 1987; Gengler 1996; Jakobsen et al. 2003; Harder et al. 2006). For sundhedsegenskaber har de fleste undersøgelser dog haft svært ved at bekræfte denne hypotese om en gunstig effekt af højere persistens. Således fandt Jakobsen et al. (1996), en genetisk korrelation på hhv. -0,12 og -0,19 afhængigt af modelvalg mellem persistens og sandsynligheden for sygdom i en 305 dags laktation. Dette indikerer, at køer med en flad laktationskurve har en bedre sundhed. Et 95 % konfidensinterval for den genetiske korrelation indbefattede dog 0, og effekten af laktationskurvens form på sandsynligheden for et sygdomstilfælde er derfor ikke signifikant. I Tabel 2 ses nogle af resultaterne fra en analyse af sundhedsegenskaber og deres sammenhæng over til persistensmål foretaget på tyske holstein køer (Harder et al. 2006). I denne analyse findes der ligeledes ingen signifikante genetiske sammenhænge mellem de udvalgte peristensmål samt yver- og reproduktionslidelser

6 Tabel 2 Pearson korrelationer mellem avlsværdital (r EBV ) for hhv. 1. og alle laktationer for persistens for mælkeydelse (PMY), persistens for fedtydelse (PFY) og persistens for proteinydelse med sandsynlighed for yverlidser og reproduktionslidelser samt approksimative genetiske korrelationer (r g )* (mod.e. Harder et al. 2006) Sygdomsegenskab PMY PFY PPY r EBV r g r EBV r g r EBV r g 1. laktation Yverlidelser 0,02 0,03 0,05 0,07-0,11-0,17 Reproduktionslidelser 0,15 0,23 0,13 0,20 0,09 0,14 Alle laktationer Yverlidelser -0,03-0,04 0,02 0,03-0,06-0,07 Reproduktionslidelser 0,15 0,20 0,04 0,05 0,06 0,08 * Approksimative genetiske korrelationer beregnet efter metode af Calo et al. (1973) I en undersøgelse af Appuhamy et al. (2009) kunne det heller ikke påvises, at køer med en flad laktationskurve var mere sunde. Tværtimod fandt de, at sygdomstilfælde i tidlig laktation gav en fladere laktationskurve (Tabel 3). Da persistens i denne undersøgelse var defineret således, at den var ukorreleret med total ydelse, beskriver de fundne korrelationer alene sammenhænge mellem laktationskurvens form og sygdomstilfælde. Tabel 3 Genetisk korrelation (r g ) mellem sygdomsegenskaber og persistens for mælk (PMY) og fedt (PFY) (Appuhamy et al. 2009) Sygdomsegenskab r g PMY 95 % Konfidensinterval r g PFY 95 % Konfidensinterval Løbedrejning 0,35 0,35 0,34 0,16 0,15 0,16 Ketose 0,46 0,46 0,46 0,21 0,20 0,21 MAST (1-305d) 0,17 0,17 0,17 0,07 0,07 0,07 MAST1 (1-100d) 0,02 0,02 0,02 0,06 0,06 0,07 MAST2 ( d) -0,24 0,23* 0,24* 0,04# 0,04# 0,03# Børbetændelse 0,27 0,27 0,28 0,12 0,12 0,13 * Ifølge teksten er r g PMY og MAST2-0,24 og konfidensintervallet bør derfor nok være -0,23 til -0,24 # Ifølge teksten er r g PFY og MAST2-0,04 og ikke 0,04 som står angivet i tabellen Det er imidlertid påvist, at mastitis øger celledød i yveret og dermed også nedsætter ydelsen. Samtidig er det dog også fundet, at mastitis endvidere også øger celledelingen i yveret, hvilket muligvis er en del af en reparationsmekanisme (Capuco et al. 2003). Denne øgede celledeling kan muligvis være noget af forklaringen på de resultater, som Appuhamy et al. (2009) har fundet. Da persistens ifølge den fundne litteratur ikke er korreleret eller kun moderat korreleret med sundhedsegenskaberne, vil persistens forventeligt kun være af ringe værdi som en korreleret egenskab til at forbedre sundhedegenskaberne. Frugtbarhed Økonomisk værdi af persistens Det er kun lykkedes at finde enkelte undersøgelser, hvor den økonomiske værdi af persistens er blevet undersøgt. Dekkers et al. (1996) angav, at værdien af persistens hovedsageligt bestod af fire forskellige komponenter: 1. Ændret sundhed som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 2. Ændret reproduktion som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 3. Ændrede foderomkostninger som følge af ændret fordeling mellem grov- og kraffoder. 4. Effekt på ydelse i korte og lange laktationer.

7 Da værdien af sundhed og reproduktion allerede er indregnet i NTM, er det ikke aktuelt at medregne en værdi af disse komponenter i værdien af persistens. Endvidere angiver Dekkers et al. at værdien af ændret sundhed og reproduktion som følge af ændret persistens forventeligt er moderat. Dekkers et al. (1996) undersøgte for 5 forskellige nivauer af persisten, som var gennemsnitlig persistens samt hhv. ±0,5 og ±1,0 fænotypisk standardafvigelse for persistensmålet, der var defineret som Ydelse DIM 201 Ydelse DIM Værdien af ændrede foderomkostninger er meget lille i 1. laktation, men i 2. og 3. laktation, hvor der ses en mere udpræget peakydelse, er der en forskel i foderomkostninger mellem grupperne af køer med højeste og laveste persistens på hhv. CD$ 32 og 46 svarende til ca. dkr , når der ses på et kælvningsinterval på 12 mdr.. Når kælvningsintervallet varieres i intervallet fra mdr. ses der en effekt af persistens på indtægterne fra mælk. Dette skyldes, at en ko med en flad laktationskurve forventeligt vil have en højere ydelse i en forlænget laktation i forhold til en ko med en stejl laktationskurve givet at 305 dags ydelsen var ens (Dekkers et al. 1996). Tabel 4 Foderomkostninger og mælkeindtægter i CD$ i 2. laktation for gennemsnitlig persistens og afvigelser fra gennemsnit for forskellige niveauer af persistens og kælvningsinterval (Dekkers et al. 1996). Kælvningsinterval i måneder Persistens niveau Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Lavt Middel lavt Gennemsnitligt Middel højt Højt Af Tabel 4 fremgår det at, persistens i højere grad påvirkede indtægter fra mælk i forhold til omkostninger til foder. Derfor påvirker reproduktionsresultaterne i høj grad værdien af persistens. Sölkner & Fuchs (1986) fandt, at mængden af kraftfoder total set var lavere set over 305 dage for køer med en høj persistens i forhold til køer med lav persistens for en 305 dags ydelse på 5500 kg mælk. Således var der for det persistensmål, som gav den største forskel på kraftfoderoptagelsen, en forskel på 161 kg kraftfoder pr ko for hhv. de 25 % af køerne med den højeste persistens i forhold til de 25 % af keørne med den laveste persistens.

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12

Program. 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Program 1. Varianskomponent-modeller (Random Effects) 2. Transformation af data. 1/12 Dæktyper og brændstofforbrug Data fra opgave 10.43, side 360: cars 1 2 3 4 5... radial 4.2 4.7 6.6 7.0 6.7... belt

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh141-mat/b-23052014 Fredag den 23. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Nyt fra bestyrelsen........................ 5 Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu....................... 8 Hvad koster dårlige

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen Matematik A Højere handelseksamen hhx141-mat/a-305014 Fredag den 3. maj 014 kl. 9.00-14.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

18. december 2013 Mat B eksamen med hjælpemidler Peter Harremoës. P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0.

18. december 2013 Mat B eksamen med hjælpemidler Peter Harremoës. P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0. Opgave 6 Vi sætter P = 1000 og isolerer x i ligningen Se Bilag 2! P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0.6 ( 10 y 0.4 )1 /0.6 = x 10 1 /0.6 y 0.4 /0.6 = x x = 10 5 /3

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable IMM, 00--6 Poul Thyregod Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable Todimensionale stokastiske variable Lærebogens afsnit 4 introducerede sandsynlighedsmodeller formuleret

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Statistik for ankomstprocesser

Statistik for ankomstprocesser Statistik for ankomstprocesser Anders Gorst-Rasmussen 20. september 2006 Resumé Denne note er en kortfattet gennemgang af grundlæggende statistiske værktøjer, man kunne tænke sig brugt til at vurdere rimeligheden

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere