Persistens. 1. Generelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Persistens. 1. Generelt"

Transkript

1 Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og en højere ydelse end forventet i den sidste del af laktationen givet en fast laktationsydelse i forhold til køer med en lavere persistens. Persistens kan relatere til både mælke-, fedt- og proteinydelse og endog også SCC, laktose eller andre egenskaber, men er oftest i litteraturen kun relateret til mælkeydelsen. Det menes, at hovedårsagen til ændringer i ydelse over laktationen skyldes ændringer i antallet af mælkeproducerende celler, da syntesekapaciteten for hver celle er ret konstant gennem set meste af laktationen (Stefanon et al. 2002). Capuco et al. (2003) angiver dog, at stigningen i ydelse i start laktation hovedsageligt skyldes en øget syntesekapacitet pr celle frem for et øget antal af mælkeproducerende celler. Forskellige typer af persistensmål Der beregnes allerede i dag et NAV avlsværdital for persistens for tyrene, men persistens indgår ikke på nuværende tidspunkt som en del af avlsmålet (NTM). Metoden bag persistensmålet som anvendes i dag, er den samme, som også tidligere blev anvendt i Finland inden etableringen af et fælles NAV avlsværdital for ydelse. EBV Persistens = 0,5 Mælk1 EBV DIM Mælk1 EBV ,3 Mælk2 EBV DIM Mælk2 EBV ,2 Mælk3 EBV DIM Mælk3 EBV 100 Selvom der generelt er enighed om den overordnede definition af persistens, ses der i litteraturen adskillige metoder til at modellere persistens, og derfor opnår forskellige studier ofte noget forskellige resultater og arvbarheder hvilket kan ses af

2 Tabel 1.

3 Tabel 1 Forskellige mål for persistens angivet i litteraturen. Forfatter h 2 Definition Kommentar Race Jakobsen et al., ,14 D 280 -D 60 r g, 305-d mlk = 0,18 (ugunstig) Jakobsen et al., , r g, 305-d mlk = 0,47 (ugunstig) D DIM D DIM Jakobsen et al., ,20 Jakobsen et al., ,09 Jakobsen et al., ,16 DIM= DIM= DIM=60 D DIM (D DIM (D DIM DIM=1 100 DIM=1 D 60 ) D 280 ) D DIM r g, 305-d mlk = 0,33 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,38 (ugunstig) r g, 305-d mlk = 0,00 Sölkner & Fuchs, ,19 Ydelse 201 DIM Ydelse DIM 100 r g, 305-d mlk = 0,48 (gunstig) Simmental Sölkner & Fuchs, ,17 Max TD ydelse (305 dage) Gns TD ydelse (305 dage) r g, 305-d mlk = -0,53 (gunstig) Simmental 100 Sölkner & Fuchs, ,21 SD af TD-ydelser (305 dage) r g, 305-d mlk = 0,48 (ugunstig) Cole & VanRaden, ,10 Cole & Null, ,09 0,18 Albarrán-Portillo & Pollott, 2008 MS 1 0,28 DR 2 0,08 n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = 128 S i = standard laktationskurve n i=1 ((Y i S i ) (d i d 0 )) n = # TD-obs d 0 = balancepunkt S i = standard laktationskurve Y DIM = MS 1+ze 0,1 DIM 150 DR DIM e (Biologisk tilgangsvinkel) Harder et al., 2006 Beregnet på grundlag af TD-EBV fra tyrene (EBV DIM EBV 60 ) DIM=61 Persistens = gns. persistens 1-3 lakt Weller et al ,16 D D 90 Simmental r g, 305-d mlk = 0,05 (gunstig) r g, 305-d mlk = -0,25 0,19 AY, BS, GU, JE og MS r g, 305-d mlk, MS = 0,95 (gunstig) r g, 305-d mlk,dr = -0,40 (gunstig) r g,ms,,dr = -0,08 (NS) r g, 305-d mlk = 0,074 (gunstig) r g approx. fra r EBV Muir et al., ,18 b-faktor fra Wilmink-funktion r g, 305-d mlk = 0,21(gunstig) 1) MS = Maximum secretion potetial 2) DR = Relative rate of decline in cell no. I et review foretaget af Gengler (1996) opdelte han de forskellige persistensmål i 3 forskellige hovedgrupper afhængigt af den beregningsmetode, som var anvendt. I første gruppe var persistensmål baseret på matematiske laktationskurve modeller. Til denne gruppe hører bl.a. persistensmål beregnet på grundlag avlsærdier for enkelte testdage (TD) fra random regression (RR) TD modeller, hvilket betyder, at det persistensmål som anvendes i NAV-regi i dag tilhører denne gruppe af persistensmål. Af andre mål, som tilhører denne grupper er mål baseret på fx b-faktor fra wilmink-funktion (Muir et al. 2004) og parametre estimeret ud fra biologiske modeller (Pollott 2000).

4 Til anden gruppe hører persistensmål, som beskriver forhold mellem ydelsen i forskellige dele af laktation. Eksempeler på persistensmål hørende til denne gruppe er fx definitionen anvendt af Sölkner og Fuchs (1987), som er peakydelsen i perioden dag divideret med gennemsnitsydelsen i dag I den sidste grupppe, som Gengler (1996) definerede, hører persistensmål, som er baseret på variationen mellem testdagsydelser, og bliver derfor et udtryk for fladheden af laktationskurven. Metoden er bl.a. beskrevet af Sölkner og Fuchs (1987), men er ikke anvendt ofte i litteraturen. Ud over disse tre grupper af persistensmål så beskrev Togashi og Lin (2007) en metode til at ændre laktationskurvens form, ved bending af Eigenvektorer til den additive genetiske RR koefficient matrix. I modsætning til de øvrige metoder, giver denne metode ikke et direkte mål for persistens men optimerer laktationsydelsen samtidig med at der er indlagt nogle restriktioner i beregningerne, så laktationskurven bliver så flad som muligt i et givet laktationsinterval. Sammenhæng mellem persistens og ydelse Mange af de i litteraturen beskrevne persistensmål er i større eller mindre omfang korreleret til 305 dags ydelse (se

5 Tabel 1). Om persistens er gunstigt eller ugunstigt korreleret til 305 dags ydelsen afhænger i høj grad af, hvordan persistens er defineret. VanRaden (1998) beskrev dog en metode, hvor han definerer et persistensmål, som per definition er fænotypisk ukorreleret med 305 dags ydelse. Fremgangsmåden for denne metode er at tage produktet af TD afvigelser og en lineær funktion af DIM i forhold til et balancepunkt mellem ydelse i tidlig og sen laktation. Persistensen er ved denne metode derfor meget tæt på at være defineret som regressionskoefficient for en regression af TD-EBV for mælk på DIM. Gengler (1996) angav, at et godt persistensmål skulle være uafhængigt af eller korrigeret for ydelse, og kaldte disse persistensmål for reel persistens. Generelt ses for denne type af persistensmål, at arvbarheden er lavere end for øvrige persistensmål. Fordelen ved at have et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse er, at det således er muligt at ændre på laktationskurvens form uden at få en evt. negativ respons for ydelse (Jakobsen et al. 2002). Endvidere vil korrelationer mellem sundheds- og reproduktionsegenskaber og et persistensmål, som er ukorreleret med ydelse, give et mere reelt billede af persistensens indflydelse på disse egenskaber, da korrelationerne mellem ydelse samt sundheds- og reproduktionsegenskaberne godt kan sløre billedet (Cole & VanRaden 2006). Det kan imidlertid argumenteres, at korrelationen over til ydelse er af mindre betydning afhængigt af, hvad formålet med indekset er. Hvis formålet med persistensmålet er, at kunne fodre en ko så billigt som muligt igennem laktationen ved at erstatte noget kraftfoder omkring peak-ydelsen med billigere grovfoder, vil et eksempel på et persistensmål være Y-indeks ved peak (ca. 60 DIM). I dette tilfælde vil et så lavt indeks som muligt være ønskeligt. Dette persistens er naturligvis meget ugunstigt korreleret med 305 dags ydelsen, men med den rette økonomiske værdi af dette persistensmål indregnet i NTM, vil avl efter NTM sandsynligvis bevirke en svagt reduceret ydelsesfremgang kombineret med en relativt mere reduceret fremgang for ydelse ved 60 DIM i forhold til, hvad vi ser pt.. Da korrelationen mellem peak-ydelse og 305 dags ydelse er meget høj (r g = 0,96 (Albarrán-Portollo & Pollott 2008)) og den genetiske varians for Y 60 er lavere end den genetiske varians for Y skal den økonomiske værdi af persistensmålet dog være høj, for at det vil være muligt at se en reel effekt ved at inkludere persistens målt som Y 60 i avlsmålet. I en undersøgelse af Lin & Togashi (2005), undersøger de effekten af forskellige avlsmål. I et af scenarierne ønskes 305 dags ydelsen maksimeret under restriktionen af, at ændringen i TD-ydelsen for DIM = 60 skal være 0. I forhold til standard scenariet, hvor 305 dags ydelsen ønskes maksimeret uden nogen restriktioner for laktationskurvens form ses det, at laktationskurven er blevet betydeligt fladere, men samtidig er ydelsesstigningen også reduceret betydeligt således at det forventede respons for ydelsesstigningen for hele laktationen kun var ca. 18 % af den forventede respons for standardscenariet. Sammenhæng mellem persistens og sundhedsegenskaber I mange artikler er der en hypotese om, at køer med høj persistens har lavere grad af metabolisk stress ved peak/i tidlig laktation og derfor mere sunde og/eller frugtbare (fx Sölker & Fuchs 1987; Gengler 1996; Jakobsen et al. 2003; Harder et al. 2006). For sundhedsegenskaber har de fleste undersøgelser dog haft svært ved at bekræfte denne hypotese om en gunstig effekt af højere persistens. Således fandt Jakobsen et al. (1996), en genetisk korrelation på hhv. -0,12 og -0,19 afhængigt af modelvalg mellem persistens og sandsynligheden for sygdom i en 305 dags laktation. Dette indikerer, at køer med en flad laktationskurve har en bedre sundhed. Et 95 % konfidensinterval for den genetiske korrelation indbefattede dog 0, og effekten af laktationskurvens form på sandsynligheden for et sygdomstilfælde er derfor ikke signifikant. I Tabel 2 ses nogle af resultaterne fra en analyse af sundhedsegenskaber og deres sammenhæng over til persistensmål foretaget på tyske holstein køer (Harder et al. 2006). I denne analyse findes der ligeledes ingen signifikante genetiske sammenhænge mellem de udvalgte peristensmål samt yver- og reproduktionslidelser

6 Tabel 2 Pearson korrelationer mellem avlsværdital (r EBV ) for hhv. 1. og alle laktationer for persistens for mælkeydelse (PMY), persistens for fedtydelse (PFY) og persistens for proteinydelse med sandsynlighed for yverlidser og reproduktionslidelser samt approksimative genetiske korrelationer (r g )* (mod.e. Harder et al. 2006) Sygdomsegenskab PMY PFY PPY r EBV r g r EBV r g r EBV r g 1. laktation Yverlidelser 0,02 0,03 0,05 0,07-0,11-0,17 Reproduktionslidelser 0,15 0,23 0,13 0,20 0,09 0,14 Alle laktationer Yverlidelser -0,03-0,04 0,02 0,03-0,06-0,07 Reproduktionslidelser 0,15 0,20 0,04 0,05 0,06 0,08 * Approksimative genetiske korrelationer beregnet efter metode af Calo et al. (1973) I en undersøgelse af Appuhamy et al. (2009) kunne det heller ikke påvises, at køer med en flad laktationskurve var mere sunde. Tværtimod fandt de, at sygdomstilfælde i tidlig laktation gav en fladere laktationskurve (Tabel 3). Da persistens i denne undersøgelse var defineret således, at den var ukorreleret med total ydelse, beskriver de fundne korrelationer alene sammenhænge mellem laktationskurvens form og sygdomstilfælde. Tabel 3 Genetisk korrelation (r g ) mellem sygdomsegenskaber og persistens for mælk (PMY) og fedt (PFY) (Appuhamy et al. 2009) Sygdomsegenskab r g PMY 95 % Konfidensinterval r g PFY 95 % Konfidensinterval Løbedrejning 0,35 0,35 0,34 0,16 0,15 0,16 Ketose 0,46 0,46 0,46 0,21 0,20 0,21 MAST (1-305d) 0,17 0,17 0,17 0,07 0,07 0,07 MAST1 (1-100d) 0,02 0,02 0,02 0,06 0,06 0,07 MAST2 ( d) -0,24 0,23* 0,24* 0,04# 0,04# 0,03# Børbetændelse 0,27 0,27 0,28 0,12 0,12 0,13 * Ifølge teksten er r g PMY og MAST2-0,24 og konfidensintervallet bør derfor nok være -0,23 til -0,24 # Ifølge teksten er r g PFY og MAST2-0,04 og ikke 0,04 som står angivet i tabellen Det er imidlertid påvist, at mastitis øger celledød i yveret og dermed også nedsætter ydelsen. Samtidig er det dog også fundet, at mastitis endvidere også øger celledelingen i yveret, hvilket muligvis er en del af en reparationsmekanisme (Capuco et al. 2003). Denne øgede celledeling kan muligvis være noget af forklaringen på de resultater, som Appuhamy et al. (2009) har fundet. Da persistens ifølge den fundne litteratur ikke er korreleret eller kun moderat korreleret med sundhedsegenskaberne, vil persistens forventeligt kun være af ringe værdi som en korreleret egenskab til at forbedre sundhedegenskaberne. Frugtbarhed Økonomisk værdi af persistens Det er kun lykkedes at finde enkelte undersøgelser, hvor den økonomiske værdi af persistens er blevet undersøgt. Dekkers et al. (1996) angav, at værdien af persistens hovedsageligt bestod af fire forskellige komponenter: 1. Ændret sundhed som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 2. Ændret reproduktion som følge af sammenhæng mellem metabolisk stress i tidlig laktation og peakydelse. 3. Ændrede foderomkostninger som følge af ændret fordeling mellem grov- og kraffoder. 4. Effekt på ydelse i korte og lange laktationer.

7 Da værdien af sundhed og reproduktion allerede er indregnet i NTM, er det ikke aktuelt at medregne en værdi af disse komponenter i værdien af persistens. Endvidere angiver Dekkers et al. at værdien af ændret sundhed og reproduktion som følge af ændret persistens forventeligt er moderat. Dekkers et al. (1996) undersøgte for 5 forskellige nivauer af persisten, som var gennemsnitlig persistens samt hhv. ±0,5 og ±1,0 fænotypisk standardafvigelse for persistensmålet, der var defineret som Ydelse DIM 201 Ydelse DIM Værdien af ændrede foderomkostninger er meget lille i 1. laktation, men i 2. og 3. laktation, hvor der ses en mere udpræget peakydelse, er der en forskel i foderomkostninger mellem grupperne af køer med højeste og laveste persistens på hhv. CD$ 32 og 46 svarende til ca. dkr , når der ses på et kælvningsinterval på 12 mdr.. Når kælvningsintervallet varieres i intervallet fra mdr. ses der en effekt af persistens på indtægterne fra mælk. Dette skyldes, at en ko med en flad laktationskurve forventeligt vil have en højere ydelse i en forlænget laktation i forhold til en ko med en stejl laktationskurve givet at 305 dags ydelsen var ens (Dekkers et al. 1996). Tabel 4 Foderomkostninger og mælkeindtægter i CD$ i 2. laktation for gennemsnitlig persistens og afvigelser fra gennemsnit for forskellige niveauer af persistens og kælvningsinterval (Dekkers et al. 1996). Kælvningsinterval i måneder Persistens niveau Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Foder Mælk Lavt Middel lavt Gennemsnitligt Middel højt Højt Af Tabel 4 fremgår det at, persistens i højere grad påvirkede indtægter fra mælk i forhold til omkostninger til foder. Derfor påvirker reproduktionsresultaterne i høj grad værdien af persistens. Sölkner & Fuchs (1986) fandt, at mængden af kraftfoder total set var lavere set over 305 dage for køer med en høj persistens i forhold til køer med lav persistens for en 305 dags ydelse på 5500 kg mælk. Således var der for det persistensmål, som gav den største forskel på kraftfoderoptagelsen, en forskel på 161 kg kraftfoder pr ko for hhv. de 25 % af køerne med den højeste persistens i forhold til de 25 % af keørne med den laveste persistens.

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh

NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV avlsværdital for yversundhed Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Projektgruppe E. Negusisse, K Johansson, U. S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson, M. Lidauer, I. Strandén, E. Mäntysaari, og G. P Aamand

Læs mere

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret

Læs mere

Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse

Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse Testdagsmodeller for ydelse genetiske parametre v/jette H. Jakobsen og Jørn Pedersen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen, Afdeling for

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018 Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh Projektgruppen Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson, Minna Toivonen, Jukka Pösö Ulrik S. Nielsen og Gert P. Aamand Oversigt NAV-holdbarhedsprojektet

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Blendede avlsværdital hos køer

Blendede avlsværdital hos køer Blendede avlsværdital hos køer Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen, Gert P. Aamand, Anders Fogh, Guosheng SU(AU), Esa Mӓntysaari(MTT) Navne EBV: Almindelige avlsværdier DRP: Genberegnet fænotype - (ud fra EBV

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodeller for ydelse Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders Fogh Nuværende 2-step metode SNP og deregressed proof (DRP) Direct genomic values (DGV) Genomic enhanced breeding

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Erfaringer med genomiske avlsværdital

Erfaringer med genomiske avlsværdital Erfaringer med genomiske avlsværdital Informationsmøde 9. oktober 2012 Ulrik Sander Nielsen og Anders Fogh Genomisk prædiktion Forskningsprojekt, som løbende er udnyttet i praksis Første genomiske prædiktion

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion

Læs mere

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr

Læs mere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer

Læs mere

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier SimHerd Crossbred Standardscenarier - Gennemsnitligt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt

Læs mere

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier SimHerd Crossbred Standardscenarier - Højt management uden brug af kønssorteret sæd På de følgende sider findes resultater af SimHerd-simuleringer for forskellige krydsningsstrategier. Som udgangspunkt

Læs mere

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Interbull møder seneste år Februar 2012 Verona, Italien teknisk workshop fokus GMACE Årsmøde Juni 2012 Cork, Irland Interbull

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere