Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding
|
|
- Leif Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Kolding
2 På vej mod en grønnere fremtid! I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet i flere millioner år. Ændringerne vil ikke have dramatiske konsekvenser for Danmark, hvis vi vel at mærke får styr på vores drivhusgasudledninger. Hvis vi skal have styr på vores udledning af drivhusgasser, er det vigtigt, at vi står sammen lokalt og derigennem påvirker den nationale udvikling i en bæredygtig retning. Der skal søges nye løsninger, som går på tværs af de rammer, der normalt arbejdes inden for, og der skal skabes nye alliancer, som kan danne grundlag for udvikling af fremsynede initiativer. Beslutningstagerne skal aktivt handle nu, så vi kan sikre en grøn fremtid for vores børnebørn og deres efterkommere. Da mange innovative ideer og løsninger opstår lokalt, er der behov for at disse kommer i spil og bliver en del af grundlaget, når det nationalt og globalt skal besluttes, hvordan vi skaber den bedste fremtid for Danmark og verdens lande. For at sikre at de lokale initiativer bliver en del af beslutningsgrundlaget afholdte Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Kolding Kommune et lokalt klimatopmøde på Nicolai Scenen Mandag d. 22. juni Mødet var det andet af i alt ni lokale topmøder i klimakommuner landet over. De 50 deltagere på det lokale klimatopmøde bestod af ledere fra kommunale institutioner og det lokale erhvervsliv, klimabevidste borgere og personer fra lokale institutioner, foreninger og organisationer. Den brede gruppe af deltagere vidnede om en bred opbakning til mødet og en stor interesse i at bidrage til en grøn fremtid i Kolding Kommune og i Danmark som helhed. Topmødets fire hovedemner var: 1. Vedvarende energi, 2. Energibesparelse, 3. Transport, 4. Natur og friluftsliv. Deltagerne deltog i to workshops i løbet af topmødet, hvor der i den første blev erfaringsudvekslet og brainstormet på tværs af emnerne, mens der i anden workshop blev udarbejdet konkrete klimaanbefalinger inden for hvert af emnerne. Derudover blev der præsenteret lokale initiativer inden for klimaområdet. De følgende klima-idéer er inddelt i fire afsnit: 1. Sådan får vi mere vedvarende energi i Kolding 2. Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Kolding 3. Sådan får vi mere CO2 venlig transport i Kolding 4. Sådan kan vi arbejde med natur, friluftsliv og klimatilpasning i Kolding! Forslag og idéer fra de fire grupper er sammenfattet på de følgende sider. 2
3 Hvordan får vi mere vedvarende energi i Kolding? Klima-Information til borgere og virksomheder Det er nødvendigt at udbrede kendskabet til vedvarende energi i Kolding til kommunens borgere og virksomheder. Navnlig skal der lægges vægt på at informere om mulighederne ved vedvarende energi, således at de positive incitamenter såsom billigere strøm og hurtig tilbagebetalingstid kommer i fokus. Informationen skal kommunikeres gennem både Green Network og Business Kolding. Inddragelsen af virksomhedsfora skal sikre, at informationen og opmærksomheden både rammer virksomheden og dens ansatte internt. Således kan virksomhederne være effektive kilder til at påvirke og inspirere deres ansatte og Koldings borgere. Samtidig kan virksomhederne sparre med hinanden, deres medarbejdere og kommunen indenfor netværkene, og på den måde sprede de gode ideer og initiativer. Konkrete initiativer indenfor klimainformation kan også være en Klima- og Miljødag, hvor virksomheder, kommunen og borgerne bestræber sig på at have 0 % CO2-udslip. Ydermere kan information om vedvarende energi optræde direkte på borgernes elregning. Vindmøller i Kolding Kolding skal have flere vindmøller for at sikre, at Kolding Kommunes mål om mindst 30 % vedvarende energi inden 2021 bliver opfyldt. En vindmøllepark kan ligeledes skabe arbejdspladser og profilere Kolding som en energivenlig og innovativ kommune. I den forbindelse foreslås at etablere et vindmølleprøveanlæg i Kolding. I tråd med Kolding Energy Park, som er nævnt i den langsigtede udviklingsplan Energi Kolding, kan et sådant anlæg være et videnscenter for ren energi, der tiltrækker studerende og forskere, som beskæftiger sig med vedvarende energikilder. For at gøre det attraktivt for borgere at have vindmøller i Kolding, foreslås en andelsejerskabsmodel, hvor det bliver muligt at købe en andel af en vindmølle. Dette skal sikre den folkelige opbakning og samtidig gøre det økonomisk rentabelt at bygge vindmøller på kort sigt. Ladestationer for elbiler Hvis Kolding skal have elbiler, er det nødvendigt at skabe den rette infrastruktur. Derfor skal der laves en overordnet plan for ladestationernes placering. Denne plan skal indgå i et samspil med vindmøllernes placering og den generelle trafikplan for Kolding by. Det er også nødvendigt at inddrage energileverandørerne Tre-For, Energinet.dk, Dong og elbilsejerne i denne masterplan for at finde ladestationernes optimale placeringer. For at sikre den vedvarende energi, skal der dog primært leveres el fra vedvarende energikilder. I forbindelse med den praktiske udvikling af ladestationerne, kan Designskolen Kolding inddrages med bud på den konkrete ladestations udseende. Det foreslås ydermere at etablere en række test-familier, som kan være med til at udbrede elbiler i Kolding. 3
4 Varme- og Energiplan med fokus på vedvarende energi Der er brug for en samlet og vedvarende plan for Koldings varme og energiforbrug. Konkret skal der ses på at omlægge naturgasområderne til fjernvarme, ligesom fjernvarmeområderne skal udvides generelt. Hertil kommer at der skal ses nærmere på, hvordan andre CO2-venlige opvarmningsmuligheder kan blive benyttet. Her kan eksempelvis nævnes jordvarmeanlæg eller solvarmepaneler. Kolding Kommune skal stå for at udarbejde planen, mens både TAS, TVIS, DONG og Tre-For skal inddrages i processen for at gøre planen så miljørigtig som muligt. For at få den omtalte plan på fode, er det vigtigt at lægge vægt på og informere om incitamenterne til energirenoveringer i private husstande etc. Dette kan gøres med pilotprojekter eller ved at tilbyde energieftersyn. Ideer, som kan udvikles og uddybes yderligere Personlig energi Energifortove i Kolding midtby, som opsamler energien fra fodgængere. Kondicykler, som genererer vedvarende energi på alle stationer og stoppesteder, så ventetiden kan bruges på at levere energi. Opsamling af energien fra kondicykler i fitnesscentre. Opsamling af trafik-energi til el via trykfølsomme sensorer i vejene. Større information omkring hvor meget forskellige adfærdsændringer medfører i CO2 regnskabet. Udstede private CO2 kvoter til Koldings borgere. Opsamling af overskuds-el. Nybyggeri og regulering Forsøgsområde med 100 % vedvarende byggeri. Krav til vedvarende energi i nybyggeri. Nedsat ejendomsbeskatning for lavenergihuse. Tilskud til klimavenlige initiativer i hjemmet. Alle tage i Kolding by skal have solceller på sydsiden og grønne tage på nordsiden. Krav om vedvarende energiregnskab for alle virksomheder. Tilladelse til husstandsvindmøller. Nye energikilder Forbedring af mulighederne for geotermisk varme. Udnyt kloakvandets varme og strøm til at skabe energi. Vandenergi i Kongeåen. Tilskud til biogasanlæg. Georg Gearløs præmier til de bedste vedvarende energipåfund. Udnytte energien fra spildevandsledninger, da faldet på ledningerne kan producere strøm. 4
5 Sådan kan vi gøre mere for at spare på energien i Kolding! Økonomisk gulerod Kolding skal være testkommune for en særlig statslig finansieringsordning for energibesparende projekter. Finansieringsordningen skal være et statslån med lav rente, der er øremærket til energibesparelse. Det skal være muligt for både borgere, kommunen og virksomheder i Kolding at bruge denne finansieringsmulighed. Kolding Kommune skal graduere kommuneskatten, så den fremmer energirigtig adfærd blandt byens borgere. Det betyder, at borgere, der reducerer deres CO2 udledning, bliver belønnet med en lavere kommuneskat. Fokus på tekniske løsninger til energibesparelse Kolding Kommune skal gøre det til et indsatsområde at udnytte den række af god og allerede eksisterende tekniske løsninger til energibesparelse. Det drejer om at etablere sensorstyret gadebelysning, bruge LED og el-sparrepærer i vejbelysning og alle kommunale institutioner, installere automatisk regulering af temperatur og ventilation i kommunale bygninger og udlevere af elspareskinner til alle kommunale medarbejdere. Gør det vigtigt for borgerne Det er helt afgørende, at Kolding borgere opfatter energibesparelse som lettilgængeligt, nærværende og relevant. Derfor skal kommunen afholde en årlig miljødag med fokus på, hvordan man som borger nemt og helt konkret kan foretage energibesparelse i sit eget hjem. Der skal desuden være en slags is-bil, der kører rundt i byens villaområder og fortæller om energibesparelse. En sådan ordning vil også medvirke til at gøre energibesparelse konkret og relevant for Koldings borgere. Det skal være en lokal virksomhed, der står for is-bilen. Der skal også være muligt for, at Koldings borgere kan udveksle gode erfaringer med hinanden om energibesparelse. Energirigtig uddannelse af børn og unge Kolding Kommune skal gøre en aktiv indsats for, at byens børn og unge får en stor viden om energirigtig adfærd. Derfor skal kommunen indføre klima som et fag i skolen. Hvis det ikke skal være et selvstændigt fag, kan det blive et fastelement i Natur og Teknik. Det lokale erhvervsliv skal også bidrage til fremme energirigtig adfærd hos Koldings unge mennesker. Virksomhederne skal derfor gøre nogle af deres unge medarbejdere til virksomhedens ambassadør for energibesparelse. De unge ambassadører, der fx kan være flaskedrenge eller butikselever, skal have et særligt ansvar for, der bliver gennemført energibesparelse på arbejdspladsen, og de skal følge op og holde med de andre medarbejderes energibesparende adfærd. 5
6 Ændringer af love og regler Love og regler er afgørende for at fremme mere energibesparelse i Kolding. Derfor er det nødvendigt at ændre en række love og regler, så de i højere grad fremme energibesparelse: - Apparaturer, der ikke kan afbrydes, skal forbydes. - Krav til lokalplaner om, at de skal fremme byfortætning. - Forbud mod vask over 30 grader. - Tilslutningsafgiften til fjernvarme skal fjernes, og i stedet skal prisen pr. kwh forøges. - Fødevarepriser skal afspejle, hvor meget CO2, der bliver brugt i produktionen af dem. Jo mere CO2, der bliver udledt, jo højere skal fødevareprisen være. Ideer, som kan udvikles og uddybes yderligere Byggeri Alt nybyggeri testes for tæthed for der gives ibrugtagningstilladelse. Solenergi på alle offentlige bygninger. Energirenovering af alle kommunens bygninger. Lovpligtig klasse 1 ved renovering byggesektoren kan godt levere. Rørsystem som gør, at man ikke længere skal grave, men man kan skyde nye ting ind i rør. Tekniske løsninger Levetidsberegning på energibesparelsesprojekter. Trådløs Fjernbetjening af afbryder. EDB: Styrersystem med indbygget obligatorisk nedlukning af PC og skærm. Optimering af AV-udstyr, så der spares papir. Bedre styring af energi i børnehaver og hjemmepleje. Til Koldings borgere Energisparekonkurrence blandt borgere præmier for det bedste energispareprojekt det mindste forbrug præmieres. Genbrugsbutik på genbrugspladserne dog ikke med hårde hvidevarer. Bedre indblik i energi forbrug på forbrugsmålere. Information om energibesparelse. Nedsæt ejendomsskatten ved huse med vedvarende energi. Obligatorisk termografering af alle huse. Termografering af Koldings tage. Kampagne for at fjerne flaskekølere Planlægning Indsaml erfaringer fra andre lande som Tyskland og Schweiz, der altid har haft krav til energibesparelse. Lukning af storcenter. Byfortætning energioptimering. Flyt energiforbruget fra dagtimer til nattetimerne. Til Koldings Virksomheder Reducer standby forbrug i virksomhederne gennem adfærd. Grønne kontorer. Diverse Billigere el-sparrepærer. Hvide veje, hvide tage og grønne tage. Grønt IT. Grønne vægge = energibesparelse og øget biodiversitet. Kondicykler med mobiloplader. Fremme et helhedssyn se på det samlet energiforbrug frem for det enkelte hus. 6
7 Sådan kan vi få en mere CO2 venlig transport i Kolding! Kolding som Cykelby Kolding Kommune skal lave en samlet plan, der gør Kolding til Cykelby. Hovedmålet her er at gøre cykling i Kolding yderst attraktivt, så flere af kommunens borgere vælger at bruge cyklen som transportmiddel end det er tilfældet i dag. Hvis det skal være muligt at realisere denne anbefaling, er det nødvendigt, at kommunen afsætter resurser til området og prioriterer det som et indsatsområde. Kolding som Cykelby kræver en række tiltag. Kommunen skal skabe et net af cykelveje igennem hele byen, der gør lige let at krydse byen fra nord til syd som fra øst til vest. Byens cykelveje skal være godt skiltet og der skal være grønne bølger på vejene, der sikrer cyklisterne en let og glidende transport igennem og rundt i Kolding. Mulighederne for cykelparkering skal også forbedres. Det betyder gode parkeringsmuligheder ved busstoppesteder, stationen og offentlige institutioner. Kommunen skal etablere en række cykelservicesteder rundt om på cykelvejene, hvor det er muligt at pumpe og lappe sin cykel. Koldings borgere skal også kunne enten leje eller låne en elcykel på prøve i en måned. Som en del af at øge borgernes lyst til at cykle, skal kommunen og erhvervslivet i samarbejde lave en cykelkontrakt med deres medarbejdere. Medarbejderen laver en kontrakt om, hvor langt han/hun vil cykle på et halvt år. Hvis de opfylder kontrakten får de en ny cykel af deres enten private eller kommunale arbejdsgiver. Det er den enkelte virksomhed og kommunale institution, der skal administrere cykelkontrakten. Mere fleksible kollektiv transport Ruterne for Koldings busser skal gentænkes. Bussen skal køre hurtigere, mere direkte og hyppigere igennem Kolding. Det kræver både flere bussen og mere direkte busser samt en opstrukturering af busruterne. Som en del af tiltagene skal der indføres en X-bus, der kører ekstra hurtigt på Koldings hovedtransportstrækning. På vejene skal kommunen lave busbaner og indstille trafiksignalerne til at prioritere busserne frem for bilerne i trafikken. Busserne selv skal også være mere miljøvenlige gennem en udnyttelse af den nyeste miljøvenlige teknologi til bustransport. Virksomhederne skal uddele buskort til deres medarbejdere. Det vil understøtte, at flere borgere vælger at bruge bussen. De skal også skabe gode muligheder for fleksible arbejdstider, så ikke alle tager bussen på samme tid hverdag. Bilfrizone ved skoler Kommunen skal etablere en bilfrizone på 250 meter rundt om alle byens skoler. Det vil gøre det sværere for forældre at aflevere deres børn i bil og dermed bidrage til at flere vælge at bringe deres børn på cykel. Kommunen skal informere grundigt om alle Koldings cykelmuligheder, som en del af indførelsen af de bilfrizoner. 7
8 Forbud imod heldagsparkering Medarbejdere med kortere end 5 km til arbejde skal have forbud imod heldagsparkering ved arbejdspladsen. Det skal få flere borgere, der bor lige ved deres arbejdsplads, til at tage cyklen på arbejde. Kommunen skal indføre ordningen og uddele parkeringstilladelser. De kommunale institutioner og lokale virksomheder skal sørge for gode mulighed for cykelparkering og badefaciliteter til deres cyklende medarbejdere. En CO2 fokuseret transportplan Koldings virksomheder skal udarbejde en selvstændig transportplan, der opstiller mål for, hvordan den enkelte virksomhed vil reducere sin CO2 udledning på transport området. Transportplanen skal også angive, hvordan virksomheden har valgt at sætte ind for at opfylde målet om CO2 reduktion. Kommunen skal tilbyde gratis vejledning og støtte til virksomhederne, der udarbejder en transportplan. Det vil både sikre gode transportplaner og, at udarbejdelsen ikke vil være så resursekrævende for virksomhederne. CO2 krav til indkøb af transportmidler Kommunen skal lave specifikke kommunale CO2 krav til alle kommunale institutioners indkøbspolitik af transportmidler. Det betyder, at fx nye biler i hjemmeplejen skal leve op til en bestemt standard i forhold til hvor meget CO2 de udleder. Ideer, som kan udvikles og uddybes yderligere Offentlig transport Cykler skal kunne tages med i bussen. Gratis busser til centrum. Etablering af højbane langs motorvejen mellem Vejle/Kolding/Fredericia. S-bane i trekantsområdet. Teletaxa/bus. Bilisme Ordning med delebiler. Ingen afgift på elbiler. Elbiler til hjemmehjælper og hjemmepleje. Fjerne kørselsfradrag. Bilfriby dage. Car Pool baner. Hastighedsnedsættelse i byområder for biler og lastbiler. Skattelettelser på samkørsel. Gradueret P-afgift. Jo mere bilen forurener desto højere P-afgift. Cykler Elcykler til hjemmeplejen. Billig leje af elcykler til borgerne. Cykelpolitik for institutioner. Bycykler. Skibs- og godstransport Udbygge skibstransport. Mere gods med skibe og tog. Globalt skal der ydes til tilskud til medfinansiering af det. Bedre udnyttelse af godstransport. Diverse Bruge Skype- eller videokonferencer til mindre møde. CO2 kvoter på transport. Forbud mod charterrejser. Nedtællingsur på trafiklys. 8
9 Sådan kan vi arbejde med natur, friluftsliv og klimatilpasning i Kolding! Smarte naturgenopretningsprojekter Kolding kan gå foran med at integrere klimatilpasning i naturgenopretningsprojekter. Når man alligevel har den store gravko fremme, så vil der ofte være mange muligheder for at skabe begavede løsninger, som samtidig kan afhjælpe nogle af de problemer klimaforandringerne skaber. I Kolding vil der skabes mere rekreativ natur, flere vådområder, flere naturstier og i den sammenhæng skabe områder, hvor regnvand forsinkes og dermed mindske risikoen for oversvømmelser. Andre idéer som f.eks. algeproduktion til energi og fjernelse af næringsstoffer kan blive integreret i løsningerne. En sidegevinst kan være sundere borgere. Kommunens opgaver vil især ligge på planlægnings- og projekteringsniveauet, men der bør også være medfinansiering fra staten. En del af projekterne kan måske blive gennemført som beskæftigelsesprojekter i perioden Virksomhederne kan indgå som partnere i f.eks. energiproduktion via alger eller via sponsorater, hvilket vil skabe lokalt ejerskab. Borgerne får mere natur, som de skal bruge. De lokale organisationer skal formidle omkring naturgenopretningsprojekterne. Skovrejsning med mere Der er plads til mere skov i Kolding, og skovrejsning er godt for CO2-balancen og en række andre ting. Ved at kombinere skovrejsning med naturlegepladser, stier og vindmøller, kan man fra starten skabe et spændende projektkoncept, hvor borgeren kan opleve udviklingen af skoven, mens de er aktive. Skov rejses af kommunen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, men man kan også overveje borger-ejet andelsskov. Skoleklasser kan blive inddrage i beplantning og vedligeholdelse, og man kan udvikle beskæftigelsesprojekter i tilknytning. Virksomhederne kan gå ind med sponsorater og få synlighed i skovens aktiviteter og f.eks. dække eget el-forbrug med opførelsen af vindmøller i skoven. Styr på regnvandet i byerne Klimaforandringerne er en særlig udfordring i byerne, hvor der er mange befæstede arealer og stor følsomhed for vand. Derfor er der forøget risiko for oversvømmelser. I Kolding bør man arbejde med grønne tage og facader som et middel til at forsinke regnvand. Man bør også arbejde med grønne kiler, som bliver placeret strategisk som et kombineret rekreativt og transport-netværk og regnafledningsstruktur. Ved at arbejde gennemtænkt med disse værktøjer kan, der blive sparet økonomiske midler til kloakudvidelser, der kan blive skabt rekreative områder og tage med lang holdbarhed og temperaturudsvings-dæmpende egenskaber. 9
10 Kommunen kan selv starte med at etablere grønne tage på alle kommunale bygninger, hvor det er muligt. Dernæst kan der i lokalplaner blive stillet krav til grønne tage og begrænsninger på befæstede arealer. Virksomhederne kan prioritere arealer til grønne kiler og indgå i partnerskaber om at etablere disse. Borgerne skal ud og bruge de skabte strukturer og bør støttes med incitamenter til selv at etablere grønne tage på egne ejendomme. Et gennemtænkt grønt transportnet vil skabe mere cykling til fordel for biltrafik. Ideer, som kan udvikles og uddybes yderligere Ingen gift i Kolding Kommune. Flere sejlbåde. Ingen øldåser. Byområder Reducer andelen af befæstede arealer. Naturstier imellem huse. Produkter mv. Billigere miljøvenlige varer. Ingen phthalater i legetøj. Klunseskur på genbrugspladsen. Kolding som Fair Trade-by. Dåseindsamling på genbrugsstationen. Afgiftsnedsættelse (moms) på økovarer. Forbud mod tørretumbler. Opfinde ny belægning, som har flisernes fordele men kan nedsive vand. Skole Miljøundervisning i større grad i skolen. Undervisningsmateriale om miljø til skolerne. Grøn Skole på alle skoler i kommunen. Udlever gummibåde til konfirmander. Diverse Pas på klima-informations-overflow. Naturoplevelser i nærområdet. Information og vedligeholdelse af naturstier/shelters osv. Miljøferie. Vandsugende planter. Øko-institutioner inkl. frugttræer, nyttehaver (Grøn Skole / Matas Miljøfond) 10
Green Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereREFERAT. for. Det Grønne Råd
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for Det Grønne Råd Torsdag den 28.08.2014, kl. 16.30 startede Rådet på ekskursion i Høje Gladsaxe Parken og hørte om VandPlus projektet v/bo Brøndum fra
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereKlimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Lyngby-Taarbæk
Klimaanbefalinger Lokalt klimatopmøde i Lyngby-Taarbæk På vej mod en grønnere fremtid! I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer, vi står overfor, give os et varmere klima, end jorden har oplevet
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereMed en Kurveknækkeraftale fås gratis støtte til energispareindsats fra Center for Energibesparelser (CFE)., hvilket bl.a.
Assens Kommune, 1 af 5 Referat Klimaforum Tid tirsdag den 9. november 2010 kl. 15:00 Sted Aarup Rådhus lokale 1 Afbud Rikke Bjerglyng og Karsten Stig Nielsen Indholdsfortegnelse: 6. Kurveknækkeraftale
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereNotat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget
Læs mereMobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi
Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKlimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune
Klimahandlingsplan 2012-14 for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereBliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereNOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme
NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereForslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning
Forslag Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune Indledning Dette forslag til handlingsplan og disponering af de afsatte midler til klimaindsatsen i Furesø Kommune i 2011 er udarbejdet med
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereHillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009
Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Indhold: Samlet indstilling side 3 og vurdering af høringssvar side 3 Oversigt over høringssvar side 5
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereRAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning
RAPPORT Administrationspraksis for grøn ordning udarbejdet af Margit Lund Plan, Udvikling og Kultur, december 2010 ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesmuligheder
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereFrederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,
AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereKom Rundt i Odense. Guide til din hverdag
Kom Rundt i Odense Guide til din hverdag By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune - april 2015 Der er mange måder at komme rundt i Odense. Nogle gange er det lettest i bil, andre gange på cykel. Det
Læs mereVi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereSammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev
Regional udviklingsplan 2012 Sammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev Erhvervsudvikling og Innovation(Det Innovative Nordjylland). Hvordan får erhvervslivet, videns institutioner og offentlige
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereBeskyt miljøet og bundlinjen
23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for
Læs mereStatus for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013
Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereVeszprém 2011 Konference i Veszprém i Ungarn om Strategi og Energibesparelser 29. september 2. oktober 2011
Veszprém 2011 Konference i Veszprém i Ungarn om Strategi og Energibesparelser 29. september 2. oktober 2011 Formål Formålet med konferencen var at udveksle erfaringer om: at diskutere og analysere de udfordringer,
Læs mereGlobale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald
Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt
Læs mereMiljø- og Energiudvalget
Miljø- og Energiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. August 2012 1. Resume Drift I 1.000 kr. Oprindeligt uden over-/underskud Forventet resultat uden over- /underskud Afvigelse Drift i alt 851 54.337 1.029
Læs mere