MISSION ELLER MONETER? MENSCH LIS MORTENSEN LONE YDING JAN HOFFMANN SØREN KÅRE NIELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MISSION ELLER MONETER? MENSCH LIS MORTENSEN LONE YDING JAN HOFFMANN SØREN KÅRE NIELSEN"

Transkript

1 MISSION ELLER MONETER? REKLAME- OG KOMMUNIKATIONSBUREAUET MENSCH AF LIS MORTENSEN LONE YDING JAN HOFFMANN SØREN KÅRE NIELSEN ROSKILDE UNIVERSITET MASTER I PROFESSIONEL KOMMUNIKATION Masterafhandling 2012 Vejleder: Jørn Helder Antal tegn:

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemfelt Mensch som corporate brand Problemformulering Teoretisk ramme Corporate branding Et brand som et objekt for meningsdannelse Branding: tegn, sprog og mening Brandelementer Corporate identity Corporate image Organisational identity Frontstage og backstage Corporate communication og misfits Opstilling af teoriapparat mødet med feltet Krav til undersøgelsesdesign og metode Videnskabsteoretisk position Hermeneutisk tolkning Undersøgelsesdesign Metode Frontstage Backstage Gabanalyse og misfitanalyse Reliabilitet og validitet Frontstageanalyse Corporate identity Analyse af bogen For os selv Analyse af bogen Om os selv Analyse af Analyse af Menschs identitetskarakterer Delkonklusion Corporate image Dannelse af image Metode Imageundersøgelsen Henrik Dahl blog på K forum Kundecases... 54

3 Delkonklusion Backstageanalyse Organisational identity Metode Analyse af identitetskarakterer Mensch som social konstruktion Delkonklusion Gabanalyse Kommunikationsgab Imagegab Sandheds og troværdighedsgab Delkonklusion Corporate communication Metode Ledelseskommunikation Markedskommunikation Organisationskommunikation Misfits Delkonklusion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt

4 Abstract This thesis focuses on the implications related to the presumptions, whether the creation of a successful corporate brand can be found in causality between corporate identity, corporate image and organisational identity. There is a lack of research documenting in which way a company can successfully enable its corporate identity, as to create a positive corporate image among its stakeholders. But market conditions of today imply that companies need to strive to add further value to their corporate brand, in order to distance themselves from their competitors. Regardless the fact that a direct correlation between a strong corporate brand and the impact on turnover, has yet to be proven. Mensch, which is an advertising and communication agency, has succeeded in both building a strong corporate brand and establishing one of the best earning agencies in Denmark, climbing to the top of their business within just a few years time. In their efforts to promote their corporate image, Mensch has prioritized advertising in newspapers, but utilizing text only and in a rather different, provocative linguistic style. Another unusual step has been the publishing of, what at first impression could be considered as an internal HR policy. This has been our motivation to explore how Mensch s corporate brand is created and interpreted by its stakeholders, and to investigate how Mensch s corporate brand makes sense within a corporate communication perspective. The construction of a corporate brand is a complex matter. A corporate brand is an object, created subjectively and again interpreted by subjects within their specific context. Consequently, constructivism embraces the creation of a brand. Mensch s linguistic advertising offers us an opportunity to analyse text, tracing the agency s identity in connection with its corporate communication, which is a rare combination. This leads to a methodology, e.g. text analysis, based on several theories, in order to approach and scope our thesis in a way which will add new knowledge to this field. We have found that Mensch s organisational identity is applied in their corporate identity as a driver to communicate, and to create an 4

5 image with their stakeholders saying they are different. However, it is our assessment that this very explicit message we are different conceals other core identity characters of the agency. Mensch s style appeals to customers, who have similar needs to appear differently in their corporate identity. At the same time, Mensch excludes customers which they find are not at their intellectual level. Consequently, customers with other needs might not be attracted to Mensch. Our analysis reveals communicative gaps and organisational misfits, which indicate a potential risk towards Mensch s business on a longer term. There is a communication gap, where customers do not receive the message that Mensch considers themselves professional, skillful and so forth, qualities which we discovered are a part of their organisational identity. Yet, Mensch is holding on to this different style, tending to neglect any feedback, which could have helped closing this image gap. Mensch is a distinct brand expressing a different style, without direct evidence confirming that customers choose the agency based on the corporate image this brand creates. We conclude that Mensch s corporate brand makes sense, as long as the customers stay loyal, and Mensch s business is successful. However, Mensch s identity characters are so strongly embedded within their organisational identity, that adjustment to a changing business environment may be an insurmountable challenge. 5

6 1. Indledning Denne afhandling handler om reklame og kommunikationsbureauet Menschs corporate brand. Hvad består det af, hvordan er det skabt, og hvordan virker det? Mensch blev efter løsrivelsen fra virksomheden Propaganda McCann (herefter blot benævnt Propaganda) i 2009 nødt til at gentænke sit corporate brand. Selvom centrale medarbejdere og en stor kundegruppe fulgte med, skulle bureauet positionere sig i markedet som en ny, selvstændig virksomhed. Dette blev ikke nemmere af, at bureauet af juridiske grunde ikke kunne beholde sit gamle navn, Propaganda. Finn Graversen fra Bureaubiz.dk (hjemmeside med nyheder om bureaubranchen) siger herom, at det langt fra er: en naturlov, at et bureaunavn bliver bredt kendt hos kunderne, fordi der er kendte navne bag, og det sætter præstationen i perspektiv. (2012 a). Bureaubiz.dk bragte i forbindelse med dannelsen af Mensch en artikel om sagen: det er ikke bare at finde et nyt navn Propaganda var et brand, som nu skal erstattes (Preisler, citeret af Engholm 2009 a). I samme artikel fortalte en af Menschs partnere, Frederik Preisler, om navngivningsprocessen: Og vi har også brugt lang tid på det. Hvilke ord indrammer os, på gammeldags vis spurgte vi: Hvad handler det om? Jeg har engang sagt, at forretningsgrundlaget ikke er andet end mennesker. Mennesker sagde så én, og en anden sagde Mensch. Og det klingede godt. (Preisler, citeret af Engholm 2009 a). Mensch har klaret sig markant bedre end de to andre bureauer, McCann Copenhagen og Kommunikationsbureauet København, som blev resultatet af opsplitningen. Det gælder både på indtjening og i forhold til position i branchen (Graversen 2012 a). I en landsdækkende imageundersøgelse, MyImage, fra 2011 placerede Mensch sig på andenpladsen (Graversen 2012 b), Menschs årsregnskab fra 2010 viste et stort overskud (Bilag 1), og i 2011 blev bureauet fremhævet som et af årets hurtigst voksende bureauer (Gra 6

7 versen 2011). Mensch har i dag 13 medarbejdere, hvoraf de 9 er partnere; 3 af disse partnere har aktiemajoriteten. Menschs corporate brand er bortset fra det nye navn i stort omfang baseret på elementer fra Propaganda. Således markedsfører bureauet sig dels gennem helsides tekstannoncer (egenannoncer) i forskellige dagblade, og dels gennem en noget utraditionel bog om bureauets uskrevne regler. Egenannoncerne blev efterfølgende udgivet i bogform, og begge publikationer (Mensch u.å. a og b, se bilag 2 og 4) er tidligere udgivet i Propagandaregi. Gennem de til tider provokerende egenannoncer og de interne, uskrevne regler giver Mensch et indblik i, hvad bureauet holdningsmæssigt står for. Holdningerne er et element i det corporate brand, som Mensch ønsker at blive identificeret med. Andre virksomheder ville måske af forretningsmæssige grunde undlade at udstille deres holdninger for omverdenen især hvis holdningerne afveg fra det forventede i den pågældende branche da det kunne koste kunder. Mensch må finde det vigtigt at delagtiggøre omverdenen i bureauets holdninger. Vi ser på den baggrund et billede af et bureau med en mission. Da Mensch samtidig tjener mange penge, har bureauet tilsyneladende formået at kombinere mission og moneter. 2. Problemfelt 2.1. Mensch som corporate brand Mensch betyder menneske på tysk, og partnerne i bureauet fandt efter navneskiftet endvidere frem til, at ordet på jiddisch betyder: person med stolthed og integritet, der opfører sig ordentligt i alle livets forhold (Engholm 2009 b). I den første tid efter navneskiftet skrev Mensch under sit logo: Navnet er nyt, men det er stadig propaganda (Engholm 2009 b). Samtidig sagde partner Frederik Preisler: Propaganda var en revolution for 16 år siden, og siden da har det været en evolution: Vi har en anden type kunder i dag, og samtidig har vi også selv skruet ned for aggressionerne og er blevet lidt 7

8 mindre kantede. Og Mensch er et venligere navn. (Engholm 2009 a). Betyder det at have et venligere navn, at Mensch også ønsker at fremstå som venligere? Ordet propaganda giver associationer til begreber som overtalelse og manipulation af modtageren og forbindes ofte med utroværdighed, uærlighed og endog hjernevask (Nielsen 2011: 423 f.). Og hvordan skal udtalelsen: vi har en anden type kunder i dag tolkes? Har forretningsgrundlaget flyttet sig måske fordi bureauet også var nødt til at flytte sig og opføre sig ordentligt for ikke at miste kunder? Er det et tegn på, at Menschs provokerende holdninger er tonet ned til fordel for en udvidelse af forretningen? Har moneterne fået mere vægt end missionen? Under alle omstændigheder kan navneændringen indikere en distance til de mere rebelske Propagandatider (Heering 2009). I et interview i anledning af placeringen som nummer 2 i imageanalysen i 2011 glæder administrerende direktør Bjørn Stene sig over, at det virker at tage sin egen medicin, men samtidig mener han, at den målrettede satsning på at markedsføre sig bl.a. gennem egenannoncerne og de interne, uskrevne regler også har haft en effekt internt på bureauet: Det, at vi markedsfører os selv, har gjort os mere ydmyge og måske lidt dygtigere. Vi har jo mærket på egen krop, hvor meget der skal tænkes igennem, før man investerer en del af overskuddet på at fortælle, hvem man er. (Stene, citeret af Graversen 2012 a). Grænsen mellem intern og ekstern kommunikation er visket ud. Den åbenlyst holistiske tilgang til kommunikation leder os i retning af van Riels model for corporate communication, hvor samspillet mellem en virksomheds strategi, identitet og image er i fokus (Johansen 2011 a: 84). I den optik ser vi Menschs corporate brand som et produkt af henholdsvis virksomhedens corporate identity (det internt fremstillede selvbillede, blandt andet udtrykt i de anderledes/provokerende holdninger), dens corporate image (de eksterne stakeholderes syn på virksomheden) og dens organisational identity værdier eller med andre ord: bureauets selv. 8

9 Hele idéen med corporate communication er at hjælpe en virksomhed med at opbygge organisationens omdømme og skabe et stærkt corporate brand, der giver mening både indadtil og udadtil. For at opnå dette må hele organisationens kommunikative indsats fungere som et sammenhængende hele (van Riel 2009: 287). Er det et sådant sammenhængende hele, der ligger bag skabelsen af Menschs succesfulde corporate brand? Det er spørgsmålet, som fører os til nedenstående problemformulering Problemformulering Afhandlingen vil analysere reklame og kommunikationsbureauet Menschs corporate brand med fokus på sammenhængene mellem corporate identity, corporate image og organisational identity og i et corporate communicationperspektiv analysere, hvordan Menschs corporate brand skaber mening. 3. Teoretisk ramme Vi har i problemformuleringen introduceret en række begreber, som det er væsentligt at få yderligere belyst og knyttet an til vores problemfelt. Det har betydning for, hvordan vi opbygger vores undersøgelsesdesign og vælger metode. Derfor vil vi inddrage en række teorier, der har betydning for, hvordan vi skaber den viden, som vi tolker ud fra. Konsekvensen heraf er derfor, at vi konstruerer en teoretisk forforståelse, et analyseapparat og dermed en model for, hvordan vi møder vores felt i bestræbelserne på at besvare vores problemformulering Corporate branding Vi lever i dag i et kommunikationssamfund muliggjort af teknologispring og global samhandel, hvor der i hvert fald i den vestlige verden er tale om et produktionsoverskud. Virksomheder i dag navigerer i en fragmenteret verden, hvor det både er en mulighed og et vilkår at fremstille sig for sin omverden. Virksomheder kan ikke længere regne med at differentiere sig på deres produkter alene, men må bruge mange ressourcer på kommunikation for blot at fortælle, at de er til stede, og endnu flere på at argumentere for, at en forbruger skal vælge lige netop en bestemt virksomheds produkt frem for et andet (Mårtenson 2009: ) Samtidig er det et dilemma, at senmoderniteten både forener og fragmenterer. Individet er blevet sit eget refleksive projekt (Giddens 1996: 14), og i det lys tillægges nav 9

10 ne, brands og varemærker den betydning, som det enkelte individ vælger at tillægge dem. Dimensionerne tid og rum har fået mindre betydning bl.a. på grund af teknologien, som gør det muligt for personer og virksomheder at kommunikere et billede af sig selv til mange på en gang; et billede, der kan overbringe viden og budskaber, som måske kan skabe et fælles vi (Giddens 1996: 40) hos modtageren og brande personen eller virksomheden. Udviklingen inden for branding er blevet påvirket af de ovenfor nævnte samfundsmæssige forhold; således har mange virksomheder i løbet af 1990 erne markedsført sig gennem corporate branding, hvor fokus er flyttet fra produktet til virksomheden bag produktet (Andersen 2011: 62 ff.). I overgangen fra industrisamfundet til service og teknologisamfundet er der samtidig opstået en udvidelse af produktbegrebet, så det også omfatter serviceydelser og immaterielle ydelser som fx viden. For en virksomhed bliver det at skabe et brand i et corporate brandingperspektiv en mere kompleks opgave end opgaven med udelukkende at fokusere på produktbranding. Til gengæld vil der med virksomheden i fokus også være langt mere at fortælle (Mårtenson 2009: 252) og dermed mere stof til at skabe et distinkt corporate brand. Det er ikke mindst en fordel, fordi corporate branding involverer alle virksomhedens stakeholdere, interne som eksterne (Andersen 2011: 63 ff.) Et brand som et objekt for meningsdannelse Corporate branding integrerer både topledelse, medarbejdere og øvrige stakeholdere (Andersen 2011: 64) og tolkes således både internt og eksternt. For at vurdere, om et brand skaber mening, er det ikke tilstrækkeligt at foretage kvantitative kunde og medarbejderundersøgelser. Corporate branding fordrer, at man kan identificere et marked, og at en virksomhed har en fælles identitet. Disse to elementer påvirker hinanden gensidigt. Brugen af corporate branding forudsætter med andre ord, at man kan sige noget om et fælles vi både internt og eksternt, hvis objektet brandet skal skabe mening. Et corporate brand er følgelig en konstruktion og en objektivisering af summen af flere aktørers subjektive iagttagelser; dette objekt vil så igen blive tolket subjektivt. Et brand vil derfor hele tiden være under udvikling og får også en social dimension. 10

11 Berger & Luckmann (2003: ) hævder, at det er misvisende at tale om kollektive identiteter, altså om fælles vi er. I stedet bør man i deres optik tale om, at specifikke sociale strukturer kan skabe identitetstyper med visse fællestræk. Identitet opstår i dialektikken mellem individ og samfund, og identitetstyper er en kontekstbestemt størrelse, der afhænger af strukturens stabilitet (ibid.: 217). Dette perspektiv problematiserer den antagelse, at en afsender kan få et corporate brand til at give mening hos modtageren gennem kommunikation alene, og at effekten af kommunikationen kan måles. De sociale strukturer, der er omkring et corporate brand i bred forstand organisationen og markedet udgør en kontekst, som indeholder de individer, der både skaber og tolker et corporate brand, i netop deres kontekst. Kun hvis et fælles vi opstår, kan der set med virksomhedens øjne være tale om et corporate brand. Eller sagt på en anden måde: Flere stakeholdere skal tillægge brandet samme mening, som de så handler på. Det bringer os over i konstruktivistisk kommunikativ teori, hvor det er subjekterne, der skaber objekterne, og hvor viden har symbolsk form (Bredenlöw 2009: 112) Branding: tegn, sprog og mening Ifølge Gustafsson (2009: ) er branding et eksempel på en konnotativ markedsstrategi, hvor man søger at knytte bestemte positive betydninger til et varemærke. Dette begreb forbinder man imidlertid primært med et af semiotikkens grundlæggende begreber, som er tegnet (ibid.: 130). Et tegn giver mening i det øjeblik, at det tolkes, så det repræsenterer noget. Sproget betegnes som et tegnsystem, og menneskets livsverden som semiotisk, da tegn, koder og sprog er fænomener, mennesker bruger til at forstå og erkende verden med (ibid.: 129). Et brand skal i lighed med et tegn læses, forstås eller fortolkes af nogen for at fungere, og semiotisk bliver et brand ligesom et tegn et relationsog meningsdannende element. Gustafsson beskriver, at denotation og konnotation ses som niveauer af betydningsskabelse. Det første niveau er det denotative her handler det om tegnets umiddelbare betydning. Sekundært følger det 11

12 konnotative niveau, hvori der er indlejret en række medbetydninger, der ofte aktualiseres implicit i tegnfortolkningen. (ibid.: 141). Ved branding vil det typisk være den konnotative (her: positive) medbetydning, som en virksomhed tilstræber at aktivere (ibid.: 142). Hvis der til nogle denotationer knyttes et sæt af konnotationer, kan der opstå en myte omkring et varemærke eller et brand. Myte skal i denne (semiotiske) sammenhæng forstås som en implicit forståelsesramme, der sætter nogle begrænsninger og muligheder for forståelsen af givne tegn og tekster. (ibid.: 142). Gustafsson pointerer, at de mange filosofiske og videnskabsteoretiske overvejelser over semiotikken ikke bør bremse en mere praktisk og pragmatisk brug af semiotik ved analyse af kommunikation. (2009: 129). Den opfordring tager vi op og bruger rammen for begreberne denotation, konnotation og myter til at se på, hvordan et corporate brand kan tolkes Brandelementer Et corporate brand er et objekt for, hvad en virksomhed er. Det er fremstillet af subjekter og tolkes af subjekter. Bordum & Hansen peger på, at det som oftest viser sig, at der er stor forskel på, hvad en virksomhed er, og hvordan den fortolkes (2005: 362). En virksomheds identitet eksisterer og får eksistens gennem begrebernes og aktørernes interaktion ( ) denne interaktion baserer sig på kommunikation som den dimension der skaber sammenhæng mellem identitet, profil og image. (Bordum & Hansen 2005: 362). Der kan således opstå sandheds og troværdighedsgab, kommunikationsgab og imagegab (Bordum & Hansen 2005: ). Det er, som de nævner, kommunikation, der binder de tre elementer sammen, når et corporate brand skal give mening. Vi anvender derfor nedenstående model for at se, om der er sammenhæng i Menschs corporate brand. Se figur på næste side. 12

13 Bordum & Hansen uddyber imidlertid ikke begreberne identitet, profil og image fra definitionen. For at kunne analysere Menschs corporate brand har vi fundet det nødvendigt at indføre følgende mere operationelle begreber i modellen: corporate identity, corporate image og organisational identity, som vi uddyber i de følgende afsnit Corporate identity En virksomhed kan ikke kommunikere uden at give et billede af sig selv og sin omgivelsesforståelse (Bordum & Hansen 2005: 353). Det professionelt fremstillede billede af virksomheden over for omverdenen har forskellige betegnelser: selvfremstilling, selvbeskrivelse eller corporate identity (ibid.: , 361), som alle omhandler det, en virksomhed siger om sig selv (ibid.: 360). Bordum & Hansen beskriver med reference til filosoffen Karl Bühler, at sproget indeholder symptomer, spor og indikationer af afsenders identitet (ibid.: 327). Sprog er socialt og indeholder spor af identitet (ibid.: 319), men identitet skabes også gennem samspillet med omverdenen af både selv og fremmedopfattelse (ibid.: 357). Derfor vil det være muligt med afsæt i og analyse af Menschs skriftlige kommunikation (bureauets corporate identity) at se efter væsentlige sider af bureauets identitet. Enhver handling og ethvert udtryk, som en virksomhedsledelse sætter i værk for at tegne virksomhedens corporate identity, vil ifølge van Riel kunne klassificeres i kategorierne adfærd, kommunikation og anvendelse af symboler. Disse tre elementer tager afsæt i det, van Riel kalder virksomhedens personality, som han forstår som de mere dybtliggende elementer i en virksomheds identitet (van Riel 1995: 32 33). Van Riel definerer corporate identity således: 13

14 Corporate identity is the self presentation of on organisation; it consists in the cues which an organisation offers about itself via the behaviour, communication, and symbolism which are its forms of expression. (van Riel 1995: 36). Van Riel skelner ikke mellem den kommunikation om virksomheden, der rettes mod eksterne stakeholdere og den, der rettes mod interne stakeholdere, forstået som medarbejderne (van Riel 1995: 30). Samtidig er van Riels definition så bred, at stort set alt, hvad en virksomhed foretager sig bevidst eller ubevidst er med til at tegne dens corporate identity, når blot det bliver synligt for dens stakeholdere. Det er denne brede definition, vi vælger at bruge i vores videre arbejde med at identificere og analysere Menschs corporate identity Corporate image Bordum & Hansen peger på, at et image ikke hvilket en del virksomheder ellers mener (eller håber) kan styres og kontrolleres af virksomheden selv (2005: 372). Van Riel siger i tråd hermed, at en virksomheds image ikke kun er en projektion af dens corporate identity, da et image påvirkes af mange forskellige elementer, som virksomheden ikke har indflydelse på (van Riel 1995: 34). Van Riel definerer med reference til Dowling begrebet corporate image således: An image is the set of meanings by which an object is known and through which people describe, remember and relate to it. That is the result of the interaction of a person s beliefs, ideas, feelings and impressions about an object. (van Riel 1995: 73 f.). Der er altså flere parametre i spil, når et image dannes. Først og fremmest er der tale om en subjektiv tolkning af et objekt. Van Riel redegør for, at der generelt er en opfattelse af, at det er en individuel proces, der indeholder både perception, følelser og kognitive processer (van Riel 1995: 78). Dannelsen af et image sker dermed alene hos modtageren. Fem faktorer, i rækkefølge, er en forudsætning for, at der sker en dannelse af et image hos subjektet: eksponering, opmærksomhed, forståelse, accept og lagring (i hukommelsen) (ibid.: 81). Drager vi en parallel til semiotikken, vil det være på niveauerne denotation, konnotation og myte, at et tegn giver mening. Når semiotik 14

15 og corporate branding kombineres, medfører det, at et corporate brand kan betragtes som et tegn, der giver mening på forskellige niveauer. Sprog er også med til at konstruere mening både eksternt og internt; meningsdannelsen sker imidlertid i forhold til individets livsverden, og dermed ligger tolkningen alene hos modtageren eller aktøren Organisational identity Bordum & Hansen inddrager med henvisning til George Mead opfattelsen af identitet som et resultat af et symbolsk samspil mellem selvopfattelse og fremmedforståelse (Bordum & Hansen 2005: 357). Albert & Whetten (1985) var blandt de første forskere, som argumenterede for brugen af identitetsbegrebet på andet end individer, og ud fra en mere videnskabelig systematik overførte de identitetsbegrebet til organisationer. Albert & Whetten ser identitet som organisationens dybt forankrede karakteristika og værdier, der i dagligdagen blot tages for givet. Så forståelsen af: hvem er vi som organisation? bliver nødvendig og styrende for, hvordan organisationen agerer og viser kernen af selvet (ibid.: 265). Sproget er her et overset tema, når vi taler virksomhedskommunikation (Helder 2002: 16). På det interne plan anvendes sproget i socialiseringen i virksomheden. Det vil sige, at det regulerer nogle normative spilleregler, der tolkes i forhold til den institutionelle orden, som ledelsen er eksponent for (Berger & Luckmann 2003: 100). Organisationen er den kontekst (Helder & Helder 2009: 564), der omgiver Menschs livsverden. Her er pragmatikken den første sproglige disciplin, der ser sproget som betydningsdannende for konteksten. Pointen i den sene Wittgenstein er, at sproget ikke er en beskrivelse af verden, men er med til at skabe den (ibid.: 570), og dermed er det relevant at undersøge og analysere, hvordan Mensch institutionaliserer sin organisatoriske identitet Frontstage og backstage Bordum & Hansen (2005: 374) peger på, at hvis en virksomhed vil have en entydig og konsistent identitet, handler det om at minimere forskellen mellem selv og fremmedbeskrivelse. 15

16 Med inspiration fra Helder (2002: 17) og Hjarvard (2005: 23) har vi fundet det relevant at sammenligne Menschs kommunikation med teatrets verden. Corporate identity er selve teaterforestillingen den er tilrettelagt og iscenesat af Mensch. Publikums opfattelse af og mening om forestillingen bliver til Menschs corporate image. Og vi kan få et indtryk af Menschs organisational identity ved at tolke forestillingen (bureauets corporate identity) gennem analytiske briller. Med Goffmanns ord er der forskel på det indtryk, vi giver, og det vi afgiver (Hjarvard 2005: 26) altså henholdsvis corporate image og corporate identity. Bag det indtryk, der afgives, findes der imidlertid et lag, der består af de personer, som bag kulisserne forbereder sig, indtil tæppet går (Goffmann 1992: 209). For at få et indblik i Menschs organisational identity må vi om bag tæppet. Vi må gå backstage. Et kig ind i den sfære (ibid.: 210) kan hjælpe os til at sammenholde den måde, Mensch fremstiller sig selv på, med det, der egentlig var hensigten bag fremstillingen (Helder 2002: 61 62), for den rolle, som fremføres i et teater er i en rekke henseender ikke reell (Goffmann 1992: 210). Men her, bag tæppet, kan vi søge at finde frem til, hvordan Mensch institutionaliserer sin organisatoriske identitet Corporate communication og misfits I mange virksomheder er det ikke kun forundt nogle få medarbejdere at kommunikere med kunder og andre stakeholdere. Det betyder, at virksomhederne i stigende grad er blevet opmærksomme på risikoen ved fragmenteret kommunikation og derfor søger at tænke i corporate communication, som integrerer tre typer af kommunikation: ledelseskommunikation, markedskommunikation og organisationskommunikation (van Riel 2009: ). Hvis et corporate brand skal være konsistent, må det hvile på en fælles opfattelse af, hvad virksomheden står for, og på en fælles brug af sprog, som bærer virksomhedens viden og kvaliteter ud til eksterne stakeholdere (ibid.: 269). Orkestreringen af ledelses, markeds og organisationskommunikation er derfor væsentlig for at kunne skabe et distinkt corporate brand (ibid.: 87). 16

17 Når man anskuer en virksomhed ud fra både en kommunikativ og en organisationsteoretisk vinkel, kan man udlede de randproblemer og kriser, der kan opstå som følge af en organisations udvikling over faserne pioner, differentiering, integration og association (Lund et al. 2009: ). Herved kan vi få indblik i sammenhængen mellem kommunikationen og organisation, hvilket kan afdække eventuelle kommunikative misfits i organisationen, da organisations og kommunikationsstrukturer hænger sammen (Helder 2002: 53 55). Med afsæt i den viden, vi opnår fra henholdsvis frontstage og backstageperspektivet, vil vi således kunne analysere Mensch i et corporate communication perspektiv i kombination med Scotts perspektiver (Helder 2002: 55 61) og Glasl og Lievegoeds model (Lund et al. 2009: ). Det kan medvirke til at svare på, hvordan corporate communication virker i praksis for Mensch og kan vise, om der er misfits af betydning for, om bureauets brand kan skabe mening Opstilling af teoriapparat mødet med feltet Vi ser, som påpeget undervejs, nogle sammenhænge på tværs af teorier om sprog, semiotik, corporate branding og corporate communication, som vi i kombination med en frontstage /backstageanalyse finder både udgør en anden og ny vinkel at anskue corporate communication på. For at besvare vores problemformulering opstiller vi nedenstående model se næste side: 17

18 Vi kan dermed se på Menschs frontstagefremstilling gennem en analyse af bureauets corporate identity og corporate image. Herunder kan vi producere viden, som vi kan anvende i vores backstagekig på Mensch. Dernæst kan vi se på den producerede viden i en brandgabanalyse. Efterfølgende gennemfører vi en misfitanalyse i et corporate communication perspektiv. Vi anvender derfor en tilgang og en teoristrategi, hvor flere teorier søges forenet, og som derfor benævnes syntesestrategi (Launsø, Olsen og Rieper 2011: 91). 4. Krav til undersøgelsesdesign og metode Den teoretiske ramme, som vi har analyseret os frem til, udgør vores forforståelse i mødet med feltet. Vi kan således fastlægge vores videnskabsteoretiske position og udgangspunktet for tolkning generelt og opstiller følgende krav til vores undersøgelsesdesign og metode: Vi skal producere viden i en frontstageramme, som fører til, at vi kan identificere spor af Menschs corporate identity Vi skal ligeledes i frontstagerammen skabe viden, som kan anvendes til at undersøge og udfordre Mensch backstage Vores analyse af Menschs corporate image skal ske fra forskellige vinkler, så vi bedst muligt afdækker, hvordan Menschs corporate image kan opfattes 18

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere.

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Trusted Advisor En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Kort om Garde Inc. og Trusted Advisor 1. Vi implementerer forretningsmæssige beslutninger i adfærd og kultur 2. Du skal ringe til os, når du

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere