VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9768 AF 30. SEPTEMBER 2009"

Transkript

1 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009

2 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr af 30. september 2009 om behandling af navnesager, der kan findes på retsinformation.dk. Ved uoverensstemmelse mellem denne udgave og udgaven på retsinformation.dk er det udgaven på retsinformation.dk, der er gældende. Denne udgave af vejledningen er tænkt som en mere læsevenlig udgave. INDHOLD 1. INDLEDNING Regelgrundlaget Definitioner 5 2. GENERELT OM SAGENS BEHANDLING Ansøgning, blanketter og erklæringer Bilag til ansøgningen SÆRLIGT VEDRØRENDE UDENLANDSKE DOKUMENTER Kompetence og domicil SAGLIG KOMPETENCE STEDLIG KOMPETENCE INTERNATIONAL KOMPETENCE OG ANSØGERENS DOMICILFORHOLD HVAD KAN TAGES SOM EFTERNAVN Indledning Et barn skal have et efternavn inden 6 måneder efter fødslen Frie efternavne Tidligere båret efternavn Efternavn på grund af slægtsmæssig tilknytning (forældre, bedsteforældre, olde- og tipoldeforældre) Mellemnavn som efternavn Stedforældres efternavn Plejeforældres efternavn Efternavn med kønsbestemt endelse (eks. ski/-ska) Efternavn på grund af samtykke fra samtlige bærere af navnet Ægtefælles eller samlevers efternavn (inkl. afdøde ægtefælles eller samlevers efternavn) Patronymnavne DANSKE PATRONYMNAVNE (-SØN OG -DATTER) UDENLANDSKE PATRONYMNAVNE (F.EKS. ISLANDSKE: -DOTTIR OG - SON OG MUSLIMSKE: AL OG EL) En slægtnings, ægtefælles eller samlevers fornavn som efternavn (ikke patronymnavne) 34

3 3.14. Efternavn ved/efter en adoption og efter en ophævelse af en adoption VED ADOPTION EFTER ADOPTION EFTER OPHÆVELSE AF ADOPTIONEN Flerleddet efternavn (f.eks. bindestregsefternavn) ERHVERVELSE AF ET FLERLEDDET EFTERNAVN OPSPLITNING AF ET FLERLEDDET EFTERNAVN Nydannet efternavn Navneændringer i overensstemmelse med udenlandske navngivninger og navneændringer for herboende udenlandske statsborgere HVAD KAN TAGES SOM MELLEMNAVN? Indledning ADRESSERINGSMELLEMNAVN Tidligere båret mellemnavn Det, der kan tages som efternavn, kan tages som mellemnavn Mellemnavn på grund af slægtsmæssig tilknytning Et godkendt fornavn som mellemnavn Stedforælders mellemnavn Plejeforælders mellemnavn Ægtefælles eller samlevers mellem- eller efternavn (inkl. afdøde ægtefælles og samlevers mellem- eller efternavn) Mellemnavn ved/efter adoption og efter ophævelse af adoption Bortkastelse af mellemnavn HVAD KAN TAGES SOM FORNAVN? Indledning Et barn skal have et fornavn inden 6 måneder efter dets fødsel Godkendte fornavne Ikke godkendte fornavne ANSØGNINGER OM FORNAVNE, SOM SOGNET KAN BEHANDLE ANSØGNINGER OM FORNAVNE, SOM STATSFORVALTNINGEN SKAL BEHANDLE LISTEN OVER GODKENDTE FORNAVNE Særligt om fornavne til transseksuelle og personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle Bortkastelse af fornavn NAVNEÆNDRING PÅ BRYLLUPSDAGEN 68 V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

4 7. SAMTYKKE, ERKLÆRING OG HØRING Generelt Børn SAMTYKKE FRA FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER HØRING AF EN FORÆLDER UDEN DEL I FORÆLDREMYNDIGHEDEN BØRN DER ER FYLDT 12 ÅR BØRN UNDER 12 ÅR SAMTALE MED BARNET OG NOTATPLIGT Samtykke fra ægtefælle Erklæring fra ugifte samlevende Samtykke fra stedfar eller stedmor Samtykke fra plejefar og plejemor Samtykke fra samtlige bærere GEBYR Indledning Hvilke navneændringer skal der betales gebyr for? Flere ansøgere REGISTRERING OG STATISTIK Registrering Statistik FORVALTNINGSRETLIGE EMNER, KLAGE, AKTINDSIGT, BEGRUNDELSE M.V Generelt om forvaltnings-, offentligheds- og persondataloven Aktindsigt Partshøring Notatpligt SÆRLIGT OM NOTATPLIGT I SAGER OM BØRN Begrundelse Klage 89 V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

5 1. INDLEDNING Denne vejledning ophæver og erstatter vejledning nr af 26. maj 2008 om behandling af navnesager. Vejledningen retter sig til personregisterførerne i Folkekirken, ministerialbogsførerne i Folkekirkens valg- og døvemenigheder og i de anerkendte trossamfund, til personregisterførerne i kommunerne og statsforvaltningerne og er et praktisk redskab til brug for behandling af navnesager. I afsnit 2, 6, 7 og 8, der beskriver de processuelle regler, nævnes de enkelte myndigheder med fællesbetegnelsen myndigheden, medmindre noget særligt gør sig gældende for den enkelte myndighed. Et grundlæggende princip i navneloven er, at en persons navn i første række er et privat anliggende, og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Den enkelte bør således som udgangspunkt have ret til selv at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri. I vejledningen beskrives de processuelle og materielle regler, som gælder ved behandling af ansøgning om erhvervelse og ændring af navn. Vejledningen koncentrerer sig om de krav, der følger af navnelovgivningen. For så vidt angår de processuelle krav gælder også reglerne i forvaltningsloven om den administrative sagsbehandling. Disse regler vil blive omtalt i vejledningen, hvis særlige hensyn gør sig gældende. Vejledningen indeholder dog også en kortfattet generel gennemgang af de overordnede principper i forvaltnings-, offentlighedsog persondataloven. I øvrigt henvises til reglerne i disse love. Vejledningen har ikke til hensigt at give en udtømmende beskrivelse af de processuelle og materielle krav til myndighedernes behandling af navnesager. Det vil som udgangspunkt bero på en konkret og individuel vurdering, hvilke sagsbehandlingsskridt der i den konkrete sag er nødvendige og hensigtsmæssige Regelgrundlaget Navneloven (lov nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007 og lov nr. 350 af 6. maj 2009) indeholder regler om navngivning og ændring af navn. Bekendtgørelse om navne (bekendtgørelse nr. 923 af 29. september 2009), indeholder nærmere regler for personregisterførerens og statsforvaltningernes behandling af ansøgninger om navn Definitioner I dette afsnit defineres nogle almindelig anvendte ord og begreber. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

6 I navneloven skelnes mellem forskellige typer af navne: fornavn, mellemnavn og efternavn, herunder flerleddet efternavn og bindestregsefternavn. Den almindelige definition af disse er: Fornavn: Det eller de første navne i navnerækken, der sædvanligvis er det eller de navne, personen kaldes og kendes under. Mellemnavn: Det eller de navne, der står mellem fornavnet (fornavnene) og efternavnet, og som i almindelighed har efternavnskarakter. Efternavn: Det navn, der står til sidst i navnerækken, og som i almindelighed henviser til personens slægt. Verificering af navne Som led i indførelsen af digital personregisterføring i folkekirkens sognemenigheder i perioden , har personregisterførerne systematisk sammenholdt en række af CPR's oplysninger - herunder om navne - med de retsgyldige tilsvarende oplysninger i ministerialbogen. Ved verificeringen har personregisterførerne bl.a. opdelt navne i for-, mellem- og efternavn. Den systematiske dataverificering er gennemført for personer, der er fødselsregistreret tilbage til For nærmere vejledning henvises til Personregister-håndbogen. Advis Når statsforvaltningen har truffet en afgørelse i en navnesag, giver statsforvaltningen en meddelelse om afgørelsen til den personregisterfører, der indsendte navnesagen til statsforvaltningen. Et advis til personregisterføreren i folkekirkens sognemenigheder sendes via CPR. Herefter kan personregisterføreren efter behov udskrive en ny attest til borgeren, hvis navneoplysningerne er blevet ændret som følge af statsforvaltningens afgørelse. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

7 2. GENERELT OM SAGENS BEHANDLING Navnelovgivningen indeholder visse processuelle krav til behandlingen af navnesager, som det er vigtigt, at man er opmærksom på. Ved behandlingen af en række navnesager skal der eksempelvis tilvejebringes samtykke eller erklæring fra de berørte personer. For eksempel fremgår det af navnebekendtgørelsens 8, at ved en ansøgning om navneændring for et barn under 12 år skal myndigheden indhente oplysning om barnets holdning til navneændringen, og myndigheden skal lave en erklæring herom. Myndighedens sagsbehandling indledes oftest med, at der modtages en ansøgning. Ansøgeren skal i ansøgningen almindeligvis fremkomme med en række oplysninger og vedlægge en række dokumenter, som er relevante for sagen. Det videre forløb afhænger af, hvilken type navnesag der er tale om. Ved behandlingen af visse typer af navnesager skal personregisterførerne forelægge sagen for statsforvaltningen ligesom statsforvaltningen i visse sager har pligt til at forelægge sagen for Familiestyrelsen. Behandlingen af de forskellige typer af navnesager gennemgås i de efterfølgende afsnit Ansøgning, blanketter og erklæringer Navnebekendtgørelsen 2. Ansøgningen indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af Familiestyrelsen. Ansøgningen vedlægges de erklæringer og dokumenter, der er nævnt i ansøgningsskemaet. Ansøgningsskemaet findes på og ansøgningen kan med digital signatur indsendes via denne hjemmeside. Ansøgning om navneændring og navngivning skal indgives på en standardblanket, der er godkendt af Familiestyrelsen. Blanketten findes på og der er tale om en komplet digital løsning, hvor ansøgeren kan sende ansøgningen digitalt til personregisterføreren. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

8 Ansøgningen indgives til personregisterføreren i det sogn, hvor ansøgeren har bopæl. Tilhører ansøgeren Folkekirkens valg- og døvemenigheder eller et af de anerkendte trossamfund, indgives ansøgningen til ministerialbogsføreren for den menighed, ansøgeren tilhører. For ansøgere, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, gælder dog, at ansøgningen skal indgives til personregisterføreren i den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret. For forældre, der ønsker deres barn navngivet ved dåb, jf. navnelovens 18, gælder dog som hidtil ingen formkrav, d.v.s. at i disse tilfælde skal der ikke udfyldes et ansøgningsskema, men oplysningerne kan gives ved den samtale, som præsten afholder med forældrene eller ved forældrenes henvendelse til personregisterføreren. For personer, der har midlertidigt ophold i udlandet, skal ansøgningen indgives i det sogn, hvor ansøgeren eller - hvis ansøgeren er et unavngivet barn - hvor ansøgerens forældre sidst har haft bopæl i Danmark. Med midlertidigt ophold menes et ophold, der ikke af ansøgeren er tænkt som varigt. Som eksempel kan nævnes en udstationering pga. arbejde eller et studieophold, se nærmere under afsnit om international kompetence Ansøgningsskemaet ligger på Bilag til ansøgningen Ansøgningen skal vedlægges de erklæringer og dokumenter, der er nævnt i ansøgningsskemaet. Før ansøgningen kan behandles, bør det påses, at ansøgningen indeholder: Fødsels- og dåbsattest, fødsels- og navneattest eller personregisterattest. For personer navngivet til personregistret i de sønderjyske landsdele fødsels- og navneattest, udstedt af personregisterføreren. For unavngivne børn fødselsattest. For personer, der er født efter 1960 og verificeret i ministerialbogen, kan attester dog udelades. Vielsesattest for gifte ansøgere og partnerskabsattest for ansøgere i registreret partnerskab. Navnebevis hvis navneændring tidligere er sket ved navnebevis. For udlændinge med domicil (fast bopæl og varig tilknytning) i Danmark opholdstilladelse eller redegørelse for opholdets længde og formål. Søges der om en slægtnings navn, vedlægges fødsels- og dåbsattest eller fødselsog navneattest for den pågældende slægtning og de mellemliggende led, medmindre disse er verificeret i ministerialbogen. Adoptionsbevillingen for adopterede der ønsker navn efter den biologiske slægt. Anden dokumentation og attester som myndigheden anser for nødvendig for behandling af ansøgningen. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

9 Såfremt myndigheden allerede er i besiddelse af de oplysninger, der kræves til brug for behandlingen af ansøgningen, indhentes ikke yderligere SÆRLIGT VEDRØRENDE UDENLANDSKE DOKUMEN- TER Navnebekendtgørelsen 3. Ansøgeren skal efter anmodning fra den myndighed, der behandler sagen, tilvejebringe oversættelse til dansk af erklæringer, attester, domsudskrifter m.v., der er udfærdiget på andre sprog end dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Oversættelsen skal efter anmodning være bekræftet af en offentlig myndighed i det pågældende land eller af en autoriseret translatør eller tolk i Danmark. Udenlandske dokumenter skal så vidt muligt vedlægges i original og være oversat til dansk, medmindre der er tale om dokumenter fra de lande, som er nævnt i bekendtgørelsens 3. En egentlig autoriseret oversættelse kan kræves, men ofte vil dette ikke være nødvendigt. Navnebekendtgørelsen 18. Personregisterføreren forelægger sagen for statsforvaltningen, hvis der i sagen skal tages stilling til udenlandske dokumenter eller fremmed ret, og personregisterføreren er i tvivl herom. Stk. 2. Herudover forelægger personregisterføreren sager, som i øvrigt giver anledning til tvivl, for statsforvaltningen. I sager, hvor personregisterføreren er tvivl om et dokuments ægthed, kan personregisterføreren forelægge sagen for statsforvaltningen. Se vejledning nr af 20. maj 2009 om dokumentation af ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet på Det er vigtigt at være opmærksom på, at statsforvaltningen ikke herved bliver kompetent til at træffe afgørelse i sagen. Statsforvaltningen afgiver alene en udtalelse om ægtheden af dokumenter i sagen til brug for personregisterførerens afgørelse, og ansvaret for sagsbehandlingen og afgørelsen er alene hos denne. For personer, der har fået opholdstilladelse i Danmark som flygtninge, kan der ikke stilles det samme krav til dokumentation af et navn som til andre, idet det for disse personer ofte er umuligt at skaffe dokumenter fra det land, de er flygtet fra. I sådanne sager bør personregisterføreren indhente akterne fra ansøgerens asylsag i Flygtninge V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

10 Udlændingeservice. Den slægtsmæssige tilknytning til navnet kan muligvis fremgå af Udlændingeservices akter. Forinden akterne i asylsagen indhentes, skal ansøgeren give sit skriftlige samtykke hertil Kompetence og domicil SAGLIG KOMPETENCE Navneloven 16. Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til personregisterføreren. I de sønderjyske landsdele indgives ansøgningen dog til personregisterføreren i kommunen. Stk. 2. Personregisterføreren træffer afgørelse i sagen, jf. dog stk. 3 og 4. Skal afgørelse i sagen træffes af statsforvaltningen i medfør af de nævnte bestemmelser, videresender personregisterføreren ansøgningen til statsforvaltningen. Stk. 3. Statsforvaltningen træffer afgørelse i sager om navneændring eller navngivning i medfør af følgende bestemmelser: 1) Efternavne efter 4, stk. 1, nr. 7, 6, 7, stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændringer i efternavne efter 4, stk. 1, nr. 6, 2) mellemnavne efter 11, stk. 1, nr. 2, hvis navnet tages i medfør af en af de i nr. 1 nævnte bestemmelser, 3) fornavne efter 14, stk. 3, og 4) navne efter 24. Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med kirkeministeren fastsætte regler om, at afgørelsen i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 3, træffes af statsforvaltningen. Justitsministeren kan efter forhandling med kirkeministeren endvidere fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, som er omfattet af stk. 3, alligevel kan træffes af personregisterføreren. Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til personregisterføreren. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

11 Personregisterføreren træffer afgørelse i følgende sager: Personregisterføreren Efternavne der frit kan tages af enhver som den pågældende har en slægtsmæssig eller lignende tilknytning til der stammer fra ens ægtefælle eller samlever som er patronymnavne med endelserne søn eller datter og andre tilføjelser, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette til en af forældrenes fornavn (eks. islandske og færøske patronymer son og dottir eller muslimske patronymer Al og El) Mellemnavne alle mellemnavne, bortset fra de tilfælde hvor der er tale om et navn, som den pågældende kunne tage som efternavn, hvis tilladelse af dette efternavn skulle meddeles af statsforvaltningen Fornavne alle fornavne bortset fra visse typer af nye fornavne Endelig kan afgørelse om, hvorvidt et navn kan bortkastes, træffes af personregisterføreren Statsforvaltningen træffer afgørelse i følgende sager: Statsforvaltningen Efternavne efter samtykke fra samtlige bærere nye efternavne patronymefternavne efter udenlandsk navneskik ændringer i efternavne med kønsbestemt endelse Mellemnavne Mellemnavne på grundlag af et efternavn, hvis tilladelse til dette efternavn skulle meddeles af statsforvaltningen Fornavne Visse typer af nye fornavne Modtager personregisterføreren en ansøgning i de ovenfor nævnte tilfælde, videresendes ansøgningen til statsforvaltningen, der behandler sagen. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

12 STEDLIG KOMPETENCE Navnebekendtgørelsen 1. Ansøgning om navngivning eller navneændring indgives til personregisterføreren i det sogn, hvor den person, der skal navngives eller ønsker navneændring (ansøgeren), har bopæl. For personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, indgives ansøgning dog til personregisterføreren i den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret. Stk. 2. Har ansøgeren midlertidigt ophold i udlandet, skal ansøgning om navngivning eller navneændring indgives til personregisterføreren i det sogn, hvor ansøgeren sidst har haft bopæl i Danmark. For personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, indsendes ansøgningen til den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret. Stk. 3. Ansøgning om navngivning eller navneændring for medlemmer af et her i landet anerkendt trossamfund, samt for medlemmer af folkekirkens valgog døvemenigheder, kan indgives til trossamfundets eller menighedens ministerialbogsfører. Stk. 4. Hvis navngivning skal ske ved dåb, jf. navnelovens 18, kan ansøgning om navngivning indleveres til personregisterføreren i det sogn, hvor dåben skal finde sted, alternativt til ministerialbogsføreren i den pågældende menighed. Som det fremgår af bestemmelsen, skal ansøgning om navngivning eller navneændring indgives til personregisterføreren i bopælssognet. For personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, til personregisterføreren i den kommune, hvor ansøgeren er fødselsregistreret. Hvis ansøgeren har midlertidigt ophold i udlandet (eksempelvis personer udstationeret i forbindelse med deres arbejde eller personer på studieophold, se nærmere nedenfor under skal ansøgningen indgives i det sogn (den kommune), hvor ansøgeren sidst havde bopæl. Ansøgning om navngivning eller navneændring for medlemmer af et her i landet anerkendt trossamfund kan som hidtil indgives til trossamfundets ministerialbogsfører. De anerkendte trossamfund er: Den Katolske Kirke i Danmark Den reformerte menighed i Fredericia Den franske-reformerte menighed i København Den tysk-reformerte menighed i København Det Mosaiske Trossamfund Metodistkirken i Danmark Baptistkirken i Danmark V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

13 Den ortodokse russiske kirkes menighed i København Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København Svenska Gustafsförsamlingen i København Den til St. Alban s English Church i København hørende menighed Trossamfundenes adresser kan ses på Familiestyrelsens hjemmeside For medlemmer af folkekirkens valg- og døvemenigheder kan ansøgningen indgives til menighedens ministerialbogsfører INTERNATIONAL KOMPETENCE OG ANSØGERENS DOMICILFORHOLD Vurderingen af domicil Som udgangspunkt kan kun personer med fast bopæl (domicil) i Danmark få foretaget en navngivning eller navneændring her i landet. Ved domicil forstås traditionelt det land, hvori en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at blive der, eller i det mindste uden hensigt til at opholdet kun skal være midlertidigt. Ved vurderingen af, om en person, der er flyttet fra Danmark til et andet land, har skiftet domicil, er det en grundlæggende forudsætning, at den pågældende rent faktisk opholder sig i det nye land. Derudover er det en betingelse, at den pågældende har til hensigt at opholde sig varigt i det nye land. Ved vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, bør der lægges betydelig vægt på de faktiske omstændigheder ved opholdet i udlandet. Det er ikke muligt udtømmende at nævne, hvilke omstændigheder der skal være til stede for at fastslå en persons bopæl (domicil). Afgørelsen heraf beror på en samlet vurdering af samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Det er således ikke nok at fastslå, at det af CPR fremgår, at ansøgeren er fraflyttet Danmark. Omstændigheder, der kan indgå i vurderingen, er bl.a.: hensigten med og baggrunden for opholdet den arbejds- og skattemæssige tilknytning til landet opholdets varighed varigheden af eventuelle arbejds- og opholdstilladelser om der ejes fast ejendom i landet Hvis eksempelvis Jens Jensen oplyser, at han opholder sig i England på grund af sit arbejde i et hollandsk firma, at han betaler skat i England og har en lejlighed der, men et sommerhus i Danmark, som han benytter et par gange om året, og at V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

14 han i øvrigt ikke ved, om og i givet fald hvornår han vil vende tilbage til Danmark, peger disse omstændigheder i retning af, at han er domicileret i England. Hvis den samme Jens Jensen oplyser, at han inden for det sidste år har bosat sig i England, og at han regner med at vende tilbage til Danmark inden for det næste år eller to, peger dette i retning af, at han fortsat er domicileret i Danmark, idet opholdet i England er midlertidigt. Personer, der er udstationeret af den danske stat eller for et dansk firma, må normalt betragtes som fortsat værende domicileret i Danmark, idet de som regel kun har til hensigt at opholde sig i det pågældende land i en kortere årrække, hvorefter de enten forflyttes til et andet land eller vender tilbage til Danmark. Hvis eksempelvis Jens Jensen og Hanne Hansen har været udstationeret for et dansk firma i Kina de sidste 10 år, vil de uanset opholdets varighed fortsat kunne betragtes som værende domicileret i Danmark. For personer, der flytter fra udlandet til Danmark, gælder tilsvarende en vurdering af, hvorvidt opholdet i Danmark er af varig karakter, eller om opholdet er midlertidigt. Det er således ikke nok at konstatere, at den pågældende er registeret i CPR med en dansk adresse Vejledning af udenlandske statsborgere Får en udenlandsk statsborger foretaget en navneændring i Danmark, kan navneændringen ikke altid anerkendes i det land, vedkommende er statsborger i. Søger udenlandske statsborgere om navneændring i Danmark, bør de derfor altid vejledes om, at det ikke kan garanteres, at navneændringen anerkendes i statsborgerskabslandet. Der bør ligeledes vejledes om muligheden for at få foretaget navneændring i det land, pågældende er statsborger i, hvorefter navneændringen kan gennemføres i medfør af navnelovens Domicil ved indgåelse af ægteskab Personer, der ikke har domicil i Danmark, men som kommer til Danmark alene med det formål at indgå ægteskab her i landet, kan ikke få foretaget en navneændring. Personer, der kommer til Danmark for at indgå ægteskab med en person, der har domicil i Danmark, og som har til hensigt at blive i Danmark efter vielsen, har domicil i Danmark, såfremt de har en opholdstilladelse udstedt af Udlændingeservice. Der stilles alene krav om en midlertidig opholdstilladelse Asylansøgere Personer, der opholder sig i Danmark som asylansøgere, og som endnu ikke har opnået opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke få navneændring i Danmark. Hvis der søges om navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab og V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

15 navngivning af børn, der fødes i Danmark, kan en navneændring dog godt gennemføres. Asylansøgere, der ønsker navneændring, på baggrund af, at vedkommende er indrejst til Danmark under et andet navn eller fordi vedkommendes navn ved indrejsen er registreret med en forkert stavemåde, må henvises til at rette henvendelse til Udlændingeservice, som må vurdere om navnet kan rettes Særligt vedrørende børn For børn, der fødes i udlandet af forældre, der er domicileret i Danmark, men midlertidigt opholder sig i et andet land gælder, at navngivning og navngivning ved dåb kan ske ved personregisterføreren i det sogn, hvor forældrene senest har haft bopæl, eller der hvor dåben skal finde sted Færøerne og Grønland Det bemærkes, at navneloven ikke gælder på Færøerneog igrønland, hvorfor personregisterførerne skal være opmærksomme på at undersøge domicilforholdet, såfremt man modtager en ansøgning om navneændring fra en person med bopæl på Færøerne eller i Grønland. Såfremt det vurderes, at ansøgeren har domicil på Færøerne eller i Grønland, skal ansøgeren derfor henvises til at søge navneændringen gennemført der. For personer, der har dansk domicil, og som derfor er omfattet af den danske navnelovgivning, vil ansøgningen om navneændring i anledning af en vielse på Færøerne og i Grønland, skulle indgives til personregisterføreren i deres danske bopælssogn Personer med domicil i udlandet Den, der har fast bopæl (domicil) i udlandet, kan kun få foretaget navngivning og navneændring efter de danske regler, hvis den pågældende har dansk statsborgerskab, og navngivning eller navneændring som følge af deres statsborgerskab ikke kan gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor. Eksempel: Peter Hansen, med domicil i England, har fået afvist at få sin ansøgning om navneændring behandlet i England. De engelske myndigheder vil ikke behandle hans ansøgning, idet han er dansk statsborger. Peter Hansen kan nu få foretaget en navneændring i det sogn, hvor han sidst har haft ophold i Danmark. Ansøgning om navneændring bør i disse tilfælde være vedlagt en erklæring fra den kompetente myndighed i det pågældende land om, at navneændring ikke kan gennemføres på grund af ansøgerens danske statsborgerskab. Familiestyrelsen er bekendt med, at nogle lande ikke vil udarbejde en sådan erklæring. I så fald kan navngivningen eller navneændringen foretages i Danmark uden en erklæring. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

16 Uanset ovenstående retningslinjer kan et unavngivet barn af forældre, der alene har midlertidigt ophold i Danmark, og som fødselsregistreres i Danmark, navngives her efter den danske navnelov. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

17 3. HVAD KAN TAGES SOM EFTERNAVN 3.1. Indledning Alle skal have et efternavn, jf. navnelovens 1. Efternavnet er det navn, der står sidst i navnerækken, og som normalt henviser til personens slægt. Jens Hald Jensens efternavn er altså Jensen. Man kan kun have ét efternavn, jf. navnelovens 10. Dette betyder, at et efternavn bortfalder, hvis man tager et nyt efternavn, jf. navnelovens 10. Vil Susanne Hansen hedde Vildbjerg til efternavn, skal personregisterføreren derfor gøre hende opmærksom på, at hvis hun kan få Vildbjerg som efternavn, så bortfalder Hansen som efternavn. Der er ikke nogen opsamlingsbestemmelse i navneloven. Dette betyder, at en ansøgning om en navngivning/navneændring, der ikke er omfattet af en af navnelovens konkrete bestemmelser, ikke vil kunne imødekommes på baggrund af særlige omstændigheder eller lignende. Om baggrunden herfor kan henvises til de almindelige bemærkninger pkt i lovforslaget til navnelov (L 27) fra Folketingsåret (2. samling). Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside: Om de såkaldte dobbelte efternavne uden bindestreg fra de spansktalende lande se afsnit Et barn skal have et efternavn inden 6 måneder efter fødslen Navneloven 1. De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til efter 2-4 eller 6-8. Stk. 2. Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn. Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i medfør af 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette tilfælde får barnet afhængigt af sit køn moderens fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter, jf. 7, stk. 1, nr. 1. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

18 Den eller de, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn for barnet, jf. navnelovens 1, stk. 1. Hvis et barn ikke inden 5 måneder har fået tildelt et efternavn af forældremyndighedsindehaverne gør personregisterføreren forældremyndighedsindehaverne opmærksomme på, at de efter navnelovens 1, stk. 1, har pligt til at give barnet et efternavn inden 6 måneder, og at hvis de ikke gør dette, vil personregisterføreren registrere, at barnet får morens efternavn som efternavn. Har forældremyndighedsindehaverne herefter ikke inden de 6 måneder givet barnet et efternavn, vil personregisterføreren registrere, at barnet får morens efternavn. Hvis moren bærer et patronymnavn (f.eks. Helgesdatter), får barnet dog morens fornavn efterfulgt af endelsen søn eller datter alt efter barnets køn, se navnelovens 1, stk. 2. Meddelelse herom bør ske skriftligt og med begrundelse. Undtagelsesvist kan meddelelsen til forældrene ske mundtligt, og der skal i sådanne tilfælde gøres skriftligt notat herom. Om forældremyndighedsindehavernes pligt til at give barnet et fornavn se afsnit Frie efternavne Navneloven 2. Efternavne, der her i landet bæres af mere end personer, er ikke beskyttede og kan tages af enhver. Et efternavn, der en gang har været uden beskyttelse, kan ikke senere blive beskyttet efter 3. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1 og bekendtgør en gang årligt, hvilke navne der ikke er beskyttede efter denne bestemmelse. Navnebekendtgørelsen 4. Listen over navne, der frit kan tages af enhver, jf. navnelovens 2, udarbejdes på grundlag af en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) og indeholder navne, der den 1. januar i det pågældende år bæres som efternavn af mere end personer. Stk. 2. Et navn er ikke frigivet, før det er optaget på listen. Stk. 3. Han- og hunkønsformen af et efternavn, jf. navnelovens 4, stk. 1, nr. 6, skal ved opgørelsen af antallet af bærere anses for det samme navn. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

19 Stk. 4. Personer med midlertidigt ophold i udlandet, som ikke er registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), regnes med ved opgørelsen af antallet af bærere af et efternavn. Stk. 5. Et efternavn, der både er et selvstændigt efternavn og tillige udgør det ene led af et flerleddet efternavn, anses ved opgørelsen af antallet af bærere ikke for at være det samme efternavn som det flerleddede efternavn. Stk. 6. Hvis to flerleddede efternavne består af de samme navneled i forskellig rækkefølge, anses de ved opgørelsen af antallet af bærere ikke for at være det samme efternavn. Alle efternavne, der bæres af mere end personer her i landet (dog ikke på Færøerne og i Grønland), og som er optaget på Familiestyrelsens liste, er frie efternavne og kan tages af enhver, jf. navnelovens 2. Ved ansøgning om et sådant frit efternavn efter navnelovens 2 kræves der altså ingen slægtsmæssig eller lignende tilknytning til navnet. Familiestyrelsen får årligt udarbejdet en liste over disse frie efternavne, jf. navnelovens 2, stk. 2. Listen, der er udarbejdet på grundlag af en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik på grundlag af CPR pr. 1. januar i det pågældende år, består af de efternavne, der bæres af mere end personer. Afgørende for, om et efternavn er frit eller beskyttet, er, om det er på listen. Er et efternavn ikke på listen, er det ikke frit, uanset at det ifølge CPR på ansøgningstidspunktet bæres af mere end personer. Personregisterføreren skal ved en ansøgning om antagelse af et frit efternavn altså alene undersøge, om det pågældende navn er på Familiestyrelsens liste over frie efternavne. Listen findes på Familiestyrelsens hjemmeside: Spørgsmål om udarbejdelse af listen og listens indhold rettes til Familiestyrelsen. Ved registreringen af ændringen henvises i anmærkningsrubrikken til 2 og i statistikfeltet markeres afgørelseskode 1, se afsnit Tidligere båret efternavn Navneloven 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Navnet har tidligere været ansøgerens efternavn. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

20 En person kan altid få et efternavn, personen tidligere har båret, uanset om navnet er et beskyttet eller frit efternavn. Dette gælder også for efternavne erhvervet på grundlag af ægteskab og samliv. Man kan dog alene genantage et tidligere efternavn, hvis det kan antages, at navnet har været båret med rette. Personregisterføreren skal ved en ansøgning om genantagelse af et efternavn, undersøge, om personen tidligere har båret navnet. Dette gøres f.eks. ved at undersøge personregistret eller fødsels- og dåbsattest eller fødsels- og navneattest, og personregisterføreren bør ved denne undersøgelse være opmærksom på, om navnet kan antages at have været båret med rette. Udgangspunktet er, at et i personregistret anført navn, har været båret med rette, medmindre sagens oplysninger konkret giver personregisterføreren anledning til at tro andet, f.eks. hvis det af sagen fremgår, at det ønskede navn er blevet ændret ved tvangsrettelse. Se nærmere om adoptivbørns ret til at bevare eller tage et efternavn efter den oprindelige slægt i afsnit Finder personregisterføreren, at navnet tidligere har været båret med rette, meddeles tilladelse til navneændringen. Ved registreringen af ændringen henvises i anmærkningsrubrikken til 4, stk. 1, nr. 1 - også selvom navnet f.eks. har været båret som efternavn af ansøgerens oldemor, da grundlaget er, at navnet tidligere med rette har været båret af ansøgeren. Det vil sige, at hvis der er tale om genantagelse af et tidligere båret efternavn, skal der henvises til 4, stk. 1, nr. 1, uanset at navnet også ville kunne tages efter en anden bestemmelse. Ved statistikregistreringen markeres afgørelseskode 10, se afsnit Efternavn på grund af slægtsmæssig tilknytning (forældre, bedsteforældre, olde- og tipoldeforældre) Navneloven 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) 2) Navnet bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre. V E J L E D N I N G N R A F 3 0. S E P T E M B E R

Vejledning om behandling af navnesager

Vejledning om behandling af navnesager Page 1 of 32 VEJ nr 9768 af 30/09/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-10-2009 Justitsministeriet Den fulde tekst Vejledning om behandling af navnesager Indhold 1. Indledning 1.1. Regelgrundlaget 1.2.

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling Adoptioner Nyborg Strand 2015 afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Udlændinge verificering navneændring Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling stedbarnsadoption familieadoption

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Personnavne. Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget. Betænkning nr. 1446

Personnavne. Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget. Betænkning nr. 1446 Personnavne Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget Betænkning nr. 1446 2004 Indholdsfortegnelse Kapitel l Indledning... 7 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium... 7 1.2. Udvalgets sammensætning...

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge om forlængelse

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser I medfør af 15, stk. 4 og 26q i Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: Kommune:

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Indfødsret: Adresse: P-tal: Indfødsret: Adresse: Kommune: Telefon

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik.

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Partshøring En udlænding fik af udlændingemyndighederne afslag på sin ansøgning

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret for tidligere danske statsborgere i henhold til 4 i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Tillæg A Tillæg til ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino.

Tillæg A Tillæg til ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino. 1/9 Tillæg A Tillæg til ansøgning om tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino. Personlig erklæring (se vejledningen) Angiv i hvilken anledning, du udfylder erklæringen: enkeltperson (enkeltmandsfirma)

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA7_da_110814

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Vejledning om behandling af ægteskabssager - retsinformation.dk

Vejledning om behandling af ægteskabssager - retsinformation.dk Side 1 af 33 Til forsiden af retsinformation.dk Bilag 1 Indholdsfortegnelse Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Vejledning om behandling af ægteskabssager VEJ nr 9399 af 04/06/2014 Gældende

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring for børn, hvor den herboende forælder har asyl (søger samtidig med forælder)

Ansøgning om familiesammenføring for børn, hvor den herboende forælder har asyl (søger samtidig med forælder) Ansøgningspakke FA11_da_240915 Ansøgning om familiesammenføring for børn, hvor den herboende forælder har asyl (søger samtidig med forælder) Hvad bruges denne ansøgningspakke til? Denne ansøgningspakke

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til udlænding, som arbejder eller studerer i Danmark

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til udlænding, som arbejder eller studerer i Danmark Ansøgningsskema FA9_da_250115 Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til udlænding, som arbejder eller studerer i Danmark Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør? Husk at læse vejledningen på siderne 2 og 3, før du udfylder blanketten Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2) Ansøgerens oplysninger EØS 1 01-2015 Navn CPR-nummer

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger

Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH-Navn **-- -- ** EDH-Adresselinie2 **-- -- ** EDH-Adresselinie3 **-- -- ** EDH-Adresselinie4 **-- -- ** EDH-Adresselinie5 **-- Du skal erklære, om du fortsat er enlig forsørger -- ** EDH- DokumentDatoLang

Læs mere

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning om forlængelse af til familiesammenførte børn er omfattet af obligatorisk

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Oplysningsskema til udbetaling af børne- og ungeydelse Dine oplysninger Dansk personnummer Statsborgerskab Telefonnummer Udfyld

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Du vil ikke kunne modtage hjælp til forsørgelse, hvis din samlever har formue eller tjener tilstrækkeligt til at kunne forsørge dig.

Du vil ikke kunne modtage hjælp til forsørgelse, hvis din samlever har formue eller tjener tilstrækkeligt til at kunne forsørge dig. YDELSESKONTORET Xxxx xxx Beskæftigelsesafdeling Rådhuset, Torvet Tlf. 9628 2828 Lokal 9628 4155 Sikkermail: kt.soc.sec@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 32.21.12-G01-88-14 Kontaktperson: Ydelseskontoret

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Vedr. Deres klage over Århus Kommune.

Vedr. Deres klage over Århus Kommune. A 28-05- 2008 Vedr. Deres klage over Århus Kommune. TILSYNET De rettede den 29. januar 2007 telefonisk henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven

Læs mere

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Indhold Pas og andre personlige dokumenter s. 2 Underskrift på ansøgningsskemaer den herboende reference skal være myndig s. 2 Opholdskort til visiterede

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland

Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Vejledning til ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland Denne vejledning er en hjælp til at udfylde skemaet: Ansøgningsskema om uddannelse og uddannelsesstøtte i Grønland. Vejledningen

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring for børn/børnebørn (direkte efterkommere) med en dansk statsborger efter EU-reglerne

Ansøgning om familiesammenføring for børn/børnebørn (direkte efterkommere) med en dansk statsborger efter EU-reglerne Ansøgning om familiesammenføring for børn/børnebørn (direkte efterkommere) med en dansk statsborger efter EU-reglerne OD2/B_da_010414 Hvad kan denne ansøgning bruges til? Denne ansøgning kan bruges til

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere