Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bidrag til en ny. sundhedspolitik"

Transkript

1 Bidrag til en ny sundhedspolitik

2 Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt: ISBN elektronisk:

3 Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk over skatten og derfor er ejet af borgerne. Men det er ikke en selvfølge. Den økonomiske krise kombineret med nye teknologiske muligheder og et øget behandlingsbehov betyder, at der skal tænkes nyt, hvis der fortsat skal være et tilgængeligt sundhedsvæsen med ydelser af høj kvalitet. Derfor skal der nu, og i de kommende år, tages store beslutninger om, hvordan det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden: Hvordan kan borgere, patienter og sundhedsprofessionelle sammen skabe mest mulig sundhed for danskerne og mest mulig livskvalitet for den enkelte patient? Hvordan skabes sammenhængende patientforløb og organisationsformer, der leverer forebyggelse og behandling, der passer til den enkelte borgers ressourcer, præferencer og hverdagsliv? Hvordan skal forskellige tilbud og indsatser prioriteres, og hvordan kan vi skabe nye innovative løsninger og tage nye metoder og teknologier i brug for at fremme den ønskede udvikling? Det kræver en grundig, åben og fordomsfri debat. Det er den debat, regionerne lægger op til med dette bidrag til ny sundhedspolitik. Der skal træffes beslutning om den overordnede indretning af sundhedsvæsenet i Danmark, men der vil også fremover være brug for løbende at træffe store og små beslutninger om prioritering, placering og indretning af sundhedstilbuddene. Det er afgørende for befolkningens tillid til sundhedsvæsenet, at disse beslutninger også fremover er demokratisk forankret i folkevalgte organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau. 3 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

4 Hvor er vi i dag? Der har i de senere år været en positiv udvikling i den aktivitet, produktivitet og kvalitet, som leveres af de danske sygehuse. En udvikling, der har betydet et fald i ventetiderne til behandling, og en udvikling, som høster anerkendelse uden for Danmark. Den udvikling skal naturligvis fortsætte. De kommende år vil den faglige kvalitet få endnu bedre vilkår med den samling af specialer, som betyder, at flere patienter vil få adgang til de bedste fagfolk med det bedste og mest avancerede udstyr. Samtidig vil en række af de gamle og nedslidte hospitalsbygninger over de næste 10 år blive erstattet af nye sygehuse, der med ny og bedre logistik og moderne fysiske rammer vil give patienterne kortere forløb og bedre patientoplevelser. Med de nye sygehuse, den faglige specialisering og et fortsat fokus på kvalitet og effektive patientforløb er der udsigt til forbedringer for patienterne og deres pårørende. Men borgernes stigende forventninger og mulighederne for nye behandlingsmetoder betyder, at det slet ikke er nok. Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal løfte danskernes sundhed og matche forventningerne til fremtidens sundhedsvæsen. Det kræver samarbejde og samspil på flere niveauer: Forebyggelse, diagnose og behandling skal hænge sammen, patienter, pårørende og sundhedsvæsenets medarbejdere skal spille sammen, og regioner, kommuner og praksissektor skal samarbejde, hvis vi også i fremtiden skal kunne levere sundhedsydelser af høj og ensartet kvalitet til borgerne. 4 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

5 Hvor skal vi hen? Regionernes bidrag til en ny sundhedspolitik tager afsæt i fem politiske målsætninger: 1. En sund befolkning Sundhedsvæsenet skal have fokus på borgernes sundhed, og regionerne vil tage et større medansvar for at fremme dette mål. Der skal opsættes konkrete målsætninger for forbedring af danskernes sundhedstilstand og levetid og for nedbringelse af uligheden i sundheden. Indsatserne skal tilrettelægges på baggrund af eksempelvis befolkningsundersøgelser og analyser af sygdoms- og behandlingsmønstre, der gør det muligt at prioritere og målrette indsatsen for en sundere befolkning. 2. Sundhed på nye måder I fremtiden vil en større del af behandlingen bl.a på grund af nye medicinske og teknologiske muligheder kunne foregå som ambulant behandling. Samtidig vil en række sundhedsindsatser kunne foregå uden for sygehusene. Understøttet af sygehusets ekspertise vil borgerne, patienterne, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger kunne forebygge og behandle, så indlæggelser og genindlæggelser i større omfang forebygges. Det kræver nye rammer. For at fremme udviklingen vil regionerne investere i ny samarbejds- og organisationsformer. Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise understøtter en sammenhængende indsats og sikrer kvaliteten i den indsats, som ydes i de nære sundhedstilbud. 3. Patienten som partner Der skal tages udgangspunkt i patientens behov og fokuseres på, hvordan sundhedsvæsenet kan mindske de besværligheder, der er ved at være syg. Patienterne skal afhængigt af deres ressourcer og muligheder tage ansvar for egen sundhed og have afgørende indflydelse på beslutninger om indholdet i og tilrettelæggelsen af deres behandling. 4. Mere sundhed og kvalitet for pengene Der skal være fokus på kvalitet. På den høje faglige kvalitet, på tidlig opsporing og indsats, på at gøre det rigtige første gang og på at reducere spild og øge patientsikkerheden. Det er indsatser, der medfører et løft i kvaliteten - uden at det koster mere. De økonomiske incitamenter skal understøtte arbejdet med kvalitet, og sundhedsvæsenet skal måles på de resultater, der leveres. Derfor skal det ensidige fokus på aktivitet og produktivitet erstattes af rammefinansiering og tillid, kombineret med fortsat dokumentation af sundhedsvæsenets resultater og effekten af den samlede sundhedsindsats. 5. Et lærende sundhedsvæsen Et lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kan blive til virkelighed. Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapacitet, som kan understøtte innovation, læring og videnspredning på alle niveauer, f.eks. gennem ledelse, samarbejde, uddannelse og forskning. Der skal systematisk følges med i og drages nytte af internationale erfaringer. 5 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

6 1. En sund befolkning En sund befolkning bør være en hovedmålsætning for sundhedspolitikken. Det er en udfordring, at middellevetiden i Danmark stadig ligger markant under middellevetiden i vores nabolande, jf. figur 1: Figur 1: Middellevetid i Danmark og vores nabolande, 2010 Antal år ,5 81,2 80,6 80,5 80,2 79,3 78 SverigeN enorge Storbritannien Tyskland Finland Danmark Det skal være et mål at få middellevetiden op. For at nå målet skal vi tænke sundhedspolitik på en ny måde, som blandt andet betyder, at der skal være fokus på sundhed i stedet for sygdom, og at der skal handles langt mere aktivt, systematisk og målrettet i forhold til at forebygge, opspore og behandle sygdom så tidligt som muligt. Det regionale sygehusvæsen er hvert år i kontakt med næsten halvdelen af alle danskere, som enten er indlagt eller går til ambulant undersøgelse/behandling. Og mere end 90 procent af danskerne er i kontakt med den praktiserende læge. Det potentiale skal udnyttes, og som den ansvarlige myndighed for både sygehuse, almen praksis og den øvrige praksissektor, er det oplagt, at regionerne anlægger et helhedssyn og påtager sig et bredere ansvar for danskernes sundhed, herunder for de sammenhænge og det samarbejde, der skal skabes mellem kommuner, sygehuse og praksissektor. Det er i den sammenhæng en udfordring, at de økonomiske incitamenter i dag er indrettet, så sygehuse og ydere på praksisområdet belønnes, når der opstår sygdom, og patienter har brug for behandling. I fremtiden bør incitamenter i højere grad understøtte, at borgerne holdes raske. En sund befolkning forudsætter, at der ikke er grupper, der på grund af uddannelse, køn, etnicitet eller social baggrund har ringere muligheder for et sundt liv og for at komme sig efter sygdom. På figur 2 ses et eksempel på, hvordan sociale forhold har en betydning for levetiden. Figur 2: Middellevetid i DK fordelt på indkomstgrupper, 2009 Antal år ,8 78,3 80,3 82,9 LavindkomstL tlavere... Højere... Højindkomst Kilde: Erbejderbevægelsens Er hvervsråd og Statens I nstitur for Folkesundhed (SDU) 6 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

7 Eksempler på ulighed i sundhed i Danmark Social ulighed: Overlevelsen på kræftområdet er bedre for højtuddannede uanset kræftform. Etnisk ulighed: Nogle etniske grupper har flere dødfødsler og højere spædbarnsdød end andre. Ulighed mellem kønnene: Der er markante forskelle i behandlingen af mænd og kvinder med hjertesygdomme. Ulighed for patienter med psykisk sygdom: Psykisk syge får halvt så mange hjerteoperationer, som den øvrige befolkning. Eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at mindske uligheden Arbejdet med at mindske ulighed kan blandt andet ske gennem målrettede og differentierede tilbud mod særligt udsatte grupper f.eks. differentieret fødselsforberedelse og differentieret hjerterehabilitering, projekter med socialsygeplejersker og de regionale familieambulatorier for misbrugere. Endvidere kan ulighed i sundhed indgå som emne i sundhedsaftalerne. Konkrete indsatsområder Der skal opstilles konkrete målsætninger for en forbedring af middellevetiden, f.eks. et mål om at middellevetiden skal op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Ulighederne i sundhed skal identificeres, blandt andet gennem relevant forskning, og opgøret med ulighed skal tænkes ind som et kerneområde i alle regionale indsatser, både når det gælder behandling og forebyggelse. Der skal opstilles konkrete målsætninger for at nedbringe uligheden på udvalgte områder, som efterfølgende kan indgå i sundhedsaftalerne. Indsatser og interventioner i forhold til ulighed skal målrettes borgernes forskellige behov. Det kræver, at tilbuddene differentieres. Ulighed i sundhed hos børn kan være et særligt fokusområde. Målsætningerne for befolkningens sundhed skal udarbejdes på baggrund af viden og data, f.eks. befolkningsundersøgelser/sundhedsprofiler og målrettede analyser af sygdoms- og behandlingsmønstre. Sundhedsprofilerne skal udbygges med nye fokusområder, f.eks. børns sundhedstilstand, eller der kan sættes særligt fokus på sundhedstilstanden hos befolkningsgrupper af anden oprindelse end dansk. Der er behov for en mere målrettet og systematisk indsats på flere niveauer i sundhedsvæsenet. Derfor skal der - i et samarbejde mellem regioner, kommuner og praksissektor - udvikles værktøjer og metoder til blandt andet aktiv forebyggelse og tidlig opsporing. 7 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

8 2. Sundhed på nye måder Presset på sundhedsvæsenet i form af stram økonomi, nye behandlingsmuligheder og øget behandlingsbehov gør det nødvendigt at tænke nyt i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet. Samtidig gør den medicinske og teknologiske udvikling det muligt at indføre nye behandlingsmetoder og tiltag, der bidrager til, at behandlingen kan flyttes ud af de traditionelle rammer. I fremtiden skal mere fokus rettes mod tidlig indsats og forebyggelse. Flere patienter vil kunne modtage behandling i deres nære miljø f.eks. i sundhedshuse eller almen praksis, eller i deres eget hjem ved hjælp af telemedicinske løsninger eller udgående funktioner/teams, der samarbejder med den kommunale hjemmesygepleje og egen læge. Der er således brug for at styrke og udvikle mekanismer, som sikrer, at patienterne bliver diagnosticeret og behandlet på det rette niveau, og at den rette faglighed er til stede, så kvaliteten i sundhedstilbuddet er på plads. Tilbud og indsatser uden for sygehusene skal nytænkes og styrkes. Sygehusenes rolle udvikles til både at kunne varetage sygehusbaseret behandling, men også til at kunne levere tilbud og ydelser i andre organisatoriske modeller. Og endelig til at kunne understøtte tilbud i f.eks. almen praksis med viden og rådgivning. Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges til at understøtte sammenhæng og styrke kvaliteten i de regionale nære sundhedstilbud samt i kommuner og almen praksis. Samtidig skal sygehusene fortsat fokusere på det, de er gode til: Den specialiserede behandling, udvikling af ny forskning og uddannelse af højt kvalificeret personale. Når en del af den behandling, der i dag foregår på sygehusene, skal foregå andre steder, vil der samtidig blive bedre muligheder for at opdyrke ny viden og indføre nye behandlinger. Det er en forudsætning for udviklingen, at de praktiserende læger er i besiddelse af de rette generalistkompetencer, så de kan tage hånd om nogle af de patienter, der ikke har et fagligt begrundet behov for at blive behandlet i det specialiserede sundhedsvæsen. De praktiserende læger kan også i nogle tilfælde have behov for hjælp til udredning fra det specialiserede niveau. For at fremme udviklingen vil regionerne investere i nye samarbejds- og organisationsformer. Det skal ske med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud og udvikle nye samarbejdsmodeller i forhold til konkrete patientgrupper som sårbare ældre medicinske patienter, udvalgte grupper af patienter med kroniske sygdomme og personer, som lider af visse psykiske sygdomme. Investeringerne kan både anvendes til regionale behandlingstilbud, til fælles regionale-kommunale initiativer, og til praksissektoren. Det er afgørende, at de økonomiske incitamenter understøtter sygehusenes nye rolle. Med rammefinansiering altså en fast budgetramme vil regionerne kunne gennemføre nye initiativer, der gavner både patienterne og samfundsøkonomien, som f.eks. at etablere udgående eller ambulante funktioner, uden at beslutningerne påvirkes af, hvilken pris de enkelte aktiviteter afregnes til. 8 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

9 Konkrete indsatsområder Regionerne vil investere i nye organisationsformer og samarbejdsmodeller, f.eks. forebyggelses- og behandlingstilbud uden for sygehusene. Den ekspertise, der findes på sygehusene, skal komme patienterne til gode i hele forløbet. Derfor skal sygehusenes rådgivningsforpligtigelse på forebyggelsesområdet udbygges og gøres bredere, så sygehusene også i forhold til andre indsatser end forebyggelse, skal rådgive kommunerne og praksissektoren. Sygehusene og de enkelte sygehusafdelinger skal aktivt bidrage med den nødvendige sparring, rådgivning og uddannelse, så behandling i alle de tilfælde hvor det giver mening og er økonomisk og fagligt effektivt kan flyttes væk fra sygehusene. Ligeledes vil det være relevant, hvis sygehusene kan stille diagnostisk kapacitet til rådighed for f.eks. almen praksis. Læring og faglig videnspredning skal understøttes på alle niveauer og over sektorgrænserne. Det skal blandt andet ske gennem fælles uddannelsesforløb og forpligtende kliniske retningslinjer, der sikrer en ensartet kvalitet. De teknologiske muligheder skal bruges til at udbrede tilgængeligheden af de specialiserede ydelser, der normalt foregår på et sygehus. Det kan f.eks. være telemedicinske løsninger rettet mod patienterne eller målrettet IT-baseret information og rådgivning rettet mod praktiserende læger, hjemmesygeplejersker osv. 3. Patienten som partner I fremtiden skal patienterne i langt højere grad inddrages og have indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Samtidig skal der fokuseres på, at patienterne har et medansvar for egen sundhed og behandling. Patienterne bliver hurtigere raske, har højere livskvalitet og oplever en større kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet, hvis de og deres pårørende får medansvar, inddrages i beslutninger om behandlingen og i tilrettelæggelse af patientforløbet. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den enkelte patients ressourcer og mulighed for at deltage aktivt i sit eget behandlingsforløb. Der skal øget fokus på den enkelte patients ønsker og behov, og på hvordan sundhedsvæsenet kan mindske de besværligheder, der er ved at være syg og have behov for undersøgelse og behandling. Inddragelse af patientens viden om egen livssituation er en forudsætning for at komme individuelle behov i møde. Det handler f.eks. om at tilrettelægge behandling, så patienten kan bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Her vil telemedicin i mange tilfælde kunne gøre stor gavn. I de tilfælde, hvor behandlingen flytter væk fra sygehusene og i stedet foregår i patientens eget hjem, kræver det en ny tilgang fra sundhedspersonalets side, hvor patienternes privatsfære respekteres. I forhold til at skabe sammenhængende behandlingsforløb er det vigtigt at inddrage patienternes viden og præferencer. Patienten er den eneste, der er med hele vejen gennem det konkrete behandlingsforløb og bærer derfor rundt på information og viden om eget forløb, som er nødvendig for at sikre sammenhæng i behandlingen. 9 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

10 Når patienterne skal have større indflydelse, vil de blive stillet over for flere valg i forbindelse med deres behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er forberedt på at hjælpe patienterne og de pårørende med at træffe valg om deres behandlingsforløb og at respektere deres valg. Patientinddragelse og muligheden for at vælge For at illustrere i hvilke situationer, det giver god mening, at patienterne selv træffer valg om deres behandlingsforløb, kan der tages udgangspunkt i John Wennbergs forskning om variationer i klinisk praksis. Her tales om tre typer behandling (klinisk praksis): 1. Effektiv behandling er behandling, som patienten skal have, fordi der er klar evidens for det, eksempelvis livreddende hjertemedicin. Her vil patienten typisk ikke have nogen valgmulighed. 2. Præferencefølsom behandling er kendetegnet ved, at der er flere muligheder for behandling. Hvis valget står mellem ligeværdige alternativer, eksempelvis mellem konservativ og kirurgisk behandling, bør patienten selv være med til at træffe valget omkring behandlingsform. Her vil lægens rolle i stedet være som rådgiver eller konsulent, der hjælper patienterne til at forstå situationen og valgmulighederne. 3. Udbudsfølsom behandling er behandling, der afhænger af, om muligheden er til stede, her har sundhedsvæsenets organisation en afgørende betydning. Kilde: Sund Ledelse, p. 125, udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet (2012) Forudsætningen for et bedre og mere inddragende samspil med patienterne er, at sundhedspersonalet rådgiver patienter og pårørende om, hvordan de kan holde sig sunde, og hvordan de selv kan påtage sig et ansvar for deres sygdom og patientforløb. Konkrete indsatsområder Der skal udvikles gode rammer for samspil, dialog og inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen. Sundhedspersonalet og patienterne skal lære at dele viden, så patienternes erfaringer og viden om egen livssituation indgår som en naturlig del i forhold til planlægningen af behandlingsforløbet. Patienterne skal have tilbud om vejledning og undervisning, så de kan tage hånd om deres egen behandling. Der skal udvikles nye og mere serviceorienterede funktioner og rutiner, som gør det lettere for patienterne at få indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Det kan være retningslinjer for fælles beslutningstagning, hvor patient og læge deler information og træffer beslutninger i fællesskab. Det kan også være elektroniske løsninger, som e-journal, patientens rum og elektronisk tidsbestilling, der kan være til stor gavn for patienterne. 10 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

11 4. Mere sundhed og kvalitet for pengene Sundhedsvæsenet har i de senere år fokuseret på kvantitet på at behandle flere og flere patienter. Nu rettes fokus i stedet mod kvalitet og på de resultater, der skabes for patienterne. Regionernes arbejde med kvalitet i sundhed hviler på et fundament af seks værdier: Effekt, omkostningseffektivitet, patientfokus, patientsikkerhed, lighed og rettidighed. Regionernes kvalitetsdagsorden Regionerne har sat en kvalitetsdagsorden, som betyder, at seks overordnede værdier er de pejlemærker, der skal holde sundhedsvæsenet på rette spor og sikre høj kvalitet for patienterne: Effekt: Patienterne får den behandling, der virker bedst. Omkostningseffektivitet: Samfundet får mest mulig sundhed for pengene. Patientfokus: Patienten og de pårørende er i fokus og inddrages. Patientsikkerhed: Behandlingen er sikker for patienterne. Lighed: Der er lighed i pleje og behandling for alle borgere. Rettidighed: Behandlingen foregår til rette tid. Det betyder, at målsætningen ændres fra at behandle mest muligt til at behandle bedst muligt. Det handler om at identificere de områder, hvor kvaliteten i behandlingen kan øges, uden at det koster mere. Det kan være at øge patientsikkerheden ved at forebygge komplikationer og lave færre fejl. Derudover handler det også om at strukturere arbejdet på nye måder og opnå effektiviseringer gennem fælles indkøb, it-understøttede arbejdsprocesser og effektive logistiksystemer. Patientsikkert Sygehus Fem danske sygehuse er i gang med en indsats for at optimere patientsikkerheden, idet de deltager i projektet Patientsikkert Sygehus. Projektsygehusene har sat sig som mål at reducere antallet af dødsfald med 15 procent og utilsigtede skader med 30 procent ved f.eks. at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række sygehusinfektioner, reducere forekomstens af tryksår og forebygge medicineringsfejl. En væsentlig drivkraft er, at både sygehusene og de enkelte afdelinger sætter konkrete og ambitiøse mål, som det efterstræbes at nå i løbet af projektet. F.eks. konkrete mål for reduktion af hjertestop, sygehusinfektioner og medicineringsfejl. Det kræver ingen ny sundhedsfaglig viden, men det kræver, at eksisterende viden tages i brug. Det nye fokus på at tage ansvar for at fremme befolkningens sundhed indebærer, at man skal lægge sine indsatser og investeringer på områder, der har størst potentiale for at påvirke sundhedstilstanden. Prioriteringer bør ske ud fra, hvad der har størst effekt og dermed giver mest værdi for pengene. Typisk vil den største effekt af indsatser være at sætte ind så tidligt som muligt. 11 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

12 Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til ambulant behandling, fælles regionale og kommunale initiativer til at forebygge indlæggelser, åbning af ekspertisen på sygehusene for praksisområdet og kommunerne og i det hele taget indsatser, der skaber mere kvalitet i sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at den økonomiske styring ændres, så den understøtter den nye måde at arbejde på i sundhedsvæsenet. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er rammefinansiering. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet, og ikke på baggrund af omfanget og sammensætninger af de eventuelle ydelser. Rammefinansiering giver i direkte forlængelse af det nye rammestyringsprincip i budgetloven ideelt set optimal understøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærkt incitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavere registrerbar aktivitet på sygehusene. En fast budgetramme skal naturligvis kombineres med fuld gennemsigtighed og dokumentation af sundhedsvæsenets aktivitet, produktivitet, kvalitet og effekt på befolkningens sundhed. Aktivitetsstyring af regionerne har haft en positiv effekt i 00 erne, hvor den har medvirket til at nedbringe ventelisterne gennem øget aktivitet og produktivitet. Den har desuden haft den effekt, at økonomiske rationaler gennemsyrer sygehusvæsenet helt ud til de udførende led. Udviklingen i sundhedsvæsenet også internationalt peger nu på en bevægelse mod andre finansieringsformer. Der ses således en international trend, hvor flere lande herunder Holland, USA og England gør op med aktivitetsstyring og bevæger sig over mod rammefinansiering og forsøg med forløbsafregning. Det er udtryk for, at den økonomiske situation sætter sundhedsvæsenet under pres, men også for en naturlig udvikling og modenhed i systemet, der muliggør en ny type finansieringsstruktur. Konkrete indsatsområder Arbejdet med at leve op til de seks værdier, der udgør kvalitetsdagsordenen, skal fortsætte. Det sker blandt andet ved at arbejde med konkrete projekter, som f.eks. Sikre Fødsler og anvendelse af Sikker Kirurgi Tjekliste. Statens finansiering af regionerne, som i dag giver incitamenter til øget produktion af sygehusydelser, skal erstattes af rammefinansiering kombineret med styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål. Regionerne skal inden for rammen selv tilrettelægge styringen af sygehuse og praksissektor, og har således et stort ansvar for at sikre, at de ønskede mål gennemføres. Med rammefinansiering vil regionerne samtidig til enhver tid have incitament til at anvende de økonomisk og kvalitetsmæssigt mest hensigtsmæssige løsninger, herunder at opgaverne udføres der, hvor det er bedst og billigst. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre omkostningseffektiviteten i alle dele af sundhedsvæsenet: Det handler om fortsat optimering af processerne internt på sygehusene og om samarbejdet med almen praksis og den øvrige praksissektor samt kommunerne. Regionerne skal anvende analyser til at identificere de patienttyper, hvor en indsats vil have størst afkast i forhold til opstillede mål og økonomi. 12 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

13 5. Det lærende sundhedsvæsen Et lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kan blive til virkelighed. Det handler om at lære af variationer på tværs af landet og på tværs af sektorgrænser, men også om at lære af internationale erfaringer. Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapacitet, som kan understøtte læring og videnspredning på alle niveauer og på tværs af sektorer, f.eks. gennem ledelse, samarbejde, uddannelse og forskning. Konkret er der brug for, at alle ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet erhverver de kompetencer, der skal til for at gennemføre de kulturelle og strukturelle forandringer, der lægges op til med de nye målsætninger. Konkrete indsatsområder Der skal systematisk følges med i og drages nytte af internationale erfaringer på sundhedsområdet, så gode erfaringer fra andre lande også kan komme danske patienter til gavn. Videndelingen på tværs af regioner, sygehuse og kommuner skal styrkes, blandt andet gennem fælles kompetenceudviklings- og uddannelsesaktiviteter. Kompetencerne til at arbejde systematisk med e-data, have blik for variation og have evne til at analysere og forbedre indsatsen skal styrkes på såvel institutionelt som individuelt niveau. Der skal udarbejdes en strategi for udviklingen af kompetencer hos ledelse og sundhedspersonale, så de kan gå forrest og drive forandringsprocesserne. Det handler blandt andet om kompetencer til samarbejde på tværs af sektorer, kompetencer i forhold til innovation og metodeviden i forhold til at omsætte viden fra f.eks. befolkningsundersøgelser til planlægning og udvikling af sundhedstilbud. Innovation og nyudvikling er afgørende for fortsat udvikling af et sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter. Der skal samarbejdes om fælles innovation på tværs af sektorgrænser. 13 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

14 Vejen videre Med bidraget til ny sundhedspolitik er opstillet målsætninger og indsatsområder for fremtidens sundhedsvæsen. Det er vigtigt at arbejde med udviklingen af sundhedsvæsenet og med at fremme befolkningens sundhed, fordi en sund befolkning er nøglen til en bedre samfundsøkonomi og et velfungerende arbejdsmarked. Målene er ambitiøse, og de kræver, at aktørerne i sundhedsvæsenet anlægger et samlet blik på hele sundhedsområdet. Regionerne har den demokratiske legitimitet, ekspertisen og den tværgående viden om befolkningens sundhed og sygdom, der er nødvendig for at anskue sundhed mere bredt, og vi vil gerne tage ansvaret på os og vil samarbejde med kommunerne og praksissektoren om opgaven. Med dette bidrag ønsker regionerne at spille ind til debatten om danskernes sundhed og udviklingen af et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved høj kvalitet, effektivitet og patientinddragelse. Regionerne vil gerne tage et medansvar for, at sundhedsvæsenet i fremtiden kendetegnes ved målrettede indsatser for en sundere befolkning, at patienten ses som partner, at behandling og forebyggelse foregår på nye måder og at vi får mere sundhed og kvalitet for pengene. En udvikling, som handler om at give rum for nye muligheder og udvikle nye rammer. 14 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013

15

16

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik I Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, at sundhedsvæsenet finansieres solidarisk

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

- uddannelse - udvikling - samarbejde

- uddannelse - udvikling - samarbejde Vision Nyt OUH Mennesket først Gennem - forskning - uddannelse - udvikling - samarbejde Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket/patienten. Mennesket først Hospitalets fokus skal være bredere

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner Styring/rammer Ny finansieringsreform Sundhedsstyrelsen Ingen kommunalfuldmagt Snævre rammer for det politiske arbejde

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed

Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed Mål og indsatsområder på sundhedsområdet i Region Midtjylland 2014-2017 Region Midtjylland Kvalitet og Data Regionshuset Viborg På patientens præmisser Fokus

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Disposition: 1. Indledning 2. Formål 3. Indsatsområder

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016 Holmstrupgård Retningslinje for Ledelse Virksomhedsplan 2015 2016 Februar 2015 Indholdsfortegnelse Holmstrupgårds virksomhedsplan...1 Mission...1 Vision...1 Fundamentet, der baner vejen for visionen...2

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche Vi er til for dig Region Sjællands profiltekst hedder "Vi er til for dig". Med sætningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering

Hospitalsbyggeri, kultur og organisering Konsulent, sygehusbyggeri Simon Nørregaard Jensen Danske Regioner Hospitalsbyggeri, kultur og organisering De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere lider af kronisk sygdom

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Høring over evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016 Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Region Sjælland-politiker vinklen

Region Sjælland-politiker vinklen Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune.

Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Integreret proaktiv forebyggende og behandlende indsats. - Nyt udviklingsprojekt i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Baggrund Den politiske styregruppe for sundhedsaftalen mellem

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere