Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau"

Transkript

1 Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau Projekt udarbejdet under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed med projekttitlen Analyse af udviklingen i jobtyper hos virksomheder, som fremstiller energiteknologi og udstyr set i relation til de eksisterende industrielle EUD-uddannelser Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentvirksomheden Kubix Februar 2009

2 Forord Denne rapport er resultatet af en undersøgelse gennemført under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. Projektet er gennemført af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentfirmaet Kubix. Fokus i projektet har været at afdække, hvilke opgaver faglærte medarbejdere i vindmølleindustrien udfører og hvilken kompetencer varetagelsen af disse opgaver kræver - nu og i fremtiden. Projektets undersøgelser har omfattet både kvalitative og kvantitative studier. Vi vil gerne takke de mange personer som ved at lade os besøge deres virksomhed, svare på spørgeskemaer og deltage i interviews har gjort projektet muligt. Samtidig vil vi takke de tekniske skoler, som har givet input til projektets undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Christina Stougaard Hansen og Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelser samt Pernille Bottrup fra Kubix.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SUMMARY PROJEKTETS FORMÅL OG METODE FORMÅL MED PROJEKTET PROJEKTETS DESIGN OG METODEVALG Projektdesign Udvikling af metodekoncept Organisering, kvalitetssikring og samarbejde LÆSEVEJLEDNING TIL RAPPORTEN BRANCHEPROFIL FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN OVERORDNET BESKRIVELSE AF VINDMØLLEINDUSTRIEN ANTAL VIRKSOMHEDER I VINDMØLLEINDUSTRIEN MED PRODUKTION ELLER TEKNISKE SERVICEFUNKTIONER I DANMARK FAGLÆRTE I VINDMØLLEINDUSTRIEN HVOR ER DE OG HVILKE UDVIKLINGSTENDENSER ER DER FOR DERES JOBOMRÅDER? Fremstilling af styresystemer til nacellen Vingeproduktion Fremstilling af nacelle-komponenter Fremstilling af tårne og dele heraf For- og slutmontage af naceller og nav Opsætning og service/vedligehold af vindmøller Produktionsmedarbejdernes og montørernes deltagelse i processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter Andre jobtyper Delkonklusion: faglært arbejdskraft og udviklingstendenser i vindmølleindustrien UDDANNELSE AF PRODUKTIONSMEDARBEJDERE OG SERVICEMONTØRER I VINDMØLLEINDUSTRIEN Vindmølleindustriens uddannelsesmønster: stor brug af sidemandsoplæring og interne kurser Uddannelse af faglærte i vindmølleindustrien fremover BESKRIVELSE AF FAGLIGE HOVEDJOBPROFILER OG MULIGE UDVIKLINGSTENDENSER JOBPROFIL FOR MEDARBEJDER VED MONTAGE AF NACELLER OG NAV JOBPROFIL FOR MONTØR VED SERVICE/VEDLIGEHOLD UDDYBENDE DISKUSSION AF UDVIKLINGSTENDENSERNE FOR FAGLÆRTE JOBPROFILER I VINDMØLLEINDUSTRIEN KONKLUSIONER REFERENCER

4 1. Summary Med Undervisningsministeriet som opdragsgiver har Industriens Uddannelser sammen med konsulentvirksomheden Kubix ApS udarbejdet et projekt under den centrale analyse- og prognosevirksomhed. Formålet med projektet har været at afdække, om udviklingen hos virksomheder som fremstiller energiteknologi og energiudstyr betyder, at der skabes nye jobtyper, som stiller krav om nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet. Det er sket med særligt fokus på betydning af udvikling inden for teknologi, globalisering, vækst og miljø i vindmølleindustrien. Som grundlag for resultaterne er der gennemført desk research, interviews af producenter og leverandører med branchekendskab, virksomhedsbesøg, spørgeskemaundersøgelser samt uddybende kvalitative interviews. Undervejs i undersøgelsen er der samarbejdet med en nedsat Advisory Board bestående af repræsentanter fra branchen ligesom der er afholdt et evalueringsseminar, hvor foreløbige resultater har været drøftet. Det kan konkluderes, at arbejdet i vindmølleindustrien i stort omfang bygger på eksisterende fagligheder, og at mange af jobfunktionerne i vindmølleindustrien ligger tæt op ad job i beslægtede brancher. Effekten af fleksibiliteten i erhvervsuddannelser ses tydeligt i denne industri, da personer med en teknisk erhvervsuddannelse bliver anvendt bredt indenfor vindmølleindustrien. Som følge af stadig mere avancerede styresystemer, nye produktionsprocesser, nye materialer og stigende krav om produktionsoptimeringer kan der imidlertid være brug for en vurdering af, om de eksisterende uddannelser i tilstrækkelig grad kan imødekomme vindmølleindustriens øgede behov for kompetencer inden for teknisk engelsk, dokumentation, kommunikation, tværfagligt samarbejde, problemløsning, produktions- og helhedsforståelse samt håndtering af kundekontakt. Samtidig identificeres et behov for relancering af vindmølleteknikeruddannelsen for at imødekomme branchens efterspørgsel efter de kompetenceområder, som er centrale inden for vindmølleindustrien. Den valgte metode og den komplekse branche har betydet, at analysen og de præsenterede resultater har karakter af væsentlige indikatorer. Med denne tilgang er etableret et godt grundlag for yderligere undersøgelser, og rapportens resultater kan anvendes af de faglige udvalg og andre aktører inden for vindmølleindustrien, som relevant input i forbindelse med den løbende udvikling og revision af uddannelserne. 2

5 2. Projektets formål og metode 2.1 Formål med projektet Vindmølleindustrien skaber vækst og udvikling nye kompetencebehov? Bæredygtig energifremstilling og -udnyttelse står meget højt på den politiske dagsorden i disse år, og tal fra Danmarks Statistik viser, at fremstillingen af energiteknologi og -udstyr er et af de områder, som oplever den største eksportmæssige vækst 1. Fremstillingen af energiteknologi og udstyr fremstår således som en branche, der i høj grad er præget af stor vækst og udvikling. Erhvervsuddannelsessystemet har en vigtig rolle i forhold til at støtte op om denne vækst og udvikling, idet adgangen til velkvalificerede medarbejdere er afgørende for de danske virksomheders konkurrencekraft. Det overordnede formål med denne analyse er derfor at belyse, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for energifremstilling og -udstyr betyder, at der skabes nye jobtyper, som stiller krav om nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet. Projektets analytiske fokusområde For at kunne præsentere en dybdegående analyse af dette overordnede analysespørgsmål er vindmølleindustrien udvalgt som case. Vindmølleindustrien 2 omfatter vindmøllefabrikanter, samt de virksomheder som i et væsentligt omfang leverer komponenter, service og rådgivning i forhold til en eller flere områder af vindmølleproduktionens værdikæde. Ud af den samlede eksport af energiteknologi og - udstyr udgør vindkraft den største kilde til stigningen i eksport af dansk energiteknologi. Det vurderes, at omkring 2/3 af den danske eksport af energiteknologi vedrører vindkraft 3. Vindmølleindustrien er da også solidt forankret i Danmark, som igennem mange år har været et af de førende lande inden for udviklingen af vindteknologi. Det er således vindmølleindustrien og udviklingen i dens kompetencebehov, der er det primære fokusområde i projektets analyser. Projektet vil ud fra de konkrete analyser konkludere på, hvorledes de faglærte jobtyper har udviklet sig i vindmølleindustrien og hvad det betyder for de faglærtes kompetencebehov. Projektets resultater vil bl.a. blive fremlagt for de relevante faglige udvalg, som herefter står for den politiske behandling, vurdering og operationalisering af resultaterne i forhold til en eventuel justering af de enkelte erhvervsuddannelser. Det er forventningen, at projektets metodiske design og de erfaringer, der opnås med disse, udover at skabe empirisk viden om vindmølleindustriens faglærte jobtyper, kan bidrage til udviklingen af et mere overordnet metodekoncept for analyse af kompetencebehovet i andre vækstbrancher bl.a. inden for fremstilling af energiteknologi og -udstyr. 1 DI energibranchens energierhvervsanalyse november Der findes ikke en fast definition på vindmølleindustrien. Denne valgte definition baserer sig på den afgrænsning, som brancheorganisationen vindmølleindustrien bruger. Se 3 DI energibranchens energierhvervsanalyse november

6 2.2 Projektets design og metodevalg I dette afsnit gives en kort gennemgang af projektets design og metode. En uddybende beskrivelse af de metodemæssige overvejelser, som ligger bag projektet, findes i rapportens metodebilag Projektdesign Projektets mål er at afdække, om udviklingstendenser inden for vindmølleindustrien i et bredt perspektiv resulterer i ændrede jobtyper og kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau. Der er i projektet opstillet arbejdshypoteser om, at udviklingen i faglærte jobtyper inden for vindmølleindustrien særligt er ansporet af følgende udviklingstendenser: implementering af nye teknologier, en intensiv global konkurrence, stor markedsmæssig vækst og deraf følgende nye måder at organisere arbejdet internt og eksternt på samt implementering af nye miljømæssige innovationer, bl.a. i forhold til strategiske overvejelser vedrørende energi samt miljømæssige lovkrav. Disse arbejdshypoteser har været ledende for projektets kvalitative og kvantitative undersøgelser. Genstandsfeltet for projektets analyse var som udgangspunkt hele vindmølleindustriens værdikæde. Men de første analyser af området viste klart, at kun nogle delbrancher inden for vindmølleindustrien både har ansat meget faglært arbejdskraft og fremstiller produkter, som er unikke for vindmølleindustrien. På baggrund af disse observationer blev nedenstående delbrancher udvalgt som fokusområder i projektets analyser 4 : Fremstilling af komponenter til vindmøller: styresystemer til nacellen, vinger, tårne samt nacellekomponenter For- og slutmontage af naceller (vindmøllehuse) Opsætning, service og vedligehold af vindmøller. Projektets formål er at afdække vindmølleindustriens tekniske kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau. Erhvervsuddannelsesniveau i vindmølleindustrien er i denne analyse defineret som de jobområder, der er vigtige beskæftigelsesområder for tekniske faglærte medarbejdere i dag, eller som kan blive det i fremtiden. Der er derfor i analysen fokuseret på både at afdække, hvilke job de områder de tekniske erhvervsuddannede bestrider i vindmølleindustrien i dag, og hvor grænsefladerne går til andre medarbejdergrupper, samt de udviklingstendenser der er her inden for. I projektets empiriske undersøgelser af vindmølleindustriens jobområder og kompetencebehov er der anvendt en kombination af kvalitative og kvantitative analysemetoder i form af en desk research af den eksisterende viden på området, observationsbesøg på virksomheder, semi-strukturerede interviews, spørgeskema-undersøgelser samt dybdegående kvalitative interviews med medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere på udvalgte virksomheder. Kombinationen af kvalitative og kvantitative 4 En nærmere begrundelse for fokuseringen på netop disse delbrancher findes i rapportens metodebilag. 4

7 analysemetoder er valgt for at få en tilstrækkelig bredde og dybde i analysen af vindmølleindustriens kompetencebehov. Gennemførelsen af projektets empiriske analyser har bestået af følgende faser: Foranalyse: Desk research med afdækning af relevant tilgængelig litteratur vedr. vindmølleindustrien Kontakt og interviews med relevante organisationer herunder Vindmølleindustrien og DI Energibranchen samt en række erhvervsskoler Observationer og indledende semi-strukturerede interviews på 4 virksomheder/ produktionsenheder fordelt inden for de fire områder: vinger, styresystem, tårn, montage. Herudover interview med to ressourcepersoner inden for nacelle-komponent fremstilling samt opsætning og service/vedligehold. Hovedfokus i disse observations- og interviewbesøg var at få overblik over de forskellige jobtyper, der findes på faglært niveau i vindmøllebranchen samt indblik i, hvilke kompetencer disse job kræver Deltagelse i introducerende kursus om vindmølleindustri, hvor der deltog medarbejdere fra forskellige underleverandørvirksomheder Resultaterne af forundersøgelsen blev anvendt til at konstruere spørgsmål og svarkategorier til den efterfølgende spørgeskema-undersøgelse samt brugt som baggrundsmateriale for de efterfølgende kvalitative interviews. Spørgeskema-undersøgelse: Udformning af spørgsmål Spørgsmålene til spørgeskema-undersøgelsen blev konstrueret ud fra en kombination af projektets arbejdshypoteser vedr. udviklingen af jobtyper og de konkrete resultater af projektets forundersøgelse I begge spørgeskemaer blev der spurgt til følgende områder: o Hvad er medarbejdernes nuværende uddannelsesbaggrund? o Hvilke konkrete arbejdsopgaver rummer de forskellige dele af produktionen og service- og vedligeholdelsesarbejdet? o Hvilke kompetencer er afgørende for at varetage disse arbejdsopgaver? o Hvilken udvikling forventes der at ske inden for ovennævnte områder? o Hvor meget deltager produktionsmedarbejderne/servicemedarbejderne i de processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter? o Hvad er forventningerne til produktionsmedarbejdernes/servicemedarbejdernes deltagelse i de processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter i de kommende år? Udvælgelse af respondenter til spørgeskema-undersøgelsen Virksomhederne til spørgeskema-undersøgelsen blev udvalgt ud fra brancheorganisationen Vindmølleindustriens medlemsliste, som tæller 200 virksomheder. Hovedkriterierne for udvælgelsen af virksomhederne var dels størrelse og dels, at virksomhederne har en væsentlig produktion eller serviceaktivitet i Danmark rettet mod vindmølleindustrien Der blev i udsendelsen af spørgeskemaet lagt stor vægt på, at skemaet blev sendt til virksomhedens produktions- eller driftsansvarlige 5

8 Der blev udsendt spørgeskema til i alt 33 virksomheder/afdelinger med produktion inden for vindmølleindustri og endvidere blev der udsendt et separat spørgeskema til 11 virksomheder/afdelinger med service-montør opgaver Gennemførelse af spørgeskema-undersøgelsen I begge spørgeskemaer var svarprocenten over 50 %, hvilket var tilfredsstillende Frafaldsanalyse viste, at dem som ikke svarede, begrundede det med manglende tid Den lille population i spørgeskema-undersøgelsen betyder dog, at resultaterne primært skal læses som indikationer og tendenser frem for resultater, som kan ekstrapoleres til at gælde for hele populationen Spørgeskema til virksomheder med produktion: Spørgeskemaet bestod af en generel del, som blev besvaret af alle virksomheder, og en specifik del, som rettede sig til virksomhedens kerneområder, der blev defineret som hhv. tårnfremstilling, fremstilling af nacelle-komponenter samt for og slutmontage af naceller og nav 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. tårnfremstilling 8 virksomheder/afdelinger bevarede spørgeskemaet vedr. fremstilling af nacelle-komponenter 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. for og slutmontage af naceller og nav Det blev ved gennemførelsen af spørgeskema-undersøgelsen sikret, at begge de store danske vindmøllefabrikanter deltog og besvarede spørgeskemaet, da deres svar vurderes at være væsentlig for de samlede resultater. Svarprocenten på spørgeskemaet blev 51 % Spørgeskema til virksomheder med service-montør opgaver: Der blev udformet et separat spørgeskema til dette område, fordi de relevante spørgsmål og udviklingstendenser vurderes at være anderledes her end for virksomheder med produktion til vindmølleindustrien Svarprocenten på spørgeskemaet blev 56 % Kvalitative interviews og konkretisering af udviklingstendenser: Foranalysen og spørgeskemaundersøgelsen viste, at de primære arbejdsområder for faglærte medarbejdere inden for vindmølleindustrien både nu og i den nærmeste fremtid er henholdsvis nacelle-montage og service og vedligehold af vindmøller. Derfor blev disse to områder udvalgt som særlige fokusområder for uddybende kvalitative interviews på fire virksomheder På hver virksomhed blev der gennemført kvalitative interviews med medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter Resultaterne fra disse interview er blevet omsat til to case-beskrivelser af en jobprofil for henholdsvis en montagemedarbejder inden for montage af naceller og nav og en vindmøllemontør inden for opsætning og service/vedligehold. Endvidere indgår resultaterne af interviewene i projektets andre analyseresultater Udarbejdelse af projektrapport og formidling Der har været udarbejdet en samlet bearbejdning af de indhentede informationer fra de kvalitative og kvantitative undersøgelser 6

9 Der blev primo januar 2009 afholdt et seminar for relevante repræsentanter fra de faglige udvalg, erhvervsskoler og folk med branchekendskab, hvor analysens foreløbige resultater blev præsenteret. Seminaret blev afholdt i samarbejde med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess Indsendelse af den færdige projektrapport med anbefalinger til Undervisningsministeriet ultimo februar Udvikling af metodekoncept Metodevalget i denne analyse bygger på et metodekoncept udviklet i 2007/2008 af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentvirksomheden KUBIX. Metodekonceptet kan findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside på adressen 5. Konceptet beskriver en handleplan for udarbejdelse af brancheprofilanalyser til afdækning af uddannelsesbehov, bestående af nedenstående elementer, samt en vejledning til hvordan disse analyseelementer kan gennemføres: Foranalyse Fokusgruppeinterview Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Brancheprofilanalyse Operationalisering af analyse til konkrete uddannelsesmål En del af målet med dette projekt var at afprøve dette metodekoncept i forhold til analysen af brancher inden for fremstillingen af energiteknologi og udstyr og videreudvikle metodekonceptet, som følge af de erfaringer afprøvningen giver. En af de metodiske erfaringer, som er opnået i dette projekt, er, at analyse af en meget differentieret branche som vindmølleindustrien, hvor den eksisterende tilgængelige information om branchens produktionsformer og jobprofiler ikke er særlig veludbygget, kræver et meget stort forarbejde i form af en overordnet kortlægning af branchen forud for undersøgelse af mere konkrete uddannelsesbehov. Denne opgave har vist sig mere tidskrævende en forventet i formuleringen af nærværende projekt. Det har betydet, at analysens resultater har karakter af en overordnet beskrivelse af vindmølleindustrien og dens kompetencebehov frem for detaljerede beskrivelser af kompetencebehov inden for enkelte uddannelsesområder. Analysen udgør dermed et godt og nødvendigt grundlag for eventuelle yderligere undersøgelser af konkrete justeringsbehov i forhold til de enkelte erhvervsuddannelser. Rapportens resultater kan således anvendes af de faglige udvalg og andre aktører inden for vindmølleindustrien som relevant input i forbindelse med den løbende udvikling og revision af uddannelserne. 5 Anvende søgeordet IU-behovsanalyseprojekt i søgefeltet øverst på siden 7

10 Der er endvidere skabt den erfaring, at undersøgelsen af kompetencerne inden for en branche som vindmølleindustrien, som er præget af stor travlhed kombineret med en lille tradition for at indgå i udviklingsarbejde i forhold til erhvervsuddannelserne, gør det vanskeligt at samle deltagere til et fokusgruppeinterview. I projektdesignet var det oprindelig planlagt, at der indeholdt i foranalysen skulle gennemføres et fokusgruppeinterview med udvalgte repræsentanter fra vindmøllebranchen. Det viste sig dog, trods ihærdige forsøg, at det ikke var muligt at samle disse folk inden for projektets tidsramme, og fokusgruppeinterviewet blev derfor erstattet af en række virksomhedsbesøg foretaget af projektteamet. Virksomhedsbesøgene indeholdt en kombination af interview og observationer af den konkrete produktion, hvilket gav et rigtig godt indblik i de faglærtes jobområder. Virksomhedsbesøgene udgjorde derfor et meget fint udgangspunkt for den videre analyse, og det er i høj grad en metode, som kan anbefales at inddrage i foranalysen i andre efterfølgende projekter. I gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen var der en svarprocent på ca. 50 %, hvilket ligger inden for rammerne af det normalt forventelige. Når populationen af virksomheder ikke så stor, er det dog særligt vigtigt at få en høj svarprocent for at sikre undersøgelsens repræsentativitet. Projektteamet forsøgte derfor med opfølgende telefonopkald at øge antallet af besvarelser, men det var ikke muligt. Ved telefonopkaldet oplyste langt hovedparten af virksomhederne, at den manglende besvarelse skyldes travlhed. Det er derfor ved kommende undersøgelser af brancher med kendetegn, som ligner vindmølleindustriens, meget vigtigt at overveje, om man forventer at kunne opnå en tilfredsstillende svarprocent ved valget af spørgeskemaundersøgelse som analysemetode. Disse erfaringer vil alle blive tilføjet Industriens Uddannelsers metodekoncept Organisering, kvalitetssikring og samarbejde Projektet er udført af medarbejdere hos Industriens Uddannelser og konsulentvirksomheden Kubix. Projektet er organisatorisk forankret i Industriens Uddannelser, hvor Industriens Uddannelsers bestyrelse og ledergruppe har fungeret som henholdsvis projektejer og styregruppe. Analysens resultater er søgt kvalitetssikret gennem oprettelsen af et Advisory Board bestående af repræsentanter fra centrale aktører i vindmølleindustrien. Advisory Board er blevet inddraget og rådspurgt løbende i projektets faser. Der har i projektfasen endvidere fundet et samarbejde og en løbende erfaringsudveksling sted med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess, som i samme periode ligeledes har gennemført projekter vedr. erhvervsuddannelsesbehov indenfor energi- og miljø området finansieret af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. 8

11 2.3 Læsevejledning til rapporten Rapporten består af to analytiske afsnit (afsnit 3 og 4) samt et afsnit med konklusioner og anbefalinger (afsnit 5). I afsnit 3 gives en opridsning af de overordnede træk og udviklingstendenser ved vindmølleindustrien samt en mere detaljeret beskrivelse af væsentlige faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien, deres karakteristika og udviklingstendenser. Afsnittet vil også behandle vindmølleindustriens uddannelsesmønster i forhold til produktions-medarbejdere og service-montører. I afsnit 4 gives et bud på en uddybende jobprofilbeskrivelse for medarbejder ved montage af naceller og nav samt for montør ved service/vedligehold. Afsnit 4 afsluttes med en uddybende diskussion af udviklingstendenser for faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien. I afsnit 5 vil der blive samlet op på analysernes resultater og der vil blive givet anbefalinger i forhold til erhvervsuddannelsessystemet. 3. Brancheprofil for vindmølleindustrien Brancheprofilen starter ud med en bred introduktion til vindmølleindustrien, der indeholder en beskrivelse af de overordnede udviklingstendenser i branchen. Herefter vil brancheprofilen indsnævre sit fokus på omfanget af faglærte jobtyper i branchen og de karakteristika og udviklingstendenser, som er særlig relevant for disse jobtyper. Endvidere vil brancheprofilen kort berøre jobtyper, som kan være mulige karriereveje for faglærte i vindmølleindustrien. Brancheprofilen vil afslutte med en kort opridsning af nogle overordnede tendenser for vindmølleindustriens uddannelse af produktions og tekniske servicemedarbejdere og brug af forskellige uddannelsesformer. 3.1 Overordnet beskrivelse af vindmølleindustrien Vindmølleindustrien beskæftiger i Danmark i dag mere end medarbejdere 6, heraf er ca ansat hos Vestas Wind Power System 7 og ca hos Siemens Wind Power 8. Der findes i dag ikke nogen valid statistisk opgørelse af, hvor mange af disse medarbejdere, der er faglærte. Interview med personer med branchekendskab angiver, at andelen af faglærte jobtyper udgør fra 1/3 til op mod halvdelen af de ansatte hos de store vindmøllefabrikanter (andelen kan variere med ordrestatus og produktionsenhed). I virksomheder, som beskæftiger sig med salg og rådgivning og lign. i tilknytning til vindmølleindustrien, er andelen af faglærte langt mindre 9. Vindmølleindustrien er præget af stor vækst. I perioden fra var den gennemsnitlige årlige vækst i omsætningen 22,4 % 10. Den danske vindmølleindustri er stort set udelukkende en eksportindustri. Det danske marked har siden 2004 udgjort under 1 % af det samlede marked for de store danske vindmølleproducenter. I 2007 eksporterede vindmølleindustrien i Danmark vindmøller, komponenter og tjenesteydelser for anslået 34,9 milliarder kroner. I 2007 udgjorde vindmølleindustriens 6 Vindmølleindustriens branchestatistik estimerede, at der ved udgangen af 2007 var beskæftiget personer i vindmølleindustrien. Tallet for 2009 er sandsynlig lidt lavere grundet den aktuelle nedgang i økonomien 7 Ingeniøren Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet 8 Jyske Vestkysten erhverv, Siemens fyrer Interview med konsulent i vindmølleindustrien 10 De faktuelle oplysninger i dette afsnit er hentet fra vindmølleindustriens branchestatistik

12 andel af den danske eksport af energiteknologi og -udstyr 70 % og vindmølleindustriens eksport udgjorde 6,5 % af den samlede danske eksport. Det er kendetegnende, at mange danske virksomheder inden for vindmølleindustrien i dag har en omfattende omsætning fra deres udenlandske produktionsfaciliteter. For eksempel havde Vestas Wind Systems i 2008 dobbelt så mange medarbejdere ansat i udlandet som i Danmark 11 Vindmølleproduktion er ikke en løntung proces. Det estimeres, at arbejdslønnen udgør under 10 % af en vindmølles samlede pris og det er i højere grad hensynet til transportomkostninger end løndifferencen, der kan forklare den stigende globalisering af produktionsaktiviteterne blandt danske virksomheder inden for vindmølleindustrien 12. De danske vindmøllefabrikanter Vestas og Siemens havde i 2007 tilsammen 30 % af verdens-markedet for installeret vindenergi i Figur 1 viser de væsentligste vindmølleproducenter i verden og deres positionering på verdensmarkedet 13. Figur 1: Markedsandele for verdens 10 største vindmølleleverandører (2007) 14 GAMESA (ES) 15.4% ENERCON (GE) 14.0% GE WIND (US) 16.6% SUZLON (Ind) 10.5% SIEMENS (DK) 7.1% VESTAS (DK) 22.8% Source: BTM Consult ApS - March 2008 ACCIONA (ES) 4.4% GOLDW IND (P RC) 4.2% NORDEX (GE) 3.4% Others 10.5% SINOVEL (PRC) 3.4% Aktiviteten inden for vindmølleindustrien i Danmark afhænger i høj grad af Vestas og Siemens udvikling og positionering på det internationale marked. Men de danske vindmøllefabrikanters markedsandele har været faldende, fordi der er kommet flere spillere på markedet. Særligt asiatiske producenter af vindmøller har i de senere år oplevet stor fremgang og tegnede i 2007 sig for 18 % af det samlede verdensmarked for installeret vindenergi. Denne udvikling har dog ikke betydet en reduktion i produktionen hos de danske vindmølleproducenter, fordi efterspørgslen på vindmøller globalt set har 11 Ingeniøren , Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet 12 Danmark som Wind Power Hub (2006) p DI energibranchens energierhvervsanalyse november DI energibranchens energierhvervsanalyse november

13 været stærkt stigende i de senere år 15. Udviklingen i de danske vindmølleproducenters markedsandele viser, at den internationale konkurrence i forhold til de danske vindmøller igennem de seneste år er blevet væsentligt skarpere. Særligt væksten på det kinesiske marked, hvor kinesiske virksomheder leverer mere end 50 % af møllerne, har sat de danske vindmøllefabrikanters markedsandel under pres 16. Det fremgår af figur 2, at de danske vindmøllefabrikanters andel af den samlede mængde opsatte megawatt (MW) i verden har været faldende i perioden Figur 2: Markedsandele for danske vindmøller i perioden Markedsandel Danske vindmøller (Kun salg af vindmøller fra Siemens Wind Power og VESTAS Wind Systems) 20,000 MW 15,000 10,000 5, % 40.4% 33.1% 35.6% 29.8% Danish supply Global supply Kilde : BTM Consult ApS World Market Update Antal virksomheder i vindmølleindustrien med produktion eller tekniske servicefunktioner i Danmark Der er registreret 200 virksomheder i Vindmølleindustriens brancheforening, hvoraf 2 er hovedsponsorer (Siemens og Vestas), 6 er kernemedlemmer og 80 er industrimedlemmer. Disse typer medlemmer omsætter for mere end 20 mio. kr. pr. år inden for vindkraft. Resten af medlemmerne (lidt over 100) omsætter under 20 mio. pr. år inden for vindkraft. Projektets undersøgelser har ud fra denne medlemsliste identificeret omkring 45 virksomheder, der har væsentlig 18 produktion og/eller fagtekniske servicefunktioner i Danmark knyttet til vindmølleindustri. De øvrige medlemsvirksomheder hos vindmølleindustrien har enten en relativ lille produktion i Danmark eller alene rådgivnings-, salgs- eller planlægningsaktiviteter i Danmark og er ikke relevante for undersøgelsen, idet der her ikke systematisk anvendes faglærte jobtyper 19. Danmark huser i dag en væsentlig del af montage-produktionen for de to vindmøllefabrikanter Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power. Montage af vindmøller er en mandskabskrævende proces. På de 15 Vindmølleindustriens branchestatistik 2008 p DI energibranchens energierhvervsanalyse november DI energibranchens energierhvervsanalyse november Med væsentlig menes en omsætning på mere end 20 mio. pr. år inden for vindkraft 19 Interview med konsulent hos brancheorganisationen vindmølleindustrien 11

14 danske montage-produktioner er der typisk ansat 300 til 1000 produktionsmedarbejdere 20 pr. produktionsenhed (der er registreret fire produktionsenheder inden for for og slutmontage af naceller i Danmark). Begge fabrikanter har særlige afdelinger med montører i Danmark. Endvidere har vindmøllefabrikanten Suzlon også en montør afdeling i Danmark. Fordelingen mellem rejsemontører og hjemmemontører (medarbejdere der kun arbejder i Danmark) varierer hos de tre producenters afdelinger. Der er mellem ansatte i hver af vindmølle-fabrikanternes montør afdelinger. Udover de store vindmøllefabrikanters montør afdelinger, er der i Danmark et mindre antal små underleverandører, som udfører montørarbejde for både de store vindmølleproducenter og for vindmølleoperatører dvs. de store energiselskaber og møllelaug. De små underleverandører udfører montørarbejde både i Danmark og i udlandet. Projektet har identificeret knap 10 underleverandørvirksomheder med dansk base, der har væsentlige aktiviteter inden for opsætning og service/vedligehold i Danmark og udlandet. Vestas og Siemens har begge produktion af vinger i Danmark. Der produceres alene til vindmøllefabrikanternes egne vindmølletyper. Derudover har virksomheden LM Glasfiber produktion af vinger i Danmark. LM Glasfiber producerer vinger til forskellige udenlandske vindmølle-fabrikanter 21 og har typisk mange forskellige vingetyper i produktion samtidig. Vingeproduktion er også en mandskabskrævende proces. Det estimeres, at der er mellem produktionsmedarbejdere ansat pr. produktionsenhed i Danmark (der er i alt 4 produktionsenheder). Vestas har udover montage-produktion også produktion af styresystemer til nacellen, nacellekomponenter og tårne i Danmark. Siemens har valgt at outsource disse aktiviteter til forskellige underleverandører, hvoraf nogle har produktion i Danmark. Der er i projektet identificeret omkring 30 underleverandørvirksomheder med en væsentlig produktion i Danmark. Flertallet af disse virksomheder fremstiller nacelle-komponenter, mens en mindre del fremstiller tårne og dele heraf. Det fremgår af projektets spørgeskema-undersøgelse, at halvdelen af de adspurgte produktionsvirksomheder har under 100 produktionsmedarbejdere ansat, og at et stort flertal af virksomhederne har under 250 produktionsmedarbejdere ansat. Halvdelen af montør-virksomhederne har under 250 ansatte som er beskæftiget med opsætning og/eller service og vedligehold af vindmøller. 1/3 af montør-virksomhederne har mellem ansatte beskæftiget med opsætning og/eller service og vedligehold. Resultaterne understøtter en tidligere undersøgelse på området Begrebet produktionsmedarbejdere omfatter faglærte og ikke-faglærte medarbejdere i produktionen 21 LM Glasfiber har ingen produktion til Vestas og Siemens 22 Dette er i overensstemmelse med resultaterne i rapporten Danmark som Wind Power Hub, side 17 12

15 3.3 Faglærte i vindmølleindustrien hvor er de og hvilke udviklingstendenser er der for deres jobområder? For at kunne give en nærmere beskrivelse af, hvor de faglærte findes i vindmølleindustrien og hvad de laver, er det nødvendigt at afgrænse, hvad der ligger af aktiviteter i vindmølleproduktion. En vindmølle produceres via tre separate hovedproduktioner, som hver fremstiller hhv. vinger, tårne og naceller. Sideløbende hermed fremstilles mindre komponenter til nacellen, vinger, tårne m.m. via standard eller specialproduktioner hos underleverandører. En vindmølle bliver først færdig, når møllens vinger, tårn og nacelle sættes sammen på det geografiske sted, hvor møllen skal stå. Denne adskillelse mellem de enkelte produktionsprocesser gør, at det er vigtigt, at der i fremstillingsprocessen foretages løbende processtyrende aktiviteter i form af kontrol og dokumentation. Formålet med disse aktiviteter er at sikre, at både store og små komponenter lever 100 % op til de fastlagte kravspecifikationer. Manglende kravsopfyldelse kan i værste tilfælde betyde, at vindmøllen ikke kan sættes op grundet manglende match mellem de enkelte dele. Fremstillingen af off-shore og on-shore vindmøller foregår efter de samme procedurer, men adskiller sig lidt fra hinanden ved den efterfølgende opsætning og service/vedligehold. Opsætningen og den efterfølgende service/vedligehold af vindmøllen er et vigtigt fokusområde i forhold til vindmølleproduktion. En korrekt opsætning af vindmøllen har væsentlig betydning for vindmøllens performance, ligesom udførelsen af den efterfølgende service og vedligehold har stor betydning for vindmøllens driftsstabilitet. En vindmølleproduktion består af følgende hovedaktiviteter: Produktionsforberedende aktiviteter: Projektering, planlægning og finansiering af vindenergianlæg Konstruktionstegninger for vindmøllens enkelte dele (nacellen23, inklusiv komponenter, vingerne, tårnet og fundamentet) Prototype produktion omsætning af konstruktionstegninger til produktionsanvisninger Produktionsaktiviteter: Fremstilling af komponenter til vindmøllen (vinger, tårne, styresystemer, nacelle-stumper, motordele mm.) For og slutmontage af vindmølle-nacellen, inklusiv nav Produktionsopfølgende aktiviteter: Testning af de færdigproducerede vindmølle-naceller, inklusiv nav Opsætning af vindmøllen (tårn + nacelle) samt idriftsættelse af møllen 23 Nacelle = vindmøllens hus, den lukkede kapsel, inden i hvilken alle vindmøllens vitale motordele sidder (gear, drivtog, generator mm.). Se 13

16 Service og vedligehold af vindmøllen Processtyrende aktiviteter Dokumentation Kvalitetskontrol Produktionsoptimering Analysens forundersøgelse i form af desk research og indledende interviews på virksomheder og med branchekendte personer viste, at der i forhold til de direkte produktionsaktiviteter i vid omfang systematisk anvendes faglært arbejdskraft. Derfor har projektet i sine empiriske undersøgelser i form af spørgeskema-undersøgelse og kvalitative interviews lagt stor vægt på at kortlægge disse aktiviteters faglærte jobtyper og deres tilhørende kompetencebehov nærmere. I forhold til de produktionsforberedende aktiviteter tegnede forundersøgelsen et anderledes billede. Indtrykket var her, at særligt de faglærte i et vist omfang indgik i prototype produktion, mens projektering af vindmølleenergianlæg og konstruktion af vindmøllens dele foretages af andre faggrupper, primært akademikere. Endvidere var indtrykket, at de faglærtes deltagelse i de produktionsforberedende aktiviteter er mindre systematisk end deres deltagelse i de direkte produktionsaktiviteter. Projektet har i sine empiriske undersøgelser ladet det indgå som et fokusområde at afdække om der er forventninger til at de faglærte vil deltage mere systematisk i de produktionsforberedende aktiviteter fremover. Når det gælder de produktionsopfølgende aktiviteter viste forundersøgelsen, at faglærte i et stort omfang indgik i alle aktiviteter, med undtagelse af de planlægnings- og logistikopgaver, som knytter sig til opsætning og service/vedligehold. Grundet den systematiske tilstedeværelse af faglærte i de produktionsopfølgende aktiviteter har dette område også været et vægtet område i de empiriske undersøgelser af faglærte jobtyper og tilhørende kompetencer. Forundersøgelsen viste, at de faglærte indgår i nogle af de processtyrende aktiviteter, men at deres deltagelse ikke er systematisk og i høj grad varierer alt efter hvilken jobtype man bestrider (jf. afsnit om andre jobtyper samt afsnit 4.1 og 4.2 om hovedprofiler). I de empiriske undersøgelser er der spurgt ind til virksomhedernes forventninger til de faglærtes deltagelse i de processtyrende aktiviteter fremover, da dette kan være en mulig udviklingstendens. Ud fra projektets formål er der i analysen fokuseret på de delbrancher i vindmølleindustrien, hvor der fremstilles produkter, som er unikke for vindmølleindustrien og hvor der i høj grad indgår arbejdsområder som kan løses af personer med et faglært niveau (jf. metodebilaget). Projektets interviews og spørgeskema-undersøgelser viste, at den aktuelle fordeling mellem andelen af faglært og ikke-faglært arbejdskraft i disse delbrancher/delområder groft kan opdeles som angivet i tabel 1: 14

17 Tabel 1: Fordeling mellem faglært og ikke-faglært arbejdskraft på delbranche En relativ lille andel af produktionsmedarbejderne er faglærte i forhold til andelen af ikke-faglærte Fremstilling af styresystemer til nacellen Vingeproduktion 24 Fremstilling af nacelle-komponenter En relativ stor andel af produktions/servicemedarbejderne er faglærte i forhold til andelen af ikke-faglærte Fremstilling af tårn og dele heraf For- og slutmontage af naceller og nav Opsætning og service/vedligehold De empiriske resultater vedr. omfanget af faglært arbejdskraft, hovedarbejdsområder og kompetencebehov for de enkelte delbrancher i tabellen er beskrevet nærmere i følgende afsnit. Endvidere vil de empiriske resultater vedr. udviklingstendenser i forhold til produktions og servicemedarbejdernes deltagelse i de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter på tværs af delbrancherne/områder blive gennemgået i et selvstændigt afsnit Fremstilling af styresystemer til nacellen Styresystemer er de elektroniske systemer, som sidder i nacellen og har til formål at gøre vindmøllens elproduktion mest muligt intelligent. Via et vidtforgrenet net af forbundne ledninger og tilkoblede computerprogrammer kan vindmøllens nacelle selv reagere hensigtsmæssigt ved mange typer af vejrlig og typiske fejl. Styresystemerne er en væsentlig kilde til reduktion af vindmøllens driftsomkostninger, da et veludviklet styresystem kan hindre vindmøllen i at komme i spidsbelastninger, som potentielt giver en højere fejlrate og dermed højere driftsomkostninger. Tendensen går derfor i retning af mere avancerede styresystemer. Konstruktion af styresystemer, herunder udarbejdelse af diagrammer for deres produktion, involverer ingen produktionsmedarbejdere, hverken faglærte eller ikke-faglærte. Opgaven varetages af en separat enhed, som bemandes hovedsaglige af ingeniører og teknikere med akademisk baggrund. Fremstilling af styresystemer består af tre hovedtrin: 1. Udførelse af lodde- og elektronikopgaver ud fra de udarbejdede diagrammer 2. Montage af styretavler, dvs. forbinding af ledninger og elektronikkomponenter efter de udarbejdede diagrammer 3. Kvalitetskontrol af de færdige styretavler vha. sluttests af tavlernes elektriske kredsløb Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af styresystemer De fleste produktionsmedarbejdere som udfører lodde og elektronikopgaver samt montage af styretavler er ikke-faglærte. Ofte har de relevant amu-uddannelse. Kvalitetskontrollen af de færdige styretavler udføres oftest af medarbejdere med en el-faglig baggrund, oftest elektriker eller elektronikmekanikere og lign. 24 Her er der store forskelle i fordelingen mellem faglærte og ikke-faglærte mellem de enkelte producenter. 15

18 Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af styresystemer I forbindelse med udførelse af både lodde-, elektronik-, og montagearbejdet er det vigtigt at medarbejderne kan arbejde efter bestemte takt-tider og med en lille fejlrate. For at reducere fejlraten er det vigtigt, at den enkelte medarbejder har en grundlæggende viden om funktion og mulige fejl hos de komponenter, som medarbejderen arbejder med. Ved udførelse af kvalitetskontrol af de færdige styretavler skal medarbejderen have en solid el-faglig viden om strøm og kredsløb, således at man kan udføre elektrisk fejlretning. På baggrund af de empiriske undersøgelser er det vurderingen, at fremstilling af styresystemer til nacellen i hovedreglen ikke kræver kompetencer, som er unikke for vindmølleindustrien eller nødvendigvis kræver en faglært uddannelse. Ligesom i mange andre dele af elektronikindustrien kan mange af arbejdsområderne varetages af ikke-faglærte medarbejdere, som evt. har relevant amuuddannelse i forhold til elektronikopgaver og produktionsforståelse. Der blev ikke fundet indikationer på, at dette vil ændre sig fremover. Udviklingstendenser i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen De empiriske undersøgelser viste, at den væsentligste udviklingstendens i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen er fokuset på den løbende produktionsoptimering bl.a. ved brug af elementer fra LEAN produktionsfilosofi Vingeproduktion Vingerne udgør omkring % af vindmøllens samlede produktionsomkostninger og omkostningerne til andre dele af møllen (nav, aksel, gear m.m.) er stærkt forbundet med vingernes egenskaber 25. Vingeproduktion er et væsentligt fokusområde i den samlede produktion. Siden slutningen af 1970 erne har der været en støt stigning i vingernes vægt og størrelse, da dette har kunnet forbedre vindmøllernes samlede energiomsætning betydeligt. De fleste vinger fremstilles i dag af glasfiberbaserede kompositter. Tendensen er dog, at kulfiberbaserede kompositter bruges i stigende omfang, da dette i materiale i højere grad kan reducere vingens egenvægt 26. Konstruktionsarbejdet ved vingeproduktion udføres hovedsageligt af ingeniører og andet teknisk personale med en analytiskakademisk baggrund. Selve fremstillingen af vinger består af tre hovedtrin: 1. Opbygning af selve vingens grundform 2. Beklædning af vingen med en beskyttende skal 3. Afsluttende finish på vingens skal 4. Overfladebehandling af den færdige vinge 25 Ole Thybo Thomsen, AAU(2007): Vindmøllevinger design og materialer, materiale til dansk selskab for vindenergis konference Danmark som vindkraftlaboratorium, april 2007 se 26 Ibid p. 4 16

19 Det er karakteristisk for vingeproduktion, at designet af vingerne og de tilhørende fremstillingsmetoder og procedurer varierer meget fra producent til producent 27. Men det er et fællestræk, uanset forskelle i design, at det mest anvendte materiale i fremstilling af vingen i dag er glasfiber, men at der hos flere produktioner arbejdes intensivt med anvendelse af flere kulfiberbaserede kompositter. Et andet fællestræk ved vingefremstilling er, at der i produktionsprocessen anvendes termohærdende resinmaterialer, der indeholder polyester, vinylester og epoxy, som alle indeholder stærkt sundhedsskadelige stoffer 28. Omfanget af faglært arbejdskraft ved vingeproduktion Det generelle billede er, at mange produktionsmedarbejdere i vingeproduktion er ikke-faglærte evt. med relevante amu-uddannelser. Derudover anvendes medarbejdere, som typisk kommer med en faglært baggrund fra andre områder end det industrielle (bagere mm.). Der er dog store forskelle mellem de enkelte producenter, når det kommer til, i hvor høj grad ovenstående er korrekt. Hos en producent anvendes og uddannes der mange faglærte plastmagere, da dette vurderes nødvendigt i forhold til virksomhedens fremstillingsmetoder og procedurer. Udover ikkefaglærte anvendes der på nogle vingefabrikker også i et vist omfang personer med industrioperatøruddannelse og der har været en vis aktivitet i uddannelse af industrioperatører på nogle vingefabrikker. Overordnede kompetencebehov ved vingeproduktion I forbindelse med vingeproduktion er den enkelte medarbejder ofte specialiseret i at kunne udføre de enkelte trin inden for vingeproduktionen (støbning, beklædning, finish eller overfladebehandling af vingen). Der arbejdes ofte i teams ved vingeproduktion og disse teams kan være store, da dele af vingeproduktionen er en relativ mandskabstung proces. Dette stiller krav til, at produktionsmedarbejderne i et vist omfang kan indgå i teambaseret produktion. I forbindelse med produktion af vinger er det vigtigt, at produktionsmedarbejderne er meget kvalitetsbevidste i udførelse af de enkelte arbejdsopgaver. Fejl i vinger er en meget stor omkostning, hvorfor der i produktionen er mange procedurer for at sikre, at fejl undgås undervejs. At produktionsmedarbejderne udviser forståelse for og kan efterleve en nul-fejlskultur er kompetencer, som efterspørges i vingeproduktionen. Vingeproduktion er karakteriseret ved at have relativt lang produktionstid. Dette er fordi, at de enkelte materialer i vingen skal igennem både opvarmnings-, nedkølings- og tørreprocesser. De empiriske undersøgelser afdækkede, at det er et fokusområde for vingeproducenter løbende at nedsætte produktionstiden samtidig med at hensynet til nul-fejl respekteres. Derfor er det vigtigt, at den enkelte produktionsmedarbejder i sit daglige arbejde løbende kan foretage en fornuftig afvejning af hensynet til effektivitet (produktionstiden) og kvalitet (nul-fejl). Da der indgår forskellige sundhedsskadelige stoffer i fremstilling af vinger, er det også en nødvendig kompetence, at produktionsmedarbejderen kan udføre sit arbejde på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, bl.a. ved brug af værnemidler og korrekt opbevaring af værktøjer m.m., som har været i berøring med sundhedsskadelige stoffer. 27 Ibid p Polyester og vinylester indeholder stoffet styren, som er på Arbejdstilsynets kræftliste. Epoxy-arbejde er reguleret af et særligt regelsæt grundet dets kræftfremkaldende egenskaber. 17

20 For de produktionsmedarbejdere, som arbejder med selve støbningen af vingerne vil brugen af nye kulfiberbaserede kompositmaterialer øge behovet for uddannelse i disse materialer, særligt med fokus på fremstillingsprocesser, reparation og kvalitetssikring ved brug af de nye materialer. Det er vurderingen, at fremstilling af vinger ikke kræver kompetencer, som er unikke for vindmølleindustrien. Støbning med glasfiber og kulstofbaserede kompositter findes også i andre industrier i Danmark og dækkes i dag via eksisterende erhvervsuddannelser som plastmageruddannelsen. De efterspurgte kompetencer inden for vingeproduktion; teamsamarbejde, produktionsforståelse, personlig sikkerhed og arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed, overholdelse af takt-tider mm.; ligger i tråd med de overordnede kompetencer, som efterspørges i andre dele af industrien og dækkes i dag af eksisterende erhvervsuddannelser som industrioperatør og vindmølletekniker. Udviklingstendenser i forhold til vingeproduktion Projektteamet har fundet stærke indikationer på, at der i de kommende år vil være øget fokus på anvendelse af kulstofbaserede kompositmaterialer inden for vingeproduktion. Ligesom for andre dele af vindmølleproduktionens værdikæde sker der inden for vingeproduktion en globalisering af produktionen, hvor de enkelte producenter har produktionsenheder forskellige steder i verden. Dette påvirker i et vist omfang en lille del af produktionsmedarbejderne, som får nye opgaver i form af oplæring af personer fra de udenlandske fabrikker m.m Fremstilling af nacelle-komponenter I en moderne vindmølle indgår unikke komponenter. Mange af disse komponenter er nacellekomponenter, det vil sige dele som indgår i nacellen. Flere af nacelle-komponenterne fremstilles af højt specialiserede virksomheder. De væsentligste nacelle-komponenter er: kølesystemer, elektriske systemer, generatorer, gearbokse, varmevekslere, hydrauliske systemer, mekaniske komponenter og oliesystemer. Nacelle-komponenternes funktion og placering i vindmøllen er illustreret i figur 3: Figur 3: Komponenter i vindmøllens nacelle (vindmøllehuset) 18

Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau

Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau Projekt udarbejdet under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed med projekttitlen Analyse af udviklingen i jobtyper

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Metode: Vindmølleindustriens branchestatistik 2017

Metode: Vindmølleindustriens branchestatistik 2017 Metode: Vindmølleindustriens branchestatistik 2017 Dato: 06-06-2017 Branchestatistikken for Vindmølleindustrien 2017 dækker over aktiviteter (kombination af varer og tjenester) i den danske vindmøllebranche

Læs mere

VI s Regionsmøde i Ikast

VI s Regionsmøde i Ikast VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Ikast Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Ikast 9.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

VI s Regionsmøde i Aalborg

VI s Regionsmøde i Aalborg VINDMØLLEINDUSTRIEN VI s Regionsmøde i Aalborg Vindmølleindustrien i global konkurrence og konsekvensen for danske arbejdspladser v/ Birger T. Madsen, BTM Consult ApS - Aalborg 8.Marts 2010 Markeds status

Læs mere

BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Maj 2016 VESTAS TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics. KONTAKT: Peter

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2761 Titel: Opbygning og drift af offshore installationer Kort titel: offshore inst. Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

vindmølle operatør uddannelsen

vindmølle operatør uddannelsen vindmølle operatør uddannelsen Hvad er en vindmølleoperatør? En vindmølleoperatør arbejder med Det kan f.eks. være: opgaver inden for produktion og opsætning af vindmøller. De fleste virksomheder inden

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Juni 2016 VINDMØLLEINDUSTRIEN TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

FUTURE FOOD INNOVATION

FUTURE FOOD INNOVATION SPETEMBER 2016 REGION MIDTJYLLAND FUTURE FOOD INNOVATION TILLÆG TIL SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S E N H J E R N E S K A D E - O M R Å D E T D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret kommissorium 20. december 2011 Baggrund Senhjerneskadeområdet har været

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jacob Schlichter Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen.

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen. Fertin Pharma Hos Fertin Pharma bygger man en samlet dataplatform op, som gør samtlige data i virksomheden lettilgængelige for alle. Udviklingen i dataanvendelse er kommet fra R&D, og udfordringen har

Læs mere

Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien. Tirsdag d. 24. november 2009 kl. 10.00-12.00 i Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D.

Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien. Tirsdag d. 24. november 2009 kl. 10.00-12.00 i Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D. Udviklingsudvalg for Vindmølleindustrien Pia Maul Andersen, 3F Svend Erik Jensen, 3F Kurt Thomsen, 3F Siemens A/S Svend Nilsson, 3F - Vestas Blades A/S N. P. Ravn Eriksen, DI Raghad Mahdi Pedersen, Vestas

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 December 2009 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 Forventninger til fremtiden og vores generelle anbefalinger 4 2 Internationale tendenser

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi.

China. Cleantech to. KINA er også et sted, hvor der sker store strukturelle forandringer indenfor brugen af grøn teknologi. Cleantech to China Deltag i dette netværk og få styrket din position og dine muligheder på det kinesiske marked! KINA er det sted i verden, hvor der de kommende år vil blive installeret flest anlæg indenfor

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Resultater af spørgeskemaundersøgelse til ledere i maritime virksomheder i Danmark udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1

INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1 INDUSTRITEKNIKER HOVEDFORLØB 1 Hovedforløb 1 På dette skoleophold beskæftiger vi os med: Cad-program Vi tegner en dunkraft i Cad-program ud fra et udleveret materiale. Her fremstilles tegninger, hvor der

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Præsentation af kurser om bedre forståelse og anvendelse af teknologi blandt industrimedarbejdere Seminar d. 24.november 2016 Karen Wahlgreen Projektleder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet Baggrund og formål med projektet AMO-reformen fra 2010 åbnede

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Versions - seminar Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Tommy Gundelund Jespersen PERSONAL DATA Tommy G. Jespersen CEO, kk-group A/S. Managing Director kk-electronic A/S Age: 55 Family: Married,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Hvordan hjælper Vindmølleindustrien? ( og partnere) Jakob Lau Holst 11. Marts 2016

Hvordan hjælper Vindmølleindustrien? ( og partnere) Jakob Lau Holst 11. Marts 2016 Hvordan hjælper Vindmølleindustrien? ( og partnere) Jakob Lau Holst 11. Marts 2016 Nye standarder i vindindustrien Støttet af Industriens Fond 3 årigt projekt Formålet er at udvikle samarbejdsfladerne

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 8 Nummer: 2244 Titel: Maskin- og værktøjsområdet Kort titel: Maskin Status: GOD Godkendelsesperiode: 21-12-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet er centreret

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantområdet set i forhold til gæstebetjening

Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantområdet set i forhold til gæstebetjening PROJEKTBESKRIVELSE Analyse af begrebet service og værtskab inden for hotel- og restaurantområdet set i forhold til gæstebetjening 1. Baggrund Inden for hotel- og restaurantområdet ses god service ved gæstebetjeningen

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse Galvano (Overfladebehandling) Resultat af spørgeskemaundersøgelse Gennemført i perioden august september 2008 af udviklingsudvalg for overfladebehandling 1 Kort om undersøgelsen: Spørgeskemaet blev udsendt

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere