Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau"

Transkript

1 Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau Projekt udarbejdet under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed med projekttitlen Analyse af udviklingen i jobtyper hos virksomheder, som fremstiller energiteknologi og udstyr set i relation til de eksisterende industrielle EUD-uddannelser Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentvirksomheden Kubix Februar 2009

2 Forord Denne rapport er resultatet af en undersøgelse gennemført under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. Projektet er gennemført af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentfirmaet Kubix. Fokus i projektet har været at afdække, hvilke opgaver faglærte medarbejdere i vindmølleindustrien udfører og hvilken kompetencer varetagelsen af disse opgaver kræver - nu og i fremtiden. Projektets undersøgelser har omfattet både kvalitative og kvantitative studier. Vi vil gerne takke de mange personer som ved at lade os besøge deres virksomhed, svare på spørgeskemaer og deltage i interviews har gjort projektet muligt. Samtidig vil vi takke de tekniske skoler, som har givet input til projektets undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Christina Stougaard Hansen og Solvej Sigaard Knoth fra Industriens Uddannelser samt Pernille Bottrup fra Kubix.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SUMMARY PROJEKTETS FORMÅL OG METODE FORMÅL MED PROJEKTET PROJEKTETS DESIGN OG METODEVALG Projektdesign Udvikling af metodekoncept Organisering, kvalitetssikring og samarbejde LÆSEVEJLEDNING TIL RAPPORTEN BRANCHEPROFIL FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN OVERORDNET BESKRIVELSE AF VINDMØLLEINDUSTRIEN ANTAL VIRKSOMHEDER I VINDMØLLEINDUSTRIEN MED PRODUKTION ELLER TEKNISKE SERVICEFUNKTIONER I DANMARK FAGLÆRTE I VINDMØLLEINDUSTRIEN HVOR ER DE OG HVILKE UDVIKLINGSTENDENSER ER DER FOR DERES JOBOMRÅDER? Fremstilling af styresystemer til nacellen Vingeproduktion Fremstilling af nacelle-komponenter Fremstilling af tårne og dele heraf For- og slutmontage af naceller og nav Opsætning og service/vedligehold af vindmøller Produktionsmedarbejdernes og montørernes deltagelse i processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter Andre jobtyper Delkonklusion: faglært arbejdskraft og udviklingstendenser i vindmølleindustrien UDDANNELSE AF PRODUKTIONSMEDARBEJDERE OG SERVICEMONTØRER I VINDMØLLEINDUSTRIEN Vindmølleindustriens uddannelsesmønster: stor brug af sidemandsoplæring og interne kurser Uddannelse af faglærte i vindmølleindustrien fremover BESKRIVELSE AF FAGLIGE HOVEDJOBPROFILER OG MULIGE UDVIKLINGSTENDENSER JOBPROFIL FOR MEDARBEJDER VED MONTAGE AF NACELLER OG NAV JOBPROFIL FOR MONTØR VED SERVICE/VEDLIGEHOLD UDDYBENDE DISKUSSION AF UDVIKLINGSTENDENSERNE FOR FAGLÆRTE JOBPROFILER I VINDMØLLEINDUSTRIEN KONKLUSIONER REFERENCER

4 1. Summary Med Undervisningsministeriet som opdragsgiver har Industriens Uddannelser sammen med konsulentvirksomheden Kubix ApS udarbejdet et projekt under den centrale analyse- og prognosevirksomhed. Formålet med projektet har været at afdække, om udviklingen hos virksomheder som fremstiller energiteknologi og energiudstyr betyder, at der skabes nye jobtyper, som stiller krav om nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet. Det er sket med særligt fokus på betydning af udvikling inden for teknologi, globalisering, vækst og miljø i vindmølleindustrien. Som grundlag for resultaterne er der gennemført desk research, interviews af producenter og leverandører med branchekendskab, virksomhedsbesøg, spørgeskemaundersøgelser samt uddybende kvalitative interviews. Undervejs i undersøgelsen er der samarbejdet med en nedsat Advisory Board bestående af repræsentanter fra branchen ligesom der er afholdt et evalueringsseminar, hvor foreløbige resultater har været drøftet. Det kan konkluderes, at arbejdet i vindmølleindustrien i stort omfang bygger på eksisterende fagligheder, og at mange af jobfunktionerne i vindmølleindustrien ligger tæt op ad job i beslægtede brancher. Effekten af fleksibiliteten i erhvervsuddannelser ses tydeligt i denne industri, da personer med en teknisk erhvervsuddannelse bliver anvendt bredt indenfor vindmølleindustrien. Som følge af stadig mere avancerede styresystemer, nye produktionsprocesser, nye materialer og stigende krav om produktionsoptimeringer kan der imidlertid være brug for en vurdering af, om de eksisterende uddannelser i tilstrækkelig grad kan imødekomme vindmølleindustriens øgede behov for kompetencer inden for teknisk engelsk, dokumentation, kommunikation, tværfagligt samarbejde, problemløsning, produktions- og helhedsforståelse samt håndtering af kundekontakt. Samtidig identificeres et behov for relancering af vindmølleteknikeruddannelsen for at imødekomme branchens efterspørgsel efter de kompetenceområder, som er centrale inden for vindmølleindustrien. Den valgte metode og den komplekse branche har betydet, at analysen og de præsenterede resultater har karakter af væsentlige indikatorer. Med denne tilgang er etableret et godt grundlag for yderligere undersøgelser, og rapportens resultater kan anvendes af de faglige udvalg og andre aktører inden for vindmølleindustrien, som relevant input i forbindelse med den løbende udvikling og revision af uddannelserne. 2

5 2. Projektets formål og metode 2.1 Formål med projektet Vindmølleindustrien skaber vækst og udvikling nye kompetencebehov? Bæredygtig energifremstilling og -udnyttelse står meget højt på den politiske dagsorden i disse år, og tal fra Danmarks Statistik viser, at fremstillingen af energiteknologi og -udstyr er et af de områder, som oplever den største eksportmæssige vækst 1. Fremstillingen af energiteknologi og udstyr fremstår således som en branche, der i høj grad er præget af stor vækst og udvikling. Erhvervsuddannelsessystemet har en vigtig rolle i forhold til at støtte op om denne vækst og udvikling, idet adgangen til velkvalificerede medarbejdere er afgørende for de danske virksomheders konkurrencekraft. Det overordnede formål med denne analyse er derfor at belyse, om den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for energifremstilling og -udstyr betyder, at der skabes nye jobtyper, som stiller krav om nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet. Projektets analytiske fokusområde For at kunne præsentere en dybdegående analyse af dette overordnede analysespørgsmål er vindmølleindustrien udvalgt som case. Vindmølleindustrien 2 omfatter vindmøllefabrikanter, samt de virksomheder som i et væsentligt omfang leverer komponenter, service og rådgivning i forhold til en eller flere områder af vindmølleproduktionens værdikæde. Ud af den samlede eksport af energiteknologi og - udstyr udgør vindkraft den største kilde til stigningen i eksport af dansk energiteknologi. Det vurderes, at omkring 2/3 af den danske eksport af energiteknologi vedrører vindkraft 3. Vindmølleindustrien er da også solidt forankret i Danmark, som igennem mange år har været et af de førende lande inden for udviklingen af vindteknologi. Det er således vindmølleindustrien og udviklingen i dens kompetencebehov, der er det primære fokusområde i projektets analyser. Projektet vil ud fra de konkrete analyser konkludere på, hvorledes de faglærte jobtyper har udviklet sig i vindmølleindustrien og hvad det betyder for de faglærtes kompetencebehov. Projektets resultater vil bl.a. blive fremlagt for de relevante faglige udvalg, som herefter står for den politiske behandling, vurdering og operationalisering af resultaterne i forhold til en eventuel justering af de enkelte erhvervsuddannelser. Det er forventningen, at projektets metodiske design og de erfaringer, der opnås med disse, udover at skabe empirisk viden om vindmølleindustriens faglærte jobtyper, kan bidrage til udviklingen af et mere overordnet metodekoncept for analyse af kompetencebehovet i andre vækstbrancher bl.a. inden for fremstilling af energiteknologi og -udstyr. 1 DI energibranchens energierhvervsanalyse november Der findes ikke en fast definition på vindmølleindustrien. Denne valgte definition baserer sig på den afgrænsning, som brancheorganisationen vindmølleindustrien bruger. Se 3 DI energibranchens energierhvervsanalyse november

6 2.2 Projektets design og metodevalg I dette afsnit gives en kort gennemgang af projektets design og metode. En uddybende beskrivelse af de metodemæssige overvejelser, som ligger bag projektet, findes i rapportens metodebilag Projektdesign Projektets mål er at afdække, om udviklingstendenser inden for vindmølleindustrien i et bredt perspektiv resulterer i ændrede jobtyper og kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau. Der er i projektet opstillet arbejdshypoteser om, at udviklingen i faglærte jobtyper inden for vindmølleindustrien særligt er ansporet af følgende udviklingstendenser: implementering af nye teknologier, en intensiv global konkurrence, stor markedsmæssig vækst og deraf følgende nye måder at organisere arbejdet internt og eksternt på samt implementering af nye miljømæssige innovationer, bl.a. i forhold til strategiske overvejelser vedrørende energi samt miljømæssige lovkrav. Disse arbejdshypoteser har været ledende for projektets kvalitative og kvantitative undersøgelser. Genstandsfeltet for projektets analyse var som udgangspunkt hele vindmølleindustriens værdikæde. Men de første analyser af området viste klart, at kun nogle delbrancher inden for vindmølleindustrien både har ansat meget faglært arbejdskraft og fremstiller produkter, som er unikke for vindmølleindustrien. På baggrund af disse observationer blev nedenstående delbrancher udvalgt som fokusområder i projektets analyser 4 : Fremstilling af komponenter til vindmøller: styresystemer til nacellen, vinger, tårne samt nacellekomponenter For- og slutmontage af naceller (vindmøllehuse) Opsætning, service og vedligehold af vindmøller. Projektets formål er at afdække vindmølleindustriens tekniske kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau. Erhvervsuddannelsesniveau i vindmølleindustrien er i denne analyse defineret som de jobområder, der er vigtige beskæftigelsesområder for tekniske faglærte medarbejdere i dag, eller som kan blive det i fremtiden. Der er derfor i analysen fokuseret på både at afdække, hvilke job de områder de tekniske erhvervsuddannede bestrider i vindmølleindustrien i dag, og hvor grænsefladerne går til andre medarbejdergrupper, samt de udviklingstendenser der er her inden for. I projektets empiriske undersøgelser af vindmølleindustriens jobområder og kompetencebehov er der anvendt en kombination af kvalitative og kvantitative analysemetoder i form af en desk research af den eksisterende viden på området, observationsbesøg på virksomheder, semi-strukturerede interviews, spørgeskema-undersøgelser samt dybdegående kvalitative interviews med medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere på udvalgte virksomheder. Kombinationen af kvalitative og kvantitative 4 En nærmere begrundelse for fokuseringen på netop disse delbrancher findes i rapportens metodebilag. 4

7 analysemetoder er valgt for at få en tilstrækkelig bredde og dybde i analysen af vindmølleindustriens kompetencebehov. Gennemførelsen af projektets empiriske analyser har bestået af følgende faser: Foranalyse: Desk research med afdækning af relevant tilgængelig litteratur vedr. vindmølleindustrien Kontakt og interviews med relevante organisationer herunder Vindmølleindustrien og DI Energibranchen samt en række erhvervsskoler Observationer og indledende semi-strukturerede interviews på 4 virksomheder/ produktionsenheder fordelt inden for de fire områder: vinger, styresystem, tårn, montage. Herudover interview med to ressourcepersoner inden for nacelle-komponent fremstilling samt opsætning og service/vedligehold. Hovedfokus i disse observations- og interviewbesøg var at få overblik over de forskellige jobtyper, der findes på faglært niveau i vindmøllebranchen samt indblik i, hvilke kompetencer disse job kræver Deltagelse i introducerende kursus om vindmølleindustri, hvor der deltog medarbejdere fra forskellige underleverandørvirksomheder Resultaterne af forundersøgelsen blev anvendt til at konstruere spørgsmål og svarkategorier til den efterfølgende spørgeskema-undersøgelse samt brugt som baggrundsmateriale for de efterfølgende kvalitative interviews. Spørgeskema-undersøgelse: Udformning af spørgsmål Spørgsmålene til spørgeskema-undersøgelsen blev konstrueret ud fra en kombination af projektets arbejdshypoteser vedr. udviklingen af jobtyper og de konkrete resultater af projektets forundersøgelse I begge spørgeskemaer blev der spurgt til følgende områder: o Hvad er medarbejdernes nuværende uddannelsesbaggrund? o Hvilke konkrete arbejdsopgaver rummer de forskellige dele af produktionen og service- og vedligeholdelsesarbejdet? o Hvilke kompetencer er afgørende for at varetage disse arbejdsopgaver? o Hvilken udvikling forventes der at ske inden for ovennævnte områder? o Hvor meget deltager produktionsmedarbejderne/servicemedarbejderne i de processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter? o Hvad er forventningerne til produktionsmedarbejdernes/servicemedarbejdernes deltagelse i de processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter i de kommende år? Udvælgelse af respondenter til spørgeskema-undersøgelsen Virksomhederne til spørgeskema-undersøgelsen blev udvalgt ud fra brancheorganisationen Vindmølleindustriens medlemsliste, som tæller 200 virksomheder. Hovedkriterierne for udvælgelsen af virksomhederne var dels størrelse og dels, at virksomhederne har en væsentlig produktion eller serviceaktivitet i Danmark rettet mod vindmølleindustrien Der blev i udsendelsen af spørgeskemaet lagt stor vægt på, at skemaet blev sendt til virksomhedens produktions- eller driftsansvarlige 5

8 Der blev udsendt spørgeskema til i alt 33 virksomheder/afdelinger med produktion inden for vindmølleindustri og endvidere blev der udsendt et separat spørgeskema til 11 virksomheder/afdelinger med service-montør opgaver Gennemførelse af spørgeskema-undersøgelsen I begge spørgeskemaer var svarprocenten over 50 %, hvilket var tilfredsstillende Frafaldsanalyse viste, at dem som ikke svarede, begrundede det med manglende tid Den lille population i spørgeskema-undersøgelsen betyder dog, at resultaterne primært skal læses som indikationer og tendenser frem for resultater, som kan ekstrapoleres til at gælde for hele populationen Spørgeskema til virksomheder med produktion: Spørgeskemaet bestod af en generel del, som blev besvaret af alle virksomheder, og en specifik del, som rettede sig til virksomhedens kerneområder, der blev defineret som hhv. tårnfremstilling, fremstilling af nacelle-komponenter samt for og slutmontage af naceller og nav 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. tårnfremstilling 8 virksomheder/afdelinger bevarede spørgeskemaet vedr. fremstilling af nacelle-komponenter 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. for og slutmontage af naceller og nav Det blev ved gennemførelsen af spørgeskema-undersøgelsen sikret, at begge de store danske vindmøllefabrikanter deltog og besvarede spørgeskemaet, da deres svar vurderes at være væsentlig for de samlede resultater. Svarprocenten på spørgeskemaet blev 51 % Spørgeskema til virksomheder med service-montør opgaver: Der blev udformet et separat spørgeskema til dette område, fordi de relevante spørgsmål og udviklingstendenser vurderes at være anderledes her end for virksomheder med produktion til vindmølleindustrien Svarprocenten på spørgeskemaet blev 56 % Kvalitative interviews og konkretisering af udviklingstendenser: Foranalysen og spørgeskemaundersøgelsen viste, at de primære arbejdsområder for faglærte medarbejdere inden for vindmølleindustrien både nu og i den nærmeste fremtid er henholdsvis nacelle-montage og service og vedligehold af vindmøller. Derfor blev disse to områder udvalgt som særlige fokusområder for uddybende kvalitative interviews på fire virksomheder På hver virksomhed blev der gennemført kvalitative interviews med medarbejdere, ledere og tillidsrepræsentanter Resultaterne fra disse interview er blevet omsat til to case-beskrivelser af en jobprofil for henholdsvis en montagemedarbejder inden for montage af naceller og nav og en vindmøllemontør inden for opsætning og service/vedligehold. Endvidere indgår resultaterne af interviewene i projektets andre analyseresultater Udarbejdelse af projektrapport og formidling Der har været udarbejdet en samlet bearbejdning af de indhentede informationer fra de kvalitative og kvantitative undersøgelser 6

9 Der blev primo januar 2009 afholdt et seminar for relevante repræsentanter fra de faglige udvalg, erhvervsskoler og folk med branchekendskab, hvor analysens foreløbige resultater blev præsenteret. Seminaret blev afholdt i samarbejde med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess Indsendelse af den færdige projektrapport med anbefalinger til Undervisningsministeriet ultimo februar Udvikling af metodekoncept Metodevalget i denne analyse bygger på et metodekoncept udviklet i 2007/2008 af Industriens Uddannelser i samarbejde med konsulentvirksomheden KUBIX. Metodekonceptet kan findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside på adressen 5. Konceptet beskriver en handleplan for udarbejdelse af brancheprofilanalyser til afdækning af uddannelsesbehov, bestående af nedenstående elementer, samt en vejledning til hvordan disse analyseelementer kan gennemføres: Foranalyse Fokusgruppeinterview Elektronisk spørgeskemaundersøgelse Brancheprofilanalyse Operationalisering af analyse til konkrete uddannelsesmål En del af målet med dette projekt var at afprøve dette metodekoncept i forhold til analysen af brancher inden for fremstillingen af energiteknologi og udstyr og videreudvikle metodekonceptet, som følge af de erfaringer afprøvningen giver. En af de metodiske erfaringer, som er opnået i dette projekt, er, at analyse af en meget differentieret branche som vindmølleindustrien, hvor den eksisterende tilgængelige information om branchens produktionsformer og jobprofiler ikke er særlig veludbygget, kræver et meget stort forarbejde i form af en overordnet kortlægning af branchen forud for undersøgelse af mere konkrete uddannelsesbehov. Denne opgave har vist sig mere tidskrævende en forventet i formuleringen af nærværende projekt. Det har betydet, at analysens resultater har karakter af en overordnet beskrivelse af vindmølleindustrien og dens kompetencebehov frem for detaljerede beskrivelser af kompetencebehov inden for enkelte uddannelsesområder. Analysen udgør dermed et godt og nødvendigt grundlag for eventuelle yderligere undersøgelser af konkrete justeringsbehov i forhold til de enkelte erhvervsuddannelser. Rapportens resultater kan således anvendes af de faglige udvalg og andre aktører inden for vindmølleindustrien som relevant input i forbindelse med den løbende udvikling og revision af uddannelserne. 5 Anvende søgeordet IU-behovsanalyseprojekt i søgefeltet øverst på siden 7

10 Der er endvidere skabt den erfaring, at undersøgelsen af kompetencerne inden for en branche som vindmølleindustrien, som er præget af stor travlhed kombineret med en lille tradition for at indgå i udviklingsarbejde i forhold til erhvervsuddannelserne, gør det vanskeligt at samle deltagere til et fokusgruppeinterview. I projektdesignet var det oprindelig planlagt, at der indeholdt i foranalysen skulle gennemføres et fokusgruppeinterview med udvalgte repræsentanter fra vindmøllebranchen. Det viste sig dog, trods ihærdige forsøg, at det ikke var muligt at samle disse folk inden for projektets tidsramme, og fokusgruppeinterviewet blev derfor erstattet af en række virksomhedsbesøg foretaget af projektteamet. Virksomhedsbesøgene indeholdt en kombination af interview og observationer af den konkrete produktion, hvilket gav et rigtig godt indblik i de faglærtes jobområder. Virksomhedsbesøgene udgjorde derfor et meget fint udgangspunkt for den videre analyse, og det er i høj grad en metode, som kan anbefales at inddrage i foranalysen i andre efterfølgende projekter. I gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen var der en svarprocent på ca. 50 %, hvilket ligger inden for rammerne af det normalt forventelige. Når populationen af virksomheder ikke så stor, er det dog særligt vigtigt at få en høj svarprocent for at sikre undersøgelsens repræsentativitet. Projektteamet forsøgte derfor med opfølgende telefonopkald at øge antallet af besvarelser, men det var ikke muligt. Ved telefonopkaldet oplyste langt hovedparten af virksomhederne, at den manglende besvarelse skyldes travlhed. Det er derfor ved kommende undersøgelser af brancher med kendetegn, som ligner vindmølleindustriens, meget vigtigt at overveje, om man forventer at kunne opnå en tilfredsstillende svarprocent ved valget af spørgeskemaundersøgelse som analysemetode. Disse erfaringer vil alle blive tilføjet Industriens Uddannelsers metodekoncept Organisering, kvalitetssikring og samarbejde Projektet er udført af medarbejdere hos Industriens Uddannelser og konsulentvirksomheden Kubix. Projektet er organisatorisk forankret i Industriens Uddannelser, hvor Industriens Uddannelsers bestyrelse og ledergruppe har fungeret som henholdsvis projektejer og styregruppe. Analysens resultater er søgt kvalitetssikret gennem oprettelsen af et Advisory Board bestående af repræsentanter fra centrale aktører i vindmølleindustrien. Advisory Board er blevet inddraget og rådspurgt løbende i projektets faser. Der har i projektfasen endvidere fundet et samarbejde og en løbende erfaringsudveksling sted med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess, som i samme periode ligeledes har gennemført projekter vedr. erhvervsuddannelsesbehov indenfor energi- og miljø området finansieret af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. 8

11 2.3 Læsevejledning til rapporten Rapporten består af to analytiske afsnit (afsnit 3 og 4) samt et afsnit med konklusioner og anbefalinger (afsnit 5). I afsnit 3 gives en opridsning af de overordnede træk og udviklingstendenser ved vindmølleindustrien samt en mere detaljeret beskrivelse af væsentlige faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien, deres karakteristika og udviklingstendenser. Afsnittet vil også behandle vindmølleindustriens uddannelsesmønster i forhold til produktions-medarbejdere og service-montører. I afsnit 4 gives et bud på en uddybende jobprofilbeskrivelse for medarbejder ved montage af naceller og nav samt for montør ved service/vedligehold. Afsnit 4 afsluttes med en uddybende diskussion af udviklingstendenser for faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien. I afsnit 5 vil der blive samlet op på analysernes resultater og der vil blive givet anbefalinger i forhold til erhvervsuddannelsessystemet. 3. Brancheprofil for vindmølleindustrien Brancheprofilen starter ud med en bred introduktion til vindmølleindustrien, der indeholder en beskrivelse af de overordnede udviklingstendenser i branchen. Herefter vil brancheprofilen indsnævre sit fokus på omfanget af faglærte jobtyper i branchen og de karakteristika og udviklingstendenser, som er særlig relevant for disse jobtyper. Endvidere vil brancheprofilen kort berøre jobtyper, som kan være mulige karriereveje for faglærte i vindmølleindustrien. Brancheprofilen vil afslutte med en kort opridsning af nogle overordnede tendenser for vindmølleindustriens uddannelse af produktions og tekniske servicemedarbejdere og brug af forskellige uddannelsesformer. 3.1 Overordnet beskrivelse af vindmølleindustrien Vindmølleindustrien beskæftiger i Danmark i dag mere end medarbejdere 6, heraf er ca ansat hos Vestas Wind Power System 7 og ca hos Siemens Wind Power 8. Der findes i dag ikke nogen valid statistisk opgørelse af, hvor mange af disse medarbejdere, der er faglærte. Interview med personer med branchekendskab angiver, at andelen af faglærte jobtyper udgør fra 1/3 til op mod halvdelen af de ansatte hos de store vindmøllefabrikanter (andelen kan variere med ordrestatus og produktionsenhed). I virksomheder, som beskæftiger sig med salg og rådgivning og lign. i tilknytning til vindmølleindustrien, er andelen af faglærte langt mindre 9. Vindmølleindustrien er præget af stor vækst. I perioden fra var den gennemsnitlige årlige vækst i omsætningen 22,4 % 10. Den danske vindmølleindustri er stort set udelukkende en eksportindustri. Det danske marked har siden 2004 udgjort under 1 % af det samlede marked for de store danske vindmølleproducenter. I 2007 eksporterede vindmølleindustrien i Danmark vindmøller, komponenter og tjenesteydelser for anslået 34,9 milliarder kroner. I 2007 udgjorde vindmølleindustriens 6 Vindmølleindustriens branchestatistik estimerede, at der ved udgangen af 2007 var beskæftiget personer i vindmølleindustrien. Tallet for 2009 er sandsynlig lidt lavere grundet den aktuelle nedgang i økonomien 7 Ingeniøren Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet 8 Jyske Vestkysten erhverv, Siemens fyrer Interview med konsulent i vindmølleindustrien 10 De faktuelle oplysninger i dette afsnit er hentet fra vindmølleindustriens branchestatistik

12 andel af den danske eksport af energiteknologi og -udstyr 70 % og vindmølleindustriens eksport udgjorde 6,5 % af den samlede danske eksport. Det er kendetegnende, at mange danske virksomheder inden for vindmølleindustrien i dag har en omfattende omsætning fra deres udenlandske produktionsfaciliteter. For eksempel havde Vestas Wind Systems i 2008 dobbelt så mange medarbejdere ansat i udlandet som i Danmark 11 Vindmølleproduktion er ikke en løntung proces. Det estimeres, at arbejdslønnen udgør under 10 % af en vindmølles samlede pris og det er i højere grad hensynet til transportomkostninger end løndifferencen, der kan forklare den stigende globalisering af produktionsaktiviteterne blandt danske virksomheder inden for vindmølleindustrien 12. De danske vindmøllefabrikanter Vestas og Siemens havde i 2007 tilsammen 30 % af verdens-markedet for installeret vindenergi i Figur 1 viser de væsentligste vindmølleproducenter i verden og deres positionering på verdensmarkedet 13. Figur 1: Markedsandele for verdens 10 største vindmølleleverandører (2007) 14 GAMESA (ES) 15.4% ENERCON (GE) 14.0% GE WIND (US) 16.6% SUZLON (Ind) 10.5% SIEMENS (DK) 7.1% VESTAS (DK) 22.8% Source: BTM Consult ApS - March 2008 ACCIONA (ES) 4.4% GOLDW IND (P RC) 4.2% NORDEX (GE) 3.4% Others 10.5% SINOVEL (PRC) 3.4% Aktiviteten inden for vindmølleindustrien i Danmark afhænger i høj grad af Vestas og Siemens udvikling og positionering på det internationale marked. Men de danske vindmøllefabrikanters markedsandele har været faldende, fordi der er kommet flere spillere på markedet. Særligt asiatiske producenter af vindmøller har i de senere år oplevet stor fremgang og tegnede i 2007 sig for 18 % af det samlede verdensmarked for installeret vindenergi. Denne udvikling har dog ikke betydet en reduktion i produktionen hos de danske vindmølleproducenter, fordi efterspørgslen på vindmøller globalt set har 11 Ingeniøren , Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet 12 Danmark som Wind Power Hub (2006) p DI energibranchens energierhvervsanalyse november DI energibranchens energierhvervsanalyse november

13 været stærkt stigende i de senere år 15. Udviklingen i de danske vindmølleproducenters markedsandele viser, at den internationale konkurrence i forhold til de danske vindmøller igennem de seneste år er blevet væsentligt skarpere. Særligt væksten på det kinesiske marked, hvor kinesiske virksomheder leverer mere end 50 % af møllerne, har sat de danske vindmøllefabrikanters markedsandel under pres 16. Det fremgår af figur 2, at de danske vindmøllefabrikanters andel af den samlede mængde opsatte megawatt (MW) i verden har været faldende i perioden Figur 2: Markedsandele for danske vindmøller i perioden Markedsandel Danske vindmøller (Kun salg af vindmøller fra Siemens Wind Power og VESTAS Wind Systems) 20,000 MW 15,000 10,000 5, % 40.4% 33.1% 35.6% 29.8% Danish supply Global supply Kilde : BTM Consult ApS World Market Update Antal virksomheder i vindmølleindustrien med produktion eller tekniske servicefunktioner i Danmark Der er registreret 200 virksomheder i Vindmølleindustriens brancheforening, hvoraf 2 er hovedsponsorer (Siemens og Vestas), 6 er kernemedlemmer og 80 er industrimedlemmer. Disse typer medlemmer omsætter for mere end 20 mio. kr. pr. år inden for vindkraft. Resten af medlemmerne (lidt over 100) omsætter under 20 mio. pr. år inden for vindkraft. Projektets undersøgelser har ud fra denne medlemsliste identificeret omkring 45 virksomheder, der har væsentlig 18 produktion og/eller fagtekniske servicefunktioner i Danmark knyttet til vindmølleindustri. De øvrige medlemsvirksomheder hos vindmølleindustrien har enten en relativ lille produktion i Danmark eller alene rådgivnings-, salgs- eller planlægningsaktiviteter i Danmark og er ikke relevante for undersøgelsen, idet der her ikke systematisk anvendes faglærte jobtyper 19. Danmark huser i dag en væsentlig del af montage-produktionen for de to vindmøllefabrikanter Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power. Montage af vindmøller er en mandskabskrævende proces. På de 15 Vindmølleindustriens branchestatistik 2008 p DI energibranchens energierhvervsanalyse november DI energibranchens energierhvervsanalyse november Med væsentlig menes en omsætning på mere end 20 mio. pr. år inden for vindkraft 19 Interview med konsulent hos brancheorganisationen vindmølleindustrien 11

14 danske montage-produktioner er der typisk ansat 300 til 1000 produktionsmedarbejdere 20 pr. produktionsenhed (der er registreret fire produktionsenheder inden for for og slutmontage af naceller i Danmark). Begge fabrikanter har særlige afdelinger med montører i Danmark. Endvidere har vindmøllefabrikanten Suzlon også en montør afdeling i Danmark. Fordelingen mellem rejsemontører og hjemmemontører (medarbejdere der kun arbejder i Danmark) varierer hos de tre producenters afdelinger. Der er mellem ansatte i hver af vindmølle-fabrikanternes montør afdelinger. Udover de store vindmøllefabrikanters montør afdelinger, er der i Danmark et mindre antal små underleverandører, som udfører montørarbejde for både de store vindmølleproducenter og for vindmølleoperatører dvs. de store energiselskaber og møllelaug. De små underleverandører udfører montørarbejde både i Danmark og i udlandet. Projektet har identificeret knap 10 underleverandørvirksomheder med dansk base, der har væsentlige aktiviteter inden for opsætning og service/vedligehold i Danmark og udlandet. Vestas og Siemens har begge produktion af vinger i Danmark. Der produceres alene til vindmøllefabrikanternes egne vindmølletyper. Derudover har virksomheden LM Glasfiber produktion af vinger i Danmark. LM Glasfiber producerer vinger til forskellige udenlandske vindmølle-fabrikanter 21 og har typisk mange forskellige vingetyper i produktion samtidig. Vingeproduktion er også en mandskabskrævende proces. Det estimeres, at der er mellem produktionsmedarbejdere ansat pr. produktionsenhed i Danmark (der er i alt 4 produktionsenheder). Vestas har udover montage-produktion også produktion af styresystemer til nacellen, nacellekomponenter og tårne i Danmark. Siemens har valgt at outsource disse aktiviteter til forskellige underleverandører, hvoraf nogle har produktion i Danmark. Der er i projektet identificeret omkring 30 underleverandørvirksomheder med en væsentlig produktion i Danmark. Flertallet af disse virksomheder fremstiller nacelle-komponenter, mens en mindre del fremstiller tårne og dele heraf. Det fremgår af projektets spørgeskema-undersøgelse, at halvdelen af de adspurgte produktionsvirksomheder har under 100 produktionsmedarbejdere ansat, og at et stort flertal af virksomhederne har under 250 produktionsmedarbejdere ansat. Halvdelen af montør-virksomhederne har under 250 ansatte som er beskæftiget med opsætning og/eller service og vedligehold af vindmøller. 1/3 af montør-virksomhederne har mellem ansatte beskæftiget med opsætning og/eller service og vedligehold. Resultaterne understøtter en tidligere undersøgelse på området Begrebet produktionsmedarbejdere omfatter faglærte og ikke-faglærte medarbejdere i produktionen 21 LM Glasfiber har ingen produktion til Vestas og Siemens 22 Dette er i overensstemmelse med resultaterne i rapporten Danmark som Wind Power Hub, side 17 12

15 3.3 Faglærte i vindmølleindustrien hvor er de og hvilke udviklingstendenser er der for deres jobområder? For at kunne give en nærmere beskrivelse af, hvor de faglærte findes i vindmølleindustrien og hvad de laver, er det nødvendigt at afgrænse, hvad der ligger af aktiviteter i vindmølleproduktion. En vindmølle produceres via tre separate hovedproduktioner, som hver fremstiller hhv. vinger, tårne og naceller. Sideløbende hermed fremstilles mindre komponenter til nacellen, vinger, tårne m.m. via standard eller specialproduktioner hos underleverandører. En vindmølle bliver først færdig, når møllens vinger, tårn og nacelle sættes sammen på det geografiske sted, hvor møllen skal stå. Denne adskillelse mellem de enkelte produktionsprocesser gør, at det er vigtigt, at der i fremstillingsprocessen foretages løbende processtyrende aktiviteter i form af kontrol og dokumentation. Formålet med disse aktiviteter er at sikre, at både store og små komponenter lever 100 % op til de fastlagte kravspecifikationer. Manglende kravsopfyldelse kan i værste tilfælde betyde, at vindmøllen ikke kan sættes op grundet manglende match mellem de enkelte dele. Fremstillingen af off-shore og on-shore vindmøller foregår efter de samme procedurer, men adskiller sig lidt fra hinanden ved den efterfølgende opsætning og service/vedligehold. Opsætningen og den efterfølgende service/vedligehold af vindmøllen er et vigtigt fokusområde i forhold til vindmølleproduktion. En korrekt opsætning af vindmøllen har væsentlig betydning for vindmøllens performance, ligesom udførelsen af den efterfølgende service og vedligehold har stor betydning for vindmøllens driftsstabilitet. En vindmølleproduktion består af følgende hovedaktiviteter: Produktionsforberedende aktiviteter: Projektering, planlægning og finansiering af vindenergianlæg Konstruktionstegninger for vindmøllens enkelte dele (nacellen23, inklusiv komponenter, vingerne, tårnet og fundamentet) Prototype produktion omsætning af konstruktionstegninger til produktionsanvisninger Produktionsaktiviteter: Fremstilling af komponenter til vindmøllen (vinger, tårne, styresystemer, nacelle-stumper, motordele mm.) For og slutmontage af vindmølle-nacellen, inklusiv nav Produktionsopfølgende aktiviteter: Testning af de færdigproducerede vindmølle-naceller, inklusiv nav Opsætning af vindmøllen (tårn + nacelle) samt idriftsættelse af møllen 23 Nacelle = vindmøllens hus, den lukkede kapsel, inden i hvilken alle vindmøllens vitale motordele sidder (gear, drivtog, generator mm.). Se 13

16 Service og vedligehold af vindmøllen Processtyrende aktiviteter Dokumentation Kvalitetskontrol Produktionsoptimering Analysens forundersøgelse i form af desk research og indledende interviews på virksomheder og med branchekendte personer viste, at der i forhold til de direkte produktionsaktiviteter i vid omfang systematisk anvendes faglært arbejdskraft. Derfor har projektet i sine empiriske undersøgelser i form af spørgeskema-undersøgelse og kvalitative interviews lagt stor vægt på at kortlægge disse aktiviteters faglærte jobtyper og deres tilhørende kompetencebehov nærmere. I forhold til de produktionsforberedende aktiviteter tegnede forundersøgelsen et anderledes billede. Indtrykket var her, at særligt de faglærte i et vist omfang indgik i prototype produktion, mens projektering af vindmølleenergianlæg og konstruktion af vindmøllens dele foretages af andre faggrupper, primært akademikere. Endvidere var indtrykket, at de faglærtes deltagelse i de produktionsforberedende aktiviteter er mindre systematisk end deres deltagelse i de direkte produktionsaktiviteter. Projektet har i sine empiriske undersøgelser ladet det indgå som et fokusområde at afdække om der er forventninger til at de faglærte vil deltage mere systematisk i de produktionsforberedende aktiviteter fremover. Når det gælder de produktionsopfølgende aktiviteter viste forundersøgelsen, at faglærte i et stort omfang indgik i alle aktiviteter, med undtagelse af de planlægnings- og logistikopgaver, som knytter sig til opsætning og service/vedligehold. Grundet den systematiske tilstedeværelse af faglærte i de produktionsopfølgende aktiviteter har dette område også været et vægtet område i de empiriske undersøgelser af faglærte jobtyper og tilhørende kompetencer. Forundersøgelsen viste, at de faglærte indgår i nogle af de processtyrende aktiviteter, men at deres deltagelse ikke er systematisk og i høj grad varierer alt efter hvilken jobtype man bestrider (jf. afsnit om andre jobtyper samt afsnit 4.1 og 4.2 om hovedprofiler). I de empiriske undersøgelser er der spurgt ind til virksomhedernes forventninger til de faglærtes deltagelse i de processtyrende aktiviteter fremover, da dette kan være en mulig udviklingstendens. Ud fra projektets formål er der i analysen fokuseret på de delbrancher i vindmølleindustrien, hvor der fremstilles produkter, som er unikke for vindmølleindustrien og hvor der i høj grad indgår arbejdsområder som kan løses af personer med et faglært niveau (jf. metodebilaget). Projektets interviews og spørgeskema-undersøgelser viste, at den aktuelle fordeling mellem andelen af faglært og ikke-faglært arbejdskraft i disse delbrancher/delområder groft kan opdeles som angivet i tabel 1: 14

17 Tabel 1: Fordeling mellem faglært og ikke-faglært arbejdskraft på delbranche En relativ lille andel af produktionsmedarbejderne er faglærte i forhold til andelen af ikke-faglærte Fremstilling af styresystemer til nacellen Vingeproduktion 24 Fremstilling af nacelle-komponenter En relativ stor andel af produktions/servicemedarbejderne er faglærte i forhold til andelen af ikke-faglærte Fremstilling af tårn og dele heraf For- og slutmontage af naceller og nav Opsætning og service/vedligehold De empiriske resultater vedr. omfanget af faglært arbejdskraft, hovedarbejdsområder og kompetencebehov for de enkelte delbrancher i tabellen er beskrevet nærmere i følgende afsnit. Endvidere vil de empiriske resultater vedr. udviklingstendenser i forhold til produktions og servicemedarbejdernes deltagelse i de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter på tværs af delbrancherne/områder blive gennemgået i et selvstændigt afsnit Fremstilling af styresystemer til nacellen Styresystemer er de elektroniske systemer, som sidder i nacellen og har til formål at gøre vindmøllens elproduktion mest muligt intelligent. Via et vidtforgrenet net af forbundne ledninger og tilkoblede computerprogrammer kan vindmøllens nacelle selv reagere hensigtsmæssigt ved mange typer af vejrlig og typiske fejl. Styresystemerne er en væsentlig kilde til reduktion af vindmøllens driftsomkostninger, da et veludviklet styresystem kan hindre vindmøllen i at komme i spidsbelastninger, som potentielt giver en højere fejlrate og dermed højere driftsomkostninger. Tendensen går derfor i retning af mere avancerede styresystemer. Konstruktion af styresystemer, herunder udarbejdelse af diagrammer for deres produktion, involverer ingen produktionsmedarbejdere, hverken faglærte eller ikke-faglærte. Opgaven varetages af en separat enhed, som bemandes hovedsaglige af ingeniører og teknikere med akademisk baggrund. Fremstilling af styresystemer består af tre hovedtrin: 1. Udførelse af lodde- og elektronikopgaver ud fra de udarbejdede diagrammer 2. Montage af styretavler, dvs. forbinding af ledninger og elektronikkomponenter efter de udarbejdede diagrammer 3. Kvalitetskontrol af de færdige styretavler vha. sluttests af tavlernes elektriske kredsløb Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af styresystemer De fleste produktionsmedarbejdere som udfører lodde og elektronikopgaver samt montage af styretavler er ikke-faglærte. Ofte har de relevant amu-uddannelse. Kvalitetskontrollen af de færdige styretavler udføres oftest af medarbejdere med en el-faglig baggrund, oftest elektriker eller elektronikmekanikere og lign. 24 Her er der store forskelle i fordelingen mellem faglærte og ikke-faglærte mellem de enkelte producenter. 15

18 Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af styresystemer I forbindelse med udførelse af både lodde-, elektronik-, og montagearbejdet er det vigtigt at medarbejderne kan arbejde efter bestemte takt-tider og med en lille fejlrate. For at reducere fejlraten er det vigtigt, at den enkelte medarbejder har en grundlæggende viden om funktion og mulige fejl hos de komponenter, som medarbejderen arbejder med. Ved udførelse af kvalitetskontrol af de færdige styretavler skal medarbejderen have en solid el-faglig viden om strøm og kredsløb, således at man kan udføre elektrisk fejlretning. På baggrund af de empiriske undersøgelser er det vurderingen, at fremstilling af styresystemer til nacellen i hovedreglen ikke kræver kompetencer, som er unikke for vindmølleindustrien eller nødvendigvis kræver en faglært uddannelse. Ligesom i mange andre dele af elektronikindustrien kan mange af arbejdsområderne varetages af ikke-faglærte medarbejdere, som evt. har relevant amuuddannelse i forhold til elektronikopgaver og produktionsforståelse. Der blev ikke fundet indikationer på, at dette vil ændre sig fremover. Udviklingstendenser i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen De empiriske undersøgelser viste, at den væsentligste udviklingstendens i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen er fokuset på den løbende produktionsoptimering bl.a. ved brug af elementer fra LEAN produktionsfilosofi Vingeproduktion Vingerne udgør omkring % af vindmøllens samlede produktionsomkostninger og omkostningerne til andre dele af møllen (nav, aksel, gear m.m.) er stærkt forbundet med vingernes egenskaber 25. Vingeproduktion er et væsentligt fokusområde i den samlede produktion. Siden slutningen af 1970 erne har der været en støt stigning i vingernes vægt og størrelse, da dette har kunnet forbedre vindmøllernes samlede energiomsætning betydeligt. De fleste vinger fremstilles i dag af glasfiberbaserede kompositter. Tendensen er dog, at kulfiberbaserede kompositter bruges i stigende omfang, da dette i materiale i højere grad kan reducere vingens egenvægt 26. Konstruktionsarbejdet ved vingeproduktion udføres hovedsageligt af ingeniører og andet teknisk personale med en analytiskakademisk baggrund. Selve fremstillingen af vinger består af tre hovedtrin: 1. Opbygning af selve vingens grundform 2. Beklædning af vingen med en beskyttende skal 3. Afsluttende finish på vingens skal 4. Overfladebehandling af den færdige vinge 25 Ole Thybo Thomsen, AAU(2007): Vindmøllevinger design og materialer, materiale til dansk selskab for vindenergis konference Danmark som vindkraftlaboratorium, april 2007 se 26 Ibid p. 4 16

19 Det er karakteristisk for vingeproduktion, at designet af vingerne og de tilhørende fremstillingsmetoder og procedurer varierer meget fra producent til producent 27. Men det er et fællestræk, uanset forskelle i design, at det mest anvendte materiale i fremstilling af vingen i dag er glasfiber, men at der hos flere produktioner arbejdes intensivt med anvendelse af flere kulfiberbaserede kompositter. Et andet fællestræk ved vingefremstilling er, at der i produktionsprocessen anvendes termohærdende resinmaterialer, der indeholder polyester, vinylester og epoxy, som alle indeholder stærkt sundhedsskadelige stoffer 28. Omfanget af faglært arbejdskraft ved vingeproduktion Det generelle billede er, at mange produktionsmedarbejdere i vingeproduktion er ikke-faglærte evt. med relevante amu-uddannelser. Derudover anvendes medarbejdere, som typisk kommer med en faglært baggrund fra andre områder end det industrielle (bagere mm.). Der er dog store forskelle mellem de enkelte producenter, når det kommer til, i hvor høj grad ovenstående er korrekt. Hos en producent anvendes og uddannes der mange faglærte plastmagere, da dette vurderes nødvendigt i forhold til virksomhedens fremstillingsmetoder og procedurer. Udover ikkefaglærte anvendes der på nogle vingefabrikker også i et vist omfang personer med industrioperatøruddannelse og der har været en vis aktivitet i uddannelse af industrioperatører på nogle vingefabrikker. Overordnede kompetencebehov ved vingeproduktion I forbindelse med vingeproduktion er den enkelte medarbejder ofte specialiseret i at kunne udføre de enkelte trin inden for vingeproduktionen (støbning, beklædning, finish eller overfladebehandling af vingen). Der arbejdes ofte i teams ved vingeproduktion og disse teams kan være store, da dele af vingeproduktionen er en relativ mandskabstung proces. Dette stiller krav til, at produktionsmedarbejderne i et vist omfang kan indgå i teambaseret produktion. I forbindelse med produktion af vinger er det vigtigt, at produktionsmedarbejderne er meget kvalitetsbevidste i udførelse af de enkelte arbejdsopgaver. Fejl i vinger er en meget stor omkostning, hvorfor der i produktionen er mange procedurer for at sikre, at fejl undgås undervejs. At produktionsmedarbejderne udviser forståelse for og kan efterleve en nul-fejlskultur er kompetencer, som efterspørges i vingeproduktionen. Vingeproduktion er karakteriseret ved at have relativt lang produktionstid. Dette er fordi, at de enkelte materialer i vingen skal igennem både opvarmnings-, nedkølings- og tørreprocesser. De empiriske undersøgelser afdækkede, at det er et fokusområde for vingeproducenter løbende at nedsætte produktionstiden samtidig med at hensynet til nul-fejl respekteres. Derfor er det vigtigt, at den enkelte produktionsmedarbejder i sit daglige arbejde løbende kan foretage en fornuftig afvejning af hensynet til effektivitet (produktionstiden) og kvalitet (nul-fejl). Da der indgår forskellige sundhedsskadelige stoffer i fremstilling af vinger, er det også en nødvendig kompetence, at produktionsmedarbejderen kan udføre sit arbejde på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, bl.a. ved brug af værnemidler og korrekt opbevaring af værktøjer m.m., som har været i berøring med sundhedsskadelige stoffer. 27 Ibid p Polyester og vinylester indeholder stoffet styren, som er på Arbejdstilsynets kræftliste. Epoxy-arbejde er reguleret af et særligt regelsæt grundet dets kræftfremkaldende egenskaber. 17

20 For de produktionsmedarbejdere, som arbejder med selve støbningen af vingerne vil brugen af nye kulfiberbaserede kompositmaterialer øge behovet for uddannelse i disse materialer, særligt med fokus på fremstillingsprocesser, reparation og kvalitetssikring ved brug af de nye materialer. Det er vurderingen, at fremstilling af vinger ikke kræver kompetencer, som er unikke for vindmølleindustrien. Støbning med glasfiber og kulstofbaserede kompositter findes også i andre industrier i Danmark og dækkes i dag via eksisterende erhvervsuddannelser som plastmageruddannelsen. De efterspurgte kompetencer inden for vingeproduktion; teamsamarbejde, produktionsforståelse, personlig sikkerhed og arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed, overholdelse af takt-tider mm.; ligger i tråd med de overordnede kompetencer, som efterspørges i andre dele af industrien og dækkes i dag af eksisterende erhvervsuddannelser som industrioperatør og vindmølletekniker. Udviklingstendenser i forhold til vingeproduktion Projektteamet har fundet stærke indikationer på, at der i de kommende år vil være øget fokus på anvendelse af kulstofbaserede kompositmaterialer inden for vingeproduktion. Ligesom for andre dele af vindmølleproduktionens værdikæde sker der inden for vingeproduktion en globalisering af produktionen, hvor de enkelte producenter har produktionsenheder forskellige steder i verden. Dette påvirker i et vist omfang en lille del af produktionsmedarbejderne, som får nye opgaver i form af oplæring af personer fra de udenlandske fabrikker m.m Fremstilling af nacelle-komponenter I en moderne vindmølle indgår unikke komponenter. Mange af disse komponenter er nacellekomponenter, det vil sige dele som indgår i nacellen. Flere af nacelle-komponenterne fremstilles af højt specialiserede virksomheder. De væsentligste nacelle-komponenter er: kølesystemer, elektriske systemer, generatorer, gearbokse, varmevekslere, hydrauliske systemer, mekaniske komponenter og oliesystemer. Nacelle-komponenternes funktion og placering i vindmøllen er illustreret i figur 3: Figur 3: Komponenter i vindmøllens nacelle (vindmøllehuset) 18

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

vindmølle operatør uddannelsen

vindmølle operatør uddannelsen vindmølle operatør uddannelsen Hvad er en vindmølleoperatør? En vindmølleoperatør arbejder med Det kan f.eks. være: opgaver inden for produktion og opsætning af vindmøller. De fleste virksomheder inden

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009

Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 Analyse af leverandører til vindmøllebranchen Markedsnyt 2009 December 2009 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 Forventninger til fremtiden og vores generelle anbefalinger 4 2 Internationale tendenser

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering september 2011 Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering Resume Vilkårene for at drive og udvikle virksomheder i Danmark bliver stadigt mere komplekse, og det giver ekstra udfordringer i

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund

Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund Plastindustrien i Danmark & Norsk Kompositforbund Emner : Status & Trends Nye markeder - Kina Leverings flaskehalse Vinger til vindmøller Prognose til 2012 Perspektiver og Udfordringer for danske aktører

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren

Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren Oxford Research A/S, april 2013 g Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning Forfatter: VAC Sidst gemt: 26-03-2013 14:50:00 Sidst

Læs mere

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Pilot-fasen Pilotfasens formål er at teste serviceassistent-konceptet, hvilket betyder, at det beskrevne koncept prøves af på virkeligheden. Afprøvningerne vil blive vurderet og

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Jensen Group 04.10.2012 1

Jensen Group 04.10.2012 1 Jensen Group 75 år siden 1. generation reparations værksted 52 år siden 2. generation første produkt i vaskeri industrien 15 år siden 3. generation komplette vaskerier, verdens omspændende netværksorganisation

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 6 Nummer: 2702 Titel: Savværk og halvfabrikata Kort titel: Savværk Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet I den råtræsforarbejdende

Læs mere

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis LASERSKÆRING REVOLVERSTANSNING Den foretrukne underleverandør Med mange års erfaring, en bred og alsidig maskinpark og ikke mindst en professionel

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere