Tillæg nr. 9 til Kommuneplan

Transkript

1 Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Vindmølleplan Hvidbog for den offentlige høring 25. oktober 20. december

2

3 Indhold: Indledning s. 4 VE-ordninger s. 5 Oversigt over modtagne bemærkninger s. 6 Bemærkninger til de enkelte områder: A. Vindmøller syd for St. Røttinge s. 9 B. Vindmøller mellem Fensmark og Holme-Olstrup s. 13 C. Vindmøller sydøst for Trælløse s. 16 D. Vindmøller på Sparresholm Gods s. 20 E. Vindmøller ved Saltø Gods s. 21 F. Vindmøller nord for Tågeskovgård s. 23 G. Vindmøller vest for Fladsågård s. 26 H. Vindmøller på Ydernæs s. 32 I. Vindmøller i Nylands Mose s. 43 Bemærkninger til vindmølleplanen generelt s. 47 3

4 Indledning Dette dokument er en såkaldt hvidbog og indeholder bemærkninger fra borgere og andre interessenter til Næstved Kommunes forslag til vindmølleplan. Vindmølleplanen er tillæg nr. 9 til Kommuneplan Hvidbogen er anvendt ved den politiske behandling af, hvad den endelige vindmølleplan skal indeholde. Kommunen har i forbindelse med den offentlige høring modtaget 116 skriftlige bemærkninger. De er i denne hvidbog resumeret og placeret efter vindmølleplacering og emne. En liste over bemærkningerne findes på side 6 i denne hvidbog. Tallet i parentes henviser til det konkrete brev, bemærkningen stammer fra (se listen). Når tallet er vist med fed, betyder det, at afsenderen er en gruppe borgere, en forening eller en myndighed. Originalbrevene findes i kommunens sag nummer

5 VE-ordninger I forbindelse med opstilling af store vindmøller gælder en række ordninger, der blandt andet giver mulighed for medejerskab, værditabserstatning samt rekreative og andre grønne tiltag i kommunen. De tre væsentligste ordninger for naboer til vindmøller er beskrevet herunder. Ordningerne administreres af Energinet.dk, der også kan give yderligere oplysninger om dem. Grøn Ordning Den såkaldte Grønne ordning betyder, at kommunen har mulighed for at bruge kr. pr. installeret MegaWatt (MW) ny vindmølle. Når nye vindmøller er blevet tilsluttet, står der penge på en konto hos Energinet.dk, som kommunen kan søge om at anvende til et eller flere konkrete projekter. Hvis der for eksempel er tale om tre vindmøller med en effekt på 2,3 MW (typisk 125 m høje), vil kommunen kunne få tilsagn om kr. til grønne projekter. Projekterne kan være etablering af rekreative støttepunkter eller lignende projekter, der styrker de landskabelige eller rekreative værdier. Det kan også være projekter, der informerer om vedvarende energiproduktion eller energibesparelse. Formålet er bredt, og det er Energinet.dk, der beslutter, om der kan gives forhåndstilsagn på baggrund af en konkret ansøgning fra kommunen. Pengene kan først komme til udbetaling, når projektet er gennemført. Værditabsordning Denne ordning går ud på, at naboer til nye møller kan få vurderet, om møllerne vil føre til en forringelse af ejendomsværdien. Hvis det er tilfældet, kan man få kompensation 1:1. Vurderingen er gratis for naboer indenfor en afstand af 6 gange den nærmeste mølles totalhøjde. Udenfor denne afstand opkræver Energinet.dk et gebyr på kr. for at gennemføre vurderingen. Det er Taksationsmyndigheden, beskikket af Klima- og Energiministeriet, der vurderer, om ejendommen vil falde i værdi. Hvis det vurderes, at ejendommen vil falde 1 % eller mere i værdi, kan man få værditabserstatning, og det eventuelle gebyr betales tilbage af Energinet.dk. Køberetsordning Opstillere af nye vindmøller har pligt til at udbyde andele i møllerne. 20 % af projektet skal således udbydes til lokale borgere i kommunen (indenfor 4,5 km.), og hvis de ikke sælges lokalt, til hele kommunens. Andelene skal udbydes til kostpris og prisen beregnes ud fra en produktion på kwh pr. andel. 5

6 Oversigt over modtagne bemærkninger: Bem. nr. Titel 116 Bem. fra Holme-Olstrup/Toksværd Lokalråd 115 Bem. fra Mette og Morten Hansen, Appenæs Bygade 84A, Bem. og underskrifter fra 548 borgere nær Ydernæs (version med underskrifter). 113 Bem. fra Mie Sørensen, Appenæs Åvej Bem. fra Lizzi og Erik Rasmussen, Appenæs Bygade 25, Bem. fra Jens Pagel, Helgenæsvej 105, Bem. (nr. 2) fra Erik Andersen, Appenæs Åvej Bem. fra. Rasmus Lund, Pøllegårdsvej 12, 4160 Herlufmagle. 108 Bem. fra Vordingborg Kommune. 107 Bem. fra Vejdirektoratet vedr. tre af placeringerne. 106 Bem. fra Thomas Garth-Grüner, Sparresholmvej 4B, 4684 Holmegaard. 105 Bem. fra Otto Reedtz-Thott, Gavnø om statens projekter nær beskyttet natur. 104 Bem. fra Lokalråd Rønnebæk og Vejlø Sogne v/niels Peter Nielsen. 103 Bem. fra Kirsten & Jens Chr. Hansen, Tvedemose Champigning, Tvedemosevej 2, 4750 Lundby. 102 Bem. fra Jan Røhmer Christensen m.fl., Vejlø vedr. Nylands Mose-placeringen. 101 Bem. fra Jan Guldborg og Tina Bjerregaard, Everdrupvej 27, Everdrup, 4733 Tap. 100 Bem. fra Hans Madsen, Sydvestsjællands Vindmøllelaug, Sandvejvej 46, 4262 Sandved. 99 Bem. på vegne af en gruppe borgere v. Gunnar Stobbe, Store Røttingevej 5, 4733 Tappernøje. 98 Bem. fra Erik Andersen, Appenæs Åvej Bem. fra Ebbe Vorregaard og Anne Harms, Bakkevej 2C, Appenæs. 96 Bem. fra Alice Svensson og Jens Erik Jensen, Hjarnøvej 18C, Appenæs. 95 Bem. fra 28 borgere vedr. Tågeskovgård-placeringen. 94 Bem. (nr. 2) fra Jytte Arp, Bårsevej 12, Snesere 93 Bem. fra Thomas Ahrendt, Jenstrupvej 50, 4700 (ny placering). 92 Bem. fra Steen Bo Hansen, Hovedvejen 105, 4733 Tappernøje. 91 Bem. fra Peter Kjerte, Helgenæsvej 15, Appenæs. 90 Bem. fra Flemming Nielsen, Appenæs Bygade 84B, Bem. fra DOF Storstrøm v. Lars Christoffersen, Vester Egesborg. 88 Bem. fra DN-Næstved (alle omr.). 87 Bem. fra Carsten og Tenna Kaarslev, Troldehøjvej 10, Fensmark. 86 Bem. (nr. 3) fra Dorte Rasmussen, Myrupvej 5, Bem. fra og svar til Linda Nielsen, Vejlø Vindkraft I/S. 84 Bem. fra Lars Kronshage vedr. placering Saltø Gods. 83 Bem. fra Hilbert Andersen og Charlotte V. Pedersen, Skovmøllevej 7, Myrup. 82 Bem. fra Ellinor og Jørn Nørreby, Hedetoften 33, Appenæs. 81 Bem. (nr. 2) fra Dorte og Arne Rasmussen, Myrupvej 5, Bem. fra Mia og Jacob Sørensen, Lyøvej 13, Bem. fra Frederik Gasmann, Fladsågård. 78 Bem. fra Finn Kristiansen, Lyngbakken 16, Appenæs. 77 Bem. fra Carsten Horup Bille, Brinken 32, Mogenstrup vedr. Nylands Mose-placeringen. 76 Bem. fra Carsten Horup Bille, Brinken 32, Mogenstrup vedr. Fladsågård-placeringen. 75 Bem. fra Agnes Hammer Nonboe, Hjarnøvej 29, Åderup, Bem. (nr. 2) fra Anne Thorald og Erik Andersen, Appenæs Åvej 1, Bem. fra Lokalråd Fladså v. Poul Uldall Jensen. 72 Bem. fra Hans Højer på vegne af en gruppe borgere v. Trælløse. 71 Bem. fra Birgitte Leidecker, Fjordvej 3, Appenæs. 70 Bem. fra Finn Ølund, Jacobshavn 2, Appenæs. 6

7 69 Bem. fra Anita Scheel og Danny Donau, Planetvej 45, Yderligere spørgsmål fra og svar til Torbjørn Jacobsen. 67 Info til Anita Pedersen (nabo) vedr. Tågeskovgård-placeringen. 66 Bem. fra Esther & Carl Borregaard, Skovmøllevej 28, Myrup. 65 Bem. fra Heidi Danielsen, Tappernøje. 64 Svar nr. 2 til Claus Neergaard, Gunderslevholm. 63 Spørgsmål fra og svar til Torbjørn Jacobsen, Udsigtsbakken 41, Bem. fra og svar til Jens Bidstrup v. Jesper Gersholm. 61 Bem. fra Dorte Rasmussen, Myrupvej Bem. fra Irene Kirkebjerg vedr. Ydernæs-placeringen. 59 Bem. fra Henrik Wulff Hansen, Appenæs Bygade 42, Bem. fra Grethe og Niels Schou, Agertoften 14, Bem. fra Aase Lauritzen og René Tüxen-Hansen, Hjarnøvej 2D, Læserbrev og spørgsmål fra Jens Bidstrup, Appenæs. 55 Bem. fra Poul-Erik Andersen, Agertoften 16, Appenæs, Bem. fra Jan Kristoffersen, Appenæs. 53 Bem. fra Birgit Bahn Christensen, Hjarnøvej 14B, Bem. fra Bente og Jan Knudsen, Appenæs Bygade 24, Bem. fra Bente Konge, Appenæs Bygade 24, Bem. fra og svar til Sanne Elmegaard, Hjarnøvej 18A, Åderup, Bem. fra Nanna og Finn Fangholm, Engdraget 3, Bem. fra Gorm Nøddebo Nielsen, Degnebakken 9, Holme-Olstrup. 47 Bem. fra Slagelse Kommune. 46 Bem. fra Lis og Jørgen Jørgensen, Hjarnøvej 4c, Åderup, Bem. fra Niels Rørbech, Fjordbakken 3, Dyves Bro, Bem. fra Jens Bidstrup (2) vedr. Ydernæs-placeringen. 43 Bem. fra Inge-Lise og Verner Jensen, Fjordbakken 19, Dyves Bro, Bem. fra Åse Christiansen, Kalkerupvej 16, 4684 Holmegård. 41 Spørgsmål fra og svar til Hans Højer Christensen, Kagstrupvej 2, 4160 Herlufmagle. 40 Bem. fra Lars Jensen, Katholmvej 20, Åderup, Til orientering: debatoplæg til avisen fra Sydvestsjællands Vindmøllellaug. 38 Bem. fra Fensmark Lokalråd v. Peter Jensen. 37 Bem. fra Thomas Kongshøj, Svendborgvej, Bem. fra Bent Jensen, Grønnegade 33, 3., Bem. fra Hilbert Andersen, Skovmøllevej, Myrup. 34 Bem. fra Claus Neergaard, Gunderslevholm om alternativ placering. Gunderslevvej 17, Bem. fra Sally E Jensen, Lynæsvej 6E, Appenæs. 32 Bem. fra Kurt Parly Jensen, Engdraget 16, Appenæs. 31 Bem. fra Anne Thorald & Erik Andersen, Appenæs Åvej Bem. fra Myrup Bylaug m.fl. (i alt 126 borgere) v. Hilbert Andersen, Skovmøllevej Bem. fra Find Svendsen, Lyngbakken 47, Appenæs. 28 Spørgsmål fra og svar til Rasmus Sørensen, Skovmøllevej 20, Myrup. 27 Bem. fra Karen Terkelsen, Appenæs Bylaug. 26 Bem. fra Dorte & Jens Bidstrup, Appenæs Bygade. 25 Spørgsmål fra og svar til Frederik Hansen, Fjordvej Spørgsmål fra og svar til Dorte Rasmussen, Myrupvej 5, Myrup. 23 Bem. fra Anne og Ole Bitzer, Holmegaardsvej Bem. fra Holger Bro, Omøvej, Bem. fra Gert Nielsen, Bellisvej 7, Bem. fra Finn og Gerda Jensen, Appenæs Bygade Bem. fra Mette Brammer, Kokhaven 23, Karrebæksminde. 18 Bem. fra Rasmus Sørensen, Skovmøllevej 20, Myrup. 7

8 17 Bem. fra Jytte Hansen, Appenæs Bygade Bem. fra Anna Riis, Appenæs Bygade. 15 Spørgsmål fra og svar til Connie Jæger, Appenæs. 14 Spørgsmål fra og svar til Carsten Kaarslev, Troldehøjvej 10, Fensmark. 13 Bem. fra Kirsten og Peter Adserballe, Appenæs Bygade 115, Appenæs. 12 Spørgsmål og svar, Henrik Wolff-Sneedorf, Grevensvængevej Bem./forslag til nye placeringer fra Henrik Wolff-Sneedorff, Grevensvængevej Bem. fra Gert Nielsen, Bellisvej 7, Bem. fra Otto Gasmann, Gelsted. 8 Bem. fra Erling K. Larsen, Lynæsvej 20, Bem. fra Otto Reddtz-Thott, Gavnø 1. 6 Bem. fra Ole Andersen, Helgenæsvej 103, Bem. fra Manfred Schou, Strandrylevej 31, Karrebæksminde. 4 Bem. fra Jan Stampe (Gelsted?). 3 Bem. fra Claus Colstrup, Appenæs grundejerforening, Engdraget 4. 2 Bem. fra Jytte Jørgensen, Østerled 91, Fensmark. 1 Bem. fra Torsten Miland, Hestehavevej 16. 8

9 Bemærkninger til de enkelte områder: Placering A, vindmøller syd for St. Røttinge Nabogener, støj Opsætningen af kæmpevindmøller vil ødelægge naturoplevelsen. Hvis man gerne ville have støj så kan man bo i byen (92) Der er utallige eksempler på, at støj og lysreflekser gør naboejendomme ubeboelige, og folk må leve i et støj helvede (92) Lavfrekvent støj kan gøre folk syge, og det kan være svært at sove. I England har man for en sikkerheds skyld en sikkerhedsafstand på 3 km (94) Opfyldelsen af krav til støj, reflekser mm. godkendes på et teoretisk beregnet grundlag. Der er rejst tvivl om disse beregninger, bla. af professor i akustik Henrik Møller. Denne tvivl understøttes af svenske forskere. Når kommunen har givet tilladelse, vil det være meget svært at få møllerne fjernet. Den enkelte borger har svært ved at kontrollere, om reglerne overholdes. Usikkerheden om hvorvidt de gældende krav er tilstrækkelige har fået andre kommuner til at indtage en afventende holdning, det samme burde Næstved Kommune (92) Kommunen må påregne øgede udgifter til tilsyn, og målinger foretaget af faguddannet personale, eller eksterne konsulenter. Det bliver svært at finde uvildige konsulenter (92) Kommunens svar: Indenfor det udpegede område vil møllerne blive placeret, så de giver så få gener som muligt. Kommunen har dog ikke mulighed for at stille strengere krav til støjen, end lovgivningen stiller. Der er heller ikke mulighed for at benytte andre måle- og beregningsmetoder, da der er nødt til at være entydighed og sammenlignelighed i resultatet. Støjgrænserne er efter vores oplysninger sat, så de tager højde for f.eks. forskellige terrænog vejrforhold. Folketinget har besluttet, at der skal opstilles vindmøller på land, og i den forbindelse vil nogle borgere desværre komme til at føle sig generet. Kommunen har derfor forsøgt, at koncentrere møllerne på få steder, der til gengæld udnyttes godt. I forhold til naturoplevelsen er det korrekt, at store vindmøller har en stor effekt især i nærzonen. Landskabelig indpasning og rekreative værdier er derfor to væsentlige parametre, der vurderes i forbindelse med planlægningen. Naboforhold i øvrigt De udførte visualiseringer er ubrugelige og viser ikke situationen for de nærmeste naboer. Kommunen har selv på borgermøde beskrevet dem som ikke heldige. Ifølge teknisk forvaltning vil vindmøllerne se alt for voldsomme ud, hvis de er lavet ud fra de gældende naboafstande (92) I forhold til støj, udsigt og forstyrrelse er placeringen sydvest for St. Røttinge den værst tænkelige for beboere i byen (99) Vindmøllerne vil kunne påvirke naboer i Vordingborg Kommune, hvilket Næstved Kommune bør tage hensyn til (108) 9

10 Kommunens svar: I denne fase af planlægningen er der ikke mulighed for at vise et potentielt vindmølleprojekt fra alle sider, og det er rigtigt, at det kan være svært at forestille sig, hvordan oplevelsen bliver fra de nærmeste boliger. De udførte visualiseringer giver dog en rimelig fornemmelse af den generelle situation. Placeringen sydvest for Store Røttinge er valgt bl.a. på baggrund af de lovpligtige naboafstande. Indenfor det udpegede område vil møllerne blive placeret, så de giver så få gener som muligt. Næstved Kommune er opmærksom på, at et vindmølleprojekt også vil kunne påvirke beboere i nabokommunen. Faldende ejendomsværdi Det bliver umuligt at få solgt sin ejendom uden væsentlig prisreduktion (92) Kommunens svar: Der er for nylig indført en værditabsordning, der betyder, at naboer kan søge erstatning for tabt ejendomsværdi. Der udbetales godtgørelse 1:1, hvis det uvildige vurderingsnævn konkluderer, at ejendommen falder mere end 1 % i værdi. Økonomi i øvrigt Mener, at det er umoralsk, at vindmølleejere får store summer i tilskud til vindmøller, og at naboer skal betale prisen i form af meget nedsat livsværdi, og at alle betaler i form af stigende elpriser og et grimt landskab. Næstved Kommune er en socialdemokratisk kommune og burde varetage hele kommunens borgeres ve og vel (94) Kommunens svar: Folketinget har besluttet, at der skal opføres vindmøller på land, og at der gives tilskud til vindmølleproduceret el. Kommunen har ikke direkte indflydelse på denne beslutning, men skal implementere den og vil forsøge at minimere generne ved de landbaserede vindmøller. Vi er desuden afhængige af, at private projektmagere ønsker at rejse vindmøller. Landskab Man må acceptere, at man mange steder fra vil kunne se toppen af vindmøllerne (65) De planlagte møller vil blive meget dominerende i landskabet og ødelægge udsigten fra rigtig mange boliger, da det udpegede område ligger på en sydskråning, som starter ved Svennerup (94) Vindmøllerne vil med deres størrelse blive urolige og dominerende i landskabet (99) At et område med store landskabelige træk skulle være særligt velegnet til opførelse af store vindmøller, synes at være opfundet til lejligheden. Man kan med samme ret hævde, at et sådant landskab er ekstremt sårbart overfor sådanne tekniske anlæg. Både de udførte visualiseringer og de gennemførte projekter ved Kyse og Katrineholms Piber viser, at vindmøllerne helt tager magten i det store flade landskab (99) Kommunens svar: Store vindmøller er mange steder ude af skala med landskabet, og vi leder derfor efter placeringer med store landskabstræk, hvor skalaen passer bedre. Møllerne vil altid være markante tæt på, men forstyrrelsen er typisk mindre, hvor der er åbent og ikke store udsving i landskabet. Store vindmøller kan risikere at tage al opmærksomheden fra andre oplevelser i et givet landskab. 10

11 Natur Man bør overveje at plante træer og etablere vandhuller ved møllerne af hensyn til landskabet og naturen (65) Der er hyppige fugletræk mellem Præstø Fjord og Dybsø Fjord, som vil blive forstyrret af de store vindmøller. Der har været ynglende havørn ved Evensø 2 km væk (92) Har gennem 40 år observeret store fugleflokke trække over fra Præstø fjord til Dybsø, bl.a. svaner, gæs og måger. Har set gæs styrte til jorden ramt af vinger fra kæmpevindmøller (94) Kommunens svar: Der stilles normalt ikke krav om etablering af beplantning eller vandhuller i forbindelse med opførelse af vindmøller. Vindmøllerne forhindrer dog ikke tiltag til forbedring af naturværdierne, hvis lodsejerne er interesserede. Der kan eventuelt anvendes midler fra den såkaldte Grønne Ordning. Påvirkningen af naturen vil blive vurderet i forbindelse med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt. Dette kan få betydning for projektets gennemførelse. Kulturhistorie Det er væsentligt at tage hensyn til vildtbanegrøften ikke mindst i forbindelse med placering af adgangsveje. Vest for St. Røttinge ligger en velbevaret del grøften, der stammer fra tallet og forbinder Præstø og Dybsø fjorder (99) Kommunens svar: Kommunen vil i forbindelse med detailplanlægningen tage hensyn til kulturhistoriske værdier i området også når det gælder etableringsfasen og anlæggelse af adgangsveje. Vildtbanegrøften er udpeget som kulturmiljø af kommunen. Andet Er positiv overfor vindmøller her, når det kan ske uden støjgener og under hensyntagen til vindretningen (65) Projektet har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger (88) Det er kommunens pligt at beskytte sine borgere mod disse overgreb og ikke være medvirkende til at udføre dem (92) I forslaget (hhv. side 5, 14 og 19) er der ikke overensstemmelse mellem antal og størrelse på møllerne. Det giver uklarhed om beslutningsgrundlaget (92) Skygger fra vingerne på motorvejen, specielt i vinterhalvåret, kan udløse epileptiske anfald, har forskning i England påvist (94) Jeg kunne frygte, at udkantsdanmark vil blive endnu mere affolket. Hvem gider bo i en vindmølleskov? (94) 11

12 Politik, ideologi eller økonomi kan gøre, at man ser bort fra støj, skyggeflimmer og store landskabelige indgreb (99) Forslaget er for ukonkret mht. placering af møller og adgangsveje. Følges kommunens egne retningslinjer kan der kun opføres 4 møller på en ret linje, hvis de er max. 135 m høje (99) Foreslår, at møllerne (4 stk., 135 m) som alternativ placeres så vestligt som muligt indenfor det område, hvor naboafstandene kan overholdes. Det vil give færrest gener visuelt, støjmæssigt m.m. (99) Beboergruppen deltager gerne i den videre planlægning (99) Vil gerne kunne levere et bæredygtigt produkt (champignon), og et vindmølleprojekt kan være et led i den strategi (bruger 2 MWh/år). Vil gerne medvirke og har skitseret en mulig linjeføring mellem motorvejen og landevejen (103) Gør opmærksom på, at vindmøller ikke kan placeres nærmere motorvejen og landevejen end 1 x møllens totalhøjde. Afstanden måles fra yderste vingespids til vejbyggelinjen plus højde- og passagetillæg. Sikkerhedsmæssige spørgsmål kan betyde, at afstanden skal være 1,7 x møllens totalhøjde (107) Et lille område tæt på kommunegrænsen blev taget ud i forbindelse med Vordingborg Kommunes vindmølleplanlægning bl.a. på baggrund af Næstved Kommunes anmodning, og så området nord for kommunegrænsen bedre ville kunne udnyttes (108) Vordingborg Kommune samarbejder gerne om et konkret projekt nær kommunegrænsen, hvor arealer eller borgere i Vordingborg Kommune måtte blive berørt (108) Kommunens svar: Det præcise antal og størrelsen på møllerne fremgår på side 14 i afsnittet Rammer for lokalplanlægning. I den endelige plan vil vi forsøge at gøre det endnu tydeligere. Kommunen arbejder på, at møllerne placeres indenfor området, hvor de giver færrest gener. Den præcise placering af møllerne (inkl. adgangsveje) vil først blive afgjort i den efterfølgende VVM-redegørelse og lokalplan. Disse vil også blive sendt i offentlig høring. Nærmere undersøgelser kan for eksempel vise, at der må opføres et andet antal møller, eller at placeringen må justeres. Eventuelle gener for trafikanter på motorvejen bliver undgået ved at sende planer i høring hos Vejdirektoratet. Det er sket med dette forslag, og det sker igen med VVM-redegørelsen og lokalplanen. Næstved Kommune samarbejder meget gerne med Vordingborg Kommune om det konkrete projekt. Udtagningen af et lille område i Vordingborg Kommune betyder, at placeringen ved Store Røttinge bedre/med større sandsynlighed vil kunne udnyttes. 12

13 Placering B, vindmøller mellem Fensmark og Holme-Olstrup Nabogener, skygge Vindmøller på dette sted vil give anledning til skyggegener i Holme-Olstrup (23) Kommunens svar: Senere i forløbet vil møllerne søges placeret, så de giver så få skyggegener som muligt for naboer. En grænse på 10 timer årligt hos naboer skal overholdes. Nabogener, støj Nye, store møller vil genere naboer mere med lavfrekvent støj end de eksisterende (87) Møllerne placeres for tæt på både Fensmark og Holme-Olstrup. Så store møller skal placeres i større afstand fra byer, hvis støjgener skal undgås (87) Kommunens svar: Møllerne søges placeret indenfor vindmølleområdet, sådan at de giver færrest mulige gener. Kommunen har ikke mulighed for at stille skrappere krav end lovgivningen. Nabogener i øvrigt Vindmøllerne skal markeres med rødt lys (87) Der vil være stor forskel på, hvordan vindmøllerne placeres indenfor området. Det gælder f.eks. den vestlige del af Holme-Olstrup (116) Placeringen vil berøre mange mennesker i Fensmark og Holme-Olstrup uanset, at der også i dag er vindmøller i området (116) Kommunens svar: Det er rigtigt, at store vindmøller normalt skal markeres med et svagt, rødt lys på toppen af tårnet. Lysafmærkningen besluttes af Statens Luftfartsvæsen. Møllerne vil blive placeret det sted indenfor området, hvor de giver færrest gener. Se i øvrigt svaret under Infrastruktur og planlagt byområde. Landskab Finder det meget uheldigt at placere flere tekniske anlæg i dette område, der i forvejen er præget af master, veje, højspænding (2) De eksisterende vindmøller er ikke generende. De to eksisterende møller nærmest Køgevej kan eventuelt udskiftes med to nye. Der bør ikke opstilles nye, store møller på samme placering som de to eksisterende nærmest Fensmark (14) Det vil være en landskabelig forbedring at lægge højspændingsledningerne i jorden (42) Det vil forskønne området og nedsætte CO 2 en, hvis der rejses skov som planlagt (42) Så store møller vil være skæmmende (87) 13

14 Er uenige i udsagnet hvis dette gennemføres, vil man til gengæld opleve en mere enkel og harmonisk landskabsoplevelse, da det er holdningsbaseret (116) Kommunens svar: Det er rigtigt, at området i dag er præget af flere forskellige tekniske anlæg. Hvis der skal opføres nye, store vindmøller, skal de eksisterende møller samt højspændingsledningerne hhv. fjernes og lægges i jorden. Kommunen er fortsat af den opfattelse, at det vil give en mere rolig oplevelse af landskabet også pga. de nye møllers lavere omdrejningstal. Der bliver ikke opført nye møller, der hvor der i dag står to møller nærmest Fensmark. Infrastruktur og planlagt byområde Vindmølleområdet bør justeres i den sydlige del, så der tages hensyn til en eventuel nordlig linjeføring af motorvejsstrækningen mellem Næstved og Rønnede (23). Området bør justeres, så der tages hensyn til sigtelinjen fra den eksisterende landevej (23) Hvis man ønsker at udbygge Fensmark eller Holme-Olstrup, vil det ikke kunne lade sig gøre pga. den nødvendige afstand til de nye møller (87) Kommunens svar: Af hensyn til en eventuel kommende linjeføring af en motorvej eller motortrafikvej nord om Holme-Olstrup, vil området blive justeret i den sydlige del, så en hensigtsmæssig afstand kan opnås, hvis der kommer en ny vej. Af hensyn til det udlagte men uudnyttede byområde, vil området blive justeret i den nordlige del, så der opnås en større afstand til Fensmark. Andet Ønsker at se, hvor den nye omfartsvej tilsluttes Køgevej (14) Placeringen giver ikke anledning til betænkelighed og den anbefales (38) Er positiv overfor placeringen (42) Bevar muligheden for, at borgerne kan komme tæt på møllerne (42) De eksisterende møller er ikke generende og kan stå år endnu (87) Projektet har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger. Det er dog en forudsætning, at fjerne de eksisterende møller og luftledningerne af hensyn til sikkerhed og landskabelig indpasning (88) Vindmølleområdet kan være i konflikt med en kommende vejforbindelse Næstved Rønnede, hvis en nordlig linjeføring bliver valgt. Vindmøller kan ikke placeres nærmere vejen end 1 x møllens totalhøjde. Afstanden måles fra yderste vingespids til vejbyggelinjen plus højde- og passagetillæg. Sikkerhedsmæssige spørgsmål kan betyde, at afstanden skal være 1,7 x møllens totalhøjde (107) Kommunens svar: Den nye omfartsvej/kommunale fordelingsvej øst for Næstved kan ses på kommunens web-kort på adressen webkort.naestved.dk under Kommuneplan 2009 Trafik, forsyning og tekniske anlæg veje. 14

15 Med hensyn til adgang til møllerne, anlægges der adgangsveje til brug for etablering og vedligeholdelse. Disse veje er normalt åbne for offentlighedens adgang jf. naturbeskyttelsesloven. Luftledninger og eksisterende møller: se svaret ovenfor under Landskab. Hensyn til vejforbindelsen Næstved Rønnede: se svaret ovenfor under Infrastruktur og planlagt byområde. 15

16 Placering C, vindmøller sydøst for Trælløse Nabogener, skygge I hvilken afstand og retning og hvor mange timer vil der være skyggepåvirkning? (41) Savner individuelle skyggeberegninger (72) Kommunens svar: Der er endnu ikke udført præcise skyggeberegninger for de enkelte ejendomme. Vindmøllerne skal overholde kommunens retningslinje om max. 10 skyggetimer årligt hos naboer. For at opnå dette, kan møllerne eventuelt standse i de mest kritiske tidsrum. Skyggevirkningen ses især sydvest og sydøst for møllerne i en afstand af ca. 5 8 gange møllernes totalhøjde. Nabogener, støj Det ansøgte projekt overholder afstands- og støjkrav til naboer, og området er tyndt befolket (9) Er bekymrede for støjgener. De eksisterende møller giver problemer i Trælløse (72) Savner individuelle støjberegninger herunder for lavfrekvent støj inde og ude (72) Der bør i planlægningen tages højde for reglerne for lavfrekvent støj (109) Den vedvarende støj vil tydeligt kunne høres af naboer, Trælløse by og i Kagstrup, når vinden er i disse retninger (109) Kommunens svar: Der vil blive udført præcise støjberegninger, når der foreligger et præcist projekt, og der skal udføres VVM-redegørelse. De skal vise, at vindmøllerne vil kunne overholde gældende støjkrav også til lavfrekvent støj. Der findes ikke krav til lavfrekvent støj udendørs. Selvom støjkravene er overholdt, vil nogle naboer kunne høre vindmøllerne, og vindretningen kan have betydning. Naboforhold i øvrigt Der vil blive udbudt andele i møllerne: 20 % af møllerne svarende til næsten en hel mølle med lokalt ejerskab (9). Hvis ejerne af de eksisterende møller udfører et nyt projekt, bliver andelene så dyre, at der ikke bliver lokalt ejerskab (9). Der burde være lavet en visualisering set fra Kagstrup (41). Der mangler oplysninger, for at naboer kan forholde sig til placeringen (41). Vindmøllerne vil være meget voldsomme i området (41). Hvordan skal afstandskravene til naboer forstås mht. udlejede boliger? (41) Vil eventuel opførelse af møllerne få betydning for andre lodsejeres handlemuligheder? (41) Hvordan forholder kommunen sig til den bolig, der ligger meget tæt på den foreslåede vindmølleplacering? Vil kommunen ekspropriere? (41) Har bosat sig på landet netop på grund af udsigt til naturen. Den vil for mange omboende blive spoleret (72) Vindmøller på meter vil være meget dominerende for de nærmeste naboer (72) Placering af vindmøller er i konflikt med boligen på Trælløsevej 59 (72) 16

17 Visualiseringerne er for dårlige, og der mangler en, der viser forholdene for de nærmeste naboer (72) Har for nylig købt et idyllisk landsted for at udleve drømmen om et lille selvforsynende landbrug. Vores idylliske lille plet og nyrenoverede hus mister pludselig meget af dets sjæl, hvis der opføres store vindmøller (109) Mener at den nærmeste mølle overtræder afstandskrav til naboer (109) Kommunens svar: Nye vindmøller skal for 20 % vedkommende udbydes i andele. Prisen på andelene må ikke fastsættes urealistisk højt, men skal derimod svare til omkostningerne i projektet. Vindmøller af den aktuelle størrelse kan ikke undgå at få væsentlig betydning i lokalområdet: de kan ikke skjules eller afskærmes. Særligt vil de nærmeste naboer opleve møllerne som meget markante. Kommunen vil i detailplanlægningen søge at placere møllerne indenfor vindmølleområdet på en måde, så de giver færrest mulige gener. Det kan dog ikke undgås, at nogle vil opleve dem som voldsomme og forstyrrende i landskabet. I denne fase af planlægningen er der ikke mulighed for at vise et potentielt vindmølleprojekt fra alle sider, og det er rigtigt, at det kan være svært at forestille sig, hvordan oplevelsen bliver fra de nærmeste boliger. De udførte visualiseringer giver dog en rimelig fornemmelse af den generelle situation. Senere i processen vil der blive udarbejdet en række visualiseringer, der også vil vise situationen fra nære naboer. Den lovpligtige naboafstand på 4 gange møllens totalhøjde skal overholdes, og det gælder også til udlejede boliger. Kun lodsejerens egen bopæl kan undtages, men det anbefaler vi ikke. Opførelse af store vindmøller har ikke stor betydning for de omboendes handlemuligheder. Dog vil det have betydning i forhold til opførelse af andre vindmøller. Huset på adressen Trælløsevej 59 har efter kommunens oplysninger ikke været anvendt til boligformål i over 30 år. Der er derfor ikke en umiddelbart ret til igen at anvende bygningen som bolig. Kommunen har ikke tænkt sig at benytte ekspropriation i forbindelse med vindmølleplanlægningen. Faldende ejendomsværdi Vindmøllerne vil medføre værditab for de omboendes boliger. Værditabserstatningen tager udgangspunkt i afstand, støj og skyggekast tab af herlighedsværdi dækkes ikke. Derudover skal værditabet overstige 1 % af den samlede ejendomsvurdering. Det vil betyde, at nogle ejendomme ikke vil kunne opnå erstatning, på trods af et reelt værditab (72) Vores ejendom vil falde i værdi (109) Kommunens svar: Eventuelt værditab er ganske rigtigt dækket af værditabsordningen. Den tager udgangspunkt i eventuel faldende mulig salgspris. Hvis tab af herlighedsværdi medfører en ringere mulig salgspris, er dette aspekt også dækket. 17

18 Økonomi i øvrigt Eksisterende møller i området vi koste mange penge at tage ned. Dette vil væsentligt nemmere kunne lade sig gøre indenfor et nyt projekt med 4 vindmøller. Der bliver ikke opført vindmøller på denne placering, hvis økonomien ikke hænger sammen. Nettilslutning og VVM koster stort set det samme for 3 hhv. 4 vindmøller (9) Hvordan påvirkes kommunens økonomi ved eventuelt opstilling af møllerne? (41) Kommunens svar: Det er rigtigt, at et større nyt projekt (4 møller i stedet for 3) bedre vil kunne finansiere nedtagning af de eksisterende møller. På den anden side vil de eksisterende møller blive billigere i de kommende år i takt med at deres forventede levetid falder. Også af hensyn til den forventede rest-produktion kan det være en god idé at vente nogle år med at opføre nye møller i dette område. Det er også rigtigt, at VVM-redegørelse og nettilslutning vil koste næsten det samme. Kommunens økonomi påvirkes ikke umiddelbart, når der opføres store vindmøller. Dog får vi mulighed for at bruge nogle midler på projekter, der for eksempel vil fremme accepten og forståelsen for anvendelsen af vedvarende energi. Pengene kan også bruges på f.eks. rekreative eller andre støttepunkter i kommunen. Rekreativ anvendelse Er ikke enige i planens konklusioner om, at påvirkningen er acceptabel. Det har stor rekreativ værdi for os at bo på landet og nyde naturen uden endnu større vindmøller (72) Nyder at bruge fuglereservatet ved Ravnstrup sø. Det er et charmerende og dejligt sted, hvor man kan koble fra og få nogle gode naturoplevelser. Vindmøllerne vil tydeligt kunne ses herfra, og de vil tage fokus fra den gode oplevelse (109) Kommunens svar: Det vil altid være en afvejning af mange forskellige interesser, når der skal opføres store vindmøller. Nogle vil sikkert opleve, at den rekreative værdi bliver forringet. Det er også rigtigt, at vindmøller i nogle situationer kan tage opmærksomheden fra andre oplevelser i landskabet, som vi ønsker at bevare. Landskab Denne placering ligger ikke i et stor-skala-landskab (72) Kommunens svar: Det er korrekt, at den valgte placering ikke ligger i et meget udpræget stor-skala-landskab. Alligevel er placeringen interessant bl.a. pga. gode oversigtsforhold og muligheden for at opføre 3 vindmøller, der kan overholde de gældende naboafstande. Natur Fuglelivet vil blive forstyrret af vindmøllerne (41) Det er ikke beskrevet, hvilken virkning vindmøllerne vil have på dyrelivet bl.a. i Søgårdssøen og fuglereservatet i Ravnstrup (72) Det store område omkring Nørremose-Søgård sø, hvor vi ofte ser rovfugle ligger tæt op ad placeringen. Vi er bange for, at de vil komme til at påvirke dyrelivet i område (109) 18

19 Kommunens svar: Påvirkningen af naturen vil blive vurderet i forbindelse med den VVMredegørelse, der skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt. Dette kan få betydning for projektets gennemførelse. Umiddelbart vurderes afstanden til naturområderne dog at være så stor, at der ikke vil blive tale om en væsentlig påvirkning. Produktion Kommunen ønsker at udnytte de udpegede områder maksimalt, men det hænger ikke sammen med, at man har reduceret det ansøgte projekt (9) Kommunens svar: Planlægningen har taget udgangspunkt i potentialet de forskellige steder i kommunen, og nogle steder har vi vurderet potentialet anderledes end ansøgerne/lodsejerne. I dette tilfælde har afvejningen af produktion, naboforhold, landskabelig indpasning m.m. betydet, at vi vurderer, at tre vindmøller er en fornuftig udnyttelse af denne placering. I den forbindelse er landskabelig indpasning og afstand til større byer vægtet højt. Andet Politikerne er ikke blevet præsenteret for det ansøgte projekt. Embedsmænd har fjernet den ene mølle. Dette er bl.a. begrundet i nødvendig indbyrdes afstand (9) Kommunen bør også være interesseret i så mange møller som muligt, da der bliver udbetalt kr./mw nye vindmøller til kommunen (9). Det står ikke klart, om kommunen foreslår 3 eller 4 vindmøller i området (41) Har man undersøgt hele kommunen for egnede placeringer? (72) Vindmølleplanen er ikke entydig i forhold til møllernes antal og størrelse (72) Et projekt på denne placering har ikke væsentlige, uheldige miljøpåvirkninger. Dog bør der tages hensyn til omkringliggende bebyggelse bl.a. ved at begrænse skyggegener (88) Som alternativ kan eventuelt bruges placeringer ved kystlinjen og motorvejen (109) Kommunens svar: Vedrørende den modtagne ansøgning: se svaret ovenfor under Produktion. Kommunen har ikke planlagt på baggrund af de kr. pr. MW installeret mølle, der bagefter kan bruges på rekreative og informationsprojekter (Grøn Ordning). Det præcise antal og størrelsen af møllerne fremgår på side 14 i afsnittet Rammer for lokalplanlægning. I den endelige plan vil vi forsøge at gøre det endnu tydeligere. I planlægningen er hele kommunen blevet gennemgået for egnede placeringer, og en række er blevet sorteret fra af forskellige årsager. Den største begrænsning ligger i de nødvendige naboafstande. Også placeringer ved kysterne og ved motorvejen er undersøgt, og nogle af disse er taget med i vindmølleplanen. 19

20 Placering D, vindmøller på Sparresholm Gods Nabogener, andet Nogle naboer ønsker en større afstand mellem møller og naboer (1) Udsagnet Der ses ikke at blive væsentlige gener for beboelser tæt på placeringen er upassende og bør udgå (116) Kommunens svar: Indenfor vindmølleområdet vil møllerne blive placeret, så de giver så få gener som muligt. Formuleringen om væsentlige gener kunne godt være anderledes: der vil altid være tale om en stor påvirkning hos de nærmeste naboer. Landskab, natur og kulturhistorie Stort åbent herregårdslandskab afvekslende med store marker og skovområder med gamle egetræer omkranset af lange stengærder. Ser frem til VVM-undersøgelsen, specielt mht. påvirkningen på skoven og herregårdslandskabet (88) En mindre afvigelse i forhold til retningslinjen om nav på en ret linje er nødvendig (106) Kommunens svar: Påvirkningen på både natur og landskab bliver et væsentligt emne i den efterfølgende VVM-redegørelse. Den skal vise, om påvirkningen efter en samlet afvejning af interesserne er acceptabel. Påvirkningen af naturen, herunder særligt flagermus, som er en såkaldt bilag IV-art, vil blive vurderet i forbindelse med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes senere, når der foreligger et konkret projekt eller eventuelt før. Dette kan få betydning for projektets gennemførelse, da der eventuelt skal holdes en vis afstand til skovene i området. Kommunen er indstillet på, at en mindre afvigelse i forhold til retningslinjen om flugtende nav kan være nødvendig og acceptabel. Andet Foreslår, at området udnyttes bedre for eksempel med 4 eller 6 møller på 140 m. Møllerne vil, hvis projektet udvides til 6 møller, kunne producere nok til næsten boligers forbrug. Godset er villigt til at nedlægge nogle af sine egne boliger, så det kan lade sig gøre. Regler for støj og skyggekast kan overholdes (106) Kommunens svar: En gruppe med tre vindmøller på to rækker er ikke et optimalt opstillingsmønster. Fra mange vinkler i landskabet vil det være svært at se, at der er tale om to rækker. Se i øvrigt svaret ovenfor under Landskab, natur og kulturhistorie. 4 vindmøller vil eventuelt kunne indpasses, hvis det viser sig ubetænkeligt i forhold til skovbyggelinje, naturværdier og landskabelig indpasning. Bliver påvirkningen af internationalt naturbeskyttede arter for stor, kan den større potentielle produktion ikke overtrumfe dette. 20