Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men kom efter Salget af det Antvorskovske Rytterdistrikt 1774 under Hovedgaarden Falkensten, hvorfra den blev solgt til Sognets tiendeydende Hartkornsejere. Den overgik til Selveje 1. Jan Kirken er Anneks til Lundforlund, men var annekteret Slots-Bjærgby Sludstrup (sml. S. 701). I Sakristiet skal der have været en S. Peders Kilde; da man tilstoppede den med fire Læs Hestemøg, udsprang den 2000 Alen mod Øst paa Gerlev Mark 2, hvor der endnu findes en Kilde-Hyld. Kilden udmærkede sig (1755) ved at være lunken om Vinteren, men iskold om Sommeren. Efter Præsteindberetningen 1809 fandtes paa Jeppe Sørensens Lod paa Gerlev Mark, tæt ved Skelskør Landevej, en stor, firkantet, oprejst Sten, 3 4 Alen høj, som blev kaldt»petri Sten«2. Den blev o gravet ned paa Stedet af Jordens daværende Bruger. Absalon gav i sin Bispetid til Klosteret i Sorø (bekræftet 1198) bl. a. Bispetienden af Slots-Bjærgby Sogn med tilliggende Kapel i Gerlev (»Bierby cum adjacente Capella de Gerløff«) 3. Kirken ligger paa fladt Terræn midt i Gerlev By. Af Kirkegaardens Hegnsmure er Østmuren ældst, af Munkesten, vistnok i Krydsskifte og stærkt flikket med Mursten og Flensborgersten, tildels dækket med»nonner«; Nord- og Sydmuren nyere, sat af kløvet Kamp, og Vestmuren moderne. En Port i Syd er fra 1869.

2 GERLEV KIRKE 711 Fig. 2. Gerlev. Plan. 1 : 300. Maalt af K. V. Barfoed 1915 (Aage Roussell 1932). Kirken bestaar af romansk Kor og Skib med fire gotiske Tilbygninger: et Sakristi, to Vaabenhuse og et Vesttaarn. Af den oprindelige romanske Kirke er baade Kor og Skib fuldt bevaret. Murene er af raa og kløvet Kamp i ret regelmæssige Skifter og med tilhugne Hjørnesten. Skibets romanske Murhøjde er 4 m. Murene har staaet pudset og hvidtet før de gotiske Tilbygninger. I Koret findes Rester af et nordre og et østre Vindue, begge tilmurede udvendig, Nordvinduet maaler indvendig cm. Af Skibets Vinduer er kun det vestlige paa Nordsiden (vest for Døren) bevaret, endnu i Brug og med ny Trækarm, indvendig cm. Af Syddøren er Yderkarmene borthugget, saa kun det smigede, rundbuede Inderparti er skaanet. Norddøren er indvendig helt tilmuret, udvendig delvis bevaret, men forneden er Varmeapparatets Indfyring indbygget. Den brede, rundbuede Triumfbue, uden Kragbaand, er sandsynligvis udvidet, men senest o. 1400, før Kalkmalerierne (se S. 714). Over de senere indbyggede Hvælv ses saavel i Koret som i Skibet Bjælkehuller til det oprindelige, flade Loft, delvis med bevarede Bjælkestumper af Eg. Vestgavlen staar bevaret under Taarnmuren, medens de to Østgavle er ommurede 1869 med smaa Sten og med nye Trappekamme og Blændinger. Gotiske Omdannelser og Udvidelser. I Kor og Skib er der, senest i Begyndelsen af 1400 erne, indbygget Krydshvælv med ret flade Kapper, iøvrigt af almindelig sengotisk Karakter, uden Overribber; i Skibet er Mellemgjorden 1½ Sten bred. Samtidig er Gavlene og Sidemurene forhøjet med Munkesten. Ældre end Hvælvet er en lille, fladbuet Gemmeniche, muret af Munkesten, i Korets Nordvæg, delvis dækket af den vestre Hvælvingspille.

3 712 SLAGELSE HERRED Ogsaa alle Udbygningerne stammer fra den senere Middelalder, opført af Munkesten over Kampestens-Syld. Ældst er sandsynligvis det søndre Vaabenhus, der har fladbuet Dør i spidsbuet Spejl; i dens Side et Murhul til en indre Stængebom. I Sidemurene smaa Vinduer, det østre simpelt fladbuet, det vestre, der udvendig nu er tilmuret, dobbelt fladbuet. Gavlen har fem Kamtakker og herunder en Blændingsdekoration med tre brede, spidsbuede Midtblændinger, i hvis Bund findes Stavværksblændinger tvedelte af en Hængestav; yderst smaa Rundblændinger. Det Indre har fladbuede Nicher i Væggene og langs Østvæggen en muret Bænk. Nordre Vaabenhus tjener nu som Materialrum. Det har rundbuet Dør i Gavlen, udad i spidsbuet, indad i fladbuet Spejl; i Sidemurene smaa, nærmest fladbuede Vinduer med indmuret Jerngitter. Under Gesimsernes Udkragninger en Baandblænding. Taggavlen har noget over Gesimshøjde to Savskifter og derover glat Gavlflade og glatte, lave Kamme med en lille Toptinde. Gavlpartiet over Loftsgluggen er ommuret med smaa, moderne Sten. Sakristiet har et oprindelig fladbuet, men nu firkantet, udvendig falset Østvindue og en Trappegavl med ni Kamme og ni aftrappede Højblændinger over en vandret Baandblænding. Rummet, hvortil der er Adgang fra Koret gennem en rundbuet, mod Sakristiet ny omdannet Dør, har i Væggene rundbuede eller svagt tilspidsede Blændinger og overdækkes af et Krydshvælv med Kvartstens Ribber og Skjoldbue mod Koret. Taarnet har i nedre Stokværk en høj og smal Spidsbue mod Skibet, i de andre Vægge store spidsbuede, i ny Tid udmurede Spareblændinger. Rummet dækkes af en oprindelig Krydshvælving med svagt buklede Kapper og Overribber med Trinsten, helt uden Vægbuer. Trappehuset er senere tilføjet, men dog middelalderligt, af almindelig sengotisk Karakter med fladbuede Døre, rund Spindel og fladbuede Loftsstik. Under Halvtaget tre smaa Trappeblændinger, paa Vestsiden fem lignende fordelt i to Rækker. I Mellemstokværket, der har været hvidtet, findes et 1869 muret Vestvindue. I Klokkestokværket har Øst- og Nordside bevaret Glamhullernes gamle Form: tætsiddende, fladbuede Tvillingglugger. Vest- og Sydsiden af Taarnet er skalmuret med moderne Sten; paa Sydsiden staar i Jernankre Aarstallet 1869 og Bogstaverne G S T. Ved samme Lejlighed ommuredes de to Taggavle, der har syv Kamtakker, hvorunder fem spidsbuede Højblændinger og yderst to Rundblændinger, maaske Efterligninger af de middelalderlige Gavle. Kor, Skib og Taarn har Tagværker af gammel Eg med to Lag bladede Hanebaand. Kirken staar hvidkalket og tækket med Vingetegl. Med Undtagelse af Skibets romanske Nordvindue er de nuværende Vinduer moderne, spidsbuede.

4 Fig. 3. Gerlev. Kalkmalerier. Skibets vestre Hvælv, Sydkappen (S. 715). Kristus ved Helvedes Port. E. Rothe 1912 E. Rothe 1912 Fig. 4. Gerlev. Kalkmalerier. Skibets vestre Hvælv, Østkappen (S. 714). Krigere ved Korsets Fod.

5 714 SLAGELSE HERRED KALKMALERIER Der er paa Skibets øvre Vægge over de senere indbyggede Hvælvinger Spor af Kalkmalerier med rød Farve, snarest en Buefrise. Figurbilleder synes denne Kirkens ældste maleriske Udsmykning derimod ikke at have indeholdt. Hvælvingerne i Kor og Skib (sml. S. 711) er dekoreret med figurrige Kalkmalerier af mere end sædvanlig Interesse, baade i kunstnerisk og kulturhistorisk Henseende. Denne nye Udsmykning, der maa henføres til Begyndelsen af 15. Aarh. (o. 1425), er udført af Martin Maler, som selv har signeret Billederne; det er den samme, formentlig fra Slagelse stammende Mester, som har virket i Mogenstrup og Gimlinge (sml. S. 648). Malerierne er fremdragne og restaurerede af Nationalmuseet ved Eigil Rothe i 1912; Korhvælvingens Billeder istandsattes dog først i 1915 for private Midler. Siden Restaureringen staar Hvælvingspillerne under Vederlagshøjde med de røde, udfugede Sten fremme; saaledes har de formentlig staaet den første Tid. Fremstillingerne er følgende: Korhvælvingen: Dommedag. I Østkappen: Kristus tronende paa Regnbuen med Naglesaar i de oprakte Hænder, omgivet af Menneskehedens knælende Forbedere, Maria og Johannes Døberen samt af basunblæsende Engle. I Nordkappen: de salige ved Himmeriges Port. I Sydkappen: Michaels Sjælevejning. I denne Kappe og i Vestkappen ser man de døde, fuldt paaklædte, staa op af Gravene. Skibets to Hvælvinger: Jesu Lidelse og Herlighed. Østhvælvingens Østkappe: Nadverens Indstiftelse, det dominerende Billede i hele Udsmykningen. Over dette Billede findes Malersignaturen:»Martinus maleræ bene fecit«(»martin Maler har gjort dette godt«). I hver af de tre andre Kapper findes to Fremstillinger. I Sydkappen: Kristus i Gethsemane Have samt Judaskysset (hvor Peter hugger Øret af Malchus, men Kristus sætter det paa igen). Under den knælende Kristusfigur i det første Billede en Minuskelindskrift:»Maria ora pro n(obis)«(»maria, bed for os«). I Vestkappen: Kristus for Pilatus og Hudfletningen. I Nordkappen: Tornekroningen og Korsegangen. I det første Billede knæler en lille Spotterfigur med et Skriftbaand, hvorpaa:»ave rex«(»hil dig Konge«). I alle Kappefligene i denne Hvælving staar Engle med Lidelsesredskaber, flere af dem dog meget utydelige eller helt forsvundne. Vesthvælvingens Østkappe: Korsfæstelsesgruppe. Over Korset læses:»gesus«(stavemaaden med g er Tysk). Ved Korsets Fod staar Johannes og Maria samt Maria Magdalena og desuden to Mand af Vagten i fuld Rustning (Fig. 4), den ene med Lanse, den anden pegende op mod Kristus, der er fremstillet døende og med blodstænket Krop.

6 GERLEV KIRKE 715 Fig. 5. Gerlev. Kalkmalerier. Skibets vestre Hvælv, Vestkappen (S. 715). Himmelfarten. E. Rothe 1912 I historisk Orden følger derefter i Nordkappen tre Fremstillinger: Korsnedtagelsen og Gravlæggelsen samt herimellem»mater dolorosa«, Maria med den døde Kristus paa sit Skød. I Sydkappen: Kristi Opstandelse (som Bifigurer ses to Engle, den ene med Røgelsekar, og to Mand af Vagten) samt Nedfarten til Helvede (Fig. 3) (i Helvedesgabet staar to Mænd kun iført korte Lændeklæder, den ene med Bispehue og imellem dem en Kvinde i lang Kjole, antagelig Eva). I Vestkappen: Kristi Himmelfart (Fig. 5). Af den vældige Kristusfigur er det meste forsvundet i Skyerne, kun Fødderne ses, omgivet af svævende Engle og paa Jorden to store Fodaftryk, hvorover med Minuskelskrift:»Maria help«. Mellem de mange knælende Figurer (ialt ses 22) er ejendommelig nok en Konge og en Bisp. Korhvælvingens Billeder er ret stærkt restaurerede og ogsaa af ringere Udførelse end Skibets, der gennemgaaende er fortrinlig bevarede og af en overordentlig festlig Virkning. Hertil bidrager den rige, afvekslende Ornamentik, der udfylder alle tomme Flader og ogsaa trænger sig ind i Figurbillederne (sml. Fig. 4). De vigtigste Motiver er: Vinranker, andre Ranker og Planter med bredt spydformede Blade (»Søblade«), desuden Skælmønstre og Rudeog Kvadratmønstre med firbladede Blomster i Felterne. Ribberne har brede Skraabaand og Zigzagbaand. Farvevirkningen er usædvanlig kraftig og rig,

7 716 SLAGELSE HERRED idet der foruden de sædvanlige Hovedfarver rødbrunt og graasort (begge nuancerede i mørkere og lysere Toner) i ret stor Udstrækning er anvendt grønt og gulbrunt 4. INVENTAR Alterbord, muret opad Korets Østvæg, kun o. 75 cm bredt og o. 75 cm højt over nuværende Gulv; i Sydsidens retvinklede Niche ses Materialet at være Granitflækker; iøvrigt tykt overpudset og uden Markering af Bordpladen. Alterbordsforside (Fig. 7) af Fyr, cm, af sentmiddelalderlig Type, malet Det ret urørte Maleri, paa tynd Kridtgrund, forestiller Kristus i Gethsemane. Billedets Profilliste er moderne, ligesom den glatte Rammes skablonerede Granatæbler og Rosetter samt Aarstallet er moderne Opmalinger over det oprindelige. Af Sydpanelet er bevaret en Rest med en (1589) malet Efterligning af Panelværk og maseret Træ, Nordpanelet er forsvundet. Altertavle (Fig. 6) i Bruskbarok, fra 1667, af Lorents Jørgensen i Holbæk 5. I Fodstykkets Midtfelt Reliefversaler:»Anno MDCLXVII Deo Triuni honori et ecclesiæ Gierlouianæ ornamento elaboratum et exstructum est hoc altarium pastore Dn. Matthia Severini Lemovico Cimbro, artifice vero Laurentio Georgij statuario«(»i Aaret 1667 er dette Alter udført og oprejst den treenige Gud til Ære og Gerlev Kirke til Prydelse, da Hr. Mads Sørensen Lemvig fra Jylland var Præst, men den kunstfærdige Billedsnider var Lorents Jørgensen«). Paa Fodvingerne er skaaret Kirkeværgernes Navnetræk: ASS INS 6. Tavlens Komposition er stærkt ornamental. Over Storfeltet med dets dybe Nadverrelief og to flankerende Figurer: Markus og Matthæus bryder Ornamenterne den svage Storgesims og løfter Topstykket, hvis Relief forestiller Korsfæstelsen og hvis Hermer er: Moses og Johannes Døberen. Til Siderne herfor staar Johannes (Evangelist) og Lukas, og Tavlen krones af den opstandne Kristus paa Verdenskuglen. Ornamentik og Figurstil er typisk for Lorents Jørgensen. Tavlen, der var egetræsodret med nogen Forgyldning, blev 1921 nystafferet med stærk Anvendelse af Guld og Lasurer 7. Altersølv. Kalk, 21,5 cm høj, fra 1586, med sekstunget Fod, sekskantet Skaft, flad Knop med Blade og seks Rudetoppe, hvorpaa graveret:»jhesus«; langs Fodens Tunger er graveret et Baand med Versaler:»Anno 1586 blef denne Kalck oc Disk gi[o]rt til Gierluf Kierke som liger y Slagelse Herit oc da vor Her Hans Nilsøn Sogneprest. Jhesus.«Paa Fodpladen to ens Mestermærker: IM, maaske for Jacob Mouritzøn (Olrik S. 118) og graveret:»xlvii Lod«. Bægeret er fornyet og forhøjet. Disk, med graveret Cirkelkors og Versaler:»Jhesus, 1586«. Oblatæske anskaffet 1867 (Kaldsbog). Alterstager, 42,5 cm høje, sengotiske, svære og kraftige, fra o

8 Fig. 6. Gerlev. Altertavle af Lorents Jørgensen 1667 (S. 716). M. M Fig. 7. Gerlev. Alterbordsforside malet 1589 (S. 716). M. M. 1903

9 718 SLAGELSE HERRED * Røgelsekar af Malm, gotisk, fra Frederik 7.s Samling afleveret til Nationalmuseet Krucifikser fandtes to Krucifikser af Træ, medens nogle gamle Helgenbilleder af Træ var bortkomne ved Kirkens Reparation. Font, romansk, af Granit. Kummen, Tvm. 65 cm, har ret udbugede Sider med øvre og nedre Rundstav; midt i Bunden et Afløbshul. Ny, overpudset Fod. Fad, af Nürnbergerarbejde o. 1550, med Bebudelsen, omgivet af Bogstav- Ring, Hind- og Hundfrise; paa Randen samme Frise. Tvm. 60 cm. Prædikestol (Fig. 9), fra o De fire Fag har i Storfelternes Muslingskal-Nicher Figurer af Evangelisterne, medens Hjørnehermerne forestiller: Johannes velsignende Kalk og Oblat, Filip med Kors,»Iehova«(rettere: Kristus) med Verdenskuglen, Bartholomæus med Kniv, Thomas med Lansestang. Stolens Opbygning er Sen-Renaissance, medens Ornamentikken er bruskbarok med store Masker paa Hermerne. Stolen minder om den i Slagelse S. Peder (S. 229 f.). Den oprindelige, brogede Staffering blev genfremstillet ved Istandsættelsen Indskrifterne foroven svarer til Storfelternes Figurer, forneden til Hermernes. Enkelte Snitværksdele er tilsat, ligesom Opgangen blev fornyet Stoleværket er fornyet. Skriftestol, af Fyr, fra o , med glat Panelværk og to Gavlplanker med riflede Pilastre. Gavlene har paa Bagsiderne hver langs Kanterne 24 Smaahuller. Før Anbringelsen af de nu tabte Gavllister har været indsnittet: A H K (Snedkersignatur?). Af flere indskaarne Navne og Aarstal er det ældste: PAHS En Dør fra en Præstestol, ganske svarende til Ottestrup (S. 674), fandtes 1912 brugt i et Hønsehus i Byen. * Pengetavler. 1) af Eg, med indlagte Baand og Stjerner af sort og gult Træ, fra o ) af Ask; paa Rygskjoldet en Sølvplade med lang, graveret Indskrift om, at Tavlen er givet af Anna Ursin, født i London 14. April 1711, Datter af Mag. Jørgen Ursin, Præst ved den danske Kirke i London, senere i Nakskov, og Hustru Anna Sophia Ejsenberg, gift 8. Sept med Jens Baar, Regimentsskriver ved det Antvorskovske Rytterdistrikt, død i Barselseng 5. Aug Paa Rygskjoldets Bagside en anden Sølvplade med graveret Indskrift, at da den oprindelige Pengetavle var blevet ubrugelig, gav Etatsraad Jens Baar»første Givere«en ny Nu i Nationalmuseet. Dørfløj til Vaabenhuset, sparrelagt med Profilplanker, fra 1700 erne. Pulpitur, nedtaget 1865 (Kaldsbog). Maleri (Fig. 8), paa Lærred, cm, Kristus fremstilles for Jøderne, sign. J. G. Herzog [Ridsemester ved Sorø Akademi o ]. Klokker. 1) Minuskler, ret uklar Støbning:»hlep(!) Jhsus Maria Anna oc sancta Susana, alpha et o, deus et homo, o rex glorie (Christe) vehi cu(m) pacce(!). Anno Domini MDXXII«(»Hjælp Jesus, Maria, Anna og S. Susanna.

10 GERLEV KIRKE 719 Fig. 8. Gerlev. Maleri paa Skibets Nordvæg (S. 718). V. H Fig. 9. Gerlev. Prædikestol (S. 718). V. H Alpha og Omega. Gud og Menneske. O Ærens Konge, Kristus, kom med Fred. I Herrens Aar 1522«). Paa Klokkelegemet et lille Krucifiks og et»l«, sikkert Støbermærke for Laures Hansen (Uldall 272). Tvm. 115 cm. 2) Versaler mellem Rokokofriser:»Soli Deo gloria. Me fecit Michael Carl Troschell Hofglockengieser in Copenhagen Anno 1765«(»Gud alene Æren. Mig gjorde Michael Carl Troschell Hofklokkestøber i København Aar 1765«). Paa Klokkelegemet et kronet Rokokoskjold med Frederik 5 s Navnetræk; paa den anden Side:»Gierløv Kirckes Klokke Anno 1765«. Hankene har Løvemasker. Tvm. 108,5 cm. Den tidligere Klokke bar (1755) Indskriften:»Verbum Domini manet in æternum. Anno MDCV Jens Hansøn«(»Guds Ord bliver i Evighed. I Aaret 1605 [støbte mig] Jens Hansøn«), og midt paa: NS omkring et Bomærke. GRAVMINDER Paa Kirkegaarden øst for Koret er det Mantheyske Gravsted med Marmorplader over: Johan Georg Manthey, født 3. Juni 1769, død 18. Jan. 1842; Anna Pauline Manthey, f. Holten, født 20. Marts 1785, død 3. Marts 1855; Maria Wilhelmine Manthey, død 26. Jan. 1834, 17 Aar gl.; Johan Wilhelm Manthey, født 10. Juni 1815, død 2. April 1817 (Sandstenstavle).

11 720 SLAGELSE HERRED KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (div. Aar), (RA), (LA), sml. Fortid og Nutid VIII, 91. Kaldsbog for Lundforlund-Gerlev (LA), 1850 ff. (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA), 1809 (NM). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang 1903, med Noter af C. A. Jensen Revideret af P. N. og V. H S. R. D. VII, Aug. F. Schmidt: Danmarks Kæmpesten S Samme: Helligkilder S S. R. D. IV, 470, 564, Kalkmaleriberetninger af E. Rothe 1912, Sml. Fr. Beckett: Danmarks Kunst II S. 330, 336 f. 5 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere S Ifølge Rgsk. fik Lorents Jørgensen 100 Rdl. for Tavlen, og Kirkeværgerne hed Anders Svendsen og Jens Nielsen. Om Sognepræst Mads Sørensen Lemvig se Lundforlund S. 708 f. 7 Inventar istandsat 1921 af Harald Munk, Holbæk. Fig. 10. Gerlev 1769.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED

HAGESTED KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1980. - Exterior seen from the south-east. HAGESTED KIRKE TUSE HERRED I kong Valdemars jordebog (senest 1231) er Hagested nævnt både som kongelev og som kongens private

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Notat til Furesøegnens Historie Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne

Notat til Furesøegnens Historie Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne Jørlunde-værkstedet Jørlunde-værkstedet har været dateret til 1150-75 og regnes for knyttet til Hvideslægten. Ulla Haastrup daterer nu til 1125-50. Det arbejdede ifølge Danske Kalkmalerier i Kildebrønde,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere