Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter"

Transkript

1 Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

2 Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt Op til 15 meter Busk eller lille træ April Kærnestenfrugt September Skyggetålende Middelgod Krævende Moderat Tåler nogen Udbredelse Den almindelige hvidtjørn findes i Mellem- og Sydeuropa og har sin nordgrænse i Sydøstengland, over Danmark og Sydsverige til Balticum. I Danmark er hvidtjørnen udbredt over det meste af landet med undtagelse af Vestjylland. Beskrivelse Almindelig hvidtjørn kan vokse til et træ og blive op til 15 meter (undtagelsesvis 20 meter), men ses ofte som mindre træer eller med buskagtig vækst med flere fra roden udgående stammer. Fritstående gamle træer kan få en bred næsten kugleformet krone fra grunden. Kronen er i reglen tæt. Ung bark er rødbrun og glat, ældre bark grålig og opsprækkende. Kortskud er omdannet til 2-3 cm lange skarpe torne. Bladknopperne er spredte og runde. Bladene er spredte, ægformede med 3 lapper; de er stilkede og har store akselblade. Blomsterne er små og hvide og sidder samlet i halvskærme. Navnet hvidtjørn henviser til de hvide blomster. Hvidtjørnens blomster har oftest 2-3 grifler, hvilket adskiller den fra engriflet hvidtjørn. Frug terne sidder i kortstilkede klaser. De er røde, glatte stenfrugter med 2-3 sten i hver frugt. Blomsterne er oversædige og resterne af blosteret med de to til tre grifler er blivende på frugten. Rød tjørn er en forædlet form af almindelig hvidtjørn.

3 Plant for vildtet Voksested Almindelig hvidtjørn vokser på middelgod jordbund som underskov i lyse skove, langs skovbryn, i krat og på overdrev. Tornene giver den god beskyttelse mod bid. Almindelig hvidtjørn er mere skyggetålende end engriflet hvidtjørn og koral hvidtjørn, som ikke findes i skove. Anvendelse i landskabs plantninger Hvidtjørn egner sig som hegns- og skovbrynsplante, hvor den kan yde beskyttelse for opvækst af mere sårbare planter. Hjortevildt og harer æder kviste og skud uden at skade plan ten nævneværdigt. Blomsterne tiltrækker insekter og bærædende fugle æder frugterne. Almindelig hvidtjørn anvendes dog i væsentlig mindre grad til landskabsplantninger end engriflet hvidtjørn. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 Anden anvendelse Hvidtjørn har et meget hårdt ved, som har været meget anvendt til redskaber og drejearbejder. Den havde tidligere haft stor anvendelse i naturmedicin, og det er dokumenteret at ekstrakter bl.a. kan stimulere hjertemuskulaturen. Hvidtjørn har desuden været brugt som podestamme for pære, æble og kvæde. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Havens planteleksikon. De Samvirkende Danske Haveselskaber Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

4 Almindelig hyld Plant for vildtet Almindelig hyld (Sambucus nigra) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt Op til 8 meter Busk Juni - juli Stenfrugt September Lyskrævende De fleste jordtyper Middel - fugtig Hårdfør Hårdfør Hårdfør Udbredelse Hylden er vidt udbredt i hele det tempererede bælte på den nordlige halvkugle, i både Nordamerika (spp. canadensis), Europa og Asien. Den er formentlig spredt i stort omfang gennem menneskelig aktivitet. Beskrivelse Hyld er en middelhøj busk eller lille træ, som sjældent bliver over 6-8 meter. Den er ofte flerstammet med oprette grene. Unge skud er grønne og glatte med barkporer. Senere bliver barken gråbrun og ældre bark er gullig og korkagtigt furet. Veddet er skørt. Unge grene har hvid marv, ældre grene er oftest hule. Knopperne er modsatte, violette og udspærrede. Bladene er modsatte, uligefinnede med lancetformede, savtakkede småblade. Blomsterne er tvekønnede, små og hvide, og sidder samlet i store flade skærme. Blomstrende hyld har en behagelig gennemtrængende duft. Frugterne er små, sorte stenfrugter. Hylden blomstrer i sidste halvdel af juni indtil midten af juli. Frugterne er modne i september. Voksested Hylden er meget alsidig m.h.t. voksested, men gror frodigst i skovbryn og på næringsrig jord, f.eks. hvor der har været ansamling af husdyrgødning. Planten er skyggetålende men kræver dog lys for blomstring og frugtsætning. Den er

5 Plant for vildtet moderat hårdfør mod både vind og frost og tåler desuden nogen salt. Hylden er mest almindelig omkring bebyggelser, dels fordi den er plantet som medicin- og frugtbusk, dels fordi der her er mange næringsrige nicher, hvor den lynhurtigt indvandrer. Frø af hyld har som regel en god spiring, og spredning via trækfugle bidrager til dens geografiske udbredelse. Anvendelse i landskabs plantninger Hyld er særdelses velegnet i landskabsplantninger, men på meget vindeksponerede lokaliteter bør den plantes i læ. Den kan desuden an vendes tæt på kysten, og tåler havgus. Hyld tåler stærk beskæring, og den formeres let ved grenstiklinger. Hylden egner sig til indplantning i hegn og i det indre af skovbryn. Ekstrakt fra både blomster og bær bruges til saft. Hyldebær ædes af de fleste bærædende fugle; specielt stære sætter pris på frugterne. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Anden anvendelse Af hyldeblomster laver man te og ekstrakter, der kan anvendes som medicin mod forkølelse og dårlig hals. Derimod er bladene svagt giftige, men har alligevel været anvendt i folkemedicinen. Veddet har fundet anvendelse til adskillige små brugs ting. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

6 Almindelig hæg Plant for vildtet Almindelig hæg, Majtræ (Prunus padus) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt 6-8 meter, undertiden op til 15 meter Busk el. lille træ med opret vækstform Maj Stenfrugt September Moderat skyggetålende Alle jordtyper Middel til fugtig Tåler lidt Udbredelse Almindelig hæg er udbredt i det meste af det tempererede Europa og store dele af Asien, helt til Japan. Den menes at være indvandret til Danmark for omkring år siden. Den er langt talrigest i Østdanmark, mens den er forholdsvis sjælden i det vestlige Jylland. Beskrivelse Almindelig hæg er en løvfældende busk eller lille træ med kort stamme og ofte mange oprette sidegrene. Den kan blive op til 15 meter, men er oftest mindre. Ung bark er lys brun med korkporer, mens ældre bark er gråsort og fint furet. Bladknopperne er spredte, spidse og brune. Bladene er aflange elliptiske med savtakket rand. Blade og bark dufter stærkt af kumarin. De hvide, stærkt duftende blomster sidder i oprette toppe eller klaser med blomster i hver. Frugterne er med en diameter på ca. 2 cm runde, sorte eller mørkrøde stenfrugter. Blomstringen finder sted i maj (deraf navnet majtræ), og frugterne modnes i september. Frugterne smager surt og snerpende. Voksested Almindelig hæg gror i underskov og skovbryn på næringsrig, fugtig jordbund. Den tåler periodisk oversvømmelse, men kan desuden vokse på tør jord. Anvendelse i landskabs plantninger Almindelig hæg er velegnet som underskov på

7 Plant for vildtet fugtig og næringsrig jord, f.eks. under ask og el. Den er desuden velegnet som hegn og i skovbryn. Planten breder sig ved rodskud og rodslående nedliggende grene. Som én af forårets tidligt blomstrende insektbestøvede buske er arten attraktiv for insekter, f.eks. bier. Bærrene ædes af forskellige bærædende fugle, f.eks. drosler og stære. Undersøgelser af hegn har vist, at det formodentlig ikke kan anbefales at plante hæg i større tætte ensformige grupper eller læhegnsafsnit. Den æstetiske værdi er lille i efterår og vinter, og læeffekten er begrænset. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Lars N. Hansen, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Anden anvendelse Bærrene kan anvendes som tilsætning i snaps. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

8 Almindelig røn Plant for vildtet Almindelig røn (Sorbus aucuparia) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt Op til 15 meter Flerstammet småtræ Maj - juni Bær (»falsk frugt«) September Lyskrævende De fleste jordtyper Tør - middel - fugtig Tåler vind formes let af vind Hårdfør Hårdfør Udbredelse Røn er en vidt udbredt planteslægt på den nordlige halvkugles tempererede område. Den almindelige røn er udbredt i hele Europa med undtagelse af de varme middelhavsregioner og Arktis. Den findes forvildet i Nordamerika. I Danmark ses almindelig røn i alle områder, endda helt ude mod Nordsøen. Beskrivelse Almindelig røn er et lavt til middelhøjt træ, sjældent over meter. Den er ofte fler- stammet eller lavt forgrenet. Vækstformen er først opret, senere buskagtigt forgrenet. Ung bark er rødbrun og dunet. Ældre bark er grålig og glat med korkporer, gammelt bark er grå og furet. Bladknopperne er spredte, store, kegleformede, hårede og sorte. Bladene er uligefinnede med 6-9 par stive, linieformede, smalle og savtakkede småblade, med mørk overside og lys underside. Blomstringen begynder allerede i maj. Blomsterne er tvekønnede, små og hvide, og samlede i store skærmagtige blomsterstande. Frugterne modnes i september. De er ærte-store orange -r øde bær, som har en sur og besk smag. Voksested Planten stiller ikke store krav m.h.t. jordbund. Den kan gro på mager sandjord til fed lerjord. Den trives bedst, hvor jorden er relativt fugtig men med god dræning, og den tåler ikke permanent over svømmelse. I eftersommeren kan arten ofte angribes af rust. Den synes her at se mest sund ud på næringsfattig, sur og moragtig jordbund. Anvendelse i landskabs plantninger Røn er et meget hårdført træ, som kan klare både vind, kulde og dårlig jord. Den er derimod skyggefølsom og gror kun, hvor den får tilstrækkelig lys, f.eks. i hegn og skovbryn.

9 Plant for vildtet Den bør helst anvendes i blanding med andre arter eller som solitær træ. De store bær ædes af mange bærædende fugle, f.eks. solsorte, sjaggere og andre drosler samt silkehaler. Rønnearter er populære prydtræer i haver og parker p.g.a. deres smukke bær og høstfarver. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Anden anvendelse Røn kan anvendes i snapse og indgår bl.a. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 som ingrediens i»gammel Dansk«og andre ekstrakter. Rønne bær kan anvendes til gelé og til en lang række forskellige naturlægemidler. Frugterne er rige på C-vitamin og A-vitamin. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

10 Almindelig syren Plant for vildtet Almindelig syren (Syringa vulgaris) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt Op til 6 meter Busk Juni Kapsel August Middel De fleste jordtyper Middel til fugtig Hårdfør Hårdfør Hårdfør Udbredelse Syrenen er hjemmehørende i Sydeuropa, på Balkan og i Lilleasien. I Danmark er den indført som prydplante og findes i dag forvildet. Den forekommer nu overalt i landet både som have- og hegnsplante. På Syd- og Vestfyn er syrenen karakteristisk for det kulturhistoriske landskab, hvor den blev plantet omkring år Beskrivelse Syren er en middelhøj busk, sjældent over 6 meter. Vækstformen er opret med relativ få sidegrene. Unge skud er grålige og glatte; ældre bark bliver grålig og furet. Bladknopperne er modsatte, glatte og ægformede. Bladene er ovale eller hjerteformede, helrandede, glatte og noget stive. Syrenen blomstrer i juni. Blomsterne er hvide eller violette og stærkt duftende. Blomsterne er tvekønnede, og sidder samlet i store endestillede klaser. Frøene bæres i brune, aflange kapsler. Hver kapsel er ca ½-1 cm lang. Voksested Syrenen er lyselskende. Den kan vokse på stort set alle jordtyper fra mager sandjord til næringsrig muld, men dog trives den ikke på vandlidende jorde. Den formerer sig let både ved rodskud og frø. Anvendelse i landskabs plantninger Syrenen er meget vindfast, og skønt de ikke kan modstå en åben vestlig blæst, er de velegnede som indplantning i læhegn. På mere udsatte jorde i Vestjylland trives syrenen derfor bedst i læ.

11 Plant for vildtet Blomsterne tiltrækker bestøvende insekter og frøene ædes af småfugle. Syren tåler gerne beskæring og nedskæring og kan derfor også anvendes i tætte hegn. Den danner villigt rodskud og aflæggere. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Anden anvendelse Syrenen anvendes meget som prydbusk i haver og parker. Der findes forskellige arter og sorter af syren, som er anvendt i Danmark. Træ af syren har traditionelt fundet anvendelse til finere møbler og kunsthåndværk. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

12 Ask Plant for vildtet Ask (Fraxinus excelsior) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt meter Stort enstammet træ Maj Vinget nød September - oktober Lyskrævende Middelgod - god Middel - fugtig Medium vindstærk Tåler nogen salt Udbredelse Ask vokser i det meste af Europa og findes nordpå til Trondheim i Norge. Ask findes og anvendes overalt i det danske landskab, og er et af de smukkeste og vigtigste landskabstræer. Beskrivelse Asken er et stort løvfældende træ. Den kan blive op til 35 meter høj, som regel med én stamme. Grenene er spredte, hvilket giver træet en lysåben krone. Ung bark er glat og grågrøn; ældre bark er mørk grå og furet. Knopperne er modsatte, karakteristisk kantede og sorte. Bladene er store, uligefinnede med elliptiske, tandede småblade. Træet begynder at blomstre i 7-8 års alderen, men sætter sjældent frugt før den er noget ældre. Blomsterne er rødlige og sidder i tætte bundter. De springer ud kort før løvspring i sidste halvdel af maj. Blomsterne er enkønnede, som regel med han og hunblomster på forskellige træer (tvebo). De vingede nødder modnes i september, men bliver ofte siddende på træerne til ind i november. Voksested Naturlige askeskove findes hovedsagelig i nedbørsrige områder med høj grundvandsstand, næringsrig, fugtig og kalkholdig jord, hvor asken klarer sig bedre end andre skovtræer.

13 Plant for vildtet Den gror ofte i blanding med andre arter. Den trives dog ikke på permanent sumpede jorde eller surbund (tørv). Askeskove er lysåbne og har ofte en rig underskov af urter, græsser og buske. Anvendelse i landskabs plantninger Askeskoven indvandrede i Danmark for mere end 7000 år siden. Indtil man begyndte at dræne markerne, fik askeskovene ofte lov at stå på vandlidende jorde. Braklagte, lave landbrugs jorde, hvor drænene ødelægges, sprin ger ofte i ask. Træet etablerer sig ofte ved selvsåning. Ask anvendes som overskov i blandingsskov. Asken kan gro i det meste af landet omend den ofte mistrives på vindudsatte lokaliteter i Nordog Vestjylland. Den trives dårligt på surbund, f.eks. moser og hedejorde, og den vokser generelt dårligt på sandede, tørre jorde. Ask har tidligere haft en stor anvendelse i det åbne landskab, men i de seneste år er der observeret et tiltagende angreb af askesyge, som stærkt har bremset lysten til at anvende mange ask i landskabsplantningerne. Den klarer sig fint i læhegn på de fleste lokaliteter, og er en god»sprinter«, som kan klare konkurrencen med de andre arter. Hjorte og harer sætter pris på knopperne og kan skade de unge træer. Frugter af ask tiltrækker et rigt fugleliv, fra småfugle som grønsiskener til større arter som skovskader og skovduer. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Der findes flere indførte askearter, som muligvis kan krydse med den Europæiske ask. Disse bør undgås i vildtplantninger. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 Anden anvendelse Askeved er hårdt og elastisk, egenskaber der har været udnyttet i ældre tid til f.eks. buer og vognhjul. I dag anvendes ask f.eks. til gulve og møbler. Kilder Larsen, J. B. (red) (1997). Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, side Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

14 Almindelig avnbøg Plant for vildtet Almindelig avnbøg (Carpinus betulus) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt (-25) meter Træ med bred afrundet krone April - maj Nød Oktober Skyggetålende Middelgod - leret Middel Meget hårdfør Meget hårdfør Udbredelse Avnbøgen findes i det meste af Kontinentaleuropa med undtagelse af den pyrenæiske halvø, samt den sydlige del af England. Artens nordgrænse går gennem den sydlige del af Danmark, Skåne og Polen. Mod sydøst strækker udbredelsesområdet sig ind i det nordlige Tyrkiet. I Danmark findes den især i Sydøstjylland, på de sydlige øer samt Bornholm. Beskrivelse Der kendes avnbøge på op mod 25 meter, men den optræder mest som et mindre træ på meter. Den unge bark er sølvgrå med lysere blegbrune striber. Ældre bark har længdegående furer. Knopperne er slanke og spidse. Bladene er spredte, ægformet tilspidsede, ca. 10 cm lange, 6 cm brede med dobbelt savtakket rand og fremtrædende nerver. Blomsterne er enkønnede. Han- og hunblomster bæres i adskilte blomsterstande (rakler) på samme individ (sambo). Hanrakler er ca. 5 cm lange og hængende. Hunrakler er små og grønne. Frugtstandene er store og domineres af de ca. 3-4 cm lange, store trefligede frugthylstre, som omslutter, og ved modenhed åbnes under de cirkelrunde på langs furede nødder. Der findes flere varieteter med forskellig kroneform.

15 Plant for vildtet Voksested Almindelig avnbøg findes i småskove, skovbryn og hegn, specielt på Lolland, Falster og Bornholm. Den trives bedst på fugtig veldrænet jord, men kan desuden vokse på meget dårlig jord, f.eks. stive lerjorde. Avnbøgen tåler dog ikke sur bund. Anvendelse i landskabs plantninger Avnbøgen kan anvendes som underplantning i bøgeskove, i læplantninger og inderst i vildtremisser. Den tåler kraftig beskæring og kan bruges som hæk. Lavthængende grene og unge planter bides ofte af hjortevildt og harer. Frøene ædes af fugle, f.eks. finker og kærnebidere. Avnbøgen kan formeres ved både frø og stiklinger. Arten er testet i en række jyske læhegn. Den klarer sig udmærket i læsiden, men ser mindre god ud, når den eksponeres direkte mod vinden. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Anden anvendelse Veddet er stærkt og slidstærkt og har været brugt til mindre håndværks- og drejearbejder, f.eks. skafter, træskruer, hjulaksler og nagler. Veddet har meget stort brændværdi. Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Ødum, S. (1969). De vildtvoksende træer og buske. Danmarks Natur bind 6: Skoven, side Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

16 Benved Plant for vildtet Benved (Euonymus europaeus) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt 3-6 (-10) meter En- til fåstammet busk Maj - juni Kapsel, frøene har kødet frøkappe Sidst i september til november Lyskrævende Middelgod til god Middel Middel til ret hårdfør Hårdfør Tåler nogen salt Udbredelse Benved er udbredt i det meste af Europa, fra Nordspanien og Sicilien i syd til det sydlige Skandinavien, fra Irland i vest til Litauen og Kaukasus i øst. I Danmark er arten almindeligst i den sydlige og østlige del af landet. I Danmark findes bestande op til Mariager fjord, over til Daugbjerg og ude på Djurslands østkyst. Udbredelsen i Danmark synes at være betinget af jordbundsforholdene (kalk). Beskrivelse Benved gror oftest som en mindre busk på 3-6 meter, men kan undertiden vokse til et mindre træ på op til 10 meter. Grenene er modsatte og vækstformen er åben. Bladene er 3-8 cm lange, elliptiske med fint savtakket rand. Knopperne er modsatte, smalle og grønlige. Unge grene er firkantede med lys bark. Blomsterne er små, grønlige og uanseelige. Blomstringen finder sted i forsommeren, maj-juni. Frugterne er kødede orange kapsler med hængende frø. Frøene er omgivet af en orange, kødet aril. Frøene modnes i oktober-november. Navnet benved hentyder til det hårde, hvide ved. Voksested Benved vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn samt i lysåbne skove af eg og ask. Den vokser på god næringsrig jord, og er speciel hyppig på kalkrig moræneler og kridt. Der er pletvise registreringer i Vendsyssel og vest for israndslinien, hvor den vokser ved kridtgrave, mergelgrave og enkelte skove med god muldbund. Anvendelse i landskabs plantninger Benved spredes let af fugle og forekommer som pioner-busk i det meste af landet. Benved

17 Plant for vildtet Tekst og redigering: Lars Schmidt, Jan S. Jensen, Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Biopix.dk, Jan S. Jensen Udgivet: November 2007 Opdateret: Januar 2009 tåler stærk beskæring, og kan formentlig formeres ved stiklinger. Benved er en populær prydbusk både p.g.a. de farvestrålende frugter og de smukke høstfarver. Busken tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger. De nye skud er eftertragtede af hjortevildt. Benveds ved er meget hårdt og brugtes tidligere til dreje- og husflidsarbejder. Bærrene (frø) og de øvrige plantedele er meget giftige og arten bør derfor undgås, hvor børn færdes almindeligt, f.eks. i parker. Selvom benved forekommer alminde ligt i den danske natur, har dens anvendelse givet anledning til diskussioner. Det skyldes at foruden dens giftighed så værtsskifter benved med bedebladlus (Apis fabae). Derfor har arten tidligere været frarådet i læhegn. Værtsskiftet med bedebladlus anses dog ikke længere for at være noget problem. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på lang sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr.13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

18 Blågrøn rose Plant for vildtet Blågrøn rose (Rosa dumalis) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt 1-2 meter Busk Maj - juni Hyben September (- oktober) Sol Mager til middelgod Tørt til middel Medium tålsom Udbredelse Blågrøn rose er vidt udbredt i Mellem- og Nordeuropa samt i den Nære Orient. Arten forekommer naturligt i det meste af Danmark, men har sin hovedudbredelse i Jylland, hvor den især i Vendsyssel er den almindeligste roseart. I Vestjylland findes arten betydeligt mere spredt, selvom den også her er den mest almindelige af rosenarterne. Blågrøn rose er desuden almindelig på Bornholm og stedvist i et bælte over det nordligste Fyn og Sjælland. I den sydøstlige del af landet må forekomsten betragtes som sporadisk. Beskrivelse Blågrøn rose er nært beslægtet med hunderose, og de to arter kan være svære at skelne fra hinanden. Blågrøn rose kaldes også»tidlig hunderose«, fordi den både blomstrer og har modne hyben tidligere end hunderosen. Det er en mellemstor busk, der afhængigt af voksested og vækstbetingelser, udvikler sig meget forskelligartet. Den bliver typisk 1-2 meter, sjældent 3 meter høj, er tætgrenet og danner ligesom hunderosen kuppelformede buske. Blågrøn rose ses også i en mere åben kratdannende form, da arten i lidt højere grad end hunde rosen danner udløbere. Det er derimod sjældent at se blågrøn rose som klatrende ranke. Løvet er særligt på unge skud blågrønt, dugget og med 5-7 uligefinnede, sammensatte blade, der kan være fra glatte til tæt filthårede. Tornene er kraftige og tilbagekrummede med bred basis. Typisk for blågrøn rose er de ret store rosa, vellugtende, insektbestøvede blomster. Hybene er orangerøde til mørkerøde, ca. 2,5 cm lange og ægformede, og ved modenhed forbliver bægerbladene tilbage på hybenet som en udstående

19 Plant for vildtet krave. Hybene modner tidligt, og de når derfor at gære og rådne i løbet af efteråret. Voksested Blågrøn rose er lyskrævende og findes på lysåbne lokaliteter som for eksempel overdrev, tørre skrænter, klitter og klitheder. Den er meget vindfør og tåler salt bedre end hunderose, og arten er derfor særligt egnet til kystklima. Den trives bedst på relativt veldrænede jorde, som ikke er for næringsfattige, men vokser ikke godt på sur jord. Anvendelse i landskabs - plantninger Arten tåler beskæring og en moderat til høj grad af kreaturbid. Den giver god bunddækning og kan anvendes som kantplante i skovbryn og i vildt- og læplantninger. Blågrøn rose vokser ligeledes godt som fritstående busk, hvor den danner karakteristiske, kuppelformede buske med udhængende ranker. Arten egner sig sammen med klitrose godt til udplantning omkring sommerhuse i de jyske klitområder. De modne hyben spises af både fugle og pattedyr om efter året. Blågrøn rose kan anvendes i det meste af landet, men anbefales fortrinsvist til det nordvestlige Jylland. Anden anvendelse Hyben fra vores hjemmehørende rosearter har generelt et højt C-vitaminindhold. De anvendes i medicinalindustrien, bl.a. i produktionen af gigtpræparater, mens deres indhold af antioxidanter udnyttes i naturmedicinpræparater. Tekst og redigering: Lars N. Hansen og Ditte C. Olrik Layout: Jette A. Larsen Foto: Lars N. Hansen Udgivet: November 2007 Opdateret: Februar 2010 Hyben af blågrøn rose er især tidligere blevet indsamlet og anvendt til syltetøj, marmelade og vin. Valg af plantemateriale Skov- og Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på langt sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaændringer. Derfor foretrækkes genetisk brede, danske frøkilder. På hjemmesiden kan der hentes oplysninger om valg af frøkilde. Kilder Anonym (1994). Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Skov-info nr. 13. Tekst og redaktion: Skov- og Naturstyrelsen, Fællesudvalget for læplantning og Frøkildeudvalget. Hansen, L. N. (2008). De vilde roser i det danske landskab et forsøg på status over viden og mangel på samme. Dansk Dendrologisk Årsskrift, bind 26, s Møller, P. F. og H. Staun (2001). Danmarks træer og buske. Politikens forlag. Pedersen, A. (1966). Rosaceernes udbredelse i Danmark I. Danmarks Topografisk-Botaniske Undersøgelser. Botanisk Tidskrift, Bind 61. Fortegnelse over frøkilder, se Skov- og Naturstyrelsen

20 Bævreasp Plant for vildtet Bævreasp (Populus tremula) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost Saltsprøjt Op til 25 meter Enkeltstammet, ofte kroget Marts - april Kapsel med hårde frø September Lyskrævende Mange jordtyper, ofte på sandjord Bevægeligt grundvand, ikke stillestående vand Meget vindfast Meget hårdfør Udbredelse Bævreasp er udbredt over det meste af det tempererede Europa og Centralasien. Den er den eneste hjemmehørende danske poppelart og skønnes at være indvandret kort efter istiden i Danmark for år siden. Beskrivelse Bævreasp er oftest et mindre træ. På beskyttede lokaliteter kan den blive op til 25 meter høj, men er oftest langt mindre på udsatte steder. Bævreasp formerer sig hyppigt ved rodskud. Ung bark er glat og lys grå, ældre bark bliver mørk grå og skorpet. Bladene er spredte. Bladformen er rund med tandet eller bugtet rand og markeret bladspids. Bladstilken er lang og flad, hvilket er med til at gøre bladet bevægeligt (bævrende) selv ved en svag vind. Blomsterne sidder i lange hængende klaser. Bævreaspen er tvebo, d.v.s. han- og hunblomster sidder på forskellige træer. Frugterne er kapsler, som indeholder mange små dunede frø. Aspen blomstrer i marts-april før løvspring. Frugterne er modne i september. Voksested Aspen kan gro på de fleste jordtyper men udkonkurreres let af anden trævækst på bedre jorde. I Jylland gror den oftest på sandede heder og overdrev, i Østdanmark ofte på lerede og kalkrige jorde. Den vokser bedst hvor der er bevægeligt grundvand. Rødderne er

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. NOGLE PLANTEPORTRÆTTER. Eucryphia glutinosa tilhører familien Eucryphiaceae, som har to arter i Australien (E. moorei i New south Wales og E. lucida på Tasmanien) og to i Sydamerika E. cordifolia og E.

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver 10-15 m højt Kraftigvoksende træ. De nye Hækplanter efter 20 Bo Grønt, Bregninge Priser gældende fra 1. sep. 20 1. maj 2016 -Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et -

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.

CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige

Læs mere

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside Buske, træer og stedsegrønne Taxus Taxus baccata Almindelig taks bredde cm. 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Stedsegrøn busk med høj hækpl. br. 20-40 og bred vækst co 1l 20-30 Højde 3-5 m. buske co.mk. 30-40

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg Frugtbuske De fl este husejere har jo alligevel brugt tid og energi på anlæggelse af have, og hvad enten man er til prydhave eller nyttehave eller begge dele, kan frugt- og bærbuske sagtens integreres

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Primula auricola. Primula auricula

Primula auricola. Primula auricula Primula auricola Filename: DSCF1465.JPG Description: Stammer fra Alperne, Karpaterne og Appeninerne hvor de vokser i klippespalter i kalkstensområder. Dufter. De findes også på fugtige græsenge. I haverne

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde - for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne

Læs mere

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Smukke planter du kommer til at bande langt væk

Smukke planter du kommer til at bande langt væk Smukke planter du kommer til at bande langt væk De er smukke og frodige at se på. De er føjelige, etablerer sig nemt, fylder hurtigt meget - og så er de svære at komme af med. Her er tale om planter, som

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve

Celastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2008 Document

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co.

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co. Erica Erica carnea 'Isabell' Vårlyng 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm. co. Lysegrønt og nåleformet Hvide og klokkeformede feb. - april Kan beskæres primo maj. Bør plantes

Læs mere

Vore træer og buske. Radio-foredrag september 1949

Vore træer og buske. Radio-foredrag september 1949 Vore træer og buske Radio-foredrag september 1949 Træer og buske eller - som man osse kalder dem under et - vedplanter hører til de mere varige bestanddele i vore skove, haver, anlæg og parker. De står

Læs mere

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver m højt Kraftigvoksende træ. De nye

DK. navn Beskrivelse 1-3 bdt. Stort, løvfældende træ eller busk som bliver m højt Kraftigvoksende træ. De nye -Priser er angivet i bundter () á 10 stk. hvis ikke andet er angivet. -Angivelsen af priskategori f.eks. i linje et - Acer campestre 2 s 50-80 cm. er prisen ved køb af 5 kr. 149,- pr. eller ved køb af

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Naturpleje i VESTERLUND

Naturpleje i VESTERLUND Naturpleje i VESTERLUND 1 Naturpleje i Vesterlund Indhold Områdets naturgrundlag... 4 Lokalplanen... 4 Lav en plan - hvad skal fjernes, og hvad skal blive?...5 Naboforhold... 6 Fældning... 6 Bortskaffelse

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:

Læs mere

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer?

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Læs om: CO2 - og skab et åndehul!...så har du fundet ind til det, som gør livet allermest værd! Alm. hvidtjørn - Cratagus monogyna Kraftig, tæt kuppelformet

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere