Undervisningsvejledning. Afsætning B Hhx. Juli 2008

Transkript

1 Undervisningsvejledning Afsætning B Hhx Juli 2008 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 1

2 Forord Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I denne udgave er der tilføjet et afsnit under eksamen vedrørende forskellen på de taksonomiske niveauer, og der er foretaget mindre ændringer og tilføjelser omkring eksamen og årsprøver. Citater fra læreplanen er anført i kursiv og med citationstegn. Der henvises generelt til vejledningerne for studieområdet del 1 og 2. Undervisningsministeriet, juli Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 2

3 Forord Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse generelt Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Mundtlig årsprøve Prøveform - eksamen Bedømmelseskriterier Paradigmatiske eksempler Eksempler på forløb inden for faget Eksempler på tværfaglige forløb Idebokse...46 Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 3

4 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det videnskabelige fag afsætningsøkonomi eller marketing udspringer fra det erhvervsøkonomiske område og stammer fra starten af 1900 tallet, hvor den industrielle revolution medførte fremkomsten af mellemhandlere og distributører. Den stigende masseproduktion betød endvidere, at der var et behov for at nå ud til en bredere gruppe af kunder med produkterne. Efter 2. verdenskrigs ophør oplevede verden igen vækst, og transaktionsmarkedsføring var det fremherskende paradigme. I takt med masseproduktionens udvikling, den generelle økonomiske vækst i samfundet og den øgede effektivitet i produktionen var det ikke længere nok at koncentrere sig om at producere og sælge. Virksomhederne skulle også tage hensyn til kundernes behov og ønsker. Det var med udgangspunkt i dette scenarium, at marketing blev videreudviklet til et selvstændigt videnskabeligt område i 1950 erne med S.D. Hunt, R.P. Bagozzi og Philip Kotler som de toneangivende forskere. Ved indgangen til år 2000 står området over for et paradigmeskift: Fra traditionel transaktionsmarkedsføring til relationsmarkedsføring. På grund af den teknologiske udvikling har direct marketing fået et comeback, og forskningen inden for marketing drejer sig i dag mere om samarbejde og gensidig afhængighed mellem køber og sælger end den traditionelle fokusering på konkurrence mellem udbydere og købernes valgfrihed. I læreplanen står der om fagets identitet: Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden samt virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. Faget har relationer til mange andre fagområder såsom virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, psykologi, innovation, sociologi og strategi. Udgangspunktet for faget er virksomhedens nærmiljø forstået som sammenhængen mellem virksomheden og dens kunder set i relation til virksomhedens andre interessenter. Der tænkes her på virksomhedens medarbejdere, konkurrenter, leverandører og finansielle forbindelser. Virksomhedens fjernmiljø, som spiller en stadig større rolle ved planlægningen af virksomhedens markedsføring, er også centralt for faget. 1.2 Formål Om fagets formål står der i læreplanen: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at analysere, vurdere og formidle afsætningsøkonomiske problemstillinger samt udvikle forståelse for det europæiske og globale perspektiv. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 4

5 Det er endvidere formålet, at elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag fremmes. Endelig skal eleverne opbygge evnen til at arbejde med grundlæggende afsætningsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af afsætningsøkonomisk teori med inddragelse af informationsteknologiske værktøjer. Det fremgår af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal medvirke til, at eleverne udvikler selvstændighed, evne til ræsonnement, analyse, generalisering, abstraktion samt innovation og kreativitet. Dette formål kan undervisningen i afsætning støtte op om gennem fagets anvendelse af den videnskabelige metode og perspektivering til studiets øvrige fag. Faget bidrager til, at eleverne kan udvikle såvel faglig indsigt som studiekompetence, herunder at eleverne kan udvikle deres analytiske evner. Det vil sige, at det forventes, at eleverne tilegner sig et begrebsapparat, teoretisk viden og analysemetoder, som giver dem mulighed for at foretage kvalificerede økonomiske vurderinger. Overordnet betyder det, at det er af stor vigtighed, at eleverne kan anvende de indlærte begreber i sin rette sammenhæng; at de kan tale afsætningsøkonomisk. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Det fremgår af læreplanen for afsætning B, at det taksonomiske niveau især er koncentreret om diskussion, analyse og vurdering. For en uddybning af betydningen af begreberne diskussion, analyse og vurdering, samt de øvrige taksonomiske niveauer, der anvendes til beskrivelse af målene, henvises til afsnit 4.2. Fagets mål og faglige indhold beskrives ved overskrifterne: Informationsindsamling, strategisk planlægning, virksomhedens konkurrencesituation, købsadfærd, segmentering og valg af målgruppe, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Faget er konstrueret under hensyn til, at faget skal kunne skabe sammenhænge til uddannelsens andre fag samt give eleverne en forståelse af virksomheden som en helhed. Endvidere er den internationale dimension medtænkt på et grundlæggende niveau i alle emneområder. Informationsindsamling Eleverne skal kunne anvende viden om informationsindsamling til at gennemføre analyse af markedsmuligheder. Det betyder, at eleverne skal have viden om forskellige informationsindsamlingsmetoder, herunder skal eleverne kunne forholde sig kritisk til forskellige kilder og den valgte indsamlingsmetode. På baggrund af en valgt problemstilling skal eleverne kunne gennemføre en markedsanalyse og anvende denne som beslutningsgrundlag i virksomheden. Endvidere betyder det, at eleverne skal have en overordnet viden om vurdering af de indsamlede informationers validitet (kildekritik) og repræsentativitet, samt at eleverne skal kunne præsentere en markedsanalyses vigtigste konklusioner. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 5

6 Strategisk planlægning Eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens interne og eksterne forhold til at diskutere virksomhedens strategiske planlægning. Det betyder, at eleverne skal gøre rede for, hvordan virksomheden påvirkes af forhold i nær- og fjernmiljøet. Dette forudsætter viden om virksomhedens interne og eksterne forhold samt, at eleverne på baggrund af en analyse af en virksomheds interne forhold skal kunne vurdere virksomhedens kernekompetencer. Eleverne skal kunne vurdere virksomheders placering i internationaliseringsprocessen og kunne sætte denne i relation til virksomhedens eksportmotiver og -beredskab. Eleverne skal kunne identificere og analysere virksomhedens strategiske platform med udgangspunkt i et givent informationsgrundlag. Dette kræver viden om virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle niveau, herunder opgaver og tidshorisont på de forskellige niveauer. Eleverne skal med udgangspunkt i konkrete eksempler kunne tage stilling til virksomhedens bagvedliggende strategier samt udviklingsmuligheder for virksomheden i det konkrete tilfælde. På baggrund af viden om strategisk planlægning skal eleverne kunne identificere og tage stilling til virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Virksomhedens konkurrencesituation Eleverne skal kunne analysere og vurdere konkurrencesituationen på et givent marked. Det betyder, at eleverne skal kunne definere virksomhedens marked samt vurdere hvilke forhold, der påvirker virksomheden og branchen. Det kræver viden om de mekanismer, der skaber og påvirker konkurrenceforholdene på det nationale og internationale marked. På baggrund heraf skal eleverne kunne identificere og vurdere virksomhedens konkurrenter og konkurrencemæssige position, samt vurdere denne i forhold til de 4 P er. Købsadfærd på konsumentmarkedet Eleverne skal kunne analysere købsadfærden på konsumentmarkedet. Det betyder, at eleverne skal kunne analysere sammenhængen mellem konsumenternes købsadfærd og virksomhedens valg af kommunikationsstrategi. Dette kræver viden om købsadfærdsteorier og - modeller. Med udgangspunkt heri skal eleverne kunne redegøre for og analysere købsadfærden for et givent produkt og kunne relatere analysen til virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Købsadfærd på producentmarkedet Eleverne skal kunne gøre rede før købsadfærden på producentmarkedet. Det betyder, at eleverne skal kunne redegøre for sammenhængen mellem virksomhedernes købsadfærd og valg af kommunikationsstrategi. Dette kræver viden om karakteristika på forskellige delmarkeder og indsigt i grundlæggende købsadfærdsmodeller på producentmarkedet. Med udgangspunkt heri skal eleverne kunne gøre rede for købsadfærden ud fra konkrete eksempler. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 6

7 Segmentering og valg af målgrupper Eleverne skal kunne gennemføre segmentering og vurdere virksomhedens valg af målgrupper. Det betyder, at eleven skal kunne foretage en overordnet markedsudvælgelse. Dette kræver viden om grundlæggende markedsudvælgelsesmetoder. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne gennemføre en segmentering af virksomhedens marked og på baggrund heraf foretage begrundet valg af målgrupper. I forlængelse heraf skal eleverne tage stilling til virksomhedens målgruppestrategi og positionering. Produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation Eleverne skal kunne analysere og tage stilling til virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Det betyder, at eleverne med udgangspunkt i valg af målgruppe skal kunne analysere og tage stilling til virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation og sammenhængen mellem disse. Dette kræver viden om de 4 P er samt disses indbyrdes afhængighed. I tilknytning hertil skal eleverne kunne vurdere produktets livsløb, herunder sammensætningen af de 4 P er i de enkelte faser. Desuden skal eleverne kunne redegøre for virksomhedens markedsføringsplan samt tage stilling til virksomhedens overordnede valg mellem standardiserede og differentierede strategier. 2.2 Kernestof Et fags kernestof kan beskrives ved de genstandsfelter (fænomener) og de problemstillinger, eleverne beskæftiger sig med i undervisningen. I afsnit 2.1 er de problemstillinger eleverne skal beskæftige sig med, opstillet med udgangspunkt i en beskrivelse af fagets mål. Fagets kernestof er: metoder til informationsindsamling og behandling, internationaliserings- og globaliseringsteori, virksomhedens interne og eksterne forhold, strategisk planlægning, konkurrenceforhold, købsadfærd, markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg, produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. I nedenstående tabel er fagets kernestof (genstandsfelter) beskrevet som essentielle emner og sammenstillet med fagets mål. Mål Kernestof Essentielle emner anvende viden om informationsindsamling til at gennemføre analyse af markedsmuligheder o Informationsindsamling Datakilder Analysetyper Informationsindsamlingsmetoder Markedsanalyseprocessen Kildekritik og repræsentativitet Databaser Markedskort anvende viden om virksomhedens interne og eksterne forhold til at diskutere virksomhedens strateo Internationaliserings- og globaliseringsteori Internationaliseringsmodeller Miljøafstand E-business Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 7

8 giske planlægning o Interne og eksterne forhold Værdikæde Omverdensmodel Eksportmotiver og -beredskab SWOT-analyse Strategisk platform analysere og vurdere konkurrencesituationen på et givent marked analysere købsadfærden på konsumentmarkedet o Strategisk planlægning Ide og mål Konkurrencemæssige fordele Porteføljeanalyse og -strategi Generisk strategi Vækststrategier o Konkurrenceforhold Konkurrencebegrebet Konkurrentanalyse Konkurrencemæssige positioner o Købsadfærd på konsumentmarkedet Brancheanalyse Købsadfærdsteorier Købemotiver Købstyper Beslutningsproces Købsroller gøre rede før købsadfærden på producentmarkedet o Købsadfærd på producentmarkedet Købsadfærdsteorier Købemotiver Købsklasser Beslutningsproces Købscenter gennemføre segmentering og vurdere virksomhedens valg af målgruppe o Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg Markedsudvælgelsesmetoder Segmentering på markeds- og kundeniveau Livsstilsanalyser Målgruppestrategi Positionering analysere og tage stilling til virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation o Produktudvikling Produktklassificering Faser i produktudvikling Branding Service Sortiment Mærkestrategi PLC o Prisfastsættelse Prisfastsættelsesmetoder Priselasticitet Prisstrategi Prisdifferentiering Priskrig o Distribution Distributionsstrategi Distributionskanaler, kædeformer E-business o Kommunikation Promotionformer E-marketing Promotionstrategi (pull/push strategier) Kommunikationsmodeller Direct marketing og CRM Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 8

9 Markedskort Markedsføringsplan Metoder til informationsindsamling og -behandling Informationsindsamling og -behandling er en grundlæggende del af alle fagets stofområder i forhold til at sikre et beslutningsgrundlag for virksomheden. Forskellige datakilder, analysetyper og informationsindsamlingsmetoder samt markedsanalyseprocessen kan inddrages i undervisningen. Endvidere kan nationale og internationale statistiske databaser, virksomhedsdatabaser og markedskort inddrages som eksempler på datakilder og analysetyper. Internationaliserings- og globaliseringsteori Inden for virksomhedens internationale udvikling kan der arbejdes med traditionelle fasemodeller samt modeller, som forklarer relativt nye virksomheders hurtige internationaliseringsproces. Begrebet E-business introduceres, og de forudsætninger, der muliggør udbredelsen af E-business, diskuteres. Der tages hensyn til E-handlens vidt forskellige karakter på konsument- og producentmarkedet og betydningen for købsadfærden. Virksomhedens interne og eksterne forhold Grundlæggende for arbejdet med virksomhedens interne forhold er værdikæden. Med udgangspunkt i en værdikædeanalyse beskrives virksomhedens kernekompetencer. I forbindelse med virksomhedens eksportengagement kan der arbejdes med analyse af virksomhedens eksportmotiver og eksportberedskab. Konklusionerne på såvel værdikædeanalysen som analysen af eksportmotiver og eksportberedskab er input i en SWOT-opstilling. Analysen af virksomhedens eksterne forhold kan tage udgangspunkt i omverdensmodellen, hvor virksomhedens nær- og fjernmiljø analyseres. Konklusionerne på omverdensanalysen integreres i en SWOT-opstilling. Et centralt begreb inden for dette stofområde er udarbejdelse af en SWOT-analyse for en virksomhed i en given situation. Der arbejdes med integration af andre analyseresultater i SWOTopstillingen. Forskellen på en SWOT-opstilling og en SWOT-analyse er, at der indgår konklusioner fra andre interne og eksterne analyser i SWOT-analysen, som dermed får en analytisk dimension.. Strategisk planlægning Virksomhedens aktuelle situation klarlægges og der arbejdes med virksomhedens ide og målsætning samt den strategiske platform som grundlag for den videre planlægning. Undervisningen kan tage udgangspunkt i en vurdering af virksomhedens ressourcer og interne forhold i forhold til givne markedsforhold i internationalt perspektiv. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 9

10 Forskellige strategimodeller anvendes til at skitsere virksomhedens strategiske muligheder med udgangspunkt i den aktuelle situation. De generiske strategier inddrages. Der kan arbejdes med forslag til virksomhedens valg af generisk strategi med henblik på at opnå varige konkurrencemæssige fordele. Relation til konkurrencemæssig position bør fremhæves. Området beskæftiger sig desuden med grundlæggende vækststrategier, som relateres til virksomhedens interne forhold. Konkurrenceforhold Der kan arbejdes med modeller, der beskriver virksomhedens konkurrencesituation og -adfærd, herunder identifikation af konkurrenter ud fra antal, størrelse og specielle karakteristika. Der arbejdes endvidere med konkurrent- og brancheanalyser, samt virksomhedens konkurrencemæssige position. Konkurrencebegrebet sættes i relation til fagets andre emner, således at sammenhængen til virksomhedens informationsindsamling og de 4 P er tydelig. Købsadfærd Der kan arbejdes med en karakteristik af og skelnen mellem konsument- og producentmarkedet. Der lægges vægt på betydningen af opdelingen for købsadfærdsanalysen. På konsumentmarkedet arbejdes der med grundlæggende købsadfærdsteorier og -modeller, herunder købemotiver, købstyper, konsumenternes beslutningsproces samt køberoller. På producentmarkedet arbejdes der med de forskellige delmarkeder og disses karakteristika. Der arbejdes endvidere med grundlæggende købsadfærdsteorier og -modeller, herunder købemotiver, købsklasser, virksomhedernes beslutningsproces samt købscenter. Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg Der arbejdes med metoder til markedsudvælgelse. Fordele og ulemper ved metoderne kan diskuteres. Sammenhængen mellem virksomhedens interne forhold herunder eksportberedskab, værdikæde og valg af eksportmarked kan inddrages. Emnet segmentering omfatter kendskab til segmenteringskriterier på såvel konsument- som producentmarkedet som grundlag for en systematisk gennemførelse af segmenteringsprocessen. Livsstilsanalyser inddrages i undervisningen som et konkret eksempel på et vigtigt segmenteringskriterium. Segmenteringsprocessen omfatter desuden begrundet valg af en eller flere målgrupper samt fastlæggelse af virksomhedens målgruppestrategi. Sammenhængen til virksomhedens overordnede strategivalg og positionering inddrages. Produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 10

11 Der arbejdes overordnet med virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution samt kommunikation på såvel konsument- som producentmarkedet. Der kan tages udgangspunkt i modellen med de 4 P er, da denne model giver et godt overblik over virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution samt kommunikation. Modellen illustrerer desuden den tætte sammenhæng til målgruppevalget og virksomhedens positionering. Det fastslås, at der er tale om dynamiske processer ikke statiske parametre. I international sammenhæng kan virksomhedens valg mellem et standardiseret eller differentieret marketingmix inddrages. Virksomhedens produkter klassificeres ligesom virksomhedens mærkestrategi kan inddrages. Der kan tages stilling til relevante elementer så som branding, service, sortiment, navn og logo. Produktudvikling omfatter indsigt i produktudviklingsprocessen fra idé til det endelige produkt. Produktlivscyklus-teorien (PLC-kurven) kan inddrages til illustration af, hvordan virksomheden løbende tilpasser produktet i forhold til PLC-forløbet. Emnet prisfastsættelse omhandler indsigt i forskellige prisfastsættelsesmetoder samt priselasticitetsbegrebet med henblik på at kunne fastsætte prisen på substituerende og komplementære produkter. Der kan skelnes mellem prisstrategier for nye produkter og for eksisterende produkter. I forbindelse hermed kan PLC-kurven inddrages til forståelse af forskelle i kortsigtet og langsigtet prisstrategi. Endvidere kan der arbejdes med prisændringer, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede for prisforhøjelser og -nedsættelser. Konkurrenternes reaktioner kan inddrages, og baggrund for samt forløb af priskrige kan diskuteres. Emnet distribution omfatter valg af distributionsstrategi på producent- og konsumentmarkedet. Forskellige typer af distributionskanaler kan gennemgås, herunder kædeformer. Muligheder og begrænsninger i forbindelse med distribution via internettet kan medtænkes. Der arbejdes med fokus på national distribution. Mht. kommunikation arbejdes der med hovedvægten på nationale forhold med de fire promotionformer: reklame, sales promotion, public relations (PR) og personligt salg, idet e-marketing inddrages. Der kan arbejdes med de enkelte promotionsformers indbyrdes afhængighed, og forskellen i anvendelsen på konsument- og producentmarkedet påpeges. Virksomhedens mulighed for at vælge forskellige promotionstrategier (pull- og push-strategi) kan inddrages. En eller flere kommunikationsmodeller kan anvendes til belysning af selve kommunikationsprocessen. De enkelte faser i tilrettelæggelsen af en kampagne fastlægges, herunder promotionmål, reklameplatform, budget, mediaplan, brug af markedskort mv. Teorien om plc-kurven kan inddrages til at skabe overblik over sammenhængen mellem virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation. Marketingmixet i de forskellige faser relateres til målgruppen. Afslutningsvis kan der arbejdes med virksomhedens markedsføringsplan som et overblik over sammenhængen mellem mål, valg af strategi og marketingmixet. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 11

12 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 % af den samlede uddannelsestid og skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige mål. Det supplerende stof omfatter aktuelt afsætningsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring virksomhedens strategi og markedsføring. Endelig skal det supplerende stof perspektivere områder fra kernestoffet og udbygge de faglige mål, der er erhvervet herfra. Det supplerende stof skal udvælges således, at det i samarbejde med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området. Supplerende stof defineres i afsætning ved enten at tilføre nye genstandfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om nyt stof. Supplerende stof kan tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I afsætning vil det specielt være relevant at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i virksomhedens strategi, markedsføring eller eksport. Anvendelsen af nyhedsstof som materiale for en dialog med eleverne giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Dette er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder til håndtering af problemstillingerne. Sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med større sammensatte problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst, en case eller et mindre projekt vil sandsynligvis altid tilføre faget supplerende stof. Dette er en konsekvens af, at løsningen af sammensatte problemstillinger, cases og projekter involverer elevernes egne definitioner og afgrænsninger. Eleverne vil sandsynligvis inddrage viden og færdigheder opnået gennem anden undervisning og opnået gennem elevernes erfaringer i øvrigt. Nedenfor ses en oversigt over mulige supplerende stofområder og tilhørende fag. Listen er ikke udtømmende. Kernestof Supplerende stof Fag o Internationaliserings- og globaliseringsteori o Informationsindsamling Danske og internationale virksomheder Udviklingstendenser i samfundet Informationssøgning og kildekritik Markedsanalyse Virksomhedsøkonomi International økonomi Samtidshistorie Sprog Statistik Matematik Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 12

13 o Interne og eksterne forhold Udviklingstendenser i samfundet Lovgivning EU WTO o Strategisk planlægning Danske og internationale virksomheder o Konkurrenceforhold Danske og internationale virksomheder o Købsadfærd Socialpsykologi o Markedsudvælgelse, segmentering og målgruppevalg o Produktudvikling o Prisfastsættelse o Distribution o Kommunikation Behovsteori Lovgivning på eksportmarkedet Livsstile i Danmark Produktdesign Pris/mængde relation Logistikstyring Kommunikationsstrategi, reklameanalyse, reklamekampagne International økonomi Samtidshistorie Erhvervsret Virksomhedsøkonomi Virksomhedsøkonomi International økonomi Psykologi Erhvervsret Dansk Samtidshistorie Sprog Dansk Design Matematik Virksomhedsøkonomi Markedskommunikation 3. Tilrettelæggelse generelt I afsætning B er uddannelsestiden på i alt mindst 225 timer, hvoraf ca. 45 timer skal medgå til det virksomhedsøkonomiske område i studieområdet del 1, mens ca. 30 timer går til undervisningen i erhvervscase på uddannelsens 2. år. Undervisningen i afsætning B er et toårigt forløb, som starter på uddannelsens grundforløb med undervisning i det erhvervsøkonomiske område. Se nærmere herom i afsnit 3.4, samspil med andre fag. 3.1 Didaktiske principper I læreplanen står der om fagets didaktik: Afsætning beskæftiger sig med problemstillinger omkring virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger. De afsætningsøkonomiske problemstillinger anskues ud fra en helhedsorienteret synsvinkel med inddragelse af fagets teori i en international kontekst. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets elementer opleves som en helhed. Den helhedsorienterede synsvinkel medfører endvidere, at undervisningens tilrettelæggelse omfatter et flerfagligt perspektiv på virksomheden. For at sikre progression i det toårige forløb, skal der gennem forløbet ske en gradvis overgang fra overvejende deduktiv undervisning i starten mod mere induktive undervisningsformer ved afslutningen af forløbet. Undervisningens fokus ændrer sig gennem forløbet eller ved behandling af emner fra de instruerende, meddelende og spørgende former mod dialogbaserede og problemarbejden- Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 13

14 de former. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og med en progression i valg af undervisnings- samt arbejdsformer. I læreplanen står endvidere: Et problemorienteret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem denne undervisning styrkes elevernes faglige nysgerrighed, intuition og kreativitet, ligesom elevernes faglige selvstændighed og sikkerhed styrkes. Det overordnede princip er, at eleverne skal lære, hvad en problemstilling er, og skal kunne tage stilling til hvilke modeller, der kan bruges til at løse de opstillede problemstillinger. I læreplanen hedder det videre: Fagets problemstillinger anskues, således at der skelnes mellem person-, afdelings-, virksomhedsog brancheniveau. Undervisningen omfatter analyse og vurdering ved brug af fagets teorier og modeller og deres sammenhænge i forhold til virkelighedsnære problemstillinger. Det er vigtigt, at eleverne erhverver en bred forståelse af sammenhængen mellem en teoretisk model og den situation eller problemstilling, som eleverne vil anvende modellen til. Som eksempel kan nævnes, at teorien om PLC-kurven er på produktgruppeniveau og ikke kan bruges til at forudse udviklingen for et enkelt mærke inden for en produktgruppe, ligesom købemotiver ikke relaterer sig til produkter, men til de personer der køber produktet. Der lægges stor vægt på, at eleverne oparbejder et ordforråd inden for det afsætningsøkonomiske fagområde, så de bliver i stand til at redegøre for problemstillinger fra flere forskellige synsvinkler med inddragelse af fagets terminologi. Jo flere afsætningsøkonomiske begreber en elev har i sit aktive ordforråd, jo mere nuanceret kan elevens redegørelse for en problemstilling blive. Det er også vigtigt at medtænke en overfaglige metodedel i undervisningen, hvor man arbejder med elevernes bevidsthed omkring betydningen af de forskellige taksonomiske niveauer. 3.2 Arbejdsformer Om arbejdsformer står der i læreplanen: Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Der skal veksles mellem selvstændigt arbejde, gruppe- og klasseundervisning. De forskellige arbejdsformer skal alle medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Der arbejdes med brug af autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Undervisningen tilrettelægges med mindst et sammenhængende forløb, svarende til mindst 10% af den samlede uddannelsestid. Eleverne skal arbejde med afsætningsøkonomiske informationer og informationsbehandling i en virkelighedsnær kontekst. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og analysere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Der veksles mellem klasseundervisning med lærerforedrag, elevforedrag, samtaleundervisning, diskussioner og gruppeundervisning med gruppearbejde, cases, projektarbejde, studiekreds mv. Mere kreative arbejdsformer så som brug af mindmaps, virksomhedsspil, rollespil o.l. kan også indgå i undervisningen. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 14

15 Elevforudsætninger og elevdeltagelse Gennem undervisningen i studieområdet del 1 har eleverne opnået en vis viden om en virksomheds etablering, og hvordan en virksomhed drives i en omverden med stærk international konkurrence. Endvidere har eleverne opnået en vis viden om en række erhvervsøkonomiske begreber, modeller og problemstillinger. I studieområdet del 1 har eleverne ligeledes opbygget de første erfaringer med undervisningens tilrettelæggelse ved en gymnasial uddannelse, herunder de arbejdsformer som anvendes. Som studieretningsfag har afsætning et særligt ansvar for, at der gennem undervisningen bygges videre på disse erfaringer, ikke mindst i forhold til elevernes studiekompetencer. Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet, hvad angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt og valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gennem undervisningsåret opnår forståelse for, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal sideløbende med arbejdet med at nå de faglige mål udvikle deres studiekompetencer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Undervisningsplan Det fremgår af undervisningsbekendtgørelsen 64, at når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet. Undervisningsplanen skal - ud over at være et planlægningsværktøj - give eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen og motivere eleverne gennem de mål, der sættes for undervisningen. Et eksempel på en undervisningsplan kan ses her: Mål for forløbet: Uv-plan uge Afsætning A E2 Kommunikation: Eleverne skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kommunikation. Det betyder, at eleverne med udgangspunkt i valg af målgruppe skal kunne analysere og vurdere virksomhedens kommunikation. Dette kræver viden om de 4 P er samt disses indbyrdes afhængighed. I tilknytning hertil skal eleverne kunne vurdere produktets livsløb, herunder sammensætningen af de 4 P er i de enkelte faser på såvel nationale som internationale markeder. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne vurdere virksomhedens valg af marketingmix, herunder virksomhedens strategi og positionering på internationale markeder. E-handel: Eleverne skal kunne redegøre for, hvordan den fysiske og virtuelle verden spiller sammen for virksomhederne, og hvordan de udnytter de elektroniske redskaber. Endvidere skal eleverne kunne analysere e- handels betydning for forskellige branchers udviklingsmuligheder. Uge Dato Emne og materialer Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 15

16 8 Man 18/2 Start på promotion kapitel 12, side Kommunikationsprocessen Promotionformer Coke is back, Børsen 28 Feb Man 25/2 Promotion side Kampagneplanlægning Tempo på markedsføring, Erhvervsbladet Cocio vil have forbrugerne i nettet, Erhvervsbladet Carlsberg Sport, Fre 7/3 3-4 lektion: Promotion, side Det internationale perspektiv Tjekopgaver og forståelsesopgaver side Terminsprøver Påskeferie 14 Man 31/3 Repetition af producentmarkedet kap. 6 Fre 4/4 Virksomhedsbesøg på Triscan a/s Engmarken 11,Brabrand www-triscan.dk 15 Man 7/4 Kapitel 13: E-handel side Stort gennembrud for e-handel, Business.dk, , side 8 Mænd varmest på nettet, Business.dk, , side 8 Hver tiende bog sælges på nettet, Business.dk, , side 9 Sid derhjemme og køb ind, Århus Stiftstidende 1. februar 08 Rift om kvinderne på nettet, Business.dk, 8. februar Man14/4 Kapital 13: E-handel side Undervisningsbeskrivelser I bekendtgørelsens 111 står der om undervisningsbeskrivelser: Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, og ved afslutningen af hvert et skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag. Desuden udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for hvert delområde i studieområdet del 2. På alle skolers hjemmesider kan der ses eksempler på undervisningsbeskrivelser, og skemaet kan downloades her: Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 16

17 Innovation og internationalisering Ud fra en faglig og pædagogisk synsvinkel, men også set i lyset af hhx-uddannelsens formål, bør undervisningen i afsætningsøkonomi inddrage aspekter omkring innovation og internationalisering. Anvendes start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed som kontekst, vil flere af faget problemstillinger fremstå tydeligere, ligesom fagets modeller kan introduceres mere enkelt, når konteksten er start af egen virksomhed eller den nyetablerede virksomhed. Ligeledes vil arbejdet med teorier om eksempelvis virksomhedens produktudvikling kunne tilføjes en innovativ dimension ved at anlægge en bredere betragtning på virksomhedens forretningsområde. I en del af fagets områder anvendes en international kontekst, som måske vil gøre arbejdet med fagets problemstillinger mere komplekst, men samtidig mere virkelighedsnært. Den virkelighedsnære kontekst vil ofte virke motiverende over for eleverne. Progression Progressionen i valg af undervisningsformer indebærer, at elevernes arbejde med afgrænsede afsætningsøkonomiske emner og i tilknytning hertil øvelsesopgaver med entydige løsninger i stigende omfang suppleres med og erstattes af diskussion, casearbejde, virksomhedsspil, projektopgaver og andre arbejdsformer med åbne løsningsmuligheder og flerfaglig tilgang. De forskellige arbejdsformer skal alle medvirke til at fremme elevernes evne til at analysere og vurdere afsætningsøkonomiske problemstillinger. Man kan arbejde med at opøve elevernes afsætningsøkonomiske kompetencer ved gradvis at lære dem selv at stille gode, relevante spørgsmål til eksempelvis avisartikler. Det at kunne stille spørgsmål, kræver stor viden om afsætningsøkonomiske forhold, da det kræver at man kan læse en tekst med afsætningsøkonomiske briller. Eleverne kan med fordel herefter bytte spørgsmål, og svare på hinandens spørgsmål. Projekt- og casearbejde Det problemorienterede projektarbejde kræver øvelse, og det er derfor nødvendigt, at eleverne gradvist forberedes på denne form, f.eks. via træningen af elementerne heri i studieområdet del 1. Eleverne vil reelt først være parate til at tage hele ansvaret og styringen af projektforløbet i den sidste halvdel af det 3-årige uddannelsesforløb, hvilket projektarbejder i faget eller i samarbejde med andre fag skal tage hensyn til. I afsætning B arbejdes der primært med Niveau 1 og 2. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Projektmål Indføring i projektarbejdsform Oparbejdelse af erfaringsgrundlag Demonstrere beherskelse af projektarbejdsformen A. Mål Udmeldes Elevgruppe og lærer i fællesskab Hvad eleven mangler af kompetencer B. Hovedemne Udmeldes Elevgruppe og lærer i Selvvalgt hovedemne C: Delemner Eksempler på gode delemner gives fællesskab Elevgruppe og lærer i fællesskab Elevgruppe/autonomi Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 17

18 D: Gruppeinddeling Elevgruppe og lærer i Både og Elevgruppe/autonomi fællesskab E: Informationssøgning Nødvendige informationer Lærer vejleder om in- Elevgruppe/autonomi skaffes af lærer formationskilder F: Problemformulering Udarbejdes i fællesskab Godkendes af lærer Med lærer som sparringspartner G: Planlægning Detaljeret tidsforløb udstukket af lærer Tidsforløb godkendes af lærer Overordnet tidsramme udstukket: udfyldes af H: Produkt Defineres af lærer Typisk: Rapport og/eller mundtlig fremlæggelse I: Udarbejdelse Med lærer som sparringspartner Godkendes af lærer elever Med lærer som sparringspartner Med lærer som sparringspartner Med lærer som sparringspartner J: Produktpræsentation Planlægges af lærer Aftales individuelt Aftales individuelt K: Evaluering Lærer + opponentgruppe Lærer + elever + opponentgruppe Lærer + elever + opponentgruppe L: Lærerrolle Coach, bedømmer, igangsætter Coach, igangsætter, vejleder, bedømmer Sparringspartner, tilskuer, enzym, bedømmer Kilde: Projektarbejde i en nysgerrighedskultur, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Casearbejde er i lighed med projektarbejdsformen en sammenhængende og helhedsorienteret læreproces. En case er en beskrivelse af en virkelig eller virkelighedsnær situation, der indeholder både et problem og en hel eller delvis løsning. Casen fungerer som et bindeled mellem den afsætningsøkonomiske teori og de modeller, der arbejdes med i faget, og den praksis man støder på i det omgivende samfund. Formålet med casen er at træne eleverne i at løse virkelighedsnære problemer. Problemstillingen skal være så kompleks, at der findes mere end en acceptabel løsning. I modsætning til et projektarbejde, der kræver informationssøgning og opbygning af svar, er alle oplysninger i en case givne, om end ikke altid bekendte for eleverne fra casearbejdets start. For at sikre at undervisningen tager sit afsæt i virkelighedsnære problemstillinger, bør der arbejdes med autentiske cases, samarbejde med virksomheder samt virksomhedsbesøg og gæstelærere. Der henvises i øvrigt til vejledningen om studieområdet del 2. Mundtligt præsentation Den mundtlige præsentation i faget knytter sig til både den mere eller mindre lærerstyrede dialog med eleverne og til elevernes selvstændige produktion, f.eks. i forbindelse med fremlæggelser i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde knytter sig specielt til graden af lærerstyring/elevstyring, men selvfølgelig også til sværhedsgraden og kompleksiteten af det faglige stof og den kontekst der arbejdes med. I det mundtlige arbejde i afsætning styrkes specielt elevernes evne til at forklare, diskutere og vurdere de faglige problemstillinger. Eleverne skal endvidere styrke evnen til at formulere argumenter ved hjælp af fagets teori. Sammenhængende forløb Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 18

19 I læreplanen står der bl.a. at: Undervisningen tilrettelægges med mindst et sammenhængende forløb svarende til mindst 10% af den samlede uddannelsestid. Eleverne skal arbejde med afsætningsøkonomiske informationer og informationsbehandling i en virkelighedsnær kontekst. Forløbet tilrettelægges således, at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og vurdere en virksomheds problemstillinger på et konkret grundlag udvikles. Det betyder, at der skal planlægges mindst et længere forløb f.eks. med udgangspunkt i en problemstilling i en virksomhed eller en case. Forløbet skal være af en vis varighed for at give eleverne tid til at fordybe sig i de problemstillinger, casen rejser. Forløbet skal vare mindst 22 timer. Eksempler på, hvordan sådanne forløb kan planlægges, kan ses i afsnit 5. Eleverne inddrages ved planlægningen af forløbet, som kan tænkes såvel enkeltfagligt som tværfagligt. Men hvad er helt præcist kendetegnende for et godt sammenhængende forløb, og hvilke forhold skal man som lærer i øvrigt være opmærksom på i den forbindelse? For det første skal man være opmærksom på, at der i læreplanen er en binding på en del af det stof, som det eller de sammenhængende forløb kan omhandle nemlig afsætningsøkonomiske informationer og informationsbehandling i en virkelighedsnær kontekst. Det er et helt bevidst valg, da netop dette område er blevet opprioriteret i forbindelse med reformen. Det kan f.eks. dreje sig indsamling af primære data i forbindelse med en markedsanalyse eller en konkurrentanalyse eller sekundære data fra eksisterende databaser som f.eks. statistikbanken eller Euromonitor. Men det kan f.eks. også handle om informationer i bredere forstand fra f.eks. avisartikler og virksomheders hjemmesider, årsrapporter mm. Når man planlægger et sammenhængende forløb kan det sagtens ske i samarbejde med andre fag fx andre studieretningsfag, men man skal være opmærksom på, at der skal være klare enkeltfaglige mål fra afsætning, således det bliver muligt dels at evaluere forløbet, dels at anvende forløbet som udgangspunkt for en eksamination i afsætning A. Det er endvidere karakteristisk for et sammenhængende forløb, at der er en høj grad af elevstyring, og at eleverne kan arbejde med forskellige problemstillinger inden for et fælles emne. Hvordan forløbet evalueres afhænger dels af sammenhængen og dels af kravet til elevprodukt. Der kan således være tale om en mundtlig evaluering på baggrund af elevernes powerpointfremlæggelser eller en skriftlig evaluering, hvis eleverne har udarbejdet eksempelvis en rapport om emnet. I sidste tilfælde vil der sandsynligvis også være medgået elevtid til forløbet. 3.3 It Om anvendelsen af it i faget står der i læreplanen: Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentations-programmer skal indgå som værktøjer i elevernes arbejde med afsætningsøkonomiske opgaver og øvelser. I forbindelse med case-arbejde og arbejdet med åbne og virkelighedsnære problemstillinger tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til internettet samt relevante databaser. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 19

20 It kan med stor fordel inddrages i undervisningen. Det gælder f.eks. informationssøgning på internettet, centrale databaser, spørgeskemaprogrammer og som hjælpemiddel ved mundtlig og skriftlig præsentation af afsætningsøkonomisk stof. Informationsøgning Internettet er en vigtig kilde til informationssøgning, men herudover er det også vigtigt at inddrage biblioteket som en vigtig kilde til information. Eleverne kan f.eks. starte søgningen på hvorfra der er adgang til skolernes databaseservice (SKODA) og NNE (Navne numre og erhverv) samt KOB. I selve informationssøgningsprocessen trænes eleverne i at vurdere, hvilke data der er relevante i relation til den valgte problemstilling og pålideligheden af de forskellige dataudbydere. Også ved informationssøgning arbejdes der med progression, så der i starten af forløbet er en høj grad af lærerstyring i form af opgivelse af konkrete hjemmesider, som søgningen skal tage udgangspunkt i til en højere grad af selvstændighed, hvor eleverne selv finder relevante informationer og data. Centrale databaser Det er hensigtsmæssigt, at eleverne tilegner sig et overblik over de mest centrale databaser, der kan anvendes i forbindelse med fremskaffelse af beslutningsgrundlag. Grundlæggende bør eleverne arbejde med Danmarks Statistiks databaser, hvor der fokuseres på informationer om den danske befolknings forbrugsadfærd, livsstil mv. Spørgeskemaprogrammer I forbindelse med arbejdet med indsamling af primære data kan det være en fordel at anvende et spørgeskemaprogram, da eleverne ellers ofte vil bruge uforholdsmæssigt meget tid på optælling af data samt udarbejdelse af analyseresultater. Alternativt kan regneark anvendes til databehandling og den efterfølgende præsentation af resultaterne. Skriftlig og mundtlig præsentation It er et vigtigt hjælpemiddel i forbindelse med mundtlig og skriftlig præsentation af analyseresultater, hvorfor det er relevant at anvende it både ved skriftligt arbejde og i forbindelse med mundtlig præsentation i klassen. Eleverne forventes at kunne anvende et tekstbehandlingsprogram i forbindelse med udarbejdelse af større skriftlige opgaver, så de i stigende grad gennem uddannelsen bliver i stand til at udnytte flere og flere faciliteter i programmet. I forbindelse med den mundtlige præsentation forventes eleverne at være fortrolige med et præsentationsprogram (f.x powerpoint) samt anvendelsen af forskellige funktioner i programmet såsom noter og links. Informationskompetence Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 20

21 I studieområdet del 1 har eleverne arbejdet med informationskompetence, og det arbejde skal følges op som en integreret del af undervisningen i afsætning B. Som et af uddannelsens profilfag vil det være her, at en stor del af styrkelsen af elevernes informationskompetence finder sted. Det er en vigtig studiekompetence, som eleven kan bruge ved udarbejdelsen af projekter, og som kan overføres til andre fag og videregående uddannelser. I afsætning kunne arbejdet med at øge elevernes informationskompetencer tage udgangspunkt i følgende eksempler: a) Træne eleverne i at skelne mellem forskellige informationstyper og til kildekritisk tænkning inden en projektopgave: Nøgleoplysninger kan anskueliggøres ved at søge i Kompass eller NNE på et givent firma, der producerer mejeriprodukter. Finde og vurdere informationerne sammen med eleverne på virksomhedens hjemmeside, hvor kilden til oplysningerne er virksomheden selv. Søge artikler andre har skrevet om virksomheden i Infomedia. (SKODA) b) Lære eleverne at indsnævre og udvide deres informationssøgning ved: at tænke hierarkisk når de udvælger søgeord: fødevarer mejeriprodukter ost fetaost Lade eleverne finde NACE branchekoderne for henholdsvis mejeriprodukter og ostefremstilling. Det kan trænes i f.eks. Green eller KOB, koderne kan eksempelvis genbruges ved søgning på konkurrenter i NNE c) Øve søgning på sammenlignelige landeoplysninger: Bede eleverne om at finde oplysninger i Euromonitor eller marketline på antal husholdninger med køleskabe i henholdsvis Rusland, Polen og Tjekkiet. d) Stille krav om evaluering af kilder ved udarbejdelse af projekter 3.4 Samspil med andre fag I læreplanen står der om samspil med andre fag, at: Faget har som obligatorisk fag et fagligt samspil med humanistiske fag om internationale og tværkulturelle problemstillinger og med øvrige fag om virksomhedens eksport, strategi og logistik, anvendelse af it samt problemstillinger omkring erhvervspolitiske forhold og lovgivningsmæssige aspekter. Afsætning kan, som det fremgår af ovenstående citat fra læreplanen, indgå i tværfagligt samarbejde med mange andre af uddannelsens fag. Eksempler på samspil med andre fag kan ses i oversigten i afsnit 2.3 om supplerende stof, samt i afsnit 5, hvor der er vist eksempler på undervisningsforløb, som integrerer flere fag. Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 21

22 Samspil mellem fagene kan ud fra en didaktisk synsvinkel være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Afsætning spiller sammen med andre fag omkring en problemstilling eller et genstandsfelt, fordi dette betyder, at læringen bliver bedre i forhold til de mål, der er for undervisningen, og/eller fordi eleverne gennem samspillet lettere når målene. Ifølge bekendtgørelsen skal afsætning og virksomhedsøkonomi arbejde sammen i studieområdet del 1 om det virksomhedsøkonomiske område samt i studieområdet på studieretningsforløbet omkring erhvervscase. Afsætning på grundforløbet På grundforløbet bidrager afsætning med ca. 45 timer til undervisningen i det virksomhedsøkonomiske område i studieområdet, ligesom virksomhedsøkonomi bidrager med 45 timer. Undervisningen i det første halve år har to overordnede formål; dels at bibringe eleverne viden, så de opnår kompetencer svarende til målene for studieområdet del 1; dels at præsentere fagene, så eleverne på baggrund af undervisningen i studieområdet del 1 kan foretage endeligt valg af studieretning. Undervisningen i afsætning skal bygge videre på elevernes erhvervsøkonomiske kompetencer fra studieområdet del 1. Der er syv mål i det virksomhedsøkonomiske område i studieområdet del 1, og afsætning skal bidrage med en del af sit kernestof til opfyldelse af visse af målene. Disse mål kan derfor opfattes som delmål til de overordnede mål for undervisningen i afsætning B. Målene for det virksomhedsøkonomiske område i studieområdet del 1 og forslag til essentielle emner er beskrevet i tabellen nedenfor. Mål fra grundforløb Eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens samspil med omverdenen Eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens branche- og markedsforhold til at diskutere og vurdere virksomhedens strategiske muligheder Eleverne skal kunne redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed Eleverne skal kunne anvende viden om en virksomheds organisatoriske forhold til at diskutere og vurdere virksomhedens udviklingsmuligheder Eleverne skal kunne anvende viden om en virksomheds afsætningsmæssige forhold til at diskutere og Essentielle emner - virksomhedens interne/eksterne forhold - interessenter - nærmiljø og fjernmiljø - branchestrukturer - konkurrence - strategiske muligheder - iværksætterkultur - iværksætteregenskaber - forretningsidé - forretningsgrundlag - organiske/mekaniske strukturer - virksomhedskultur - ledelsesfunktionen og lederrollen - motivation og trivsel - afsætningsparametre - målgrupper Hhx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 9 22