DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE"

Transkript

1 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder behandling på private sygehuse af det offentlige, er de svage grupper underrepræsenteret. Denne analyse beskæftiger sig med hvilke grupper, der gør brug af private sygehuse når vi samtidig ser på, om de er af det offentlige eller af et sselskab. Antallet af behandlingsforløb for de enkelte diagnoser og sygehustyper er derfor koblet med data for personens uddannelse, etnicitet, boligforhold, indkomst og modtagelse af sociale ydelser. Analysen viser, at brugen af sundhedser er stærkt reduceret: - hvis personen ingen uddannelse har - hvis personen kommer fra de etniske minoriteter - hvis personen har lav indkomst - hvis personen boede i almennyttigt boligbyggeri i hvis personen var på førtidspension eller kontanthjælp i hvis personen var enlig i hvis personen ikke var i arbejde i 2004 Når det gælder e behandlingsforløb på de private har de svage grupper også en lavere benyttelse end andre. Men forskellen er ikke så udtalt. Det skal bemærkes, at de behandlingsforløb, der indgår i analysen, er tal, mens baggrundsdata for patienterne er fra De fleste af de baggrundsforhold, der er inddraget, ændrer sig dog kun langsomt. AT P:\GS\april 2008\Sygehus-3.doc

2 2 DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER Som det fremgår af figur 1, gør den sociale skævhed sig især gældende i forhold til de svageste grupper. I figur 1 er dette vist i forhold til Danmarks Statistiks socialgruppeinddeling. Det ses, at personer uden for arbejdsmarkedet er kraftigt underrepræsenteret i forhold til private sundhedser. Til gengæld er personer i arbejde overrepræsenteret, hvad enten de arbejder på højeste, mellem- eller laveste niveau. Figur 1. Socialgrupper i forskellige typer af sygehuse Alle voksne, selv, af Offentlige sygehuse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Pct. af patienter Selvstændige Chefer Mellemledere Andre lønmodt. Ikke i arbejde Når det gælder e behandlingsforløb på de private har de svage grupper også en lavere benyttelse end andre. Men forskellen er ikke så udtalt. Alle har da også i princippet ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg, hvis ventetiden på et sygehus bliver for lang, men de ressourcestærke er bedre til at udnytte denne mulighed. Derimod er sundhedser i Danmark som hovedregel knyttet til et ansættelsesforhold, som et skattefrit frynsegode. Det betyder samtidig, at eventuelle sundhedser reelt bliver meget dyrere for personer, som ikke har et stabilt ansættelsesforhold, eller måske helt er ude af arbejdsmarkedet. De forskelle, som fremgår af figuren, skyldes dels, at de private sygehuse har en mindre andel af ældre patienter end de offentlige dels

3 3 hvis vi ser på personer i den erhvervsaktive alder - at de svage grupper ikke benytter de private sygehuse så meget. Hvis vi holder de ældre aldersgruppe uden for analysen, viser figur 2 og 3, at sociale, etniske, uddannelsesmæssige og tilsvarende baggrundsforhold har betydning for, hvilken sandsynlighed der er for, at et behandlingsforløb finder sted på et privat sygehus, af det offentlige eller af et sselskab. Figurerne viser privatsygehusenes andel af samtlige behandlinger (bortset fra skadestuebesøg) og medregner også diagnosegrupper, hvor de private sygehuse slet ikke gør sig gældende. Derfor er privatsygehusenes samlede andel meget lille. Hvem får behandling på privat af det offentlige? årige Ikke i arbejde Mellemledere 1,1 1,9 Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i , ,1 1,3 1,3 1,6 1,7 1,5 1,7 1, ,5 1 1,5 2 2,5 Pct. af alle behandlinger i 2007 Hvem får behandling på privat af sselskab? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,3 0,8 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,8 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Pct. af alle behandlinger i 2007

4 4 Som det fremgår af Figur 3, er det slående, at de svage grupper stort set ikke benytter sundhedser. Eksempler: To udvalgte diagnosegrupper Man kunne tænke sig, at den skævhed, man finder i benyttelsen af private primært var en afspejling af, at forskellige samfundsgrupper rammes forskellig af forskellige sygdomme. Derfor bør en analyse også se på, om de sociale forskelle sætter sig igennem inden for de enkelte diagnosegrupper. Derfor ses i det følgende på to udvalgte diagnosegrupper, hvor de private sygehuse og de private sundhedser tegner sig for en rimelig stor andel. I analysen ses kun på de forretningsmæssigt drevne private sygehuse og klinikker. De fondsdrevne specialsygehuse (gigthospitaler m.v. behandles sammen med de offentlige tilbud). Den første diagnose, der ses på, er døgnbehandling for diskusprolaps. Ser vi på aldersgruppen år, fandt 96,4 pct. af disse behandlinger i 2007 sted på offentlige sygehuse. 2,4 pct. fandt sted på private men blev af det offentlige. 0,9 pct. blev af et sselskab, mens de sidste 0,1 pct. blev af borgeren selv. Figur 4 viser herefter hvilken betydning, de sociale og økonomiske baggrundsforhold har for, om en person, der i 2007 var gennem en døgnbehandling for diskusprolaps, fik denne foretaget på et privat sygehus, af en sundheds. Figur 4.

5 5 Hvem får døgnbehandling, af sundheds, på privatsygehuse for diskusprolaps? årige Ikke i arbejde 2004 Mellemledere 2004 Enlig Par 0,1 0,4 1 1,4 Ingen ungdomsuddannelse Længerevarende udd. Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,2 0,4 0,9 1,2 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 0,1 1,7 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,1 0,4 1,1 1,1 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Pct. af alle døgnforløb for diskusprolaps i 2007 Det ses, at de nederste grupper i samfundet har langt lavere chance for at få ventetiden til behandling for diskusprolaps afkortet gennem brug af en sundheds end de bedrestillede grupper. Figur 5 viser tilsvarende, hvem der benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg, hvis vi ser på døgnbehandling for diskusprolaps.

6 6 Figur 5. Hvem får døgnbehandling, af det offentlige, på privatsygehuse for diskusprolaps? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Længerevarende udd. Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,9 2,4 2,8 2,7 2,6 2,5 2,6 2,8 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 2,5 2,9 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,6 3 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,3 2,7 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Pct. af alle døgnforløb for diskusprolaps i 2007 Det ses, at forskellene er langt mindre, når det offentlige betaler. Der er dog klart lavere benyttelse af de private hvis vi ser på de etniske minoriteter og beboere i almennyttigt boligbyggeri. Det kan tyde på, at disse grupper har svært ved at orientere sig i reglerne om, at man kan bruge private hvis det offentlige ikke kan overholde de maksimale ventetider, som er fastsat. Tabel 1 viser hvilken virkning de forskellige chancer for privat sygehusbehandling har for den sociale sammensætning blandt patienter med diskusprolaps på forskellige typer af sygehuse/betalingsformer. Tabellen omfatter såvel døgn- som ambulant behandling og såvel patienter under 65 år som patienter over 65 år.

7 7 Under 65 år Tabel 1. Patienter med behandling for diskusprolaps i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 4,5 5,0 4,4 9,7 4,6 Chefer 7,3 7,6 13,8 8,2 7,6 Mellemledere 10,2 10,5 20,5 11,2 10,6 Andre lønmodt. 40,4 41,4 57,0 39,9 41,0 Ikke i arbejde 22,1 20,1 3,8 11,2 21,2 Selvstændige 0,6 0,7 0 0,8 0,6 Chefer 0,2 0,7 0 0,8 0,3 Mellemledere 0,2 0,1 0 0,4 0,2 Andre lønmodt. 0,9 1,5 0,3 2,6 0,9 Over 65 år Ikke i arbejde 13,5 12,5 0,3 15,3 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Når tabellen omfatter personer over 21 år, er det fordi personer, der i 2007 var under denne alder, ikke var henført til nogen socioøkonomisk gruppe i Tabellen kræver en nærmere forklaring. Det bemærkes, at enheden er personer i modsætning til de tidligere figurer, hvor enheden er antal behandlingsforløb. En person kan have flere behandlingsforløb for samme lidelse. Den samme person kan desuden blive behandlet såvel på et privat som på et sygehus for denne lidelse. Derfor er antallet af personer, der er blevet behandlet på alle typer af mindre end summen af de personer, der har været behandlet inden for de enkelte sygehusgrupper. Tabellen omfatter ikke skadestuebesøg. Ved at inddrage aldersaspektet viser tabellen desuden den samlede virkning af, at de ældre årgange generelt er underrepræsenteret på de private og at der desuden er en social skævhed. Tabellen viser, at personer uden for arbejdsmarkedet udgør ca. 36 pct. af de patienter, der behandles på de offentlige men kun ca. 4 pct. af de patienter, der får behandling af et sselskab. Blandt de patienter, der får behandlingen udført på et privat sygehus, men af det offentlige, udgør personer uden for arbejdsmarkedet 33 pct. Figur 6 og 7 viser, hvem der får behandling på private sygehuse og klinikker, når det drejer sig om ambulant behandling af skader, der typisk opstår i forbindelse med idrætsudøvelse.

8 8 Figur 6. Hvem får ambulant behandling på privatsygehuse for idrætsskader, af sselskab? årige Ikke i arbejde Mellemledere 0,8 6,5 Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse 1,8 2,2 4,2 4,2 Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,8 3,8 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 1,2 6 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,6 4,5 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,6 4, Pct. af alle ambulante forløb for idrætsskader m.v. i 2007 Figur 7 Hvem får ambulant behandling på privatsygehuse for idrætsskader, af det offentlige? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse 5,1 8,2 8,4 8,1 8,2 9,5 Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,7 8,6 8,2 9 7,9 8,7 7,8 8, Pct. af alle ambulante forløb for idrætsskader m.v. i 2007 Det ses, at billedet er det samme som for diskusprolaps: Ser vi på de behandlinger, der betales af et sselskab, kan vi konstatere en stærk social skævhed. Der er også en social skævhed, hvis vi ser på benyttelsen af private sygehuse i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, men her er forskellen mindre. I tabel 2 er alle voksne inddraget i en analyse af den sociale sammensætning blandt patienterne i de forskellige sygehusgrupper på samme måde som i tabel 1.

9 9 Tabel 2. Patienter med behandling for skader, der typisk opstår i forbindelse med idrætsudøvelse, i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 4,5 4,4 4,7 11,1 4,6 Chefer 8,2 8,4 13,6 12,6 8,5 Mellemledere 10,8 13,2 23, ,5 Andre lønmodt. 44,3 44,6 53,2 35,9 44,6 Under 65 år Ikke i arbejde 18,8 18,0 4,4 10,5 18,0 Selvstændige 0,5 0,3 0,2 2,4 0,5 Chefer 0,3 0,4 0,1 1,2 0,3 Mellemledere 0,3 0,2 0,3 0,4 0,3 Andre lønmodt. 0,9 0,7 0,2 2,2 0,9 Over 65 år Ikke i arbejde 11,4 9,9 0,3 11,7 10,9 I alt 100,0 100,0 100,00 100,00 100,0 Igen ses samme mønster som for diskusprolaps: Personer uden for arbejdsstyrken er stærkt underrepræsenteret, især blandt de patienter, der får behandlingen af en sundheds. Her udgør personer uden for arbejdsstyrken ca. 5 pct. mod ca. 30 pct. i det offentlige sygehusvæsen. Alle diagnosegrupper Ser vi endelig på samtlige diagnosegrupper, viser tabel 3 fordelingen af patienter på socioøkonomiske grupper. Tabel 3. Patienter fra alle diagnosegrupper i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,4 4,0 4,6 7,9 4,0 Chefer 6,9 8,3 14,6 11,5 7,0 Mellemledere 9,3 11,4 24,3 12,9 9,5 Andre lønmodt. 30,6 33,5 50,0 34,0 30,8 Under 65 år Ikke i arbejde 18,4 16,7 4,7 13,7 18,3 Selvstændige 0,8 0,9 0,2 1,9 0,8 Chefer 0,4 0,6 0,3 1,0 0,4 Mellemledere 0,3 0,4 0,2 0,4 0,3 Andre lønmodt. 1,1 1,3 0,5 1,8 1,1 Over 65 år Ikke i arbejde 28,7 23,0 0,8 15,0 28,5 I alt 100,0 100,0 100,00 100,0 100,0

10 10 Inddrager vi alle diagnosegrupper, bliver forskellen mellem de forskellige grupper af sygehuse/betalere endnu mere udtalt. Blandt patienter med en sundheds er kun ca. 5 pct. uden for arbejdsstyrken. Blandt patienter på offentlige sygehuse er andelen ca. 47 pct. Det skyldes, at tabellen også tager højde for, at de private sygehuse kun i meget begrænset omfang tilbyder behandling for kræft og en række andre alvorlige sygdomme, som typisk rammer ældre mennesker, som har forladt arbejdsmarkedet. Bilagstabellerne 1-7 viser socialgruppefordelingen for en række diagnosegrupper.

11 11 Bilagstabel 1. Patienter med behandling for forstørret prostata i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,26 4,27 16,22 6,67 3,3 Chefer 4,25 4,62 27,03 16,67 4,43 Mellemledere 2,76 3,42 2,7 6,67 2,86 Andre lønmodt. 10,73 10,43 29, ,77 Under 65 år Ikke i arbejde 7,15 4,62 2,7 13,33 7,01 Selvstændige 3,26 3,59 2,7 10 3,28 Chefer 1,68 3, ,75 Mellemledere 0,9 0, ,89 Andre lønmodt. 2,95 5,13 5,41 0 3,11 Over 65 år Ikke i arbejde 63, ,51 26,67 62,59 I alt Bilagstabel 2. Patienter med snorkebehandling i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 5,84 5,93 4,26 18,75 5,89 Chefer 8,68 12,78 19,15 0 9,56 Mellemledere 9,19 12,25 27,66 18,75 9,95 Andre lønmodt. 41,31 34,59 42,55 43,75 40 Under 65 år Ikke i arbejde 19,13 16,64 4,26 6,25 18,44 Selvstændige 1,04 1, ,12 Chefer 0,59 0,87 2,13 0 0,67 Mellemledere 0,38 0, ,4 Andre lønmodt. 1,23 1, ,29 Over 65 år Ikke i arbejde 12,6 13, ,5 12,68 I alt

12 12 Bilagstabel 3. Patienter med behandling med (delvis) kosmetisk sigte i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,01 3, ,68 3,18 Chefer 6,04 5,33 11,67 11,02 6,28 Mellemledere 11,68 12, ,73 12,23 Andre lønmodt. 39,32 41, ,6 39,69 Under 65 år Ikke i arbejde 31,02 34,39 11,67 23,69 31,06 Selvstændige 0,32 0, ,28 Chefer 0,2 0, ,19 Mellemledere 0, ,08 Andre lønmodt. 0,38 0, ,32 Over 65 år Ikke i arbejde 7,92 2,66 1,67 0,28 6,69 I alt Bilagstabel 4. Patienter der får øjenoperationer i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 1,03 1,58 1,37 7,31 1,27 Chefer 2,27 6 8,22 14,99 3,17 Mellemledere 2,06 7,21 31,51 16,48 3,24 Andre lønmodt. 6,86 16,11 17,81 28,25 8,78 Under 65 år Ikke i arbejde 7,2 8,7 1,37 10,66 7,47 Selvstændige 1,18 1,26 1,37 2,23 1,23 Chefer 0,6 0,54 0 0,74 0,6 Mellemledere 0,34 0,27 0 0,12 0,32 Andre lønmodt. 1,37 1,74 2,74 1,86 1,44 Over 65 år Ikke i arbejde 77,1 56,59 35,62 17,35 72,5 I alt

13 13 Bilagstabel 5. Patienter i behandling for lumbago, ischias m.v. i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,55 2,61 2,91 7,75 3,54 Chefer 4,87 5,81 15,27 7,75 5,14 Mellemledere 7,64 9,43 24,73 9,15 8,05 Andre lønmodt. 35,56 36,14 50,55 35,21 35,84 Under 65 år Ikke i arbejde 24,92 25,83 5,45 13,38 24,49 Selvstændige 0,56 0,58 0,36 0 0,56 Chefer 0, ,41 0,22 Mellemledere 0,24 0,15 0 0,7 0,24 Andre lønmodt. 0,65 0,44 0,36 3,52 0,67 Over 65 år Ikke i arbejde 21,77 19,01 0,36 21,13 21,25 I alt Tabel 6. Patienter i behandling for seneskedehindebetændelse m.v. i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,81 3,63 2,87 9,64 3,83 Chefer 6,52 7,38 13,19 9,14 6,8 Mellemledere 9,27 10,76 27,34 12,18 9,91 Andre lønmodt. 35,42 35,17 51,24 34,01 35,87 Under 65 år Ikke i arbejde 17,44 16,9 4,78 12,69 17,01 Selvstændige 0,84 2,25 0 2,54 0,88 Chefer 0,58 0,38 0 0,51 0,55 Mellemledere 0,38 0,5 0,19 0,51 0,39 Andre lønmodt. 1,16 1,25 0,19 1,02 1,14 Over 65 år Ikke i arbejde 24,58 21,78 0,19 17,77 23,61 I alt

14 14 Bilagstabel 7. Patienter i behandling for slidgigt i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 2,95 3,37 5,31 6,68 3,04 Chefer 4,35 4,8 13,49 7,21 4,53 Mellemledere 5,71 6,86 25,75 3,69 6,04 Andre lønmodt. 22,36 22,62 48,09 19,16 22,78 Under 65 år Ikke i arbejde 13,43 13,41 3,27 8,79 13,31 Selvstændige 1,34 1,79 0,41 5,45 1,4 Chefer 0,72 0,82 0,68 1,58 0,73 Mellemledere 0,48 0,61 0,41 0,7 0,48 Andre lønmodt. 1,92 2,11 0,95 3,87 1,93 Over 65 år Ikke i arbejde 46,74 43,61 1,63 42,88 45,75 I alt

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009

Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet. Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Frit og udvidet frit valg af sygehus Behandling på sygehus i udlandet Udvidet frit sygehusvalg genindføres 1. juli 2009 Valgmuligheder Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Skal du vente

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen

Fra: Kis Thuesen. Sendt: 2. juni 2009 15:03. Emne: Pkt. 17. materialeliste. Kis Thuesen Fra: Kis Thuesen Sendt: 2. juni 2009 15:03 Til: Kis Thuesen Emne: VS: Pkt. 17. materialeliste Fra: Kis Thuesen Sendt: 5. februar 2009 11:01 Til: 'Henrik Lange' Cc: Gregers Drôge Bruun Emne: Pkt. 17. materialeliste

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere