DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE"

Transkript

1 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder behandling på private sygehuse af det offentlige, er de svage grupper underrepræsenteret. Denne analyse beskæftiger sig med hvilke grupper, der gør brug af private sygehuse når vi samtidig ser på, om de er af det offentlige eller af et sselskab. Antallet af behandlingsforløb for de enkelte diagnoser og sygehustyper er derfor koblet med data for personens uddannelse, etnicitet, boligforhold, indkomst og modtagelse af sociale ydelser. Analysen viser, at brugen af sundhedser er stærkt reduceret: - hvis personen ingen uddannelse har - hvis personen kommer fra de etniske minoriteter - hvis personen har lav indkomst - hvis personen boede i almennyttigt boligbyggeri i hvis personen var på førtidspension eller kontanthjælp i hvis personen var enlig i hvis personen ikke var i arbejde i 2004 Når det gælder e behandlingsforløb på de private har de svage grupper også en lavere benyttelse end andre. Men forskellen er ikke så udtalt. Det skal bemærkes, at de behandlingsforløb, der indgår i analysen, er tal, mens baggrundsdata for patienterne er fra De fleste af de baggrundsforhold, der er inddraget, ændrer sig dog kun langsomt. AT P:\GS\april 2008\Sygehus-3.doc

2 2 DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER Som det fremgår af figur 1, gør den sociale skævhed sig især gældende i forhold til de svageste grupper. I figur 1 er dette vist i forhold til Danmarks Statistiks socialgruppeinddeling. Det ses, at personer uden for arbejdsmarkedet er kraftigt underrepræsenteret i forhold til private sundhedser. Til gengæld er personer i arbejde overrepræsenteret, hvad enten de arbejder på højeste, mellem- eller laveste niveau. Figur 1. Socialgrupper i forskellige typer af sygehuse Alle voksne, selv, af Offentlige sygehuse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Pct. af patienter Selvstændige Chefer Mellemledere Andre lønmodt. Ikke i arbejde Når det gælder e behandlingsforløb på de private har de svage grupper også en lavere benyttelse end andre. Men forskellen er ikke så udtalt. Alle har da også i princippet ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg, hvis ventetiden på et sygehus bliver for lang, men de ressourcestærke er bedre til at udnytte denne mulighed. Derimod er sundhedser i Danmark som hovedregel knyttet til et ansættelsesforhold, som et skattefrit frynsegode. Det betyder samtidig, at eventuelle sundhedser reelt bliver meget dyrere for personer, som ikke har et stabilt ansættelsesforhold, eller måske helt er ude af arbejdsmarkedet. De forskelle, som fremgår af figuren, skyldes dels, at de private sygehuse har en mindre andel af ældre patienter end de offentlige dels

3 3 hvis vi ser på personer i den erhvervsaktive alder - at de svage grupper ikke benytter de private sygehuse så meget. Hvis vi holder de ældre aldersgruppe uden for analysen, viser figur 2 og 3, at sociale, etniske, uddannelsesmæssige og tilsvarende baggrundsforhold har betydning for, hvilken sandsynlighed der er for, at et behandlingsforløb finder sted på et privat sygehus, af det offentlige eller af et sselskab. Figurerne viser privatsygehusenes andel af samtlige behandlinger (bortset fra skadestuebesøg) og medregner også diagnosegrupper, hvor de private sygehuse slet ikke gør sig gældende. Derfor er privatsygehusenes samlede andel meget lille. Hvem får behandling på privat af det offentlige? årige Ikke i arbejde Mellemledere 1,1 1,9 Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i , ,1 1,3 1,3 1,6 1,7 1,5 1,7 1, ,5 1 1,5 2 2,5 Pct. af alle behandlinger i 2007 Hvem får behandling på privat af sselskab? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,3 0,8 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,8 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Pct. af alle behandlinger i 2007

4 4 Som det fremgår af Figur 3, er det slående, at de svage grupper stort set ikke benytter sundhedser. Eksempler: To udvalgte diagnosegrupper Man kunne tænke sig, at den skævhed, man finder i benyttelsen af private primært var en afspejling af, at forskellige samfundsgrupper rammes forskellig af forskellige sygdomme. Derfor bør en analyse også se på, om de sociale forskelle sætter sig igennem inden for de enkelte diagnosegrupper. Derfor ses i det følgende på to udvalgte diagnosegrupper, hvor de private sygehuse og de private sundhedser tegner sig for en rimelig stor andel. I analysen ses kun på de forretningsmæssigt drevne private sygehuse og klinikker. De fondsdrevne specialsygehuse (gigthospitaler m.v. behandles sammen med de offentlige tilbud). Den første diagnose, der ses på, er døgnbehandling for diskusprolaps. Ser vi på aldersgruppen år, fandt 96,4 pct. af disse behandlinger i 2007 sted på offentlige sygehuse. 2,4 pct. fandt sted på private men blev af det offentlige. 0,9 pct. blev af et sselskab, mens de sidste 0,1 pct. blev af borgeren selv. Figur 4 viser herefter hvilken betydning, de sociale og økonomiske baggrundsforhold har for, om en person, der i 2007 var gennem en døgnbehandling for diskusprolaps, fik denne foretaget på et privat sygehus, af en sundheds. Figur 4.

5 5 Hvem får døgnbehandling, af sundheds, på privatsygehuse for diskusprolaps? årige Ikke i arbejde 2004 Mellemledere 2004 Enlig Par 0,1 0,4 1 1,4 Ingen ungdomsuddannelse Længerevarende udd. Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,2 0,4 0,9 1,2 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 0,1 1,7 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,1 0,4 1,1 1,1 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 Pct. af alle døgnforløb for diskusprolaps i 2007 Det ses, at de nederste grupper i samfundet har langt lavere chance for at få ventetiden til behandling for diskusprolaps afkortet gennem brug af en sundheds end de bedrestillede grupper. Figur 5 viser tilsvarende, hvem der benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg, hvis vi ser på døgnbehandling for diskusprolaps.

6 6 Figur 5. Hvem får døgnbehandling, af det offentlige, på privatsygehuse for diskusprolaps? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Længerevarende udd. Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,9 2,4 2,8 2,7 2,6 2,5 2,6 2,8 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 2,5 2,9 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,6 3 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,3 2,7 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Pct. af alle døgnforløb for diskusprolaps i 2007 Det ses, at forskellene er langt mindre, når det offentlige betaler. Der er dog klart lavere benyttelse af de private hvis vi ser på de etniske minoriteter og beboere i almennyttigt boligbyggeri. Det kan tyde på, at disse grupper har svært ved at orientere sig i reglerne om, at man kan bruge private hvis det offentlige ikke kan overholde de maksimale ventetider, som er fastsat. Tabel 1 viser hvilken virkning de forskellige chancer for privat sygehusbehandling har for den sociale sammensætning blandt patienter med diskusprolaps på forskellige typer af sygehuse/betalingsformer. Tabellen omfatter såvel døgn- som ambulant behandling og såvel patienter under 65 år som patienter over 65 år.

7 7 Under 65 år Tabel 1. Patienter med behandling for diskusprolaps i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 4,5 5,0 4,4 9,7 4,6 Chefer 7,3 7,6 13,8 8,2 7,6 Mellemledere 10,2 10,5 20,5 11,2 10,6 Andre lønmodt. 40,4 41,4 57,0 39,9 41,0 Ikke i arbejde 22,1 20,1 3,8 11,2 21,2 Selvstændige 0,6 0,7 0 0,8 0,6 Chefer 0,2 0,7 0 0,8 0,3 Mellemledere 0,2 0,1 0 0,4 0,2 Andre lønmodt. 0,9 1,5 0,3 2,6 0,9 Over 65 år Ikke i arbejde 13,5 12,5 0,3 15,3 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Når tabellen omfatter personer over 21 år, er det fordi personer, der i 2007 var under denne alder, ikke var henført til nogen socioøkonomisk gruppe i Tabellen kræver en nærmere forklaring. Det bemærkes, at enheden er personer i modsætning til de tidligere figurer, hvor enheden er antal behandlingsforløb. En person kan have flere behandlingsforløb for samme lidelse. Den samme person kan desuden blive behandlet såvel på et privat som på et sygehus for denne lidelse. Derfor er antallet af personer, der er blevet behandlet på alle typer af mindre end summen af de personer, der har været behandlet inden for de enkelte sygehusgrupper. Tabellen omfatter ikke skadestuebesøg. Ved at inddrage aldersaspektet viser tabellen desuden den samlede virkning af, at de ældre årgange generelt er underrepræsenteret på de private og at der desuden er en social skævhed. Tabellen viser, at personer uden for arbejdsmarkedet udgør ca. 36 pct. af de patienter, der behandles på de offentlige men kun ca. 4 pct. af de patienter, der får behandling af et sselskab. Blandt de patienter, der får behandlingen udført på et privat sygehus, men af det offentlige, udgør personer uden for arbejdsmarkedet 33 pct. Figur 6 og 7 viser, hvem der får behandling på private sygehuse og klinikker, når det drejer sig om ambulant behandling af skader, der typisk opstår i forbindelse med idrætsudøvelse.

8 8 Figur 6. Hvem får ambulant behandling på privatsygehuse for idrætsskader, af sselskab? årige Ikke i arbejde Mellemledere 0,8 6,5 Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse 1,8 2,2 4,2 4,2 Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske 0,8 3,8 Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil 1,2 6 Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig ,6 4,5 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,6 4, Pct. af alle ambulante forløb for idrætsskader m.v. i 2007 Figur 7 Hvem får ambulant behandling på privatsygehuse for idrætsskader, af det offentlige? årige Ikke i arbejde Mellemledere Enlig Par Ingen ungdomsuddannelse Videregående uddannelse 5,1 8,2 8,4 8,1 8,2 9,5 Etnisk baggrund i 3. verden Etnisk danske Laveste indkomstdecil Højeste indkomstdecil Almennyttigt byggeri 2004 Ejerbolig 2004 Pensionist/pension i 2004 Ikke bistand/pension i ,7 8,6 8,2 9 7,9 8,7 7,8 8, Pct. af alle ambulante forløb for idrætsskader m.v. i 2007 Det ses, at billedet er det samme som for diskusprolaps: Ser vi på de behandlinger, der betales af et sselskab, kan vi konstatere en stærk social skævhed. Der er også en social skævhed, hvis vi ser på benyttelsen af private sygehuse i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, men her er forskellen mindre. I tabel 2 er alle voksne inddraget i en analyse af den sociale sammensætning blandt patienterne i de forskellige sygehusgrupper på samme måde som i tabel 1.

9 9 Tabel 2. Patienter med behandling for skader, der typisk opstår i forbindelse med idrætsudøvelse, i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 4,5 4,4 4,7 11,1 4,6 Chefer 8,2 8,4 13,6 12,6 8,5 Mellemledere 10,8 13,2 23, ,5 Andre lønmodt. 44,3 44,6 53,2 35,9 44,6 Under 65 år Ikke i arbejde 18,8 18,0 4,4 10,5 18,0 Selvstændige 0,5 0,3 0,2 2,4 0,5 Chefer 0,3 0,4 0,1 1,2 0,3 Mellemledere 0,3 0,2 0,3 0,4 0,3 Andre lønmodt. 0,9 0,7 0,2 2,2 0,9 Over 65 år Ikke i arbejde 11,4 9,9 0,3 11,7 10,9 I alt 100,0 100,0 100,00 100,00 100,0 Igen ses samme mønster som for diskusprolaps: Personer uden for arbejdsstyrken er stærkt underrepræsenteret, især blandt de patienter, der får behandlingen af en sundheds. Her udgør personer uden for arbejdsstyrken ca. 5 pct. mod ca. 30 pct. i det offentlige sygehusvæsen. Alle diagnosegrupper Ser vi endelig på samtlige diagnosegrupper, viser tabel 3 fordelingen af patienter på socioøkonomiske grupper. Tabel 3. Patienter fra alle diagnosegrupper i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,4 4,0 4,6 7,9 4,0 Chefer 6,9 8,3 14,6 11,5 7,0 Mellemledere 9,3 11,4 24,3 12,9 9,5 Andre lønmodt. 30,6 33,5 50,0 34,0 30,8 Under 65 år Ikke i arbejde 18,4 16,7 4,7 13,7 18,3 Selvstændige 0,8 0,9 0,2 1,9 0,8 Chefer 0,4 0,6 0,3 1,0 0,4 Mellemledere 0,3 0,4 0,2 0,4 0,3 Andre lønmodt. 1,1 1,3 0,5 1,8 1,1 Over 65 år Ikke i arbejde 28,7 23,0 0,8 15,0 28,5 I alt 100,0 100,0 100,00 100,0 100,0

10 10 Inddrager vi alle diagnosegrupper, bliver forskellen mellem de forskellige grupper af sygehuse/betalere endnu mere udtalt. Blandt patienter med en sundheds er kun ca. 5 pct. uden for arbejdsstyrken. Blandt patienter på offentlige sygehuse er andelen ca. 47 pct. Det skyldes, at tabellen også tager højde for, at de private sygehuse kun i meget begrænset omfang tilbyder behandling for kræft og en række andre alvorlige sygdomme, som typisk rammer ældre mennesker, som har forladt arbejdsmarkedet. Bilagstabellerne 1-7 viser socialgruppefordelingen for en række diagnosegrupper.

11 11 Bilagstabel 1. Patienter med behandling for forstørret prostata i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,26 4,27 16,22 6,67 3,3 Chefer 4,25 4,62 27,03 16,67 4,43 Mellemledere 2,76 3,42 2,7 6,67 2,86 Andre lønmodt. 10,73 10,43 29, ,77 Under 65 år Ikke i arbejde 7,15 4,62 2,7 13,33 7,01 Selvstændige 3,26 3,59 2,7 10 3,28 Chefer 1,68 3, ,75 Mellemledere 0,9 0, ,89 Andre lønmodt. 2,95 5,13 5,41 0 3,11 Over 65 år Ikke i arbejde 63, ,51 26,67 62,59 I alt Bilagstabel 2. Patienter med snorkebehandling i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 5,84 5,93 4,26 18,75 5,89 Chefer 8,68 12,78 19,15 0 9,56 Mellemledere 9,19 12,25 27,66 18,75 9,95 Andre lønmodt. 41,31 34,59 42,55 43,75 40 Under 65 år Ikke i arbejde 19,13 16,64 4,26 6,25 18,44 Selvstændige 1,04 1, ,12 Chefer 0,59 0,87 2,13 0 0,67 Mellemledere 0,38 0, ,4 Andre lønmodt. 1,23 1, ,29 Over 65 år Ikke i arbejde 12,6 13, ,5 12,68 I alt

12 12 Bilagstabel 3. Patienter med behandling med (delvis) kosmetisk sigte i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,01 3, ,68 3,18 Chefer 6,04 5,33 11,67 11,02 6,28 Mellemledere 11,68 12, ,73 12,23 Andre lønmodt. 39,32 41, ,6 39,69 Under 65 år Ikke i arbejde 31,02 34,39 11,67 23,69 31,06 Selvstændige 0,32 0, ,28 Chefer 0,2 0, ,19 Mellemledere 0, ,08 Andre lønmodt. 0,38 0, ,32 Over 65 år Ikke i arbejde 7,92 2,66 1,67 0,28 6,69 I alt Bilagstabel 4. Patienter der får øjenoperationer i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 1,03 1,58 1,37 7,31 1,27 Chefer 2,27 6 8,22 14,99 3,17 Mellemledere 2,06 7,21 31,51 16,48 3,24 Andre lønmodt. 6,86 16,11 17,81 28,25 8,78 Under 65 år Ikke i arbejde 7,2 8,7 1,37 10,66 7,47 Selvstændige 1,18 1,26 1,37 2,23 1,23 Chefer 0,6 0,54 0 0,74 0,6 Mellemledere 0,34 0,27 0 0,12 0,32 Andre lønmodt. 1,37 1,74 2,74 1,86 1,44 Over 65 år Ikke i arbejde 77,1 56,59 35,62 17,35 72,5 I alt

13 13 Bilagstabel 5. Patienter i behandling for lumbago, ischias m.v. i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,55 2,61 2,91 7,75 3,54 Chefer 4,87 5,81 15,27 7,75 5,14 Mellemledere 7,64 9,43 24,73 9,15 8,05 Andre lønmodt. 35,56 36,14 50,55 35,21 35,84 Under 65 år Ikke i arbejde 24,92 25,83 5,45 13,38 24,49 Selvstændige 0,56 0,58 0,36 0 0,56 Chefer 0, ,41 0,22 Mellemledere 0,24 0,15 0 0,7 0,24 Andre lønmodt. 0,65 0,44 0,36 3,52 0,67 Over 65 år Ikke i arbejde 21,77 19,01 0,36 21,13 21,25 I alt Tabel 6. Patienter i behandling for seneskedehindebetændelse m.v. i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 3,81 3,63 2,87 9,64 3,83 Chefer 6,52 7,38 13,19 9,14 6,8 Mellemledere 9,27 10,76 27,34 12,18 9,91 Andre lønmodt. 35,42 35,17 51,24 34,01 35,87 Under 65 år Ikke i arbejde 17,44 16,9 4,78 12,69 17,01 Selvstændige 0,84 2,25 0 2,54 0,88 Chefer 0,58 0,38 0 0,51 0,55 Mellemledere 0,38 0,5 0,19 0,51 0,39 Andre lønmodt. 1,16 1,25 0,19 1,02 1,14 Over 65 år Ikke i arbejde 24,58 21,78 0,19 17,77 23,61 I alt

14 14 Bilagstabel 7. Patienter i behandling for slidgigt i forskellige grupper af sygehuse 2007 fordelt på socialgrupper. Alle patienter over 21 år, af, Alle sygehuse selv Selvstændige 2,95 3,37 5,31 6,68 3,04 Chefer 4,35 4,8 13,49 7,21 4,53 Mellemledere 5,71 6,86 25,75 3,69 6,04 Andre lønmodt. 22,36 22,62 48,09 19,16 22,78 Under 65 år Ikke i arbejde 13,43 13,41 3,27 8,79 13,31 Selvstændige 1,34 1,79 0,41 5,45 1,4 Chefer 0,72 0,82 0,68 1,58 0,73 Mellemledere 0,48 0,61 0,41 0,7 0,48 Andre lønmodt. 1,92 2,11 0,95 3,87 1,93 Over 65 år Ikke i arbejde 46,74 43,61 1,63 42,88 45,75 I alt

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

TABEL 1. Monitorering af udredningsretten, efter region, 2. kvt. 2014

TABEL 1. Monitorering af udredningsretten, efter region, 2. kvt. 2014 TABEL 1. Monitorering af udredningsretten, efter region, 2. kvt. 2014 Antal udredningsforløb i monitoreringen i alt 9.643 11.384 13.559 6.243 3.099 43.928 Andel patienter udredt inden for 30 dage - korrigeret,

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter

Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser, 4. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for patienter med psykiske lidelser,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

SYGDOMSMØNSTER I 1999

SYGDOMSMØNSTER I 1999 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet

Læs mere

Monitorering af udredningsretten

Monitorering af udredningsretten Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/00250 Sagsbeh.: smsh/ajj 26. januar 2015 Monitorering af udredningsretten Monitoreringen af udredningsretten er en opgørelse

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Social ulighed i ældres sundhed

Social ulighed i ældres sundhed Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere