BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Transkript

1 Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

2 Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning Kendte oversvømmelser Nedbør Hav Vandløb Ådalsanalyse Statens oversvømmelseskort for vandløb

3 1 OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING Oversvømmelseskortlægningen i det åbne land er udført på baggrund af kendte oversvømmelsesproblematikker samt NIRAS digitale supplerede højdemodel koblet med strømningsveje (flowkort), bluespot, regnhændelser og havvandsstande. Oversvømmelseskort for vandløb er udarbejdet dels på baggrund af statens oversvømmelseskort samt på baggrund af ådalsanalyser. A1B scenariet er anvendt for at fremskrive hændelser til niveauet i Kendte oversvømmelser Der er blevet indhentet oplysninger vedr. kendte oversvømmelser og oversvømmelsesproblematikker fra Beredskabet, Assens Forsyning A/S, Vej og Trafik, vandløbsmedarbejdere og Forsikring og Pension (Forsikringernes brancheorganisation). Derudover har borgere og interessenter i Assens Kommune haft mulighed for at indberette kendte oversvømmelseshændelser på kommunens Klimaportal. Vi har modtaget data fra Forsikring og Pension vedr. indberettede skader i forbindelse med oversvømmelser. Det fremgår ikke af data hvilken type oversvømmelse der er årsag til de indberettede skader dvs. f.eks. oversvømmelse fra hav, vandløb, kloak eller en helt anden type oversvømmelse. For at sortere ikke relevant data fra, og opnå det bedst mulige datagrundlag, har Assens Forsyning A/S fået analyseret data fra Forsikring og Pension. I dataanalysen er datoerne for de indberettede skader blevet koblet med regnhændelser for den pågældende dag, i de områder, hvor skaden er indberettet. Der hvor der er sammenfald mellem en registreret regnhændelse samt anmeldelser til forsikringsselskaberne, er der sket en udvælgelse. På den måde bliver det muligt at frasortere data, som ikke er forårsaget af en regnhændelse. Gentagelsesperioden for regnhændelsen på den pågældende dag, blev fundet. Data som kan kobles direkte til en regnhændelse, er brugt i det videre arbejde. Alle oplysninger og indberetninger om kendte oversvømmelser fra Beredskabet, Assens Forsyning A/S, Vej og Trafik, vandløbsmedarbejdere og Forsikring og Pension udgør, sammen med den øvrige kortlægning, grundlaget for prioriteringen af klimatilpasningsindsatsen i Assens Kommune. 1.2 Nedbør Ved kortlægning af oversvømmelser forårsaget af nedbør, er der taget udgangspunkt i kort over strømningsveje (flowkort), bluespotkort og regnhændelsekort. Ved udarbejdelse af regnhændelseskortet, er der anvendt 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser. Til fastlæggelse af nedbørsmængden for de pågældende 2

4 regnhændelse, er der anvendt døgnmiddel nedbørshændelser fra DMI s analyse af ekstremnedbør. Dvs. at det er taget udgangspunkt i faktiske regnhændelser og ikke beregnede hændelser (jf. DMI s tekniske rapport 12-06, Ekstremnedbør i Danmark og ). Der er benyttet landsdækkende regnhændelser. DMI s beregnede klimafaktorer for A1B scenariet er anvendt til fremskrivning af 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelser til 2050 niveau. Der er screenede for en 100 års regnhændelse i oversvømmelseskortlægningen. De anvendte regnhændelser er angivet nedenfor. Regnhændelse Nedbør 2010 Klimafaktor Nedbør år 36mm mm 10 år 48mm mm 20 år 55mm mm 50 år 65mm mm 100 år 74mm mm For yderligere uddybning se leverancebeskrivelsen Oversvømmelseskortlægning i Assens udarbejdet af NIRAS. 1.3 Hav Ved kortlægning af oversvømmelser forårsaget af havvand, er der taget udgangspunkt i kort over havvandsstandsstigningen. Kystdirektoratets højvandsstatistikker for 2012 er anvendt til at fremskrive havvandsstanden til I højvandsstatistikkerne er der angivet 20, 50 og 100 års statistiske middeltidsvandsstande for Assens. A1B scenariet er anvendt til fremskrivning af 20, 50 og 100 års hændelserne til 2050 niveau. Der er screenede for en 100 års hændelse i oversvømmelseskortlægningen. Vandstanden ved gentagelsesperioderne (dvs. 20, 50 og 100 års hændelser) er fremskrevet til 2050 ved hjælp af Naturstyrelsens formel for fremskrivning. Yderligere oplysninger findes på: Vandstand ved valgt gentagelsesperiode i 2050 = vandstand ved valgt gentagelsesperiode i dag + middelvandstandsstigning - landhævning + vindbidrag Den Forventet middelvandstandsstigning: I Naturstyrelsens vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, 2013:02 er der angivet, at middelvand- 3

5 standen i 2050 forventes at stige med 30 cm (± 20 cm) i forhold til niveauet i dag. Derfor er der anvendt 30 cm. Landhævning: Ifølge Kystdirektoratet sker der en landhævning omkring Assens på ca. 0,7 mm/år. Det betyder, at landet i 2050 har hævet sig ca. 2,6 cm ved Assens. Der er i udregningen anvendt 3 cm. Yderligere oplysninger findes på: Lokal sætning: Der er ikke kendskab til lokale sætninger af betydning, og denne parameter sættes således til 0. Vindbidrag: På Naturstyrelsens hjemmeside er der angivet, at vindbidraget ved stormflod i 2050 forventes at være mellem 0 og 10 cm. Der er i udregningen anvendt 10 cm. Yderligere oplysninger findes på: 20 år 50 år 100 år Statistisk middeltidsvandstand i 2012 ved Assens 152 cm 162 cm 169 cm Middelvandsstandsstigning + 30 cm + 30 cm + 30 cm Landhævning 3 cm 3 cm 3 cm Vindbidrag + 10 cm + 10 cm + 10 cm Vandstand ved valgt gentagelsesperiode i cm 199 cm 206 cm Historiske højvandshændelser: November 1872: ca. 3 m over daglig vandstand December 1904: ca. 2 m over daglig vandstand 1.4 Vandløb Ved kortlægning af oversvømmelser forårsaget af vandløb, er der taget udgangspunkt i ådalsanalyser og statens oversvømmelseskort for vandløb Ådalsanalyse I 2013 har Orbicon udarbejdet en ådalsanalyse i VASP for 3 af kommunens vandløb Kærum Å, Haarby Å og Alenbæk. Ådalsanalysen er gennemført på baggrund af nye vandløbsopmålinger foretaget i Der er lavet ådalsanalyser ud fra de karakteristiske afstrømninger/vandføringer i vandløbene for en 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelse i

6 Til ådalsanalysen er Cowi s 1,6 m højdemodel uden bygninger mv. benyttet. Vandløbet er blevet brændt ned i højdemodellen og tværprofilerne i vandløbet er blevet forlænget med 100 m til hver side, ud fra højdemodellen. Ud fra disse nye tværprofiler er vandstandene ved de forskellige regnhændelser bestemt. På steder hvor vandet i vandløbet vil stige op over vandløbets brinker, vil det fordele sig på terræn ud fra højdemodellen. Der har været opstillet målstationer i både Haarby Å og Kærum Å, men der findes kun en længere målserie for Haarby Å (21 år). Da der ikke er tilstrækkeligt data for Kærum Å og Alenbæk til at kunne beregne de ønskede vandføringer, benyttes måleserien fra Haarby Å ligeledes til disse vandløb. Orbicon er, ud fra målserien fra Haarby Å, kommet med en vurdering af vandføringen ved 5, 10 års hændelser. GEUS har beregnet nutidige vandføringer for en række oplande i Danmark. I området omkring Assens, er der kun beregnet for Haarby Å. GEUS s er kommet frem til følgende nutidige vandføringer i Haarby Å: Hændelse 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år Vandføring (l/s/km 2 ) Disse vandføringer stemmer godt overens med de vandføringer Orbicon har regnet sig frem til. Herunder ses 10 års maksimum fundet ud fra målstationer og opland: Kærum Å, 52 l/s/km2 Alenbæk, l/s/km2 Haarby Å, l/s/km2 Da den længste tilgængelige målserie i ovennævnte vandløb er den i Haarby Å på 21 år, er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere 20, 50 og 100 års hændelser. Idet de fundne 5 og 10 års hændelse for Haarby Å stemmer overens med de fundne værdier fra GEUS, er det valgt at benytte GEUS værdier i de videre beregninger. De fundne karakteristiske afstrømninger/vandføringer i vandløbene, 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelse, er ved hjælp af DMI s beregnede klimafaktorer for A1B scenariet fremskrevet til forventet tilsvarende regnhændelser i Herunder ses de benyttede klimafaktorer samt vanføringerne i dag og de forventede vandføringer i

7 Hændelse Nutidig vandføring (l/s/km 2 ) Klimafaktor Vandføring i 2050 (l/s/km2) 5 år 42 1, år 50 1, år 58 1, år 68 1, år 76 1,18 90 Da ingen af de 3 vandløbs vandføring er styret af naturlige kilder, er det tilledningen fra oplandene, der er afgørende for vandføringen. Denne tilledning er igen afhængig af nedbør, og derfor er DMI s beregnede klimafaktorer anvendt. Dette giver det bedste bud på vandstanden i vandløbene ved de forskellige regnhændelser i Statens oversvømmelseskort for vandløb For de resterende vandløb i kommunen har vi estimeret en 100 års hændelse i Til dette formål er statens oversvømmelseskort for vandløbsstigninger anvendt i kombination med resultatet af en 100 års hændelse fra ådalsanalysen. Statens oversvømmelseskort for vandløb er et screeningsværktøj, der illustrerer oversvømmelser ved vandløb. Vandløbskortene indeholder informationer om, hvilke arealer der forventes oversvømmet ved vandstandsstigninger på 0-1 m. Oversvømmelserne opdeles i intervaller på 10 cm. Vandstanden hæves samtidigt i hele vandløbets udstrækning, hvorefter den bredes ud over terrænet (kilde: Vi har sammenlignet udbredelsen af en 100 års hændelse fundet i ådalsanalysen for Haarby Å, Kærum Å og Alenbækken med udbredelsen på statens oversvømmelseskort for vandløb. Vi har fundet frem til, at udbredelsen af en beregnet 100 års hændelse (ådalsanalyse) cirka svarer til udbredelsen af en vandstandsstigning på 60 cm på statens oversvømmelseskort. Derfor bruger vi en vandstandsstigning på 60 cm som screeningsværktøj for en 100 års hændelse i 2050, i de vandløb, hvor der ikke er udarbejdet ådalsanalyser. 6