Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Transkript

1 Sociolingvistisk studiekreds 15. marts MIN - 7 sprogsamfund ?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000 end de var i o D er lige udkommet o E vil I høre resultater fra nu Program - Tore om E1 - Jacob om E2 - Jacob om designet af E3 (med hjælp fra Malene) - Tore om resultater af E3.

2 E2 - Afdække danskernes holdninger (som uddybning af E1) til sammenligning med øvrige lande. - Afdække holdninger i forskellige livsstile her kan holdninger opfattes som symboler på gruppetilhør. - (Metodeudvikling især om (holdnings)interviewet er blevet et vigtigt sidemål). - Kvantitativt OG kvalitativt (spørgeskema og mindre-struktureret interview) o Med spørgeskemaet får vi svar på nogle af VORES spørgsmål o Med det mindre-strukturerede får vi INFORMANTERNES spørgsmål. - Informanter o Livsstilsbegrebet Dahl, Bourdieus Distinction Defineret deduktivt (uden teori) og med prototypekategorisering (ikke efter definitoriske træk) Defineret på baggrund af praksis (habitus?) selvom Dahls model baserer sig på spørgeskemasvar. Vores livsstile i praksis o 49 informanter, 2/3 mænd, gennemsnitsalder knap 40, yngste 22, ældste 47. Hvordan vi fandt dem (og at det giver skævheden). Virksomheder (D udelukkende mænd, A næsten kun mænd, B og C har en svag overvægt af kvinder). Med livsstil som uafhængig variable (og ikke fx køn) BURDE det ikke være et problem, men en afspejling af virkeligheden. - Resultater, kvantitativt (som jeg er kommet længst med) o - (Eksempel på kvalitativt svar under kvantitativt). o Metodespørgsmål - Eksempler fra 1.4a og 1.4b o Argumenter for bevarelse. o Nye ting beholder deres engelske navne. o Almene begreber beholder deres danske. o Engelsk er mere nuanceret o Engelsk er poppet - Livsstilsforskelle (tentativt)

3 E3 - Reaktionstest (=matched guise) - Vi har i Danmark ofte lavet masketests med naturlig tale, Vi kunne have fundet noget naturlig tale med mange/få engelske lån. - Men undersøgelsen skal være nordisk sammenlignelig. - Derfor måtte vi bruge mere strukturerede talestumper = konstruere dem. Dermed kunne vi faktisk bruge den samme stemme i maskestemmerne og eliminere andre faktorer. - Konstruerede talestumper betyder oplæsning så vi måtte finde en ramme der gjorde det sandsynligt at have fem oplæsere af næsten(!) den samme tekst. o Radiospeaker! - En tekst som har mulighed for dansk/engelske ordpar i alle nordiske lande. o En it-tekst! - Teksten

4 (Overheads) Livsstil Høj position Lav position Traditionel A D Moderne B C Høj position Lav position Traditionel A D - Arbejdssprog - Pragmatisk - Laissez-faire Moderne B C - Samfundssprog - Pluralisme - Naturlig udvikling - Både/og svar - Spørgsmålene forstås i makroperskpektiv - Vi bruger (for) meget - Evner er ikke til debat - Spørgsmålene forstås lokalt - De bruger (for) meget - (Manglende) evner bringes op

5 Kvantitative resultater Spørgsmål 1.4a: Der bruges alt for mange engelske ord i dag. Livsstil Total A B C D Helt enig (1) % (23) Overvejende enig (2) % (18) Hverken enig eller uenig (3) % (13) Overvejende uenig (4) % (23) Helt uenig (5) % (21) Ved ikke 1 2 % (2) Mean: 3,58 3,17 2,33 2,92 Spørgsmål 1.4b: Der bør laves nye ord som erstatter de engelske som vi får ind i sproget. Livsstil Total A B C D Helt enig (1) % (17) Overvejende enig (2) % (16) Hverken enig eller uenig (3) % (9) Overvejende uenig (4) % (20) Helt uenig (5) % (37) Ved ikke 1 2 % (2) Mean 3,83 3,46 2,92 3,64

6 Emner/områder i E2 1) Meningsmålingsspørgsmålene fra E1 2) Sprog i uddannelsessystemet a. Viden om b. Holdning til 3) International sprog/lingua Franca a. Internationale sprog b. Fællesnordisk sprogbrug 4) Domæne(tab) a. EU b. Videnskab c. Populærkultur 5) Forskellige samfundsområder/sproglige områder a. Computer b. Kirke c. Tøj og mode d. 6) Korpus a. Engelskindflydelse i forhold til de andre nordiske lande b. Holdning til brug af dansk-engelske ordpar c. Holdning til slangpræget brug d. 7) Sprogpolitik a. Hvem påvirker vores sprogbrug? b. Holdning til purisme c. 8) Baggrundsspørgsmål a. Køn b. Alder c. Arbejde d. Politisk grundsyn e.

7 Vi skal bevare det vi har Eksempler 1 Jeg [er] i virkeligheden fortaler for - at man skal prøve at bibevare det danske ikke, og [ ] opfinde nye ord til det ikke. Men jeg vil slet ikke sige mig selv undtaget, for jeg bruger desværre alt for mange engelske udtryk [2;4:35-4:42]. Det er også lidt ud fra filosofien at jeg ikke mener at vi behøver at lave nogle nogle ord opfinde nogle ord som virker fuldstændigt - malplacerede når når andre bruger de her [engelske] ord [25;5:54]. Nødvendige og unødvendige lån I stedet [for], det ved jeg ikke om det er et engelsk ord, inkompetent. så kunne man lige så godt sige uegnet. [ ] Altså den - type ord - synes jeg lige så godt man kunne bruge. (Interviewer: Skulle vi [også] lave et ord for computer ). Nej der er jeg lidt ambivalent ikke. Det synes jeg egentlig, det fungerer godt computer. Det har jeg det egentlig godt med det ord, computer. Lige så vel som jeg har det godt med . [ ] [Men] jeg tror man skal passe på ikke at få for mange nye ord ind. [ ], holde fast på nogle af de ord som vi har nu - men - og så stoppe op - fordi da jeg var barn der var det begrænset hvor mange engelske ord der var - og i dag er der jo rigtigt mange engelske ord. [30;3:40-4:30]. [de skifter hele] vokabulariet ud hvert år - altså fordi - det skal lyde smart og de skal helst lige være et hestehoved foran kunderne. [ ] Så de har altid nogle nye ord for nogle ting og så sidder kunden neej - det vil han gere betale to tusind kroner for i timen ikke [3;5:45-6:15] vi kan opleve - at hvis man tilfældigvis rammer fjernsynet når de sender reklamer så er der nogle de ikke engang gider at oversætte [49;13:00] men Der er et ord der hedder issue [ ] Jeg synes jeg mangler et øh dansk ord for det ord -- Altså et emne kan man kalde det men det er det ikke kun - et issue det kan også - det er også et - problem nogle gange: There's an issue with this we have to address. Man siger jo ikke der er et emne som vi øh nødt til at adressere for eksempel. [ ] Et issue er sådan et nuanceret øh -- blanding af emne og problem og sådan noget - så jeg synes jeg savner et ord for det på dansk [32;1:50-2:20].

8 Nation og tradition Eksempler 2 Det vil vel nødvendigvis give en følelse af fællesskab når man taler det samme sprog og [ ] ens modersmål - er vel - det sprog - man bedst kan udtrykke følelser på [29;8:35-8:40]. Jeg tror det [dansk] får en renæssance igen, så bliver der en opinion mod alt det engelske, [og så] kommer det til at bevæge sig i en anden retning igen. Jeg tror det er ligesom med navne ens forældres navne det vil man ikke give sine børn, det synes man, de er umoderne. Bedsteforældres navne og den slags, det er mere trendy så det er mere de navne der bliver givet til ens børn, og tilsvarende vil det også være med vores sprog tror jeg. Der bliver en reaktion mod alt det Mtv ske [27;1:12]. Afløsningsord Det er også et spørgsmål om vaner ikke altså du nævnte selv mail før ikke [ ] om man siger mail [eller] e-post [ ] og den der e-post kom bare for sent ikke - så mail er ligesom blevet integreret [ ] som et dansk ord ikke. [ ] Jeg tror simpelthen det er fordi de er kommet for sent. Altså for eksempel e-posten, den kom bare for sent - altså man havde haft mailsystemer og - havde hørt om , [ ] i hvert fald i min verden havde jeg brugt det i flere år inden - at jeg ligesom fandt ud af at okay - der er nogle der kalder det e-post, så syntes jeg det lød sådan helt vildt - jævnt [2;7:15-8:13]. Jeg synes det er i orden man prøver at finde et dansk -- ekvivalent der passer til - eller øh der matcher, altså for eksempel e-post [ ] det er fedt nok - give it a try - altså og kom afsted med den og få den lanceret hurtigt så øh - så den har en chance for -- at vinde indpas i Danmark, og hvis den ikke går - jamen så har jeg det helt fint med [engelsk] [12;8:55-9:10 men Sådan som jeg oplever det er - at der kommer et nyt ord og et nyt begreb som vi får ind som er engelsk [ ] så - efterhånden som det udvikler sig, vi tager det til [os] og vi forstår meningen med hvad det ord og det begreb betyder - så bliver det fordansket på en eller anden måde [14;8:13-8:20]. Nogle gange opstår de ord jo alligevel - af sig selv kan man sige. Nogle gange så bliver det jo så slang eller jargon eller hvad ved jeg [ ] så er der nogle unge der lige pludselig [ ] tager engelske ord og fordansker [dem] [3;8:35-8:40].