MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg. Juni 2004 NUMMER 71. ÅRGANG

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Juni ÅRGANG 3

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm Ribevej 158, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: International sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf./fax: Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen Korsgade 4, 9500 Hobro Tlf.: PR-sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Øvrige landsgildeadresser på side REDAKTØR AF SCT. GEORG Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: , fax: Bladet udsendes 6 gange årligt: 12/2, 11/4, 10/6, 10/8, 11/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk Kontortid: man.-tors Generalsekretær: Kirsten Christensen Kontoret har ferielukket , begge incl. Oplag: eksemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Arrangementer på landsplan august 2004 Landsgildets internationale stævne (LIS), Nørgårds Højskole, Bjerringbro august 2004 Træf på tværs på Stokkebjerg, Odsherred september 2004 Gildemesterstævne på Vingstedcentret og og besøg på Gildecenter Rodbjerggaard Gildernes Højskole Debatoplæg udsendes 1. oktober og 15. december 2004 samt 1. marts Samling 28. april - 1. maj 2005 på Rødding Højskole. 14. november 2004 Landsindsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp. 23. november 2004 Fredslysarrangement i Roskilde, fredslyset sendes gennem Danmark den 24. november september 2005 Hverdagshøjskole på Rodbjerggaard september 2005 Landsgildeting i Odense Internationale arrangementer september 2004 ISGF Africa Gathering i Uganda. Tilmeldingsblanketter kan rekvireres på landsgildekontoret. Læs om Højskoleudvalget 3 Internationalt 6 Fra gildebror til gildebror 7 Gildebevægelsens værdier 11 Rodbjerggaard 15 Debat 16 Opslagstavlen 18 Forsiden: Yngre gildebrødre arbejder med relationer, læs mere side 9 om et spændende tiltag.

3 Tid til forandring Af Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm Jeg læste engang et citat som lød: Når forandringens vinde blæser, er der nogle som bygger læhegn - andre bygger vindmøller, - hvad gør gildebevægelsen? Efter at have været med i Gildebevægelsen i 15 år kan jeg konstatere, at der ofte er blevet talt og skrevet om behovet for forandring, udvikling og at gilderne bør følge med tiden. Det har dog ikke medført de store forandringer. Kan det så tages som udtryk for, at Gildebevægelsen, Gilderne og Gildebrøderne ikke ønsker forandring eller udvikling, og at alt dermed er, som det skal være? Det er det spørgsmål, jeg som gildebror må stille mig selv. Landsgildeledelsen har nu sat en værdidebat i gang. Debatten er planlagt til at løbe over en længere periode og skal resultere i, at der på Landsgildetinget til næste år kan forelægges og evt. vedtages en plan for de kommende års arbejde og udvikling. Som nyvalgt medlem af Landsgildeledelsen har jeg været med til at søsætte dette projekt. Jeg syntes det er spændende. Jeg mener også det er nødvendigt. Jeg mener, det er nødvendigt, at debatten tages op i alle gilder, og at alle gildebrødre gør sig deres tanker om, hvor vor bevægelse er, og hvor den skal hen. For mig er der ingen tvivl om, at grundlaget for vor bevægelse og dens styrke er det enkelte gilde og det arbejde, som foregår i gildet og ikke mindst i grupperne. Dette arbejde er af afgørende betydning for den enkelte gildebrors udbytte af og engagement i bevægelsen. Det er af betydning for hele bevægelsens arbejde og for, hvordan bevægelsen opfattes af omverdenen. Det er disse faktorer som afgør Gildebevægelses fremtid. Det er således lokalt - i de enkelte gilder og grupper - slaget skal slås, og det er her vor bevægelses fremtid skal sikres. Det er ofte sket, at ledelsen i en organisation eller i en virksomhed har arbejdet for forandring, men af den ene eller anden grund har ledelsen ikke fået medlemmerne eller medarbejderne med. Det er der sjældent kommet noget godt ud af, - i hvert fald ikke nogen udvikling. Resultatet er, at der bliver vedtaget nye mål og planer, hvorefter alle gør, som de plejer. Det er en situation, jeg tror, mange kan nikke genken den de til. Jeg håber ikke, dette bliver tilfældet med den proces som nu er sat i gang. Af mange grunde, ikke mindst af hensyn til troværdigheden, er det nødvendigt, at resultatet får stor opbakning, og at det føres ud i livet. Nu har gilderne lige indsat ledelsen for det kommende år, og arbejdet er forhåbentlig godt i gang. En væsentlig opgave i alle Gilderne må være at få gang i debatten om, hvad der skal ske med vor bevægelse og finde frem til, hvad der skal tegne den i de kommende år. Det er ikke nok at få sat processen i gang. Det er ligeså vigtigt at sikre, at debatten ikke dør, når sommerferien begynder, men at den lø ber hen over sommeren og genoptages, når alle har nydt det forhåbentlige gode sommervejr. Lige så vigtigt er det at få resultaterne ud i organisationen og være med til at påvirke processen og udviklingen. Jeg håber meget, at det kommende Gildemesterstævne vil blive præget af, at alle Gilder har været engageret i værdidebatten. Det kan så godt være, at resultatet bliver, at der ikke skal ske nogen forandring eller udvikling, men det er stadig vigtigt, at alle gildebrødre har gjort sig deres tanker og har deltaget i debatten. For Landsgildeledelsen er det vigtigt, at få et klart billede af, hvad gilderne vil, så det resultat, som fremlægges på Landsgildetinget, tegner en væsentlig del af gildebrødrene, og dermed kan blive ført ud i livet med entusiasme og begejstring. God Sommer! 3

4 Højskoleudvalget meddeler Vil du være med i Gildernes Højskole med afslutningsweekend på Rødding Højskole Af højskolegruppen v/ Margrethe Gybel og Sten Frost Højskolegruppen vil nu præsentere tredje omgang af Gildernes Højskole, som vil finde sted i perioden oktober 2004 til april Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre skriftlige oplæg og en afslutten de weekend på Rødding Højskole. Der kan deltage ca Temaet vil denne gang være Dannelse i bredest mulig betydning, og dette temas oplægsholdere vil kunne give et nuanceret blik på dannelsens mange aspekter: - den religiøse dannelse, - den sociale dannelse, - den kulturelle dannelse, - den almene dannelse, o.s.v. Det er lykkedes os at få tilsagn fra tre ypperlige mennesker, der med deres indsigt og vi den vil gøre det muligt for deltagerne at bli ve inspirerede, pirret til og udfordret. De tre oplægsholdere er biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stift, højskoleforstandet Troels Myhlenberg, Vallekilde Højskole, og docent, dr. phil. Johan de Mylius, leder af H.C. Andersen Instituttet i Odense. Til det afsluttende foredrag søndag har vi fået tilsagn fra rektor ved Københavns Universitet, Linda Nielsen, som vil sende os hjem med et oplæg om, hvad Gildernes Højskole vil få at byde på. De tre debatoplæg udsendes til deltagerkredsen henholdsvis 1. oktober 2004, 15. december 2004 og 1. marts Prisen vil blive kroner med fordeling således: Depositum ved tilmeldingen 250 kroner, og ved udsendelsen af hvert brev med oplæg betales 350 kroner. Debatoplæggene bearbejdes i grupper, som er koblet med en partnergruppe på den modsatte side af Bæltet. Grupperne udveks ler synspunkter i brevform. Tilmelding behøver ikke at finde sted gruppevis, idet Højskolegruppen vil danne grupper af de tilmeldte, som bor i nærheden af hinanden. Ligeledes vil vi finde grupper an dre steder i landet, som vil være partnergrupper. Ægtefæller, der ikke er gildebrødre, er meget velkomne til at deltage. Vi mødes i weekenden 29., 30. april og 1. maj 2005 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager. Weekenden starter fredag ved aftenstid, hvor man møder sin partnergruppe. Lørdagen er mættet med debat og foredrag - og slutter med festmiddag og underholdning. Afslutningsdagen søndag af rundes med et gedigent højskoleforedrag om det kommende tema og frokost. Vi afholdt Gildernes Højskole første gang i , og ligesom de øvrige gange vil Rødding Højskole være vort samlingssted, bedre rammer og atmosfære kan ikke tænkes. Som sidst siger vi: Gildehøjskolen indeholder alt, hvad vi som gildebrødre kan ønske os med hensyn til personlig udvikling, diskussioner, stillingtagen og socialt samvær i så vel arbejde som fest. I Sct. Georgs augustnummer vil I finde præcise oplysninger og tilmeldingskupon, som vi skal have svar på senest 1. september. Startskuddet til Gildernes Højskoles tredje udgave går 1. oktober 2004!!! Højskolegruppen har reserveret gildernes ejendom Rodbjerggård i dagene tirsdag den 6. september til torsdag den 8. september 2005 til anden runde Hverdagshøjskole. Vi glæder os til at tage fat på planlægningen, og ser frem til 3 spændende dage med et stærkt højskoleindhold og godt samvær. I foråret 2006 vil der igen blive budt på højskoledag et eller andet sted på Sjælland. 4

5 Vallekilde Kommunikationshøjskole den 25. april 2004 Af Else Gall, Dragør Gildet - 3. København I december 2003 havde Kursusudvalgets Højskolegruppe en invitation til en højskoledag på Vallekilde Kommunikationshøjskole. Gildernes Højskoletema er Dan nelse, herunder også meningsdannelse. Samtale, lytning, udveksling af synspunkter, avislæsning, deltagelse i debat og Vore meninger har vi hver især dannet os. Hvordan dog? Under hvilke indtryk? Hvem kan mon have manipuleret os til meningsopfattelse? 3 gildebrødre fra Dragør Gildet fandt dette emne så interessant, at vi meld te os som deltagere og fik en oplevelsesrig dag sammen med 45 gildebrødre fra an dre gilder. Formiddagen var lagt i hænderne på skolens forstander Troels Myhlenberg, som er uddannet journalist og har bevæget sig rundt i dagbladsverdenen, hvor han for størstedelen har arbejdet på den politiske arena. Dette var hans baggrund for, at vi kom igennem emner som meningsdannelse, sproget i det offentlige rum og mediernes rolle i samfundsdebat. Han kom vidt omkring på en inspirerende måde, der også til tider var noget provokerende og hans synspunkter kunne forsamlingen ikke 100% tilslutte sig. Det var helt fint, for det gav en god og levende debat med meningsudvekslinger. Gymnastiksalen på Vallekilde Højskole Efter frokost var der tid til en kort rundvisning på højskolen, hvor eftermiddagens indlægsholder Pino Berntsen, der bl. a. er idrætslæ rer på højskolen, fortalte om skolens gym- nastiksal, en bygning for sig selv, et styk ke historie, som man ikke vil forbinde med en idrætshal. Norsk arkitektur, træbeklædt, rødmalet og med specielle udskæringer i træ. Ind enfor et sus af historie, bygningen er fra høj skolens grundlæggelse i 1865 dog gennemgribende renoveret i forbindelse med skolens 100 års jubilæum. Mange arrangementer har fundet sted der, og mange beskrives med dato og antal gæster med malet skrift på frisen nær loftet. Det er svært at beskrive i få ord, en flot præsentation af Pino, hvor ingen var i tvivl om, at han elsker lokalerne og deres atmosfære. Pino var på forhånd præsenteret som en tusindkunstner og det er han. Hans emne for eftermiddagen var kropssprog og attituder i mødet mellem mennesker, det er nok et emne mange har beskæftiget sig med, men Pino er udover jobbet som underviser på højskolen professionel klovn og dette brugte han ind i sit indlæg, som bare var helt i top. Alle fik trods tidligere kendskab til emnet noget med hjem, og mange nye vinkler at se vores samspil med andre på. Den sidste time på dagen var der fokus på sangen. John kom på banen (hans efternavn fik jeg ikke), men han var eminent til at gennem gå tekster, så også jeg fik øre for, hvad teksten indebar, eksempelvis én af Niels Hausgaard s viser; helt klart at John var fra samme egn, når han gav en oplæsning. En smu k gennemgang af En yndig og frydefuld sommertid, en fortælling om tilblivelsen og efterfølgende at synge den sammen var en god oplevelse, især med John ved flygelet til alle sangene. Igen kom tusindkunstneren Pino ind, denne gang udklædt som klovn, en ganske kort optræden, flot og hvad andet en Stakkels Gigolo kunne han synge her. For garvede deltagere i højskolelivet var mange af de ting, der foregik, nok en selvføl ge, men jeg var på højskole for første gang, og jeg nød i fulde drag både atmosfæren og det program, der var sammensat. Tak til Højskolegruppen for en god dag. 5

6 What s on international Det kan nås endnu! Skynd dig at sende din tilmelding til Landsgildets Internationale Stævne Temaet er Knyt venskabsbånd. Stedet er Nørgårds Højskole i Bjerringbro. Datoerne er den august Øvrige oplysninger finder du i Sct. Georg April 2004 Send din tilmelding senest 15. juni 2004 Nyt om Gambia-Projektet Af Karin Boldsen, formand for Gambia-Projektet Den nye bestyrelse for Gambia-Projektet, der efter Landsgildetinget kom til at bestå af Karin Boldsen, Thyholm-Sydthy (formand), Hanne Monberg, 2. Taastrup (sekretær), Helge Nedergaard, 2. Taastrup (kasserer), Bent Viberg, 3. Holstebro, samt Anker Nebel, Ringkøbing, vil gerne gi en orientering om udviklingen i de opgaver, vi arbejder på i Gambia. Det er dejligt at kunne fortælle, at vi i dette skoleår er nået op på 30 scholarships for elever ved Boy Scouts Provincial Skills Training Centre samt 21 scholarships for elever ved Hanne Vibe Nursery. Det betyder utrolig meget for eleverne og deres forældre, at de ved danske gildebrødres hjælp er sikret en uddannelse, og for skolens vedkommende betyder den faste betaling for en del af eleverne, at de har været i stand til at fuldføre sidste skoleår uden ophold, hvor lærerne var nødt til at tjene penge på anden vis. Det har endvidere været medvirkende til, at skolen via et regeringsprojekt har fået midler til opførelsen af en tredje bygning, som skal indeholde et tømrer-/snedkerværksted og et metalværksted samt et par lagerrum. Hanne Vibe Nursery har fuldført byggeriet af 3 klasserum og er fra næste skoleår god- 6 kendt som Primary School. Vi har, som tidligere orienteret, i løbet af afsendt 3 stk. 20 samt 1 stk. 40 containere med især skole- og hospitalsudstyr heriblandt en del computerudstyr, og p.t. venter vi blot på en bevilling fra Mellemfolkeligt Samvirke, så er vi klar til at pakke og sende endnu en 40 container. Når vi i den forbindelse har fået tømt lageret på Thyholm, regner vi med at ha ny og bedre lagerforhold i Sir, nord for Holstebro. Der er til stadighed stor brug for alle de genbrugsting, vi kan få fat i, for ønskelisterne dernedefra er lange. Netop nu er der naturligvis hårdt brug for værktøj og maskiner til de to nye værksteder i Soma, men der er også hele tiden behov for flere skrivemaskiner og symaskiner, skolemøbler osv. osv. Dels er der selvfølgelig ting, der går i stykker, meget har jo været brugt i mange år allerede før det kommer til Gambia, dels er der mange af værkstedsskolerne, der udlåner en startpakke til afgangselever, der vil starte som selvstændige på den ene eller anden måde. Netop hjemkommet fra Gambia kan vi bringe en stor hilsen til danske gilde brød re fra alle, der på den ene eller anden måde er involveret i eller nyder godt af projektet.

7 Fra gildebror til gildebror Opret et nyt Sct. Georgs Gilde Af Bjarne Mortensen, Gildemester, 5 gilde i Odense Mange gilder klager over manglende tilgang, for høj gennemsnitsalder, hvilket også desværre er rigtigt. MEN vejen frem er ikke en forfladigelse af gildebevægelsen, nok nærmere tvært imod. Det må DU gøre noget ved! Vi er 3 gildebrødre i Odense, der tror på, at vejen frem er oprettelse af et nyt gilde og har bevist det. For et år siden fortalte vi til alle vi kom i kontakt med, at vi ville starte et ungt og nyt gilde, hvorfor vi de og de dage holdt infomøder. Det blev til mange møder, da nogle af deltagerne på et møde kendte nogle, som eventuelt var interesserede og naturligvis holdt vi et nyt infomøde. Resultatet blev, at vi på en friluftsgildehal i juni kunne optage de første 3 nye. I september optog vi yderligere 6 gildebrødre og i februar i år 2 mere. Så status d.d. er, at 5. Sct. Georgs Gilde i Odense tæller 11 svende, 3 der skal optages i april og 2 der ønsker optagelse i juni, samt os 3 gamle, der danner gildeledelse indtil de nye er blevet Væbnere og selv kan tage over. Hvad gør så, at 5. Sct. Georgs Gilde i Odense er anderledes end byens andre 7 gilder? Måske er svaret, at vi tilstræber, at alle får en oplevelse, noget med hjem fra hvert gildearrangement, og at vi indretter os efter, at det er børnefamilier. At det er lykkes, kom frem på vort evalueringsmøde i februar, samt gennem det, at gildebrødrene eller rettere gildespejderne anbefaler deres venner og bekendte at søge optagelse i 5. gilde. Hvad der måske kan overraske landsgildeledelsen er, at gildespejderne gerne vil bibeholde gildehallerne, når der er optagelser og det skal være med de gamle ritualer. Altså opgiv ikke modet, tag udfordringen op. Lad din begejstring for Sct. Georgs Gildet være drivkraften. Det er både sjovt og berigende at være med i Sct. Georgs Gildet. LANDSGILDETING 2005 Det er ganske vist at der holdes - Landsgildeting i 2005 Det er nu ganske vist at det afholdes i Odense - eventyrdigterens by Det er ganske vist at det sker i dagene september 2005 Det er ganske vist at de odenseanske gildebrødre - er i fuld sving 7

8 Er gilderne uden værdi(er) - eller er vore værdier kun til pynt? Af Herluf Poulsen, Arresø Distrikts uddannelsessekretær Under disse provokerende overskrifter mødtes 92 gildebrødre fra Københavnsområdet og Frederiksborg Amt til Arresø Distrikts I- dag d. 29. februar på Hillerød Handelsskole. Strålende sol og frostklar luft fra morgenstunden gav en dejlig optimistisk indgang til dagens foredrag og debat. Allerede fra starten skulle alle vinke farvel til kendte ansigter, idet gruppeinddelingen star tede ved indtagelse af pladserne til første indlæg. Det gav optimale muligheder for nye indtryk. Vi havde sammensat en dag med to meget inspirerende indlæg fra to daginstitutionsledere, som begge arbejder meget aktivt med værdibegreber. Først gav Urzula Larsen fra institutionen Perlen i Skovbo kommune en meget professionel opskrift på, hvordan de havde grebet værdidebatten an i deres institution. De havde igangsat dette arbejde, fordi de havde erfaret, at deres værdier og handlinger var ude af takt. De havde derfor udfordret hinanden på værdierne og specielt forståelsen af dem. Urzula understregede, at det ikke var værdierne de udskiftede, men derimod definitionerne, der blev gjort mere forståelige og dermed acceptable for alle. Derefter havde vor egen Lisa Nielsen fra institutionen Georgs Æske i Hillerød et me get personligt indlæg, hvor hun indviede os i sine egne erfaringer med værdibegreber. Lisa gav en glimrende beskrivelse af, hvordan vi alle opbygger værdiopfattelse igennem hele vort liv og i alle de forhold, vi bliver involveret i, - men også hvor vigtigt det er selv at vælge til og fra i de værdibegreber vi bliver konfronteret med. Herigennem dannes vor personlighed, og harmoni imellem værdierne gør os til hele mennesker. Der var således lagt godt op til, at grupperne efter frokost kunne tage vor gildelovs 10 punkter under behandling. Hver gruppe fik 3-4 emner og blev bedt om at søge forståelsen udbygget og at sætte nutidsord på vore værdier, samt beskrive hvilke aktiviteter i gilderne, der understøtter disse. Det var vanskelige sager. Det var tydeligt, at det er svært at lave koblingen fra værdi til handling, men der kom rigtig gode udsagn ud af arbejdet. Det kan give rigtig gode oplæg til efterfølgende debatter om vore værdier, idet forståelsen heraf vil være en evig proces, hvis vi skal holde os i bevægelse. Vi har derfor udsendt resultatet til de gildebrødre, hvor vi i praksis havde mulighed for det. Vi håber så, at de vil videreformidle det til de øvrige deltagere, idet arbejdet jo nødigt skal gå i glemmebogen! Dagen sluttede med et tankevækkende indlæg af højskolelærer, dr. phil. Ole Vind, som talte over emnet Værdien af værdier. Med udgangspunkt i det lokale Frederiksborg slot, - eller som Ole Vind sagde det, Brygger Jacobsens slot, illustrerede han, at usikkerhed kræver en værdidebat, men også at værdierne skal være i takt med virkeligheden og derfor skal udtrykkes i tidens sprog. En god dag var til ende, og vi føler at målet blev nået, idet vi finder det nødvendigt, at vi fra tid til anden søger at debattere vort værdigrundlag og dets definitioner, for derigennem at sikre at vi tænker det ind i nutiden og fri af erindringens snærende bånd. Derved åbnes vort sind og skærpes vort sværd for det, vi i fællesskab gerne vil stå for, og så bliver vi i stand til derefter at indpasse det i tidens form og begrebsverden. Efter denne dag står det klart, at svarene på begge overskrifter er et ubetinget nej, men også, at vi skal sikre værdierne næring. 8

9 Baden Powell Stammen Af Ole Bank Jacobsen, Ringkøbing Gildet Lørdag den 15. maj 2004 opstod et nyt fænomen i Sct. Georgs Gilderne. Landsgildeledelsen havde inviteret alle gildebrødre under 45 år, for at få dem til at komme med et bud på et fremtidigt gildearbejde. Det antalsmæssige resultat af invitationen var måske ikke så imponerende, men idéerne, som kom ud af dette relativt korte forløb, må bestemt betegnes som gode og progressive. Allerede under kaffen om formiddagen blev vi præsenteret for konklusionerne af det nyligt overståede seminar i Sverige omkring relationerne mellem spejderkorpsene og gildebevægelserne i alle de nordiske lande. En af konklusionerne var, at omverdenen såvel som spejderne ikke umiddelbart ser nogen sammenhæng mellem gilderne og spejderne i Danmark, hvilket naturligvis er særdeles problematisk set i forbindelse med vores rekrutteringsgrundlag. Hertil kommer endvidere gildernes manglende evne til at forstå alvoren i netop denne sammenhæng, som man i højere grad har forsøgt at bortforklare frem for at indse. Det er i høj grad denne mangel på selvforståelse, som har sat os i den kedelige situation, vi befinder os i rent aldersprofilmæssigt. Der er i høj grad behov for at få skabt en åben dør til spejderkorpsene igen. En af de ting, vi ret hurtigt kom ind på, er vores navn, som ikke på en tilstrækkelig måde sender et signal om spejderliv, hvorfor vi ønsker at ændre det. Der kom en del forslag på bordet i løbet af dagen, men det var først langt henne i aftensmåltidet, at det pludseligt dukkede op. Navnet skal umiddelbart sige: spejder, friluftsliv og samtidig ikke have sammenfald med enhedsnavne hos de respektive spejderkorps. Valget faldt således på navnet Baden-Powell stammen eller B.-P. stammen. Organisatorisk vil der blot blive tilknyttet to koordinatorer som et mellemled til landsgildeledelsen/landsgildekontoret og de enkelte medlemmer/patruljer rundt om i landet, hvor det er op til de enkelte medlemmer at finde hinanden med hjælp fra koordinatorerne. Arbejdsmæssigt vil man satse på en projekt-orienteret form, som svarer til den måde man i høj grad arbejder på i det omkringliggende samfund. Man melder i højere grad til og fra i forhold til interesser. Lokalt er der stadig brug for et snævert netværk, som vi forestiller os i form af patruljer, som så i nogle tilfælde må samle medlemmer fra et relativt stort geografisk område. På landsplan forestiller vi os nogle samlinger/ træf til inspiration samt et nødvendigt netværksarbejde vi kender simpelthen ikke hinanden godt nok endnu. Disse samlinger skal f.eks. ligge en bestemt weekend hvert år, sådan at det bliver indarbejdet i kalenderen lige så fast som juleaften. Det er også vores erfaring, at gildebrødrenes modvilje mod en decideret uniformering, er uhensigtsmæssig i forhold til rekruttering blandt de uniformerede korps. De ser jo netop ikke deres flotte uniformer som et problem! Det blev derfor bestemt at arbejde med en rød uniform med et hvidt tørklæde i tråd 9

10 med farverne i vores gildeemblem. Herudover kunne man så iklæde sig vores nye grå fleece jakker, som kan købes på landsgildekontoret, samt naturligvis vores nye grå kasket med gilde emblemet i panden. B.-P. stammen har et ønske om at være et voksenspejderorganisation for alle danske spejderkorps, og derfor vælger vi en i forhold til danske spejderkorps helt neutral rød farve. Der blev, som det fremgår, talt uendeligt meget på den relativt korte tid vi havde til rådighed, men vi hyggede os da også samtidigt med at hugge lidt i vores totempæle, samt at lave lidt frokost og aftensmad til os selv. Ud over de syv yngre gildebrødre fra hele landet deltog 4 medlemmer af landsgildeledelsen samt nogle udvalgte voksne gildebrødre, som vi mente, ville kunne bidrage positivt til dette projekt. Det hele kommer til at køre som et forsøg frem til næste landsgildeting. Den endelige projektbeskrivelse fremsendes til landsgildeledelsen i juni måned Hele formålet er naturligvis at samle op på de gildebrødre, som føler de sidder lidt klemt i deres respektive gilder rundt omkring, og som ønsker at genoptage deres spejderliv. Det er meningen, at man naturligvis kan være med i forsøget samtidigt med at man fortsætter med sit daglige gildearbejde. Man betaler naturligvis kun kontingent til Landsgildet en gang, men der vil også være gildebrødre, hvis eneste tilknytning til gildebevægelsen er deres medlemskab i B.-P. stammen. Vores klare mål er selvfølgelig også, at det igen går hen og bliver en helt naturlig ting, at man fortsætter direkte i gilderne, når man ikke længere har lyst til at være aktiv spejder i korpsene. Jeg ved ikke, om jeg har fået det hele med, men håber at dette giver et fyldestgørende indtryk af, hvad det er vi går og roder med blandt de lidt yngre gildespejdere. Hvis du har lyst til at høre mere om dette forsøg, og hvis du vil være med næste gang vi mødes, så henvend dig til landsgildekontoret, som ligger inde med navnene på de to kontaktpersoner. Information fra KU Af kursusudvalget Kursusudvalget er netop nu ved at lægge sidste hånd på funktionsblade for Distriktets Uddannelses Sekretær (DUS) og Gildets Uddannelsesmedarbejder (GU). Funktionsbladene har været behandlet på et DUS-forum d. 28. februar 2004 og på efterfølgende Landsgildeledelsesmøder. Bladene udsendes i første omgang til Distrikternes Uddannelses Sekretærer, som anmodes om at fordele dem til Gildemestre og Uddannelsesmedarbejderne i distriktets gilder. Der skulle således gerne være skabt større klarhed om målsætningen for funktionerne DUS og GU i det fremtidige gildearbejde. Sct. Georg i danske kalkmalerier En unik begivenhed fandt sted i Sct. Georgs Gildet i Hammel på Sct. Georgs dag. En gildebror udgav en bog om Sct. Georg i de danske kalkmalerier. Forfatteren er gildebror Kirsten Gammelgaard, som selv har fotograferet. Bogen hedder Ondskabens Betvinger. Bogen omhandler ca. 50 danske middelalderkirker, alle med velbevarede kalkmalerier med Sct. Georg. Foruden farvefoto findes en lille tekst om det enkelte motiv. I bogen kan man læse både om Sct. Georgs martyrium og sagnet om Sct. Georg og dragen. Bogen kan købes ved henvendelse til AKKA, Urbakkevej 14, 8450 Hammel. Tlf Bogen vil blive brugt som gave fra Landsgildet. 10

11 FOKUS PÅ GILDEBEVÆGELSENS KERNEVÆRDIER Af Steen C. Andersen, landsgildemester Nogle begivenhedsrige dage i maj måned 2004 vil måske i tiden fremover vise sig at være af meget væsentlig betydning for den videre udvikling af samarbejdsrelationerne mellem spejderkorpsene og gildebevægelsen i de enkelte nordiske lande. Måske vil det vise sig, at der var tale om et vendepunkt! Under overskriften Nordisk seminar om voksnes engagement i Scout/spejder-ideen var Spejdercentret Kjesäter i Sverige i weekenden maj 2004 rammen om et seminar, afholdt af Nordisk Underregion (NUR), de skandinaviske gildebevægelsers samarbejdsforum. Et seminar, der havde til formål at arbejde med fremtidsperspektiver for Scout/spejder-ideen og at udvikle en vision om voksnes placering i spejderarbejdet i Norden. (SGG anvendes i det følgende som forkortelse for gildebevægelsen. Scouting anvendes i det følgende som fællesbetegnelse for pige- og drengespejderarbejde). I seminaret deltog 20 ledelsesrepræsentanter fra spejderkorpsene i Island, Finland, Norge og Danmark sammen med repræsentanter for de 5 nordiske landes landsgildeledelser. Seminaret blev ledet af Lars Kolind og Vibeke Riemer, to anerkendte repræsentanter for spejderbevægelsen i Danmark. SGG har et problem med faldende medlemstal, stigende gennemsnitsalder. Mange i SGG oplever, at hovedproblemet er, at Scout-organisationerne ikke er villige til at afgive voksne medlemmer til SGG. Hermed ser man bort fra, at problemet i høj grad skyldes, at SGG selv ikke er fulgt med tiden. Scouting oplever at Scouting har et medlemstalsproblem og at SGG er forældet og ikke interessant som partner. Hermed overser man, at der i SGG er stærke kræfter, der ønsker at ændre situationen, bl.a. gennem en modernisering af SGG og nærmere tilknytning til Scouting. SGG s tanke med seminaret var, at Scouting og SGG gennem en fælles udviklingsproces kunne udforme en platform, der kunne betyde, at flere voksne kunne blive tilknyttet Scouting og på forskellig måde yde en indsats for at støtte og udvikle Scouting i bred forstand. For at opnå en fælles opfattelse og erkendelse af Scoutings og Sct. Georgs Gildernes situation og ikke mindst image i befolkningen havde deltagerne forud for seminaret indsamlet fakta ved at gennemføre en række interviews. Repræsentanterne for spejderarbejdet havde interviewet arbejdskolleger og spejdere/ spejderledere om deres viden og tanker om Sct. Georgs Gilderne. Tilsvarende havde repræsentanterne for Sct. Georgs Gilderne interviewet tilfældige mennesker om deres opfattelse af spejderarbejdet. Virksomhedsledere og lokalpolitikere var blevet interviewet om, hvordan de mener, at spejderarbejdet kunne bli- 11

12 ve en væsentlig faktor i samfundet i de kommende 4-6 år. Endelig bidrog alle med oversigter over medlemstal, antal grupper/gilder, aldersprofil og udviklingen i medlemstallet gennem de seneste 5 år. Hovedindtrykket var, at kendskabet til SGG var lille og begrænset til at SGG var en forening for tidligere Scouter. Flere deltagere gjorde opmærksom på at såvel SGG som Scouting lider af selvovervurdering. Seminarledelsen opsummerede hovedtræk af samfundets transformation fra industrisamfund til kundskabssamfund (vidensamfund). Det der skaber værdi, ændres. Vi har behov for noget, der er nyt, mere effektivt, bedre. Vi har behov for at tænke innovativt. Scouting og SGG skal blive lærende organisationer, som arbejder systematisk med udvikling og som deler viden for hele tiden at forbedre metoder og kvalitet. Landsledelserne i både Scouting og SGG skal ændre fokus fra teknologi og produkter (fx struktur, organisation, systemer, arbejdsformer) til den løsning som medlemmerne interesserer sig for, og den mening, der er den egentlige årsag til, at de er medlemmer. Seminarets deltagere arbejdede sammen om at se en situation 5-10 år fremme, hvor Scouting og SGG hver især eller sammen spiller en betydelig rolle i udviklingen af samfundet lokalt, regionalt, på landsplan (eller globalt..), og hvor scouting er attraktivt for børn/unge/voksne. Dette resulterede i en fælles vision, der indeholder fire væsentlige nyskabelser i forhold til situationen i dag: Seminarets bud på en vision for voksnes engagement i Scouting Udgangspunktet er det enkelte lands struktur med ét eller flere Scoutforbund, der arbejder sammen under en paraply med henblik på international repræsentation og nationale opgaver efter behov. Kernen i spejderarbejdet er samspillet mellem spejderne indbyrdes og mellem spejdere og voksne ledere. Udfordringen for såvel Scouting som SGG er at udvikle sig til lærende organisationer, som er åbne over for samfundet og som er attraktive for såvel børn og unge som voksne. Voksne ikke-ledere indgår på tværs af SGG og forbund i en organisation (arbejdstitel: Scout+), der danner ramme om aktiviteter til støtte for spejderarbejdet (fx Spejderhjælpen eller det danske projekt, der inddrager større danske virksomheder med afdelinger eller fabrikker i Øst- og Centraleuropa i udvikling af Scouting der). Scout+ er også et fristed for scoutledere, bl.a. i perioder, hvor de ikke ønsker at være aktive ledere. SGG tager sammen med Scouting initiativ til dannelse af Scout+ og indgår med alle medlemmer heri sammen med eventuelle voksne ikke-ledere i de enkelte forbund. Scout+ skal have lokale afdelinger, som knyttes til lokal Scouting, samt en landsledelse, som indgår i den nationale paraplyorganisation for Scouting. Scout+ er en partner til alle Scoutforbund: Scout+ bidrager til at bygge bro til næringslivet, skolen og offentlig forvaltning både i forbindelse med dagligt spejderarbejde og ved større projekter. Scout+ fokuserer på aktiviteter, der kan fremme spejderarbejdet 12

13 og spejderarbejdets formål i bredere forstand. Scout+ medvirker til at gøre Scouting synlig i samfundsdebatten, især vedr. børn og unges forhold. Scout+ har et særligt ansvar for at placere Scouting som en aktiv medspiller i arbejdet med at integrere mennesker med en anden etnisk baggrund i samfundet og med at fremme fred og mellemfolkelig forståelse i almindelighed. Visionens konsekvenser Visionen genetablerer SGG som medlem af Scoutfamilien Det enkelte forbund er rammen om spejderarbejdet og de aktive lederes indsats heri, mens SGG (arbejdstitel Scout+) danner rammen om voksne ikke-lederes engagement i Scouting. Visionen styrker Scouting gennem et mere aktivt partnerskab med næringlivet Et moderniseret og styrket SGG (Scout+) vil være et unikt instrument hertil, både i det daglige arbejde (spejderes arbejde med aktiviteter i forbindelse med job og karriere) og i forbindelse med særlige projekter på lokalt plan eller landsplan. Visionen ændrer kulturen i Scouting og SGG ved at gøre hele Scoutfamilien til en lærende organisation, som til stadighed udvikler arbejdsformer, aktiviteter, organisation og kommunikation til bedre at realisere den mening, der er Scoutings eksistensberettigelse. Visionen gør det mere attraktivt for voksne både at være aktiv leder og at bevare tilknytningen til Scouting også i perioder, hvor den voksne ikke ønsker eller har mulighed for at påtage sig en aktiv lederopgave. Visionen er dermed et væsentligt bidrag til fornyelse og styrkelse af Scouting og den udgør en platform, der kan gøre det muligt at motivere et langt større antal voksne til at bevare en tilknytning til Scouting gennem hele livet. Det er problemstillingerne i forbindelse med denne vision om fremtiden, der danner grundlag for den foreliggende udgave af Pro & Contra. 13

14 Nyt navn for Sct. Georgs Gilderne Pro: Et nyt navn for Sct. Georgs Gilderne vil være et meget stærkt signal til partnere i spejderfamilien og til det øvrige samfund om et kursskifte. Spejderne opfatter angiveligt det nuværende navn som belastet af en række fordomme om manglende indre udvikling og manglende relevans for nutidens spejderarbejde. Spejderne kan ikke forholde sig til ordet gilde, som overhovedet ikke forbindes med spejderarbejde, og Sct. Georg opfat- Contra: Vort navn og vort logo er stærke vidnesbyrd om den historiske, værdifulde indsats, der er gjort for udviklingen af det voksne spejderarbejde i Danmark, og vi vil ikke give afkald på alt det, vi selv forbinder med vort navn, selv om det måske ikke står klart for omver- Contra: For overhovedet at kunne forholde sig til, om vi vil være en lærende organisation eller ej, må nogen da først forklare, hvad det med en lærende organisation går ud på. Men vi har jo igennem årene udviklet arbejdsformer, aktiviteter, organisation og kommunikation uden at være en lærende organisates heller ikke som en relevant nutidig reference til voksent spejderarbejde. Ordet scout eller spejder må derfor være et must i forbindelse med et nyt navn. Vi ser overalt i samfundet, at store indflydelsesrige organisationer markerer deres udvikling ved at antage nye navne, og den voksne partner i nutidens spejderfamilie vil gøre klogt i at sende dette signal om vilje til at iværksætte den nødvendige forandring, mens tiden endnu er til det. denen, hvad navnet i sig selv dækker over. Vi har intet ønske om at følge moderne trends, som fx at skifte navn, men ønsker at holde fast ved det historisk unikke navn. Blive en lærende organisation Pro: Teamarbejde er in. Learning by doing er selveste spejdermetoden. Nogle spejderkorps er allerede startet på at omdanne sig til lærende organisationer, som udvikler arbejdsformer, aktiviteter, organisation og kommunikation til bedre at realisere den mening, der er Scoutings eksistensberettigelse. I den lærende organisation er Plan B altid klar. Learning by playing games er et andet begreb for tilgangen til erfaringer gennem leg og nysgerrig adfærd. Vi er som en NGO (non-government organisation) kendetegnet bl.a. ved kortere beslutningsprocessser. 14 tion, så hvorfor er det så nødvendigt, at vi ændrer vores måde at arbejde på. Der kommer hele tiden nye bud på smarte management-metoder til at gøre kendte opgaver på nye måder. Måske er det bare en smart indpakning uden nyt indhold? Lad os udvikle os videre i overensstemmelse med hidtidige måder at gøre tingene på.

15 Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Af landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm Op til Sct. Georgs Gildernes 70 års jubilæum blev det foreslået at fortage en indsamling blandt gildebrødrene til støtte for Gildecenter Rodbjerggaard. Ideen blev taget op i mange gilder, og beløbene er indsendt til Landsgildekontoret i en lind strøm. På nuværende tidspunkt må det dog nok konstateres, at de sidste beløb er kommet frem. Det samlede resultat blev næsten kr En stor tak skal lyde for den fine indsats. BB-TRÆF på Rodbjerggaard - hyggelige efterårsdage for børn og bedsteforældre Hvad skal pengene så bruges til? På det sidst afholdte bestyrelsesmøde i Gildecenter Rodbjerggaard blev det diskuteret. Der var enighed om, at beløbet skal anvendes til et projekt som alle gildebrødre kan glæde sig over, og der var mange forslag. Bestyrelsen vil nu se nærmere på de enkelte ideer og der vil blive truffet en beslutning på det kommende bestyrelsesmøde i august 2004, hvorefter det valgte projekt vil blive omtalt i Sct. Georg. I efterårsferien åbner Rodbjerggaard dørene for børn og bedsteforældre til fælles aktiviteter og hygge. Vi starter mandag den 11. oktober kl. 12 og slutter fredag den 15. ved samme tid. I kan deltage i hele perioden eller blot et enkelt døgn eller 2. Et opholdsdøgn regnes fra kl til kl næste dag. Man bor i familierum eller i egen campingvogn. Prisen er for ophold og aktiviteter samt alle måltider kr. 165,- pr. døgn for voksne og kr. 110,- pr. døgn for børn. Vi forestiller os at tilbyde aktiviteter som skattejagt, olympiadedag, aften- eller natløb, boldspil, pileflet, skindarbejde, brikvævning, måttefletning m.v., men har I selv gode idéer modtages de meget gerne. Vi gør opmærksom på at både aktiviteter og borddækning samt andre forberedelser naturligvis inddrager såvel børn som voksne vi er der jo for at foretage os noget sammen. Udfyld nedenstående tilmeldingskupon og send den til landsgildekontoret. Af hensyn til den videre planlægning vil vi gerne ha tilmeldingen senest 1. september, ligesom vi af hensyn til aktiviteterne gerne vil ha oplyst alder og køn for børnenes vedkommende. Tilmelding til BB-TRÆF Rodbjerggaards Venner, Karin Boldsen, Bestyrelsesformand Navn... Tlf.... Adresse... Gilde... Antal voksne..... Antal børn (Husk alder og køn) Ankomst (sæt X): mandag tirsdag onsdag torsdag Afrejse (sæt X): tirsdag onsdag torsdag fredag Medbringer egen campingvogn Ønsker at bo inde i familierum underskrift 15

16 Værdier eller ritualer? Af Herluf Poulsen, Arresø distrikts uddannelsessekretær For mange år siden var der i Vejle min hjemegn en hæderkronet virksomhed, der var kendt for at producere topkvalitets kakkelovne. Firmaet var et flagskib i Vejle. Så begyndte centralvarmen sit indtog med radiatorer osv. I virksomheden var der også medarbejdere, der foreslog ledelsen, at radiatorer blev inddraget i sortiment. Men nej var svaret, vi har altid produceret kakkelovne, der er kvalitet i dem, så de vil aldrig udgå. I dag er der på de gamle fabriksarealer bygget et smukt musikhus, der leverer positive oplevelser. Hvorfor gik det så galt? Jo ledelsen troede, at deres produkt var smukke kakkelovne, men deres reelle leverance var et varmt og godt miljø i stuerne. Havde fabrikken indset dette og fornyet sig med radiatorer, havde Vejles musikhus ligget et andet sted! Hvad har kakkelovne med vor værdi- og ritualdebat at gøre? Har vi ikke i ret stor udstrækning noget af fabrikkens ledelsessyn i os, når vi taler udvikling?? Jeg har tidligere forsvaret vore 3 trin med, at vi burde have 28 trin i stedet for kun 3, for livet er en evig udviklingsproces. Det gav pludselig genklang i mit hoved, fordi det jo netop blev til en værdidiskussion frem for en debat om trin og ritualer. Problemet er, at vi konstant diskuterer rammen i form af svend, væbner og ridder samt vore ritualer, i stedet for det indhold, vi lægger i dem. Hvis vi startede debatten med at diskutere indholdet og dermed vore værdier og arbejdet med personlig udvikling, så når vi nok frem til at ændre rammen i tidens ånd med respekt for historien. 16 Debat Tromle eller tilpasse sig bevægelsens holdninger Af landsgildeledelsesmedlem Bjarne Knudsen Når gildebevægelsen arbejder på at tilpasse sig udviklingen, vil der altid være forskellige synspunkter om det, der gennemføres. Nogle vil sige, at Landsgildeledelsen tromler frem, andre vil med et udtryk af lettelse sige endeligt skete det. Af den grund er der brug for, at der fremkommer mange synspunkter i den værdidebat, der er i gang i denne sommer. Herluf Poulsen og Egon Havgaard er blevet bedt om at give deres bidrag i dette nummer af Sct. Georg. Jeg ønsker en kraftigere fokusering på, at vi skal udvikle os igennem hele livet og ikke mindst i vort gildeliv. Kan vi debattere, om vi fortsat skal samles om dette som livskvalitetsbevarende, ja, så kan vi nok også blive enige om at tilpasse rammerne. Hvis vi ikke tager det i den rækkefølge, risikerer vi, at vi flytter rammen væk fra indholdet, og så opstår disharmonien, eller rammen er tom! Jeg forstiller mig følgende scenarie: Vi starter som aspiranter og forberedes her til vort gildeliv. Derefter bliver vi gildebror, hvilket vi forbliver hele livet, for det er en livsstil. Den konstante udvikling i arbejdet med os selv kan ske ved, at kursusudvalget udarbejder 28 emnepakker til en salgs palet. Disse emnepakker skal så anvendes på distriktsplan til arbejdet i tværgående grupper. Det står så gildebrødre frit for at melde sig til et emne efter eget valg og samle en gruppe til dette. Når man har gennemført et sådant arbejde måske igennem 3-4 måneder kan man kvittere ved at give resultatet videre i eget gilde igennem 5 minutter Sct. Georg. Alle gildebrødre bør med mellemrum indgå i et sådant arbejde. Vi fokuserer hermed stærkere på indholdet i vore værdier end tilfældet er i dag, og så sker det i en åben og naturlig udviklingsproces. Dette kunne tilføres gildet uden aktiv afskaffelse af begreberne svend, væbner og ridder, vi kan blot gøre dem helt frivillige, så skal udviklingen nok vise os de naturlige resultater, men det vil ske uden negativ konfrontation.

17 Gildebror er ikke noget man er - det er noget man bliver Af Egon Havgaard, gildemester 1. Holbæk Gilde Landsgildeledelsen sætter nu fokus på gildebevægelsens kerneværdier. Det er en god beslutning. Jeg håber, at der kommer resultater, der er bedre end den konklusion på landsgildetinget i Ebeltoft, hvor man præsenterede os for nye Ritualer for Distriktsgildehal med ridderoptagelse efter at der var sat fokus på vore tre arbejdstrin (svend, væbner og ridder). Et magert resultat af de mange besvarelser. Man faldt i den grøft, der hedder formen frem for indholdet. Denne debat er ikke færdig, og har slet ikke nået sit mål. Gildebevægelsens grundlov er nedfældet i gildeloven og gildeløftet. Et etisk grundlag af en så høj karat, at det er anerkendt langt ud over vore egne grænser. Det er vores første og største kerneværdi. Af dette udspringer det udefinerbare, vi kalder gildeånden. Det er op til den enkelte og fællesskabet at omsætte værdierne til praktisk gildearbejde, og det betyder, at man ikke kan være gildebror på deltid, men at vi altid bør være bevidste om disse loves krav og handle derefter. Gennem gildeløftet har vi lovet det, og vi skylder gildebevægelsen at gøre det!! Grundtvig har sagt Menneske er ikke noget, man er, det er noget, man bliver. Det kan vi måske omskrive til: Gildebror er ikke noget, man er, det er noget, man bliver Her er vi ved en anden af kerneværdierne, nemlig de tre arbejdstrin, som er et uundværligt redskab i uddannelsen til at blive gildebror. Formen kan være lidt gammeldags og måske bør den ændres. Men det er vigtigt, at indholdet i vore arbejdstider bevares, udbygges og videreføres. Jørgen Gybels forslag: Gildespiralen, - et livslangt tilbud af læring om at blive og være gildebror, er et godt bud på en fornyelse. Har gildebevægelsen patent på personlig udvikling? Det er jo en proces, der starter lige fra fødslen. Vi kan bidrage til personlig udvikling, korrekt Vi kunne kalde det udvikling og dannelse af holdninger, i over ensstemmelse med vor gildelov, så følger den personlige ud - vikling automatisk. Så er der betegnelsen gildespejder. Brugen er frivillig og hvor er det typisk dansk, man kan ikke blive enige- så kan man gøre, som man vil. Efter min mening noget romantisk nostalgi. Jeg mener, det er en form for falsk varebetegnelse og et forvirrende og forkert signal at sende til vore spejdervenner, som måske ikke ler af os, men dog trækker lidt på smilebåndet. Bliver vi flere af den grund? Næppe! I al iveren efter fornyelse, skal vi huske på, at gildebevægelsen i sin oprindelse er dansk. Hvad er der i øvrigt i vejen med det gode danske ord gildebror? Det hedder da også spejderbror, ikke sandt? Gildehuset er et rigtig godt initiativ, det kan måske knibe nogle steder med at få den fornødne byggetilladelse. Men der skal være en plads i gildet, hvor de unge nye kan boltre sig og fortsætte nogle af de aktiviteter, de har haft som spejdere. Det er en vigtig opgave i den kommende tid. De unge, som er blevet lidt ældre, dvs. når man har passeret års alderen, er efter min bedste overbevisning den aldersgruppe, hvor det største potentiale ligger for at få nye gildebrødre, hvis vi vel at mærke forstår at gøre gildebevægelsen så attraktiv, at de ikke kan sige nej til et godt tilbud. Mange søger i dag efter faste holdepunkter i tilværelsen af holdningsmæssig karakter, og her ligger netop en stor opgave i at gøre gildebevægelsen interessant for denne aldersgruppe. Men det klares ikke ved at lave nye ritualer!! Husk så på, at det også skal være sjovt at være gildebror. Læs endnu et par debatindlæg side 21 17

18 Husk også i 2004 at bruge Gildernes egen camping plads. Kr. 60 pr. døgn pr. enhed. Kun for gildebrødre med familier. Med gildehilsen Træf på tværs august 2004 Rodbjerggaard Klumpen, en flok glade gildebrødre på tværs af gilderne, indbyder hermed til weekend på Sct. Georgslejren Stokkebjerg Stokkebjergvej 5, Bråde 4500 Nykøbing Sjælland. Program Fredag: Ankomst, medbragt aftensmad, gildehal på tværs v/3 DGM Lørdag: Guidede ture på tværs i det smuk ke Odsherred, frokost, oplæg/de bat/ praktik v/lgis Rigmor Lauridsen, middag, lejrbål med sang og musik på tværs. Søndag: Konkurrencer og lege på tværs. Morgenbrød og drikkevarer kan købes, frokoster medbringes. Middag lørdag aften er incl. Overnatning pr døgn. 35,00 Kr. Fredag aften 40,00 Kr. Lørdag 70,00 Kr. Hele arrangementet 150,00 Kr. Betaling ved ankomst, max. antal 40 personer. Der er 34 sovepladser fordelt på 2 sovesale. Derudover er der plads til telte og campingvogne (ingen strøm!) Bindende tilmelding senest 1. august til Knud Fløche eller Vibeke Rasmussen Ferielejlighed Montepulciano, Toscana Via vort venskabsgilde i Rom har vi fra en søn og svigerdatter til en af gildets medlemmer fået tilbud på at leje ferielejligheder i deres nyrestaurerede familieejendom i Toscana. Der er foreløbig 4 lejligheder med plads til op til 4 personer i hver lejlighed, og der kommer flere lejligheder til senere. På poggiolo findes der billeder af byen, huset og lejlighedernes indretning, og på forskellige sprog kan man læse om, hvordan man finder dertil, om priser, udflugtsmuligheder m.v. Nærmere informationer (og evt. booking) til en af ejerne på alpoggiolo@libero.it (Marghrita Bracci Denti) eller til Merete Pedersen.9. Århus gilde merete-joergen@stofanet.dk tlf Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00 Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00 Minna Sandahl Christensen Damsbovej 71, 7000 Fredericia Tlf

19 Besøg Fredslyset og Gildecaféen i Roskilde Som bekendt blev Sct. Georgs Gildernes Fredslys sidste år indsat i Sankt Laurentii Katolske kirke i Roskilde, hvor det passes af kirkens sognepræst Anders Baadsgaard Jensen, Den lille olielampe er anbragt i et sidekapel i kirken, hvor man er velkommen til at besøge det. Og hvis besøget finder sted på en lørdag i perioden vil der være lejlighed til at fortsætte til Roskilde-gildernes gildehus Sankt Agnes, hvor gildernes Lørdagscafé har åben kl Der bydes på en kop kaffe og en hyggesnak om løst og fast. Det er normalt ikke nødvendigt at melde sin ankomst, men hvis det drejer sig om et større selskab, vil vi gerne have et lille tip i forvejen: tlf eller mail gybel@tiscali.dk Sct. Georgs Gilderne i Roskilde, Café-gruppen Udsendt fra landsgildet marts Fokus på gildebevægelsens kerneværdier (DGM og GM) Nyhedsbrev nr. 19/marts 2004 (DGM, DGK, DGS, DIS, DUS, GM, GK, GS) Overskrifter: - Gildemesterstævne 2004 på Vingsted Centret - Sct. Georgs Budskabet ISGF=International Scout and Guide Fellow ship=verdensgildebevægelsen - Unicef - Lektiehjælp - Spejder- og gildeseminar på Kjesäter, Sverige - Gildespejder-møde i maj - ISGF s Europa-konferencen i Canterbury, England - Gambia Nyt - Gildetrop på Blå Sommer juni - Landsgildets Internationale Stævne (LIS) - KFUM ledertræf i september - Spejderhjælpen - Fredslyset - Håndbog for Gildeledelser + oversigt (udskiftelsessider) - Vareliste (GM) april Orientering om Sct. Georgs Fonden (DGM + de gildebrødre, der har plads i institutionernes bestyrelser.) Tydal Spejdermuseum I persioden 22. maj til 16. oktober 2004 er det nu lykkedes os at få etableret en fast åbningsdag, nemlig lørdag kl så nu er det ikke længere nødvendigt at aftale tid. Vi glæder os til at få besøg af gildebrødre fra nær og fjern. Porskjær Sct. Georgs Gilde i Galten Arrangerer foredrag med forfatter og globetrotter Troels Kløvedal Rejsen går til Kina - Yangtze-floden På Gyvelhøjskolen i Galten (B-aula) Torsdag den 9. september 2004 Billetter á kr. 150 bindende forhåndsreservering tlf / Træf for gamle grønne Der afholdes træf for Gamle Grønne den september 2004 på Solgården, Korsør. Træffet er åbent for alle gamle grønne pigespejdere. Hvis du er interesseret kan du rekvirere program på Korpskontoret Rosenborggade København K tlf info@pigespejder.dk senest den 1. juli

20 Naturlaug Trekantens efterårsprogram Vi lægger ud søndag den 22. august med en tur til Tirsbæk ved Vejle Fjord. Vi går en tur forbi Tirsbæk slot og videre ad naturstien mod Ulbækhus. Undervejs kan vi nyde den smukke udsigt over fjorden. I september håber vi at ramme lyngens blomstringstid, når vi tager til Randbøl Hede søndag den 18. september. Vi skal ud at gå på Staldbakkerne, som er indlandsklitter. Søndag den 24. oktober byder på en tur til Trelde Næs, der med sin specielle vegetation og geologi strækker sig ud i Lillebælt nord for Fredericia. Lørdag den 13. november er der årsmøde i Naturlaug Trekanten på Naturskolen i Tørskind. Mon ikke der bliver lejlighed til at gå en tur i det smukke landskab først? Lørdag den 11. december går turen til Stenderup Midtskov. Vi slutter af med en naturlaugsjulefrokost i Den gamle Skovriddergårds naturstue. Få tilsendt program ved henvendelse til Inge Daugaard, telefon , ingedau@tiscali.dk - besøg Søndag den 15. august (formiddag) Tinglev Mose. Mosen er nu genoprettet, vandstanden er hævet med et mangfoldigt plante-og dyreliv til følge. Søndag den 5. september (heldagstur med bus) Langli i Ho Bugt. Sammen med en naturvejleder skal vi vade ud til øen Langli, et spændende naturområde med mange fugle og vilde blomster. Onsdag den 6. oktober (eftermiddag) Bolderslev Skov. Skoven er fredet naturskov med en af de største bestande af lind i Danmark. Lørdag den 20. november (eftermiddag) Bøffelkobbel og Gendarmstien. Ved den kendte krigergrav i haven får vi historien:»de vog dem, vi grov dem en grav i vor have«. Desuden går vi en tur langs et stykke af Gendarmstien. Lørdag den 15. januar 2005 (eftermiddag og aften) Årsmøde i Rødekro Gåtur, kaffe og årsmøde, hvor vi gør status over året, der gik, og sammen drøfter livet i naturlauget. Vi slutter med at gå i køkkenet og sammen tilberede middagen. Abonnement på turprogrammer 90 kr. årligt. kontakt Troels Olesen, tlf se også 20