BESKÆFTIGELSESPLAN 2012 ASSENS KOMMUNE

Transkript

1 Udkast 2 BESKÆFTIGELSESPLAN 2012 ASSENS KOMMUNE GODKENDT AF ASSENS BYRÅD DEN

2 Indhold Kapitel Indledning...2 Kapitel Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer...5 Udfordringer i forhold til mål 1:...9 Udfordringer i forhold til mål 2:...11 Udfordringer i forhold til mål 3: Udfordringer i forhold til mål 4: Lokalt mål - rettidighed Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Indsatsen i forhold til mål 1: Indsatsen i forhold til mål 2: Indsatsen i forhold til mål 3:...23 Indsatsen i forhold til mål 4:...24 Indsatsen i forhold til rettidighed:...25 Den virksomhedsrettede indsats...26 Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 28 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for

3 Forord Beskæftigelsesplanen 2012 omhandler de fire mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt samt et lokalt beskæftigelsesmål. Disse vil være retningsstyrende for beskæftigelsesområdet i Assens Kommune Der eksisterer mange udfordringer i forbindelse med at bekæmpe ledigheden og nedbringe antallet af sygemeldte i Assens. I nærværende plan vil de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune i 2012 blive beskrevet. De fire mål som beskæftigelsesministeren har udmeldt ligner ministermålene fra 2011 og er følgende: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Unge skal i uddannelse eller job Flere indvandrere og efterkommere skal i job Assens Kommune har et femte mål, som er et lokalt mål. Det femte mål vil være en udfordring, fordi rettidigheden er af stor betydning for kommunens økonomi. Det femte mål er: Rettidighed Beskæftigelsesplanen udarbejdes med det formål at sikre sammenhængskraften imellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering. Job- og arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale Beskæftigelsesråd afholdt den 13. april 2011 et fællesmøde, hvor linjerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik blev drøftet. Det er med afsæt i disse drøftelser, at beskæftigelsesplanen er udfærdiget. Den overordnede struktur i beskæftigelsesplanen følger den skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt for Skabelon indeholder følgende minimumskrav til beskæftigelsesplanen: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Strukturen i planen er først at opridse de overordnede udfordringer, der eksisterer i kommunen. Dernæst at beskrive de konkrete udfordringer der eksisterer, og som relaterer sig til de enkelte ministermål. Derpå opstilles der kvantitative mål for hvert af de fire ministermål samt for det lokale mål. Slutteligt beskriver beskæftigelsesplanen, hvordan Assens Kommune agter at imødekomme de beskrevne udfordringer, både i forhold til den borgerrettede indsats og for den virksomhedsrettede indsats. Side 1 af 32

4 Kapitel 1 Indledning Assens kommune er ligesom andre kommuner ramt af den økonomiske lavkonjunktur, der satte ind i september Over de seneste to år er antallet af beskæftigede lønmodtagere i Assens faldet med ca personer. Dette har medført, at jobcentret skal løfte flere og mere forskelligartede opgaver i forhold til at få borgerne i job eller uddannelse. For Assens kommune viser der sig fire hovedtendenser 1 i de udfordringer, som bl.a. vil have hovedfokus i Disse udfordringer omhandler: Nedbringelse i antallet af langtidsledige Få flere unge i arbejde eller uddannelse Øge fokus på at nedbringe antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser dvs. førtidspension og fleksjob Rettidighed Det er vigtigt, at hovedfokus er på disse fire områder, således at det forventede problem om at færre borgere i den erhvervsaktive alder skal forsørge flere ældre i de kommende år, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt fordi, der eksisterer et afledt problem i forbindelse med antallet af erhvervsaktive: En faldende arbejdsstyrke i Assens Kommune vil true mulighederne for vækst i de kommende år. Det skal dog fremhæves, at den negative udvikling i beskæftigelsen forventes at stagnere og måske falde marginalt. Jobcentret har en overordnet vision om at: Få den ledige hurtigst muligt i job eller tættere på job Yde støtte til borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og derfor særlige behov for hjælp til at komme i job Yde hurtig og effektiv service til alle virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde ansatte 1 m ploy Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune. Fakta-ark, februar Side 2 af 32

5 Jobcentret er ansvarligt for beskæftigelsesindsatsen for: Forsikrede ledige Start- og kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Revalidender Personer tilkendt fleksjob (ledighedsydelse og kontanthjælp) Personer i fleksjob og førtidspensionister med løntilskud Modtagere af introduktionsydelse Integration af flygtninge- og indvandrere Borgere på arbejdsmarkedet Handicapkompenserende ydelser Beskæftigelsesplanen indeholder også en plan for den virksomhedsrettede indsats, fordi virksomhederne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at få borgeren i arbejde eller uddannelse. I forhold til virksomhederne i Assens Kommune, varetager jobcentret følgende opgaver: Matche de ledige med ordinær beskæftigelse Rådgivning og vejledning af borgeren Etablering af virksomhedspraktik Arbejdsfastholdelse Arbejdsprøvninger Revalidering Etablering af fleksjob Etablering af løntilskudsjob Etablering af beskæftigelse til førtidspensionister (job med løntilskud) Etablering af voksenlærlingepladser Arbejdsfordelinger Varslingssager Indgåelse af partnerskabsaftaler Etablering af virksomhedscentrer Jobrotation Side 3 af 32

6 Kapitel Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire mål for beskæftigelsesindsatsen i Disse fire mål ligner umiddelbart de mål, som ministeren havde for På baggrund af disse tilrettelægges indsatsen for de berørte målgrupper. Ministermål 2012: 1. mål: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. mål: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. mål: Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. mål: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Side 4 af 32

7 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I det følgende beskrives de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer som kommunen står over for i 2012 i henhold til de af beskæftigelsesministeren udmeldte fire mål samt det lokale mål om rettidighed. Beskrivelsen vil blive suppleret af tabeller og figurer for at give et overskueligt billede af de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Generelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune I løbet af det kommende år vil den overordnede udfordring i Assens være at opkvalificere og forøge arbejdsstyrken gennem uddannelse. Dette indebærer en italesættelse af behovet for faglig og geografisk mobilitet. Det generelle behov for at forøge arbejdsstyrken opstår fordi, der i den kommende tid vil ske en stigende aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet. I Assens Kommune er der sket en stigning i ledigheden siden september Ledigheden i Assens er steget med 150 %, fra ca. 600 til fuldtidspersoner. Figur 1 illustrerer denne stigning, og den viser ligeledes, at ledighedskurven for Assens ligger på et generelt højere niveau end kommunerne i regionen og resten af landet, som har udviklet sig ens. Figur M M M M M M M M M M M M M01 Procent Ledighedsudviklingen over tid. Hele landet Region Syddanmark Assens Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelse af bruttoledigheden. Side 5 af 32

8 For at forstå de udfordringer som Jobcentret går i møde i 2012, er det essentielt at forstå de strukturer, som karakteriserer arbejdsmarkedet i Assens Kommune. Herunder opstilles en tabel med nøgletal. Tabel 1 Nøgletal for Assens Kommune og resten af landet Oversigsttabel Udviklingen fra 2007 til 2010 Borgere mellem år ,4% Erhvervsfrekvens 79,1 79,2 77,3 77,3-2,3% Beskæftigelsesfrekvens 76,7 77,6 75,8 75,8-1,2% Ydelsesgrupper i alt ,7% Matchkategoriserede ydelser ,0% Ikke-matchkategoriserede ydelser ,8% Landstal: Borgere mellem år ,8% Erhvervsfrekvens 79 79,1 76,9 76,9-2,7% Beskæftigelsesfrekvens 76,8 77,4 75,6 75,6-1,6% Ydelsesgrupper i alt ,5% Matchkategoriserede ydelser ,7% Ikke-matchkategoriserede ydelser ,5% Kilde: og Danmarks Statistik 2 Jævnfør nøgletalstabellen ses det at befolkningstallet i Assens Kommune er faldende - dette forklarer at erhvervsfrekvensen, der beskriver den arbejdsdygtige del af borgerne, er nedadgående. I kommunen eksisterer der en negativ sammenhæng, der består i, at der på samme tid er sket en stigning i antallet af forsørgede borgere i kommunen. Dette fremgår af beskæftigelsesfrekvensen, der er faldende frem til og med 2009 (tallet for 2010 er som anført i fodnoten stadig ukendt, men vil blive indført så snart tallene eksisterer). Sagt med andre ord eksisterer der en negativ sammenhæng i udviklingen imellem antallet af de borgere, der skal forsørge og borgere der bliver forsørget. Herudover er hver 5. beskæftigede borger i kommunen over 55 år borgere er i dag over 60 år 3. Dette betyder, at disse borgere inden for nogle få år og med kort varsel kan vælge at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Konsekvensen vil være, at Assens om få år vil mangle arbejdskraft. Sammenlignes kommunens nøgletal med nøgletallene for resten af landet er den afgørende forskel, at der ses en stigning i antallet af borgere mellem år i landet generelt, samtidig med at stigningen i antallet af matchkategoriserende ydelser er en del lavere i landet generelt. I 2012 vil Assens Kommune have en udfordring i at øge beskæftigelsesfrekvensen og samtidig nedbringe antallet af forsørgede ledige, så sammenhængen mellem forsørgere og forsørgede udvikles i en positiv retning. 2 Frekvenser der er anvendt tal fra 2009 til at beregne frekvenser, da tallene for 2010 endnu ikke er kendt. 3 Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelsesregion Syddanmark. Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens frem mod Side 6 af 32

9 Uddannelse er en central beskæftigelsesudfordring for Assens Kommune. Sammenlignet med hele landet er uddannelsesniveauet i kommunen lavt. Nedenstående figur 2 viser, at en tredjedel af kommunens borgere har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Figur 2 Procent Uddannelsesgraden i Assens og hele landet Assens 2010 Hele landet 2010 Uddannelse Kilde: Danmarks Statistik. Uddannelsesgraden er fordelt på borgere mellem år, og hver person figurer kun en gang, hvilket er efter personens højeste uddannelsesniveau. Har man for eksempel en erhvervsuddannelse, vil man derfor kun figurere i søjlen for erhvervsuddannelser og ikke i søjlerne for grundskole eller gymnasial uddannelse. Uddannelse er en beskæftigelsespolitisk udfordring, fordi der fra virksomhederne i Assens er krav om øgede faglige kvalifikationer. Samtidig bliver udbuddet af ufaglærte jobs mindre. Når arbejdsstyrken ydermere er faldende, opstår risikoen for, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse vil derfor være en generel udfordring for Jobcentret i Der vil endvidere kunne ses en positiv økonomisk afsmitning på Assens Kommune, da der eksisterer en positiv sammenhæng mellem uddannelse og skatteindtægter. Siden den økonomiske lavkonjunkturs begyndelse i september 2008 har især de unge ufaglærte mænd udgjort en stor andel af de ledige. En betydelig del af disse har valgt uddannelse fra da de, inden den økonomiske lavkonjunktur satte ind havde rig mulighed for at få et job inden for de traditionelle mandefag - til en relativ høj løn. Mændene har typisk været ansat indenfor fag som metalindustri, industri og bygge og anlæg. Lavkonjunkturen har bevirket, at mange af virksomhederne i Assens har outsourcet de ufaglærte jobs til udlandet. I kommunen findes disse jobs derfor ikke mere, og det forventes ikke at de ufaglærte jobs kommer igen, da den økonomiske lavkonjunktur og samfundsudviklingen generelt har medført en tilbagegang for industrien. Mange af de ufaglærte ledige skal derfor opkvalificeres til jobs, hvor der er mulighed for beskæftigelse, hvilket i praksis betyder, at den enkelte borger i fremtiden må indstille sig på at være både faglig og geografisk mobil herunder også inden for de kønsmæssige utraditionelle områder. Ligestillingsproblematikken i Assens Kommune er stadig aktuel. Den nuværende situation med flere ledige unge mænd er i højere grad bestemt af konjunkturerne, hvorimod ligestillingsproblematikken er strukturelt betinget, og er forhold, som jobcentret ikke har direkte indflydelse på. Udgangspunktet for arbejdet med ledige er, at det er deres kvalifikationer og ikke kønnet, som bestemmer, om de kommer i beskæftigelse. Side 7 af 32

10 I 2012 vil ligestilling på handicapområdet også være en aktuel udfordring. Ligesom for den kønsbaserede ligestillingsproblematik gælder det også for handicapområdet, at det er kvalifikationerne, som bestemmer muligheden for at komme i beskæftigelse og ikke de fysiske betingelser. Derfor har jobcentret fortsat fokus på udfordringerne i forbindelse med de handicapkompenserende ydelser. Alligevel kan der være praktiske og fysiske omstændigheder, der skaber særlige udfordringer for ligestillingen på dette område. Ligestilling på integrationsområdet er fortsat en del af arbejdsmarkedsindsatsen i kommunen. Også her vil det være kvalifikationer, der afgør muligheden for beskæftigelse - uden skelen til herkomsten. Side 8 af 32

11 Udfordringer for målgrupperne i 2012 Udfordringer i forhold til mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Andelen af langtidsledige i Assens er steget med ca. 180 % i perioden Dette gælder ikke mindst de udfaldstruede forsikrede ledige (a-dagpenge modtagere), som i sommeren 2012 vil blive ramt af, at deres ret til dagpenge ophører. Det vides at jo længere ledighedsperioden bliver, jo sværere er det for den ledige at komme i job igen. I 2012 vil beskæftigelsesindsatsen overfor langtidsledige i Assens Kommune derfor fortsat have en høj prioritet. Indsatsen vil fokusere på at nedbringe ledigheden og forebygge og afhjælpe langtidsledigheden. Figur Arbejdskraftsreserven i Assens Personer A-dagpenge Kontant- og starthjælp I alt feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jum-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 Arbejdskraftsreserven i Assens Kilde: Ledighedstallet for fjerde kvartal 2010 viser, at ca. en tredjedel af alle nyledige er i job igen inden for tre måneder. Arbejdsmarkedet i Assens er ikke gået i stå. Ca. en tredjedel 5 af de nyledige er i beskæftigelse igen inden for tre måneder. Dog er det færre end i 2010, hvor ca. 40 % af de nyledige var i beskæftigelse efter tre måneder. Jobcenteret har en udfordring i hurtigt at hjælpe nyledige videre - enten i job eller uddannelse. Dette gøres bl.a.ved at informere de ledige om områder der i fremtiden forventes at være jobåbninger indenfor Side 9 af 32

12 Det skal bemærkes, at udviklingen i arbejdskraftreserven i Assens Kommune ikke adskiller sig fra udviklingen i regionen eller i resten af landet. Den negative udvikling i arbejdskraftreserven er altså et generelt billede af, at der er flere ledige med en ledighedsperiode på over 12 uger. Figur 4. Index Udviklingen i arbejdskraftsreserven 140% 120% 100% 80% Assens 60% Hele landet 40% Syddanmark 20% 0% Kilde: På grund af de ændrede dagpengeregler har jobcentret fået en nytilkommen udfordring i 2012 i form af seniorjobordningen. Jf. Lov om seniorjob 6 1 er den forsikrede ledige, som er tilmeldt efterløn og hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, berettiget til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden ophører. På baggrund af denne lov får kommunen et økonomisk incitament til at yde en indsats for at få seniorer i ordinær beskæftigelse, inden dagpengeretten ophører. 6 Lov nr af Side 10 af 32

13 Udfordringer i forhold til mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Gruppen af permanent offentlig forsørgede indbefatter: Førtidspensionister, personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse. Som det fremgår af figur 5, har antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse i Assens Kommune været næsten konstant siden Til gengæld er antallet af ledighedsydelsesmodtagere historisk højt. Stigningen skyldes dels antallet af nytilkendelser dels, at de personer der godkendes til fleksjob modtager ledighedsydelse i længere tid end tidligere. De to dominerende veje, som modtagere af ledighedsydelse bevæger sig i retningen af er enten imod fleksjob eller også sker der en permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via førtidspension. Som det fremgår af figuren, lå antallet af fleksjob i 1. kvartal 2011 ca. på niveau med 2. kvartal 2008, mens antallet af førtidspensioner i samme periode er faldet. Størstedelen af de borgere der ender på permanent offentlig forsørgelse kommer fra langvarige kontanthjælpsforløb eller sygedagpenge. I 2012 bliver det en stor udfordring for jobcenteret at have et tidligt og aktivt fokus på disse borgere, da der eksisterer et relativt stort økonomisk potentiale i at få disse borgere i beskæftigelse. Der er dog også et økonomisk potentiale i at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, da kommunen mister refusionen fra staten, hvis det ikke lykkes at finde et fleksjob til borgeren inden for 18 måneder. Jobcenteret vil derfor gennemgå de langvarige ledighedsydelsessager med henblik på afklaring af, om disse borgere fortsat står til rådighed for et fleksjob eller om de opfylder betingelserne for førtidspension. Dette vil ændre på forholdet mellem antallet af borgere på ledighedsydelse og førtidspension, men det vil ikke få konsekvens for det samlede antal borgere på permanent forsørgelse. Figur 5 Indekseret udvikling i antallet af modtagere af permanente forsørgelsesydelser i Assens Kommune Indeks kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob i alt Kilde: og egne beregninger. Figur 5 viser med alt tydelighed, at frem til den økonomiske krise ramte i midten af 2008 kunne man skabe fleksjob til borgere på ledighedsydelse. Side 11 af 32

14 Niveauet for fleksjob er ikke steget siden 3.kvartal Dette har været med til at placere flere og flere borgere på ledighedsydelse, og der er 1.kvartal 2011 dobbelt så mange der modtager ledighedsydelse som der modtog det i 2.kvartal Udviklingen i førtidspensioner ser meget lille ud. Dette skyldes at ydelsen er meget stationær, og at der er rigtig mange borgere der modtager førtidspension set i forhold til ledighedsydelse og fleksjob. Dermed er der sket et skifte over tid mod færre borgere på pension og flere borgere på ledighedsydelse. Denne udvikling er atypisk i forhold til andre kommuner. Udfordringer i forhold til mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Tabel 2 Assens mar-10 mar-11 Ændring Ydelsesgrupper i alt ,3% A-dagpenge ,4% Kontanthjælp ,9% Starthjælp 2 2 0,0% Revalidering ,0% Forrevalidering ,9% Introduktionsydelse ,5% Sygedagpenge ,7% Fleksjob ,3% Ledighedsydelse 5 5 0,0% Førtidspension ,0% Hele landet Ydelsesgrupper i alt ,4% A-dagpenge ,4% Kontanthjælp ,7% Starthjælp ,0% Revalidering ,7% Forrevalidering ,1% Introduktionsydelse ,5% Sygedagpenge ,8% Fleksjob ,1% Ledighedsydelse ,3% Førtidspension Kilde: 6,4% I Assens er der en god udvikling på ungeområdet, hvilket tydeliggøres når tallene for kommunen sammenlignes med tallene for hele landet. I alt er der et fald i ydelsesgrupperne på 7,3 % i Assens, hvorimod der i hele landet kun ses et fald på 0,4 %. Der ses en marginal stigning på kontanthjælpsydelse på under 1 procent, hvilket tilsammen med resten af tallene tyder på, at Assens er inde i en god udvikling på ungeområdet. Side 12 af 32

15 Figur 6 16 Ledighedsprocent unge Ledighedsprocent Hele landet år Assens år Hele landet år Assens år 2 0 Kilde: Ud fra figur 6 kan man se at Assens har en højere ledighedsprocent både for den yngre og den ældre del af ungegruppen i forhold til landsgennemsnittet. Sammenholdes den foregående tabel 2 med figur 6 viser det at på trods af en relativ høj ledighedsprocent blandt de unge i kommunen, er Assens inde i en god udvikling. Figur 6 peger på at der er en betydelig forskel på den yngre og den ældre del af ungegruppen. Dette er af væsentlig betydning, da den ældre del som regel har et mere fastgroet familiemønster, og derfor med større sandsynlighed bliver boende i kommunen. Jobcentret har derfor en udfordring i ikke alene at fokusere på ungegruppen, men også at fokusere på de unge i alderen år. Unge på permanente forsørgelsesydelser, sygedagpenge samt for- / revalidering indgår i målgruppen for beskæftigelsesministerens 2. mål i I Assens Kommune vil der fortsat være et stort fokus på de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i ungegruppen, da det er her, de største udfordringer placerer sig. Side 13 af 32

16 Udfordringer i forhold til mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job I Assens kommune udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en relativ lille gruppe af befolkningen. I 2010 var der 169 offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I slutningen af året 2012 forventes dette antal at være faldet til 161. Dog er dette tal omfattet af nogen grad af usikkerhed, da det er uvist om og i givet fald hvor mange kvoteflygtninge, kommunen skal modtage i Det er væsentligt at sikre en hurtig integration for kvoteflygtninge, der placeres i kommunen. Dette gælder ikke mindst på beskæftigelsesområdet. Figur 7 Fremskrivning af ikke-vestlige borgere i Assens Kommune Personer Kilde: jan-08 jan-09 jan-10 jan-11 Andelen af kontanthjælpsmodtagere i gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund er relativ stor i kommunen. Dette er et udtryk for, at man i jobcentret fortsat har fokus på at gennemføre en aktiv job- og uddannelsesrettet indsats. Lokalt mål - rettidighed Borgernes retssikkerhed i forhold til aktivering og samtaler er lovbestemt. Rettidigheden er et væsentligt mål for, om Assens kommune giver borgerne de tilbud, de har ret og pligt til at deltage i. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem rettidighed og arbejdsmarkedsresultater, men der er en sammenhæng mellem indsatsers omfang, kvalitet og beskæftigelseseffekten. Side 14 af 32

17 Kvaliteten i den aktivering der foretages af jobcenteret skal have til formål at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Al aktivering skal foregå på en faglig og ordentlig måde, men målet er den hurtigst mulige tilbagevenden til arbejdsmarkedet, med fokus på hvor der er jobåbninger. Rettidighed styres via økonomiske incitamenter. Manglende rettidighed på forsikrede ledige medfører fuld finansiering for kommunen. Rettidighed gælder alle målgrupper og fra 2012 også sygedagpengemodtagere. Ændringerne i refusionen den medførte at aktivering udelukkende for at få høj refusion ikke længere er rentabelt. De økonomiske incitamenter er blevet øget væsentligt ved at mindske refusionerne og øge bloktilskuddet. Udviklingen i rettidigheden skal være i nærheden af 100 %. Dog vil det være overordentligt svært at nå en samlet rettidighed på 100 %, grundet Arbejdsmarkedsstyrelsens metode at måle jobcentrets indsatser, borgeres udeblivelser, A-kasse kommunikation og andre periodiske forhold. På baggrund af disse faktorer er jobcentrets mål at nå en rettidighed på 93 %. Før kommunerne blev incitamentsstyret på rettidigheden, havde Arbejdsmarkedsstyrelsen en målsætning på 90 % Nedenstående figur 7 viser en væsentlig udfordring for de forsikrede ledige. Der ses en fremgang, men der skal hele tiden være fokus på rettidigheden. En valid it-understøtning er helt afgørende for, at jobcentret kan styre flowet for samtaler og aktivering. Figur 8 Rettidighedsprocent aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 Rettidighed forsikrede ledige Samtaler Assens Samtaler landsplan Aktivering assens Aktivering Hele landet Kilde: Side 15 af 32

18 2.3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I dette afsnit beskrives de konkrete mål og strategier for hvert af de udstukne ministermål. På baggrund af beregninger foretaget af Beskæftigelsesregion Syddanmark fastsættes måltallet for hver af de fire mål. Det Lokale Beskæftigelsesråd og Job- og Arbejdsmarkedsudvalget har ved et fællesmøde udmeldt de politiske linjer i strategien for at opfylde de fire ministermål. Den borgerrettede indsats Når en borger får behov for hjælp i forhold til beskæftigelsesområdet, skal der rettes henvendelse til jobcentret. Det er jobcentrets opgave at understøtte borgeren og yde service, i forhold til beskæftigelse og arbejdsfastholdelse. Assens Kommune har en høj ledighedsprocent i forhold til både Fyn, regionen og resten af landet jævnfør figur 8. Derfor er det en stor udfordring at sikre kommunens borgere en aktiv og serviceorienteret beskæftigelsesindsats. Figur 9 Procent Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken marts 2011 Assens Region Syddanmark Fyn Hele landet Kilde: Indsatsen i forhold til mål 1: En borger er langtidsledig, når personen har været ledig i 9 måneder eller derover. I Assens Kommune handler bekæmpelsen af langtidsledigheden overordnet set om at bringe de ledige hurtigt tilbage i job. Ud fra de givne rammer vil jobcentret i 2012 have et stort fokus på at bekæmpe langtidsledigheden. Mål: At bringe de ledige hurtigt tilbage i job og bekæmpe langtidsledigheden. Side 16 af 32

19 Indsats: Der er 154 offentlige løntilskudsstillinger for forsikrede ledige, målsætningen er en 100 % målopfyldelse Der er 100 offentlige pladser med et virksomhedsrettet aktiveringstilskud. Der kan være forløb af forskellig varighed, målsætning er en 100 % målopfyldelse For jobklare er der et forstærket fokus i forhold til ordinær jobs og uddannelse, herunder muligheden for voksenlære Det er intentionen at alle ikke-forsikrede jobklare ledige indkaldes til en orienteringssamtale om rettigheder og pligter max. tre uger efter de er blevet ledige For de øvrige målgrupper følges beskrivelserne i lovgivningen Ved alle kontaktsamtaler rådighedsvurderes den ledige og henvises til aktiv jobsøgning Ved alle kontaktsamtaler undersøges det om det personlige CV på Jobnet er opdateret og om det er tilstrækkelig målrettet Ud fra en konkret vurdering henvises ledige til aktive jobsøgningskurser eller relevante tilbud på baggrund af deres kompetencer Som led i velfærdsforliget skal lediges hidtil ugentlige bekræftelse af jobsøgning på Jobnet omlægges, så det bliver mere jobrettet og målrettet de jobåbninger der er. I vejledningen af alle jobklare ledige orienteres der om jobområder hvor der forventes at blive jobåbninger de næste år De ledige vejledes til at være fagligt og geografisk mobile, dvs. tænke kønsmæssigt utraditionelt i valg af fagområder Som led i vejledningen af ledige vil Jobcenter Assens gennemføre forskellige virksomhedsrettede initiativer, herunder job- og uddannelsesmesse for alle jobklare ledige Særlige indsatser: I den tidlige del af en ledighedsperiode vil jobcentret i samarbejde med 3F søge at screene den enkelte borger, der enten er dagpengemodtager eller jobklar kontant- og starthjælpsmodtager med under tre måneders offentlig forsørgelse. Formålet med dette er at have særligt fokus på, hvem der er i risikogruppen for at blive langtidsledig. Indsatsen er dog afhængig af ekstern medfinansiering. Det Lokale Beskæftigelsesråd støtter aktuelt jobcentret i at fastholde en aktiv linje i forhold til at imødegå stigningen i langtidsledigheden. Til dette har jobcentret ansat en jobkoordinator med henblik på etablering og vedligeholdelse af virksomheds- og mentornetværk. Formålet er at øge fokus på den virksomhedsrettede indsats, som viser sig at være den mest effektive i forhold til at få ledige i beskæftigelse. I 2010 påbegyndte Jobcentret og VUC Glamsbjerg et FVU forløb (forberedende videregående uddannelse) for ledige over 30 år uden ungdomsuddannelse og med svage læse-, skrive og regnekundskaber. Indsatsen indeholder undervisning samt vejledende og opkvalificerende aktiviteter i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder. Heri kan også indgå virksomhedsrettede tilbud. Formålet er at forberede de ledige på at gennemføre en erhvervsuddannelse. Til dette har jobcentret fået tildelt midler af Beskæftigelsesregion Syddanmark i 2011 hvilket også forventes i Herudover har det vist sig et behov for engelsk på FVU, hvilket iværksættes løbende efter behov. Side 17 af 32

20 Aktuelt har jobcentret et samarbejde med jobcentrene i Middelfart og Nordfyn om en indsats i form af et 13 måneders jobrotationsprojekt til bekæmpelse af langtidsledighed. Beskæftigelsesregionen har bevilliget midler til projektet, der skal opdatere og styrke brugen af jobrotationsordningen i kommunerne. Projektet ophører i løbet af I 2011 har jobcentret fået tilsagn fra Beskæftigelsesregion Syddanmark om midler til at gennemføre en jobrettet opkvalificering. Indsatsen er en håndholdt indsats for langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Forløbet, der er et 4 måneders coachforløb, finder sted samtidig med den obligatoriske aktivering. På denne måde afprøves virkningen af en aktiveringsindsats med et mere individuelt indhold. Såfremt at indsatsen viser sig at være effektiv i forhold til den langtidsledige, vil jobcentret anvende erfaringerne i I 2010 henviste jobcentret i alt 33 borgere med lange videregående uddannelser til eksterne aktører, heraf var 2 borgere under 30 år. Jobcentret vil i august 2011 iværksætte en forsøgsordning for LVU ere, hvor jobcentret selv varetager indsatsen for en del af de ledige, der er omfattet af LVUudbuddets målgrupper. Formålet med forsøgsindsatsen er at sammenligne effekten hos andre aktører og jobcentret selv. Succeskriteriet er, at de ledige kommer i beskæftigelse, hvilket dermed er sammenligningsgrundlaget. På grund af konjunkturudviklingen og de løbende lovændringer der har fundet sted, har jobcentret fået mange nye opgaver. I 2012 ser jobcentret netværkscafeer som en aktivitet, hvor der vil være god mulighed for at løse opgaven med at understøtte de ledige i deres bestræbelser på at komme i beskæftigelse. Undersøgelser viser, at et personligt netværk ofte er medvirkende til, at den ledige finder beskæftigelse. Formålet med en sådan netværkscafé er at støtte den ledige i at danne netværk med andre ledige og derved anvende hinandens ressourcer i en aktiv indsats for at komme i beskæftigelse. Efter behov iværksætter jobcentret en indsats, der indebærer et 4 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb for jobklare kontanthjælps- og dagpengemodtagere i alderen år. Forløbet varetages af Job og Kompetencecentret. Det er jobcentrets mål at arbejde for et fortsat samarbejde med Jobcenter Middelfart om at afholde fællesmøde med a-kasserne. Mødet har til formål at fremme vidensdeling og erfaringsudvikling på medarbejderniveau (sagsbehandlere). Hensigten er at opretholde en opdateret viden og opmærksomhed i forhold til snitflader imellem a-kasser og jobcentrets arbejdsområder. Samarbejdet om fællesmøderne havde sin begyndelse i 2011 og var finansieret på baggrund af midler fra det Lokale Beskæftigelsesråd. I sommeren 2012 vil der være en del af de forsikrede ledige, der falder for dagpengeretten, når den nedsættes fra 4 år til 2 år. Jobcentret vil arbejde for at der iværksættes en vejledende indsats til gruppen med henblik på at orientere om hvilke områder, der i fremtiden vil være jobåbninger indenfor - herunder også hvilke privatøkonomiske konsekvenser det vil få for den enkelte, hvis denne vælger at videreuddanne sig. Udgangspunktet i indsatsen vil være hjælp til selvhjælp eksempelvis via netværkscafeer. Specielt med fokus på forsikrede ledige over 54 år. Side 18 af 32

21 Som en direkte afledt effekt af den forkortede dagpengeordning opstår der i 2012 et behov for, at jobcentret fokuserer på seniorjobs. Jobcentret vil arbejde målrettet med at forhindre konsekvenserne af seniorjobordningen, der medfører at forsikrede langtidsledige borgere over 55 år skal ansættes i kommunen. Kvalitets- og resultatkrav: Jobcentret arbejder på at sikre et fald i arbejdskraftreserven på i alt 100 personer ved udgangen af december Faldet skal ses i forhold til niveauet på 1155 ledige i december Faldet skal ske blandt de job- og indsatsklare dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Måling: Der foretages en månedlig opfølgning på baggrund af data fra Evaluering: Der vil blive foretaget kvartalsvise opfølgninger på de lokale mål i beskæftigelesplanen, ligesom Beskæftigelsesregionen følger op på de overordnede mål i beskæftigelsesplanen hvert kvartal. Resultaterne vil blive drøftet i Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og i øvrigt af jobcentrets ledelse. Forudsætning: I lyset af den nuværende konjunkturudvikling vil en forøgelse af jobcentrets aktiviteter på visse områder afhænge af ekstern medfinansiering. Indsatsen i forhold til mål 2: Denne indsats retter sig mod borgere på ledighedsydelse, i fleksjob eller på førtidspension. Assens Kommune vil i 2012 fortsat arbejde med at yde hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Det vides at det er sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er i overhængende fare for at ende som permanent forsørgede, og derfor taler man om ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Da det er svært at ændre borgerens arbejdsmarkedstilknytning, hvis borgeren har fået tilkendt en førtidspension, vil indsatsen for at mindske antallet af permanent offentligt forsørgede i Assens, derfor være særlig aktiv for sygedagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Da målgrupperne er forbundet, vil den borgerrettede indsats omfatte en række forskellige tiltag, der både understøtter personer på de permanente forsørgelsesydelser, sygedagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, som traditionelt set er i risikogruppen for at overgå til de tre ydelser: Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Mål: Det er jobcentrets opgave at sikre bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet, samt at færre mennesker kommer på offentlig forsørgelse Side 19 af 32

22 Indsats: Tidlig og aktiv indsats på sygedagpengeområdet Nedbringelse af sygedagpengesager, ikke mindst sager over 52 uger, så tilgangen til ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension begrænses mest muligt Fastholdelse af udrykningsholdet, så virksomhederne understøttes i at fastholde sygefraværstruede medarbejdere Yde indsats i samarbejde med de privatpraktiserende læger, så man samlet set opnår en mere målrettet indsats Øge fokus på handicapkompenserende midler/ordninger, så personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes på arbejdsmarkedet Udvikle særligt tilrettelagt forløb for ledige med problemer udover ledighed, hvor indsatsen primært målrettes gruppen af unge under 30 år med sociale problemer med henblik på, at de opnår tilknytning til arbejdsmarkedet Optimere udvikling af virksomhedscentrene, så borgere fra matchgruppe 2 understøttes til en virksomhedsrettet indsats Udvikling og optimering af mentorordningen så de der har behov understøttes i job eller uddannelse Specifikt i forhold til de enkelte målgrupper, som er på permanent forsørgelse (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob), vil jobcentret fortsætte den hidtidige indsats over for målgrupperne. Der arbejdes fortsat med følgende tiltag: Få ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob inden for 18 måneder Gennemgang af sager over 18 måneder med henblik på afklaring af rådighed Fokus på aktiveringsdelen Fokus på revurdering af sager Minimere antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder Særlige indsatser: I jobcentret er der aktuelt en indsats, der henvender sig til fleksjobtilkendte. Indsatsen består af et beskæftigelsesfremmende individuelt forløb af op til 16 ugers varighed inklusiv minimum én praktikperiode. Formålet med indsatsen er at forberede borgeren på ansættelse i et fleksjob - herunder at motivere til jobsøgning, opdatere CV samt afklaring af realistiske jobmuligheder og etablering af virksomhedspraktik for alle visiterede. Indsatsen leveres af anden aktør jfr. lovgivningen der er indgået aftaler med to aktører, begge aftaler udløber den Som en forbyggende indsats på kontanthjælpsområdet har jobcentret i samarbejde med kommunens afdeling, der beskæftiger sig med psykiatri, ansøgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om midler til et projekt, der har fokus på de indsatsklare og midlertidigt passive (matchgruppe 2 og 3). For de indsatsklare har projektet til formål at forberede disse til uddannelse eller job. For de midlertidigt passive er projektet et udviklingsforløb, som skal føre til, at de bliver indsatsklare og derved bevæger sig fra matchgruppe 3 til matchgruppe 2. Jobcentret forventer, at Arbejdsmarkedsstyrelsen godkender og bevilliger ansøgningen. Side 20 af 32

23 Sygedagpengeindsats: De tre kerneområder inden for sygedagpengeindsatsen er: arbejdsfastholdelse, tidlig og aktiv indsats og reduktion af sager, ikke mindst sager over 52 uger. Ved det offentlig-privat samarbejde med Falck Jobservice er der udviklet en sammenhængende, helhedsorienteret og jobrettet borgerindsats gennem hele sygeperioden med henblik på at reducere antallet af permanent forsørgede. En af målsætningerne for det offentlig-private samarbejde er at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 52 uger. Flere undersøgelser viser at omkring 25 % af de forløb, der har en varighed på over 52 uger, ender med en førtidspension. Derfor er der særligt fokus på denne gruppe af sygemeldte. Målsætningen er at nedbringe antallet af disse sager til 50 i Samarbejdet udløber den I forhold til den tidlige og aktive indsats vil der være fokus på at sikre at: Tiden fra første sygedag til den første personlige samtale minimeres Kontakten mellem virksomheden og jobcentret fastholdes, således at der skabes et samarbejde der sikrer arbejdsfastholdelse Der tidligt i sygeforløbet foreligger en målrettet og individuel plan, som inddrager den enkelte borger, virksomheden og jobcentret Som en del af den tidlige indsats arbejdes der fortsat på udrykningsindsatsen. Dette er en indsats, som jobcentret yder i samarbejde med den enkelte virksomhed for at fastholde borgere, der er i risiko for at blive sygemeldte, i ordinært arbejde. Indsatsen kan f.eks. medføre, at jobcentret bevilliger handicapkompenserende ydelser, således at borgeren kan fortsætte i ordinært arbejde. Med støtte fra det Lokale Beskæftigelsesråd er der tilbage i 2010 etableret et samarbejde med de privatpraktiserende læger i kommunen. Samarbejdet er nu en integreret del af indsatsen og indbefatter faste møder i den enkelte lægepraksis, afholdelse af rundbordssamtaler og samarbejde med praksiskonsulenter. Formålet er at sikre en større grad af koordinering af den lægefaglige samt den beskæftigelses- og sundhedsrettede indsats over for borgerne. Varigheden for sygedagpengeforløb er historisk lavt i Assens Kommune. Den 31. maj 2012 ophører tre stillinger på sygedagpengeområdet i jobcentret, som tidligere er bevilliget af byrådet. Hvis jobcentret skal fastholde og fortsætte den positive udvikling, forudsættes at ressourcerne på området fortsætter udover den 31. maj Rammevilkårene og resultaterne i Assens. Assens har rang nr. 83 i SFI/AKF s 7 rammevilkårsanalyse for sygedagpengeområdet. Kommunerne er rangordnet fra 1 til 98, hvor 1 er den kommune i landet med de bedste rammevilkår. I forhold til analysen har Assens Kommune således relativt svære/dårlige rammevilkår. Resultaterne viser, at indsatsen og investeringen på området har effekt. 7 SFI står for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd tidligere Socialforskningsinstitut. AKF står for Anvendt Kommunal Forskning. Side 21 af 32

24 Nedenstående tabel viser Assens Kommunes placering december 2010: Tabel 3 Rang for sygedagpenge Faktisk rang for antal fuldtidsmodt. i pct. af arb.st år Faktisk rang i andel sager +26 uger, december 2010 Faktisk rang i andel sager +52 uger, december Handicapindsats: Overfor personer med handicap, personer der pga. helbredet er i fare for at blive sygemeldte, eller personer der har været længerevarende sygemeldte, tilbyder jobcenteret forskellige former for støtteordning, udredning og afklaring. Der gives tilbud om tilskud/udlån af hjælpemidler, mentorordning eller støtteordning til personlig assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse, revalidering og fleksjob. Formålet med handicapindsatsen er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at de er ligestillet med personer uden handicap og får samme muligheder for erhvervsudøvelse. Dvs. at den risikoramte fastholdes på det ordinære arbejdsmarked. Den handicapkompenserende lovgivning er en integreret del af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Langtidsledighed Indsatsen i forhold til de langtidsledige borgere berører også ministermål 2, idet der eksisterer en reel risiko for, at langtidsledige overgår til permanente ydelser eller sygedagpenge. På baggrund af dette er der aktuelt ansat 2 medarbejdere for at skærpe indsatsen på området. Stillingerne er midlertidige og finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Såfremt jobcentret fortsat skal yde en forstærket indsats i forhold til dette område, afhænger det af fortsat ekstern medfinansiering. Kvalitets- og resultatkrav: Jobcentret arbejder på at begrænse antallet af permanent offentlig forsørgede. Det forventes at tilgangen af permanent offentligt forsørgede vil ligge på et nogenlunde stabilt niveau på omkring 170 personer. Måling: Der foretages en månedlig opfølgning på baggrund af data fra Evaluering: Der vil blive foretaget kvartalsvise opfølgninger på de lokale mål i beskæftigelsesplanen, ligesom Beskæftigelsesregionen følger op på de overordnede mål i beskæftigelsesplanen hvert kvartal. Resultaterne vil blive drøftet i Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og i øvrigt af jobcentrets ledelse. Forudsætning: I lyset af den nuværende konjunkturudvikling vil en nedbringelse i antallet på permanente ydelser på ca. 20 % forudsættes, at de 3 stillinger på området fortsætter udover den 31. maj Side 22 af 32

25 Indsatsen i forhold til mål 3: De unge skal i den nærmeste fremtid forsørge den stigende andel af borgere i Assens, der ikke længere er på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken i kommunen, da virksomhedernes krav til arbejdskraftens kompetencer er stigende. På denne måde skabes de bedste betingelser for fremadrettet vækst og udvikling også. Dette gøres ved at alle unge får en uddannelse eller kommer i job. Mål: Jobcentret skal sikre at unge bringes i uddannelse eller job. Indsats: For jobklare nyledige unge er fokus på en tidlig og aktiv indsats i forhold til beskæftigelse og uddannelse De unge indkaldes til deres første kontaktsamtale, når de har været ledige i sammenlagt en måned Unge mellem 18 og 19 år straksaktiveres senest to uger efter de er tilmeldt som ledige. Der er tale om et kort opkvalificerende forløb for at afklare dem til uddannelse De årige modtager første ret og pligt tilbud efter tretten ugers sammenhængende ledighed Det første ret og pligt tilbud til de unge skal vare mindst seks måneder. Unge under 30 år, som har mere end 12 måneders sammenhængende ledighed, får et tilbud jf. Ny Chance til alle unge. Der iværksættes et virksomhedsrettet tilbud for at opkvalificere den unge til uddannelse eller beskæftigelse De unge som har behov for det tilbydes opkvalificerende læse- og stavekurser. Uddannelsesplanerne skal forsøge at styre imod de områder, hvor der i fremtiden vil være gode jobmuligheder Unge motiveres til at tænke kønsmæssigt utraditionelt: Unge mænd orienteres f.eks. imod offentlige fag hvor der stadig er, eller vil komme jobåbninger i den nærmeste fremtid Det tværfaglige samarbejde mellem Børn og Kultur og Jobcentret videreudvikles afledt heraf er f.eks. Uddannelse og beskæftigelse til alle, EGU og STU I forhold til unge mellem år skal der være opmærksomhed på voksenlærlingeordningen men også på uddannelse Særlige indsatser: I forhold til de unge under 30 år, som er tilknyttet Job- og Kompetencecentret, gennemfører Syddansk Erhvervsskole en individuel realkompetence vurdering. Realkompetencevurderingen fører til et oplæg til en kommende uddannelsesplan for den unge. Dette vil være muligt under forudsætning af ekstern finansiering. Aktuelt ydes der en indsats i forhold til borgere med lange videregående uddannelser under 30 år, der senest efter seks ugers ledighed, henvises til AS3 Employment eller Ballisager A/S. Side 23 af 32

26 Aktørerne iværksætter forskellige typer af aktiviteter, der skal bringe den ledige i ordinært arbejde. Der henvises i øvrigt til forsøgsordningen for borgere med lange videregående uddannelser som står beskrevet under indsatsen for ministermål 1. Aftalen med de eksterne aktører udløber primo Som beskrevet under indsatsen for ministermål 1 leverer Job og Kompetencecentret fra et afklarings- og jobsøgningsforløb for de årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. For de unge (18-29 år) er der i forløbet særlig fokus på uddannelse. Jobcentret har aktuelt ansat en virksomhedskonsulent på ungeområdet med det formål at skærpe indsatsen for borgere i alderen år. Stillingen er finansieret af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og løber indtil Denne ekstra indsats har vist sig at være en væsentlig årsag til, at flere unge med lang ledighed er kommet i ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse med tilskud. For at opretholde indsatsen og fortsat levere gode resultater på området forudsættes det, at der i fremtiden afklares om der er midler til det. Der er bevilget midler fra KL til i en 2 årig periode at lave en forstærket indsats for at få flere unge i gang med en EGU. Målsætningen er at antallet i perioden stiger fra 7 fuldtidselever til 20 fuldtidselever ved udgangen af Kvalitets- og resultatkrav: Jobcentret vil arbejde for at begrænse stigningen i ungegruppen til et niveau på 735. Dette er en lille stigning i forhold til Stigningen er bl.a. et udtryk for, at der i sommeren 2012 er personer, der vil falde for dagpengeretten. Måling: Der foretages en månedlig opfølgning på baggrund af data fra Evaluering: Der vil blive foretaget kvartalsvise opfølgninger på de lokale mål i beskæftigelsesplanen, ligesom Beskæftigelsesregionen følger op på de overordnede mål i beskæftigelsesplanen hvert kvartal. Resultaterne vil blive drøftet i Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og i øvrigt af jobcentrets ledelse. Forudsætning: I lyset af den nuværende konjunkturudvikling vil en nedbringelse i antallet af unge på offentlig forsørgelse forudsætte, at der fremover prioriteres ressourcer/midler hertil. Indsatsen i forhold til mål 4: Assens Kommune arbejder aktivt for at bringe de integrationsflygtninge, som placeres i kommunen, i uddannelse eller job. I forlængelse af integrationsprojektet Hele familiens integration som er afsluttet i 2011, vil jobcentret fortsætte indsatsen for at sikre integration på beskæftigelsesområdet. Indsatsen vil bestå af en helhedsorienteret og beskæftigelsesrettet integrationsindsats, der vil indeholde danskundervisning, mentorordninger herunder social integration. Jobcentret vil fortsat yde en indsats for at integrere nuværende som nye borgere med ikke-vestlig baggrund, således at der opnås en høj grad af selvforsørgelse. Side 24 af 32

27 Jobcentret vil bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked, hvor kvoteflygtninge integreres i arbejdsstyrken. I arbejdet med integration af flygtningene involveres der i høj grad frivillige. Mål: Jobcentret skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrer og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Kvalitets- og resultatkrav: Antallet af ikke-vestlige indvandrer og efterkommere begrænses til et niveau på 161 personer, svarende til et fald på ca. 5 %. Måling: Der foretages en månedlig opfølgning på baggrund af data fra Evaluering: Der vil blive foretaget kvartalsvise opfølgninger på de lokale mål i beskæftigelsesplanen. Ligesom Beskæftigelsesregionen følger op på de overordnede mål i beskæftigelsesplanen hvert kvartal. Resultaterne vil blive drøftet i Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og i øvrigt af jobcentrets ledelse. Forudsætning: Opfyldelsen af resultatkravet vil i høj grad afhænge af, hvor mange kvoteflygtninge kommunen kommer til at modtage i løbet af Indsatsen i forhold til rettidighed: Jobcentret vil arbejde på at sikre, at borgerne modtager deres ret og pligt jf. lovgivningen, så der sikres en høj rettidighed på såvel samtaler som aktiveringstilbuddene. I løbet af de første tre måneder af 2011 har jobcentret haft store udfordringer i forhold til det understøttende it-system. Konkret har udfordringerne udmøntet sig som manglende rettidighed for borgere i alle grupper i jobcentret. I 2011 har jobcentret arbejdet intensivt med it-systemet, der skal sikre at rettidigheden overholdes, hvilket fortsat er en udfordring i forhold til rettidigheden. Det er nødvendigt, at gennemgå it systemernes uddata materiale, som skal sikre rettidigheden, manuelt, da disse forsat ikke er valide. Den manuelle gennemgang sikre ligeledes, at indberetninger der ikke er foretaget korrekt kan udbedres hurtigt der er her både tale om indberetninger i Jobcentret, ydelsesafdelingen og A-kasserne. Mål: Jobcenter Assens har en rettidighed på 93 % i alle rettidighedsmålgrupper. Indsats: Der arbejdes kontinuerligt med en sikring af rettidigheden. Denne indsats er baseret både på jobcentrets administration, men også på at A-kasserne sikre rettidige inddateringer. Side 25 af 32