Der er mange grunde til at tilbringe en ferie i Tjekkiet.

Transkript

1 REJSEBREV fratjekkiet TEKST OG FOTO JOHNNI OG MARGIT BUCH Der er mange grunde til at tilbringe en ferie i Tjekkiet. Jeg vil her bare nævne nogle af dem: En skøn natur, dejlige campingpladser, Cezke Krumlov, Prag, godt øl, billige priser, masser af oplevelser og ting at se på, flinke mennesker, ja, sådan kunne jeg blive ved. Og jeg vil uddybe tingene mere i min rejseskildring. nyrestaureret. Den var dog meget tom på dette tidspunkt, næsten ingen mennesker. Det viste sig, at sådan er det normalt. De tjekkiske byer er tomme, når forretningerne har lukket kl. 17. Området Český Raj, vi var i, er kendt for sit "Grand Canyon". Parker med dybe kløfter skåret ned i den bløde sand- Vi havde i år besluttet, at vi ville tilbringe tre uger i Tjekkiet. Vi havde aldrig før gjort ophold i dette tidligere østland, men vi havde kørt igennem landet på vej mod Ungarn. Nu ville vi altså udforske dette land lidt mere. Vi havde kigget lidt på et kort og ret hurtigt fundet ud af, at det samtidig var et overskueligt land at besøge, hvor man ikke skulle køre mange kilometer for at komme til næste campingplads. Det var lige os. Vi startede vores rundrejse i Tjekkiet ved at køre gennem den tyske by Görlitz (for øvrigt en spændende by) og videre til Zittau, hvor vi fandt grænseovergangen. Fra Zittau kører man først et stykke gennem Polen, og så er man i Tjekkiet. Her startede vores rejse, som førte os godt rundt i Tjekkiet. Det tjekkiske vejnet er ganske udmærket, men deres skiltning kan man godt påtale. Der er masser af skilte undervejs, men det viste sig, at det ikke altid var lige let at følge dem, og vi kørte da også forkert et par gange. Det kan ikke betale sig at tage kort med hjemmefra. Alle steder kan man på tankstationer og butikker købe detaljerede kort over området, man er i, og de koster næsten ingen penge. Den første store by, man kommer igennem, hedder Liberec, men vi ville videre over til Jicin, en by, der ligger lige umiddelbart op til naturområdet Cesky Raj.Vi fandt en campingplads 9 km uden for Jicin. Der var en i byen, men den lå lige ud til en meget befærdet hovedvej, så derfor kørte vi til Drevenice. I vores rejsefører stod der, at tjekkerne placerer deres campingpladser i naturskønne områder, og det fik vi bekræftet. Campingudgifterne pr. dag var til at overse. Vi betalte ca. 60 kr. om dagen for bil, campingvogn, to personer og vores hund Varna. I Jicin fik vi vores første indtryk af en nyrestaureret tjekkisk by. På en aftentur kom vi til byens torv, og det var et pragtfuldt syn, der viste sig for os. Byen var meget malerisk og helt side 84 Camping-Fritid

2 sten, der er meget smukt. Vi fik et detaljeret kort over naturparken, og så kunne vi ellers vandre i timevis rundt imellem de spændende klippeformationer. Der var tydeligt afmærkede vandrestier, og man kunne vælge ruter af forskellig længde. I området ligger der også en del slotte og borge. De berømteste ruiner er nok borgen Trosky, som dominerer hele omegnen med sin meget flotte beliggenhed på to sandstenstoppe. Man ser ruinerne på flere kilometers afstand, idet området omkring er forholdsvis fladt. Borgen kan besøges, og det er spændende at vandre rundt i de gamle ruiner og tænke på, hvilket liv der engang har udspillet sig her. Men vil ville til højere bjerge og stilede mod nordøst mod byen Vrchlabi, som ligger for foden af bjergområdet Krokonoše. Det er det område, tyskerne kalder for Riesengebirge. Hele bjergområdet ligger tæt op til den polske grænse, som går lige midt igennem naturparken. Vi spiste frokost i Vrchlabi, som er egnens centrum. Vi ville dog videre op i bjergene, og kørte op til skisportsstedet Špindleruv Mlýn. Vejen dertil var meget smuk, og faktisk kørte vi ikke mere end 120 km og fik et helt andet landskab at se. Vi kørte i en dal langs en brusende flod Labe, som faktisk er begyndelsen til Elben. I Špindlerúv Mlýn fandt vi en pragtfuld campingplads lige ved begyndelsen af naturparken. Den lå i en dal med floden løbende for enden af campingpladsen, og de 1000 meter høje bjergsider rejste sig smukt omkring pladsen. Denne plads var noget dyrere. Det kostede 120 kr. pr. dag, en pris vi ellers kun betalte i Prag. Alle andre steder var prisen de 60 kr. Området bar præg af, at deres største indtægtskilde var skisport, men der er rigeligt at se også om sommeren, og farvespillet i skoven var helt fantastisk. Vi var meget betaget, og vandrede og kørte rundt i denne naturperle i tre dage. Vi var blandt andet også oppe på Tjekkiets højeste bjerg Sněžka. Det er 1602 meter højt og ligger midt i Krokonoše, og på toppen går grænsen til Polen. Man kommer op til toppen enten ved at gå vejen derop, en tur på fem timer, eller man kan køre med en stolelift, som med et skift mellem to lifte fører dig op til toppen. Det viste sig, at jeg for 40 år siden havde været her før, den gang var jeg bare kommet op fra den polske side. Vi var i området tre dage, og sidste dag besøgte vi en skisportsby i den østlige ende af Krokonoše. Den hedder Harrachov og ligger helt op til den polske grænse. Turen hertil var bjergkørsel, og det var en utrolig smuk tur. Også her kører man op til byen, som ligger i 800 meters højde, ad en meget smuk vej. I denne by var der flere turmuligheder. Vi lejede et par >> Camping-Fritid side 85

3 >> fortsættelse cykler og kørte ud til et vandfald, der lå 6 km. fra byen. Her vandrede vi et par timer langs med den brusende flod. Joh, der er masser af natur i Tjekkiet. Efter tre dage her ville vi så videre, og vi kørte sydpå mod byen Brno. Det tjekkiske vejnet er udmærket, selv de mindre veje er gode nok. Endvidere kan vi da også fortælle, at pengeautomaterne virkede, benzinstationerne lå med jævne mellemrum overalt, og saniteteten på toiletter var helt udmærket, både de offentlige i byerne og i særdeleshed på campingpladserne. Maden, vi fik rundt omkring, var også god og lækker, og selv den mindste lille restaurant serverede en righoldig menu. Vi blev meget tændt på deres hvidløgssuppe, som man kunne få næsten overalt. Vi stilede nu mod området omkring Blansko og Brno, hvor vi havde læst, at der skulle ligge en hel række drypstenshuler, og dem ville vi gerne besøge. Vi fandt en lækker campingplads (igen smukt beliggende ved en sø) i Jedovnice, og her kørte vi ud til drypstenshulerne ved Skalni Mlýn. Vi kørte med et lille tog op til den største hule Pukevni hulen. Her havde vi købt en billet til en rundvisning, og i en time gik vi under jorden og så de mærkeligste drypstensformationer og sejlede også på en underjordisk flod. Også her gik en lille svævebane hen over kløften, og fra toppen af den anden side var der en storslået udsigt over Macocha kløften, en af naturens undere. I området besøgte vi også Blansko og Brno to ikke så spændende byer Brno havde dog gode handelsmuligheder og enkelte seværdige bygninger og palæer. Vi ville videre sydpå mod den østrigske grænse og stilede mod byen Znojmo. Om området her havde vi læst om store dæmninger, vinbønder, slotte på toppen af bjerge og den sidste rest af Jerntæppet. Vi fandt efter et par omkørsler, forkert skiltning m.v. en campingplads uden for Znojmo. Den lå smukt ved en lille sø, og det var tydeligt at se tjekkernes længsel efter vand. Folk valfartede herud, og endnu engang så vi det hyggelige islæt, at det på campingpladserne i Tjekkiet er tilladt at tænde bål. Vi var kommet til området 4. juli, og 5. og 6. juli viste det sig, at der var to helligdage i Tjekkiet. Det vidste vi ikke. Derside 86 Camping-Fritid

4 for kom der så mange besøgende på campingpladsen og den 5. om aftenen var der da også bal med levende musik og dans. Da vi ville ud at handle, var forretningerne i Znojmo lukket. Det,vi så kunne denne dag i byen, var at tage med på en guidet tur i byens undergrund. Der var dybe kældre og huler, hvor borgerne i tallet havde gravet gange og forrådskamre. Her kunne de gemme sig i tilfælde af, at byen blev overfaldet. Efter denne rundtur besluttede vi os til at køre rundt i omegnen og kigge. Vi var i Vranov, hvor et stort slot står faretruende nær en skrænt og troner ud over byen. Uden for Vranov har en dæmning skabt en kunstig sø, som er omskabt til et ferieparadis for campister og vandsportsfolk. Og i nærheden af Bitov, en lille landsby, gemmer sig den sidste rest af Jerntæppet, som engang adskilte Europa i to blokke. Der står ca. 500 meter hegn og et vagttårn tilbage. "Jerntæppet" danner i dag grænsen til en naturpark, som i 50 år har ligget uberørt hen som ingenmandsland. I denne park er der et rigt dyre- og fugleliv, og her kan man blandt andet møde den sjældne sorte stork. Vi mødte den dog ikke. I stedet gik vi en lang tur ind i naturparken og kom også til den østrigske grænse. Man kunne passere en bro, og så var man i Østrig. Det var jo meget sjovt at prøve. Og det var en utrolig smuk tur. Vi skulle nu videre mod perlen Český Krumlov. En by, som står på Unescos liste over bevaringsværdige kulturminder. På vej derhen stoppede vi op i Telc. Det er også en by, der står på samme liste. Og det var maleriske byer. Jeg har rejst en del i Polen og set, hvor grå og triste deres byer var før 1990, og sådan har de tjekkiske byer også set ud, men nu var bygningerne restaurerede og malede og fremstod meget, meget flotte. Telc er noget særligt og meget seværdig, men Český Krumlov er helt unik. På en halvø med floden Ultava (Moldau) svingende sig igennem ligger denne kulturperle, som efter sigende i de sidste 10 år er blevet flottere og flottere. Byen var under kommunismen blevet glemt. Den havde været beboet af Sudetertyskere, men de var jo blevet forflyttet, og ingen tjekkere flyttede ind. I stedet var byen blevet befolket af sigøjnere, og da jerntæppet faldt, var den meget i forfald. Heldigvis var der nogen, der fik øje på dens værdier, og et kæmpe restaureringsarbejde blev sat i gang. Byen fremstår nu med meget smukke huse, et slot, der troner højt over byen med mange kulturminder. Her er koncertsale, gallerier, teatersale, og der er rundvisninger i slottet hver dag. Parken omkring slottet er blevet restaureret og ligger smukt højt oppe over byen. En af attraktionerne her er en friluftsscene, hvor det er publikumssektionen, der drejer rundt. Så spilles teatret rundt omkring i parken. I slottet er der hver aften koncerter af høj kvalitet, og vi var til en kon Camping-Fritid side 87

5 >> fortsættelse cert med Janacheks Chamber Orkestra. Det viste sig at være et unikt orkester i denne genre. Koncerten blev holdt i Hall of Masks på Slottet, en sal udsmykket med karnevalsmotiver. Tårnet på slottets kirke er meget smukt malet, og det kan ses fra de fleste steder, hvor man færdes. Kigger man lige ned ad en smøge, ser man tårnet trone højt oppe forenden. Byen er meget overskuelig, og der er ikke langt fra det ene sted til det andet, men alligevel er der så mange ting at se, at vi på de tre dage, vi var der, ikke så de samme ting. Der er rigeligt. En stor attraktion er også riverrafting. Der sejler mange ned ad floden, og man kan leje kanoer, gummibåde, kajakker med mere. Der er ture fra en time og opefter, alt efter hvor langt man har lyst til at sejle. Det er også til glæde for turisterne i byen. På to steder, hvor rafterne skal ned ad nogle strømme, står hver dag et stort antal mennesker og følger rafternes "farefulde" færd. Ligesom i dyrehaven, hvor der er hubertusjagt, venter man på, at rafterne får en vandgang. Der er dog klapsalver, hver gang det lykkes en båd at komme helskindet igennem. Der kommer mange turister til byen, men det virker ikke side 88 Camping-Fritid

6 overvældende. Der er plads nok, og byens restaurations- og forretningsliv kan også sagtens klare det store turistbesøg. Der er flere overnatningsmuligheder i form af pensionater, vandrehjem, hoteller. Priserne for et dobbeltværelse inkl. morgenmad ligger i alle prislag. Der er ikke nogen autocamp i byen. Der findes en campingplads for telte. Hvis man er med autocamper eller campingvogn, er den nærmeste en hollandskejet campingplads 9 km fra byen. Ellers ligger der flere 20 km sydpå ved den smukke sø Lipno, og der er gode veje ind til byen. Området omkring Lipnosøen grænser lige op til Østrig, og det er en naturperle helt for sig selv. Men det var nu Český Krumlov, vi besøgte, turen frem og tilbage mellem campingpladsen og byen var bare et ekstra plus. Vi sluttede af med tre dage i Prag, hvor vi bl.a. traskede byen igennem på kryds og tværs. Vi havde vores hund med, og det er nok ikke lige sagen i Prag. Den må ikke køre i busser og metro uden mundkurv, og det er vi ikke så vant til herhjemme fra. Men Prag er en hel fortælling for sig. Det er en utrolig smuk by, og her er virkelig meget at Camping-Fritid side 89

7 >> fortsættelse se. Vi nåede at se de vigtigste pladser, Karlova Most, og så var vi til Black Light Theaters forestilling om Faust og en koncert i Smetana Hall i den smukke jugendstilbygning Municipal House (Obecni Dúm). Der blev spillet Mozarts "Requiem". Prag har flere gode autocampingpladser. Vi fandt en på en ø i Moldau. På denne ø var der faktisk to gode campingpladser med udsigt lige til floden. Og der var plads nok. Godt nok stod vi tæt sammen, og der var ikke rigtig plads til forteltet, men da det var et pragtfuldt vejr, var det også unødvendigt. Jeg vil ikke skrive mere om Prag her, da det må være en artikel helt for sig selv. Vores oplevelser i Tjekkiet lever fuldt ud op til, hvad vi har oplevet i Polen, i Frankrig og i Sverige. Tjekkerne har styr på det. Tingene er i orden. At de har et lavere prisleje gør jo ikke noget. At gå ud at spise er ikke noget, man ruineres af. To voksne kan få et godt måltid mad med godt tjekkisk øl til omkring 100 kr. Denne pris gælder dog ikke i Prag. Praggenserne har lært at sætte pris på deres by. Den er noget værd, og priserne ligger 2-4 gange over, hvad det koster i provinsen. Campingpladserne ligger alle meget smukt, og de sanitære forhold er helt i orden. Det er ikke alle steder, der følger toiletpapir med, men det er jo en biting. Ellers bliver der gjort rent flere gange om dagen, generelt er campingpladserne lækre. Det tjekkiske vejnet er også ved at komme i orden. Man kan dog finde hullede veje, men hovedfærdselsårerne er ok. Deres skiltning er dog dårlig, og det tilrådes at købe et detaljeret kort, efterhånden som man kommer frem, så man kan orientere sig. Det gælder også om at køre langsomt ved byerne, så man kan finde de enlige skilte, der viser vej frem til campingpladserne. Vi fandt på den måde de seks campingpladser, vi skal bruge. Tjekkiet er som sagt et billigt land. Vi brugte omkring 1500 kr. til overnatning i små tre uger. Vi valgte at spise ude hver dag, da prisniveauet er meget lavt. Tjekkerne er et meget venligt og hjælpsomt folkefærd, og de taler mange steder tysk, så der er ingen sprogproblemer. Jo, Tjekkiet har meget at byde på. Det er et overskueligt land at besøge, og det er meget afvekslende oplevelser, man kan få der. side 90 Camping-Fritid