Kommunalbestyrelsen. Referat

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen Referat Dato 30. oktober 2014 Mødetidspunkt 18:00 Sluttidspunkt 18:40 Sted Medlemmer Fraværende Byrådssalen, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Eva Sommer-Madsen, Kim Petersen, Michael Seiding Larsen, Brit Skovgaard, Laura Sø, Nina Møhler, Asger Diness Andersen, Jørn Elo Hansen, Kirsten Overgaard, Else-Marie Langballe Sørensen, Peter E. Jonassen, Helle Mandrup Tønnesen, Tage Vestergaard, Heino Hahn, Kim Errebo, John Pawlik, Per Stig Sørensen, Thomas Christfort, Poul A. Larsen, Mette Høgh Christiansen, Kurt Johansen, Thorbjørn Kolbo, Mikael Smed, Vibe Bøgvad, Michael Larsen, Birgitte Steen Jørgensen, Carsten Olsen Michael Larsen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Indkommet materiale Takster Vordingborg Rens A/S Takster Vordingborg Spildevand A/S Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn Potentialeplan for kystturismen på Møn Udbud af bostedspladser til autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år Fremtidig organisering af Centralvaskeriet Vintersbølle Godkendelse af, at giftefogeder fra andre kommuner kan foretage vielser i Vordingborg Kommune Udpegning af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere for funktionsperioden Orientering om afslag på aktindsigt Spørgetid Forespørgsel om overtagelse af havn - LUKKET SAG Valg af rengøringsfirmaer efter udbud - LUKKET SAG...24 Bilagsoversigt...25 Underskriftsside...26

3 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Borgmesteren indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af indkaldelse af stedfortræder Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 15. Styrelsesvedtægt for Vordingborg Kommune 2. Sagsfremstilling Borgmesteren skal indkalde stedfortræderen til det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde, når borgmesteren får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned pga. sin helbredsstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Kommunalbestyrelsen har i Styrelsesvedtægten for Vordingborg Kommune 2 truffet beslutning om, at borgmesteren ved et forfald af de grunde, der er nævnte ovenfor, indkalder stedfortræderen, selvom hindringen forventes at være kortere end 1 måned. Der er ved udsendelsen af dagsorden til Kommunalbestyrelsens møde ikke modtaget afbud. Indstilling Borgmesteren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Borgmesteren oplyste, at der efter udsendelse af dagsorden er modtaget afbud fra Michael Larsen, idet han er sygemeldt og at Anders J. Andersen er indkaldt som 1. stedfortræder. Kommunalbestyrelsen tiltrådte, at Michael Larsen har lovligt forfald og at Anders J. Andersen er rette stedfortræder. Anders J. Andersen indtog herefter sin plads. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Indkommet materiale Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Sagsfremstilling Brev af 21. oktober 2014 fra politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lollands Falsters Politi til borgmester Knud Larsen vedrørende evt. lukning af nærpolitistationer i politikredsen. Vordingborg Kommunes svar af 24. oktober 2014 til politimesteren. Bilag: 1 Åben Brev fra politidirektør Lene Frank vedr. nærpolitibetjening af Præstø ( / ).pdf 2 Åben Svarbrev vedr. nærpolitibetjening i Præstø /14 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Til efterretning. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Takster Vordingborg Rens A/S Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Land og Miljø - Sagsbeh: Carsten Møller Lovgrundlag Betalingsloven; lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 ( 3) Lov om ændring af betalingsloven; lov 902 4/ Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.; bekendtgørelse / Kompetenceudvalg: Kommunalbestyrelsen Resumé Vordingborg Rens A/S har indsendt deres takstblad for 2015 til godkendelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen får hvert år forelagt takster for kloakforsyningen til godkendelse. Forslag til takster fastsættes på grundlag af et budget udarbejdet af kloakforsyningen, samt det prisloft som sættes af Forsyningssekretariatet. Taksten er delt i en transportdel (Vordingborg Spildevand A/S) og en rensedel (Vordingborg Rens A/S). Priser er inkl. moms. Rens: Taksten for rensedelen alene er 13,36 kr./m 3. Prisloftet opgøres i kr. pr. m3 og sætter en samlet maksimumsgrænse for spildevandselskabets indtægter og udgør en indtægtsramme for selskabet. Loftet for 2015 er 14,18 kr./m 3 og således over taksten. Det samlede normale vandafledningsbidrag er foreslået fastsat til 41,39 kr./m 3. Taksten er fremskrevet i forhold til sidste års takst (40,00 kr/m 3 ); der er desuden sket en forhøjelse af statsafgiften på spildevand, som er indregnet i den nye pris. Der er i 2014 indført rabat for storkunder. Vejbidraget kan antage op til 8 % af forsyningens budget og fastsættes i princippet af Forsyningssekretariatet, da bidraget skal godkendes her. Tilslutningsbidraget er lovbestemt og indeksreguleret jf. Danmarks Statistiks indeks for bygge- og anlægsomkostninger. Øvrige takster fremgår af bilaget. Det fremsendte forslag til takster er godkendt af bestyrelsen for Rens A/S. Bilag: 1 Åben Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S /14 Indstilling Administrationen indstiller, at takster 2015 for Vordingborg Rens A/S godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup, Thomas Christfort, Poul A. Larsen Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Takster Vordingborg Spildevand A/S Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Land og Miljø - Sagsbeh: Carsten Møller Lovgrundlag Betalingsloven; lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010 ( 3) Lov om ændring af betalingsloven; lov 902 4/ Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.; bekendtgørelse / Kompetenceudvalg: Kommunalbestyrelsen Resumé Vordingborg Spildevand A/S har indsendt deres takstblad for 2015 til godkendelse. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen får hvert år forelagt takster for kloakforsyningen til godkendelse. Forslag til takster fastsættes på grundlag af et budget udarbejdet af kloakforsyningen, samt det prisloft som sættes af Forsyningssekretariatet. Taksten er delt i en transportdel (Vordingborg Spildevand A/S) og en rensedel (Vordingborg Rens A/S). Priser er inkl. moms. Transportdelen: Taksten for transportdelen alene er 28,03 kr./m 3. Prisloftet opgøres i kr. pr. m3 og sætter en samlet maksimumsgrænse for spildevandselskabets indtægter og udgør en indtægtsramme for selskabet. Loftet for 2015 er 57,31 kr./m 3 og således langt over taksten. Det samlede normale vandafledningsbidrag er foreslået fastsat til 41,39 kr./m 3. Taksten er fremskrevet i forhold til sidste års takst (40,00 kr/m 3 ); der er desuden sket en forhøjelse af statsafgiften på spildevand, som er indregnet i den nye pris. Der er i 2014 indført rabat for storkunder. Vejbidraget kan antage op til 8 % af forsyningens budget og fastsættes i princippet af Forsyningssekretariatet, da bidraget skal godkendes her. Tilslutningsbidraget er lovbestemt og indeksreguleret jf. Danmarks Statistiks indeks for bygge- og anlægsomkostninger. Øvrige takster fremgår af bilaget. Det fremsendte forslag til takster er godkendt af bestyrelsen for Spildevand A/S. Bilag: 1 Åben Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S /14 Indstilling Administrationen indstiller, at takster 2015 for Vordingborg Spildevand A/S godkendes. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup, Thomas Christfort, Poul A. Larsen Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Plan og Byg - Sagsbeh: Karen Bruunsgaard Lovgrundlag Lov om planlægning. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kompetenceudvalg: Kommunalbestyrelsen Sagsfremstilling Som en opfølgning på Helhedsplan for Klintholm Havn fra 2011 er der nu udarbejdet vedlagte forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplanforslag H Erhvervsaktiviteter Klintholm Havn. Planforslagene behandler mulighederne for erhvervsaktivitet i Klintholm Havn, hvor der er fokus på at skabe rammerne for en fremtidig anvendelse af Klintholm Havn, som servicehavn for det kommende havvindmølleprojekt på Krigers Flak. Herudover skabes rammer for øvrige erhvervsaktiviteter såsom bådeopbevaring og havbrug. Konkret øges byggemulighederne på de havnenære arealer i forhold til den tidligere planlægning for området. Endvidere ændrer et udlagt boligområde langs Klintholm Havnevej status til erhvervsområde, dette areal kan komme i spil både i anlægsfasen af havvindmølleparken, og den efterfølgende servicering af vindmøllerne. Lokalplanen er lavet ud fra de overordnede krav, de bydende energiselskaber har meldt ud, samt kendskab til lignende servicefaciliteter i Gedser og Rødby. På den baggrund er forhåbningen, at Klintholm Havn efter vedtagelse af lokalplanen bliver valgt som servicehavn for Krigers Flak, da havnen er den nærmeste havn til Krigers Flak. Planforslagene er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen viste, at planerne har mulige væsentlige miljøpåvirkninger, derfor er der udarbejdet en miljørapport, som er vedlagt planforslagene. Bilag: 1 Åben Forslag til Kommuneplantillæg nr /14 2 Åben Lokalplanforslag H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at at forslag til kommuneplantillæg nr. 10 med tilhørende miljøvurdering udsendes i høring i perioden den 5. november 2014 til 7. januar 2015, forslag til lokalplan H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn med tilhørende miljøvurdering udsendes i høring i perioden den 5. november 2014 til 7. januar 2015, der afholdes borgermøde i høringsperioden. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup, Thomas Christfort, Poul A. Larsen 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Potentialeplan for kystturismen på Møn Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Strategi & Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Sagsfremstilling Det nationale Videnscenter for Kystturisme (CKT) udpegede i 2012 Møns Klint som én af 20 turistdestinationer i Danmark med et særligt udviklingspotentiale inden for kystturismen. Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede den 7. november 2012, at bevilge kr. i 2013 og 2014 til en fuldtidsmedarbejder til at styre projektet, som den eneste af de 20 destinationer. Denne satsning har bl.a. betydet en langt grundigere inddragelse af de lokale turismeaktører og udarbejdelse en ambitiøs potentialeplan for Kystdestination Møns Klint. I samarbejde med Dansk Bygningsarv, har en bredt sammensat styregruppe udpeget de væsentligste fokuspunkter for kystturismen på Møn frem til Det langsigtede mål i potentialeplanen er at fordoble turismeomsætningen på Møn fra 2012 til Potentialeplanen er vedlagt som bilag. Visionen for Kystdestination Møns Klint er, at Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks vildeste natur. Der er 4 overordnede indsatsområder, hvortil der er knyttet en række konkrete initiativer. De 4 overordnede indsatsområder er, Det fysiske miljø Kommunikation & markedsføring Oplevelseskoncept Overnatningskapacitet Af konkrete initiativer i potentialeplanen kan nævnes, Fælles brandplatform og hjemmeside for Møn som kan udbygges til at dække hele kommunen. Møn som første Dark Sky Park i Skandinavien Oprettelse af Møns Klint Academy som tilbyder en række uddannelsestilbud til alle turismeaktører Nye cykelruter og forbedret servicefaciliteter for cykelturismen på Møn (Cykelpuljeprojektet) Højne kvaliteten på Møns Bed & Breakfast steder og opførelse af et nyt feriecenter Potentialeplanens konkrete initiativer er blevet til gennem en bred inddragelse af turismeaktørerne på Møn, og gennem en række analyser af Møns turismemæssige potentialer, styrker og svagheder. Det er vigtigt at slå fast, at mange af initiativerne i potentialeplanen også rummer gevinster for turismevirksomheder uden for Møn. De erfaringer og modeller som potentialeplanen repræsentere vil kunne implementeres andre steder i kommunen og dermed skabe en turismeudvikling, der kommer hele kommunen til gode. Fx vil gennemførelsen af et Møns Klint Academy være gavnligt for udviklingen af alle turismevirksomheder i kommunen. Opgaven er herefter at sikre en videre udfoldelse, implementering og forankring af potentialeplanens initiativer. Potentialeplanen lægger op til implementering på flere niveauer. Udviklingsprojekter der initieres af kommunen og allerede foreslåede aktiviteter kan naturligt forankres i Vordingborg Destinationsudvikling A/S. Siden opstarten i 2012, har Folketinget fulgt anbefalingerne i Vækstplan for dansk turisme ved at opdele organiseringen af turismeudviklingen i to nationale centrer (Vest og Øst). I Øst er Vordingborg Kommune allerede i gang med at arbejde for udviklingen af et Østersø +samarbejde med Lolland og Guldborgsund kommuner. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Sideløbende er der igangsat en forsøgsordning for 10 nye turiststeder i DK, med udvidede dispensationsmuligheder for reglerne omkring bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen. Dette skal ses ud fra et politisk ønske om at fremme udvikling af overnatningskapaciteten inden for kystturismen. Bilag: 1 Åben Potentialeplan for kystturismen på Møn 99527/14 Indstilling Administrationen indstiller, at at potentialeplanen godkendes, potentialeplanens initiativer så vidt det er muligt indarbejdes i kommende kommunale planer og strategier. Beslutning i Erhvervsudvalget den Indstillingen anbefales. Erhvervsudvalget anbefaler at en lignende potentialeplan udarbejdes for den øvrige del af kommunen. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Udvalget anbefaler administrationens indstilling. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling tiltrådt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Udbud af bostedspladser til autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Resumé Fællesudbud Sjælland (FUS), har med Holbæk Kommune som tovholder, udarbejdet udbudsmateriale vedrørende udbud af bostedspladser til autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år. Hvis Vordingborg Kommune tilslutter sig udbuddet, vil kommunen ikke kunne vælge sine egne tilbud, hvis der findes egnede tilbud blandt de tilbud der er indgået aftale med, som følge af udbuddet. Endvidere er det ikke tydeligt, hvilken betydning udbuddet kan få for den politiske indflydelse på takstfastsættelse og serviceniveau. Herunder om tilbud skal følge KKR beslutninger om takstnedsættelse. Udvalget har 2.april 2014 drøftet sagen på deres møde og udvist skepsis på et udbud, hvor udbudsmaterialet ikke har fokus på sammenhæng mellem pris og servicetilbud, målrettet den enkelte borgerkategori. Administrationen anbefaler, at Vordingborg Kommune ikke tilslutter sig udbuddet. Sagsfremstilling Fællesudbud Sjælland (FUS), har med Holbæk Kommune som tovholder, udarbejdet udbudsmateriale vedrørende udbud af bostedspladser til autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år. Der er mange bilag knyttet til sagen, hvor bilag 1-18 indeholder omfattende dokumentationsmateriale knyttet til selve udbuddet. Bilag 19 er en kort sammenfatning af bilag Derudover har Vordingborg Kommune rettet henvendelse til Holbæk Kommune for at afklare, hvilke konsekvenser der er forbundet med udbuddet og hvilken betydning udbuddet vil have for Vordingborg Kommune, da dette ikke fremgår klart af udbudsmaterialet. Dette kan ses i bilag 20. Udfra de vedlagte bilag kan der kort konkluderes, at konsekvenserne af tilslutning til udbuddet vil være, at: Vordingborg Kommune ikke må vælge egne tilbud, hvis der findes egnede tilbud blandt de tilbud der er indgået aftale med, som følge af udbuddet det i fremtiden ikke vil give mening at oprette nye tilbud i kommunen, da vi skal bruge tilbuddene, som vinder udbuddet udbuddet kan få betydning for den politiske indflydelse på takstfastsættelse og serviceniveau, herunder om tilbud skal følge KKR beslutninger om takstnedsættelse Roskilde Kommune har henvendt sig til Holbæk Kommune med et forslag om at udbudsmaterialet skulle give kommunerne, der tilslutter sig udbuddet, muligheden for først at benytte sine egne tilbud, før man vælger et tilbud, der er indgået en aftale med. Roskilde Kommune har fået afslag på dette. Det er som følge af ovenstående beskrivelse forvaltningens anbefaling, at Vordingborg Kommune ikke tilslutter sig FUS-udbuddet. Udvalget har drøftet sagen på deres møde 2.april 2014, hvor forløbet og manglende involvering af Vordingborg Kommune er blevet beskrevet, på trods af at Vordingborg Kommune har forsyningsforpligtigelse på autismeområdet i KKR-Rammeaftales regi. Udvalget har på mødet udvist skepsis vedrørende udbuddet. Når udbudsrunden går i gang kan udvalget vurdere om Autismecentret skal byde på opgaven, sådan så de kommuner der tilslutter sig udbuddet kan benytte Autismecentrets pladser. Det vender vi tilbage til når vi ved, hvor mange kommuner vælger der tilslutter sig udbuddet. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Holbæk Kommune har udarbejdet et notat der beskriver udbuddet i korte træk. Notatet er vedlagt som bilag sammen med de andre bilag, som er medsendt udbudsmaterialet fra Fælles Udbud Sjælland. Bilag: 1 Åben Bilag 1, kravsspecifikation.docx 95192/14 2 Åben Bilag 2, kontraktudkast, rammeaftale.doc 95194/14 3 Åben Bilag 3, kontrakt vedr. borger.docx 95195/14 4 Åben Bilag 4, uddrag af lovgivning.docx 95197/14 5 Åben Bilag 5, matchliste.xlsx 95198/14 6 Åben Bilag 6, oversigt over støttebehov, autisme.docx 95200/14 7 Åben Bilag 7, domstyper.docx 95201/14 8 Åben Bilag 8, tilbudsliste.xlsx 95202/14 9 Åben bilag 9a, case 1.docx 95203/14 10 Åben bilag 9b, case 2.docx 95205/14 11 Åben bilag 9c, case 3.docx 95206/14 12 Åben bilag 9d, case 4.docx 95207/14 13 Åben bilag 9e, case 5.docx 95209/14 14 Åben bilag 9f, case 6.docx 95211/14 15 Åben Bilag 10, Tro og loveerklæring.docx 95212/14 16 Åben Bilag 11, konsortiedannelse.docx 95213/14 17 Åben Udbudsbetingelser.doc 95215/14 18 Åben FULDMAGT.docx 95214/14 19 Åben Sammenfatning -udbud af botilbud /14 20 Åben Henvendelse til Holbæk Kommune-spørgsmål og svar /14 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget følger administrations anbefalinger om at Vordingborg Kommune ikke tilslutter sig Fælles Udbud Sjælland-udbuddet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Tiltrådt. Udvalget udtrykker utilfredshed med at det har været en politisk lukket proces. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Fremtidig organisering af Centralvaskeriet Vintersbølle Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Lisbeth Østergaard Larsen Lovgrundlag Lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010 med senere ændringer Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 med senere ændringer. Vejledninger fra konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om blandt andet annonceringspligten efter tilbudslovens afsnit II og om køb af B-tjenesteydelser. Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 15. august 2013 grundlag og vilkår for omlægning af Centralvaskeriet Vintersbølle til en socialøkonomisk virksomhed herunder forslag til stiftelse af og vedtægter for en erhvervsdrivende fond, Vintersbøllefonden, overdragelse af fast ejendom samt kontant indskudskapital til fonden samt finansiering af indskudskapital fra kassebeholdningen. Den 19. september udpegede kommunalbestyrelsen to medlemmer (ud af fem) til bestyrelsen for fonden og suppleanter herfor. Efterfølgende opstod der tvivl om forretningsmodellens bæredygtighed. Derfor besluttede Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2013 at stille etablering af den erhvervsdrivende fond og afknopning af de kommunale vaskeopgaver til fonden i bero. Udvalget ønskede dog fortsat at fremme etablering af den socialøkonomiske virksomhed, hvis det formelle grundlag viste sig at være i orden. Denne beslutning blev den 16. januar 2014 tiltrådt af Kommunalbestyrelsen. Vordingborg Kommune indhentede efterfølgende en juridisk vurdering fra advokatfirmaet Horten. Med udgangspunkt heri besluttede Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 2. april 2014, at Centralvaskeriet skulle videreføres i den nuværende organisation året ud, og at der i dette år skulle opsamles viden om det reelle driftsgrundlag for vaskeriet. Endvidere besluttede udvalget, at der skulle afholdes et møde med advokatfirmaet, hvor problemet om vaskeriets organisering kunne drøftes og præciseres nærmere. Dette møde blev afholdt den 19. maj Endelig besluttede udvalget, at den endelige organisation for vaskeriet skulle drøftes og besluttes i relevante politiske fora inden udgangen af Sagsfremstilling Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har flere gange behandlet spørgsmålet om vaskeriets fremtid, og herunder behandlet spørgsmålet om at etablere en socialøkonomisk virksomhed i form af en erhvervsdrivende fond. Senest fik udvalget på mødet den 2. april 2014 forelagt en vurdering af 28. februar 2014 fra advokatfirmaet Horten v/advokat Bjarne Becher Jensen. Den juridiske vurdering er vedlagt som bilag. Efterfølgende har der været holdt et møde med advokaten, hvor der var mulighed for en nærmere drøftelse. Sagen har været behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. januar Kommunalbestyrelsen tiltrådte udvalgets beslutning om, at etableringen af den erhvervsdrivende fond blev stillet i bero, indtil Borger og Arbejdsmarked havde afklaret alle usikkerheder om etablering af flerårige aftaler mellem et privatiseret vaskeri og Vordingborg Kommune. Det fremgår af den juridiske vurdering, at der er mulighed for at etablere en fond uden kommunens medvirken og med kommunens medvirken. Hvis der etableres en fond uden kommunens medvirken, vil denne kunne danne baggrund for en socialøkonomisk virksomhed. At fonden skal etableres uden kommunens medvirken betyder, at kommunen ikke vil kunne bistå fonden med at tilvejebringe den grundkapital på mindst kr., som fonden i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde skal indbetale. Kommunen vil heller ikke kunne yde tilskud til fondens drift. Det forekommer ikke realistisk, at der vil kunne skaffes privat kapital til etablering af en sådan fond. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Hvis der etableres en fond med kommunens medvirken, vil denne fond kun kunne varetage de samme opgaver, som kommunes selv lovligt ville kunne udføre. Kommunen vil kunne yde bistand til fondens etablering, og vil kunne yde støtte til fondens drift. En erhvervsdrivende fond med kommunal medvirken vil imidlertid være underlagt en række begrænsninger i dens virke: fonden må ikke være oprettet med et erhvervsøkonomisk formål for øje der må kun udføres opgaver, som kommunen selv lovligt vil kunne udføre fonden vil kun kunne beskæftige sig med vask af medarbejdernes tøj, og må ikke påtage sig andre opgaver, som fx udlejning af tøj fonden må kun sælge ydelser til Vordingborg Kommune fonden må ikke have til formål at oparbejde overskud, selv om formålet med overskuddet er at varetage socialøkonomiske formål Ud over disse begrænsninger vil dannelsen af en erhvervsdrivende fond med kommunal medvirken indebære øgede udgifter til bestyrelseshonorarer og revision. Desuden er der en usikkerhed med hensyn til, om kommunen kan blive frigjort før tid fra leasingkontrakten med Kommuneleasing vedrørende vaskerimaskinerne. Hertil kommer, at kommunen fortsat har ansvaret for at den erhvervsdrivende fond med kommunal medvirken kun udfører lovlige kommunale opgaver. Dette tilsyn vanskeliggøres af, at kommunen ikke må ikke have afgørende indflydelse i fonden og derfor ikke må udpege flertallet af medlemmerne af fondens bestyrelse. Sammenfattende er konklusionen, at der ikke er fordele ved at etablere en erhvervsdrivende fond med kommunal medvirken til drift af Centralvaskeriet frem for at videreføre det som kommunal virksomhed, men at der derimod er langt flere usikkerhedsmomenter. Regeringen har i starten af september 2014 offentliggjort et udspil, som skal skabe flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Dette oplæg indeholder dog ikke elementer, som vil løse de skitserede problemer ved at kommunen aktivt indgår i etablering af en erhvervsdrivende fond, som kan danne grundlag for den socialøkonomiske virksomhed. Der lægges i regeringens udspil derimod op til, at gøre det lettere at etablere socialøkonomiske virksomheder i privat regi og baseret på privat kapital, således at disse virksomheder drives på markedsvilkår. Bilag: 1 Åben Vurdering fra advokatfirmaet Horten af 28. februar /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 15. august 2013 om etablering af en erhvervsdrivende fond til at drive socialøkonomis virksomhed trækkes tilbage, Centralvaskeriet videreføres som kommunal virksomhed, at administrationen fremlægger beslutningsforslag om budget for og organisering af den fremtidige drift af vaskeriet på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget møde i december 2014 Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt og udvalget forudsætter, at vaskeriet kan fremlægge et budget i balance. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup, Thomas Christfort, Poul A. Larsen Anbefales. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Godkendelse af, at giftefogeder fra andre kommuner kan foretage vielser i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgaard Nielsen Lovgrundlag Lov nr. 484 af 21. maj 2014 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Sagsfremstilling Folketinget har vedtaget en ændring af ægteskabsloven, som gør det muligt for kommunerne at foretage vielser uden for egen kommune. De nye regler trådte i kraft den 1. juli Hvis en kommune efter anmodning fra et kommende ægtepar ønsker at foretage en vielse i en anden kommune, kræver det en forudgående godkendelse fra den kommune, vielsen skal foregå i. Giver Kommunalbestyrelsen en generel godkendelse af, at andre kommuner kan foretage vielser i Vordingborg Kommune, kan administrationen spare en del arbejde i forhold til den situation, hvor der skal indhentes en godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Til orientering kan det oplyses, at flere kommuner nu har godkendt, at landets borgmestre og øvrige borgerlige vielsesmyndigheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden, må foretage vielser i deres kommune. Vordingborg Kommune vil derfor arbejde for, at give en tilsvarende generel tilladelse til andre kommuner i regionen, til at foretage vielse i Vordingborg Kommune, og at vielserne naturligvis ikke foretages i kommunale administrationsbygninger. Indstilling Administrationen indstiller, at giftefogeder fra andre kommuner må foretage vielser i Vordingborg Kommune Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt på de vilkår som er anført i sagsfremstillingen. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Udpegning af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere for funktionsperioden Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Diana Ehlers Lovgrundlag Lovbekg. nr. 369 af om valg til folketinget Resumé Kommunalbestyrelsen skal udpege valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede forud for en valgdag.da listen over de medvirkende bliver ændret op til hver valgdag pga. afbud og sygdom, foreslår administrationen, at Kommunalbestyrelsen godkender antallet af medvirkende. Derefter kan Valgbestyrelsen godkende navnelisterne lige før hvert valg. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. juni 2008, at der skal være 17 valgsteder med i alt 28 valgborde. Valgbordene etableres pr vælgere. Hvert valgbord bemandes med 7 personer. Til hvert valgsted udpeges 5 valgstyrere og et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne. De politiske partier er anmodet om at udpege 85 valgstyrere og 111 tilforordnede til at bistå ved almindelige valghandlinger. Der vil altid være en del afbud og behov for nyudpegninger. Det er derfor aldrig de samme der deltager ved et valg. I bilaget er vedlagt oversigt over fordelingen af valgmedvirkende mellem de politiske partier. Der udpeges endvidere 16 tilforordnede vælgere til at fungere som stemmemodtagere i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem, beskyttede boliger m.v. samt i vælgerens eget hjem. Der udpeges et antal medarbejdere til at medvirke som brevstemmemodtagere. Der etableres således udkørende hold med én udpeget blandt de tilforordnede vælgere og én medarbejder udpeget blandt personalet ansat i kommunens forvaltning. Fra administrationen vil der blive udpeget et antal valgsekretærer og medarbejdere som ekstra hjælp ude på valgstederne og ved stemmeoptællingen om aftenen, samt ved fintællingen dagen efter valgdagen. Inden Europaparlamentsvalget og folkeafstemningen i maj 2014 blev der indført et system til styring af valgsteder, deltagere, indkaldelser m.v.. Systemet hedder Valghalla og er udviklet af Århus Kommune til at hjælpe med at styre en tung logistisk opgave. Inden et valg vil den konkrete personfordeling blive forelagt valgbestyrelsen til godkendelse. Bilag: 1 Åben Bilag Skema forklaring om forholdstalsfordelingen pr. gruppe og partier /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at Kommunalbestyrelsen godkender den fremlagte fordeling af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede mellem de politiske partier gældende for perioden og Valgbestyrelsen forud for hver valghandling godkender den konkrete navneliste over de tilforordnede ved hvert valgsted. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Orientering om afslag på aktindsigt Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgaard Nielsen Lovgrundlag Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen Sagsfremstilling Jf. offentlighedsloven er der indført en generel adgang til, at en offentlig myndighed kan afslå en anmodning om aktindsigt, hvis det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at imødekommen den. Hertil skal dog tilføjes, at der skal være tale om et enormt ressourceforbrug for at kunne afslå aktindsigt. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 19. september 2013, i forbindelse med behandlingen af væsentlige ændringer i Lov om offentlighed i forvaltningen, at der i de tilfælde, hvor der meddeles afslag på anmodning om aktindsigt, vil kommunalbestyrelsens medlemmer gerne orienteres herom. I henhold til vedlagte oversigter er der givet afslag på i alt 5 anmodninger om aktindsigt, hvoraf de 4 vedrører Land og Miljøs ansvarsområde og det sidste vedrører Borger- og Arbejdsmarkeds ansvarsområde. Afslagene er som udgangspunkt givet fordi sagerne er overgivet til politiet. Administrationen fremlægger oversigt over meddelte afslag på aktindsigt i 1. og 3. kvartal Der er ikke meddelt afslag på aktindsigt i 2. kvartal Det bemærkes, at oversigten fremover vil blive forelagt 2 gange årligt. Afslag meddelt i 4. kvartal 2014 indgår i oversigten for 1. halvår Bilag: 1 Åben Indberetning af afslag 3. kvartal - Land og Miljø /14 2 Åben Indberetning af afslag 1. kvartal - Borger- og Arbejdsmarked /14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Spørgetid Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Rita Stensbjerg Lovgrundlag Spørgetidsregler for Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Spørgsmålene rettes til borgmesteren, der afgør, om spørgsmålet skal besvares under spørgetiden. og under hensyntagen til spørgernes eventuelle ønsker hvem af Kommunalbestyrelsens medlemmer, der skal svare. spørgsmål, der kan eller nødvendigvis må besvares af administrationen, kan af borgmesteren henvises hertil og skal da af spørgeren forlægges skriftligt. Spørgeren skal forinden spørgsmål stilles oplyse sit navn og sin adresse. Under spørgetiden besvares kun spørgsmål af almen kommunal interesse, og fx ikke spørgsmål om enkeltpersoner heller ikke om spørgeren selv. En spørger har i alt 2 3 minutter til at formulere sit spørgsmål og til at følge op en gang på det svar, spørgeren får. Den svarende har ligeledes 2 3 minutter til at svare og følge op en gang på spørgernes eventuelle opfølgende spørgsmål. Spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form tidligere end 6 måneder efter den seneste besvarelse, kan afvises af borgmesteren. Spørgetiden suspenderes 4 måneder før kommunalvalg. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen 1 spørger: Leif Jensen, Ore. Mødet suspenderet kl Mødet genoptaget kl

24 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Forespørgsel om overtagelse af havn - LUKKET SAG Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Trafik og Park - Sagsbeh: Jan-Jaap Cramer Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Anbefales. Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Fraværende: Bo Manderup, Thomas Christfort, Poul A. Larsen Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Valg af rengøringsfirmaer efter udbud - LUKKET SAG Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Kommunale Bygninger - Sagsbeh: Peter Tommerup Beslutning i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling den Anbefales. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Fraværende: Michael Larsen Indstillingen tiltrådt. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Bilagsoversigt 3. Indkommet materiale 1. Brev fra politidirektør Lene Frank vedr. nærpolitibetjening af Præstø ( ).pdf (126536/14) 2. Svarbrev vedr. nærpolitibetjening i Præstø (126650/14) 4. Takster Vordingborg Rens A/S 1. Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S (113162/14) 5. Takster Vordingborg Spildevand A/S 1. Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S 2015 (113160/14) 6. Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 (111383/14) 2. Lokalplanforslag H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn (111371/14) 7. Potentialeplan for kystturismen på Møn 1. Potentialeplan for kystturismen på Møn (99527/14) 8. Udbud af bostedspladser til autister og domsanbragte udviklingshæmmede over 18 år 1. Bilag 1, kravsspecifikation.docx (95192/14) 2. Bilag 2, kontraktudkast, rammeaftale.doc (95194/14) 3. Bilag 3, kontrakt vedr. borger.docx (95195/14) 4. Bilag 4, uddrag af lovgivning.docx (95197/14) 5. Bilag 5, matchliste.xlsx (95198/14) 6. Bilag 6, oversigt over støttebehov, autisme.docx (95200/14) 7. Bilag 7, domstyper.docx (95201/14) 8. Bilag 8, tilbudsliste.xlsx (95202/14) 9. bilag 9a, case 1.docx (95203/14) 10. bilag 9b, case 2.docx (95205/14) 11. bilag 9c, case 3.docx (95206/14) 12. bilag 9d, case 4.docx (95207/14) 13. bilag 9e, case 5.docx (95209/14) 14. bilag 9f, case 6.docx (95211/14) 15. Bilag 10, Tro og loveerklæring.docx (95212/14) 16. Bilag 11, konsortiedannelse.docx (95213/14) 17. Udbudsbetingelser.doc (95215/14) 18. FULDMAGT.docx (95214/14) 19. Sammenfatning -udbud af botilbud (106615/14) 20. Henvendelse til Holbæk Kommune-spørgsmål og svar (106689/14) 9. Fremtidig organisering af Centralvaskeriet Vintersbølle 1. Vurdering fra advokatfirmaet Horten af 28. februar 2014 (38101/14) 11. Udpegning af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere for funktionsperioden Bilag Skema forklaring om forholdstalsfordelingen pr. gruppe og partier (126430/14) 12. Orientering om afslag på aktindsigt 1. Indberetning af afslag 3. kvartal - Land og Miljø (120651/14) 2. Indberetning af afslag 1. kvartal - Borger- og Arbejdsmarked (120660/14) 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Underskriftsside Knud Larsen Bo Manderup Eva Sommer-Madsen Kim Petersen Michael Seiding Larsen Brit Skovgaard Laura Sø Nina Møhler Asger Diness Andersen Jørn Elo Hansen Kirsten Overgaard Else-Marie Langballe Sørensen Peter E. Jonassen Helle Mandrup Tønnesen Tage Vestergaard Heino Hahn Kim Errebo John Pawlik Per Stig Sørensen Thomas Christfort Poul A. Larsen Mette Høgh Christiansen Kurt Johansen Thorbjørn Kolbo 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Kommunalbestyrelsen Mikael Smed Vibe Bøgvad Michael Larsen Birgitte Steen Jørgensen Carsten Olsen 27

29 Bilag: 3.1. Brev fra politidirektør Lene Frank vedr. nærpolitibetjening af Præstø ( ).pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

30

31

32

33

34

35

36

37

38 Bilag: 3.2. Svarbrev vedr. nærpolitibetjening i Præstø Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Politidirektør Lene Frank Sydsjællands Valdemarsgade og Lolland-Falsters 43 Politi Parkvej Vordingborg 4700 Tlf. Næstved Sagsnr.: 14/29533 Dokumentnr.: /14 Afdeling: Strategi og Implementering Sagsbehandler: Kim Dejbjerg Jensen Tlf.: Kære Lene Vi er meget glade for at blive inddraget forud for beslutninger af denne art. Vi anerkender politiets behov for at sikre en optimal brug af de tildelte ressourcer, og dermed jeres ønske om at kigge på dækningen af nærstationer. Helt generelt ønsker vi dog at bevare så mange funktioner som muligt i vores allerede delvist funktionstømte byer og landområder. Det er også de meldinger, vi har fået fra vores lokalråd, som allerede har reageret på sagen, da den blev omtalt i pressen. Vi er derfor tilfredse med, at det i oplægget foreslås at bevare nærpolitistationen i Stege. Vi er lidt tvivlende over for, om det foreliggende analysearbejde reelt formår at dokumentere, at det er en god idé at nedlægge nærpolitiekspeditionen i Præstø. F.eks. må den meget begrænsede åbningstid formodes at have indflydelse på det lave antal

40 henvendelser. Vi er godt klar over, at udviklingen stort set på alle områder går i retning af centralisering af funktioner som disse, men vi finder en lukning af nærpolitiekspeditionen i Præstø beklagelig, da det alt andet lige vil føre til en forringelse af Politiets service til borgerne i Præstø og betyder at lokalkendskabet mistes. Hvis lukningen bliver en realitet, forventer vi derfor, at politiet fortsat vil sikre den nødvendige og relevante indsats i Præstø-området, så borgerne her stadig oplever en god service og den fornødne tryghed i hverdagen. Venlig hilsen Knud Larsen Borgmester Lau Svendsen-Tune Kommunaldirektør 2

41 Bilag: 4.1. Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42 # Takster - Spildevand og Rens 2015 Godkendt på bestyrelsesmødet den Spildevandsafledning excl moms ex. moms i kr. incl. moms i kr. Tilslutningsbidrag Bidrag pr. boligenhed med regn- og spildevand , , ,38 Reduceret bidrag, hvor der kun tillades spildevand , , ,73 Årligt bidrag Med måler Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution 18,13 22,42 28,03 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S 13,87 10,69 13,36 I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 1 32,00 33,11 41,39 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution, Trin 2 - Erhverv 0,08 20,63 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S, Trin 2 - Erhverv 0,08 9,83 12,29 * I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 2 - Kun Erhverv 30,46 12,29 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution, Trin 3 Erhverv 0,24 17,04 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S, Trin 3, Erhverv 0,24 8,12 10,16 * I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 3 - Kun Erhverv 25,16 10,16 * Betaling efter trin 2 og 3 forudsætter at virksomheden senest den er tilmeldt trappemodellen hos Naturstyrelsen Fast bidrag (uændret) 200,00 200,00 250,00 Særbidrag for industrispildevand (for særligt forurenet spildevand - mere forurenet end husspildevand) *: COD > 600 g O2/m3 0,62 pr kg COD 0,63 0,78 Total-N > 40 g N/m3 0,99 pr kg Total N 1,00 1,25 Total-P > 10 g P/m3 11,9 pr kg Total P 11,90 14,88 * For beregning af særbidrag, henvises til gældende betalingsvedtægter og indgåede aftaler om bortledning af spildevand Uden måler Fast afgift pr. bolig uden måling af vandforbrug Helårshus beregnes af 150 m , , ,51 Sommerhus beregnes af 70 m , , ,27 Kommunalt vejvandsbidrag i % af anlægsudgifter Maks 8 % Tømningsordning - bundfældningstanke Alm. husstandstanke 0-3 m 3 1 tømning årligt 470,40 472,52 472,00 ## 590,00 590,65 2 tømninger årligt 940,80 945,04 944,00 ## 1.180, ,30 3 tømninger årligt 1.411, , ,00 ## 1.770, ,95 4 tømninger årligt 1.881, , ,00 ## 2.360, ,59 Sluttømning ved overgang til off. kloak 608,00 610,74 900,00 ## 1.125,00 763,42 Ekstra tømning 1.140, , ,00 ## 1.430, ,42 Ekstra tømning, udenfor normal arbejdstid 1.548, , ,40 ## 1.943, ,72 - Store tanke - Tømning pr. gang, tankvolumen 3,1-6 m 3 892,00 896,02 880,00 ## 1.100, ,02 Tømning pr. gang, tankvolumen 6,1-12 m , , ,00 ## 1.500, ,73 Tømning pr. gang, tankvolumen 12,1-30 m , , ,00 ## 1.900, ,45 Tømning pr. gang, tankvolumen > 30 m , , ,00 ## 4.075, ,22 - Øvrige takster og tillæg, alle bundfældningstanke - Forgæves tømning 168,00 168,76 168,80 ## 211,00 210,95 Tillæg for datobestemt tømning 60,00 60,27 60,80 ## 76,00 75,34 Tillæg for tømning af køkkenbrønd ved ordinær tømning 256,00 257,15 258,40 ## 323,00 321,44 Tillæg for tunge dæksler over 25 kg 232,00 233,05 234,40 ## 293,00 291,31 Tillæg for frigravning af dæksel 112,00 112,50 112,80 ## 141,00 140,63 Tillæg for spuling af ledninger i forbindelse med ordinær tømning 252,00 253,14 258,40 ## 323,00 316,42 Tillæg for lang slange > 60 m 72,00 72,32 72,80 91,00 90,41 Opmåling af tank i forbindelse med tømning 72,00 72,32 72,80 ## 91,00 90,41 Fremrykning af tømning (maks. 1 mdr) 81,60 81,97 82,40 ## 103,00 102,46 - Aflæsning af slam på renseanlæg - Enhedspris pr. m 3 92,33 93,18 93,18 ## 116,47 116,47 Husstandspumpestationer mm. på kloaknettet - strøm fra ejendommen - Reduktion af vandafledningsbidrag hvor der afregnes ud fra vandmængder, kr./m3 1,49 1,50 1,50 ## 1,87 1,87 Reguleringsfaktor, hvor der afregnes efter fast bidrag - % tillæg 1,009 - Ved aftaler om fast kompensation for husstandspumpestation på privat grund 482,05 486,47 486,47 608,09 Gebyrtakster Rykkergebyr ,00 Momsfri Rykkergebyr for manglende aflæsning ,00 Momsfri Gebyr genudskrivning og fremsendelse af faktura ,00 Momsfri Betaling ved for sen indbetaling opkræves en rente på diskontoen + 7 % pr. måned Flyttegebyr 65,00 81,25 Regulering - indekstal Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 155,40 Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 156,10 Regulering tømningsordningen (endelig beløb rundes af) 1,005 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 173,47 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 175,06 Basisomkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder ,09 Regulering - spildevand 1,009-1

43 Bilag: 5.1. Takstblad for Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S 2015 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 # Takster - Spildevand og Rens 2015 Godkendt på bestyrelsesmødet den Spildevandsafledning excl moms ex. moms i kr. incl. moms i kr. Tilslutningsbidrag Bidrag pr. boligenhed med regn- og spildevand , , ,38 Reduceret bidrag, hvor der kun tillades spildevand , , ,73 Årligt bidrag Med måler Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution 18,13 22,42 28,03 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S 13,87 10,69 13,36 I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 1 32,00 33,11 41,39 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution, Trin 2 - Erhverv 0,08 20,63 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S, Trin 2 - Erhverv 0,08 9,83 12,29 * I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 2 - Kun Erhverv 30,46 12,29 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Spildevand A/S - distribution, Trin 3 Erhverv 0,24 17,04 Vandafledningsbidrag pr. m 3 - Rens A/S, Trin 3, Erhverv 0,24 8,12 10,16 * I alt Vandafledningsbidrag - Spildevand A/S - Trin 3 - Kun Erhverv 25,16 10,16 * Betaling efter trin 2 og 3 forudsætter at virksomheden senest den er tilmeldt trappemodellen hos Naturstyrelsen Fast bidrag (uændret) 200,00 200,00 250,00 Særbidrag for industrispildevand (for særligt forurenet spildevand - mere forurenet end husspildevand) *: COD > 600 g O2/m3 0,62 pr kg COD 0,63 0,78 Total-N > 40 g N/m3 0,99 pr kg Total N 1,00 1,25 Total-P > 10 g P/m3 11,9 pr kg Total P 11,90 14,88 * For beregning af særbidrag, henvises til gældende betalingsvedtægter og indgåede aftaler om bortledning af spildevand Uden måler Fast afgift pr. bolig uden måling af vandforbrug Helårshus beregnes af 150 m , , ,51 Sommerhus beregnes af 70 m , , ,27 Kommunalt vejvandsbidrag i % af anlægsudgifter Maks 8 % Tømningsordning - bundfældningstanke Alm. husstandstanke 0-3 m 3 1 tømning årligt 470,40 472,52 472,00 ## 590,00 590,65 2 tømninger årligt 940,80 945,04 944,00 ## 1.180, ,30 3 tømninger årligt 1.411, , ,00 ## 1.770, ,95 4 tømninger årligt 1.881, , ,00 ## 2.360, ,59 Sluttømning ved overgang til off. kloak 608,00 610,74 900,00 ## 1.125,00 763,42 Ekstra tømning 1.140, , ,00 ## 1.430, ,42 Ekstra tømning, udenfor normal arbejdstid 1.548, , ,40 ## 1.943, ,72 - Store tanke - Tømning pr. gang, tankvolumen 3,1-6 m 3 892,00 896,02 880,00 ## 1.100, ,02 Tømning pr. gang, tankvolumen 6,1-12 m , , ,00 ## 1.500, ,73 Tømning pr. gang, tankvolumen 12,1-30 m , , ,00 ## 1.900, ,45 Tømning pr. gang, tankvolumen > 30 m , , ,00 ## 4.075, ,22 - Øvrige takster og tillæg, alle bundfældningstanke - Forgæves tømning 168,00 168,76 168,80 ## 211,00 210,95 Tillæg for datobestemt tømning 60,00 60,27 60,80 ## 76,00 75,34 Tillæg for tømning af køkkenbrønd ved ordinær tømning 256,00 257,15 258,40 ## 323,00 321,44 Tillæg for tunge dæksler over 25 kg 232,00 233,05 234,40 ## 293,00 291,31 Tillæg for frigravning af dæksel 112,00 112,50 112,80 ## 141,00 140,63 Tillæg for spuling af ledninger i forbindelse med ordinær tømning 252,00 253,14 258,40 ## 323,00 316,42 Tillæg for lang slange > 60 m 72,00 72,32 72,80 91,00 90,41 Opmåling af tank i forbindelse med tømning 72,00 72,32 72,80 ## 91,00 90,41 Fremrykning af tømning (maks. 1 mdr) 81,60 81,97 82,40 ## 103,00 102,46 - Aflæsning af slam på renseanlæg - Enhedspris pr. m 3 92,33 93,18 93,18 ## 116,47 116,47 Husstandspumpestationer mm. på kloaknettet - strøm fra ejendommen - Reduktion af vandafledningsbidrag hvor der afregnes ud fra vandmængder, kr./m3 1,49 1,50 1,50 ## 1,87 1,87 Reguleringsfaktor, hvor der afregnes efter fast bidrag - % tillæg 1,009 - Ved aftaler om fast kompensation for husstandspumpestation på privat grund 482,05 486,47 486,47 608,09 Gebyrtakster Rykkergebyr ,00 Momsfri Rykkergebyr for manglende aflæsning ,00 Momsfri Gebyr genudskrivning og fremsendelse af faktura ,00 Momsfri Betaling ved for sen indbetaling opkræves en rente på diskontoen + 7 % pr. måned Flyttegebyr 65,00 81,25 Regulering - indekstal Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 155,40 Omkostningsprisindeks for slamsugning (tømningsordningen) 2 kvartal K2 156,10 Regulering tømningsordningen (endelig beløb rundes af) 1,005 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 173,47 Omkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder (spildevand) 2 kvartal K2 175,06 Basisomkostningsprisindeks for anlæg - jordarbejder ,09 Regulering - spildevand 1,009-1

45 Bilag: 6.1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Offentlig høring xx. xxx 2014 til xx. xxx 2014

47 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Vordingborg Kommunalbestyrelse har den xxx vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside vordingborg.dk den xxx, og er i høring frem til den xxx. Du kan sende bemærkninger til forslaget inden offentlighedsperiodens udløb den xx. xxx 201x til tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune, Plansekretariatet, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Politisk behandling af planen Teknik- og Miljøudvalg (Forslag) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling (Forslag) Kommunalbestyrelsen (Forslag) Offentlighedsperiode Teknik- og Miljøudvalg (Endelig vedtagelse) Udvalg for Økonomi, Planlæg-ning og Udvikling (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsens (Endelige vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse Om Kommuneplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling, samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. Forsidebillede: Luftfoto, 2013 Plansekretariatet Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

48 Redegørelse Baggrund/formål Baggrunden for dette kommuneplantillæg er at sætte rammerne for lokalplan H , hvorved der skabes mulighed for at anvende Klintholm Havn som servicehavn for de kommende vindmøller på Krigers Flak. Havnen kan potentielt anvendes i forbindelse med anlæg af vindmølleparken, og efterfølgende fungere som servicehavn i vindmøllernes års driftsperiode. erhvervsområde på længere sigt, hvorfor området ved senere revisioner af kommuneplanen forventes tilbageført til boligformål. Delområde 4. Arealer ved Stejlepladsen overgår fra feriebebyggelse til havneformål For at skabe plads til nye funktioner på havnearealerne udlægges yderligere arealer til havneformål. Hensigten er at arealet skal kunne anvendes til opbevaringshal i forbindelse med stejlepladsen. Overordnet planlægning Kystnærhedszonen Området er omfattet af kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og op til 3 km ind i landet. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der kan i kystnærhedszonen dog planlægges såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Krigers Flak og Klintholm Havns placering på Møn. Indhold Det konkrete indhold af kommuneplantillægget vedrører fi re delområde. Ændringerne ligger inden for eksisterende afgrænsninger i kommuneplanen. Ændringerne fremgår af kort 1.1 Delområde 1. Justering af kommuneplanramme H Der er konstateret fejl i den eksisterende kommuneplanramme, som ikke svarer til afgrænsningen af den gældende lokalplan nr. 99, og det oprindelige kommuneplantillæg nr. 16, som afgrænsede området. Årsagen til fejlen skyldes digitaliseringen af kortene fra den oprindelige kommune-/lokal-plan. Med indeværende tillæg justeres afgrænsningen, så den svarer til lokalplanen. Delområde 2. Arealerne ved Ålekroen overgår fra feriebebyggelse til havneformål For at skabe plads til nye funktioner på havnearealerne udlægges yderligere arealer til havneformål. Hensigten er at eksisterende fi skerhuse kan fl yttes til dette areal, samt muliggøre opførelsen af en bådehal. Delområde 3. Arealer langs Klintholm Havnevej overgår fra boligformål til erhvervsformål Der er tidligere udlagt et 2½ ha. stort areal til boligformål ved indgangen til byen. Det vurderes ikke realistisk, at udlægget udnyttes til nye boliger inden for en kortere årrække, hvorfor området ændres til erhvervsformål. Hensigten er, at arealet vil kunne anvendes som skurvognsby i forbindelse med opførelsen af vindmøller på Krigers Flak. Umiddelbart vurderes arealet ikke nødvendigt som De aktiviteter der planlægges for med indeværende kommuneplantillæg er aktiviteter som relaterer sig til havnen og aktiviteter på havet (service af havvindmøller). Der er således en funktionel begrundelse for de ændrede kommuneplanens rammebestemmelser, så de kan rumme den erhvervsmæssige aktivitet, der relaterer sig til projektet. I forhold til ændringerne i kommuneplanen ændres de bebyggelsesregulerende bestemmelser kun i begrænset omfang, og bliver mere begrænsende end i de tidligere kommuneplanrammer. Herved begrænses den potentielle påvirkningen af kystområdet. Miljøvurdering Forslaget til kommuneplantillæg har gennemgået en miljøvurdering. Miljøvurderingen består i at de foreslåede aktiviteter har gennemgået en konfl iktanalyse der synliggør mulige konfl ikter med eksisterende interesser i områder. Analysen er suppleret med en høring af relevante myndigheder og i kommunens relevante afdelinger. Analysen har vist, at der er en række interessekonfl ikter som planforslaget forårsager. Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afl edning af overfl adevand, jordforurening og en række andre, der er beskrevet i denne miljørapport. Der er i forbindelse med løsning interessekonfl ikterne afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter. På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt andre identifi cerede interessekonfl ikter, er der under udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af identifi cerede miljøpåvirkninger. 3

49 Redegørelse Kort 1.1 Eksisterende kommuneplanrammer (med sort) De fire områder, hvor der sker ændringer (med rødt): 1. Justering af rammen H i forhold til byzone jf. gældende Lokalplan nr Området overgår fra feriebebyggelse R til havneformål H Området overgår fra boligområde B til erhvervsformål. 4. Området overgår fra rekreativt område R til erhvervsformål. 4

50 Redegørelse Delområde 1 For området gælder rammen for det åbne land Å00. At området er omfattet af Å00 er en fejl i forbindelse med digitalisering af ældre kortbilag, og burde ligge under rammen for Klintholm Havn H De pågældende arealer blev overført til byzone med lokalplan nr. 99 i Området inddrages i rammen for havnearealerne H Gældende kommuneplanrammer Plannummer Å 00 Plannavn Åben land Anvendelse Landområde Områdets anvendelse Landområde til jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug, skovbrug samt fiskeri. Fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofindvinding. Bebyggelsens omfang og udformning Højdebestemmerlser gælder for énfamiliehuse. Zonestatus Eksisterende: Fremtidig: Max. bebyggelsesprocent 30 % Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8,5 m Landzone Landzone Delområde 2 Området er udlagt til ferielejligheder, boligformål, hotel mv. For området gælder rammen rekreativt område Klintholm Havn R Ud fra ønskerne om at udvikle Klintholm Havns potentiale inddrages området til havneformål. Området inddrages i rammen for havnearealerne H Gældende kommuneplanramme Plannummer R Plannavn Rekreativt område Klintholm Havn Anvendelse Rekreativt område Områdets anvendelse Rekreativt område til boligbebyggelse, ferielejligheder, hotel, restaurant, wellnesscenter og butik. Max. bebyggelsesprocent 60 % Max. antal etager 2½ Max. højde (m) 8½ m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Bemærkning Området er udpeget kulturmiljø. Plannummer H Plannavn Havneområde Klintholm Havn Anvendelse Erhvervsområde Områdets anvendelse Havneområde til erhvervshavn. Området ligger i eller delvis i OSD eller i indvindingsoplande. Bebyggelsens omfang og udformning Zonestatus Bemærkning Der må kun opføres bygninger af driftsmæssig betydning for havnen eller til offentligt formål. Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Området er udpeget kulturmiljø. Strandbeskyttelseslinje Hele delområdet samt store dele af det øvrige havneområde er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Som udgangspunkt må der ikke foretages ændringer i tilstanden af disse arealer. Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål er dog undtaget fra strandbeskyttelseslinjens begrænsninger. På den baggrund fremgår det af kommuneplanramme H 14.02, at arealerne skal anvendes til havnerelaterede formål. 5

51 Redegørelse Delområde 3 Området er udlagt til boligområde. For området gælder rammen B Ud fra ønskerne om at udvikle Klintholm Havns potentiale inddrages området til erhvervsformål. Gældende kommuneplanramme Plannummer B Plannavn Boligområde Klintholm Havn Anvendelse Boligområde Områdets anvendelse Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsens omfang og udformning Åben lav Tæt lav Max. bebyggelsesprocent Åben lav 30% Tæt lav 40 % Max. antal etager Åben lav 1½ Tæt lav 2 Max. højde (m) 8½ m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Delområde 4 Området er udlagt til rekreative formål og ligger op til stejlepladsen umiddelbart øst for Klintholm by. Området er tidligere tiltænkt at indgå som en del af søbadet i Klintholm Havn, men ændres fremadrettet til at indgå som en del af stejlepladsen, hvor det bliver muligt at opføre bygninger til havneformål. Gældende kommuneplanramme Plannummer R Plannavn Rekreativt område Klintholm Havn Anvendelse Rekreativt område Områdets anvendelse Rekreativt område til bebyggelse til ferieformål og restaurant, ferielejligheder. Max. bebyggelsesprocent 30% Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8½ m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Bemærkning Området er udpeget kulturmiljø. For selve søbadet forbliver rammen uændret. Drikkevandsinteresser Ca. halvdelen af området er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til anvendelsen til erhvervsområde skal der være opmærksomhed på evt. forureningsrisiko forbundet med aktiviteterne. 6

52 Fremtidige kommuneplanrammer Havneområdet (H 14.02) Rammens afgrænsning udvides, dels ved mindre justeringer ved vandet, og dels ved at inddrage arealerne ved Ålekroen. Rammebestemmelserne forbliver uændret. Arealerne langs Klintholm Havnevej (E 14.08) Rammeafgrænsningen forbliver uændret. Selve anvendelses bestemmelserne ændres fra boligformål til erhvervsformål. Plannummer H Plannavn Havneområde Klintholm Havn Anvendelse Erhvervsområde Områdets anvendelse Havneområde til erhvervshavn. Bebyggelsens omfang og udformning Zonestatus Bemærkning Der må kun opføres bygninger af driftsmæssig betydning for havnen eller til offentligt formål. Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Området er udpeget kulturmiljø. Plannummer E Plannavn Erhvervsområde langs Klintholm Havnevej Anvendelse Erhvervsområde Områdets anvendelse Erhvervsområde til håndværks- og servicevirksomhed samt administration. Max. bebyggelsesprocent 30 % Max. højde (m) 8½ m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone 7

53 Fremtidige kommuneplanrammer Arealet ved stejlepladsen (E 14.09) Selve anvendelses bestemmelserne ændres fra rekreative formål (hotel o.lign.) til erhvervsformål. Byggemulighederne forbliver uændrede. Plannummer E Plannavn Erhvervsområde ved Klintholm Havn Anvendelse Erhvervsområde Områdets anvendelse Erhvervsområde til havnerelaterede formål. Max. bebyggelsesprocent 30% Max. antal etager 1½ Max. højde (m) 8½ m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Bemærkning Området er udpeget kulturmiljø. 8

54 Fremtidige kommuneplanrammer Kommuneplanrammer for Klintholm efter ændringerne i indeværende kommuneplantillæg. 9

55 Bilag: 6.2. Lokalplanforslag H Erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 Forslag til Lokalplan H For erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn Offentlig høring xx. xxx 2014 til xx. xxx 2014

57 Lokalplanen Forslaget til Lokalplan Vordingborg Kommunalbestyrelse har den xxx vedtaget forslag til lokalplan H Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside den xxx, og er i høring frem til den xxx. Du kan sende bemærkninger til forslaget inden offentlighedsperiodens udløb den xx. xxx 201x til tekpost@vordingborg.dk eller Vordingborg Kommune, Plansekretariatet, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Forslagets retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget til Kommunalbestyrelsen har offentliggjort den endelige lokalplan, dog maksimalt et år efter datoen for forslagets offentliggørelse. Når fristen for fremsættelse af indsigelser til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler give tilladelse til, at ejendomme, der er omfattet af planen, kan bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Politisk behandling Teknik- og Miljøudvalg (Forslag) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling (Forslag) Kommunalbestyrelsen (Forslag) Offentlighedsperiode Teknik- og Miljøudvalg (Endelig vedtagelse) Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling (Endelig vedtagelse) Kommunalbestyrelsen (Endelig vedtagelse) Offentlig bekendtgørelse Om Kommune- og Lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling, samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Selve lokalplanen består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Forsidebillede: Fiskerbåde i Klintholm Havn Plansekretariatet Valdemarsgade Vordingborg tekpost@vordingborg.dk Tlf

58 Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens afgrænsning og opdeling 8 Lokalplanens indhold 11 Forhold til anden planlægning 14 Bestemmelser Delområde A 18 Delområde B 24 Delområde C 28 Delområde D 32 Delområde E 36 Delområde F 38 Delområde G 42 Delområde H 46 Kortbilag Kortbilag 1 - Afgrænsning & Delområder 48 Kortbilag 2 - Delområde C & D 49 Bilag Bilag A - Visualisering 50 Bilag B - Hjemmehørende arter 55 Bilag C - Miljørapport 56

59 Redegørelse Baggrund for lokalplanen I energiaftalen fra marts 2012 besluttede Folketinget at etablere en havmøllepark på 600 MW ved Kriegers Flak i Østersøen. Flakket ligger ca. 46 km (24 sømil) øst for Møn. 600 MW vindkraft kan forsyne ca husstande med energi og det vil derfor være den største samlede investering i havmøller og vedvarende energi nogensinde i Danmark. Hovedparten af offshore anlægsarbejdet, der kommer til at foregå på Kriegers Flak vi blive styret centralt fra København. Det tunge materiale som f.eks. møllevinger og møllehoveder vil blive sejlet direkte ud til Flakket fra store erhvervshavne som f.eks. Grenå, Nyborg, Rostock eller svenske havne. Formålet med Lokalplanen er, at åbne op for erhvervsudviklingen i Klintholm Havn. Selv om havnen måske kun får en mindre del, af det store anlægsprojekt er det dog et anlægsprojekt til mange milliarder! Lokalplanen skal særligt åbne op for, at der kan bygges nye erhvervsbygninger til brug for de landanlæg, der skal anvendes til lager og service til en havmøllepark. Det afhænger af det enkelte energiselskab, hvor mange kvadratmetre, det er nødvendigt, at placere tæt på havnebassinet og dermed de både der skal bruges til at servicere havmølleparken. De fleste energiselskaber indretter deres service- og lagerbygning med 3 hovedfunktioner. Overvågningen af mølleparken foregår fra land ved hjælp af specielt designet overvågnings program lagt ind på en PC. Mølleparken kræver et årligt service, og det betyder stor aktivitet i serviceperioden, som typisk vil løbe fra april til november. Derudover er der fejlfi nding og fejlafhjælpning, som vil foregå hele året. Service og fejlafhjælpning kræver at service teknikerne sejles ud til møllerne. Den daglige arbejdstid vil typisk være fra til Afstanden mellem Klintholm Havn og Krigers Flak er ca. 26 sømil (46 km). 4

60 Redegørelse Behovet for indhegningen skyldes bl.a., at man ønsker at beskytte oplag mod tyveri og at man ønsker at undgå, at personer, der ikke er stedkendt falder over oplag, ledninger osv. Det vil desuden være nødvendigt at sætte store lysmaster (projektører) op, så der også kan arbejdes om natten. Klintholm Havn vil måske i en periode på få år være en arbejdsplads, hvor der arbejdes 24/7/365, som det hedder på nudansk. I Gedser er det bygget en arkitekttegnet servicebygning til Nysted Havmøllepark. Den største del af bygningerne rummer værksted og lager. Når en medarbejder skal ud, for at servicere en vindmølle, bliver der pakket en stor værktøjskasse (1 pr. mølle) på ca. 0,8 x 0,8 x 0,8 meter, den skal med ud i båden. Det er en fordel med kort afstand fra lagerbygningen til servicebådene, da det sparer tid. Den tredje funktion, der er i service- og lagerbygningerne, er mandskabets kantine, baderum samt et rum hvor de kan hænge de overlevelsesdragter op, som de har på, når de er meget, de minder lidt om en Michelin mands dragt. Erhvervsaktiviteterne kan komme til at betyde, at man kan indhegne områder i en periode på 3-4 år - som ellers normalt er frit tilgængelig - og som igen skal være frit tilgængelige når anlægsfasen er ovre. Formålet med Lokalplanen er også at muliggøre, at der kan etableres faciliteter til anvendelse for havbrug og en bådopbevaringshal. Lokalplanen skal åbne mulighed for yderligere bebyggelse til brug for vindmøllepark, havbrug og båd-opbevaring. Hvis alle aktiviteter realiseres, bliver det muligt at opføre ca m² bebyggelse til erhvervsformål. Byen Byen har ca. 200 indbygger og den består af: Boligområder, en velassorteret købmand, flere restauranter og flere gallerier. Fiskerihavn med 4 mindre trawlere, 3 mindre garnbåde og et bundgarnsfi rma. Et stort feriecenter med 80 lejligheder, hvor de 37 - med 4-6 sengeplader - udlejes gennem et udlejningsfi rma. En marina med ca. 200 pladser, den er 2,5 meter dyb. På hver sin side af byen ligger to fine sandstrande, nord for byen ligger Mosen. Byens infrastruktur og placering af funktioner. 5

61 Redegørelse Nærværende Lokalplan indeholder kun erhvervsområder, da Vordingborg Kommune ønsker at åbne op for, at udvikle erhvervsmulighederne i Klintholm Havn yderligere. Byens infrastruktur Thyravej deler byen i 2 i den nordlige del, hvor der er boliger, restauranter, gallerier, købmand osv. Syd for Thyravej ligger havnen og det store feriecenter Danland. For enden af vejen mod øst ligger stranden. Trafi kken til og fra stranden og feriecenteret foregår via Thyravej. Rutebilen fra Stege kører hen til Danland og vender før den kører tilbage. Der er en del turister, der går hen til købmanden for at handle, der er børn der kommer på deres cykel og ældre der går tur. Thyravej er ikke verdens mest trafi kerede vej men i forhold til byens størrelse er der mere trafi k i turistsæsonen, end man umiddelbart forestiller sig. Vejen ender blindt så trafi kken skal tilbage af den samme vej, som den kom. Kortet viser Klintholm Havn fra tiden mellem I Klintholm Havn blev Klintholm Søbad bygget i 1925 og Ålekroen bygget i Ålekroen var på sin tid en af de mest anerkendte restauranter i Danmark. Både danske og tyske turister var glade for stedet. Turisme blev mere udbredt og i 1986 blev lystbådehavnen med plads til 200 både bygget. Lystbådehavnen (Møns Klint Marina) har anløb af gæstesejlere hvert år. Marinaen blev i 2012 opkøbt af Kommunen og har siden gennemgået en større renovering. Thyravej er byens hovedgade, den deler byen i 2 - havnen ligger mod syd. Købmanden, restaurationer og boligområder ligger mod nord. Byen danner ramme om trollingfi skeri og i de sidste par år er det vokset i omfang, og Klintholm Havn er nu det sted i Danmark, hvor de fl este sætter deres båd i vandet, for at komme ud til de mange eftertragtede laks. Klintholm Havn ligger lige ud til nogle af Nordeuropas bedste fi skepladser og der kan fi skes laks hele året. I perioder er byen nærmest et kaos af trafi k og parkerede biler med trailere og alle hjørner, hvor man kan parkerer, er optaget. Et historisk rids Klintholm Havn blev anlagt i 1878 som udskibningshavn for landbrugsprodukter fra Klintholm Gods. På havnen blev der bygget pakhus, skibshandel og kro. I 1911 blev havnen udvidet med en fi skerihavn og en redningsstation. Klintholm Gods valgte at sælge havnen, derfor blev den i 1920 overdraget til kommunen, i den forbindelse blev der anlagt en fi skerihavn. Gradvist overtog og udviklede fi skerne selv havnen med ophalerbedding og fællessalg. Pakhuset blev bygget ifm. etableringen af havnen, det blev oprindeligt bygget til oplagring af korn, som skulle udskibes fra havnen. I dag anvendes bygningen til galleri. I 1986 blev også feriehotellet med 80 lejligheder bygget, ca. halvdelen udlejes igennem et udlejningsbureau. I 2006 blev ferie-hotellet solgt som 80 individuelt ejede ferie-ejerlejligheder. Siden 1800-tallet har de lokale mønboer og turister fra andre dele af landet taget på udflugt til Møns Klint, udfl ugterne varede typisk en dags tid. Østmøn har i mange år været en turistattraktion, det smukke landskab sætter lokale mønboer og udenlandske gæster pris på, og det vil de forhåbentlig også gøre i de næste mange år, turismen vil også i fremtiden være et vigtigt erhverv for egnen. Kommunen ønsker, at Klintholm 6

62 Redegørelse Havn, også i fremtiden, vil være et attraktivt sted for turister at besøge. Anlæg og senere support af en vindmøllepark vil givetvis tiltrække oplevelsesturister og dermed være med til en udvidelse og fornyelse af de seværdigheder Møn kan tilbyde turister. Fremtiden Hvis energiforliget kommer til at betyde, at der skal bygges en Havmøllepark på Kriegers Flak, kan Klintholm Havn måske komme i betragtning og byggeriet kan komme til at foregå i 2 tempi. Byggeriet deles op i 2 perioder - en anlægsfase og en driftsfase. Hvis havnen kommer i betragtning ifm. med etableringen af en havvindmøllepark på Kriegers Flak - samt senere service, vil det betyde nye erhvervsmuligheder for havnen. Anlægsfasen: Anlægsfasen forventes at være på 3-4 år. Størrelsen på Klintholm Havn gør, at den ikke kan anvendes som anlægshavn - som f.eks. Grenå Havn - men det er sandsynligt at antage, at havnen kan være supporthavn ifm. anlægsperioden. Der skal sejles mandskab ud til Kriegers Flak, mandskabet kan overnatte i Klintholm Havn i f.eks. en container-by. Det vil betyde, at der sandsynligvis vil være en mulighed for catering for de lokale virksomheder. Det forventes, at der i anlægsperioden vil være ansat ca. 30 administrative medarbejdere, 80 personer i første del af anlægsfasen og 160 personer i anden del af anlægsfasen. (Tallene stammer fra helhedsplanen Klintholm Havn - en plan for fremtiden - fra 2011). Driften: Der forventes, at være en driftsperiode på år, hvor Klintholm Havn kan komme i betragtning som servicehavn. Det er sandsynligt, at Klintholm Havn kan komme i betragtning som servicehavn, da det er den havn med den korteste sejltid til Kriegers Flak. Det vurderes, at Klintholm Havn har en størrelse, der vil gøre den velegnet som servicehavn. Det forventes, at der i driftsperioden vil være ansat ca personer året rundt. Personale i servicekampagnen i maj- september vil være ca personer yderligere. (Tallene stammer fra helhedsplanen Klintholm Havn - en plan for fremtiden - fra 2011). Havnens mange funktioner Det vurderes at Klintholm Havn kan fungere som servicehavn og stadig være en aktiv fi skerihavn, da der skulle være plads nok til yderligere aktiviteter i den eksisterende erhvervshavn. Det vurderes, at aktiviteter vedr. havmølleparken ikke vil få indfl ydelse på marinaen, der kan fortsætte om hidtil. Havnens rekreative kvaliteter, er noget af,det man skal prøve at holde fast i. Der er langt fra En lille båd, der gynger til det store havvindmølleprojekt, men det vurderes at havnen kan rumme begge dele sideløbende. 7

63 Redegørelse Lokalplanens afgrænsning og opdeling Lokalplanen omfatter 8 delområder - A, B, C, D, E, F, G og H - der alle er ejet af Vordingborg kommune. Delområde A Delområde A dyrkes som landbrugsjord, området ligger mellem Klintholm Havnevej mod vest og Klintholm Havn Centeret mod øst. Centerets sydlige del består af alm. rækkehuse, der administreres af et boligselskab. Marken afgrænses mod syd af et parcelhuskvarter, mod nord grænser det op til Kraneledvej og landbrugsjord. Den vestlige del af matrikel 19ae, Busemarke By, Magleby, der er medtaget i Lokalplanen er på ca m². Klintholm Havn Centeret ligger ca. 7-8 meter højere end Delområde A og Klintholm Havnevej. Centeret er på ca m². 8

64 Redegørelse Delområde B Delområde B ligger nord for Thyravej, Ålekroen har ligget der, men grunden er i dag ryddet for bebyggelse. Der er anlagt en grusplads, der anvendes til p-pladser, som særligt kommer til anvendelse i turistsæsonen og når byen er ramme om trollingfi skeri. Mod nord grænser området op til moseområdet. Mod det østlige skel er der lagt et ekstra lag grus, for at etablere en permanent sti til Mosen. Mod øst ligger Møns Bank samt en helårsbolig. Mod syd ligger Thyravej og Galleriet Ankerhus ligger vest for delområdet. Matrikel 18g, Busemarke By, Magleby er på ca m². Delområde D Delområde D består af den sydøstlige del af havnematriklen. Området er bebygget med 6 grå grundmurede fi skerhuse, Galleriet Birthe Jarlbæk samt et skibs- og båbyggerværksted. Det grænser mod nord op til havnens øst-vestgående interne grusvej, mod øst og syd til sandstranden, mod vest til havnens nord-sydgående asfaltvej. Den sydøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby Området er på ca m². Mosen nord for byen og delområde B. Bådebyggeriet i delområde D. Havnematriklen 18n deles op i 4 delområder C, D, E og F. Delområde C Delområdet C består af den nordøstlige del af havnematriklen. I Delområde C er der 3 forskellige funktioner, der ligger et større grundmuret fi skerhus, 15 svensk-røde eller sortmalet fi skerhuse i træ - i forskellige størrelser, husene er klodset op. Desuden ligger der en tidligere bolig - Mollys Hus - der nu anvendes som byens fælleshus. Der går veje og stier gennem området fra Thyravej til havnen. Mod nord grænser området op til Thyravej, mod øst op til arealet hvor Restaurant Klintholm Søbad lå, mod syd til havnens øst-vestgående interne grusvej, mod vest grænser det op til havnens nord-sydgående asfaltvej. Den nordøstlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca m². Mollys Hus fungerer som byens fælleshus i delområde C. Bagved ses de store karaktergivende løvtræer, som er en del af områdets bevaringsværdige beplantning. 9

65 Redegørelse Delområde E Delområde E består af den sydvestlige del af havnematriklen. Området består af den sydligste havnemole, på molens nordside fi ndes en helikopterlandingsplads. Mod nord grænser det op til havnebassinet, mod øst, syd og vest til Østersøen. Den sydvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca m². solgt på fi skeriauktioner i Danmark. I Delområdet ligger der desuden en af landets mest aktive redningsstationer. Den nordvestlige del af matrikel 18n, Busemarke By, Magleby er på ca m². Delområde G Delområdet består at én matrikel, hvor der ligger et sortmalet træhus, der har fungeret som helårsbolig, men har stået tomt i årevis. Mod nord ligger Thyravej, mod øst stejlepladsen, mod syd stranden og havet. Mod vest ligger der en ubebygget grund, hvor Restaurant Klintholm Søbad har ligget. I 2008 med vedtagelse af Lokalplan nr. 110 fra 2008 blev området overført fra boligområde til fritidsformål. Matrikel 18cq Busemarke By, Magleby er ca m². Klintholm Havn har været en aktiv havn i over 100 år. Delområde F Delområde F består af den nordvestlige del af havnematriklen. Området består af det store havnebassin, hvor fi skerbådene og større lystsejlere lægger til kaj, havnebassinet er 4 meter dybt. På havnen ligger Fiskernes Fællessalg, der bl.a. rummer et frysehus. Der ligger en ny renoveret bedding, hvor man kan trække både på 100 ton op på land. Ubeboet hus i delområde G. Området er omkranset af træer og buske. Delområde H Delområde H er stejlepladsen der ligger øst for byen, den må ikke bebygges, den anvendes til oplag af pæle og lign. Margrethevej ligger nord for området, øst for ligger der landbrugsjord, mod syd stranden og mod vest Delområde G, hvor der ligger et helårshus. Matrikel 18 cp, Busemarke By, Magleby er ca m². Beddingen er indenfor de seneste år blevet renoveret, der kan trækkes både på op til 100 ton op. På kajen ligger en bygning, der bruges af en fi skeeksportør. Bygningen har isværk og modtagefaciliteter til de fi sk der bliver landet fra fartøjer, som kommer fra ind- og udlandet. Fiskene bliver transporteret væk med lastbiler og Den næste store erhvervsudvikling i Klintholm Havn bliver måske servicering af havvindmøller. 10

66 Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der muliggør aktiviteter der relaterer sig vil havmølleparken på Krigers Flak, etablering af en bådeopbevaringshal, samt faciliteter der kan anvendes ifm. havbrug. Herudover tages der vare på de kulturmiljømæssige værdier. Aktiviteter ifm. havmølleparken Det afhænger af hvilket energiselskab, der i givet fald kommer til at stå for driften af Kriegers Flak, hvor store service- og lagerbygninger de ønsker at opføre. I lokalplanen er delområde A og D bearbejdet med henblik på netop havmølleparken. Hvis Klintholm Havn bliver valgt som supporthavn for den færdigbyggede Havmøllepark, kan der blive brug for større bygninger til fjernlager. Et fjernlager bruges til at opbevare f.eks. kabelruller og større ting, der skal bruges til reparation, hvis f.eks. et søkabel bliver revet over. I Rødby Havn (hvorfra man servicerer Rødsand 2) har man suppleret bygninger med et fjernlager hos Holeby Diesel. Den bedste placering af et evt. fjernlager er lokalplanens delområde A, som er arealet langs Klintholm Havnevej. Det er dog sandsynligt, at antage, at der i nærheden af Klintholm Havn er store landbrugsbygninger, der står tomme og som kan bruges til et fjernlager. Eksempel på et supermarked, hvor tagfladen er udformet så bygningen kommer til at virke mindre. Der er fuld rumhøjde i bygningens midterste del. De 2 fotos viser den samme bygning - set fra gaden og ovenfra. Ved den rette tagform vil en sådan bygning kunne have fuld rumhøjde på 8,5 meter. Det ses fl ere steder, at nye dagligvarebutikker i gamle bycentre deler tagfl aderne op, så bygningerne kommer ned i en skala, der passer bedre til området. I forbindelse med andre havvindmølleparker er der bygget servicebygninger i nærtliggende havnebyer. Den mest hensigtsmæssige placering af evt. servicebygninger i Klintholm Havn er umiddelbart øst for havnen - lokalplanens Delområde D. Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til Klintholm Havnevej. Terrænet falder fra Klintholm Havn Centeret ned til Klintholm Havnevej. Det vurderes derfor muligt, at placere større bygninger her, hvis de bliver udformet på en måde, så de kommer til at virke mindre og dermed tilpasset den bygningsskala, der er i området i forvejen. Området er i Lokalplan Klintholm Havn fra 2004 udlagt som et boligområde. Da området mod syd grænser op til et boligområde, er det vigtigt, at nyt erhvervsbyggeri får en skala og arkitektur, der er tilpasset området. Bygninger i delområde A må derfor maksimalt være på m² i grundareal. Tagfl aden skal deles op så den kommer til at se ud som den kun dækker en bygning på 500 m². Det kan gøres ved at der bliver placeret f.eks. 3 sadeltage ved siden af hinanden. Det kan også gøres ved, at der bygges kviste. På området ligger der 6 grå fi skerskure, de er sammenlagt på 573 m². Det vurderes, at det i givet fald, er muligt at fl ytte dem til andet sted i Delområde D, hvor det vil være muligt, at bygge et større fælles eller fl ere mindre fi skerskure. Hvis, der ikke kan skaffes den nødvendige plads, kan der bygges nye fi skerskure i Delområde C eller i Delområde G. De grå fiskerhuse bruges af de lokale fi skere. 11

67 Redegørelse Andre steder er servicebyggeriet opført som store arkitekttegnede bygninger, der bidrager positivt til området. Det vurderes, at det vil være muligt at bygge store bygninger i område D, hvis de med deres materialevalg og form bliver tilpasset området. Med lokalplanens bestemmelser er det forsøgt at sikre at fremtidigt byggeri indpasses under hensyntagen til det omkringliggende miljø. For at undgå, at det nye byggeri i Byggefelt D1 kommer til at ligne lukkede kasser, skal bygningernes facader deles op, enten vandret eller lodret eller evt. begge dele. For at åbne op fra havnen til arealet ved Mosen, så fl ere forhåbentlig opdager og får lyst til at opleve det spændende område - skabes der adgang med en 2 meter bred stiforbindelse langs matriklens østlige skel - den skal have forbindelse med stien der går langs Mosen fra stranden mod vest til Klintholm Havnevej mod øst. Der skal være en 13 meter bred ubebygget kile mod øst, i det område kan der stå både, parkers biler, placeres oplag og lign. Det er vigtigt, at de sider af bygningerne enten facade eller gavl der vender ud mod havnebassinet får vinduer, døre eller porte, der åbner op, så man ikke møder en mørk lukket bygning. Kantinen eller andre funktioner, skal man forsøge at lægge ud til havnebassinet, det vil give vinduer med liv og lys i, så de borgere der går tur på havne oplever en bygning der er imødekommende og venlig, og som har referencer til de andre bygninger på havnen og i byen. I Byggefelt D2 gælder det samme som ovenstående, men her er det facaden mod Thyravej, der skal åbnes op. Bygningerne kan have vinduesrammer, vinduer, døre eller porte i klare farver, som referer til de farvestrålende fi skekasser på havnen. Stien til mosen. De store bøgetræer, der står solitært på grunden må ikke fældes. Bagerst ses mosens beplantning. Faciliteter ifm. havbrug og fiskeri Store dele af lokalplanområdet er reserveret til havnerelaterede formål, herunder fi skeri, hvilket havbrug hører under. Dette gælde områderne B, C, D, E, F, G og H. Kulturmiljøværdier De maleriske røde fi skerskure, er noget af de første, man ser, når man kommer kørende fra Klintholm Havnevej, de er en charmerende entre til Klintholm Havn. Området er en bufferzone mellem byen og erhvervsaktiviteterne på havnen. Hvis der bygges haller på delområde D, kan det blive nødvendigt at fjerne de 6 grå fi skerhuse. Det vurderes, at et er muligt, at bygge nogle nye i delområde C, hvis der ikke kan fi ndes plads i Delområde D. Private boliger med døre i stærke farver, de samme principper kan anvendes i en servicebygning. Etablering af en bådeopbevaringshal I lokalplanen er delområde B udarbejdet med henblik på opførelse af en bådeopbevaringshal på op til m². Hallen skal placeres længst mod vest op af den eksisterende fabriksbygning på nabogrunden, den skal lægges så langt tilbage på grunden som muligt. Den vil her, have moseområdets store træer som baggrund. Det vurderes, at en placering på det sted vil være den mest optimale for en bygning af den størrelse og højde. De røde (og sorte) fi skerhuse ligger til venstre, til højre skimtes de grå fiskerhuse. 12

68 Redegørelse Det vurderes, at det er muligt, at bevare stedets kvaliteter selv om der etableres nye funktioner i området, der kan nødvendiggøre, at man fl ytter rundt på de eksisterende røde fi skerskure. Husene kommer måske til at ligge lidt tættere, men stedets kvaliteter er husenes størrelse, at de er bygget i træ, at de har pap eller eternit på taget og at de er holdt i farverne svensk-rødt, hvidt eller sort. Stedets kvaliteter er også bygningsstrukturen med huse, der er placeret lidt tilfældig, hvor der nu var en plads der er ikke meget lineal og rette linjer over området. Hvis de eksisterende bygninger skal fl yttes og placeres et andet sted på området, skal man forsøge, at falde ind i stilen med en lidt tilfældige bygningsstruktur så området ikke komme til at fremstå for pænt og friseret. Grønne tage vinder udbredelse. Her ses det på 8tallet på Amager. Et grønt tag består af et miljøvenligt materiale, da det stort set ingen energi kræver at producere, hvorfor det er CO2-neutralt. Vegetationsmåtterne (plantemåtterne) holder på varmen i huset og er ganske brandsikre, da stenurterne rummer en del vand. Derudover er et grønt tag smukt at se på! Hjemmehørende arter træer og buske Hjemmehørende arter er træarter, der oprindeligt er indvandret til Danmark og ikke er indført af mennesker. Ved valget mellem hjemmehørende træer og buske skal man være opmærksom på, at en træart der har optimale vækstvilkår i Vestjylland godt kan være uegnet og ikke vokse så godt på Møn. Der er i dag udsigt til vandet fra Thyravej. En af områdets kvaliteter er også de store løvtræer op mod Thyravej, denne beplantning skal bevares. Det murede fi skerhus bruges af en lokal fi sker - det skal bevares. Borgernes fælleshus - Mollys hus - skal forsøges bevaret, da der ikke er skole, forsamlingshus eller andre steder, hvor borgerne i Klintholm kan samles. Sedum Tag Lokalplanen giver mulighed for, at der kan anvendes Sedum tage grønne tage på nyt byggeri. Særligt ved bygninger med store tagfl ader kan grønne tage være en fordel. De grønne tage optager 50 % af den nedbør, der falder på et år. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke arter, man anvender, eller hvor plantematerialet kommer fra. Plantematerialet skal være sundt, klimatolerant og af kendt oprindelse. Konsulenter og planteskoler kan rådgive om de bedst egnede arter og frøkilder til en given egn og på bestemte typer af jord. Det vurderes, at når man vælger planter af hjemmehørende arter, at det er med til at give en bedre beplantning, som har optimale vækstvilkår og som ikke er så modtagelig for sygdomme. En liste over hjemmehørende arter kan ses på Bilag B. Dette er en fordel, da man derved afl aster kloaksystemet, der ikke skal bortlede så meget vand, som tilfældet er med et almindeligt tag. Taget har en længere levetid, fordi beplantningen er med til at skåne tagpap eller anden tagbeklædning. Der skal plantes plantebælte langs Klintholm Havnevej. Plantebæltet skal bestå af planter, som er egnstypiske. 13

69 Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområderne er omfattet af 8 rammeområder, der er delt op i 8 delområder. De ligger alle i byzone og områderne forbliver i byzone. Delområderne A, B, C, D og G er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen. Der er derfor sideløben med Lokalplanen udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn. Vedtagelsen af Lokalplan H forudsætter at Kommuneplantillæg nr. 10 vedtages. Kulturmiljø Klintholm Havn er i Kommuneplanen udpege som kulturmiljø. Som beskrivelse står der: På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er havnebassiner, kajer og fi skerskure, og langs med havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fi skeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin. Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor fi skerne kan ordne garn på det store græsklædte rum. Et røgeri ligger overfor. Dette fi sker- og havnemiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. I Lokalplanforslag lægges der op til, at man tager hensyn til disse bærende bevaringsværdier. Der er lagt op til, at de røde fi skerhuse i Delområde C skal bevares, så de kommer til at danne en bufferzone mellem havnen og boligområderne og resten af byen. Hvis havnen bliver udpeget som anlægs- og supporthavn vil det bidrage med en anden type vitalitet end det, der foregår i havnen i dag. Det vurderes, som en mulighed i Delområde D, at placere større bygninger på havnen og samtidig holde fast i havnens kvaliteter, hvis bygningerne bliver udført i gedigne materialer og bliver holdt i en farveskal sort og/eller grå der vil få dem til at falde bedst muligt ind i det eksisterende miljø. Der er i Lokalplanforslaget lagt op Illustration fra Møn Kulturarvsatlas fra

70 Redegørelse til, at der bliver en ca. 20 meter bred udsigtskilde, så der stadig fra Thyravej er direkte udsigt over vandet. Nye bygninger vil forandre havneprofi len, men det vurderes, at denne forandring kan være et positivt supplement til den eksisterende bygningsmasse. Mod vest blev der i 1986 opført 80 nye ferieboliger, og det vurderes, at nye lager- og servicebygninger vil have en bygningsvolumen, der er væsentlig mindre end de eksisterende feriehuse, der nærmest ser ud til, at de altid har ligger der. Kystnærhedszonen Hele lokalplanområdet er byzonearealer som er omfattet af kystnærhedszonen. Lokalplanens muligheder vil i en vis udstrækning have betydning for kystlandskabet, da planen rummer nye byggemuligheder i forhold til den tidligere planlægning. I delområde B tillades byggeri på op til 10 meters højde. Baggrunden for den anførte bygningshøjde er at der gives mulighed for opførelse af en bådeopbevaringshal i området, hensigten er at større både skal kunne opbevares i hallen, hvilket stiller krav til frihøjden i bygningen. Bygningens placering i delområde B giver ikke anledning til en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, da området rummer mange høje træer, som slører byggeriets højde. I delområde D tillades byggeri i væsentligt større omfang end tidligere. Den nye byggemulighed vurderes at påvirke kystlandskabet, og der er udarbejdet en række visualiseringer, som illustrerer den potentielle påvirkning af kystlandskabet. Feriehusbyggeriet i Klintholm Havn. Selve Klintholm Havns profi l, når byen betragtes fra havet, vurderes ikke at blive påvirket af det nye byggeri, da bagvedliggende byggeri allerede i dag har en tilsvarende højde, og ligger højere i landskabet. Det er således primært, når byggeriet betragtes i de omkringliggende kystnære arealer, at byggeriet vil have en betydning for kystlandskabet. Herunder den potentielle visuelle påvirkning når Klintholm havn betragtes fra nært hold i klitterne mod øst. Byggeriet vil ikke kunne ses fra kystlandskabet vest for havnen, da feriehusbyggeriet på havnen blokerer udsigten langs kysten. Feriehusbebyggelsen fremgår af nedenstående billed. Samlet set vurderes byggeriet ikke at afvige væsentligt i højde eller volumen i forhold til det eksisterende byggeri på Klintholm Havn, hvor feriehusbyggeriet i havnens vestlige del fortsat må anses for at være den dominerende bygningsmæssige påvirkning af kystlandskabet. Illustration af byggeri i område D (før og efter billede). Der foreligger fl ere visualiseringer i bilag A. 15

71 Redegørelse Strandbeskyttelseslinjen Store områder i Klintholm Havn er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er omfattet af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 15 om beskyttelse af kyst-områderne. Strandbeskyttelseslinje, er fastlagt og registreret i matrikler og tingbøger. Linjen ligger mange steder tættere på kysten pga. eksisterende byggeri eller andre forhold, som betyder, at en placering 300 fra strandbredden ikke har været mulig eller hensigtsmæssig. Linjens placering fremgår af kortene på arealinfo, Inden for strandbeskyttelseslinjen må der ikke ske ændringer af tilstanden, der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne eller lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Slibestøv Slibestøv og støj fra en bådopbevaringshal skal håndteres - efter gælden Miljølovgivning - så der ikke opstår generer, for de omkringliggende boligområder - eller miljøet. Miljøvurdering Forslaget til lokalplan har gennemgået en miljøvurdering. Miljøvurderingen består i at de foreslåede aktiviteter har gennemgået en konfl iktanalyse der synliggør mulige konfl ikter med eksisterende interesser i områder. Analysen er suppleret med en høring af relevante myndigheder og i kommunens relevante afdelinger. Analysen har vist, at der er en række interessekonfl ikter som planforslaget forårsager. Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afl edning af overfl adevand, jordforurening og en række andre, der er beskrevet i denne miljørapport. Der er i forbindelse med løsning interessekonfl ikterne afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter. På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt andre identifi cerede interessekonfl ikter, er der under udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af identifi cerede miljøpåvirkninger. Strandbeskyttede arealer er på kortet markeret med blåt. Museumsloven Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum (Museum Sydøstdanmark - www. Museerne.dk) inddrages efter reglerne i Museumslovens kapitel 8. Varmeplanlægning Der er ikke kollektiv varmeforsyning i området. Der kan etableres solceller eller solfangere i tagfl aden. Spildevand Arealet er indenfor for kloakopland ifølge Spildevandsplanen, som blev vedtaget i 2013, området er kloakeret. Spildevand afl edes i henhold til gældende lovgivning og efter det lokale spildevandsfi rmas anvisninger. Forhold vedr. håndtering af slibestøv der evt. afl edes til kloak skal aftales med spildevandsfi rmaet. 16

72 Redegørelse 17

73 Kort - Delområde A 18

74 Bestemmelser Delområde A DELOMRÅDE A 1a Formål 1.1a Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighed for erhvervsudvikling i området - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden - at fastlægge placering af beplantningsbælter - at fastlægge stiforløb 2a Område og Zonestatus 2.1a Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter den vestlige del af matr. nr. 19ae Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og forbliver i byzone. 3a Anvendelse Lokalplanen giver mulighed for etablering af erhvervsrelaterede aktiviteter på området. Delområdet kommer sandsynligvis kun i betragtning, hvis Klintholm Havn bliver anvendt til supporthavn ifm. anlæggelsen havmølleparken ved Kriegers Flak. Området kan anvendes til etablering af en container-by, hvor mandskabet kan indkvarteres og bespises. Byen kan bestå af containere i en maks. højde af 2 ovenpå hinanden (ca. 6 meter), pavilloner, campingvogne, telte eller lignede. Området kan desuden anvendes til parkeringsplads. 3.1a Delområde A må kun anvendes til erhvervsformål: - Containerby, hvor der kan indkvarteres mandskab ifm. etablering af havmølleparken. Containerbyen kan bestå af containere, pavilloner, campingvogne, telte eller lignede. - Halbyggeri - Oplag. - P-pladser. - Sendemast. - Sti. 19

75 Bestemmelser Delområde A 4a Bebyggelsens omfang og udformning I Delområde A er der lagt et byggefelt (A1) ind - det er 75m x 210m = m² - med en bebyggelsesprocent på 30 af byggefeltet er det muligt at bygge ca m². Kravet til en visuel opdeling af bygningernes tagfl ader kan løses på mange måder, se nedenstående eksempel samt yderligere eksempler i lokalplanens redegørelse. 4.1a Den maksimale bebyggelsesprocenten er på 30 af byggefeltet for den enkelte ejendom. Ingen bygning må være over m² stor i grundareal. Hvis en bygning er på m² skal bygningens tagfl ade deles op, så taget, ser ud som om, det kun dækker en bygning på maksimalt 500 m². (Dvs. at tagfl aden på en bygning på m² skal dels op, så det ligner 3 tagfl ader. Taget kan deles op på forskellige måder, for at få bygningen til at virke mindre). Se eksempler i redegørelsen. 4.2a Bygninger må ikke være over 8,5 meter høje. På de 2 fotos er vist 2 forskellige bygninger med sadeltag, der er delt op i fl ere tagfl ader. 4.3a Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagfl ade. 4.4a Der må ikke opstilles containere, pavilloner eller lignende byggeri, der er over 6 meter høj. 4.5a Facader skal enten være af eller i en blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten fi ndes i. Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profi l. Eternitplader enten i sort eller grå. 4.6a Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profi l. Sedum tag grønt tag 4.7a Bebyggelse skal opføres indenfor det på Kort - Delområde A viste byggefelt A1. 20

76 Bestemmelser Delområde A 5a Ubebyggede arealer 5.1a Der kan etableres fast belægning i form af asfalt, fl iser eller grus. Mod nord og øst kan der etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte. Beplantning skal bestå af egnstypiske buske og mindre træer. Mod Klintholm Havnevej og mod syd skal der etableres en randbeplantning rundt om byggefelt A1, den skal bestå af buske og mindre træer. Ud mod Klintholm Havnevej skal beplantningsbæltet være 5 meter og mod syd 10 meter. Beplantningsbælter skal beplantes med egnstypiske buske og mindre træer. Beplantningen kan placeres i grupper, så den får karakter af noget tilfældigt og selvgroet, som man f.eks. ser det i et læbælte mellem marker. Området ligger i byzone, men man føler sig mere på landet end i byen. I beplantningsbæltet kan der placeres en jordvold med en maksimumshøjde på 2 meter, den skal have en hældning på maksimum 20 % på de udvendige sider. Det vil give en blød bakke ud mod naboerne. Det vurderes, at overskudsjord fra byggeriet vil kunne bruges til etablering af en jordvold. Hvis, der etableres en jordvold, skal der også etableres et beplantningsbælte. 5.2a Der kan etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte mod nord og øst. I skel mod nord skal det placeres 3 meter fra vejskel ud til Kraneledvej. I skel mod øst kan det etableres op til skel. Se Kort - Delområde A. 5.3a Der skal etableres et 5 meter bredt beplantningsbælte i skel mod vest, det skal placeres 3 meter fra vejskel ud til Klintholm Havnevej, i beplantningsbæltet mod vest kan der skabes huller til vejadgang. Der skal ligeledes etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte mod syd, beplantningsbæltet skal placeres 10 meter fra skel. Se Kort - Delområde A. 5.4a Beplantningsbælterne skal bestå af buske og mindre træer, det skal være af hjemmehørende arter, som dem, man f.eks. fi nder i egnens læbælter, se bilag B. 5.5a Der kan mod nord, øst og syd etableres en jordvold, den må maksimalt være 2 meter høj, den må maksimalt have en hældning på 20 % på den udvendige side. Jordvolden kan lægges inde i plantebæltet. Hvis der etableres en jordvold, skal der også etableres et plantebælte, jf. 5.3a. 5.6a Der skal være en 20 meter bred bufferzone mod syd ind til boligområdet. Bufferzonen må ikke bebygges, anvendes til vej eller kørsel. Området må heller ikke anvendes til oplag. Der kan gå en sti igennem området fra Klintholm Havnevej til legepladsen ved Klintholm Havn Centeret. Se Kort - Delområde A. 5.7a Der kan etableres lysmaster på området, indenfor byggefeltet. For ikke at blænde de omkringboende, skal lyset vinkles væk fra nabobebyggelse. 21

77 Bestemmelser Delområde A 6a Veje og stier 6.1a Vejadgangsvej til området skal være fra Klintholm Havnevej. 7a Tekniske anlæg 7.1a El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. Det vil være muligt at placering af lysmaster i området, og der kan placeres en sendemast på op til 70 meter - da signalet skal kunne række op over Møns Klint. 7.2a Sendemast skal opsættes som gittermast, den må maksimalt være 70 meter høj, den skal placeres inde i byggefeltet. 8a Forudsætning for ibrugtagning 8.1a Der skal etableres de i 5.3a beskrevne plantebælter. 9a Ophævelse af Lokalplan 9.1a Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra Møn Kommune. 22

78 Bestemmelser 23

79 Kort - Delområde B 24

80 Bestemmelser Delområde B DELOMRÅDE B 1b Formål 1.1b Det er Lokalplanens formål: - at muliggøre erhvervsudvikling i Klintholm Havn. - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden. - at sikre sti-forbindelse fra Thyravej til Mosen. 2b Område og Zonestatus 2.1b Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18g, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. 3b Anvendelse Lokalplanen giver mulighed for erhvervsaktiviteter på området. 3.1b Delområde B må kun anvendes til: - Erhvervsformål - P-plads - Sti 4b Bebyggelsens omfang og udformning Der kan etableres en hal på 1000 m² mod nordvest. Hallen vil kunne bruges til aktiviteter ifm. havmølleparken på Kriegers Flak, til aktiviteter ifm. havbrug eller til en opbevaringshal for både. I delområde B er der lagt et byggefelt (B1) ind - det er 50 m x 28 m = m². 4.1b Den maksimale bebyggelsesprocent er på 30 for den enkelte ejendom. 4.2b Den maksimale bygningsstørrelse er på 1.000m² i grundareal. 4.3b Den maksimale bygningshøjde er på 10 meter. 4.4b Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagfl ade. 4.5b Facader skal enten være af eller blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten fi ndes i Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Eternitplader i gråt eller sort Stålplader, som skal være enten sorte eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profi l. 25

81 Bestemmelser Delområde B 4.6b Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profi l. Sedum tag grønt tag 4.7b Bygningernes afstand til skel mod syd (Thyravej) skal være på mindst 27 m. Afstand til naboskel mod vest skal være på mindst 5 meter. Byggefeltet er på 28m x 50 m. 4.8b Bebyggelse skal opføres indenfor de på Kort - Delområde B viste byggefelt B1. 5b Ubebyggede arealer 5.1b Der kan etableres fast belægning i form af fl iser, asfalt eller grus. 5.2b Det ubebyggede område mellem hallen og stien ned til Mosen kan anvendes til placering af både, parkering, oplag eller lignede. 5.3b Området kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn der maksimum må være 2 meter højt - undtaget herfra, er stien til mosen, hvor der skal være fri passage mellem havnen og Mosen. 5.4b Der kan etableres lysmaster på området. For ikke at blænde de omkringboende, skal lyset vinkles væk fra nabobebyggelse. 5.5b Der skal etableres en 2 meter bred stiforbindelse langs i det østlige skel. Stien kan suppleres med informationstavler og opholdsmuligheder i form af bord/bænke sæt. 5.6b De store bøgetræer mod det østlige skel må ikke fældes, hvis de går ud, skal de erstattes af lignende løvtræer, der bliver store og skaber skygge. Se Kort - Delområde B. 26

82 Bestemmelser Delområde B 6b Veje og stier 6.1b Vejadgang til området skal være fra Thyravej. 7b Tekniske anlæg 7.1b El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 8b Ophævelse af Lokalplan 8.1b Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 18g Busemarke By, Magleby Lokalplan nr. 110 Klintholm Havn fra

83 Kort - Delområde C 28

84 Bestemmelser Delområde C DELOMRÅDE C 1c Formål 1.1c Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighed for erhvervsudvikling i Klintholm Havn. - at der kan etableres havnerelaterede aktiviteter på arealet. - at der kan etableres nye fi skerskure på området - at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræde - at sikre områdets bevaringsværdige træer - af fastholde områdets veje og stier 2c Område og Zonestatus 2.1c Lokalplanområdet afgrænses, som vist på Kortbilag 1, det omfatter den nordøstlige del af matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Området ligger indenfor strandbyggelinjen. 3c Anvendelse Anvendelsen af område C skal ses i sammenhæng med område D, hvorfor de to områder kan ses samlet på kortbilag c Delområde C må kun anvendes til havneformål. 4c Udstykning 4.1c Området må ikke udstykkes yderligere. 5c Bebyggelsens omfang og udformning 5.1c Bygninger må ikke være større end 35 m² og skal udformes så længden er mindst 50 % større end bredden. 5.2c Husene må ikke have en facadehøjde, der overstiger 3 meter målt fra terræn eller evt. niveauplan til skæring mellem facade og tagfl ade. 5.3c Tagfl adens vinkel med det vandrette plan skal være mellem 15 og 25 %. 29

85 Bestemmelser Delområde C 5.4c Bygningerne afstand indbyrdes skal være mindst 3 meter. Som erstatning for de grå fi skerhuse kan der bygges 2 nye fi skerhuse med et maksimalt grundareal på 120 m². Hvis de eksisterende røde (og sorte) fi skerhuse skal fornyes, må de maksimalt have et grundareal på 35 m². 5.5c Der kan bygges 2 større bygninger der maksimalt hver må være på 120 m². De skal udformes så længden er mindst 50 % større end bredden. Bygningerne må ikke have en facadehøjde, der over 3 meter målt fra terræn til skæring mellem facade og tagfl ade. Bygningen må maksimalt være 5 meter til kip, målt fra terræn. 5.6c Bygninger må kun opføres med facademateriale i træ eller muret og pudset. Farver skal holdes i svensk-rød, sort, grå eller hvid. Tage skal dækkes enten af sort eller mørkegrå tagpap eller eternit. 5.7c Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort - Delområde C viste byggefelt C1. 6c Ubebyggede arealer 6.1c Der må kun oplagres materialer til havnerelaterede formål. 6.2c Træerne i Delområderne C2 skal bevares, hvis de går ud skal de erstattes af tilsvarende store løvtræer. Der kan etableres vejadgang fra Klitholm Havnevej til havnen langs det østlige skel. 6.3c I Delområderne C3 og C4 er der udlagt areal til vej. Se Kort - Delområde C. 7c Veje og stier 7.1c Adgangsvejen til området er fra Thyravej og fra havnens øst/vest gående interne grusvej. 7.2c Der skal stadigvæk være adgang fra de gruseje og stier, der går fra Thyravej, ned til havnen og til stranden. Se Kort - Delområde C. 7.3c Delområde C4 omfatter den eksisterende interne grusvej. Den må ikke bebygges. Se Kort - Delområde C. 30

86 Bestemmelser Delområde C 8c Tekniske anlæg 8.1c El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 9c Ophævelse af Lokalplan 9.1c Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby Lokalplan nr Klintholm Havn.- Møn Kommune. 31

87 Kort - Delområde D 32

88 Bestemmelser Delområde D DELOMRÅDE D 1d Formål 1.1d Det er Lokalplanens formål: - at åbne mulighederne for erhvervsudvikling, - at åbne mulighed for etablering af bebyggelse til lager- og service ifm. havmøllepark samt havnerelaterede formål, - at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden. 2d Område og Zonestatus 2.1d Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter den sydøstlige del af matr.nr. 18n, Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Området ligger indenfor strandbyggelinjen. 3d Anvendelse Anvendelsen af område D skal ses i sammenhæng med område C, hvorfor de to områder kan ses samlet på kortbilag d Delområde D må kun anvendes til: - Havneformål - Lager- og servicebygning ifm. Havmølleparken 4d Bebyggelsens omfang og udformning Lokalplanen åbner op for, at 40 % af grundareal i delområde D kan bebygges. 4.1d Maksimalt 40 % af grundarealet på den enkelte ejendom kan bebygges. 4.2d Bygningerne må opføres i 2 etage, de må ikke være over 8,5 meter høje. 4.3d Den maksimale facadehøjde er på 6 meter, målt fra terræn til skæring mellem facade og tagfl ade. 4.4d Facader skal enten være af eller en blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten fi ndes i. Træ, som skal være enten ubehandlet i træets naturlige farver eller sortmalet. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profi l. Eternitplader i sort eller grå. 33

89 Bestemmelser Delområde D 4.5 d Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profi l. Sedum tag grønt tag 4.6d Vinduer, vinduesrammer, døre og porte kan have andre farver end grå og sort. De farverige kasser fi skerne bruger, kan bruges som inspiration til farvesætning af bygningernes vinduesrammer, vinduer, døre eller porte. Eller der kan også vælges stærke farver til felter eller bånd på bygningernes facader. 4.7d Der kan være farvet felter eller bånd på bygningen i andre farver end grå og sort, de må maksimalt udgøre 10 % af den enkelte facade. 4.8d Bebyggelsen skal opføres indenfor det på Kort - Delområde D viste bygge felter. 4.9d Bygningssider med en længde på over 20m skal gives visuelle opdelinger enten vandret eller lodret. Den visuelle opdeling kan bestå i materialevalg, overfl adens struktur eller farvemarkeringer. En opdeling af facaden kan bestå af farvet felter eller bånd i andre farver end grå og sort, de må maksimalt udgøre 10 % af den enkelte facade. 4.10d Der må ikke opstilles containere, der er over 3 meter høje. Det er vigtigt, at der bliver friholdt udsigtskiler, så vandet er synligt fra Thyravej. En af byens kvaliteter er, at der er store områder med visuel kontakt til vandet. Byggeriet skal placeres indenfor to byggefelter. Mellem de to byggefelter udlægges en ca. 20 meter bred udsigtskile, den lægges, hvor grusvejen fra Thyravej ud til stranden ligger, det vil derfor stadig være muligt at bruge grusvejen ned til stranden. Udsigtskilen kan ikke bebygges, men den vestlige del kan bruges til parkering, oplag eller lign., hvis den skal hegnes ind, skal det være med et trådhegn, så det ikke kommer til at virke for massivt og tage udsigten. I udsigtskilens østlige del, skal der være et 4 meter bredt ubebygget område, det fastholdes som vej. 4.11d Laveste sokkelkote skal være på +1,8 meter DVR 90. 5d Ubebyggede arealer 5.1d Der kan etableres fast belægning i form af asfalt, fl iser eller grus. 5.2d De 2 byggefelter D1 og D2 kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn i en maksimum højde af 2 meter. 5.3d I udsigtskilen D3 i midten, skal den eksisterende vej/sti fra Thyravej bevares. Der udlægges en 4 meter bred passage, den må ikke indhegnes og der må ikke opstilles containere eller placeres oplag. Vejen/stien skal være frit tilgængelig ned til vandet. 34

90 Bestemmelser Delområde D 5.4d Resten af udsigtskilen kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn i en maksimum højde af 2 meter. Arealet kan anvendes til parkering eller oplag, containere eller lignende i en maksimum højde af 3 meter. 5.5d Der kan etableres lysmaster indenfor byggefelterne og i udsigtskilen. 6d Veje og stier 6.1d Der er vejadgang fra havnens nord/sydgående asfaltvej. 6.2d Der kan etableres ny adgangsvej til området fra Klintholm Havnevej i den østlige ende af Delområde C, se Kort - Delområde C. 6.3d Der skal stadigvæk være adgang for gående og mindre køretøjer af den vej/sti, der går fra Thyravej, ned igennem området ud til stranden. 7d Tekniske anlæg 7.1d El-ledninger herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 8d Tilladelse fra andre myndigheder 8.1d Udstykning og øvrige anlæg til ikke havnerelaterede formål (Eksempelvis lager/ servicevirksomhed i forbindelse med havmøllepark) forudsætter dispensation fra strandbyggelinjen. (Naturbeskyttelseslovens 15). 9d Ophævelse af Lokalplan 9.1d Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra Møn Kommune. 35

91 Kort - Delområde E 36

92 Bestemmelser Delområde E DELOMRÅDE E 1e Formål Lokalplanen fastholder muligheden for de eksisterende havnerelaterede aktiviteter på området. 1.1e Det er Lokalplanens formål: - at fastholde de eksisterende havnerelaterede aktiviteter på området. 2e Område og Zonestatus 2.1e Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18n Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. 3e Anvendelse Molen får samme funktion som i dag, det vil stadig være muligt at anvende den eksisterende helikopterlandingsplads. Området kan hegnes ind. 3.1e Delområde E må kun anvendes til havneformål. 4e Udstykning 4.1e Området må ikke udstykkes yderligere. 5e Ubebyggede arealer 5.1e Der kan etableres fast belægning i form af fl iser, asfalt eller grus. 5.2e Området kan indhegnes, hvis det indhegnes, skal det være med trådhegn i en maksimum højde af 2 meter. 5.3e Der kan etableres lysmaster på området. 6e Veje og stier 6.1e Adgangsvej fra Thyravej fastholdes. 7e Ophævelse af Lokalplan 7.1e Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004, Møn Kommune. 37

93 Kort - Delområde F 38

94 Bestemmelser Delområde F DELOMRÅDE F 1f Formål Lokalplanen fastholder muligheden for de eksisterende havnerelaterede aktiviteter på området. 1.1f Det er Lokalplanens formål: - at området kan anvendes til havnerelaterede aktiviteter, - at fastlægge bygningers placering, - at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræden. 2f Område og Zonestatus 2.1f Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Det meste af Delområdet er beliggende indenfor Strandbyggelinjen. 3f Anvendelse 3.1f Delområde F må kun anvendes til havneformål. 4f Udstykning 4.1f Området må ikke udstykkes yderligere. 5f Bebyggelsens omfang og udformning Det vil være muligt at bygge nyt eller at ombygge de eksisterende bygninger på havnen til service eller lager. Hvis alle mandskabs- og supportbåde skal benytte havnen i anlægsfasen vurderes det, at det kræver ca. 300 meter kaj. Det vurderes, at der er kajplads til de både, der sejler ud til Kriegers Flak og til de både, der sejler ud til det havbrug, der evt. kommer syd for Klintholm Havn. I dag har havnen overkapacitet, da en del af havnebassinet i sommerperioden bliver lejet ud til lystsejlere. Til servicehavn kræves der ca. 100 meter kaj. 5.1f Bebyggelse må kun opføres indenfor de på Kort - Delområde F viste byggefelter. Der kan dog opføres fodersiloer på maksimum 8,5 meter høje udenfor byggefelterne. Det forudsætter dog en dispensation fra strandbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens f Udenfor byggefelterne må der opføres mindre bygninger og anlæg af teknisk art som f.eks. ophalerspil, slæbested og bedding. 5.3f I forbindelse med eksisterende spil-bygning må der indenfor det på Kort - Delområde F viste felt opstilles containere ifm. havnens drift og service. 39

95 Bestemmelser Delområde F 5.4f Containeren må maksimalt være 20,0 X 3,0 meter. Den må maksimalt være 2,5 meter høj. Den skal placeres i forlængelse af spilhuset ud mod havnebassinet. Havnebassinet set fra øst. 5.5f Den maksimale bygningshøjde er på 8,5 meter målt fra terræn eller evt. niveauplan til skæring mellem facade og tagfl ade. Mindre dele af en bygning kan dog være højere end 8,5 meter, hvis denne del af bygningen har en funktionel betydning, så som spil til tunge løft. 5.6f Facader skal enten være af eller en blanding af: Tegl, i de naturfarver teglsten fi ndes i. Træ, som skal være enten i ubehandlet eller svenskrød eller sortmalet træ. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå. Stålpladerne skal have trapezformet profi l. 5.7f Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå. Stålplader - enten i sort eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profi l. 5.8f Laveste sokkelkote skal være på + 1,8 meter DVR 90. 6f Ubebyggede arealer 6.1f Der kan etableres fast belægning i form af fliser, asfalt eller grus. 6.2f Der kan etableres lysmaster på området. 7f Veje og stier 7.1f Adgangsvej fra Thyravej fastholdes. 8f Ophævelse af Lokalplan 8.1f Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004, Møn Kommune. 40

96 Bestemmelser 41

97 Kort - Delområde G 42

98 Bestemmelser Delområde G DELOMRÅDE G 1g Formål Lokalplanen giver mulighed for etablering af havnerelaterede aktiviteter på området, som f.eks. en opbevaringshal til brug for havbrug, da der måske bliver etableret et havbrug ud for kysten ved Klitholm Havn. Arealet øst for delområdet er udlagt som pæleog stejleplads, arealet kan om efteråret, når nettene er tømt for fi sk, anvendes som et sted, hvor fl yderinge og net slæbes ind på land. Nettene skal ligge og tørrer før de om vinteren kommer ind i en hal, hvor man reparer og vedligeholder dem. 1.1g Det er Lokalplanens formål: - at der kan etableres havnerelaterede aktiviteter på arealet, - at fastlægge bebyggelsens ydre fremtræden, - at sikre beplantningen rundt om matriklen, på de 3 sider. 2g Område og Zonestatus 2.1g Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 15cq Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. 3g Anvendelse 3.1g Delområde G må kun anvendes til: - Halbyggeri - Fiskerskure - Havnerelateret oplag 4g Udstykning 4.1g Området må ikke udstykkes yderligere. Lokalplanen åbner op for, at der kan bygges en hal på 360 m², den kan anvendes til opbevaring af fl yderinge og net for havbrug eller som opbevaringshal til brug for vindmøller, den kan anvendes som erstatning for de grå fi skerhuse - eller til lignede havnerelaterede funktioner. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 20, og bygningshøjden må ikke overstige 6,5 meter. Den maksimale facadehøjde er på 4,0 meter. 5g Bebyggelsens omfang og udformning 5.1g Den maksimale bebyggelsesprocent er g Den maksimale bygningshøjde er på 6,5 meter. 5.3g Den maksimale facadehøjde er på 4 meter. 5.4g Laveste sokkelkote skal være på + 1,8 meter DVR

99 Bestemmelser Delområde G 5.5g Facader skal enten være af: Tegl, i de naturfarver teglsten fi ndes i. Træ, som skal være enten i ubehandlet eller svensk-rød eller sortmalet træ. Stålplader, som skal være enten sorte eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profi l. Eternit i sorte eller grå plader. 5.6g Tage skal enten være af: Tegl. Tagpap - enten i sort eller grå. Eternitplader - enten i sort eller grå. Stålplader - enten i sort eller grå, stålpladerne skal have trapezformet profi l. 6g Ubebyggede arealer 6.1g Der kan etableres fast belægning i form af fl iser, asfalt eller grus. Delområdet kan indhegnes og der kan opsættes lysmaster. 6.2g Området kan indhegnes, det skal i givet fald være med et trådhegn i en maksimum højde af 2 meter. 6.3g Der kan etableres lysmaster på området. 6.4g Der kan etableres p-pladser på området. 6.5g Så meget som muligt, af den eksisterende beplantning, skal beholdes mod øst, syd og vest. Hvis den eksisterende beplantning er over 5 m bred, skal den bevares i et plantebælte på mindst 5 m. 6.6g Hvis den eksisterende beplantning kun består af en række træer og buske, kan den fortsat bestå af en række træer eller buske. Delområde G er omkranset af træer og buske, der skal være et 5 meter bredt plantebælte, så den grønne overgang til stejlepladsen og ud til stranden beholdes. Hvis beplantningen går ud, skal den erstattes af lignende beplantning eller der kan suppleres med de planter, der er listet op i Bilag B. 6.7g Hvis den eksisterende beplantning går ud, skal den erstattes af tilsvarende planter eller suppleres med beplantning fra Bilag B. 6.6g Oplag af campingvogne, fritidsbåde og u-indregistrerede køretøjer må ikke fi nde sted. 6.7g terrænet må maksimalt reguleres med +/- 0,5 meter 2,5 meter fra skel. 44

100 Bestemmelser Delområde G 7g Veje og stier 7.1g Vejadgangen fra Thyravej fastholdes. 8g Tekniske anlæg 8.1g Der kan etableres de ledningsanlæg, der er nødvendige for områdets forsyning. 9g Ophævelse af Lokalplan 9.1g Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 110 Klintholm Havn fra Møn Kommune. 45

101 Kort - Delområde H 46

102 Bestemmelser Delområde H DELOMRÅDE H 1h Formål 1.1h Det er Lokalplanens formål: - at fastholde områdets anvendelse til stejleplads, der ikke må bebygges, - at fastholde områdets anvendelse i turistsæsonen til offentlig parkeringsplads, - at fastholde de 2 stier der går over området fra Margrethevej ud til stranden. 2h Område og Zonestatus 2.1h Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag 1, det omfatter matr.nr. 18cp Busemarke By, Magleby. Matriklen er beliggende i byzone og den forbliver i byzone. Området ligger indenfor strandbyggelinjen. 3h Anvendelse Området er lagt ud til stejleplads, det anvendes til oplag af pæle osv. Området ændrer ikke status eller anvendelse, det er taget med i Lokalplanen for at sikre sti-forbindelse fra Margrethevej ud til stranden. 3.1h Delområde H må kun anvendes til havneformål: - Stejleplads, oplagring af pæle, fi skenet, fl yderinge og andet havne- og fi skerirelateret oplag. - Området må i turistsæsonen anvendes til offentlig parkeringsplads. - Området må ikke bebygges, dog kan der opføres servicebygning som en offentlig tilgængelig toiletbygning. 4h Veje og stier 4h Stier gennem området til stranden fastholdes. 5h Ophævelse af Lokalplan 5.1h Med vedtagelse at nærværende Lokalplan ophæves på matr.nr. 19ae Busemarke By, Magleby Lokalplan 99 Klintholm Havn fra 2004, Møn Kommune. 47

103 Kortbilag 1 - Afgrænsning & Delområder 48

104 Kortbilag 2 - Delområde C & D 49

105 Bilag A - Visualisering Illustration af modellen som danner grundlag for visualisering af byggemuligheden i delområde D. Byggefelterne er markeret i sort i 8½ meters højde. De to bygninger illustrerer byggeri med et grundplan på ca m², og har en facadehøjde på 6 meter og 8½ meter til tagryg. Fotopunkter for de 4 visualiseringer. 50

106 Bilag A - Visualisering Område D Betragtet fra Thyravej ud for pizzeriaet. Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger. Den 20 meter bredde udsigtskile mellem byggefelterne sikrer, at havet kan ses fra Thyravej. 51

107 Bilag A - Visualisering Område D betragtet fra Fiskerihavnen/Danland. Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger. De eksisterende bygninger dækker i dag udsigten i denne retning. Byggefeltet strækker sig dog længere ud end det eksisterende byggeri. 52

108 Bilag A - Visualisering Område D betragtet fra klitterne mod øst ud for parkeringspladsen/toiletbygningen. Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger. Dette vil være den største påvirkning af kystlandskabet. Området kan i dag kun bebygges i 5 meters højde, hvilket med lokalplanen øges til 8½ meter. 53

109 Bilag A - Visualisering Område D betragtet fra stranden mod øst. Byggefelterne er illustreret med sorte linjer. Eksempel på byggeri med grå bygninger. Dette vil være den største påvirkning af kystlandskabet. Byggeriet vil kun i ringe grad påvirke kystlandskabet, idet området allerede i dag er bebygget. 54

110 Bilag B - Hjemmehørende arter 55

111 Bilag C - Miljørapport Miljørapport for Lokalplan H og Kommuneplantillæg nr. 10 for erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn. Resumé af miljøvurderingen Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg har gennemgået en miljøvurdering. Miljøvurderingen består i at de foreslåede aktiviteter har gennemgået en konfl iktanalyse der synliggør mulige konfl ikter med eksisterende interesser i områder. Analysen er suppleret med en høring af relevante myndigheder og i kommunens relevante afdelinger. Analysen har vist, at der er en række interessekonfl ikter som planforslaget forårsager. Det drejer sig bl.a. om kulturmiljøer, strandbeskyttelseslinje, afl edning af overfl adevand, jordforurening og en række andre, der er beskrevet i denne miljørapport. Der er i forbindelse med løsning interessekonfl ikterne afholdt møde om strandbeskyttelseslinjen og der er udarbejdet visualisering af planens bygge aktiviteter. På baggrund af resultaterne af møde, visualisering, samt andre identifi cerede interessekonfl ikter, er der under udarbejdelsen af lokalplanen indarbejdet beskrivelser i redegørelsen og fastsat bestemmelser til minimering af identifi cerede miljøpåvirkninger. Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune ønsker at sikre det planmæssige grundlag for mulige aktiviteter på Klintholm Havn i forbindelse med bygning af havvindmøllepark. Der er derfor udarbejdet lokalplan for erhvervsaktiviteter i Klintholm Havn. I forbindelse med lokalplanlægningen er der også udarbejdet kommuneplantillæg, som denne miljørapport også dækker. Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planen gennemgå en screening af om planen medfører væsentlige påvirkninger af miljøet, som beskrevet i loven. Det vil sige om planen væsentligt påvirker den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. Screeningen er foretaget af Vordingborg Kommunes afdelinger og der er efter loven foretaget en høring af berørte myndigheder i perioden fra den 8. maj 2014 til den 22. maj Der er fra de berørte myndigheder indkommet svar fra Museum Sydøstdanmark, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen. Museum Syddanmark har bemærket at der i lokalplanen skal sikres mulighed for at foretage arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bebyggelse, jord og gravearbejder og anlægsarbejder. Museet har ikke særlige ønsker til udarbejdelsen af miljørapporten. Vordingborg Kommune har i samarbejde med museet indarbejdet indarbejdet bestemmelser i lokalplanen, der sikrer de arkæologiske interesser. Naturstyrelsen har bemærket at lokalplanen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og at aktiviteterne derfor skal være havnerelaterede eller der er mulighed for at der kan gives dispensation til de planlagte aktiviteter. Naturstyrelsen har ikke særlige ønsker til udarbejdelsen af miljørapporten. Vordingborg Kommune har i samarbejde med naturstyrelsen på møder indarbejdet bestemmelser i lokalplanen der sikrer at planen omfatter havneaktiviteter og aktiviteter, som kan omfattes af dispensationer. Kulturstyrelsen bemærker at Klintholm Havn er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kulturarvsatlasset for Møn. Heri er beskrevet de mange kvaliteter i området, og nogle af de bærende bevaringsværdier synes også at blive opretholdt i forslaget. Dog vil placering af større bygninger, som det fx er tilfældet i delområde D, eller helikopterlandingsplads, påvirke stedet og dets særpræg i væsentlig grad. Vordingborg Kommune opfordres til nøje at vurdere konsekvenserne ved at placere store bygninger og dominerende anlæg i området, herunder også at vurdere mulige alternative placeringer af de nødvendige funktioner i baglandet. Kulturstyrelsens bemærkninger vil indgå i miljørapporten. Indhold Ifølge loven skal miljøvurderingen indeholde følgende punkter: a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. b) Den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. d) Eksisterende miljøproblemer, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. Natura2000 områder og fuglebeskyttelsesområder. 56

112 Bilag C - Miljørapport e) De miljøbeskyttelsesmål som er relevante for planen, og hvordan der er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planen, herunder på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, fl ora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens gennemførelse. h) En kort skitsering af alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af hvordan vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder, der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. i) En beskrivelse af foranstaltninger til overvågning af miljøet i forbindelse med planen. j) Et ikke teknisk resumé af de ovennævnte punkter a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. Formålet med Lokalplanen er, at give mulighed for erhvervsudviklingen i Klintholm Havn. Lokalplanen skal særligt give mulighed for, at der kan bygges nye erhvervsbygninger til brug for de landanlæg, der skal anvendes til lager og service til en havmøllepark. Formålet med Lokalplanen er også at muliggøre, at der kan etableres faciliteter til anvendelse for havbrug og en bådopbevaringshal. Lokalplanen udlægger otte delområder med forskellige defi nerede erhvervsformål. Lokalplanen skal forholde sig til kommuneplanen og der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen også udarbejdet kommuneplantillæg, der ændrer kommuneplanrammerne således at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Den revidere kommuneplan fastlægger rammerne for Klintholm Havn, som vist på nedenstående figur. Lokalplanen er også i overensstemmelse med øvrige sektorplaner, som spildevandsplan, affaldsplan, vandforsyningsplan og varmeplan. Lokalplanen skal også være i overensstemmelse med gældende regionplans retningslinjer og landsplandirektiver, herunder bestemmelser for natur og landskabsforhold. Derudover skal planen være i overensstemmelse med lovgivningen og underliggende bestemmelser, herunder grænseværdier for miljøforhold bl.a. støjforhold. b) Den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. Klintholm Havn har i øjeblikket erhvervsaktiviteter og helikopterlanding på havneområdet. Disse havneaktiviteter har ikke givet miljømæssige gener i forhold til beboelse eller havmiljø. De rekreative aktiviteter herunder turisme har ikke haft miljømæssig påvirkning af beboelse eller naturforhold i området. Forhold omkring forurening: Spildevand og overfl adevand i området afl edes til offentlig kloak. Luftforurening og støvforurening har ikke været årsag til væsentlige og ikke håndterbare miljømæssige problemer. Der er i området registreret jordforurening både undersøgte og formodede. Støjforurening har ikke været årsag til væsentlige og ikke håndterbare miljømæssige problemer. Der er i området både fredede områder og natura2000 områder, samt beskyttede naturområder, som ikke har været væsentligt berørt af byens aktiviteter. Der har dog været oversvømmelsesproblemer i forhold til mosen nord for den vestlige del af byen. De nuværende aktiviteter i området har ikke haft væsentlig indfl ydelse på de landskabelige herunder geologiske interesser i området. Byens kulturhistoriske interesser er registreret og er både under pres af erhvervsaktiviteterne og turistaktiviteterne, men er også afhængige og udvikles ud fra disse aktiviteter. I den udstrækning den foreslåede plan ikke gennemføres vil der være en udvikling i turist aktiviteter og erhvervsaktiviteter, som påvirker området i samme retning, som de planlagte aktiviteter. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af planen foretaget en høring af relevante myndigheder, foretaget en intern konfl iktsøgning af mulige interessekonfl ikter i området, samt foretaget en intern høring af eksisterende miljøproblematikker i området. Undersøgelserne har resulteret i mulige interessekonfl ikter på følgende områder: Bevaringsstatus/Kulturmiljøer. Aktive vandværksboringer/vandindvinding til industri. Strandbeskyttelseslinje/kystnærhedszone. Fredede områder/ef habitatområde(natura2000)/ beskyttet natur. Område for særlige drikkevandsinteresser / vandindvindingsoplande til almene vandværker. Støj og støv fra erhvervsvirksomheder. Områdeklassifi cering for jordforurening og kortlagte forurenede arealer. Lavbundsarealer / potentielle vådområder. Geologiske interesser. Trafi kbelastning. 57

113 Bilag C - Miljørapport d) Eksisterende miljøproblemer, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. Natura2000 områder og fuglebeskyttelsesområder. I det planlagte område er kortlagte jordforureninger, hvor der er konstateret jordforurening på de kortlagte arealer. Mosen umiddelbart nord for planen har eksisterende afvandingsproblemer og bør ikke belastes yderligere. Af de i afsnit c) øvrige nævnte miljøforhold, som kan blive væsentligt berørt er der ikke eksisterende miljøproblemer. e) De miljøbeskyttelsesmål som er relevante for planen, og hvordan der er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. De identifi cerede interessekonfl ikter reguleres og miljømålsættes i forskellige lovgivninger, planer samt tilladelser og andre godkendelser. Bevaringsstatus og kulturmiljøer reguleres af museumsloven og planloven og registreringer af kulturmiljøer. Der er under udarbejdelsen af planen foretaget en visualisering af de planlagte bebyggelser, og der er i udarbejdelsen af planen taget størst muligt hensyn til minimering af påvirkningen af kulturmiljømæssige og landskabsmæssige forhold herunder strandbeskyttelseslinjen. Jordforureninger reguleres af jordforureningsloven og der er i lokalplanen indarbejdet sikring at relevante godkendelser i forhold til jordforureningsloven af de aktiviteter, som planen omfatter. Afl edning af overfl adevand reguleres af vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven via spildevandsbekendtgørelsen og afvandingsforhold fra mosen reguleres af tilladelser og generelle lovbestemmelser. Afl edning af overfl adevand fra planområder reguleres i planen. Støj og støv fra eksisterende erhvervsanvendelser reguleres af miljøbeskyttelsesloven og reguleres via godkendelser af aktiviteter og eventuelle efterfølgende håndhævelse. Geologiske interesse målsættes i kommuneplanen og sikres ved bestemmelser i planen. Forøget trafi kbelastning som følge af de planlagte aktiviteter reguleres af færdselsloven og reguleres af konkrete beslutninger om trafi kforholdene i området. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planen, herunder på den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Den sandsynlige væsentlige miljøpåvirkning af de identifi - cerede miljøkonfl ikter er følgende: Bevaringsstatus/Kulturmiljøer: Planens aktiviteter og planlagte bebyggelser kan have en påvirkning, som er beskrevet i visualiseringer, som er foretaget af området. Aktive vandværksboringer/vandindvinding til industri: Klintholm Havn vandværk er under sammenlægning med Magleby vandværk og der foretages ikke for nuværende indvinding fra vandværkets boringer og det forventes ikke at blive genoptaget. Strandbeskyttelseslinje/kystnærhedszone: Planens aktiviteter og planlagte bebyggelser kan have en påvirkning, som er beskrevet i visualiseringer, som er foretaget af området. Fredede områder/ef habitatområde(natura2000)/ beskyttet natur: Der kan forekomme påvirkning af vandstanden i mosen fra de planlagte aktiviteter. Det er vurderet at der ikke er virkninger fra de planlagte aktiviteter, specielt ikke på Natura2000 områder. Område for særlige drikkevandsinteresser / vandindvindingsoplande til almene vandværker: Aktiviteter i delområde A ligge i område med særlige drikkevandsinteresser og aktiviteterne vil på den baggrund skulle begrænses til særlige typer. De planlagte aktiviteter har ikke påvirkning af grundvandsressourcen. Støj og støv fra erhvervsvirksomheder: Der kan forekomme støj og støv fra oplag og servicering af både i forbindelse oplag. Områdeklassifi cering for jordforurening og kortlagte forurenede arealer: Planlagte aktiviteter kan medføre jordforurening i form af støv. Lavbundsarealer / potentielle vådområder: Lokalplanen udlægger ikke nye arealer i forhold til lavbundsarealer og potentielle vådområder. En mindre del af planområdet er omfattet af lavbundsarealer og potentiellevådområder. De berørte arealer planlægger en midlertidig anvendelse. Geologiske interesser: De planlagte areal er omfattet af geologiske interesser. Dele af de planlagte områder er kun planlagt midlertidigt. Trafi kbelastning: De planlagte aktiviteter vil medføre forøget trafi k. 58

114 Bilag C - Miljørapport h) En kort skitsering af alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af hvordan vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder, der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. Der er ikke udarbejdet faste alternativer til den foreslåede lokalplan. Aktiviteterne har ikke alternative placeringsmuligheder i kommunen og andre muligheder uden for kommunen har været vurderet andet steds. Oplysningerne til miljøvurderingen er fremskaffet fra den i kommunen foreliggende viden. i) En beskrivelse af foranstaltninger til overvågning af miljøet i forbindelse med planen. Overvågningen vil forgå ved sikring af overholdelse af vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser. Derudover foregår overvågningen i forbindelse med tilsynet af virksomheder. j) Et ikke teknisk resumé af de ovennævnte punkter Der er udarbejdet resume i miljørapportens indledning. 59

115 Bilag: 7.1. Potentialeplan for kystturismen på Møn Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99527/14

116 Potentialeplan for Udarbejdet af Dansk Bygningsarv Juni

117 INDHOLD Indhold Side Baggrund og formål Metode Sammenfatning Strategi: Vision Styrende principper Model over strategi Målgrupper Indsatsområder og initiativer: Det fysiske miljø Kommunikation og markedsføring Et samlet oplevelseskoncept Overnatningskapacitet Organisering, forankring og implementering Møn i dag baggrundsanalyse af styrker, svagheder og potentialer Bilag Fotokreditering

118 BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND Kystdestination Møns Klint deltager i et landsdækkende udviklingsprojekt om udvikling af 20 særlige feriesteder i kystturismen i Danmark, koordineret af Videncenter for Kystturisme. Projektet blev igangsat i efteråret 2012 og løber frem til udgangen af Styregruppen for Kystdestination Møns Klint er bredt sammensat af både kommunale og private turismeaktører, og gruppen har fra projektets begyndelse haft fokus på, at der skulle udvikles en ambitiøs plan for vækst i turismen på Møn. Det fokus har udmøntet sig i et lige så ambitiøst mål, nemlig en fordobling af turismeomsætningen fra 2012 til FORMÅL Nærværende potentialeplan udstikker en retning for, hvordan det ambitiøse mål om en fordobling af turismeomsætningen kan nås. Potentialeplanen beskriver en klar vision og identitet for Kystdestination Møns Klint, som turismeaktørerne kan samles om, og som kan kommunikeres til relevante målgrupper. Potentialeplanen udpeger også fire indsatsområder samt bud på konkrete initiativer under disse. De her beskrevne initiativer er ikke udtømmende, men skal ses som en række små og store åbningstræk, der kan kickstarte vækst- og innovationsprocessen. Potentialeplanens indsatsområder og initiativer fokuserer i første omgang primært på Østmøn og Møns Klint som det turismemæssige fyrtårn, der skal gå forrest i realiseringen af visionen og sætte den nødvendige udvikling i gang. På sigt er det planen at inddrage hele Møn i den fælles potentialeplan, for at nå det ønskede vækstmål. 3

119 METODE DET FYSISKE MILJØ METODE Potentialeplanen er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Dansk Bygningsarv, på baggrund af en stedsansanalyse af Østmøns styrker, svagheder og potentialer. Natur Byer Havne Med stedsans er vi interesserede i stedets særlige kvaliteter i både fysisk, social og kulturel forstand. I stedsansanalysen af Kystdestination Møns Klint har vi via kortlægning, besøg, interviews og gennemgang af eksisterende analyser m.m. undersøgt: Turismeaktører Eksperter Ildsjæle Historie Stemning Identitet Det fysiske miljø, der kendetegner Møn kyst, natur, kulturlandskab, havne, byer, bygningsarv og andre fysiske træk. De sociale ressourcer, som eksisterer i Møns turismemiljø i kraft af turismeaktører, eksperter, planlæggere, ildsjæle og andre centrale, lokale aktører. Det immaterielle miljø, som gør Møn til noget helt særligt øens historie og fortællinger, samt den stemning, identitet og selvforståelse, der præger øen. Undervejs har styregruppen og et eksternt ekspertpanel været inddraget i udviklingen af potentialeplanen på en heldagsworkshop afholdt på Møn. Modellen viser, hvordan der er tale om en analytisk skelnen mellem de tre dele af stedsansstrategien. Der arbejdes reelt samtidig med og på tværs af delene i en samlet strategi. 4

120 SAMMENFATNING Sammenfatning af potentialeplan for Kystdestination Møns Klint Mål. Det langsigtede mål for Kystdestination Møns Klint er, at Møns turismeomsætning skal være fordoblet fra 440 mio. kr. i 2012 til 880 mio. kr. i Vision. Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur er visionen for Møns fremtidige udvikling, og beskriver Møns fremtidige identitet. Møn skal realisere sit stærkeste stedbundne potentiale; den vilde, uberørte, anderledes natur med Møns Klint som det ikoniske udgangspunkt. Møn skal dyrke alle de mange aspekter af betydningen vild natur, som øen har at byde på fra oplevelser over læring til indlevelse. Møns natur kan give vilde oplevelser både for krop og sjæl. Her bliver man udfordret og løftet op. Her mærker man storheden og hører stilheden. Og her finder man tilbage, til da Danmark blev født og til sig selv. Styrende principper. Visionen er konkretiseret i tre styrende principper, som skal fungere som det strategiske udgangspunkt for at tiltrække flere turister til Møn. De tre styrende principper er: Skab mulighed for fysisk vilde oplevelser i naturen. Fortæl historien om, at her blev Danmark født. Skab mulighed for at dyrke roen, stilheden og fordybelsen. Fire indsatsområder. Visionen for Kystdestination Møns Klint skal realiseres med udgangspunkt i fire indsatsområder med tilhørende konkrete initiativer. Indsatsområderne er udvalgt, fordi det vurderes, at der inden for disse fire områder er brug for at gøre en særlig indsats, hvis Møns turismeomsætning skal fordobles frem mod Indsatsområderne er: Det fysiske miljø: Møn har brug for at styrke det fysiske miljø via oprydning, forskønnelse og bedre forbindelser, samt udnytte potentialerne i natur og landskab bedre. Kommunikation & markedsføring: Der skal gøres en indsats for at kommunikere Møn som en samlet destination, med udgangspunkt i en fælles brandplatform, indgangsportal og med målrettede kampagner. Oplevelseskoncept: Der bør udvikles et samlet oplevelseskoncept for Møn. Konceptet skal fokusere på at uddanne turismeaktørerne på Østmøn i at samarbejde om at udvikle nye, innovative oplevelser med udgangspunkt i den ny strategi og vision. Overnatningskapacitet: Møn skal satse på bedre kvalitet og kommunikation af den eksisterende overnatningskapacitet hos øens mange Bed & Breakfasts. Desuden er der behov for at øge overnatningskapaciteten med fokus på at trække flere gæster til i sommersæsonen. 5

121 Strategi Vision Styrende principper Model over strategi Målgrupper

122 STRATEGI // VISION Vision Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur er visionen for Møns fremtidige udvikling. Møn skal realisere sit stærkeste stedbundne potentiale; den vilde, uberørte, anderledes natur med Møns Klint som det ikoniske udgangspunkt. Møn skal dyrke alle de mange aspekter af betydningen vild natur, som øen har at byde på. Møns natur kan give vilde oplevelser både for krop og sjæl. Her bliver man udfordret og løftet op. Her mærker man storheden og hører stilheden. Og her finder man tilbage, til da Danmark blev født og til sig selv. Her falder livets brikker på plads. Herunder foldes visionen ud i syv værdisætninger, der beskriver Møn som stedet med Danmarks Vildeste Natur. De syv værdier spænder fra OPLEVELSE til INDLEVELSE. Bjergtagende smukt Finde tilbage Livets brikker falder på plads Ekstrem og grænserykkende Sublime oplevelser for krop og sjæl Oprindelig og uberørt Ro og stilhed OPLEVELSE INDLEVELSE 7

123 STRATEGI // STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Fra vision og værdier til tre styrende principper De tre styrende principper nedenfor skal fungere som det strategiske udgangspunkt for at tiltrække flere og nye turister til Møn. Hvert princip knytter sig til en særlig turisttype. Når der kommunikeres til disse typer, er det vigtigt at ramme den særlige tone-of-voice i hvert af de tre principper. På de næste to sider præsenteres en model over den samlede strategi for Kystdestination Møns Klint. Modellen kobler vision, mål og styrende principper med fire konkrete indsatsområder med tilhørende initiativer. Indsatsområderne er udvalgt, fordi det på baggrund af analysen vurderes, at der inden for de fire områder er brug for at gøre en særlig indsats, hvis Møns turismeomsætning skal fordobles frem mod Indsatsområderne er dermed en form for problemfelter, som skal udvikles i overensstemmelse med den overordnede vision. OPLEVELSER LÆRING INDLEVELSE SKAB MULIGHED FOR FYSISK VILDE OPLEVELSER I NATUREN FORTÆL HISTORIEN OM, AT HER BLEV DANMARK FØDT SKAB MULIGHED FOR AT DYRKE ROEN, STILHEDEN OG FORDYBELSEN Danmarks Vildeste Natur byder på oplevelser, der udfordrer dig fysisk. Danmarks Vildeste Natur byder på oplevelser, der gør dig klogere. Danmarks Vildeste Natur byder på indlevelse. Stikord: Spænding Grænser Udholdenhed Stikord: Geologi og kulturhistorie er for vildt Hands-on Inddragelse Stikord: Indlevelse frem for oplevelse Indtryk frem for udtryk Berørt af det uberørte Turisttype: Turister i alle aldersgrupper, der via fysisk krævende friluftslivsaktiviteter i naturskønne omgivelser søger spænding, udfordringer og at få rykket grænser. Turisttype: Børnefamilier fra Købehavn eller andre større byer, som gerne vil kombinere leg og læring i en oplevelse, der gør dem klogere. Desuden SIT-turister med interesse for Møns flora, fauna, historie og geologi. Turisttype: Voksne par uden (hjemmeboende) børn fra større byer, der har brug for rekreation og at komme ned i gear. Kan også være børnefamilier, der er til strandtur og andre selvorganiserede (non-)aktiviteter. 8 De tre turisttyper beskrevet her kan for så vidt genfindes i hver af de tre Conzoom-målgrupper, som Exometrics turismepotentialeanalyse anbefaler Møn at satse på (se side 12-13).

124 STRATEGI // MODEL OVER STRATEGI - I Model over den samlede strategi for Kystdestination Møn Klint Vision Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur Mål Fordobling af 2012-turismeomsætning i 2022 Tre styrende principper SKAB MULIGHED FOR FYSISK VILDE OPLEVELSER I NATUREN Danmarks Vildeste Natur byder på oplevelser, der udfordrer dig fysisk. FORTÆL HISTORIEN OM, AT HER BLEV DANMARK FØDT Danmarks Vildeste Natur byder på oplevelser, der gør dig klogere. SKAB MULIGHED FOR AT DYRKE ROEN, STILHEDEN OG FORDYBELSEN Danmarks Vildeste Natur byder på indlevelse. Fire konkrete indsatsområder: DET FYSISKE MILJØ KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING OPLEVELSESKONCEPT OVERNATNINGS- KAPACITET Møns fysiske miljø skal opgraderes. Fokuser på at skabe bedre fysiske forbindelser mellem attraktioner, ryd op og forskøn i landsbyer og havne og træk herlighedsværdierne fra det omkringliggende landskab ind i landsbyerne. Der skal gøres en indsats for at kommunikere Møn som en samlet destination. Det skal ske med udgangspunkt i en fælles brandplatform, en fælles indgangsportal og med målrettede kampagner. Der skal udvikles et samlet oplevelseskoncept for (i første omgang) Østmøn. Konceptet skal fokusere på at uddanne turismeaktørerne på Østmøn i at samarbejde om at udvikle nye, innovative oplevelser med udgangspunkt i den ny strategi og vision. For at nå det ønskede mål om en fordoblet turismeomsætning i 2022, skal Møns overnatningskapacitet udvides med en ny og tiltrækkende overnatningsform. 9

125 STRATEGI // MODEL OVER STRATEGI - II Under hver af de fire indsatsområder foldes konkrete initiativer ud DET FYSISKE MILJØ KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING OPLEVELSESKONCEPT OVERNATNINGS- KAPACITET INITIATIVER INITIATIVER INITIATIVER INITIATIVER Kyststien Pontonbro ved Store Klint Klintholm Havn som turistattraktion Landsbyforskønnelse Borre Sø En fælles brandplatform for Møn En fælles hjemmeside for Møn Kampagne Møns Klint Dark Sky Park Møns Klint Academy Oplevelsesruter Cykelruter Nyord Bedre B&Bs Nyt feriecenter Initiativerne under hver af de fire indsatsområder er beskrevet i detaljer i afsnittet Indsatsområder side 15ff. 10

126 STRATEGI // MÅLGRUPPER Møn skal satse på at tiltrække tre typer af turister For at nå potentialeplanens mål om fordobling af turismeomsætningen, skal Møn satse på at tiltrække: Flere dagsturisterne også i skuldersæsonerne. Flere overnattende i sommersæsonen. Sommerhusejere, som skal komme en ekstra uge om året. 11

127 STRATEGI // MÅLGRUPPER Møn skal prioritere at tiltrække målgruppen Fællesskab, Storbyliv og Boligejere med overskud Møn skal have fat i de store målgrupper Med udgangspunkt i Conzooms otte hovedmålgrupper i Danmark* har Møn i dag mindre godt fat i de store målgrupper Boligejere med overskud og Fællesskab. Der er derfor et potentiale i at satse strategisk på at tiltrække flere fra disse målgrupper. Målgrupper DAGSUDFLUGTER WEEKENDTURE FERIER Fællesskab (E) Målgruppen udgøres af forskellige boliggrupper i parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse i både større byområder og provinsen. Fælles for gruppen er, at man søger fællesskabet og er bosat på et mindre areal. Fællesskab (E) [Se foregående beskrivelse] Fællesskab (E) [Se foregående beskrivelse] Hovedstadsområdet Storbyliv (F) Gruppen spænder bredt fra nyetableret familier i og omkring de største byer, over mere etableret familier godt i gang med job og familie, til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje eller andelsboliger. København de yngre Hovedstadsområdet Boligejere med overskud (A) Gruppen udgør relative velhavende familier. De yngre sidder i gode stillinger, mens den ældre er pensionister med stor friværdi. DESUDEN: Storbyliv (F) Forstæder bl.a. København Hovedstadsområdet Boligejere med overskud (A) [Se foregående beskrivelse] Forstæder bl.a. København *Se Exometrics turismepotentialeanalyse af Møn fra april 2014 for en beskrivelse af de otte Conzoom-målgrupper. Se bilag 2 for en gennemgang af, hvordan de forskellige Conzoommålgrupper i dag fordeler sig på hhv. dagsudflugter, weekendture og ferier. Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april 2014.

128 STRATEGI // MÅLGRUPPER Tiltræk udvalgte målgrupper i henholdsvis skuldersæsoner og sommersæson For at nå potentialeplanens mål om en fordobling af turismeomsætningen i 2022, skal initiativerne under indsatsområde 1-3 især bidrage til at øge antallet af gæster i skuldersæsonerne. Det vurderes, at der med en målrettet indsats for at tiltrække flere gæster i skuldersæsonerne, kan nås en forøgelse af omsætningen på 35% (se side 46). Et af initiativerne under indsatsområdet Overnatningskapacitet et nyt feriecenter skal især bidrage til at øge antallet af gæster i sommersæsonen. Det vurderes, at et nyt feriecenter kan bidrage til en forøgelse af omsætningen på yderligere 65% (se side 48). Skemaet på næste side viser, hvilke af de tre målgrupper, der primært og sekundært skal satses på i hhv. skuldersæsoner og sommersæson (med fokus på det ny feriecenter). Fællesskab Boligejere med overskud Storbyliv 13

129 STRATEGI // MÅLGRUPPER Tiltræk udvalgte målgrupper i henholdsvis skuldersæsoner og sommersæson Indsatsområde 1-3: Flere turister i skuldersæsonerne (primært weekendture og dagsudflugter) Indsatsområde 4: Flere turister i sommersæson på nyt feriecenter Målgrupper Fællesskab 60% af målgruppen Fællesskab er singler, der prioriterer samværet med venner. De har friheden til at tage væk i weekenderne, men et moderat forbrug. Korte ophold til en overskuelig pris gerne i sommerhus kan derfor markedsføres til denne gruppe. Fællesskab Både børnefamilier og singler fra Fællesskab prioriterer fællesskab og nærvær behov som et feriecenter kan imødekomme gennem en række aktiviteter og services, der tilbyder både organiseret og spontant samvær. Boligejere med overskud Man vil med fordel kunne bygge videre på det kundegrundlag, som Boligejere med overskud allerede udgør. Til weekendture bør der primært satses på at tiltrække par uden (små) børn eller singler, da de har friheden og overskuddet til at tage væk for en kortere bemærkning, enten på B&B eller i sommerhus. Boligejere med overskud Børnefamilier fra Boligejere med overskud er mere individorienterede end børnefamilierne fra Fællesskab. De er krævende forbrugere med relativt høje kvalitetskrav. De aktive børnefamilier vil blive tiltrukket af et feriecenter med et bredt udbud af udendørs naturoplevelser. Storbyliv Målgruppen Storbyliv er i Møn-sammenhæng præciseret som bestående af de yngre københavnere. For målgruppen er en tur til Møn en kort pause i et hektisk, moderne liv. De stiller relativt høje krav til kvalitet, og relevante overnatningstilbud kunne f.eks. være B&Bs af høj standard. Storbyliv Hvis et feriecenter skal kunne tiltrække denne målgruppe, så vil det kræve en profil, der signalerer mere Comwell Sport Rebild Bakker end Lalandia. Et feriecenter med et koncept a la Comwell Sport Rebild vil også lettere kunne integreres med naturen, i overensstemmelse med visionen. I ovenstående skema forudsættes det, at omsætningen i skuldersæsonerne hovedsageligt vil komme fra weekendture og dagsudflugter. 14

130 Indsatsområder Det fysiske miljø Kommunikation og markedsføring Oplevelseskoncept Overnatningskapacitet

131 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ Det fysiske miljø 16

132 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ INITIATIV KYSTSTIEN INITIATIV PONTONBRO VED STORE KLINT INITIATIV KLINTHOLM HAVN SOM TURISTATTRAKTION INITIATIV LANDSBY- FORSKØNNELSE INITIATIV BORRE SØ Gør naturen tilgængelig og forbind sommerhusområdet i Råbylille med Klintholm Havn og Møn Fyr. På sigt kan stien føres rundt om hele Østmøn og indramme og binde det østmønske resortområde sammen. Anlæg en pontonbro ved Store Klint, der kan bruges som anløbsbro for turbåde fra Klintholm Havn, lystsejlere og krydstogtgæster, badebro og diverse andre maritime aktiviteter, samt muligheden for at opleve Møns Klint fra havsiden. Udvikl Klintholm Havn som turisthavn. Udnyt det store potentiale, der ligger i den kulturhistoriske fortælling om havnens fiskermiljø og skab bedre forbindelse til de strande, der ligger på hver side af havnen. Lad herlighedsværdierne på Møn komme til sin ret i landsbyerne ved at rydde op og forskønne. Vend landsbyerne om mod landskabet og væk fra hovedvejen. Luk vandet ind i Borre Mose, og skab et attraktivt naturområde for både borgere og turister på Møn. Skab rekreative stiforbindelser og opholdssteder i forbindelse med søen. Gangbro, Skive,

133 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ PONTONBRO Pontonbro BESKRIVELSE AF INITIATIVET Frem til begyndelsen af 1950'erne lå der en anløbsbro ved Store Klint, hvor turbådene kunne lægge til. Billederne til højre viser, hvor en ny pontonbro ved Dronningestolen ville kunne anlægges. En ny pontonbro kan benyttes til mange forskellige formål: Turbåde fra Klintholm Havn kan lægge til, så gæster kan stige af og på. Lystsejlere kan bruge pontonbroen som anløbsbro. Krydstogtskibe kan sende deres mindre både med gæster ind til Møns Klint. Pontonbroen kan bruges som badebro, og som centrum for maritime aktiviteter som snorkling, dykning og havkajak. Pontonbroen giver mulighed for at opleve den dramatiske klint fra havsiden. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Pontonbroen vil kunne knytte aktiviteter i Klintholm Havn sammen med Møns Klint, via turbåden Discovery. Pontonbroen vil desuden kunne føje endnu et oplevelsesmæssigt aspekt til Møns ubestridte turismefyrtårn, idet den giver en unik, simpel og let tilgængelig mulighed for at opleve den dramatiske klint på nye måder. Den illustrerede pontonbro er 75 meter lang og afsluttes i en tværgående konstruktion, der er ca. 10 meter bred. Broen skal transporteres på plads i sommerhalvåret og kan opbevares i Klintholm Havn i vinterhalvåret. 18

134 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ KYSTSTIEN Kyststien BESKRIVELSE AF INITIATIVET Etabler en gang- og cykelsti/-bro fra Råbylille sommerhusområde over Klintholm Havn til Møns Fyr. Kyststien skal udføres i høj arkitektonisk kvalitet og trækkes gennem ellers svært tilgængelige naturtyper, så den bliver en attraktion i sig selv. Stien trækkes gennem lavvandsområderne Busemarke Mose og den afvandede Råby Sø med stop ved turisthavnen i Klintholm Havn og videre til Klinteskoven med foreløbig afslutning i klitlandskabet ved Møns Fyr. Stien kan herfra fortsættes videre til Store Klint og hele vejen rundt om den østmønske kyst. Forbindelsen rundt om Østmøn kan også styrkes ved at anlægge pontonbroer til lystsejlere og sightseeing-både ved Store Klint. En pontonbro vil også kunne fungere som badebro og som nyt udsigtspunkt til klinten. Hvis der placeres et nyt feriecenter i Hjelm Bugt (se side 47), er det oplagt at lade stien udspringe her. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Kyststien skal forbinde sommerhusområdet i Råbylille med Klintholm Havn, der igen knyttes tættere til Møns Klint. Kyststien skal også tilgængeliggøre beskyttede og fredede naturområder for turister og borgere på en måde, der overholder fredningsbestemmelserne. Kyststien giver mulighed for at opleve Møns storslåede og vilde natur på tæt hold og i omgivelser, der griber mindst mulig ind i den oprindelige natur. Hvis man formår at indramme hele Østmøn med stiforbindelsen, vil de forbedrede kystforbindelser skabe større sammenhæng i området og være med til at styrke Østmøn som et samlet resortområde. Stien fra Råbylille til Store Klint løber over en strækning på ca. 12 km. 19

135 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ KYSTSTIEN CASES Moses bridge, Holland, Trollstigen, Norge EN NY GANGBRO GAV BORGERNE I SKIVE ADGANG TIL FJORDEN Ved Skive Fjord blev et af landets få floddeltaer i år 2006 tilgængeliggjort ved hjælp af en stibro i træ. Stibroen er med sine 300 meter Danmarks længste træbro. ÅRSTAL Indviet 2006 BYGHERRE Skive Kommune Broen blev udbudt i offentlig licitation af Skive kommune, og arbejdet udførtes i perioden mellem 1. august og 1. marts 2006 af hensyn til dyrelivet i området. 20

136 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ KLINTHOLM HAVN Klintholm Havn som turistattraktion BESKRIVELSE AF INITIATIVET Klintholm Havn har en rig kulturhistorie og en række fysiske kvaliteter, der kan bygges videre på. Men der skal ryddes op og skabes aktiviteter for turisterne, og der skal fokuseres på at åbne by og havn mod vandet. Havet er byens største potentiale, og det skal trækkes ind i oplevelsen af stedet i langt højere grad, end det er i dag. Hvis det lykkes, har Klintholm Havn potentiale til at blive en turistmæssig perle i Østersøen. BADESTRAND Den østlige del af havnen og området omkring de røde fiskerhytter fortæller om Klintholm Havns historie som fiskerby. Den historie kan trækkes tydeligere frem som en del af turistoplevelsen. Bygningen, der tidligere husede Fiskernes Fællessalg, er i dag lejet ud til Rødvig Skibs-og Bådebyggeri, som har værksted der. Bygningen bruges også af trollingfiskerne til rensning og nedfrysning af fisk samt klublokale. Sørg for, at der også fremadrettet er faciliteter til bådebyggere og trollingfiskere, som er med til at skabe liv og aktivitet i havnen. BADESTRAND Ved pladsen mellem Fiskernes Fællessalg og Thyravej ligger restauranterne Hyttefadet, Portofino og Klintholm Røgeri. Der er behov for at tiltrække restauranter med et højere ambitions- og kvalitetsniveau end de nuværende. Klintholm Havn bør udvide havnefogedfunktionen til også at rumme en funktion som citymanager, med det overordnede ansvar for implementeringen af havnens turismestrategiske udvikling. 21

137 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ KLINTHOLM HAVN BESKRIVELSE AF INITIATIVET FORTSAT: KOMBINER SERVICEHAVN OG TURISMEHAVN I ET LEVENDE HAVNEMILJØ En række initiativer skal skabe grobund for en kombineret turisme- og servicehavn for vindmølleparken Kriegers Flak: 1. Anlæg opbevaringshal til servicehavn og genopret de hvide fiskerhytter, der formentlig vil blive revet ned i forbindelse med anlæggelsen af kontorbygninger til servicehavnen, jf. forslag til lokalplan for erhvervsaktiviteter for Klintholm Havn. 2. Anlæg kontorbygninger til servicehavn, jf. forslag til lokalplan for erhvervsaktiviteter for Klintholm Havn. 3. Bevar de historiske, røde fiskerhytter, men flyt dem lidt længere frem mod vejen for at skabe plads til kontorbygninger til servicehavnen. Fiskerhytterne kan genanvendes til nye, turistrettede formål, f.eks. i form af små butikker med salg af kunsthåndværk og andre lokale produkter. 4. Ryd op på pladsen mellem havnen og hovedgaden, så den kan bruges til markedsplads i sommerperioden en slags mini-version af Steges tirsdagsmarkeder. 5. Skab bedre adgang til de fine badestrande, som ligger på hver side af havnen. Strandene skal kommunikeres bedre, end de bliver i dag, der skal være synlig skiltning til dem, og man bør overveje, om der kan skabes en forbindelse gennem den mur på havnen, som lige nu blokerer for den direkte adgang fra havnen til den østlige strand. Arbejd i det hele taget med at åbne by og havn mod vandet. 6. Sikr arbejdsplads til trollingfiskere og bådebyggere. Fiskernes Fællessalg og området omkring skal fortsat være forbeholdt trollingfiskerne og Rødvig Skibs- og bådebyggeri. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT En fysisk og oplevelsesmæssig udvikling af Klintholm Havn som turistattraktion vil sammen med Kyststien skabe en øget turiststrøm til byen. Havnen og strandene vil fungere som naturlige pauser for besøgende på Kyststien (se foregående initiativ). Klintholm Havn kan desuden fungerer som et eksempelprojekt for, hvordan andre havne på øen kan udvikle sig med fokus på kystturisme. 22

138 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ LANDSBYFORSKØNNELSE Landsbyforskønnelse BESKRIVELSE AF INITIATIVET Vordingborg Kommune er i gang med at udarbejde en helhedsstrategi for forskønnelse af fem landsbyer; Hjertebjerg, Elmelunde, Borre, Ny Borre og Magleby. Der er tale om dels en nedrivningsindsats, dels en strategi for forskønnelse af landsbyerne. Fokus er på en prioritering af, hvad der skal bevares/forskønnes, hvad der skal rives ned og hvordan de tomme pladser skal genanvendes. Det anbefales, at landsbyerne vendes om, så de i højere grad orienterer sig mod det omkringliggende landskab i stedet for hovedvejen. Lad de tomme grunde efter nedrivning skabe ramme om rekreative pladser eller haver, der skaber forbindelse til og kig ud over landskabet. Desuden anbefales det at tænke i områdeplanlægning og samarbejde på tværs af landsbyerne. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Ved at udnytte det omkringliggende landskabs potentiale bliver landsbyerne mere attraktive for de nuværende beboere, der får smuk natur som nabo i stedet for en tom grund eller et nedslidt hus. Samtidig vil en forskønnelse af landsbyerne langs Klintevej give turisterne et mere positivt indtryk af øen. 23

139 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ BORRE SØ Borre Sø BESKRIVELSE AF INITIATIVET Borre Mose bliver i dag afvandet gennem et kanalsystem, som strækker sig helt til Råby. Gennem et ambitiøst naturgenopretningsprojekt kan Borre Mose blive til Borre Sø ved at udjævne jorddigerne langs afvandingskanalerne. Projektet skal understøttes af andre planlægningsgreb. I lignende projekter omkring Filsø og Vildsted Sø (se næste side) har man anlagt stier omkring søen og etableret fugleøer og fugletårne. Jorden, hvor naturprojektet kan realiseres, er privatejet. I Filsø er jorden fondsopkøbt, men en løsning kan også være et kommunalt opkøb af jorden eller man kan foretage mageskifte, hvor ubebyggede arealer byttes. Jorden, hvor naturprojektet skal realiseres, er privatejet. IDÈENS STRATEGISKE EFFEKT At lukke vandet ind i Borre Mose er et tiltag, der i kombination med den anbefalede landsbyforskønnelse vil skabe nye herlighedsværdier og naturoplevelser for borgerne i Borre og på resten af Møn. Borre Sø har desuden potentiale til at blive en mini-attraktion på vej til eller fra Møns Klint, hvor den naturinteresserede turist kan tage en pause i rolige, smukke naturomgivelser. 24

140 INDSATSOMRÅDER // DET FYSISKE MILJØ LANDSBYFORSKØNNELSE / BORRE SØ CASES FILSØ OG VILSTED SØ SOM TO EKSEMPLER PÅ NATURGENOPRETNING Naturgenopretningen af Vilsted Sø og Filsø er begge finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. Det er fondens mål er at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre de danske naturværdier, herunder også genetablering af naturområder. Vilsted Sø, Varde Kommune, 2006 Filsø, Vesthimmerland Kommune, 2012 TRE LANDSBYER BLEV ORIENTERET MOD VILDSTED SØ I Vesthimmerland Kommune har landsbyerne Ranum, Overlade og Vildsted udarbejdet en udviklingsplan for området omkring den genetablerede Vilsted Sø. ÅRSTAL 2011 BYGHERRE Vesthimmerland Kommune LAG Jammerbugt Vesthimmerland STØTTET AF Aage V Jensen Fond Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Man fik borgerne til at kortlægge husene, og gennem en fælles nedrivnings- og helhedsstrategi blev alle tre landsbyer vendt mod søen og det omkringliggende landskab, i stedet for den traditionelle orientering mod hovedvejen. 25

141 INDSATSOMRÅDER // KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING Kommunikation og markedsføring 26

142 INDSATSOMRÅDER // KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING INITIATIV EN FÆLLES BRANDPLATFORM FOR MØN INITIATIV EN FÆLLES HJEMMESIDE FOR MØN INITIATIV KAMPAGNE FOR MØNS KLINT Der bør udvikles en fælles brandplatform for Kystdestination Møns Klint i form af bl.a. et fælles design. En fælles visuel identitet vil være med til at styrke kommunikationen af Møn som en samlet destination. Der bør udvikles en fælles hjemmeside for Kystdestination Møns Klint, som skal fungere som indgangsportal for destinationen og understøtte turistens oplevelse af Møn som en samlet destination. Udviklingen af en Besøg Møns Klint - kampagne kan styrke Møns Klint som den primære reason-to-go. Kampagnen skal målrettes udvalgte målgrupper og markeder. 27

143 INDSATSOMRÅDER // KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING EN FÆLLES BRANDPLATFORM En fælles brandplatform for Kystdestination Møns Klint BESKRIVELSE AF INITIATIVET Der udvikles en fælles brandplatform, som rummer en visuel identitet i form af logo og designmanual. Samtidig oversættes vision, værdier og styrende principper for Kystdestination Møns Klint til fælles kommunikationsprincipper og tone-of-voice. Brandplatformen skal i høj grad tænkes sammen med det fælles oplevelseskoncept for Møns Klint, samtidig med, at den skal kunne fungere for hele Møn. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT En fælles brandplatform vil være med til at styrke kommunikationen af Møn som en samlet destination, og vil samtidig understøtte og kommunikere de enkelte turismeaktørers forskellige profiler. 28

144 INDSATSOMRÅDER // KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING EN FÆLLES HJEMMESIDE En fælles hjemmeside for Møn BESKRIVELSE AF INITIATIVET Det anbefales at udvikle en ny hjemmesiden, der kan fungere som fælles indgangsportal for Kystdestination Møns Klint. Her samles og formidles det store udbud af attraktioner, aktiviteter og overnatningstilbud, som eksisterer på Møn, og her formidles fortællingen om Danmarks Vildeste Natur. Hjemmesiderne for de forskellige attraktioner, aktiviteter og overnatningstilbud kan fungere som konkrete produkthjemmesider, som der linkes til fra den fælles indgangsportal. Velkommen til Kystdestination Møns Klint - Danmarks Vildeste Natur Initiativet er pt. igangsat med Pajor Reklamebureau som rådgiver. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT En fælles indgangsportal kan være med til kommunikere Møn som en samlet destination til turisterne. 29

145 INDSATSOMRÅDER // KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING KAMPAGNE FOR MØNS KLINT Kampagne for Møns Klint BESKRIVELSE AF INITIATIVET Møns Klint er fortsat Møns vigtigste turistattraktion og den mest markante, ikoniske repræsentant for visionen om Møn som stedet med Danmarks Vildeste Natur. Det anbefales derfor at sætte Møns Klint i centrum for en markedsføringskampagne, målrettet udvalgte markeder og målgrupper, der bygges op omkring visionen og de tre styrende principper (Skab mulighed for vilde oplevelser i naturen, Fortæl historien om, at her blev Danmark født og Skab mulighed for at dyrke roen, stilheden og fordybelsen). Initiativet er pt. igangsat med Pajor Reklamebureau og Exometric som rådgivere. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT En målrettet Besøg Møns Klint -kampagne vil styrke Møns Klint som den primære reason-to-go og bidrage til at trække turister til øen. Vær opmærksom på, at der kan være en strategisk effekt i også at få andre kampagner til at promovere Møn, f.eks. via større VisitDenmark-kampagner, hvor Møn kan spille en rolle som ét af Danmarks markante turismefyrtårne. Vær desuden opmærksom på at tænke markedsføringsaktiviteter sammen med det nye Østersøen Plus* samarbejde et markedsføringssamarbejde mellem Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Vordingborg Kommune og Næstved Kommune samt de større turismeerhvervsaktører repræsenteret ved Lalandia, Danmarks Borgcenter, Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark, Geocenter Møns Klint og Scanlines. *Foreningen bag samarbejdet stiftes d. 28. august 2014, og parterne har forpligtet sig på samarbejdet i tre år. 30

146 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT Et samlet oplevelseskoncept 31

147 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT INITIATIV DARK SKY PARK INITIATIV MØNS KLINT ACADEMY INITIATIV OPLEVELSESRUTER INITIATIV CYKELRUTER INITIATIV NYORD Møn ansøger om en International Dark Sky Park-certificering hos nonprofit organisationen International Dark-Sky Association. Dermed bliver Møn den første Dark Sky destination i Skandinavien. Initiativet spiller på fordelene ved netop ikke at være et tæt befolket område. Her er mørket et potentiale. Møns Klint Academy er et tilbud til de mønske turismeaktører om at få en uddannelse i at udvikle nye, innovative oplevelser med udgangspunkt i den ny strategi. Møns Klint Academy skaber en fælles forståelse blandt turismeaktørerne af, hvilke oplevelser, der kan være med til at realisere strategien, samt bidrager til netværksdannelse og konsolidering. Med udgangspunkt i projekt Camønoen skal der udvikles forskellige oplevelsesrutekoncepter til forskellige målgrupper og deres behov for enten oplevelse, læring eller indlevelse. Projektet er allerede nået langt, idet Camønoen er blevet tildelt realiseringsmidler fra Realdania-kampagnen Stedet Tæller. Nye ruter, ensrettet skiltning, et samlet cykelservice- og formidlingskoncept samt kobling med tre sejlruter bidrager til at give den cyklende en oplevelse af en sammenhængende destination. Projektet vil fremme Vordingborg Kommunes positions som førende cykeldestination i hjertet af Femern Bælt regionen. Nyord skal forsat styrke sin grønne, bæredygtige profil og formidlingen af sin unikke natur, og bruge det som afsæt for yderligere at udvikle tilbud til turisterne. Nyord tilbyder en unik og fredfyldt naturoplevelse, og Kystdestination Møns Klint og Nyord vil kunne styrke hinanden i en fælles markedsføring. 32

148 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT DARK SKY Dark Sky Park BESKRIVELSE AF INITIATIVET Der er mørkt på Møn om natten, og nattemørket er et uudnyttet potentiale. Det anbefales, at Møn ansøger om en International Dark Sky certificering hos non-profit organisationen International Dark-Sky Association, som arbejder for at bevare nattemørket og bekæmpe lysforurening, til glæde for stjernekiggere og alle levende væseners generelle sundhed. En Dark Sky Park kan evt. placeres i Klinteskoven, da størstedelen af området er ejet af Naturstyrelsen, men resten af Møn og Vordingborg Kommune kan med fordel udvikle relaterede oplevelsesprodukter og markedsføring. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT En Dark Sky Park giver Møn mulighed for at markedsføre sig som den første Dark Sky Park i Norden. Initiativet spiller godt sammen med visionen om Danmarks Vildeste Natur nu også i kraft af himlen over Møn. Der kan knyttes oplevelsesprodukter til initiativet, der både spiller på vilde og lærende oplevelser (nattevandringer, amatørastronomi) og oplevelser, der byder på stilhed og fordybelse (det æstetisk og kontemplativt tilfredsstillende i at betragte en nattehimmel fuld af stjerner) i overensstemmelse med strategiens tre styrende principper. 33

149 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT DARK SKY CASE GALLOWAY FOREST PARK, SKOTLAND Galloway Forest Park har United Kingdoms første Dark Sky Park. Der findes en række Dark Sky information points i parkens besøgscenter, samt en række af særligt markerede steder ude i parken, som hjælper den besøgende med at identificere de stjerner og planeter, som kan ses fra det pågældende sted. Desuden arrangeres forskellige typer af Dark Sky events og guidede ture. Læs mere på DarkSkiesLeaflet.pdf 34

150 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT MØNS KLINT ACADEMY Møns Klint Academy BESKRIVELSE AF INITIATIVET Møns Klint Academy er et tilbud til de mønske turismeaktører om at få en uddannelse i at udvikle nye attraktioner og oplevelser, der tager udgangspunkt i potentialeplanen. Akademiet skal skabe stærke netværk på tværs af aktører, der har potentiale for i fællesskab at udvikle og drive en oplevelse. Møns Klint Academy skal arbejde målrettet med at aktivere den innovationskraft, der findes hos aktørerne. Fokus vil være på at understøtte udviklingen af oplevelser i naturen, der leverer på strategiens tre styrende principper de fysisk vilde oplevelser, de lærende oplevelser og de oplevelser, der dyrker roen, stilheden og fordybelsen. Det er centralt, at ejerskabet for de udviklede idéer forankres hos turismeaktørerne, som har ansvaret for at bære idéerne videre frem mod realisering. Konceptet kan testes som pilotprojekt først hos de østmønske turismeaktører, hvorefter det kan udvides til hele Møn og evt. også resten af Vordingborg Kommune. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Møns Klint Academy kan være med til at konsolidere Møn som en samlet destination både blandt turismeaktører og turister, idet der skabes en fælles forståelse blandt turismeaktørerne af, hvad et samlet oplevelseskoncept skal kunne levere for at gøre strategien til virkelighed. Møns Klint Academy bidrager til at skabe det nødvendige ejerskab til og fællesskabsfølelse omkring den samlede potentialeplan, ved at bidrage til at gøre Møns turismeaktører til et fælles vi. 35

151 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT MØNS KLINT ACADEMY CASE FÅRUP ACADEMY HAR GIVET RESULTATER PÅ BUNDLINJEN Fårup Academy er navnet på den interne skole i Fårup, hvor medarbejderne uddannes i Fårup Sommerlands særlige service- og værtsskabskoncept. Fårup Academy er udviklet og gennemføres i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Meng & Company, der har specialiseret sig i relations- og oplevelsesøkonomi. Resultaterne af Academy-konceptet kan Fårup Sommerland aflæse på bundlinjen i form af øget gæstetilfredshed og et øget salg pr. gæst. Fårup Academy afholder åbne seminarer og kurser for andre virksomheder med fokus på: - Styrke medarbejder og engagement - Øge kundetilfredsheden - Øge de økonomiske resultater - Fastholde gæster og medarbejdere 36

152 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT OPLEVELSESRUTER Oplevelsesruter BESKRIVELSE AF INITIATIVET Oplevelsesruter skal være en nem og veltilrettelagt måde for turisterne at komme ud i den mønske natur og rundt til forskellige attraktioner og oplevelser, uden at der er tale om en decideret pakkeløsning. Det anbefales at tage udgangspunkt i initiativet omkring vandre-og pilgrimsstien Camønoen, når koncepterne for oplevelsesruterne skal udvikles. Camønoen tager afsæt i Møns stedspecifikke potentialer og sætter dem i spil ved dels at forbinde steder og attraktioner og dels lede opmærksomheden hen på naturen og kulturlandskabet mellem de traditionelle seværdigheder. INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT De forskellige ruter bør designes med udgangspunkt i de tre styrende principper i visionen, og dermed tilgodese de forskellige målgruppers behov for både oplevelse, læring og indlevelse. Camønoen er et 125 km langt netværk af vandrestier på Møn. Projektet er blevet tildelt kroner i udviklingsmidler af Realdania, og i projektbeskrivelsen indgår idéen om at udarbejde versioner af Camønoen i form af forskellige oplevelsesruter. 37

153 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT OPLEVELSESRUTER Tre eksempler på mulige koncepter for oplevelsesruter Herunder er vist tre eksempler på mulige koncepter for oplevelsesruter. Eksemplerne skal inspirere og illustrere den overordnede idé med oplevelsesruterne, ikke ses som færdigudviklede koncepter. Fordybelse og læring gennem kultur- og historieorienteret naturvandring Gå langt og find vild i det storslåede terræn omkring kyst og klint på Møns Marathon (alternativt Triatlon / Ironman) Spænding og læring kombineret i Dark Sky Nattevandring En behagelig vandretur gennem Møns natur og kulturlandskab. Turen tager udgangspunkt i behovet for en stille og rolig naturoplevelse, med stop ved enkelte fortidsminder. Møn kan tilbyde helt unikke naturoplevelser, der appellerer til den oplevelsessøgende turist. Med en nattevandring, der er forankret i Dark Sky konceptet, kan man opleve den stjerneklare nattehimmel og både gyse, lære og mærke universets stilhed. 38

154 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT CYKELRUTER Cykelruter BESKRIVELSE AF INITIATIVET Der er igangsat en række cykelruteprojekter i et samarbejde mellem Vordingborg Destinationsudvikling, Vordingborg Kommune, Østdansk Turisme, lokale erhvervsdrivende og frivillige i Vordingborg Kommune. Målet med projekterne er at udvikle den samlede rekreative cykling i Vordingborg Kommune ved bl.a. at: - Føre den internationale cykelrute Berlin-København helt til Møns Klint ved at omlægge ruten N8 (gennemført). - Oprette nye tematiske cykelruter og derved skabe cykeltilbud til flere målgrupper (i gang). - Inddrage havne og historiske skibe i cykelturisme og ruter (Cykelpuljen har bevilget midler til projektet). Fire nye, tematiske cykelruter er blevet udviklet og markedsføres i sæson 2014: - Danmarks Bjergetape: Høje Møn (Panoramarute 421). - Ø-hop: Fra Stege igennem Udby og Ulvshale Skov til Nyord (Panoramarute 422). - Den søde tur: Familiecykelruten rundt om Stege Nor med Møn Bolcher, Museumsgården og Møn Is (Panoramarute 423). - Jungshoved rundt: Naturrum Præstø Fjord, strand, skov, fugle og den romantiske købstad (Panoramarute 424). To yderligere tematiske cykelruter er under forberedelse: Gravhøjsruten: På Vestmøn og Herregårdsruten: Fra Kalvehave til Vordingborg. Havne og historiske skibe som del af cykelruter Færgen IDA har i mange år sejlet cyklister over Grønsund mellem Stubbekøbing og Bogø, og overfarten er i dag en del af Berlin- København cykelruten. I årene 2002 til 2013 er der registreret en stigning på 83% i antallet af cyklister på overfarten. Sejlturen på den historiske træfærge er en kærkommen pause og en oplevelse i sig selv. For nogle år siden genoptog den historiske færge MØN sommerrutefarten mellem Kalvehave og Stege, og i 2011 blev Nyords historiske postbåd RØRET restaureret. Planen er, at RØRET skal sejle cyklister fra Nyord til Stege og Kalvehave, og en ansøgning om støtte til projektet er sendt til Cykelpuljen under Transportministeriet, som har bevilget midler til projektet, samt til Friluftsrådet, der behandler ansøgningen i løbet af Cykelruter suppleres med service og skiltning I forbindelse med de nye og udvidede cykelruter i Vordingborg Kommune etableres der opholdsrum for cyklister i havnene med cykelservicestation, hvileplads, internet osv. Der udvikles et mobilt servicesite for cykler (app / hjemmeside), hvor cykelturister f.eks. kan tjekke vejrudsigt og færgetrafikinfo. Endelig vil den samlede skiltning af cykelruterne på Møn og Sydsjælland blive opdateret og ensrettet, og på centrale trafikale knudepunkter samt i de deltagende havne oprettes såkaldte info-knudepunkter, hvor cyklisterne kan orientere sig. 39

155 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSESKONCEPT CYKELRUTER INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT De nye cykelruter vil bidrage til at binde Vordingborg Kommunes geografi bedre sammen igennem rekreativ cykling, og håbet er, at man dermed kan støtte samhørighedsfølelse og bosætning. Nye ruter, ensrettet skiltning, et samlet cykelservice- og formidlingskoncept samt koblingen med de tre sejlruter bidrager til en sammenhængende cykeltransportkorridor, som vil give den cyklende en oplevelse af en sammenhængende destination. Projektet vil fremme Vordingborg Kommunes positions som førende cykeldestination i hjertet af Femern Bælt regionen. Alene i Tyskland, som er det primære internationale turistmarkedet, er cykling som en integreret del af ferien vokset med 33% i årene fra 2008 til Her er to målgrupper i fokus; fuldtidscykelturisten på Berlin-København ruten og deltidscykelturisten, der lejer sommerhus eller bor på campinglads og medbringer sin cykel på ferie. Desuden vil turister fra hovedstadsområdet kunne tiltrækkes til weekendophold med rekreativt cykling i fokus, og cykling kan aktivt bidrage til forlængelse af opholdet på destinationen. Oversigtskort, der viser alle eksisterende cykelruter i området. Projektet styrkes desuden af den kulturhistoriske formidling af historiske skibe, kystkulturen, havne og én af Danmarks smukkeste brands: vandet, der forbinder øerne. 40

156 INDSATSOMRÅDER // OPLEVELSES- OG SERVICEKONCEPT NYORD Nyord BESKRIVELSE AF INITIATIVET Nyord skal gennem en række tiltag videreudvikle sin særlige grønne og bæredygtige profil med fokus på lokale produkter, økologi og biodiversitet. En videreudvikling af Naturcenter Hyldevangs faciliteter og koncept kan give lokalbefolkningen en platform for at formidle turismerelevante initiativer på Nyord og være med til at sætte Nyord på kortet som en del af Kystdestination Møns Klint. Foreningen Nyord Ø har planer om at opkøbe den sidste landbrugsjord på Nyord til brug for egen, lokal produktion af økologiske fødevarer, med fokus på at sikre øens biodiversitet til glæde for beboere og turister. Lodsmuseum på Nyord Derudover kobler Nyord sig på flere af initiativerne i den øvrige potentialeplan for Kystdestination Møns Klint: Den fredfyldte natur og de vidtstrakte strandenge er oplagte til Dark Sky - oplevelser (se side 33), og postbåden RØRET, der ligger i Nyord Havn, skal i det ny cykelruteprojekt hjælpe cykelturister med at komme lettere til Nyord (se side 39). INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Nyord ligger i cykelafstand fra Stege og vil ligesom Møns Klint være en oplagt halv- eller heldagstur. Nyords grønne profil skal være med til at støtte op om Kystdestination Møns Klint som en destination med et varieret udbud af vilde naturoplevelser, med fokus på stilhed og fordybelse. Huse i Nyord by 41

157 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET Overnatningskapacitet 42

158 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET INITIATIV BEDRE B&Bs INITIATIV NYT FERIECENTER Kvaliteten af Møns mange B&Bs skal hæves i forhold til standard og serviceniveau. Den tværgående organisering skal styrkes, så der skabes en endnu stærkere platform for fælles produkt- og serviceudvikling og markedsføring. En styrkelse af Møns mange B&Bs vil kunne bidrage til at skabe den ønskede vækst i skuldersæsonerne, da B&Bs er et produkt, der især er attraktivt i forbindelse med f.eks. den forlængede weekend eller helligdagsferie. Et nyt feriecenter skal gennem en attraktiv udvidelse af overnatningskapaciteten bidrage til at tiltrække flere turister til Møn også dagsturister. Feriecenteret skal derfor tilbyde oplevelser, der også kan være attraktive for gæster, der kun bliver én dag på Møn. Opførelsen af et nyt feriecenter på Møn bør være en højt prioriteret satsning, da feriecenteret i høj grad skal bidrage til at skabe den ønskede vækst i turismen. 43

159 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET Overnatningskapacitet et scenarie for vækst. I tabellen til højre er vist et scenarie for fordobling af Møns turismeomsætning, hvor der satses på dagsturister, feriecentre og B&Bs. Det ses, at omsætningen for dagsturister og B&Bs skal mere end fordobles, og at feriecenterturister skal vokse med hele 867%. mio. kroner %. 184% Camping Hotel Feriecentre Døgnforbrug 300 kr kr. 500 kr %. 48%. 159%. 48%. 867%. 0%. 79%. Vandrehjem 700 kr. Lystbådehavne 310 kr. Så meget skal hver overnatningstype vokse i omsætning over de næste otte år. I scenariet tages der udgangspunk i, hvor meget det er muligt for et feriecenter med 1000 sengepladser og en gennemsnitlig udnyttelseskapacitet på 53% at omsætte for årligt. Kilde dst.dk. 44

160 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET BEDRE B&Bs Bedre B&Bs BESKRIVELSE AF INITIATIVET Potentialeplanens mål er som nævnt en fordobling af den årlige turismeomsætning fra 440 mio. kr. i år 2012 til 880 mio. kr. i år Det vurderes, at en del af målet kan nås gennem en målrettet indsats for at tiltrække flere turister i skuldersæsonerne fra påske til starten af sommersæsonen og fra slutningen af sommersæsonen til efterårsferie (se figur næste side). I dag er der stor variation i kvaliteten af de forskellige B&Bs, samt en forholdsvis svag organisering omkring fælles produktudvikling og markedsføring (Møns B&Bs er i dag organiseret under den fælles hjemmeside bb-moen.dk). Der er derfor et uudnyttet potentiale i yderligere at udvikle og kommunikere det produkt, som Møns B&Bs tilbyder, igennem flere og bedre netværksaktiviteter (som f.eks. Møns Klint Academy, se side 35) og i form af en fælles, strategisk og skuldersæsonrettet markedsføringskampagne (se side 30). De enkelte B&Bs kan også med udgangspunkt i strategiens tre styrende principper arbejde med forskellige profiler f.eks. med fokus på vilde outdoor-oplevelser eller sluk mobilen -ophold, hvor den storslåede, afstressende naturoplevelse er i centrum. 45

161 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET BEDRE B&Bs INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Sammenlignet med Region Sjælland har Vordingborg Kommune en ujævn fordeling af overnatninger med en meget kort sommersæson. Det vurderes, at det med en målrettet indsats er realistisk at tiltrække flere gæster til Møn i skuldersæsonerne. I et scenarie, hvor overnatningskapaciteten i skuldersæsonerne er bedre udnyttet, vil man kunne forøge omsætningen med 35%*. Både produkt-/ oplevelses-udvikling og markedsføring (jf. de strategiske anbefalinger og initiativer under de enkelte indsatsområder) bør derfor have et skarpt strategisk fokus på (også) at henvende sig til turister i skuldersæsonerne. En styrkelse af Møns mange B&Bs vil kunne bidrage til at skabe den ønskede vækst i skuldersæsonerne, da B&Bs er et produkt, der især er attraktivt i forbindelse med f.eks. den forlængede weekend eller helligdagsferie. Desuden er det en overnatningsform, der passer godt med Møns turismetradition og -identitet i form af det særlige mønske værtsskab. Man kommer som besøgende tæt på mønboernes dagligliv, og det giver turismen et personligt præg Overnatninger 2013 Scenarie for udvidelse af skuldersæsonerne *Her forudsættes det, at dagsturister, sommerhusgæster og B&B-gæster kommer med samme fordeling som de resterende gæster, da der ikke findes besøgs- og overnatningsstatistik på disse. 46

162 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET NYT FERIECENTER Nyt feriecenter BESKRIVELSE AF INITIATIVET Der skal etableres et eller flere nye feriecentre, der understøtter Møns vision om at blive kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur. Placeringen er afgørende for, hvilke tilbud, feriecentrene kan slå sig op på. Her udfoldes de forskellige kvaliteter ved et feriecenter i henholdsvis Stege og Hjelm Bugt.* SUKKERFABRIKKEN I STEGE Et feriecenter placeret i Møns største by vil kunne trække på og være til gensidig gavn for det serviceudbud af restauranter og butikker, der allerede findes i byen. Stege er Møns indgangsportal, og et feriecenter her kan tiltrække dagsturister til og fra Møns Klint. En placering ved havnen gør det muligt at inddrage vandet som en aktiv naturoplevelse. HJELM BUGT Et ophold på et feriecenter i Hjelm Bugt skaber basis for den ultimative naturoplevelse, med mange forskellige naturtyper inden for overskuelig afstand. Her er mulighed for at sikre, at udbuddet af naturoplevelser bliver bredt; fra vildt og spændende til fredeligt og indadsøgende. Feriecenteret skal understøttes af en opgraderet infrastruktur, så besøgende naturligt ledes til stedet. *Initiativet omkring et nyt feriecenter kører i et selvstændigt regi uden for projekt Kystdestination Møns Klint. 47

163 INDSATSOMRÅDER // OVERNATNINGSKAPACITET NYT FERIECENTER INITIATIVETS STRATEGISKE EFFEKT Møn vil blive udfordret på overnatningskapaciteten i sommersæsonen, hvis den ønskede fordobling af omsætningen skal nås. Det vil kræve en udvidelse af Møns overnatningskapacitet på ca sengepladser pr. døgn*. De ekstra sengepladser skal findes i et nye feriecenter. Den nye feriecenter skal først og fremmest trække flere overnattende gæster til i sommersæsonen, samt fungere som attraktion året rundt også med attraktive tilbud for dagsturister, da denne gruppe i scenariet for fordobling af omsætningen skal generere en stor del af den ønskede vækst. Overnatninger Omsætning Forøget omsætning på 65% via ny kapacitet på sengepladser om dagen mio. 97 mio Forøget omsætning på 35% via flere gæster i skuldersæsoner mio mio. 440 mio Scenarie for fordobling Overnatninger 2013 Scenarie for udvidelse af skuldersæsonerne Omsætning 2012 Øget omsætning ved at tiltrække flere turister i skuldersæsonerne Omsætning fra nyt feriecenter Afledt omsætning fra nyt feriecenter (dagsturister m.m.) *Differencen mellem omsætningen i sommersæsonen i 2013 og omsætningen i sommersæsonen i 2022 divideres med feriecenterturisters gennemsnitslige døgnforbrug

164 Organisering, forankring og implementering

165 ORGANISERING, FORANKRING OG IMPLEMENTERING Organisering og forankring Organisering og forankring af det mønske destinationssamarbejde sikres på følgende måde: Projektejerskabet for Kystdestination Møns Klint forventes overdraget fra Vordingborg Kommune til et nyt turismeudviklingsselskab i løbet af POTENTIALE- PLAN Styregruppen bag Kystdestination Møns Klint har ansvar for fremdrift i strategi og projekter og bistår med udarbejdelse af handlingsplaner, koordinerer mellem de forskellige aktører m.m. Møns Klint Academy sikrer, at turismeerhvervet, ildsjæle og andre aktører og interessenter mødes, idéudvikler på tværs og med afsæt i potentialeplanen finder sammen omkring en fælles retning og identitet. 50

166 ORGANISERING, FORANKRING OG IMPLEMENTERING Implementering Herunder er de 15 initiativer inddelt i tre kategorier: Lavt hængende frugter, langsigtede initiativer og allerede igangsatte initiativer. Ved hvert initiativ er det noteret, hvem der er ansvarlig for at tage initiativet videre og få de turismeaktører med om bord, som i lige så høj grad skal bidrage til at gøre initiativet til virkelighed. De 15 initiativer herunder kan ikke alene realisere potentialeplanen. På sigt skal aktørerne selv udvikle flere initiativer med udgangspunkt i visionen om Møn som kystdestinationen med Danmarks vildeste natur og de første 15 initiativer bidrager til at sætte den bevægelse i gang. LAVT HÆNGENDE FRUGTER LANGSIGTEDE INITIATIVER IGANGSATTE INITIATIVER Klintholm Havn som turistattraktion Vordingborg Kommune Møns Klint Academy VisitMøn-Sydsjælland A/S Oplevelsesruter VisitMøn-Sydsjælland A/S Bedre B&Bs VisitMøn-Sydsjælland A/S Pontonbro ved Store Klint Geocenter Møns Klint og Naturstyrelsen Kyststien Vordingborg Kommune Borre Sø Vordingborg Kommune Nyt feriecenter Vordingborg Erhverv A/S og VisitMøn- Sydsjælland A/S Kampagne Møns Klint / En fælles brandplatform for Møn / En fælles hjemmeside for Møn For alle tre: Møns Klint Resort, Geocenter Møns Klint, Vordingborg Kommune, VisitMøn-Sydsjælland A/S og ØDT. Landsbyforskønnelse Vordingborg Kommune Dark Sky Park Adm. gruppe af ildsjæle forankret i Vordingborg Kommune Cykelruter VisitMøn-Sydsjælland A/S Nyord Foreningen Nyord Ø og Naturstyrelsen I forbindelse med implementering af nuværende og fremtidige initiativer skal det bemærkes, at regeringen har indført en forsøgsordning, hvor kommuner kan indsende en samlet plan for udviklingen af turismen i deres område og få dispensation til at bygge inden for strandbeskyttelseslinjen eller kystzonen. Gennem forsøgsordningen kan en kommune alene eller i samarbejde med nabokommuner søge om lov til at gennemføre større planer, der inkluderer eksempelvis campingpladser, hoteller og restauranter i nærheden af steder, hvor der i forvejen er turismemæssig aktivitet. Forsøget forventes at komme til at omfatte op til 10 nye steder i Danmark og gå i gang i løbet af Det er oplagt, at Kystdestination Møns Klint med afsæt i potentialeplanen gør en målrettet indsats for at komme blandt de 10 steder. 51

167 Møn i dag Baggrundsanalyse af styrker, svagheder og potentialer

168 MØN I DAG // MØNS SVAGHEDER, STYRKER OG POTENTIALER Møns svagheder, styrker og potentialer Landdistrikter på omstillingskurs Kendte landdistriktsproblematikker i form af nedadgående befolkningstal, aldrende befolkning, lave indkomstniveauer, landbrugets og fiskeriets ændrede vilkår, afindustrialisering, et svagt boligmarked og tomme huse i landsbyerne gælder også for Møn, og øen står derfor som så mange andre landdistrikter over for en omfattende omstilling i de kommende år. Møn som kystdestination er også truet af globaliseringen i form af udenlandske turistmål både kystdestinationer og storbyer. Turisterne har i stigende grad fået nem adgang til disse destinationer i kraft af lavprisflyselskaber og rejsebureauer, der tilbyder rejser til konkurrencedygtige priser. Møn rummer mange potentialer som turistdestination Møn har mange udfordringer, men rummer også mange styrker, der gør øen til et særligt sted. Til Møns største styrker hører en allerede stærk turismeprofil i kraft af den dramatiske og vilde natur, med Møns Klint som den bærende attraktion, og dertil et smukt, rekreativt og varieret kulturlandskab. Møn har også en central og levende købstad (Stege), et aktivt erhvervsliv, en engageret lokalbefolkning, stærke turismeaktører og en historisk og unik tradition for en kombination af både personlig og professionel turisme, udtrykt i det særlige mønske værtsskab, hvor man typisk bor tæt på mønboerne (f.eks. B&Bs). Det mønske værtsskab har rødder i, at Møn i modsætning til mange andre danske destinationer er beboet og befolket året rundt. Her er ikke mennesketomt uden for sommersæsonen, og det giver en følelse af at bo midt i et levende, autentisk lokalsamfund. I kraft af sine mangeartede styrker rummer Møn dermed et uudnyttet turismepotentiale et potentiale, som Vordingborg Kommune bakker op om ved at udpege Møn som centrum for kommunens turismeudvikling (se bilag 1). Vækst i kystturismen som løftestang for udvikling Den nødvendige omstilling kan angribes fra mange vinkler. Nærværende potentialeplan fokuserer på turismevinklen, idet den giver anbefalinger til, hvordan Møn kan fordoble sin turismeomsætning frem mod En øget vækst i Møns turisme vil samtidig bidrage til at adressere flere af de foroven nævnte problematikker. Analyse udpeger Møns kystturismepotentialer På de følgende sider præsenteres en analyse af Møns svagheder, styrker og potentialer set med turismebrillerne på inden for temaerne Byer og landsbyer, Natur og landskab, Kulturoplevelser og attraktioner og Kystturisme. Analysens hovedpointer opsummeres på næste side. 53

169 MØN I DAG // MØNS SVAGHEDER, STYRKER OG POTENTIALER BYER OG LANDSBYER Stege er en charmerende købstad, der fungerer som Møns indgangsportal. Byens turismemæssige styrker er det hyggelige og aktive handelsmiljø, de gode restauranter, placeringen ved vandet og den rige kulturhistorie, men der mangler overnatningsmuligheder af ordentlig kvalitet. Klintholm Havn har potentiale til at blive Møns mest attraktive havneby. De røde fiskerhytter og få, tilbageværende kuttere fortæller historien om erhvervsfiskeriet. Byen har en naturskøn placering, som bør udnyttes bedre, ligesom der skal skabes bedre forbindelser til resten af øen. Klintholm Havn har desuden en attraktiv mulighed for at blive servicehavn for vindmølleparken Kriegers Flak en funktion, der skal sammentænkes med funktionen som turisthavn. Landsbyerne langs Klintevej er nedslidte og med mange tomme huse. En nedrivnings- og forskønnelsesindsats er allerede igangsat af Vordingborg Kommune. Landsbyerne kunne med fordel udnytte nærheden til det naturskønne kulturlandskab, der omgiver dem. Nyord udgør et unikt kultur og naturmiljø med en velbevaret landsby og en natur, der overvejende består af strandenge med et rigt fugleliv. Foreningen Nyord Ø har udviklet en skarp profil for øen med lokale produkter, økologi og biodiversitet og oplevelsesorienterede forretninger. Der er potentiale i i højere grad at markedsføre Nyord som en del af Møns turismetilbud. NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER Naturoplevelser. Møn rummer mange forskelligartede naturoplevelser fra den majestætiske klint til det næsten Morten Korch-lignende kulturlandskab. Her er også strand, skov og mose, men mange steder er lige nu skjulte skatte, og både fysiske forbindelser, information og kommunikation kunne bidrage til en bedre udnyttelse af naturens oplevelsesmæssige potentialer. Forbindelser. Stege er Møns infrastrukturelle centrum. Her igennem går Møns dominerende trafikforbindelse, der hovedsageligt består af Klintevej, som deler Østmøn på langs. Der er derimod manglende forbindelser langs kysten, og man bliver som turist ikke ledt ud til øens kystnære naturoplevelser og attraktioner. Der er derfor et stort potentiale i at skabe bedre forbindelser til og langs kysten. KULTUROPLEVELSER OG ATTRAKTIONER Mange små få store. Møn har flere små kulturoplevelser som kirker med kalkmalerier, gravhøje og stendysser og få store kulturattraktioner. Stege, Liselund og Geocenter Møns Klint er bedst kendt blandt turisterne. Kultur- og naturoplevelser er tæt forbundne. Det er kendetegnende for mange af Møns kulturelle tilbud, at de binder sig op på naturen. Geocenteret er koblet til klinten, Liselund Park er planlagt natur, og fortidsminderne og kirkerne ligger som små pauser i det mønske landskab. 54

170 MØN I DAG // MØNS SVAGHEDER, STYRKER OG POTENTIALER KYSTTURISME Møn er Vordingborg Kommunes turismecentrum. Møn har en central placering i Vordingborg Kommunes turismestrategi, og Møn står da også for 90% af turismeomsætningen i kommunen. Turister efterspørger autenticitet. Turister i dag efterspørger i højere grad autentiske oplevelser frem for femstjernet luksus. Heri ligger en mulighed for de mindre destinationer som Møn, der kan tilbyde autentiske og nære oplevelser i kraft af den særlige natur og kulturhistorie, fred og ro og det atmosfærefyldte og imødekommende mønske lokalsamfund. Danskernes kendskab til og erfaring med Møn er lav. 29% af danskerne svarer ved ikke, når de bliver bedt om at svare på, hvad de associerer med Møn. Kun 4-9% (fordelt på ferier, weekendture og dagsbesøg) af danskerne har været på Møn inden for de sidste 3 år, hvilket gør Møn til én af Danmarks mindst besøgte destinationer. Møns turistprofil i dag. Blandt Møns turister er mange førstegangsbesøgende og uden børn. Knap to tredjedele af turisterne ligger i aldersgruppen 44 år og opefter. Men Møn har også meget at tilbyde de børnefamilier, som både søger aktiv udfoldelse og ro til læring og fordybelse. Turister og eksperter udpeger Møns udfordringer og styrker. På tværs af analyser er det tydeligt, at turister og eksperter er enige om Møns udfordringer der skal gøres noget ved aktivitetsudbud, infrastruktur, det fysiske miljø samt information og skiltning. Møns turister er især tilfredse med naturoplevelserne, befolkningens venlighed og overnatningsstedernes beliggenhed, mens eksperter fremhæver Møns majestætisk natur, velintegrerede naturaktiviteter, charmerende byer og nostalgiske kulturlandskab. Møn har en kort sommersæson og dårligt udnyttede skuldersæsoner. Juli og til dels august er de store turismemåneder på Møn. Overnatningerne bliver tredoblet fra juni til juli, mens de næsten halveres fra juli til august. Fordelt ud på et år bliver ca. 30% af overnatningskapaciteten i Vordingborg Kommune udnyttet, hvilket peger på, at der især i skuldersæsonerne er rum for en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. B&Bs rummer potentiale for at trække flere turister til Møn. B&Bs udgør en betydelig del af overnatningskapaciteten på Møn, og mens havnepladser og campingpladser er stærkt sæsonprægede overnatningsformer, kommer hotel- og B&B-gæster i højere grad hele året rundt. Hotel- og B&B-gæster har også et højere døgnforbrug end andre typer af overnattende gæster. Der er et uudnyttet potentiale i yderligere at styrke og kommunikere det produkt, som Møns B&Bs tilbyder, for herigennem at trække flere turister til Møn også uden for sommersæsonen. 55

171 Byer og landsbyer MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER

172 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER MØN I ET NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Ligger centralt placeret i forhold til både København, Tyskland og Sverige. Har en naturlig og væsentlig kobling til Østersøen. Har flere markante adgangsportaler i form af både broforbindelser og havne. 57

173 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER STEGE ER EN CENTRAL TURISTBY I VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg ( indbyggere): Hovedby i Vordingborg Kommune. Præstø (3.808 indbyggere): Havnemiljø og købstad. Stege (3.830 indbyggere): Turisme, kulturarv og købstad. BYMILJØERNE PÅ MØN ER VARIEREDE Møn udgør sin egen afgrænsede destination i Vordingborg Kommune. Den bymæssige bebyggelse består af Stege og små landsbysamfund samt spredt bebyggelse i landskabet, sidstnævnte primært koblet til landbrug. Blandt kystbyerne findes havnebyen Klintholm Havn på det sydøstlige Møn. Naboøen Nyord hører også til destinationen, og har et unikt naturliv og en bevaringsværdig landsby. 58

174 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER STEGE STEGE ER MØNS INDGANGSPORTAL OG EN LIVLIG HANDELSBY Når man kører over Dronning Alexandrines Bro er Stege det første, man møder på Møn, og byen bliver dermed en form for indgangsportal til øen. Stege er også det sidste stop på vej hjem, inden turisten forlader øen. Med ca. 40% af den samlede befolkning på Møn, svarende til indbyggere, er Stege øens bymæssige centrum. Det er derfor også Stege, som tilbyder det mest levende handelsliv. Tirsdagsmarkederne i juli, sildemarked og Møn Bolcher er eksempler på, hvordan handelslivet er en oplevelse for den lokale såvel som turisten. Overnatningskapaciteten i Stege består af lystbådehavnen i Stege Bugt (den næststørste af Møns fire havne), en B&B og to hoteller. Der ligger flere restauranter af god kvalitet, som er med til at gøre byen til et attraktivt udflugtsmål og stop på vej til eller fra andre af øens oplevelser og attraktioner. 59

175 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER STEGE KULTURARVEN SKABER IDENTITET FOR STEGE Stege, der er vokset sammen med Lendemark, har en rig kulturhistorie. Byplanlægningen fra middelalderen er stadig til stede i byens struktur. Voldanlægget, der er den eneste bevarede middelalderlige byvold i Danmark, udgør samtidig et fint rekreativt område. Der findes også andre kulturelle seværdigheder som Stege Kirke, Mølleporten i forbindelse med voldanlægget og Møns Museum. STYRKEN ER DEN GUNSTIGE PLACERING OG DEN RIGE KULTURHISTORIE Mølleporten set fra Storegade Steges turismemæssige styrker er det hyggelige og aktive handelsmiljø, de gode restauranter, placeringen ved vandet og den rige kulturhistorie. Stege er et afbræk fra de store naturoplevelser, men stadig i enkle, autentiske rammer med den gunstige placering mellem Stege Bugt og Stege Nor. Det rekreative voldanlæg 60

176 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER KLINTHOLM HAVN KLINTHOLM HAVN HAR MØNS STØRSTE LYSTBÅDEHAVN OG EN STADIGT AKTIV ERHVERVSFISKERHAVN Møn har fire havnebyer i dag, hvoraf de største er Stege og Klintholm Havn. Klintholm Havn har 200 faste indbyggere, og lystbådehavnen er med sine 250 bådepladser den største lystbådehavn på øen. I fiskerihavnen er der fem hjemmehørende trawlere, tre mindre garnbåde og et bundgarnsfirma. I perioder er der også fiskefartøjer fra andre havne i Danmark og Tyskland. Klintholm Havn er bygget op om Havnegaden, hvor der ligger en købmand og tre restauranter: Hyttefadet, Portofino og Klintholm Røgeri. Ved havnen ligger en række traditionelle fiskerhytter og ferielejlighederne Danland. 61

177 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER KLINTHOLM HAVN KLINTHOLM HAVN HAR NATURSKØN PLACERING Klintholm Havn er placeret mellem to fredede naturområder. Mod øst ligger Busemarke Mose og Råby Sø og mod vest klitlandskab og Klinteskoven. På hver side af Klintholm Havn ligger to fine badestrande. Klintholm Havn er også placeret forholdsvis tæt på hovedattraktionen Møns Klint, et potentiale, der delvist bliver udnyttet hver sommer, når kutteren Discovery sejler turister til og fra klinten. MANGLENDE FORBINDELSER LANGS KYSTEN Købmanden, Galleri Pakhuset og Portefino på Thyravej Én af Klintholm Havns store udfordringer er forbindelsen til resten af øen. Klintholm Havnevej leder op til Møns hovedtrafikåre Klintevej, men der findes ingen direkte forbindelse til sommerhusområdet Råbylille, der ligger blot tre km derfra. Den manglende tværgående forbindelse er også problematisk i forhold til strandene, som heller ikke er direkte forbundet til Klintholm Havn. Kutteren Discovery 62

178 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER KLINTHOLM HAVN KLINTHOLM HAVN HAR POTENTIALE TIL AT BLIVE EN ATTRAKTIV TURISTHAVNEBY SÅVEL SOM SERVICEHAVN I et forslag til lokalplan for erhvervsaktiviteter for Klintholm Havn er det beskrevet, hvordan Klintholm Havn kan blive servicehavn for vindmølleparken Kriegers Flak, der ligger i Østersøen 46 km øst for Møn. Klintholm Havn ville dermed udgøre en lille del af et større anlægsprojekt, der dog vil have stor betydning for byens fremtidige udvikling. Områder der udlægges til servicehavn Bliver Klintholm Havn valgt som servicehavn til Kriegers Flak, skal områder, som i dag er frit tilgængelige, indhegnes i op til fire år i anlægsperioden. Servicehavnen vil til gengæld skabe omkring 100 arbejdspladser i byen. Hvis Klintholm Havn bliver valgt som servicehavn, vil det kræve opførelse af en bådhal på m2 og to erhvervsbygninger på m2 hver. Klintholm Havn kunne blive en attraktiv turisthavneby, fordi den kan tilbyde turister et originalt havnemiljø og ligger gunstigt placeret i forhold til naturområder, strand, Møns Klint og sommerhusområdet Råbylille. Det præger dog havnemiljøet, at turismeerhvervet ikke har været prioriteret i mange år, og der trænger til at blive ryddet op og skabt nye aktiviteter og services for turister, så havnen kan folde sit potentiale ud. Udviklingen i Klintholm Havn skal med andre ord gå på to ben, hvor servicehavn og turismehavn sammentænkes. Begge vil bringe liv til Klintholm Havn, og med den rette planlægning vil de kunne styrke hinanden. 63

179 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER LANDSBYER LANGS KLINTEVEJ NEDSLIDTE LANDSBYER ORIENTERER SIG MOD KLINTEVEJ Landsbyerne på Møn ligger hovedsageligt langs med og orienterer sig mod den hovedtrafikåre, som Klintevej, Kostervej, Æbelnæsvej og Grønsundvej udgør. I Vordingborg Kommune står 10,3% af boligerne tomme en statistik, som landsbyerne på Møn bidrager til. Til sammenligning står kun 3,6% af boligerne tomme i landsdel Østsjælland. Udover de mange tomme huse og til salg -skilte er landsbyerne generelt nedslidte. Forfaldet kan ses på kvadratmeterprisen, der kun er godt en tredjedel af prisen i resten af landet. Orienteringen mod hovedvejen, forfaldet og de tomme boliger gør mange af landsbyerne på Møn til typiske vejkantslandsbyer, der ikke længere er attraktive for hverken indbyggere, tilflyttere eller turister. Man møder de fem vejkantslandsbyer Hjertebjerg, Elmelunde, Ny Borre, Borre og Magleby, når man kører ad Klintevej til hovedattraktionen Møns Klint. De er derfor i høj grad en del af Møns ansigt udadtil, og der ligger et turismepotentiale i at gøre en særlig indsats i netop disse byer. Andel tomme boliger 10,3% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Vordingborg 3,6% Landsdel Østsjælland 6,0% Danmark Kvadratmeterpris kr. Møn kr. Landsdel østsjælland kr. Danmark 64

180 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER LANDSBYER LANGS KLINTEVEJ FORFALDET I LANDSBYERNE LANGS KLINTEVEJ SES PÅ VEJ TIL MØNS KLINT Landsbyplaner for Østmøn er et fornyligt igangsat projekt i Vordingborg Kommune, der fokuserer på en kombineret nedrivnings-, udviklings- og forskønnelsesindsats i Hjertebjerg, Elmelunde, Borre, Ny Borre og Magleby. Der lægges vægt på, at projektet er lokalt forankret, og at borgerne er med til at beslutte f.eks. hvordan de nye byrum, som opstår efter en nedrivning, skal bruges til gavn for landsbyen. Hus til salg i Hjertebjerg LANDSBYERNE LIGGER I NATURSKØNT LANDSKAB Hjertebjerg og Elmelunde ligger i forlængelse af hinanden. I udkanten af Elmelunde ligger Elmelunde Kirke. Borre og Ny Borre er vokset sammen ved svinget, hvor Borre Kirke og Brugsen ligger. Nord for Borre og Ny Borre ligger Borre Sømose. Magleby er den sidste landsby inden Møns Klint, og byen er forbundet til Klintholm Havn via Klintholm Havnevej. Landskabet mellem byerne er hovedsageligt landbrugslandskab, men med et kuperet terræn, som rummer et landskabeligt oplevelsespotentiale. I en landsbyforskønnelsesindsats er det oplagt at koble landskab og landsby bedre sammen. TRÆK LANDSKABET IND LANDSBYERNE Hus til salg i Hjertebjerg Selvom landsbyerne langs Klintevej er forfaldne, og en stor andel af husene står tomme, har de en god strategisk placering på vej til Møns Klint, og man bør derfor trække de landskabelige herlighedsværdier ind i landsbyerne og prioritere at bevare de huse, der formår at skabe en fysisk kvalitet i bybilledet. De huse, man ønsker at bevare, kan f.eks. laves om til flexboliger for turister. 65

181 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER NYORD NYORD ER KULTUR OG NATUR I SAMSPIL Nyord udgør et unikt velbevaret kultur og naturmiljø, der på trods af sin isolerede placering stadig er tæt på Stege. Nyord by og agerjord ligger hævet over strandeengene, som udgør ca. 80% af Nyords samlede areal. Nyord står over for samme demografiske udfordring som resten af Møn. Befolkningen er aldrende, og der har været en stor fraflytning. Til gengæld er deltidsbeboelse et voksende fænomen. I dag er der 40 fastboende på Nyord og 100 deltidsboere. Foreningen Nyord Ø har udviklet en skarp profil for øen, hvor lokale produkter, økologi, biodiversitet og oplevelsesorienterede forretninger er prioriteret. På Nyord findes hele 10 virksomheder, der er med til at understøtte denne profil: Nyord B&B, Nyord-Ø-kød, Nyord Sennepsmølle, Nyord Naturprodukter, Runas (glaskunst), Galleri Nyord + gartneri, Noorbohandlen, købmanden Lille bod, Nyord Havn og restauranten Lolles gård. Nyord Sennepsmølle er et fint eksempel på, hvordan man kan drive en oplevelsesorienteret forretning. Succesen kan måles på, at turisterne i dag bliver længere. Nyord er ikke længere bare et stop på en time, men kan sagtens være en heldagstur, hvor man kommer både for kultur- og naturoplevelser. 66

182 MØN I DAG // BYER OG LANDSBYER NYORD UNIK KULTURARV I NYORD BY Bramgæs græsser på Nyord Landsbymiljøet på Nyord er unikt, fordi man ikke har flyttet gårdene ud under landboreformerne. Der findes to fredede huse i byen, og der eksisterer en bevarende lokalplan for hele byen. Historien bliver formidlet gennem Møllestangen, et lille lodsmuseum, der fortæller om Nyords lodshistorie, og gennem byens lokalhistoriske udstilling. Udfordringen for det fine miljø er at vedligeholde og lave en skånsom renovering af de historiske bygninger. RIGT NATURLIV PÅ STRANDENGE Gæster på Naturcenter Hyldevang Strandengene har et rigt plante- og fugleliv. Lidt uden for byen ligger et fugletårn og Naturcenter Hyldevang. Foreningen Nyord Ø har en ambition om at genoprette øens biodiversitet ved at opkøbe den sidste landbrugsjord på øen. Naturcenter Hyldevang har lige nu et velfungerende shelter, legeplads og udkigspost. Der ligger også et madpakkehus, der bl.a. benyttes af besøgende skoleklasser og en sansehave, hvor der er plantet højbede og lokale æblesorter. NYORD ER EN DEL AF KYSTDESTINATION MØNS KLINT Nyord og Møn kan gavne hinanden, og der et potentiale i at markedsføre Nyord som en del af Møns turismetilbud, så man opfatter de to øer som én samlet destination. Foreningen Nyord Ø har planer om at udvikle de oplevelsesorienterede tilbud, så Nyord kan udvikle sig som en del af turistdestination Møn, samtidig med, at der bliver taget hensyn til byens lokalliv og kulturarv. Gård i Nyord by 67

183 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER Natur, landskab og forbindelser

184 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER MØN HAR ET VARIERET UDBUD AF NATUROPLEVELSER Møn kan tilbyde et bredt udbud af naturoplevelser, der både kan tilfredsstille den eventyrlystne turist og turisten, der søger fred og ro. Kortet viser en overordnet udpegning af landskabet på Møn. Områderne er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke områder, der er turistattraktioner eller har potentiale til at blive det. På kortet er landbrugslandskabet ikke indtegnet, da det ligger spredt på hele Møn. Som eksempel på naturpotentialet kan man fremhæve Møns kystlinje, der rummer andre og mere uberørte herlighedsværdier end blot de gode badestrande. Kysten, der vender mod Østersøen, er erosionskyst dvs. at havet langsomt spiser af kysten. Kysten mod Sjælland og Falster vokser til gengæld ved aflejring. Ved Nyord og Ulvhale er kysten groet til som strandeng. Der er skov helt ned til vandet ved Busene Have og Fanefjord. Kystlandskabet forandres og bliver mere dramatisk langs Hjelm Bugt. Kystlinjens mest dramatiske strækning er klintelandskabet, som også er destinationens største attraktion. NYROD STRANDENGE Fugle- og plantelivet på Nyord er både en lærerig og fredfyldt oplevelse, men kan kommunikeres bedre som en del af den samlede destination. BORRE SØ Borre Sø er drænet, men hvis søen blev genoprettet, ville der blive skabt attraktive herlighedsværdier for lokale og besøgende. GEMTE STRANDE Strandene ved Klintholm Havn er attraktive, men lider under manglende formidling og forbindelse til byen. 69

185 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER MØNS KLINT ER HOVEDATTRAKTIONEN Det dramatiske landskab omkring Møns Klint er destinationens naturoplevelse nr. 1 og den enkeltstående attraktion, der trækker flest turister til øen. Det vilde landskab ved klinten DER ER ET SJÆLDENT FUGLELIV I VÅDOMRÅDERNE Møn har mange vådområder, søer og moser med sjældent fugleliv en styrke, som allerede til dels bliver udnyttet. Her kan blandt andet nævnes Nyords strandenge samt det fredede vådområde omkring Råbylille Sø og Busemarke Mose. Hunosøen Landbrugslandskabet ved Klintevej GEOGRAFISK SPREDNING AF BADESTRANDE OG SKOVE Den lange kyststrækning har flere badestrande, der er jævnt fordelt over øen. Fanefjordskoven er smukt placeret ned til Hjelm Bugt, det bakkede terræn i Klinteskoven med det gode stinetværk har Møns højeste punkt, og den vilde skov i Ulvshale er også et besøg værd. MØN HAR FLERE POTENTIELT STÆRKE NATUROPLEVELSER Naturoplevelserne er oplevelsesmæssigt og geografisk spredt. Møns Klint er som nævnt den største naturattraktion, mens andre naturattraktioner kunne udnyttes bedre. F.eks. skal badestrandene ved Klintholm Havn forbindes bedre til byen, landskabet omkring vejkantslandsbyerne skal bringes i spil i landsbyudviklingen og det særlige fugleliv i f.eks. strandengene på Nyord skal kommunikeres og formidles bedre til de besøgende. 70

186 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER DANSK URSKOV, RULLEFLINT OG BADESTRAND I ULVSHALE Ulvshale er et spændende naturområde mellem Stege og Nyord, som veksler mellem eng, hede, skov og badestrand. Området er af EU udpeget som Natura2000 område. Skoven er en af de få urørte skove i Danmark en såkaldt dansk urskov. Vejen gennem den urørte skov er en stemningsfuld og smuk ankomstvej til Nyord. Jorden i Ulvshale Skov er mager og stenet, hvilket skaber de særlige, skævt voksende træer. Og på strandene kan man være heldig at finde rulleflint, som også har formet revlerne i skovbunden flere steder. Overnatningsmulighederne består af en campingplads, sommerhusområdet og en enkelt B&B. Ulvshale Skov 71

187 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER KLINTEVEJ ER DEN DOMINERENDE FORBINDELSE PÅ ØSTMØN Stege er Møns infrastrukturelle centrum. Her igennem går hovedtrafikåren, der hovedsageligt består af Klintevej. Fra Stege går også hovedforbindelsen til Nyord. Til de store landeveje hører Klintholm Havnevej mellem Magleby og Klintholm. Der er derimod manglende forbindelser langs øens kyst. 72

188 MØN I DAG // NATUR, LANDSKAB OG FORBINDELSER BEDRE FORBINDELSER LANGS KYSTEN Det er kendetegnende for Møn, at hovedvejene ligger inde i landet, og at forbindelserne til og langs kysten er mangelfulde. Man bliver derfor som turist ikke ledt naturligt ud til eller langs natur- og kulturoplevelserne ved kysten, der ellers ligger som perler på en snor, f.eks. Klintholm Havn, Møns Klint og Liselund Slot. Der ligger med andre ord et stort uudnyttet potentiale i at skabe bedre forbindelse langs kysten. PRIORITER INDSATSEN Vejnet og landbrugslandskab på Østmøn Vejkantslandsby langs Klintevej Klintevej gennem Magleby I udviklingen af forbindelserne langs Møns kyst bør man overveje, hvilken kyststrækning, der er mest potentiale i at udvikle først, og starte med at forbinde en kyststrækning i et område, der både ligger tæt på Møns store attraktioner og samtidig har en forbindelse til den eksisterende infrastruktur. Samtidig skal etableringen af en kystforbindelse indgå som et strategisk led i resten af turismeplanlægningen. Klintevej gennem Magleby 73

189 MØN I DAG // KULTUROPLEVELSER OG -ATTRAKTIONER Kulturoplevelser og -attraktioner

190 MØN I DAG // KULTUROPLEVELSER OG -ATTRAKTIONER DE KULTURELLE OPLEVELSER LIGGER SPREDT PÅ HELE MØN Møn har flere små kulturoplevelser (som f.eks. fortidsminderne) og få store attraktioner. På kortet nedenfor er de kulturoplevelser og attraktioner markeret, som enten allerede er veletablerede turistattraktioner eller som har et potentiale for at blive det. Møn rummer markant arkitektur, både moderne byggeri som Dronning Alexandrines Bro og bevaringsværdige landsby- og bymiljøer i Nyord og Stege. De gamle industribygninger fra sukkerproduktionen er også en kulturoplevelse, der fortæller om en betydningsfuld del af Møns historie. Danskernes kendskab til steder på Møn Møn Klint 83% Stege 16% Liselund Klintholm Geocenteret Fanefjord Kirke Ulvshale Nyord Golfbanen Elmelunde kirke Andet Kender ingen steder 5% 3% 4% 3% 2% 3% 1% 1% 12% 23% Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april

191 MØN I DAG // KULTUROPLEVELSER OG -ATTRAKTIONER STEGE, LISELUND OG GEOCENTERET ER BEDST KENDT Geocenter Møns Klint er den tredje vigtigste oplevelse blandt turisterne på Møn*, og Stege og Liselund er også blandt de mere velkendte kulturattraktioner**. LANDSBYKIRKER, FORTIDSMINDER OG INDUSTRIBEBYGGELSE ER VIGTIG KULTURARV Liselund Af de mindre seværdigheder findes der flere seværdige landsbykirker, der udmærker sig ved deres kalkmalerier. Fortidsminderne, der ligger spredt i det mønske landskab, er også blandt de mindre kulturoplevelser. Her kan der bl.a. nævnes Kong Asgers Høj, Grøn Jægers Høj, Klekkende Høj, Langdysse ved Busemarke, Runddysse og Stendyssen ved Råbylille. Møns industrikulturarv, der knytter sig til sukkerproduktionen, og de lokalhistoriske museer på Nyord og i Stege tæller også med i Møns kulturelle udbud. Nyord landsby er en bygningskulturel attraktion pga. de velbevarede huse og landsbystruktur. KULTURATTRAKTIONER ER OFTE KOBLET TIL NATUREN Borre Kirke *Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april **Kilde: Videncenter for Kystturisme, Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark, juli/august Det er kendetegnende for mange af Møns kulturelle tilbud, at de binder sig op på naturen. Geocenteret er koblet til klinten, Liselund Park er planlagt natur, og fortidsminderne og kirkerne ligger som små pauser i det mønske landskab.. 76

192 Kystturisme MØN I DAG // KYSTTURISME

193 MØN I DAG // KYSTTURISME Møn har en central placering i Vordingborg Kommunes turismestrategi I Vordingborg Kommunes turistpolitiske analyse fra marts 2013 udpeges Møns Klint og Geocenter Møns Klint som ét af tre turismefyrtårne i Vordingborg Kommune (se bilag 1). Analysen peger på, at Møns Klint som det stærkeste brand bør anvendes til at binde den turistmæssige markedsføring sammen og skabe opmærksomhed om kommunen som turistdestination. Dermed er Møn tildelt en vigtig rolle i Vordingborg Kommunes turismestrategi. 10% 90% Møn står for 90% af turismeomsætningen i Vordingborg Kommune. Kilde: Rambøll for Vordingborg Kommune, Turistpolitisk analyse. Strategi og indsatsområder,

194 MØN I DAG // KYSTTURISME Turisternes behov har ændret sig og heri ligger et potentiale for Møn I dag efterspørger turister typisk autenticitet frem for udpræget luksus, og denne ændring i behov og ønsker udgør et potentiale for mindre destinationer som Møn. Her tilbydes måske ikke femstjernede overnatningsfaciliteter, men til gengæld byder Møn på autentiske og nære oplevelser i form af: Naturen Den spektakulære og dramatiske natur på Møns Klint, men også de mønske kyster og landskaber generelt. Kulturhistorien I form af Liselund Slot, kirkerne med kalkmalerier, gravhøjene, sukkerproduktionen, sildefiskeriet og middelaldervolden omkring Stege. Lyden af stilhed Her er fred og ro, tid og rum til afstresning, nærhed, fordybelse og eftertanke. Det mønske lokalsamfund Her er atmosfærefyldte, traditionsrige byer og en imødekommende befolkning med tradition for personligt værtsskab. Rejsebehov før Luksus Iagttager Afslapning Særlig destination Rejsebehov nu og i fremtiden Autenticitet, det unikke Deltager Udviklende oplevelser Særligt koncept Unikke, vilde oplevelser Der tegner sig et tydeligt billede af forbrugere, som har prøvet, købt, set og oplevet lidt af hvert og som derfor i stigende grad søger det unikke, det skarpt profilerede, det specialiserede, det anderledes, det særlige og det grænseoverskridende Fremtidens rejsebehov, 2011 Interesser og ny viden Det drejer sig i mindre grad om at holde ferie og i større grad om at få oplevelser, dyrke interesser og/eller opnå ny viden gennem ferierne, hvilket bl.a. ses ved fremgangen i temarejser Turistpolitisk analyse, 2013 Nærhed og samvær Frihed og fritid opleves som en mangelvare. Eftersom folk arbejder mere og længere får de mindre tid til sig selv og deres familier. Det skaber et accelererende behov for at komme væk fra hverdagens stress og tilbringe tid sammen med familie og venner Fremtidens rejsebehov, 2011 OPLEVELSER LÆRING INDLEVELSE Kilder: Lighthouse CPH A/S for Visit Denmark, Fremtidens rejsebehov, 2011, Rambøll for Vordingborg Kommune, Turistpolitisk analyse. Strategi og indsatsområder, 2013 samt Eric Büchert, Stedets sjæl og turismens identitet i Kystdestination Møns Klint En kulturhistorisk analyse. 79

195 MØN I DAG // KYSTTURISME Møns potentiale er stort men danskernes kendskab til Møn er lavt 59% af danskerne har været på Møn på et tidspunkt i deres liv dog kun 4-9% inden for de sidste 3 år. Kendskab til Møn Generelt er kendskabet til Møn lavt, sammenlignet med andre danske turistdestinationer. De fleste kender dog Møns Klint. Danskerne har ikke en decideret negativ opfattelse af Møn, men det manglende kendskab gør, at destinationen bliver valgt fra. Der er således et potentiale i at kommunikere destinationen tydeligere til relevante målgrupper. 29% af danskerne svarer ved ikke, når de bliver bedt om at svare på, hvad de associerer med Møn. Erfaring med Møn 59% af danskerne har været på Møn, om end for lang tid siden. Således er det kun 4-9% (fordelt på ferier, weekendture og dagsbesøg), som har været på Møn inden for de sidste 3 år, hvilket gør Møn til én af Danmarks mindst besøgte destinationer. 4% af danskerne har en meget negativ (1%) eller negativ (3%) holdning til Møn. Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april

196 MØN I DAG // KYSTTURISME Blandt Møns gæster er mange par uden (hjemmeboende) børn, men Møn har også meget at tilbyde børnefamilierne Førstegangsbesøgende Har besøgt destinationen før Med børn Uden børn år år år Over 65 år Årlig omsætning, endagsturister Årlig omsætning, overnattende turister Hvordan fordeler Møns turister sig? Blandt Møns turister er mange førstegangsbesøgende og uden børn. Knap to tredjedele af turisterne ligger i aldersgruppen 44 år og opefter. Danske og udenlandske turister fylder nogenlunde lige meget i det mønske turistbillede, og af de udenlandske turister er langt størstedelen tyskere. Møn taler til målgrupper, der både vil udfoldelse, læring og fordybelse hvilket stemmer overens med nærværende potentialeplan Møns primære målgruppe er voksne par og børnefamilier med overskud i deres ferie. De cykler i stedet for at køre i bil, og de er ikke kun kommet for at slappe af men også for at være aktive og dyrke motion. Det er personer, der synes, at 994 trappetrin ved Møns Klint er en fænomenal oplevelse. Møn har de ideelle rammer til det vekslende temposkifte, som målgrupperne efterspørger i naturen Det er desuden vigtigt for målgruppen, at især børnene lærer noget om Danmarks natur og historie. Møn er et dannende sted, der kan formidle fortællinger om både geologi og kulturhistorie. Andre nationaliteter Tyskere Danskere Kort fortalt: Møn har rum til aktivitet og udfoldelse, men også masser af ro til læring og fordybelse, og kan tilbyde oplevelser til både voksen par og børnefamilier. (Fra CKT s ekspertpanels rapport fra Møn*) *Kilde: Videncenter for Kystturisme, Ekspertpanelets vurderinger - oplevelser og anbefalinger fra 20 særlige feriesteder. Rapporten er en del af projekt Oplevelsesbaseret kystturisme, som i sommeren 2013 sendte et ekspertpanel rundt i landet for at opleve og vurdere projektets 20 udvalgte feriesteder. 81

197 MØN I DAG // KYSTTURISME På tværs af analyser er det tydeligt, at turister og eksperter er enige om Møns udfordringer der skal gøres noget ved aktivitetsudbud, infrastruktur, det fysiske miljø samt information og skiltning Aktiviteter Infrastruktur / det fysiske miljø Information Turister* Dødt om aftenen, for få spisesteder Faldefærdige huse Information på engelsk og tysk Der mangler aktiviteter når det regner Klintholm Havn er beskidt Bedre markering af vandre- og cykelruter Ekspertpanel** Der mangler liv og aktivitet ved havnefronten i Stege Faldefærdige huse Fortæl om, hvad geocentrets entré inkluderer og de gratis oplevelser Klintholm Havn mangler restaurantmiljø, oprydning og aktiviteter Bedre sammenkobling af steder (stisystemer) Bedre information om brug af områder *Kilde: Videncenter for Kystturisme, Hvad siger turisterne? Kystdestination Møns Klint, **Kilde: Videncenter for Kystturisme, Ekspertpanelets vurderinger - oplevelser og anbefalinger fra 20 særlige feriesteder. 82

198 MØN I DAG // KYSTTURISME Møns turister er især tilfredse med naturoplevelserne, befolkningens venlighed og overnatningsstedernes beliggenhed Turisterne fremhæver Møns Klint, Landskab, natur, kyst og Campingpladsen som de tre vigtigste oplevelser. Blandt turisterne er der meget høj tilfredshed med bl.a.: Natur - Særlige naturområder - Strand og kyst Service - Børnevenlighed - Generel venlighed fra befolkningen Overnatning - Overnatningsstedets beliggenhed Infrastruktur - Stier, vandre- og cykelruter Aktiviteter og attraktioner - Naturvejledning og guidede rundture - Attraktioner og oplevelsescentre - Sportslige aktiviteter Kilde: Videncenter for Kystturisme, Hvad siger turisterne? Kystdestination Møns Klint,

199 MØN I DAG // KYSTTURISME Ekspertpanelet fremhæver Møns majestætisk natur, velintegrerede naturaktiviteter, charmerende byer og nostalgiske kulturlandskab Ekspertpanel fremhæver: Natur - Møns Klint - Råbylille Strand - Klinteskoven Byer - Klintholm Havn - Steges byliv med hyggelige caféer og butikker Aktiviteter og attraktioner - Geocenteret - Møns Klint Camping - Liselund Slotspark Aktiviteterne i Klinteskoven, som mountainbikes og træklatring, passer ideelt til det naturlige miljø Stege ligger fantastisk flot med vand til begge sider. Byen burde blive integreret meget bedre med vandsiden Naturen føles storladen og majestætisk i en grad, man sjældent oplever i Danmark Området [omkring klinten] er udviklet med stor respekt for naturen Landskabet ser ud som et typisk dansk, solbeskinnet miljø fra en klassisk Morten Korch film. Det er et kulturlandskab, som man sjældent ser længere i Danmark Kilde: Videncenter for Kystturisme, Ekspertpanelets vurderinger - oplevelser og anbefalinger fra 20 særlige feriesteder. 84

200 MØN I DAG // KYSTTURISME Sommersæsonen er kort på Møn og skuldersæsonerne er dårligt udnyttet Kapacitetsudnyttelsen i Vordingborg Kommune er stærkt sæsonpræget. Campingpladser og lystbådehavne har en høj koncentration af overnattende gæster i sommersæsonen, færre i skuldersæsonerne, som strækker sig fra fra påske til sommersæsonens start og igen fra sommersæsonens afslutning til efterårsferien. Hoteller og feriecentre har en mere jævn overnatningsfordeling året rundt. Fordelt ud på et år bliver ca. 30% af overnatningskapaciteten i Vordingborg Kommune udnyttet, hvilket peger på, at der især i skuldersæsonerne er rum for en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet , , , , , , , ,00 0,00 Overnatningerne bliver tredoblet fra juni til juli Overnatningerne halveres næsten fra juli til august Modellen viser fordelingen af overnatninger i Vordingborg Kommune i Der findes ikke tal for B&Bs og sommerhuse, hvorfor disse ikke er medregnet. Kilde: Østdansk Turismes overnatningsstatistik

201 MØN I DAG // KYSTTURISME Møns B&Bs rummer et potentiale for at trække flere turister til Møn Der findes 24 forskellige B&Bs på Møn med mellem to og 50 sengepladser. B&Bs udgør derfor en betydelig del af overnatningskapaciteten, og samtidig ligger de jævnt spredt over hele Møn. Mens havnepladser og campingpladser er stærkt sæsonprægede overnatningsformer, kommer hotel- og B&B-gæster i højere grad hele året. B&B-gæster har også et gennemsnitsligt højere døgnforbrug end andre typer gæster. Her er et potentiale for, gennem bedre kommunikation og en opgradering af standard og service, at tiltrække flere overnattende gæster til Møn, fordelt på hele året. Kort over overnatningsmulighed er Sta=s=k over kapacitetsudnybelse. HAVNEPLADSER (515 pladser) HOTELLER (156 sengepladser) CAMPINGPLADSER (934 teltpladser) B&B s (324 sengepladser) VANDREHJEM (105 sengepladser) SOMMERHUSOMRÅDER (2.500 huse) 86

202 Bilag

203 BILAG 1 Møns strategiske rolle i Vordingborg Kommunes turismestrategi I Vordingborg Kommunes turistpolitiske analyse fra marts 2013 udpeges Møns Klint og Geocenter Møns Klint som ét af tre turismefyrtårne* i Vordingborg Kommune. Analysen påpeger, at Møns Klint som det stærkeste brand bør anvendes til at binde den turistmæssige markedsføring sammen og skabe opmærksomhed om kommunen som turistdestination. Den turistpolitiske analyse udpeger fire centrale indsatsområder: Udvikling af oplevelsestilbud i natur og kyst Større samlet overnatningskapacitet Bedre formidling af kommunens turisttilbud Udvikling af netværk for erhverv med turismepotentiale Nærværende potentialeplan adresserer primært de første tre. *De to andre fyrtårne er Danmarks Borgcenter i Vordingborg samt kommunens oplevelsesmuligheder i naturen og langs kysten. Den turistpolitiske analyse har følgende konkrete forslag til aktivering af indsatsområderne: Udvikling af oplevelsestilbud i natur og kyst Turbåd, cykeludlejning, kano- og kajakudlejning, markering af stisystemer, Camønoen, nationalpark, søbad/havbad med tilhørende spa/wellness, branding af strandene, f.eks. som badestrand, surferstrand eller ravsamlerstrand. Netværk for erhverv med turismepotentiale F.eks. mellem lokale fødevareproducenter, landbrug, naturoplevelser og B&Bs. Der mangler konceptualisering og kommercialisering for at kunne markedsføres til turisterne og bidrage til at udvikle turismen som erhverv. Større samlet overnatningskapacitet Sats på et større hotel, hvor man kan afholde events, herunder erhvervskonferencer. Formidling af kommunens turisttilbud Det oplagt at udnytte eksisterende fyrtårne som Møns Klint for at fremme de øvrige oplevelsesmuligheder, som kommunen gerne vil kendes på. Det kunne f.eks. være oplagt at reklamere i København eller Nordtyskland. Den gode historie / visionen skal formidles til turisterne, men også internt i kommunen blandt borgerne, så der skabes stolthed blandt befolkningen om området og derigennem ambassadører for turismen. Kilde: Rambøll for Vordingborg Kommune, Turistpolitisk analyse. Strategi og indsatsområder,

204 BILAG 1 Møns strategiske rolle i Vordingborg Kommunes turismestrategi Pointerne fra den turistpolitiske analyse genfindes i Vordingborg Kommunes kommuneplan: Mål for Turisme uddrag Kommunalbestyrelsen vil arbejde for: - At turisme udvikles til et vigtigt erhverv opgjort i arbejdspladser og værdiskabelse. Udviklingen baseres på de mange aktiver, som kommunen har i dag, og markedsføres gennem områdets to stærkeste fyrtårne, Geocenter Møns Klint og Danmarks Borgcenter. - At der udvikles flere gode overnatningsmuligheder i kommunen, og at etableringen af hotel- og kursusfaciliteter fremmes. - At professionalisere og kommercialisere de mindre lokale tilbud gennem uddannelse, netværksdannelse og bidrag til markedsføring. Mål for Friluftsliv uddrag - Bevare og udbygge jordveje og stier i det åbne land. - Bedre færdselsmuligheder for fod, cykler, ridende og sejlende. - Mulighed for fritidsliv langs kyst og på vand udvikles. Mål for Hoteller uddrag - Der skal fortsat gives mulighed for udvikling af hotelsektoren i Vordingborg Kommune. Udviklingen skal støttes af sæsonforlængende tiltag. - På sukkerfabriksområdet i Stege fastholdes også mulighed for etablering af hotel og ferielejligheder. Mål for Fritidshavne uddrag - Der arbejdes for at integrere oplevelser og et aktivt erhvervsliv i fritidshavne og i havnemiljøer. Kilde: Vordingborg Kommune, Kommuneplan

205 BILAG 2 Historik for Conzoom-målgrupper på Møn Dagsudflugter På dagsudflugter har Møn har allerede nogenlunde fat i (større) målgrupper som Boligejere med overskud og Storbyliv. Til dagsudflugter bør Møn satse på målgruppen Fællesskab, som er én af de medium-store danske målgrupper, og kunne også med fordel arbejde på at få endnu bedre fat i målgruppen Storbyliv. Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april

206 BILAG 2 Historik for Conzoom-målgrupper på Møn Weekendture For weekendture dominerer de mindre målgrupper Velhavere og Unge på vej. (Med undtagelse af den større gruppe Storbyliv). Til weekendture bør Møn satse på målgruppen Fællesskab, og bør også arbejde på at få bedre fat i den store gruppe Boligejere med overskud. Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april

207 BILAG 2 Historik for Conzoom-målgrupper på Møn Ferier Der er en udfordring i at få bedre fat i de store danske målgrupper, Boligejere med overskud og Fællesskab. I dag domineres Møns ferierende gæster af målgrupperne Livet på landet, Storbyliv, Boligejere med overskud og Komfort & hygge. Kilde: Exometric, Turismepotentialeanalyse Møn, april

208 FOTOKREDITERING Fotokreditering Side 1: Thomas Lx Side 11: Thomas Lx Side 13: Exometric Side 16: Dansk Bygningsarv Side 18: Geocenter Møns Klint Side 20: RO&AD Architechten // Per Kollstad Statens Vegvesen, Nasjonale Turistveger // Skive Kommune Side 25: Natur og Landbrug // Aage V. Jensens Naturfond // Dansk Bygningsarv Side 26: Thomas Lx Side 29: Thomas Lx Side 30: Thomas Lx Side 31: Thomas Lx Side 33: Tom Axelsen Side 35: Thomas Lx // Rold Skov Natur- og Kulturcenter // Thomas Lx Side 41: Annette Tenberg // Dansk Bygningsarv Side 42: Dansk Bygningsarv Side 45: Dansk Bygningsarv Side 60: Dansk Bygningsarv Side 62: Dansk Bygningsarv Side 65: Dansk Bygningsarv Side 67: Dansk Bygningsarv Side 70: Dansk Bygningsarv Side 71: Tommy Hansen Side 73: Dansk Bygningsarv Side 76: Dansk Bygningsarv 93

209 Bilag: 8.1. Bilag 1, kravsspecifikation.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95192/14

210 Bilag 1, kravspecifikation Vedrørende: Botilbud til mennesker med autisme og/eller domsanbragte udviklingshæmmede

211 1. Indledning Leverancerne i rammeaftalen består i afhjælpning af alle former for behov, der kan tænkes affødt af den nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne samt den eventuelle tilkendte dom, som de pågældende borgere har. Det betyder også, at ordregiver skal efterleve relevante krav i lovgivningen, herunder servicelovens 85, 107, 108, samt betingelser, som følger af den afsagte dom for så vidt angår den domsanbragte borger. Ved at afgive tilbud på levering af ydelsen erklærer bostedet automatisk, at mindstekravene er opfyldt. 2. Mindstekrav(MK) Kravene beskrevet i dette afsnit er gældende for alle delaftaler på rammeaftalen. Mindstekrav vedrørende tilbudsportalen MK 1: Det er et mindstekrav, at bostedet inden 9 måneder efter tilbudsafgivelse er registeret på Tilbudsportalen, jf. Servicelovens 14, stk. 2. I tilfælde af ekstraordinære sagsbehandlingstider i Socialtilsynet, vil udbyder være indstillet på at forlænge fristen for godkendelse på Tilbudsportalen. En forlængelse af fristen vil kræve, at tilbudsgiver inden udløbet af de 9 måneder, fremsender en udtalelse fra Socialtilsynet til udbyder, hvor den estimerede sagsbehandlingstid for så vidt angår godkendelse fremgår. Mindstekrav til botilbuddet og dets personale Der er følgende mindstekrav knyttet til opgaven: - MK2: Bostedet skal have medarbejdere til rådighed, så bostedet til enhver tid kan imødekomme de behov borgerne måtte have og altid kan varetage opgaven bedst muligt. - MK3: Personale skal være fyldt 18 år. - MK4: Bostedet skal have et tydeligt koncept for oplæring og kvalitetssikring af deres medarbejdere. Tilsvarende skal bostedet have klare retningslinjer og rammer for, hvordan deres ansatte arbejder. Det påhviler bostedet at sikre, at disse retningslinjer og rammer følges. - MK5: Bostedet skal sikre, at alle medarbejdere kender og følger relevant lovgivning, herunder reglerne om tavshedspligt. Side 2 af 5

212 - MK6: Medarbejdere, der har daglige kontakt til beboerne, skal kunne formulere sig på dansk i både skrift og tale. - MK7: Alle pædagoger skal som minimum hvert andet år deltage i et relevant kursus om målgruppen af borgere. - MK 8: Medarbejdere skal alle arbejde ud fra en positiv og anerkendende tilgang. De skal anerkende og udvise respekt og omsorg for borgere og pårørende. - MK 9: Medarbejdere skal have adgang til supervision i nødvendigt omfang. - MK 10: Medarbejdere skal arbejde proaktivt med inddragelse af borgerens værge eller andre, der står borgeren nær. - MK 11: Medarbejdere skal arbejde for at borgeren kan deltage i det rummelige arbejdsmarked (rehabiliteringsloven). - MK 12: Ydelsen skal leveres med respekt for, at bostedet fungerer som privat hjem for borgeren. - MK 13: Bostedet skal så vidt muligt tænke frivillige ind i borgernes aktiviteter. - MK 14: Bostedet skal understøtte at borgerne er så selvhjulpne som muligt bl.a. ved at benytte relevante velfærdsteknologiske løsninger. MK 15: Bostedet skal udpege en kontaktperson, som fungerer som den primære kontaktperson til ordregivers sagsbehandler og som ordregiver kan kontakte i forbindelse med henvendelser i relation til tilsyn. MK 16: Bostedet skal på halvårlig basis udarbejde en rapport vedrørende borgeren. Rapporten skal indeholde følgende elementer på et passende niveau i forhold til opgavens omfang og kompleksitet og forholde sig til de i bestillingen angivne mål: beskrivelse af opgaven udførelse vurdering målopfølgning Mindstekrav vedrørende teknik: MK 17: Det er et mindstekrav, at bostedet råder over videokonferenceudstyr, således at det er muligt at holde videomøder med ordregiver. Side 3 af 5

213 MK 18: Det er et mindstekrav, at ordregiver kan afsende og modtage sikker mail. Mindstekrav vedrørende henvendelser MK 19: Botilbuddet skal kunne modtage telefoniske såvel som elektroniske henvendelser. MK 20: Bostederne skal være i stand til at modtage og behandle henvendelser i dagtimerne fra kl alle hverdage. MK 21: Bostederne skal kvittere for modtagelse af ordregivers henvendelser, med angivelse af forventet svarfrist, som i udgangspunktet er indenfor 24 timer. Mindstekrav vedrørende levering af ydelsen MK 22: Det er leverandørens (bostedernes) pligt til enhver tid at kunne levere de fornødne kompetente medarbejdere, for at dække borgerens behov under hensyntagen til den bestilte opgave. Dette indebærer, at leverandøren skal kunne rekruttere og sammensætte et team af medarbejdere med de fornødne kvalifikationer og kompetencer til den enkelte opgave, f.eks. i relation til uhensigtsmæssig adfærd. Mindstekrav vedrørende kommunikation og samarbejde MK 23: Bostedet forventes at indgå i løbende samarbejde med ordregiver vedrørende evaluering af samarbejdet. Dette indebærer, at bostedet skal deltage i møder med ordregiver, når ordregiver har behov for det. Såfremt opholdet for borgeren forløber uden nævneværdige problemer, forventes der ca. 1-2 årlige møder. Ordregiver kan på egen foranledning gennemføre brugerundersøgelser og bostederne vil blive orienteret omkring planlægning og opfølgning heraf. Det forudsættes, at der holdes en tæt dialog mellem ordregiver og bosted og at bostedet orienterer ordregiver, hvis der er væsentlige ændringer i borgerens trivsel. Ordregiver forbeholder sig retten til at føre opsyn med de leverede ydelser i form af uanmeldte besøg på bostedet. Leverandøren skal acceptere, at de deltagende kommuner løbende evaluerer og videndeler omkring tilbudsgivernes ydelser. Tilbudsgiver skal også Side 4 af 5

214 acceptere, at der i løbende i kontraktperioden kan forekomme interviews med bostedets personale og beboere/værger Side 5 af 5

215 Bilag: 8.2. Bilag 2, kontraktudkast, rammeaftale.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95194/14

216 Kontraktudkast Rettes endeligt til inden offentliggørelse Nærværende kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale. Kontrakten skal ikke udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten udfyldes af udbyder i tilfælde af aftaleindgåelse. (Hvis tilbudsgiver har forbehold for bestemmelserne i kontrakten skal dette tydeligt angives i tilbudsgivers tilbud, jf. udbudsmaterialets afsnit [nummeret på afsnittet Tilbudsgivers forbehold]. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialets afsnit [nummeret på afsnittet Tilbudsgivers forbehold] vedrørende retsvirkningerne af forbehold.) Kontrakt vedr. [tjenesteydelsen/udbuddets navn] Side 1 af 14