Grønt Miljø SEPTEMBER 2007

Transkript

1 7 SEPTEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Ukrudtsfrie fortove uden pesticider 12 Fagfolket på udstilling 20 De vilde urter i det urbane miljø 28 Vejen til vand 32 Taghaven i London 42 Hybenrosen i fri udfoldelse 46 Parkforvalternes forventning lige før 54 Haver i hundredvis 58 Lidt af hvad fuglene oplever GRØNT MILJØ 7/2007 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 7/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR EFTER TRE DAGE PÅ UDSTILLING Endnu en gang satte Have & Landskab rekord i udstiller- og besøgstal. 233 udstillere og 9850 besøgende gæster. Det må tolkes som en bekræftelse på at Have & Landskab er et velkomment supplement til den faglige hverdag for både sælgere og købere. Et tilskud der i sidste ende effektiviserer faget og gør det sjovere at være en del af. Det magiske tal på gæster blev dog ikke nået. Måske et tegn på at besøgstallet er ved at finde sin øvre grænse omkring hver fjerde erhvervsaktive. I sig selv meget flot resultat, og det er nået ved fagets egne kræfter i en organisation der er særpræget, men i praksis har vist sin duelighed. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Selandia i Slagelse tilbyder gode og velkendte rammer, en imødekommende vært og en nogenlunde geografisk placering. Og hvor én gang etablerede strukturer - f.eks. forsøgsplantninger - kan genbruges. Det er forståeligt at stedet bruges igen og igen. Men valget er også udtryk for at pragmatiske hensyn vejer tungere end de oprindelige med vandrende udstillinger og markante ikke-kommercielle tiltag. De repræsenteres nu kun af de såkaldte temaer der i år kredsede om driftsoptimering i den offentlige sektor. Et tema der tilmed stod svagt i billedet Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Der satses på kerneydelsen: stande i grønne omgivelser uden central dirigeret garniture af specialstande, seminarer og festivitas. Men inden for denne ramme fik fagfolket serveret den hidtil bedst fungerende udstilling, især fordi udstillingsarealet var omstruktureret, mere samlet og bedre skiltet end før. Man spildte mindre tid med at gå og problemet med blindtarme var næsten væk. Planteområdet stod stærkere end før og gav udstillingen en bedre balance. Den centrale Jernbjergvej fungerede godt som udstillingsgade. Udstillerne fulgte op og leverede igen varen formidlet af et vidende og engageret standpersonale. Men forbedringer er altid mulige. På standene er de kreative muligheder næppe udtømte og man kunne savne klarere og mere målrettede budskaber. Desuden kan man diskutere forhold som bespisning, toiletforhold, katalog, temaer og aktiviteter ud over de kommercielle stande. Det skal dog ikke fjerne indtrykket af udstilling som mere end stod distancen trods det våde vejr. FORSIDEN Tovbane på Egeskov Slot. En tovbane anlagt i 15 meters højde over en længde på 100 meter mellem seks af parkens gamle bøgetræer giver folk mulighed for at forstå lidt af hvad fuglene oplever. Tovbanen blev lavet for ni år siden og klarede året efter 1999-orkanen. Før banen blev anlagt blev de 130 år gamle bøgetræers styrke testet grundigt, og man undgik selvfølgelig at skrue og bolte ind i træet. Nu vokser veddet uden om bespændingspladerne. Banen er meget populær. Foto: Max Steinar. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 7/2007 3

4 Ukrudtsfrie fortove uden pesticider Fortove kan vedligeholdes uden pesticider. Det er blot et spørgsmål om antallet af behandlinger. Ved behovsbestemt bekæmpelse kan antallet af behandlinger reduceres. Af Anne Merete Rask og Palle Kristoffersen Mange opfatter det som problematisk at holde fortove og andre belægninger fri for ukrudt uden pesticider. Men det kan sagtens lade sig gøre, selv hvis udgangspunktet er fortove med meget ukrudt. Det er bare et spørgsmål om at udføre behandlingerne når behovet er der og med den rigtige dosering. Det viser forsøg som Skov & Landskab har udført langs kantsten og fortove i to mindre vestsjællandske byer. Forsøgene viser også at behovsbestemt bekæmpelse kan reducere antallet af behandlinger. Det kan man også hvis ukrudtet på stedet har været bekæmpet i årene før. Forsøget i 2004 var finansieret af Vejdirektoratet, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. I blev forsøgene videreført ved hjælp af det EU-finansierede CleanRegionprojekt, som er et internationalt projekt med 22 partnere fra syv forskellige europæiske lande. Projektet er 50% betalt af EU, mens resten betales af de deltagende partnere, i dette forsøg Skov & Landskab, Vejdirektoratet, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Uden pesticider Siden kommuner, amter og staten i 1998 indgik en aftale om at udfase forbruget af pesticider på alle offentlige arealer, er der sket en reduktion i det offentlige pesticidforbrug på over 80%. I forbindelse med strukturreformen har Miljøministeren, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening nylig underskrevet en ny aftale for at sikre en fortsat afvikling af pesticidforbruget. En spørgeskemaundersøgelse viser dog at mange kommuner har problemer med at vedligeholde især faste belægninger uden brug af pesticider. Samtidig bugner byggemarkederne med glyphosatholdige klar til brug ukrudtsmidler til private indkørsler og terrasser. Der findes dog alternativer til pesticider. Skov & Landskab har gennem årene udført forsøg med f.eks. gasbrænder, damp, hedvand med skumdækning (Waipuna) og hedluft. Det er disse metoder der blev brugt i de to vestsjællandske byer. God investering De fleste veje i byområder er opbygget med kantsten som afgrænsning af kørebanen fra cykelsti, fortov eller tilgrænsende græsrabatter. Der vokser hyppigt ukrudt, både langs foden af kantstenen, i stødfugerne mellem de enkelte kantsten og i fugerne på selve fortovet. Samtidig kan ukrudtet vokse ind over fortovet fra tilgrænsende græsrabatter, marker eller haver. Reduktioner i fejefrekvenser, bl.a. forårsaget af besparelser i driften, medfører at skidt henligger i længere tid langs kantstenen og på fortovet. Det forøger risikoen for at ukrudtsfrø når at spire og etablere sig i fuger og revner. Det er en god investering at bekæmpe ukrudt på faste belægninger. Hvis ukrudtet får lov at vokse, kan det ødelægge belægningerne eller nedsætte levetiden. F.eks. kan ukrudt langs kantsten få vand til at trænge ned i asfalten. Det kan give frostsprængninger og forkorte belægningens levetid. Det kan også forhindre regnvand i at løbe hen til nedløbsbrønde. Vandet vil i stedet samle sig i store vandpytter. Ukrudt i fugerne kan genere færdslen samt presse fliser og belægningssten fra hinanden og hæve dem. Desuden giver ukrudt belægningerne et sjusket udseende, da belægninger som regel er planlagt som flader uden planter. Ukrudt er desuden med til at skidt samles og det vanskeliggør renholdelsen. Tre års forsøg I forsøget indgik ensartede fortovsstrækninger i Sæby og Kirke Helsinge på Vestsjælland. Alle strækninger var facadeløse, dvs. uden indkørsel til private ejendomme hvor Selv på nyere fortove af høj kvalitet - som her i Sæby - etablerer ukrudtet sig let i fugerne. Det kan også vokse igennem asfalten helt inde ved kantstenen hvor belægningen tit ikke er komprimeret så godt. fortovets vedligeholdelse ikke hviler på grundejeren. Strækningerne bestod af nyere kantsten og asfalt af høj udførelsesmæssig kvalitet. Det er fortove med kantsten af kløvede granitsten, chaussestensbort ovenfor og fortovsfliser. Ukrudtsbehandlinger blev udført langs kantstenen og den dobbelte chaussestensbort indtil første fliserække. Anden chaussestensbort kunne på den måde tjene som en slags kontrol af effekten. På hver lokalitet blev fortovene opdelt i seks parceller på 100 meter hver. I 2004 og 2005 blev der udført forskellige typer ukrudtsbekæmpelse på hver enkelt parcel (se boksen). Antallet af behandlinger var på forhånd besluttet på baggrund af tidligere forsøg. Dosering af behandlingerne blev valgt så behandlingerne havde en sikker effekt, og var dermed generelt højere end det normalt anbefalede. Alle parceller blev fejet regelmæssigt med suge-fejemaskine i alle tre forsøgsår. Tre gange i løbet af vækstsæsonen blev samtlige parceller besigtiget og vurderet af en projektgruppe bestående af tre personer fra Vestsjællands Amt, to personer fra Storstrøms Amt, tre personer fra Vejdirektoratet og to fra Skov & Landskab. Bare man gør noget Konklusionen på de første års forsøg var overordnet at det næsten er lige meget hvilken metode man vælger, bare man vælger en. I 2004 blev projektgruppen bl.a. bedt om at vurdere om de med deres forskellige forudsætninger og baggrund opfattede at fortovets tilstand opfyldte de krav som de ville stille til denne arealtype. Vurderingerne skulle foretages som enten-eller hvor accept af tilstanden fik værdien 1, og ingen accept fik vær- 4 GRØNT MILJØ 7/2007

5 Sæby Fortovet var ubehandlet i Billedet er taget 11. september efter 6 behandlinger med damp. Der er dampet langs kantsten og indtil første fliserække. Det midterste - og altså ubehandlede - chaussestensbånd har en kraftig ukrudtsvækst. dien 0. Ud fra disse værdier blev der så beregnet et gennemsnit. Ved udgangen af vækstsæsonen var der kun 10% opfyldelse af tilstandskravet for de ubehandlede parceller. Ved udførelse af blot 4 børstebehandlinger gennem sæsonen var der 55% opfyldelse af tilstandskravet, og ved 8 behandlinger med tørre termiske metoder (hedluft og flammer) var der 70-80% opfyldelse. Med de våde termiske metoder (8 gange damp og 4 gange hedvand) var der tæt på 100% opfyldelse af tilstandskravet. Variabelt udgangspunkt Men hvad hvis antallet af behandlinger ikke er bestemt på OM FORSØGSBEHANDLINGERNE I bestod forsøget af seks metoder Flammer: 8 behandlinger med håndbugseret HOAF gasbrænder, 50 cm arbejdsbredde. Hedluft: 8 behandlinger med håndbugseret maskine fra Zacho Produkts, type UKB 650, 65 cm arbejdsbredde. Damp: 8 behandlinger med Dansteam fra HedeDanmark der behandler hele kantstenen på én gang. Hedvand: 4 behandlinger med Waipuna-systemet, vand opvarmet til 95 g, vandet er tilsat majs- og kokosolie der udvikler et isolerende lag skum. Børster: 4 behandlinger med ukrudtsbørste type DUKS FM-BS, 50 cm arbejdsbredde, behandlet en gang nede og en gang oppe (2004). I 2005 blev disse parceller sprøjtet med glyphosat i uge 23 og 35 i stedet for børstet. Ubehandlet: Ingen bekæmpelse. I 2006 blev alle parceller behandlet med damp Antallet af behandlinger var ikke fastlagt på forhånd. I stedet blev der hver 14. dag foretaget en vurdering af om parcellen skulle behandles. Det resulterende antal behandlinger på de enkelte parceller er vist i tabel 1. forhånd, men bestemt ud fra det enkelte areals udseende? Hvilken betydning har det at ukrudtsmængden varierer på forskellige strækninger ved vækstsæsonens start? Disse overvejelser var baggrund for en ny strategi for udførelsen af forsøgene i De forskellige behandlinger af parcellerne i 2004 og 2005 gav et meget forskelligt udgangspunkt for behandlingerne. Ved udgangen af vækstsæsonen i 2005 var der således kraftig ukrudtsvækst på de ubehandlede parceller, og ukrudtet havde samlet jord og skidt langs kantsten og på chaussestensborten. Derimod var flere af de tidligere behandlede parceller næsten ukrudtsfri. Den ny strategi bestod i kun at behandle med én metode og lade antallet af behandlinger variere efter behovet. Tilstandskravet var at der på intet tidspunkt måtte være mere end 2% ukrudtsdække på fortovet, eller at der ikke var ukrudt i flere end 10% af stødfugerne mellem de enkelte kantsten. Strategien er også beskrevet i hæftet Ukrudtsbekæmpelse på veje som er et resultat af samarbejdet mellem Skov & Landskab, Vejdirektoratet, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt i For at overholde dette krav blev der gennem hele vækstsæsonen hver 14. dag udført målinger af ukrudtsmængden efter to metoder: Den første metode tog udgangspunkt i en 100-feltsramme der blev lagt på steder med mest ukrudt. Mængden af felter med ukrudt blev derefter talt. For at undgå at ukrudtsmængden skulle stige til over 2% mellem to målinger, blev grænsen fastsat til under 2%. Fortovet skulle behandles hvis der blot ét sted var over 1,5% ukrudt (indtil uge 29) eller 1,8% (efter uge 29 hvor ukrudtsvæksten er langsommere). Den anden metode tog udgangspunkt i stødfugerne. Ved hver registrering talte man antallet af stødfuger med ukrudt, og dividerede tallet med det samlede antal stødfuger. Hvis der var over 10% stødfuger med ukrudt skulle fortovet behandles. Hvis mindst én af de to me- GRØNT MILJØ 7/2007 5

6 toder viste at det var nødvendigt at behandle, blev den udførende entreprenør Hede- Danmark kontaktet. De udførte derefter ukrudtsbekæmpelse på parcellen. Alle parceller blev behandlet med damp. Damp blev valgt, da metoden ved tidligere undersøgelser udført af Skov & Landskab har vist sig at være mindst lige så effektivt som flammebehandling, og brandrisikoen undgås. Det sidste var vigtigt for forsøget, så der var sikkerhed for at de nødvendige behandlinger ville kunne udføres selv om der måtte opstå en tør periode. Doseringen for damp var på kg gas pr. ha svarende til en hastighed på 0,7-1,0 km i timen. Det er cirka det dobbelte af det normalt anbefalede. Fra to til ni behandlinger Antallet af behandlinger varierede både mellem de to lokaliteter og alt efter den tidligere behandling (se tabellen herunder). Overordnet set kan man konkludere at med et passende antal behandlinger kan ukrudtet holdes nede uanset hvor meget ukrudt der var som udgangspunkt. På tidligere behandlede fortovsstrækninger skulle der 2-7 dampbehandlinger til for at holde ukrudtsdækket under den fastsatte grænse på 2%. De ubehandlede parceller krævede mere, nemlig 8-9 behandlinger i løbet af første vækstsæson. Forsøget viser derfor at ved behovsbestemt bekæmpelse, kan antallet af behandlinger reduceres i forhold til hvad der normalt anbefales. Samtidig kan man reducere antallet af behandlinger, hvis der i de foregående år har været bekæmpet ukrudt på arealerne. Resultater fra tidligere forsøg af Skov og Landskab har ledt til anbefalinger om 8-12 årlige behandlinger med flammer, damp eller hedluft, eller 4 årlige behandlinger med hedvand. Matematiske modeller beskrevet i hæftet Ukrudtsbekæmpelse på belægninger viste f.eks. at det var nødvendigt Bestemmelse af ukrudtets dækningsgrad ved hjælp af 100-feltsramme. Den er lavet specielt til kantsten og måler 35x140 cm. De 100 felter gør det nemt at bestemme hvor mange procent ukrudt der er i rammen. Tilfældighedernes spil - eller i hvert fald fuglenes værk. Koncentrationen af ukrudt er størst lige under gadelygterne. med 10 termiske behandlinger årligt for at holde ukrudtsmængden på maksimalt 1% dækningsgrad. Gavnlig forbehandling På begge de to forsøgslokaliteter blev der udført jævnlige fejninger med suge-fejemaskine. Alligevel skønnes det at antallet af ukrudtsbehandlinger kunne være reduceret hvis der havde været foretaget en grundig ukrudtsbørstning ved forsøgets begyndelse. Især på de ubehandlede parceller var der flere områder med tæt ukrudtsvækst på en bund af jord, grus og skidt som fungerer som vækstmateriale. En grundig børstning med efterfølgende opsamling kunne have fjernet vækstmaterialet og forringet ukrudtets vækstbetingelser. Dermed ville de termiske metoders virkning også være øget. Forsøget viste også at hvis der var ukrudt på fortovet, var der som regel også ukrudt i stødfugerne og omvendt. Begge de metoder som blev anvendt til at bestemme behovet for ukrudtsbekæmpelse kan således bruges individuelt til at afgøre om et areal skal behandles. Metoden med optælling af stødfuger kan udføres fra en langsomt kørende bil i forbindelse med at der udføres andre driftsopgaver eller opsyn med vejene. Det anses derfor for at være den mest operative metode. FORFATTERE Anne Merete Rask er cand.hort. og forskningsassistent, ph.d.-studerende på Skov & Landskab, KU. Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt og seniorrådgiver på Skov & Landskab, KU. ANTAL NØDVENDIGE BEHANDLINGER med damp i 2006 for at holde ukrudtet på under 2% dækningsgrad i hele vækstsæsonen. I de to foregående år var parcellerne henholdsvis blevet flammebehandlet, hedvandsbehandlet, dampbehandlet, sprøjtet/ børstet (2005/2004), hedluftsbehandlet eller ikke behandlet. Flammer Hedvand Forudgående behandling ( ) Damp Round-Up Hedluft Ubehandlet Sæby Kirke Helsinge Gennemsnit 5 4,5 5,5 4 4,5 8,5 LÆS MERE Palle Kristoffersen; Søren Ugilt Larsen (2005): Pesticidfri vejdrift Forsøg langs kantsten. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 17. Ses på dk > Park > Parkteknik > Publikationer om Parkteknik. Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt (2005): Ukrudtsbekæmpelse på veje. Skov & landskab. Ses på ku.dk > publikationer > Rapporter o.l. > hæfter > Ukrudtsbekæmpelse på veje. 6 GRØNT MILJØ 7/2007

7 Blæs med stormstyrke Når efterårets visne blade lægger sig på græsplænen, er det vigtigt at fjerne dem, da et tykt lag blade kan være med til at kvæle plænen. Men det er samtidig en god idé at lade nogle af bladene ligge, da en helt nøgen plæne er mere modtagelig for frost og udtørringsskader i vinterperioden. Et passende kompromis vil derfor være at fjerne de nedfaldne blade i løbet af efterårsmånederne, men lade de allersidste blade blive liggende på plænen. BILLY GOAT MV650 SPH De nedfaldne blade har ikke en chance over for den nye Billy Goat løvsuger, der er klar til at sende en orkan hen over græsplænen. Billy Goat MV650 SPH er perfekt til at fjerne blade, papir, halm og affald. Den nyudviklede løvsuger er udført i slagfast plast, hvilket reducerer støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag, løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV650 SPH er selvkørende og udstyret med en kraftig 6,5 hk Honda motor. Vejl. udsalg inkl. moms , ,- ekskl. moms Fås også som skubbemodel, MV650 Vejl. udsalg inkl. moms ,- / ,- ekskl. moms BILLY GOAT LØVBLÆSER F 901 H Billy Goat løvblæsere flytter luft med orkanstyrke. De er ideelle til at flytte affald f.eks. på parkeringspladser, plænearealer, skoler og i parker. Det nyeste er anvendelse på golfbanens green. Mos og afklippet græs blæses lynhurtigt og effektivt sammen, og giver et fantastisk resultat. Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset er udført i slagfast plast, og det gør løvblæseren til en af markedets letteste. Udblæsningsluftens retning kan justeres, og en computerdesignet blæser sikrer maksimal kraft. Motoren er en 9 hk Honda. Vejl. udsalg ,- inkl. moms ,- ekskl. moms Find den nærmeste forhandler på for en eventuel demonstration ggp696607_210x297_groentmiljoe.indd :52:46 GRØNT MILJØ 7/2007 7

8 En blomstrende barnevogn til en ægte prinsesse Ihhh. Najjjj. Nårrh. Forbipasserende stopper op. Alle må straks hen at kigge nærmere. Og rigtig mange skal absolut fotograferes sammen med den. Turister fra alverdens lande i særdeleshed, men også almindelige danskere - københavnere og ferierende fra hele landet i alle aldre som har valgt at slå et smut omkring Københavns Havn. Teknik- og Miljøforvaltningen i København har begyndt en ny tradition med at opstille den blomstrende barnevognskrukke ved særlige begivenheder som det er værd at markere i byens rum. Barnevognskrukken, der placeres hvor flest mulig kan få glæde af den, er en mini-event som ved sin pludselige og uventede opdukken skaber opmærksomhed sin relativt beskedne størrelse til trods. Barnevognskrukken blev første gang opstillet foran Vor Frue i København da lilleprinsen Christian blev født i oktober 2005 og igen - foran Christiansborgs Slotskirke - da han blev døbt i januar Krukken kom igen på banen i april 2007, da kronprinsparrets datter blev født og igen i forbin- delse med hendes dåb den 1. juli hvor det eventyrlige prinsessenavn Isabella Henrietta Ingrid Margrethe blev officielt. De to seneste gange har krukken koket listet sig ind i den berømte Amalienborg-akse som før Operaen nærmest fortsatte ud i det uendelige på den anden side af havneløbet. Billedet er fra den seneste opstilling foran Amaliehaven, imponerende springvand. Kommuneteknik Københavns gartneri har tilplantet krukken med en bund af Fuchsia Rosella og Euphorbia Diamond Frost. Og op under barnevognskalechen vokser Gaura Lindheimerii som på dansk hedder pragtkerte. Farverne er naturligvis sarte hvide og lyserøde som det sig hør og bør for en ægte prinsesse. Idéen til barnevognskrukken opstod i maj 2004 da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift. Samme sommer deltog krukken i stads- og kommunegartnernes årlige blomsterkummekonkurrence hvor den vandt præmie som den mest kreative. Bag initiativet står Center for Park og Naturs blomstergruppe hvis mål er at skabe gode oplevelser gennem små og store blomsterbegivenheder. Tekst og foto: Helle Nebelong Statens skove får det grønne stempel Alle hektar statsskove, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen er blevet certificerede efter de to mest udbredte ordninger, FSC og PEFC. De har dermed fået papir på at skovdriften lever op til særlige standarder hvor der tages hensyn til naturen og miljøet. Det er forbrugernes sikkerhed for at det træ de køber stammer fra skove hvor der tages særlige hensyn til naturen, og hvor skovarealet ikke reduceres, siger Jens Peter Simonsen, vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen. Certificeringerne stiller særlige krav til driften af skovene. F.eks. må der ikke fældes for meget træ i forhold til hvor meget der vokser op. Samtidig skal skovene drives så man sikrer et varieret dyre- og planteliv. Der skal også tages hensyn til at folk kan opleve naturen. Certificeringerne skal også gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue om træprodukter rent faktisk er produceret på en måde hvor der tages særlige hensyn i skovdriften. Jens Peter Simonsen venter at en del af de private skove på tilsvarende vis vil lade sig certificere. De private skovejere anspores bl.a. gennem tilskud til såkaldte grønne driftsplaner og til en ordning hvor de private skovejere kan få rådgivning af konsulenter. Certificeringerne falder sammen med at statsskovene omlægges til naturnær skovdrift. Det indebærer at man vil bruge flere løvtræer som bøg, eg og ask og give mere plads til dyr og planter, vandhuller, søer og skovenge. De naturnære skove bliver samtidig mere robuste over for storme og ændringer i klimaet. En sommer med gevaldig trævækst Træer og buske trives i den våde sommer. I tørre somre må træerne mange gange lukke bladenes spalteåbninger om dagen for ikke at fordampe for meget vand. Det behøver de ikke i år. Jan Kjærgaard, naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen i Silkeborg, peger på at skoven har fået en fantastisk tilvækst. Topskuddene er meget lange og løvet friskt og grønt uden angreb af naturlige fjender i form at bladlus og sommerfuglelarver der nærmest er skyllet væk. Alt i alt betyder det et sundhedsboost for skovens kæmper der får tid til at vokse ret uforstyrret: Jeg er sikker på at når man om nogle år ser på træernes årringe, så vil man sige: Hvad var det lige der skete den sommer. Væksten har været impone- rende i år - måske 40-50% over det normale niveau, fortæller Jan Kjærgaard. Den våde sommer betyder også at de træer som er blevet svækket af de seneste års storme og insektangreb kan genvinde styrke. KILDE. Jakob Rygg Klaumann (2007): Regnskovslignende tilstande i de danske skove. 8 GRØNT MILJØ 7/2007

9 GRØNT MILJØ 7/2007 9

10 Grødeskæring redder fiskesø En grødeskæringsbåd er en stor hjælp For meget grødevækst kan hæmme både søer og vandløb og de lystfiskere der bruger dem. Lundbro Put & Take i Skive har en Put & Take-sø på 9000 m 2 som i dele af søen var groet kraftigt til. Fiskekrogene hang fast i grøden. Tidligere havde indhaveren Tommy Andersen og hans folk selv skåret grøde, og sidste år udsatte de 40 græskarper i et forsøg på at holde søen nogenlunde fri for grøde. Uden større held. Derefter gik de i gang med en anden strategi: at skære grødevæksten helt ned i håbet om at græskarperne derefter kunne opretholde balancen. Det gik bedre. En af de almindeligste grødetyper er vandpest, men også visse arter af vandaks og pindsvineknopkan give problemer. En Put & Take-sø er typisk m 2 stor med en dybde på et par meter. I en lavvandet sø kan lyset om foråret let nå ned til bunden, så grøde med rødder på bunden kan gro op til overfladen. Her breder grøden sig og danner hele øer som i nogle tilfælde kan dække hele overfladen. Hvis søen er nogenlunde regulær med dybder på mellem en halv og to meter, kan man skære grøden med en grødeskæringsbåd. Det skete også i Lundbro Put & Take med HedeDanmark som entreprenør. Først skar vi grøden med en bundklipper som kan nå ned i cirka to meters dybde. Derpå samlede vi grøden med en specialkonstrueret rive som er monteret foran på båden. Grøden blev afleveret ved bredden hvor en lastbil med grab samlede det op med det samme og kørte det bort, fortæller produktchef Rikke Schultz fra HedeDanmark. Hun understreger dog at det Den afskårne grøde afleveres ved søbredden og samles med det samme op i en lastbil hvis gule grab svinger ind fra venstre. er vigtigt at være opmærksom på at mens grøden er et problem for lystfiskerne, så kan mangel på grøde være et problem for fiskene. Grøden danner skjulesteder for fiskene og producerer ilt. Derfor kan det være en dårlig ide at fjerne for meget grøde fra søen. I det hele taget stiller hensynet til natur og miljø stadig større krav til grødeskæring i højt målsatte vandløb. Mange vandløb skæres i dag i strømrende i stedet for som tidligere ved bredskæring. Samtidig skånes de gode vandplanter, mens problemarter skæres kraftigt tilbage. Det stiller krav til åmanden der skal have kendskab både til vandplanterne, vandløbsdynamikken og lovgivningen på området. sh KILDE. Grødeskæring redder fiskekroge og kunder. De grønne sider Stat & Kommune HedeDanmark A/S. Thys klitheder bliver det første område i Danmark med status som nationalpark. Foto: Kåre Vemose, Polfoto. Den første nationalpark ligger i Thy Efter at loven om nationalparker blev vedtaget af Folketinget i maj 2007 er Thy valgt som stedet for landets første nationalpark. Den vestlige del med klitter, klitheder og søer. har national og international betydning. En tredjedel af Nordeuropas klitter ligger i Danmark, de fleste langs Jyllands vestkyst og i Thy med den største landskabelige dybde på flere kilometer. Den østlige del af området præges af nåletræsplantager plantet for at dæmpe sandflugten. Af de hektar i den kommende nationalpark i Thy ejes de af staten. Hele området ligger i Thisted Kommune. Bag valget af Thy står miljøminister Connie Hedegaard efter et møde med forligspartierne bag aftalen om nationalparker som tæller alle Folketingets partiet på nær Enhedslisten. Der skal nu udarbejdes forslag som skal til debat og høring. Nationalparken forventes at kunne åbne i Det er uvist hvilke ændringer som den ny status som nationalpark vil indebære og om der skal tilføres området flere midler. Danmarks Naturfredningsforening ser nationalparken som en mulighed for at genskabe noget af landskabets tabte dynamik så der opstår mere naturlige vand- og klitforhold med bl.a. vandrende klitter. Desuden kan plantagen ændres en til åben klitskov med birk, skovfyr og eg. Thy var et oplagt valg blandt flere kandidater. Her har den den lokale opbakning været størst og landbruget berøres mindst fordi det meste af arealet på forhånd er naturbeskyttet og ejes af staten. Landbruget har generelt i nationalparkprocessen kæmpet mod at få indskrænket deres drift. Det betød at Vadehavet mistede sin førerposition i kapløbet om at blive landets første nationalpark. I Thy arbejder landmændene nu på at udnytte muligheden med Thy-mælk fra Danmarks grønneste område. Politikerne er enige om at Skjern Å, Mols Bjerge, Kongernes Nordsjælland og Vadehavet er særligt oplagte kandidater til at følge Thy. Også Lille Vildmose, Læsø, Møn, Roskilde-Lejre, Åmosen-Tissø og det sydfynske øhav har før været inde i billedet. Skov- og naturstyrelsen har åbnet hjemmesiden Her er området i Thy beskrevet og i takt med at øvrige nationalparker bliver udpeget, vil der blive oprettet en side for dem. Her kan brugerne bl.a. få inspiration til naturoplevelser, læse om landskabet samt få tips til overnatningsmuligheder. sh 10 GRØNT MILJØ 7/2007

11 Robust. Kompakt. Manøvredygtig. Denne produktive og lydsvage John Deere 1905 cylinderklipper er brugervenlig, komfortabel og nem at vedligeholde og en pålidelig investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. Diagnosesystemet Whitebox overvåger konstant maskinen og sikrer dig mod irriterende driftsstop. For at hjælpe dig er ergonomien og komforten sat i højsædet. Med den integrerede kontrolarm, CommandArm, får du en bekvem arbejdsstyring, hvor alle vigtige betjeningsknapper er lige ved hånden. F.eks kan klippeledene løftes eller sænkes individuelt, og betjeningen af CrossCut funktionen (hurtig vendebetjening) er også ligetil hk, 4-cyl. Yanmar diesel 4 WD Hydraulisk transmission Maks. kørehastighed 25 km/t Venderadius 110 cm (uklippet areal) Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere maskinen med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om denne cylinderklippers fortræffeligheder. B1075 GRØNT MILJØ 7/

12 Fagfolket på udstilling 9850 gæster og 233 udstillere satte hinanden stævne på Have & Landskab der trods vådt vejr har fået gode anmeldelser 9850 gæster besøgte 233 stande på Have & Landskab 2007 der blev holdt august på Selandia-CEU i Slagelse. Begge tal er rekord for fagudstillingen der trods vådt vejr fik et positivt forløb, især på grund af et mere velfungerende udstillingsareal end før. Min generelle vurdering er at det gik rigtigt godt. De tilbagemeldinger jeg har fået er meget positive. De tyder på at udstillerne har været godt tilfredse med det besøg de har haft. Vi har heller ikke haft uheld eller sager med udstillere der var utilfredse med f.eks. deres placering som man så i Jernbjergvej, den centrale akse på udstillingen, har fået pytter efter fredagens regn. 2005, siger Kristian Larsen der som udstillingsleder er udstillingens nøgleperson. I forhold til de tidligere gange Have & Landskab har ligget i Slagelse, er udstillingsarealet disponeret om så det er samlet øst for skolen. Arealet var mindre og lettere at overskue, ikke mindst for de besøgende. Sammen med de nye indgange gik det hurtigere med at få fordelt folk på arealet, og de kunne bruge mere tid hos udstillerne i stedet for at bruge tid på at gå rundt. Det bliver endnu bedre næste gang når alle ved hvor man skal ind. Mange stillede op ved den gamle indgang, fortæller Kristian Larsen. Jernbjergvej er nu blevet udstillingens centrale hovedstrøg med mange små stande. Det virker med Kristan Larsens ord som et langt torv. Det meget store maskinområde fungerede også tilfredsstillende. Efter de meldinger vi har fået var det i orden. Der er dog også et ønske om at rykke standene mere sammen og lade de mellemliggende demonstrationsarealer ligger omme bagved, siger Kristian Larsen. Han er udelt tilfreds med planteområdet. Jeg er utroligt glad for at det lykkedes at aktivere så mange planteskoler og at det lykkedes at skabe så gode rammer. Fællesarealet i midten gjorde sig godt og samlede de enkelte udstillere i en sammenhæng. Det var et dejligt område at komme ind i, siger han. Aktiviteten i planteområdet var mere intens end nogensinde før. Også hos Hennecke stauder.. Det våde vejr Udstillingen var ellers belastet af det våde vejr op til den udendørs udstilling. Vi fik op mod 200 mm regn i ugerne op til udstillingen. Vi var nødt til at gøre brug af kraftige regnvejrsforanstaltninger. Vi brugte mange kræfter og penge på at få området sikret med køreplader og flis så det kunne holde hele perioden. Det lykkes takket være en stor indsats fra de Selandia-folk der var booket ind til opgaven, udtaler Kristian Larsen. Efter fredagens 8 mm regn skulle blokvogne, varevogne og trailere ind da udstillingen lukkede. Og så var det kun flisvejene og de faste veje der holdt. Vi måtte trække biler ud med gummiged, for- 12 GRØNT MILJØ 7/2007

13 Ny maskine studeres indgående. Det er torsdag, den mest velbesøgte. En let regn er ikke det store problem. tæller Kristian Larsen. Mange ventede dog med at flytte deres maskiner til mandagen efter hvor det helt store oprydningsarbejde blev sat i gang. Besøgstallet var 2780 om onsdagen, 4230 om torsdagen og 2840 om fredagen baseret på optalte adgangskort. Det adskiller sig noget fra udstillingen i 2005 hvor fredagen overraskede med at være bedst besøgt. Torsdagen er typisk bedst besøgt, og jeg vil kalde fordelingen fra 2005 atypisk. Torsdag præges af de offentligt ansatte. Onsdagen plejer at være mindst besøgt, men man ser til gengæld tit mange beslutningstagere denne dag. Fredagen foretrækkes tit af mindre virksomheder. Vi havde nok ventet lidt flere besøgende denne dag, men måske kan den dårlige vejrudsigt have spillet en vis rolle, funderer Kristian Larsen. Bespisningen foregik igen i en stor hal som også rummede indendørsstande - og med udstillingsruten lige igennem. Der var som sædvanlig kø. Mellem halv tolv og halv ét vil der altid være kø. Ellers skal kapaciteten overdimensiones. Køen er der jo også fordi folk husker at maden er god. Men udstillerforplejningen skal være bedre. De har ikke tid til at stå i kø. Vi vil derfor gerne bringe mad ud til standene, fortæller Kristian Larsen der også beklager at toiletforholdene ikke blev helt som de skulle. Vi havde 50% flere toiletter end sidst, men vi fik ikke de luksus-toiletvogne som vi først havde bestilt. Vi måtte nøjes med en mere primitiv type. Det gør vi ikke næste gang. Organisationen fungerer Bag udstillingen står Skov & Landskab og de tre brancheorganisationer Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskole- Pause med levende musik i planteområdet. Køer foran indgangen torsdag morgen slap ind denne dag. GRØNT MILJØ 7/

14 ejerforening og Maskinleverandører, Park, Vej & Anlæg. De har skaffet det fornødne økonomiske grundlag for udstillingen der er en selvstændig virksomhed. Kristian Larsen er hyret som udstillingsleder og har derefter selv hyret den hjælp fra arrangører, Selandia og private virksomheder. Det er en organisation jeg på forhånd var skeptisk over for, men den fungerer over al forventning. Men det er afgørende med et godt samarbejde med de nøglepersoner der arbejder for udstillingen, og som udfører en ekstraordinær indsats ud over deres normale opgaver. En af dem er Steen Lykke Madsen, B2B-Press der har stået for standsalget denne gang. Det er hans fortjeneste at der er rekord på udstillersiden, siger Kristian Larsen. Arrangørernes meldinger Arrangørerne har positive meldinger om den netop overståede udstilling. Grønt Miljø har bedt om en kommentar fra de fire repræsentanter i udstillingens bestyrelse. Direktør i Danske Anlægsgartnere Stephan Falsner: Grundlæggende er det den bedste udstilling vi har haft indtil nu, og vores egen stand var også mere velfungerende end før. Vi havde tematisk fokus på det private alternativ til den offentlige drift som fem af vores medlemmer stod for. De meldte om god interesse. På udstillingen så vi generelt flere af vores medlemmer og deres ansatte end vi plejer. Vicedirektør Kjell Nilsson, Skov & Landskab: Det var den bedst organiserede udstilling vi har haft, og fornyelsen med det nye udstillingsområde I området for belægninger og inventar studeres betonvareindustriens mange tilbud. gjorde den mere overskuelig og samlet. På vores egen stand havde vi et betydeligt bedre koncept end sidste gang, og det lykkedes os at give et nogenlunde samlet indtryk af hvad Skov & Landskab står for. Det ser jeg også som tegn på at den interne integration af centret er lykkedes. Salgschef Henning Kristensen, H.C. Petersen & Co. Eftf. og Maskinleverandørerne: Jeg tror at den generelle holdning er at det gik rigtigt godt. Den ny placering af maskinområdet gav en mere sammenhængende udstilling hvor maskinerne var samlet ét sted i stedet for at være delt som før. Det kan vi kun være tilfredse med. Besøgstallet kan vi også være tilfredse med, og hvis vejret havde været bedre om fredagen, havde vi nok også fået STIGENDE TENDENSER Både udstillerantal og besøgsantal satte igen rekord i Tendensen siden debuten i Gram 1992 er konstant stigende og følger samfundets økonomiske konjunkturer. Der er dog et fald i antallet af udstillere i 2003 der skyldtes af brancheforeningen Maskinleverandørerne dette år samlet valgte at satse på en anden udstilling. Besøgende Gram Slagelse 5200 Århus Slagelse Udstillere Besøgstallet 2005 og 2007 er baseret på adgangskort der er grundlag for en besøgsstatistik. Tallene for 2007 er endnu ikke opgjort Hindsgavl Slagelse Slagelse Slagelse Fredag klokken Blokvogne og varevogne i kø på vej ind. et par hundrede mere besøgende. Bespisningen og toiletforholdene er blevet bedre, men det er også noget vi må arbejde videre med. Planteskoleejer Erik Lund Andersen, E. Lund-Andersens Planteskole og Dansk Planteskoleejerforening: Fra vores side er det den mest vellykkede udstilling vi har haft. Folk på vores stande var meget positive og motiverede, og der har aldrig været så mange igennem standene før. Jeg har indtrykket af at besøget trods regnen levede op til alle udstillernes ønsker. Det er en god fornemmelse. Men der var også 60% flere planter end der plejer at være. De fire arrangører har aftalt at holde Have & landskab i både 2009 og 2011, og i 2009 bliver det igen i Slagelse. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt, men ligger normalt omkring 1. september. sh I næste nummer af Grønt Miljø beskrives tendenser og nye produkter som de viste sig på Have & Landskab GRØNT MILJØ 7/2007

15 GRØNT MILJØ 7/

16 Det halvprivate gårdrum får en offentlig karakter... Det offentlige byrum bruges på en privat måde......og hvor går grænsen mellem dem? Opløste grænser mellem det private og offentlige Moderne byudvikling medfører små gårde hvor formsproget af nød afløser det funktionelle De bolignære friarealer og gårde er blevet halvoffentlige, repræsentative rum, mens det offentlige rum mere og mere bruges til private behov. Det er en tendens man på godt og ondt ser i nye bydele, og det stiller nye krav til forvalterne af udemiljøet der alle steder skal kunne lidt af hvert. Sådan kan man sammenfatte seminaret Den nya bostadsgården arrangeret 10. maj af Movium der organiserer og formidler svensk forskning om udemiljøet. De nye tendenser er dog ikke kun svenske. De er internationale og ses også i ny dansk byudvikling. Før var gårdene det halvprivate bolignære friareal hvor man tog solbad, drak kaffe, legede, læste avis og spillede bold. Det er aktiviteter der nu i høj grad er flyttet til det offentlige rum på byens pladser, gader og bolværker. Gårdene har til gengæld fået en mere repræsentativ funktion. De er installationer der primært skal ses. Gårdene er samtidig blevet halvoffentlige. Og tit også mindre end før. Til gengæld er de helt private altaner og havestuer blevet større. Det er her og i byens rum livet leves. Det er alt sammen led i en moderne byplanlægning hvor bymæssigheden er udgangspunktet. Byen bliver tættere, trafikarterne integreres. Og de halvprivate arealer bliver mindre end de var i tidligere byggerier. De kan derfor ikke rumme de samme aktiviteter uden at der opstår konflikter. På Moviums seminar blev tendensen fastslået på grundlag af mange projekter, men i Stockholm tegnes udviklingen særlig klart af den 5-6 år gamle Hammarby Sjöstad. De gengivne billeder er derfra. Det derfor overraske når man hører overvejelserne fra Anders Jönsson, Andersson Jönsson Landskapsarkitekter der har tegnet de fleste af gårdene. Ifølge Jönsson skal tre basale kriterier opfyldes før man kan tale om en gård: Den skal være afgrænset med en klar grænse til det offentlige rum. Den skal være tilgængelig med udgange direkte fra husene. Og den skal være brugbar, f.eks. til børns leg. Og hvad kendetegner så en god gård? Der skal være rum i rummet, helst så der samtidig er en glidende skala mellem boligen og gården. Der skal være et samlet, og åbent område. Gården skal være grøn med træer, græs og buske - og helst også blomster. Og så skal materialevalg og udførelse være i høj kvalitet. For at få yderligere kvalitet kan man tilføre kunst, vand og dyrkning. Materialevalget skal dog ikke overdrives, understreger Jönsson der bruger ordet granitfrossan om Hammarby Sjöstad. Frossan kan både betyde frådseri og kuldegysning. I dag er tendensen at bruge mange belægninger, om muligt i natursten. Ofte bruges billige østasiatiske typer uden den klassiske krystallinske struktur. De ligner nærmest beton. Det bliver ikke altid som man har tænkt sig, må Jönsson erkende. Først og fremmest er arealerne for små til at skabe den gode gård. De savner derfor bl.a. legemiljøer for de større børn og - det er jo ikke flade Danmark - plane græsflader til boldspil. Med de små arealer bliver gården i stedet let til en skueret hvor selve formen giver karakter - og gør den endnu mindre brugbar. Det er trend over hele landet at bygge tæt, det er økonomien der styrer og det er svært at argumentere for hvad f.eks. børn behøver når byggeriet bliver så dyrt, siger Anders Jönsson. sh KILDER Ole Reiter: Bostadsgården - ett privat eller offentligt rum? Titti Olsson Lieberg: Vad ska vi ha bostadsgården till? Begge fra Bulletinen. Nyheter från Movium 2/2007. Billederne er fra webudgaven på De er taget af Agneta Persson og Titti O. Lieberg. 16 GRØNT MILJØ 7/2007

17 Recyfix afløbsrender Hold på vandet! Kraftigt, men let materiale (PE/PP) - knækker ikke. Belastningsklasser fra personer - til jumbojets. Reducerer etableringsomkostningerne. Nye målemetoder er et led i at bekæmpe støjen som mange plages af. Indikator og norm for vejstøj Miljøstyrelsen justere reglerne og indfører Lden hvor støj om natten og aftenen vejer tungere Miljøstyrelsen har indført en ny indikator til at måle støj fra veje. Den hedder Lden (dayevening-night) og tager højde for at mennesker er særlig følsomme for støj om aftenen og om natten. Målemetoden er et led i indsatsen for at dæmpe problemet med vejstøj som mange mennesker plages af. Den nye måde at opgøre vejstøj på er beskrevet Miljøstyrelsens ny vejledning Støj fra veje der afløser en ældre vejledning fra Her beskrives også foranstaltninger til at dæmpe støjen. Den nye indikator sammenvejer støjen om dagen, aftenen og natten hvor der bliver lagt et genetillæg på støj på henholdsvis 5 db om aftenen og 10 db om natten. Det betyder at støj fra hver en bil som kan høres om aftenen, svarer til støj fra cirka tre biler om dagen. Om natten tæller hver bil for ti biler om dagen. Dag er klokken 7-19, og nat Med den nye indikator følger også en ny og mere nuanceret metode til at beregne støjen. Den hedder Nord2000 og kan beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. Derved kan man bestemme årsmiddelværdien af støjniveauet sådan som EU s støjdirektiv kræver. Man får et enkelt tal ud af det. Den nye indikator og den nye beregningsmetode at det beregnede støjniveau i gennemsnit bliver cirka 3 db højere end tidligere. Derfor justerer Miljøstyrelsen støjgrænserne. Tidligere lød den vejledende grænseværdi for trafikstøj ved nye boliger på 55 db. Nu er den på 58 db, men samlet set er beskyttelsesniveauet reelt det samme. Som noget nyt kommer Miljøstyrelsen også med anbefalinger i den nye vejledning om støjgrænser for nye veje. Her kravene når en ny vej anlægges nær en eksisterende bolig nu lige så høje som når en ny bolig opføres nær en eksisterende vej. Det var de ikke de før. sh KILDER Ny indikator for vejtrafikstøj. Miljønyt.dk nr. 41, Miljøstyrelsen. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, Byggros A/S Springstrup 11 DK-4300 Holbæk Tlf info@byggros.com TURF CUTTER NYE VEJLEDENDE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJTRAFIKSTØJ Støjgrænserne er formuleret for Lden og gælder for årsmiddelværdien af støjen udendørs i frit felt. Område Grænseværdi Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Lden 53 db Lden 58 db Lden 63 db Ideel på mindre arealer så som golfbaner, målfelter, private haveanlæg og andre steder hvor eksisterende græs skal udskiftes. v/lennart Ahlefeldt-Laurvig Tlf Fax VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING GRØNT MILJØ 7/

18 Palmestrand Palmer og eksotisk strandstemning i Frederikshavn En palmestrand i Frederikshavn? Selvfølgelig. En halv kilometer bynær badestrand har i sommer haft 90 palmer. Foruden solsenge, tangparasoller, strandbar, beachvolleybaner og beachhåndboldbaner. Palmestranden er en kunstig indvundet strand der allerede i 2004 fik sine første eksotiske indslag. De er udviklet år for år ligesom der etableret trafiksikre gang- og cykelforbindelser til stranden. Palmestranden er på få år blevet en magnet for badeglade borgere og turister. Palmestranden har gjort op med normerne for en strand i Danmark og Nordeuropa for den sags skyld. Formålet har netop været at udfordre vanetænkningen for hvad der kan lade sig gøre på en dansk/nordisk badestrand, hedder det på Palmestranden er et projekt under Frederikshavn Kommune, Park & Vejforsyningen. Den er godt 400 meter lang og meter bred. Klitter og gryder sørger for læ og uforstyrret solbadning. Palmerne er hørpalmer (Trachycarpus fortunei) og phønikspalmer (Phoenix canariensis). I deres oprindelseslande, Kina og De Kanariske øer, kan de blive 10 og 20 meter høje, men på Palmestranden er de foreløbigt kun 3-4 meter. Her er de gravet ned i kummer af kraftig trådnet og optager selv vand og mineraler. Uden for sæsonen står palmerne i kommunens otte meter høje væksthus hvor de overvintrer ved 0-5 grader, og passes med vand og gødning. Palmerne flyttes ud om foråret så de kan vænne sig til den direkte sol før de ender på stranden. Klar til en ny sæson. sh Rådyrenes sorte strækninger Ny undersøgelse viser at tusinder af større dyr hvert år slås ihjel i trafikken Sæt farten ned når du kører gennem skoven. Især hvis vejen ikke er så trafikeret, og det er tusmørke. Det er nemlig her der er størst risiko for at støde på et rådyr eller et andet større dyr. Typisk med den følge at dyret dør. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Forskerne anbefaler nu at myndighederne sætter ind med afværgeforanstaltninger på de sorte strækninger. Hvert år dræbes tusinder af dyr på de danske veje, og antallet har været stigende i takt med at der er kommet flere biler. For at nedbringe antallet af påkørte dyr iværksatte Skov- og Naturstyrelsen i 2002 en aktionsplan. Det er som et led i denne plan at den ny undersøgelse er udført. I undersøgelsen er der i registreret trafikdræbte større dyr hvoraf HVIS MAN PÅKØRER ET STORT DYR Fjern bilen fra vejen, og træk dyret ud i rabatten hvis det er dødt. Sæt en vagt eller en advarselstrekant, hvis der ikke er fri passage på vejen. Lad et såret dyr være. Gå aldrig tilbage til et større såret dyr. En hare eller fasan kan man godt aflive, men større dyr kan være farlige, og et såret dyr der rejser sig, går ofte langt væk, og kan derfor være svære at finde igen. Forsøg ikke selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden der sendes ud for at efterspore dyret. En schweisshund er trænet til at opspore bl.a. påkørte hjorte. Schweisshundene er samlet i et register som bl.a. Falck bruger. Tilkald hjælp. Find ud af præcis hvor stedet er. Ring til Falck på telefon Markér stedet hvor ulykken er sket med en klud eller lignende. rådyr udgør 88%. Hertil kommer dådyr, krondyr, sika, ræve, grævlinger og enkelte andre dyr. Padder, fugle, katte mv. er ikke taget med. På grund af registreringsmetoden kan drabstallet kun opfattes som et minimumstal. Ifølge forskerne er de dræbte dyr dog ikke så meget et problem for bestandenes størrelse, men mere et etisk problem og et dyreværnsproblem. Desuden kan det være farligt for bilister at køre ind i store dyr som hjorte. Påkørslerne er lokaliseret med GPS-udstyr hvorved man kan udpege sorte vejstrækninger hvor der dræbes særligt mange dyr. Det er dér hvor der er skove med en stor tæthed af rådyr. Det ser man mest på den nordlige og sydlige del af Sjælland, den nordlige del af Jylland og i et større område i Midt- og Østjylland. Disse strækninger er ikke nødvendigvis stærkt trafikerede. Faktisk falder antallet af påkørsler når der er over ca biler dagligt. Sådanne veje oplever dyrene i stedet som barrierer. Det bedste vej- og miljømyndighederne kan gøre er at forebygge påkørsler når man anlægger nye veje, fremhæver forskerne. Hvis man har lagt en vej gennem dyrenes naturlige levesteder, vil de nemlig fortsætte med at krydse vejen. De hidtidige foranstaltninger til at holde dyrene væk har ikke virket ret godt, og skilte med krydsende hjorte får ikke bilister til at sætte farten ned. Ellers er det mest effektive at etablere faunapassager og kombinere dem med hegning. Men det synes også virksomt at skabe bedre oversigtsforhold for dyr og bilister så de bliver opmærksomme på hinanden så tidligt som muligt. En ny teknisk mulighed på vej er interaktiv skiltning hvor dyrs bevægelser nær vejen aktiverer et skilt i vejkanten. sh KILDER Andersen, P.N. & Madsen, A.B. (2007): Trafikdræbte større dyr i Danmark - kortlægning og analyse af påkørselsforhold. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Pedersen, Jens C. Pedersen (2007): Rådyrenes sorte vejstrækninger kortlagt. DMUNyt 2007 nr. 11, GRØNT MILJØ 7/2007

19 Effektiv pleje af park og vej med NYT med EURO 4- Motor Hako-Citymaster 2000 Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder indenfor anvendelse og kørekomfort. Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ EURO 4 motor 100 HK. Alle fordele på en gang Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Hako-Citymaster 1200 Hako Citymaster 1200, knækstyret med multifunktionelle anvendelsesmuligheder. Fejebredde op til 2270 mm Beholdervolumen 1,00 m³ 2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Støjsvag og betjeningsvenlig Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Citymaster 1200 med rotorklipper Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder Citymaster 1200 med fejemaskine Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Flere tusinde tilfredse kunder i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej Langeskov Fax hako@hako.dk Internet: GRØNT MILJØ 7/

20 De vilde urter i det urbane miljø Smålands blomster inspirerede Linné. Veg Tech bruger dem i vegetationstekniske løsninger der bringer naturen ind i det urbane miljø. En studietur til Sydsverige viste hvordan. Af Jørgen Nimb Lassen Naturen kan flyttes ind og udnyttes i byen og ved vejen. Ikke blot til at give større rekreative oplevelser ved at give naturen større spillerum. Også til at løse tekniske problemer med blandt andet vand og erosion. Det fik man et godt indtryk af da VegTech juni inviterede på studietur til Sydsverige. Fra Malmøs nye grønne bydele, tagbotaniske have og slotspark til vejrabatter, faunapassager og smålandsk kulturlandskab som har inspireret VegTechs egen produktion. Turens danske vært Ulrik Reeh fik på to solrige dage præsenteret en kavalkade af naturnære og urbane udtryksformer hvor vilde urter var det gennemgående tema. Västra Hamnen Malmøs ny bydel Västra Hamnen med Calatravas berømmede 200 meter høje vartegn Turning Torso var turens geo- grafiske udgangspunkt. Tårnet er et iøjnefaldende landmærke som tidens tand ved nærmere eftersyn dog allerede har givet et noget slidt udtryk. Der føltes samtidig ubehageligt vindomsust og ugæstfrit ved bunden af Turning Torso, og vejtræerne nær tårnet så ud til at lide under de turbulente klimaforhold. Bydelen var skabt til Bo01 udstillingen i Områdeøkolog Annika Kruuse guidede rundt og viste en række grønne tiltag. Fokus var mest på den direkte adgang til naturen og respekten for økologiske og bæredygtige tiltag. Malmø kommune har nemlig bevidst valgt at tage naturen med ind i bydelsprojektet, både fordi den har en positiv effekt på vores helbred og velvære, og fordi den er nødvendig for byens muligheder for at tiltrække nye beboere. Naturen skal forstås bredt og omfatter også parker og åbne grønne rum i byen, store som små. Kommunen har brugt begreberne grönytefaktor og gröna punkter, bl.a. med inspiration fra Berlins bypolitik. Resultatet er blevet et markant grønt og blåt islæt af grønne tage, gårdrum og legepladser, skovområder, parker, vegetationsklædte facader samt utallige åbne regnvandsbassiner og -kanaler med rig vandvegetation. I mange detaljer har man brugt naturmaterialer: sten, grus, træ, metal. Og selvfølgelig hjemlig vegetation. Det er dog ikke altid gjort med lige stor omhu og omtanke, hvorfor bydelen mange steder fremstår noget rodet i alle tænkelige former og farver. Det har nok også været med til at give bydelen et lidt kedeligt ry som rodet og usammenhængende, hvad der egentlig er synd. For nok har planlæggerne mange steder været mere optaget af eksperimentet Åbne kanaler til lokal håndtering af regnvand fylder meget i Västra Hamnen. Alle med rigt islæt af grøn vegetation. Enkelte steder er algevæksten lidt for livlig. Der gøres store anstrengelser for at komme den til livs. end af æstetikken, men det gør mindre i dag end før, da bydelen i takt med de grønne tiltags vækst og vitalitet fremstår mere og mere frodig. Planterne bemægtiger sig smukt området. Det hænger sammen med kommunens forsøg på at indføre nye planrecepter som både sikrer flere arealer til grønne og blå elementer (grönutefaktor) og et kvalitativt naturindhold (gröna punkter). Bygherren var forpligtet til en grönutefaktor på mindst 0,5 som svarer til 50% bevokset byggeareal. Desuden var bygherren forpligtet til at bruge mindst ti gröna punkter ud af 35 som man kunne vælge imellem. Et punkt kunne f.eks. være at bruge hjemmehørende vilde planter, vand der passerer hen over gårdanlæg, opsætning af fuglekasser eller udlægning af erstatningsbiotoper. Samtidig er det et plus for friluftslivet og naturen at beboerne i høj grad henvises til den kollektive trafik eller til at cykle eller gå. De der behøver bil bliver henvist til at parkere i underjordiske p-huse, som i øvrigt også fint iklædes grønne tage, slyngplanter mv. Et andet væsentligt planlægningsredskab har været at ingen bygherre har kunnet råde over et større samlet byggefelt, men i stedet har fået sin byggelyst styret og fordelt ud over hele bydelen. Det har sikret en store arkitektonisk diversitet som falder i fin tråd med ønskerne om at skabe et varieret udemiljø. Den fine adgang til havet, naturen og grønne områder og de gode muligheder for et aktivt friluftsliv kan bevirke en generelt bedre folkesundhed og forebyggelse af fysiske og psykiske lidelser, bl.a. livsstilssygdomme og stress. Denne sammenhæng har ifølge Annika Kruuse været en vigtig 20 GRØNT MILJØ 7/2007