KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013"

Transkript

1 KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT Kalaallit Nunaanni siunissami pisussanut nutaanut takussutissatullusooq asseq una ippoq, tassalu kilisaat raajarniut nutaaliaasoq umiarsuarlu uuliaqarneranik misissuisartoq Nuummi umiarsualivimmi illugiillutik tulaqqasut. Et symbolsk billede på den nye virkelighed i Grønland, hvor en moderne rejetrawler og et olieefterforskningsskib ligger på hver sin side af havnekajen i Nuuk. ELLEN ARNSKJOLD

2 Kalaallit Nunaanni siunissami pisussanut nutaanut takussutissatullusooq asseq una Pingaarnertut allaaserisaq Isum aalajangiisarneq, piginnaaneqa Aningaasaqarnikkut siuariartortoqassappat atugarissaartoqassappallu inuiaqatigiit tamarmik unammisassaasa suuneri isumaqatigiissutigisariaqarpavut. Taamaalliunngikkaanni aaqqiiniuteqarnissaq ajornakusuussaaq. Tamannali naammanngilaq: Aaqqissuusseqqinnerit pingaarnerit aalajangiiffiginiaraanni naalakkersuinikkut atitunerpaamik amerlanerussuteqarluni taamaaliortoqartariaqarpoq, taamaalilluta aningaasaliiumasunut namminerlu aningaasaatitik atorlugit nalorninarsinnaasunut aningaasaliiumasunut atugassarititaasut toqqissisimanartut pilersinniassagatsigit. Aamma paasisariaqarparput taamaaliussagaanni inuiaqatigiit tamarmiusut piginnaanngorsartariaqartut, aammalu qanoq iliornikkut aningaasanik pissarsiniarnermi Kalaallit Nunaat allanik unammillerteqarluni qanoq peqataasinnaanersoq. KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT ippoq, tassalu kilisaat raajarniut nutaaliaasoq umiarsuarlu uuliaqarneranik misissuisartoq Nuummi umiarsualivimmi illugiillutik tulaqqasut. Et symbolsk billede på den nye virkelighed i Grønland, hvor en moderne rejetrawler og et olieefterforskningsskib ligger på hver sin side af havnekajen i Nuuk. IMAI INDHOLD ELLEN ARNSKJOLD 2 AURORA Sooq una attaveqatigiinneq taama pingaaruteqartigisoq?... 6 Hvorfor er kommunikation så vigtigt?... 8 Nunani avannarlerni attavigisanik ataatsimeeqateqarnermi Kalaallit Nunaat salliulluni inissisimavoq Grønland i front på St. John simiuna suut sapinngikkaat? Hvad er det, de kan i St. John s? Imminut nammassinnaasumik siuarsaanisamut aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu pillugit suleqatigiiffik aqqutissaavoq Råstofklyngen er vejen til samarbejde om bæredygtig udvikling Suleqatigiit Bornholmimi ataatsimiipput Klyngekonference på Bornholm PISIU PISIU CSR Greenlandip suliarpassui Masser af aktivitet i CSR Greenland CSR Greenlandimi suliniutinut aqutsisortaaq Ny projektleder i CSR Greenland Aqutsineq pingaartillugu sammineqarpoq Fokus på ledelse Sulitsisut Kiinamiunik naapitaqarput GA på kinesisk Qaasuitsoq siunissara Qaasuitsoq - min fremtid Offshore Energy-p Offshore Center Danmark taarserpaa Offshore Energy har afløst Offshore Center Danmark Nana tikilluarit Velkommen til Nana AURORA nr ISSN Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss.), Ellen Lerch Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Nutserisoq Oversætter Tukummeq Qaavigaq. Layout irisager.gl. Naqiterisoq Print Inu:IT. Nassiussuineq Distribution Tele-Post Greenland

3 aqatigiilluni rneq unammillersinnaanerlu Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen Unammilligassaq qanoq angitigaa? Kalaallit Nunaanni Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit nalunaa rusiaminni kingullermi 2013-imi septemberimeersumi ima oqarput: Siuariartornissaq atugarissaarnissarlu nukittorsarniarlugit inuussutissarsiornerup ineriartortinnissaa tassaavoq aningaasaqarnikkut naalakkersuinikkullu ingerlatsinermi unammilligassat pingaarnersaat. Tamanna inuiaqatigiit siunissami isumannaatsumik ingerlanissaannut a ningaasarsiornikkullu imminut napatissinnaanerusup pilersinnissaanut tunngavissiinissaq pingaaruteqarluinnarput. Imaluunniit allatut oqaatigalugu: Nammineq aningaasarsiorsinnaanngikkutta, inuuneq ullumikkut inuunerisarput akissaqartikkunnaassavarput. Unnammilligassarliuna taan na qanoq angitigisoq? Aningaaqarnermut Siunnersuisoqatigiit nalunaarusiaminni nangillutik oqarput: Atugarissaarnikkut akileraartarnikkullu maannakkorpiaq aaqqissuussaaneq innuttaasut ukiumikkut agguataarsimanerannut ataqatigiissikkaanni, isertitassatut aningaasartuutissatullu missingersuutit amigartooruteqartualersussaapput. Pissutsit tamakku aarlerinartortaqarput inuiaqatigiillu atugarissaartut isumannaarniarlugit aaqqissuusseqqinnissaq pisariaqalersillugu. Isertitat aningaasartuutillu 2040-p tungaanut oqimaaqatigiilersissagaanni, isertitassanut anigaasartuutissanullu missingersuutitut pitsanngorsaatissatut 1 mia. kr. pisariaqartittuarneqassapput. Mersernaallak, sivisuumillu taman na ilisimasimavarput. Tamanna pillugu Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit allapput: Siornatigut misissueqqissaarnerusartunut naleqqiullugu siunissamut ungasissumut aningaasaqarnikkut suliniutit allanngorsimanngitsutut nalilerneqarput, aaqqissuusseqqinnissamullu, ajornartorsiutinut aaqqiiniutinut ilaasussamut, aalajangiisimannginnermut takussutissaalluni. Iliuuseqartoqarpa? Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit oqaasissaminnik oqimaalutaalluarlutik oqaaseqarput, oqariartuulli erseqqippot. Immaq Sulisitsisut oqartarnertik malillugu ima oqassagaluarput: Ajornartorsiornerujussuaq sivisuumik ilisimasimavarput, sulili aaqqinniarnissaat aalajangiussimanagu. Isumalluaataarusimaarluni ulloqaraanni, eqqassaqqajaanarsinnavoq Kalaallit Nunaat Grækenland-isut inisseqqajaasoq imalunnnit nunap aningaasaqarnera taartuinnarsuarmut ingerlalersimasoq. Sivisuallaamik danskit ataatsimoortumik tapiissutaat sinnassaatigisimavavut, puigorsimallutigulu namminiissagaan na tamanna sunik piumasaqaatitaqarnersoq. Sulisitsisunili qaamanerusumik eqqarsarusuppugut, uppererusullugulu siunitsinni pitsaasunik pisussaqartoq. Qaamasumilli eqqarsalissagutta naalakkersuinikkut iliuuseqarneq pimoorussillunilu aaqqissuusseqqerusunneq aallartinneqartariaqarpoq. Naalakkersuisut imut anigaasanut inatsisissatut siunnersuutaanni tamanna takusinnaanngilarput, naak nassuerutigineqaraluartoq amigartooruteqarluni ingerlatsineq atorsinnaanngitsoq aaqqissuusseqqinnissarlu pisariaqartoq. Ajoraluartumik aamma takusinnaa soraarput ineriartornerup killormut ingerlalernissaanik aarlerilersitsisinnaasunik suliniuteqalersaartoqartoq. Matumani pingaartumik eq qarsaatigaarput aalisarnerup tungaatigut iliuuseriniakkat, tassami avataasiorlutik aalisartut nutaanik akileraarusersuiffigineqaqqilissagaluarpata aningaasaleerusuttut qimarrannissaat annilaanngatigigatsigu; imaluunniit aalisartut nunamilu tunisassiortu avissaartilersaarnerat pimoorunneqassappat. Qanoq iliorsinnaavugut? Unammilligassariligassavut pillugit innuttaasunut tamanut paasissutissiinissarput ataatsimoorullugu akisussaaffigaarput. Ullumikkut inuunitsitut sungiusimasatsitut ingerlaan narnissaq anguniarlugu aningaa saqarnikkut oqimaaqatigiissitsiniaannarluta pisortat aningaasaatat ikilisaavigissagutsigit imaluun niit 1 mia. koruuninik nutaanik pi sortat isertitaqalissappata, taman nalu inuit ikinnerussuteqartut taamaallaat paasippassuk, taava ajornarteqarujussuaassaavut. Suliassap suuneranik annikikkaluarmilluunniit ataatsimut paasinnittaaseqanngikkutta, taava aaqqiniutissat pillugit oqaloqatigiinnissarput ajornakusuussaaq imaluunniit oqaloqatigiissinnaassanngilagut. Imminnut persaqqulluta oqalulissaagut, taavalu qineqqusaarnerit tamar mik siumut naatsorsorsinnaasanik malittarisassaqanngitsumik inger lasalissapput, ilisimasat paasississutissallu piviusunik tunngaveqartut soqutigineqarnatik. Ajornerpaaffianilu suut tamarmik tukattumik ingerlalissapput, tassami Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitigut piorsaanissamut aningaasalee- GA ALLAASERISAQ PINGAARNEQ AURORA

4 ALLAASERISAQ PINGAARNEQ rusukkaluartut nunani allani aningaasaleerusunnerulissammata. Suliassap naammassisassap suuneranik Naalakkersuisuni amerlanerussuteqartut paasinninnissaat Sulisitsisut upperaat, taamaattumik naalakkersuinikkut sulinermi makku pingaartillugit tulleriiaarinissaq kaammattuutigissavarput: Isumaqatigiilluni aalajangiisarneq: Aaqqissuusseqqinnernut pingaarutilinnut inatsisiliornernullu naalakkersuinikkut suliniutit sapinngisamik atituumik tapersersorneqarlutik aalajangiuttariaqarput. Tamanna Inat sisartuni sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu pisariaqarpoq aammalu suliffeqarnermi illuatungeriit peqataatinnerisigut. Taamaaliortoqanngippat qinersinissap tulliani allarluinnarnik imalinnik aalajangii soqarnissaanut aningaasaliisartut inuussutissarsiortullu annilaa ngaq qunagit killissin naassanngilavut. Aningaasaliinermi atugassarititaa sut siumut naatsorsoruminaraangata piumasaqaatillu isumatusaarluni piumasaqaataagaa ngata, aningaasaliisartorsuit aningaasarpassuarnik annaasaqariaannaagaluarlutik aningaasaleerusuttartut, aningaasaliinissartik annilaangagisanngilaat. Piginnaaneqarneq: Inuiaqatigiit tamarmiusut piginnaanngorsarneqanngippata ilinniartinneqanngippatalu nikeriarsinnaanngilagut. Taman na inuussutissarsiortunut atuup poq aammalu naalakkersuiner mi ingerlatsinermilu atuulluni, tas sami aaliangiiffissat suliassanik naammassinnissuseqarnissamik pi- Konsensus, kompetence og Af Brian Buus Pedersen Hvor stor er udfordringen? Økonomisk fremgang og velstand kræver, at vi er enige om, hvad udfordringen for hele samfundet er. Ellers bliver det svært at skabe løsninger. Men det er ikke nok: Vi skal have brede politiske flertal bag de vigtigste reformer, så vi kan skabe tryghed for dem, der er villige til at investere og som for egne penge tager forretningsmæssige risici. Og vi skal forstå, hvad det kræver af kompetenceopbygning i hele samfundet, og hvad der kan gøre Grønland til en vinder i konkurrencen om kapitalen. Grønlands Økonomiske Råd siger i sin seneste rapport fra september 2013: Den overordnede økonomisk-politiske udfordring er at skabe grundlag for en erhvervsudvikling til styrkelse af vækst og velstand. Det er afgørende for at fremtidssikre samfundet og skabe et grundlag for større økonomisk selvbærenhed. Eller sagt med andre ord: Hvis vi ikke kan tjene vores egne penge, mister vi evnen til at betale for den tilværelse, vi har i dag. Hvor stor er den udfordring så egentlig? I sin rapport siger Økonomisk Råd videre: Den aktuelle indretning af velfærds- og skattesystemet sammenholdt med den demografiske udvikling betyder, at der vil være systematiske budgetunderskud. Situationen er ikke holdbar og stiller krav om betydelige reformer for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Hvis der skal skabes balance mellem indtægter og udgifter frem mod 2040, er der brug for varige, fastholdte budgetforbedringer på op mod 1 mia. kr. Det kan man kalde en udfordring, der er til at tage og føle på, og vi har desværre kendt den længe. Om det skriver Økonomisk Råd: Den langsigtede finanspolitiske udfordring vurderes dermed uændret i forhold til tidligere analyser, hvilket afspejler, at der ikke er truffet beslutninger om reformer, der afgørende medvirker til at løse holdbarhedsproblemet. Bliver der gjort noget? Økonomisk Råd formulerer sig meget diplomatisk, men budskabet er klart nok. I GA-sprog ville vi måske sige: Vi har længe vidst, at vi har nogle kæmpestore problemer, men vi har endnu ikke besluttet at gøre noget for at løse dem. Hvis man er i det pessimistiske hjørne, kunne man fristes til at påstå, at Grønland lige nu løber risikoen for græske tilstande eller er på vej mod en nationaløkonomisk katastrofekurs. Vi har for længe haft det danske bloktilskud omkring skuldrene som et lunt tæppe, og vi har glemt, hvad det kræver at klare sig selv. I GA vil vi gerne være mere optimistiske og tro på, at der er en vej frem. Men forudsætningen for at bevare denne optimisme er, at vi begynder at se politisk handling og ægte reformvilje. Vi synes ikke, at Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2014 viser, hvordan det skal ske, selvom man både erkender, at budgetunderskud ikke er holdbare, og at reformer er nødvendige. 4 AURORA

5 Desværre synes vi også, at der på nogle områder sendes signaler om påtænkte initiativer, der tværtimod kan få udviklingen til at gå den gale vej. Her tænker vi især på fiskeriområdet, hvor vi frygter, at investorerne skræmmes væk, hvis genindførelsen af søstøvleparagraffen i det udenskærs fiskeri bliver en realitet; eller hvis man gør alvor af at adskille ejerforholdet mellem fiskeriet og landproduktionen. Hvad kan vi gøre? På et helt overordnet niveau har vi alle et fælles kommunikationsansvar over for hele befolkningen, når det handler om at forklare den udfordring vi står over for. Hvis kun et mindretal forstår, hvad det betyder, at vi i de offentlige finanser skal finde besparelser eller nye indtægter for 1 mia. kr. for blot at skabe balance og opretholde den tilværelse vi kender i dag, så har vi et stort problem. Hvis ikke vi har en bare nogenlunde fælles erkendelse af, hvad opgaven består i, så bliver det svært eller umuligt at tale sammen om løsninger. Vi vil blot tale forbi hinanden, og hver ny politisk valgkamp bliver en uforudsigelig kamp uden spilleregler, hvor viden og fakta ikke betyder noget. Og i værste konkurrencedygtighed fald bliver det hele så desorganiseret, at de, der ellers ville være villige til at investere i erhvervsudvikling i Grønland, foretrækker at gøre det i andre lande. GA tror på, at et flertal i Naalakkersuisut forstår alvoren i den opgave, der skal løses, og vi vil opfordre til en prioritering af den politiske indsats med fokus på: Konsensus: Vi må have bredest mulig politisk opbakning til centrale reformer og lovgivninger. Det må ske på tværs af Inatsisartut og ved at involvere arbejdsmarkedets parter. Ellers kan vi ikke overbevise investorer og erhvervsliv om, at de ikke risikerer, at der træffes nye beslutninger med et helt andet indhold efter et nyt valg. De investorer, der skal løbe store forretningsmæssige risici, er ikke bange for fornuftige krav, men de skræmmes, hvis vilkårene for deres investeringer er uforudsigelige. Kompetence: Vi kommer ingen vegne, hvis ikke kompetence og ud dannelse løftes i hele samfundet. Det gælder i erhvervslivet såvel som i det politisk-administrative system, hvor opgaverne bliver stadig mere kapacitets- og kompetencekrævende. Og så gælder det ikke mindst i hele vores uddannelsessystem, hvor vi må have meget større succes med at få de unge til at tage en ginnaaneqarnissamillu piumasaqaa titaqaleriartuinnarput. Minnerun ngitsumillu aamma ilinniartitaanikkut aaqqissuussaanitsinnut taman na atuuppoq, tassami inuusuttut amerlanerujussuit ilinniarnerminnik iluatsitsisalertariaqarput. Kalaallit Nunaanni sulisinnaasut taamaallaat pingajorarterutaasa inuussutissarsiummik, piginnaassussuseqartitsilersumik ilinniagaqartarnerat aarlerinarpoq. Unammillersinnaaneq: Pinngortinami isumalluutit kisimiitsillugit pi suun nguutigisinnaanngilavut. Ineriartortoqassappat, siuariartortoqassapput atugarissaartoqassappallu naalakkersuinikkut isumatuumik aalajangiisoqarnissaat su li ni a- qatigiiffiillu nukittuut pinngitsoorneqarsinnaanngillat. Taamaanngippat nalorninartoqaraluartoq aningaasaleerusuttut pillugit Kalaallit Nunaat nunanit allaneersunut unammillersinnaanngilaq. Toqqissisimanerup naalakkersuinikkut aalajaatsumik inger latinerup isumaqatigiillunilu aalajangiisarnerup pilersitaata, suliffeqarfiit pikkorissut, aqutsinermik suliallit pikkorissut sulisullu ilinniarluarsimasut saniatigut iliuuseqarsinnaaneq pisariaqarpoq. Aaqqissuusseqqinnerit piviusunngortinneqartariaqalerput, taamaalilluta ataqatigiis sumik paasiuminartumillu inuussutissarsiornikkut suliniutit aallartinniassammata. Sulisitsisut taama oqaaseqarlutik qinersivimmi nutaami Inatsisartut ataatsimeeqqaarneranni sulilluanissamik kissaappai. uddannelse. Det er helt uholdbart, at knapt 2/3 af hele arbejdsstyrken i Grønland ikke har en erhvervsfaglig, kompetencegivende uddannelse. Konkurrencedygtighed: Vi bliver ikke rige af vores ressourcer alene. Udvikling, vækst og velstand kræver kloge politiske beslutninger og stærke organisationer. Ellers kan Grønland ikke konkurrere med andre lande om risikovillig kapital. Ud over tryghed skabt gennem politisk stabilitet og konsensus, dygtige virksomheder, en dygtig administration og en veluddannet arbejdsstyrke handler det om at vise handlekraft. Nu skal de reformer gennemføres, så vi opnår bl.a. en sammenhængende og gennemskuelig erhvervspolitik. Med disse ord ønsker GA Inatsisartut god arbejdslyst på den første samling i den nye valgperiode. GA L E D E R AURORA

6 Sooq una attaveqatigiinneq Attaveqatigiinneq Sulisitsisut pingaartilluinnarlugu sulipput, attaveqatigiilluarniaraannili sulisutigut atortussatigullu peqarnissaq kisimi naammanngilaq, aammalu pissutsinut malinnaaniarluni suliniutinik annertusaasoqartariaqarluni. Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen Nipaatsumik inuusoq inuunerilluni inuuneruvoq, qanga taama oqartoqartarpoq. Taamali oqartoqas saarpoq. Tassami kialuunniit nu narsuarmit avatangiisiminit soqutigineqarneq pinngitsoortissinnaan ngilaa, kikkut allat tamarmik sunerat isummersorneqartalersima voq. Matumani pineqarput sullissiviit suliniaqatigiiffiilu piumasaqaatinik naammassinnissinnaassuseqarnersut isummersorfigineqartarnerat. Ingerlatsiviit oqartussaasullu piginnaasamikkut naammaginarnersut isummersorfigineqar tarput. Inuiaqatigiinni naapertuilluartumik naapertuilluanngitsumilluunniit ingerlatsisoqarnersoq nakkutigineqarpoq. Naalakkersuinermik ingerlatallit uppernassusaat taakkulu eqqortunik aalajangiisinnaassuseqarpat. Aammali minnerunngitsumik suliffeqarfiit angu saat pissusilersuutaallu nakkutigineqarput. Ersittumik sulineq imaluunniit taamaaliunnginneq Ullumikkut kinaluunniit toqqortorsinnaajunnaarsimavoq imaluunniit ajornartorsiutit, oqaluuserinngikkaanni nammineerlutik aaqqissaqqaartutut ilimagalugit, nipangiutiinnarneqarsinnaajunnaarsimallutik. Aamma maani Nunatsinni. Immaqa paarlattuanik pisoqarpoq, tassami inuiaqatigiinnguani inuuffigisatsinni tusatsiakkanik taamaassorinninneq isummiutiinnakkanillu isumaliortarneq innuttaasugut tamatta suliffeqarfiillumi misigisarparput. Aatsaat utaqqiinnarani suleqatinik attaveqartuarnikkut, pimoorussilluni attaveqartarnikkut attaveqartuartarnikullu isummat suunerisa tusartinnissaannut periarfissarissaar narnerusarpoq. Aatsaat oqallinnerni peqataalluaraanni oqariartuutiginiakkanut ilisimasat siaruarsinnaapput paatsooqatigiinnerillu aaqqinneqarsinnaallutik. Aatsaat iliuutsit tamanut ersittunngortinnerisigut, ilumoorussilluni iliuuseqartutut paasineqarnissaq naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Taamaattumik utaqqiinnarnani qa noq attaveqariaaseqassalluni pilersaaruteqarnissaq pingaartuuvoq. Suliassarli oqaatigineqarnermisut ajornaatsiginngilaq. Attaveqassagaanni nukissaqartariaqarpoq. Inger latseqatigiiffissuit tamanna nalunngilaat, tassami immikkut ilisimasalinnik sulisoqartarput imaluunniit tamatuminnga suliarinnittussanik sullivimmi immikkoortortaqartarlutik. Pingaartumik suliffeqarfee rarpassuit aammalu suliffeqarfiit akunnattumik angissusillit ulluinnarni sulinerminni suliassarpassuaqarput, taamaattumillu attaveqaqatigiinneq immikkut eqqumaffigineqanngitsoortarpoq imaluunniit attaveqaqatigiinneq pillugu iliuusissanik suliniuteqartoqanngitsoortarluni, tamatuma suliniarfiginissaa kinguartittaqattaarneqartarmat. Piffissaqaleruma sammiumaarpara, akulikippallaamik taama eqqarsartoqartarpoq. Tamannali amerlasuutigut navianaateqarpoq, taamalillunimi sunniuteqaqataanissaq, maluginiarneqarnissaq imaluunniit tusaamalluarneqarnissaq annaaneqartarpoq, avatangiisinillusooq katataa so qartar luni. Taamaattumik avatangiisunut attaveqalernissaq qanoq pitsan ngorsarsinnaanerlugu suliffeqarfiit tamarmik eqqarsaatigisariaqaraluarpaat. Matumani attaveqarfissatut eqqarsaatigineqarput eqqaa miut, najukkami sullitat aammali nunami oqartussaasut suleqaterpassuillu allat, taakkuuppummi suliffeqarfiup tunitsivigisartagai. Allatut oqaatigalugu: Niuernermut annertusaatitut pitsanngorsaatitullu attaveqarneq qanoq atorneqarsinnaava. Paatsuuineq aputitut ammalortuliatut ippoq. Assakaanera sivitsoriartortillugu, alliartortarpoq. Taamaaliorsinnaalissagaannili imminut nittarsaannissamut, naalakkersuinikkut ingerlatsinermut sunniuteqaqataanissamut, suliniutit pissutsinik allannguinisssamut il.il. periarfissarpassuit immikkoortiterneqarsinnaappat matumani attaveqaatit sungiutereersimasat, qarasaasiakkut inuit imminnut attaveqaqatigiittarfii nittarsaassinerillu assigiinngitsut eqqarsaatigineqarput. Qinigassat taama amerlatigisut, piffissami sivikitsumi tunngaviusumik taama sakkortutigisumik allanngoriartorsimasut, akornisigut ingerlaniarnermi uppinnaveersaassagaanni, suliffeqarfiit tamarmik pilersaarusiorniarneq unammillernartittarpaat. Immitsinnut assersuutigeriarta. Suliniaqatigiiffittut Sulisitsisutut ittutut oqariartuutitsinnik apuussiniarnitsinni piginnaaneqarnissarput pinngitsoorsinnaanngilluinnarparput. Suliffeqarfiit ilaasortavut attaveqarfigisartussaavavut. Naalakkersuisut, Inatsisartut kommunillu attaveqarfigisartussaallutigit. Qitiusumi, nunap immikkoortuini kom- 6 AURORA

7 taama pingaaruteqartigisoq? muninilu oqartussaatut attaveqarfigisartussaavavut. Suliffeqarnikkut suliniaqatigiiffiit allat aamma attaveqarfigisartussaavavut. Sullissiviit, ilinniarfiit aammalu naalakkersuisutigiinngitsumik suliniaqatigiiffiit. Suleqatit nunanit tamalaaneersut. Kalaallit nunallu allat tusagassiorfii aammalumi innuttaasut tamaasa. Suliassaq taanna salliutilluinnarparput. Tamatuma suliarinerani atortussat arlallit atorpavut - tassaap pullu ataatsimiinnersuit angalatitsinerit, tusarniaanernut akissutit, allaqatigiinnerit naqitanngorlugillu saqqummersartunut oqallisissianik ilanngussat, tusagassiutitigut allaaserisat, ilaasortanut atuagassiat nutaarsiassallu il.il. Allatoqarfipput mikivoq suliassarpassuaqarlunilu taamaattumillu allat assigalugit ulluinnarni suliavut pingaarnersiorlugit tulleriiaartariaqartarlutigit. Taamaaliortariaqarpugut naak tamatuma peqatigisaanik attaveqartuaannarnissamut piumasaqaatit alliartoraluartut, tassami ilaasortat amerliartortut, inuussutissarsiutitigut siuariartorneq aammalu Kalaallit Nunaa ta inissisimanerata pingaaruteqaleriartuinnarnera pissutaallutik tamatuma suliniarfiginissaa nutaanik piumasaqaateqalersimmassuk. Taamaattumik pikkorissiartornissarput sulissutigiuarparput. Kikkut tamarmik takusinnaasaannik tusagassiutitigoornissaq sungiusarneqarpoq Sulisitsisut ataatsimut isigalugu attaveqariaasiiannik pitsanngorsaaniarluta aasaq manna attaveqartarnermut Danmarkimi ilisimasaqarnerpaat ilaannit nutaanik isumassarsiorsimavugut. Taakku Sulisitsisut inuiannut tamanut attaveqarnissamut ilisimasaannik misissuinitsinni ikiorsimavaatigut, aammalu suliniaqatigiiffittut qanoq isigineqarnerput misissorsimallugu. Taavalu aamma allattoqarfimmi sulisut qitiusumik inissisimasut tusagassiorfinnut attaveqariaatsinik pikkorissartissimavavut, TV-kkut immiussissutit atorlugit tusagassiornermik ilisimasaqarluartunit apersugaatillugit. Pisut ilikkagaqarfiulluarsimapput, oqallissutaalluarlutik aammalu inuttut qanoq ersarissumik nalunaarsinnaaneq ilisimaarineqalersimalluni. Unammillerneqarneq suliattalu arlaannaannulluunniit pituttorsimanngitsumit naliligaaneq peqqinnartuup put. Suut nukittoqutiginerivut suullu sanngeequtiginerivut nalilersortinneri peqqinnartuuvoq. Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut inuiaqatigiinnullu tunngasutigut apeqqutit pingaarutilli aallaavigalugit misissuinerup siunertaraa ilaasortat suleqatillu allat Sulisitsisunik qanoq paasinninnerat qanorlu naatsorsuutiginninnerat - paasisaqarfigissallugu. Anguniagaa voq nukittoqutitta sanngeequtittalu kinaassutsimik isertuilluni arlaan naannulluunniit pituttorsimanngitsunit naliliiffigineqarnissaat. Maan na paasissutissarpaalunnik su liareqqitassatsinnik peqalerpugut. Qujanartumik inerniliinerit takutippaat Sulisitsisut kalaallit ilisimaarilluaraat, aammalu Sulisitsisut tassaasoq suliniaqatigiiffik allanik suleqateqarumatooq, tusaaniarneqartartorlu. Tamanna inerisaqqinnissatsinnut aallaavissaalluarpoq, aamma attaveqartarnitsinnut tunngatillugu. Attavigisartakkat pingaaruteqarput, aammali nutartertuanngikkaanni ajornartorsiutinngorsinnaallutik - Takuuk, suliffeqarfipput pitsaasunik ingerlallualersimasumillu attavigisartagaqarpoq, amerlasuut taama oqartarput. Tassa sullitat, suleqatit allat oqartussaasullu nalunngilaatigut. Taava sooq allanik attavigisartagartaarniarluta sullitartaarniarlutalu ilungersussaagut, ullumikkut suut tamarmik taama ingerlalluartigisut? Aap, attavigisartakkat pingaarutilerujussuupput. Imaanngilarli ippassaq attavigisartagarisimasaq aqagu naammassasoq. Immaqa amerlavu gut attavigisartakkavut pillugit nutaamik eqqarsarluta eqqarsaatiginneqqittariaqartugut: tassalu ilisarisimasanik attavigisartakkanillu amigaateqarneq ajornartorsiutaasariaqarani, attavigisartakkalli ajornartorsiutinut ilaasinnaanerat: Qangali pisussaafigilersimasat, eq qarsartaaseq ileqquliutiinnagaq periutsillu taamaattussaannartut isigilersimasat periarfissanik nutaanik mattussisuusinnaapput. Imaalluarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni suliffeqarfippassuit attavigisartakkaminnik amerlisaanissaannut piffissanngortoq. Minnerunngitsumik aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu neriuutitsitut piviusunngussappat inuussutissarsiortut nutaanik unammilligassaqalernissaat isigissagaanni. Sulisitsisut anguniarusuppaat nunanit tamalaaneersunik isumaqatigiissusiornissamut nunanillu allaneersunik attavigisartagassanik pissarsiornissamut aq qutissiunissaq. Ilaatigut ataatsimiinnerit, angalaqatigiinnerit atorlugit aammalu Dansk Industrimik Danmarks Tekniske Universitet-imillu aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu pillugit suleqateqarnikkut. Pissutsinut allanngorartunut naleqqussarnerinnaq pinnagu, aammali nunarsuarmi avatangiisinik suleqateqarnissamut piareersimanissaq pisariaqarpoq. Ukiorpassuarni oqartoqartarpoq suliffeqarfiit taakkulu sulisuisa pissutsinut allanngorartunut naleqqussartuarnissaat pingaartuusoq. Aammami tamanna ilumoorpoq, oqaaserli nunarsuarmi avatangiisinik suleqateqarnissamut piareersimaneq atorusunneruara, tassami Kalaallit Nunaanni pissutsinut piviusunut atussallugu tulluarnerummat. Tamanit avinngarusimalluta inuuneqarunnaarsimavugut, nunuarsuulli sinneranut ilaaleriartuinnarluta, tamannalu uagutsinnut piumasaqaatitaqarpoq. Aamma attaveqarnissamut piginnaaneqarnissatsinnut tunngatillugu. AURORA

8 Hvorfor er kommunikation så vigtigt? For Grønlands Arbejdsgiverforening er kommunikation et højt prioriteret område, som ikke alene kræver ressourcer, men også en stadig øget indsats for at følge med tiden. Af Brian Buus Pedersen Den, der lever stille, lever godt, sagde man før i tiden. Det siger man ikke længere. I dag kan ingen undgå interessen fra omverdenen, da alle forholder sig på kryds og tværs til andres gøren og laden. Til institutioners og organisationers evne til at leve op til de krav, man stiller til dem. Til forvaltningers og myndigheders kompetencer. Til retfærdighed og uretfærdighed i et sam fund. Til politikernes troværdighed og evne til at træffe rigtige beslutninger. Og i høj grad også til virksomhedernes resultater og adfærd. Synlighed eller mangel på samme Ingen kan længere skjule sig - eller kalkulere med, at eventuelle problemer løser sig selv ved at forsøge at tie dem ihjel. Heller ikke her i Grønland. Snarere tværtimod, da vi som borgere og virksomheder i et lille samfund let udsættes for rygtedannelser og fordomme. Kun ved at kommunikere offensivt, seriøst og vedvarende med de relevante interessenter kan man vinde gehør for sine synspunkter. Kun ved at deltage aktivt i debatten kan man udbrede kendskabet til sine budskaber og rette op på eventuelle misforståelser. Kun ved at gøre sig synlig, kan man forvente at blive taget alvorligt. Derfor er en offensiv og effektiv kommunikationsstrategi vigtig. Men det er ikke så let, som det er sagt. Kommunikation kræver ressourcer. Det ved de store selskaber, der har specielle medarbejdere eller hele afdelinger til at tage sig af denne del af arbejdet. Men især de mange mindre og mellemstore virksomheder har rigeligt om ørerne i hverdagen, hvorfor en mere bevidst og strategisk indsats på dette område let bliver skubbet lidt i baggrunden. Det må vente, til jeg har tid, tænker man alt for ofte. Men det er på mange måder risikabelt, da andre så løber med indflydelsen, opmærksomheden eller det gode image. Derfor bør alle virksomheder en gang imellem tænke over, hvordan de kan gøre sig i stand til at forbedre kommunikationen med omgivelserne. Fra naboer og lokale kunder til landets myndigheder og de mange andre interessenter, der udgør en virksomheds samlede markedsplads. Med andre ord: Hvordan man kan bruge kommunikation til at skabe mere og bedre forretning. Men for at kunne det, skal man være i stand til at sortere i de utallige muligheder for synliggørelse, politisk indflydelse, forandringsprojekter osv. - igennem både traditionelle og sociale medier og diverse kampagner. At balancere i denne jungle, der på få år har ændret mediebilledet fundamentalt, er en strategisk udfordring for ledelsen i enhver virksomhed. Lad mig tage os selv som eksempel. I en organisation som GA er vi dybt afhængige af vores evne til at komme igennem med vores budskaber. Vi skal kommunikere med vores medlemsvirksomheder. Med politikere i Naalakkersuisut, inatsisartut og kommuner. Med myndigheder i centrale, regionale og kommunale forvaltninger. Med andre organisationer på arbejdsmarkedet. Med institutioner, uddannelsessteder og NGO er. Med internationale samarbejdspartnere. Med grønlandske og udenlandske medier - og med offentligheden i det hele taget. Det er med en misforståelse som med en snebold. Jo længere den triller, jo større bliver den. Vi har stærk fokus på denne del af vores opgave. Og vi bruger en lang række værktøjer - fra stort anlagte konferencer og delegationsrejser over høringssvar, korrespondance og debatindlæg til publikationer, artikler i pressen, medlemsblade og nyhedsbreve etc. I et lille sekretariat med mange opgaver er 8 AURORA

9 Sulistsisut attaveqarnermut periusissaata piorsarnerani allattoqarfimmi sulisut tamarmik peqataapput. Hele sekretariatet var inddraget i arbejdet med at udvikle GA s nye kommunikationsstrategi. ULRIK BANG/ BANG.GL vi ligesom andre nødt til at prioritere vores tid i hverdagen. Det er vi samtidigt med, at vi er nødt til at kommunikere mere og mere, da både en voksende medlemsskare, den erhvervsmæssige udvikling og Grønlands ændrede geostrategiske betydning stiller nye krav til os på dette område. Derfor forsøger vi hele tiden at blive dygtigere. Medietræning for åben skærm Som led i GA s generelle oprustning af vores kommunikationsmæssige redskaber har vi denne sommer hentet ny inspiration gennem et forløb med to af Danmarks mest anerkendte eksperter i kommunikation. Dels har de hjulpet os med at gennemføre en undersøgelse af GA s kendskab i offentligheden, og hvordan vi generelt opfattes som organisation. Og dels afviklede vi et medietræningskursus for sekretariatets nøglemedarbejdere, hvor vi for rullende TV-kameraer blev interviewet af de garvede mediefolk. En lærerig seance, der både gav anledning til gode diskussioner og en ny bevidsthed om personlig gennemslagskraft. Det er sundt at blive udfordret og at få en uvildig vurdering af vores arbejde. At få vurderet vores styrker og svagheder. Med udgangspunkt i de mest centrale og aktuelle erhvervs- og samfundsspørgsmål i Grønland var formålet med undersøgelsen at kortlægge medlemmernes og andre interessenters opfattelse af - og forventninger til - GA. Målet var at få uvildige og anonyme vurderinger af vores styrker og svagheder. Vi har nu en del nyttige informationer, som vi skal arbejde videre med. Men heldigvis viste konklusionerne, at GA generelt står stærkt i den grønlandske opinions bevidsthed, og at GA opfattes som en samarbejdende organisation, der bliver lyttet til. Et godt udgangspunkt at videreudvikle os på, også i relation til kommunikation. Netværk er vigtige, men kan også blive et problem, hvis de ikke fornys - Jamen vores virksomhed har et godt og veletableret netværk, siger mange. Både kunder, andre samarbejdspartnere og myndighederne kender os. Så hvorfor behøver vi at anstrenge os for at kommunikere med nye relationer og målgrupper, når nu tingene allerede fungerer? Ja, det er rigtigt, at netværk er særdeles vigtige. men det netværk, der var godt i går, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i morgen. Måske skal mange af os se på vores netværk med nye øjne: nemlig at problemet ikke er manglen på relationer og netværk, men at en del af vores netværk tværtimod kan være en del af problemet: Gamle forpligtelser, vanetænkning og fastgroede mønstre kan risikere at spærre vejen til nye muligheder. Måske er mange virksomheder i Grønland ved at være modne til at overveje en udvidelse af deres netværk. Ikke mindst set i lyset af de nye udfordringer, vi i erhvervslivet skal leve op til, når råstofindustrien forhåbentlig vil blive en realitet. Det er en del af GA s ambitioner at formidle internationale kontakter og etablere adgang til internationale netværk. Blandt andet gennem konferencer, delegationsrejser og i form af det nye samarbejde med Dansk Industri og Danmarks Tekniske Universitet i råstofklyngen. Ikke kun forandringsparate, men også omverdensparate. Man har i mange år sagt, at det for virksomhederne og deres medarbejdere er vigtigt at være forandringsparate. Det er det også, men jeg vil hellere bruge ordet omverdensparat, da det efter min menig er et bedre udtryk for den virkelighed, som vi i Grønland skal forholde os til. Vi er ikke længere et isoleret land fjernt fra alting, men i stigende grad en del at en verden, der stiller krav til os. Også til vores evne til at kommunikere. AURORA

10 Nunani avannarlerni attavigisanik ataatsimeeqateqarnermi Kalaallit Nunaat salliulluni inissisimavoq Naalagaaffiit Peqatigiit suliniutaanni Global Compactimi nunani avannarlerni suleqatigiiffiup ataatsimiinerani maajip qiteqqunnerani pisumi Island peqatigalugu Kalaallit Nunaat ataatsimiititsisuuvoq, Global Compact tassaavoq inuiaqatigiinnut akisussaaqataanerup (CSR-ip) tungaatigut aammalu piujuartitsinermik tunngaveqartumik ineriartortitsinermi suliffeqarfiit inissisimanerat pillugu nunarsuarmi suliniutit pingaarnersaat. Allaaserinnittut Anne Mette Christiansen aamma Anita Hoffer Suliffeqarfiit 80-it sinnerlugit amer lassusillit Nunanit Avannarlernit tamaneersut ataatsimeeqa taapput soorlu makku Lego, Danske Bank, Mærsk aamma Kongsberg. Kalaallit suliffeqarfiutaannit peqataasut 15-init amerlanerupput saqqummiinerillu pingasuullutik, minnerunngitsumik Inatsisartunut ilaasortap Maliina Abelsenip saqqummiinera ataatsimiinnermut sunniuteqarluarput. Imminut akilersinnaavoq aammali isummanik paatitsiviulluni Ataatsimiinneq aallarnerlugu oqallitsitsinermi GrønlandsBANKEp pisortaa Martin Kviesgaard Islandimilu Landsbannkip pisortaa saqqummiipput. Inuiaqatigiinnut akisussaa qataaneq imminut akilersinnaavoq. Suliffiutitsinni atorfinnik inuttassarsiuigaangatta tusaamaneqarnitta malunnaatilimmik pitsanngoriarsimanera malugisarparput, sulisutta suliniutivut tulluusimaa rutigisarpaat aammalu atorfimmut qinnuteqartut assigiinngisitaartunik tunuliaqutaqallit qinnuteqartalerput. Qularutissaanngilaq suliffeqarfiutitsinnut iluaqutaasoq, taakku pingaarnertut taama oqariartuuteqarput. Tamatuma kingorna Royal Arctic Linemi paasissutissiinermut pisortap Jakob Strøm-ip suleqatit assigiinngitsut isorinninnerat pilersuisussaatitaanerlu ilaatigut oqaluuserai. Pilersuisussaatitaanerup ava tangii sinillu eqqarsaatiginninnisap oqi maaqatigiissinniarnerat pillugu erseqqissumik quiatsannartumillu saqqumiussinera oqallilluarnissamut tunngaviliivoq. Peqatigiinneq qitiutillugu Kalaallit Nunaanni pisortat, suliffeqarfiit kajumissutsiminnillu suliniaqatigiiffiit peqatigiillutik suliniarnissaasa pingaassusaat pillugu Maliina Abelsen CSR Greenland-ip allattoqarfialu saqqummiillutik ataatsimiinnerit ulluisa aappaat ammarpaat. Nunarput inukitsunnguuvoq, minnerunngitsumillu tamanna peqqutigalugu siuarsaassagutta suleqatigiittariaqarpugut. Kivitseqati giissaagut, Maliina Abelsen saqqummiinermini erseqqissaavoq. Peqqissutsikkut, avatangiisitigut ilinniartitaanikkullu suliffeqarfiit pisortallu suleqatigiinnerat assersuusiullugu CSR Greenland ilassuteqarpoq. Kalaallit suliniutaat maluginiarneqarluarpoq Kalaallit suliffeqarfiutaasa amerlasuut inuiaqatigiinnut akisussaaqataanertik aaqqissuussamik ingerlatilerniarlugu ukiuni sisamani kingullerni pimoorussillutik suliniuteqarfigisimavaat, minnerunngitsumik CSR Greenland aqqutigalugu. Reykjavik-imilu ataatsimeeqataasut, nunanit avannarlerneersut 80-it missaanniitut, qisuariaataat upperissagaanni Kalaallit Nunaat iluatsittumik suliniarsimavoq. Kalaallit saqqummiussaannut oqaaseqaatit nuannerluinnarput: Kakkaat angusaqarsimangaarassi aamma uagutsinniit siuarsimanerunersi so qutiginaq oqaaseqaatit ilaa taa ma nipeqarput. Global Compact: Suliffeqarfiit akisussaassuseqartumik pissusilersornissaat pillugu Naa lagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissusiaanni Global Compactimi tunngavissarititat quliupput. Tunnga vissarititani taakkunani avatangiisit, inuit pisinnaatitaaffii, sulinermik inuussutissarsiutillit pisinnaatitaaffii aamma peqquserlulluni iluanaarniarneq sammineqarput. Suliffeqarfiit piumagunik tunngavissarititat atsiorsinnaavaat taamaalillutillu malinnissaannut pisussaaffeqalerlutik aammalu suliamut tamatumunnga tunngatillugu qanoq ingerlanerlutik ukiut tamaasa nalunaarnissaminnut pisussaaffeqalerlutik. Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinni siullersaalluni Global Compact Air Greenlandip 2010-mi atsiorpaa taamaalillunilu inuiaqatigiinnut akisussaaqataalluni pisussaafimmut tunngatillugu alloriarujussuarluni. Tamatumunnga tulliullugu tunngavigisassat taakku suliniaqatigiiffiit CSR Greenlandip, Sulisitsisut aamma Transparency Greenlandip atsiorsimavaat ip allartinnerani Royal Arctic Line aamma GrønlandsBAN- KEN ilanngussimapput. Nunani avannarlerni Global Compact pillugut attaveqaqatigiit Kalaallit Nunaanni 2015-imi novembarimi ataatsiissapput. 10 AURORA

11 CSR Greenland-ip allattoqarfia Reykjavik-imi Global Compact pillugu ataatsimiipput saamerlermiit Anita Hoffer, Anne Mette Christiansen aamma ilinniarnerminut atatillugu suliffimmi sungiusartoq Iben Ellersgaard Nielsen. Sulisitsisut Global Compact-imut kalaallinut attaveqaataapput. GA CSR Greenland sekretariatet til Global Compact møde i Reykjavik fra venstre Anita Hoffer, Anne Mette Christiansen og praktikant Iben Ellersgaard Nielsen. Grønlands Arbejdsgiverforening er grønlandsk kontaktpunkt for Global Compact. Grønland i front på nordisk netværksmøde Grønland var i midten af maj sammen med Island vært for det nordiske netværksmøde for FN initiativet Global Compact, der er verdens førende initiativ inden for samfundsansvar (CSR) og virksomhedernes rolle i at skabe en bæredygtig udvikling. Af Anne Mette Christiansen og Anita Hoffer På mødet deltog over 80 virksomheder fra hele Norden - som f.eks. Lego, Danske Bank, Mærsk og Kongsberg. Over 15 deltagere og 3 oplæg fra grønlandske virksomheder og ikke mindst Inatsisartutmedlem Maliina Abelsen satte et kraftigt fingeraftryk på mødet God forretning og dilemmaer På mødets åbningspanel holdt direktør Martin Kviesgaard, GrønlandsBANKEN, oplæg sammen med direktøren fra islandske Landsbannki. Samfundsansvar er god forretning. Vi ser en klar forbedring i vores omdømme, vores medarbejdere er stolte af vores indsats og vi tiltrækker et bredere og bedre felt af ansøgere på vores jobopslag. Det giver bestemt god mening, var deres hovedbudskab. Senere talte kommunikationschef Jakob Strøm fra Royal Arctic Line om selskabets udfordringer med bl.a. kritiske interessenter og forsyningspligten. Det gav god diskussion på basis af et kontant og underholdende oplæg om, hvor svært det kan være at balancere forsyningspligt og miljøhensyn i praksis. Fokus på partnerskaber Maliina Abelsen åbnede sammen med CSR Greenlands sekretariat mødets anden dag med et oplæg om vigtigheden af partnerskaber mellem det offentlige, virksomheder og frivillige organisationer i Grønland. Vi er et lille land, og ikke mindst derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen om at skabe udvikling. Vi skal løfte i flok, understregede Maliina Abelsen i sit oplæg. CSR Greenland supplerede med eksempler på samarbejder mellem virksomhederne og det offentlige inden for både sundhed, miljø og uddannelse. God respons på den grønlandske indsats Mange grønlandske virksomheder har i de sidste fire år arbejdet intensivt med at strukturere deres samfundsansvar, ikke mindst gennem CSR Greenland. Og skal man tro reaktionerne fra de cirka 80 nordiske deltagere på dette møde i Reykjavik, så gør Grønland det godt. Kommentarerne efter de grønlandske indlæg var meget positive: Hvor er I kommet langt og hvor er det spændende, at I nærmest overhaler os andre var blandt tilbagemeldingerne. Global Compact: FN Global Compact er 10 principper om ansvarlig opførsel for virksomheder. Principperne handler om miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og korruption. Virksomheder kan frivilligt underskrive principperne og dermed forpligte sig til at overholde dem og årligt fortælle om deres fremdrift i forhold hertil. Air Greenland underskrev som den første virksomhed i Grønland Global Compact i 2010 og tog dermed et stort skridt i forhold til at forpligte sig på samfundsansvar. Efterfølgende har organisationerne CSR Greenland, Grønlands Arbejdsgiverforening og Transparency Greenland underskrevet principperne. De fik i starten af 2013 følgeskab af Royal Arctic Line og GrønlandsBANKEN. Det nordiske Global Compact netværksmøde kommer til Grønland i oktober AURORA

12 St. John simiuna suut sapinngikkaat? St. Jonn simi uuliasiortut gas-isiortullu iluatsilluarnerat Kalaallit Nunaanni periarfissaasinnaasunut pitsaasunut tikkuussivoq. Allaaserinnittoq Ellen Arnskjold St. John simi matut sisamassaan nik ammaaneqarmata Suli sitsisut siuttuupput. Naak uuliaqar neranik misissuinissat Kalaallit Nunaanni maannakkorpiaq uninnga galuartut, Canadap naalagaaffiani naalagaaffeqatigiinnut ilaa suni New Foundland-imi Labrador-imi lu illoqarfiit pingaarnersaanni misilittakkat ilinniutaalluarsinnaapput. Misilittakkallu paasinarluinnartumik saqqummiunneqarput. Uuliaqarneranik misissuinikkut siuariartorpiloorneq tamatumalu kingorna tunisassiorneq uuliamillu tunisassiortunik kiffartuussineq ukiuni kingullerni 40-ni St. Johns imi misigineqarsimavoq. Siornatigut aalisarneq kisiat St. John simi inuussutissarsiutaasimavoq, 1970 ikkunnili uuliaqarferujussuarnik nassaartoqarmat tunissassiorneq nutaaq tunngavilerneqarpoq. Pisimasoq amerlasuutigut Esbjergimi pisimasumut assersuunneqarsinnaavoq, tassami Esbjerg siornatigut aalisartunut umiarsualiviit Danmark-imi pingaarnersarisimavaat, uuliamilli nassaarnerup kingorna Nordsømi uuliasiornermik suliallit Danmarkimi pingaarnersarilersimallugu. Ullumikkut St. John s uuliasiortunit ulappuffiuvoq nassuerutigisariaqarsimallugulu avataanit suliartortunik allatut ajornartumik sulisussarsiortariaqarsimanini. Uagullu nammineq maani aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu ingerlatilivikkutsigu Kalaallit Nunaanni taama pisoqariaannaavoq. St. John simiuna qanoq ilillutik iluatsissimasut? Iluatsinneq pisortat oqartussaasuisa/naalakkersuisuisa, inuussutissarsiummik ingerlatallit ingerlatseqatigiiffiillu misissuisartut qanimut suleqatigiinnerannik peqquteqarpoq isumaqatigiinniarnerillu kingu nerisaannik isumaqatigiissutit (Impact Benefit Plans) inuiaqatigiinni innuttaasunut sunniuteqarput. Allatut oqaatigalugu: inuiaqatigiinnut iluaqutaapput. Taassuma saniatigut ilinniarfiit inuussutissarsiummillu ingerlatallit qanimut oqaloqatigiit tarput. Ersarippoq ilinniarfinni aningaasatigut iluanaarniuteqarnermik tunngaveqartumik eqqarsartaaseqarneq teknikkikkut periarfissa nik siuarsaajuaannarnissamut iluaqutaasoq. Suliffeqarfinnut pulaarnerit soqutiginartut Sulisitsisut peqataatitaat suliffeqarfinnut arlalinnut pulaarnissaq aamma aaqqissuussimavaat, pulaakkanut ilaavoq C-Core, taanna iluanaar niutiginagu suliniaqatigiiffiuvoq, qaammataasat atorlugit ilulissat pillugit taakkulu sumiinnerinik paasissutissanik nalunaarsuisarput paasissutissanillu katersisarlutik. Nalcor aamma pulaarparput nuna tamakkerlugu uuliasiorfik. Nunaoil-ip sulisuni Peter E. Christiansen ukioq ataaseq pissarsiffioqisumik Nalcorimiitissimavaa annertunerusumillu paasisaqarniarluta Nalcor-imik ataatsimeeqateqarnissarput Piitap isumagisimavaa. Kalaallit Nunaanni Husky Energy qanorli tamanna pissava? Sulisitsisut angalatitaai aamma Husky Energy-mik ataatsimeeqateqarnissamik periarfissinneqarput, taakku Kalaallit Nunaanni uuliaqarneranik misissuinissamut periarfissanik misissuipput. Toqqaannartumik ape rineqaramik akipput suliap aallartinnissaanut immaqa ukiut pingasut suli ingerlassassut. Angalaneq taanna suliniaqatigiiffimmut Sulisitsisunut sunik iluaqutissarsiffiua? Ingerlatseqatigiiffiit misissuisartut, suliniaqatigiiffik NOIA, suliffeqarfiit pilersuisartut, ilinniarfiit naalakkersuisunilu inuit pingaarutillit ukiut sisamat ingerlaneranni Sulisitsisut attavigilersimavaat. Ilisimasanik paasissutissanillu paarlaasseqatigiinnissamut attaveqaatit taakku nalitoorujussuupput. Newfoundlandip Kalaallit Nunaat suli soqutiginartilluarpaa, taamaattorli malunnarpoq Newfoundlandimi Labradorimilu suliassaqarnerujussuaq peqqutaallunii soqutiginninneq ukiut marluk matuma siornatigut soqutiginninnermiit sakkortutiginngitsoq. Tamanna peq qutaalluni aammalu kalaallit maannakkut naalakkersuisorisaasa qanoq ingerlaniarnerannik paasisaqarnissamik utaqqineq peq qutaalluni suliniutit kinguarteqqinneqarput. Nutaaliornermut illoqarfiillu avataa ni siuarsaanermut (Innovation and Rural Development) Newfoundlandimi naalakkersuisoq atorfilittaallu marlussuit Sulisitsullu pisortaat Brian Buus Pedersen ataatsimeeqatigaavut. Ataatsimiinnermi pissarsiffiulluartumi unammilligassat soqutigasallu ataatsimoorussavut sukumiisumik oqallisigineqarput. Newfoundlandimi suliat ingerlasar nerat pereersimasullu pillugit ilisi masanik pingaarutilinnik suliniaqatigiiffittut Sulisitsisut pissarsipput. Pereersut iluatsiffiusimasut 12 AURORA

13 Uuliasiornissamut akuersissutit pillugit Hans Kristian Olsen, Nunaoilimeersoq nassuiaavoq. GA Hans Kristian Olsen, Nunaoil, forklarer om de grønlandske olielicenser. aam mali ajutoorfiusimasut maannakkulli iluatsilluartumik ingerlasut, ullut ilaanni Kalaallit Nunaanni issuartariaqaraluarparput. Maannakkulli misilittagaat innersuussutaallu atorlualereerpavut. Tamakkununnga ilaallutik suliffeqarfiutitsitta pilersuisussatut kiffartuussisussatullu piareersalereernerat imaluunniit suleqatissarsiulereernerat. IBA-mik isumaqatigiissuteqarniarluni London Mining-imik isumaqatigiinniarnerni aalajangeeqataasussani St. John s-imik suleqateqarnitsigut ilisimasat misilittakkallu pigilersimasavut atortarpavut, Brian Buus Pedersen oqarpoq. Suleqataanermi malittarisassat suunersut ilinniarneqartarput imaluunniit allatut oqaatigalugu: suliassaqarfik qanoq pisoqarfiusarpa aallaqqaataaniillu aqqut eqqortoq atorlugu qanoq siuarsaasoqassava. Ilisimasanik tamakkuninnga maannangaaq ilisimasaqarutta ilaasortatta soqutigisaasa aallunnissaat suliniaqatigiiffimmut Sulisitsisutut ittumut pingaaruteqarluinnarpoq. Aamma naak suli Kalaallit Nunaanni uuliamik tunisassiortoqalersimanngikkaluartoq. Kalaallit inuussutissarsiummik ingerlatallit sullippavut, naallu immaqa uuliamik tunisassiorneq aatsaat ukiut 15-it 20-lluunnit qaangiuppata pilersussaagaluartoq, kalaallit suliffeqarfiutaasa inuiaqatigiillumi tamarmik - piginnaaneqalernissamut piareersarnissaat pingaar tuuvoq. Tassami periarfissat ator sinnaasavut tamaasa atorutsigit aatsaat siuariartornissaq toqqamma vilerneqarsinnaavoq. Angalatitsinerillu taama ittut atorfissaqarluarput, Brian Buus Pedersen erseqqissaavoq. Sulisitsisunut ilaasortat peqataasut tamanna sumut iluaqutigissavaat? Pissarsialli qanoq annertutiginerat naatsorsoruminaappoq, tassami suliffeqarfiit ataasiakkaat kisimik tamanna nalusanngilaat, pissutsilli ka laallit suliffeqarfiutaasa ataatsimoorussaat arlaqarput: Attaveqarfissarsiorneq suleqatissarsiornerlu, taakkumi siunissami periarfissanik ammaassisinnaapput. Suliffeqarfiit misissuinermik suli allit qanoq assigiinngitsigisumik suleriuseqartarnerat ilisimasaqarfigineqalertarpoq. Nammineq suliassaqarfik pillugu toqqaannartumik ilisimasaqalerneq, ilisimasammi tamakku suliassaqarfiup pilersuisunngorsinnaaneranut kiffartuussisunngorsinnaaneranullu pigisariaqarput. Kalaallit suliffeqarfiutaanik allanik angalaqateqarnermi pissarsiassat. Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasanik paarlaasseqateqarneq ingerlatitseqqiinerlu. Ukioq manna Arctic Service Group (Gerth Jacobsen, Upernavik), Nunaoil (Hans Kristian Olsen, Nuuk), Arctic Base Supply (Jens Panum Have, Nuuk), Air Greenland (Hans Peter Hansen, Finn Siegstad & Bergur Gunnthorsen, Nuuk) kiisalu Sulisitsisut GA (pisortaq Brian Buus Pedersen aamma siunnersuisartoq Ellen Arnskjold) peqataapput. Ataatsimiinneq Uuliasiortut gas-isiortullu soqutigisaqaqatigiiffiat, NOIA, Newfoundland Oil Industry Association, suliassaqarfiup ukiumoortumik ataatsimiinneranik aaqqissuussisuuvoq. Ataatsimiinnermi oqaluuserisassat aalajangersimasarput, tassalu nunap immikkoortuani misissuisartut tamarmik killiffimminnik saqqummii sarlutik. Sammisaq pingaarutilik ukiut tamaasa sammineqartarpoq. Ukiumi matumani sammisaq tassaa voq Social licens pissanganartunillu saqqummiiffiulluni, ilaatigut Norge-mi misilittakkat saqqummiunneqarlutik. Saqqummiussanut ilaallutik innuttaasunik tusarniaasarnerit innuttaasunillu peqataatitsisarnerit pillugit inassuteqaatit pitsaasut. Atlantic Canada Petroleum Show Kalaallit saqqummersitsiviat attaveqarfissarsiornissamut periarfissiilluarpoq, ukiorlu manna Happy Hour -eqartitsinissaq pilersaarusiorsimavarput, taamaaliornikkut immitsinnut nittarsaanniarlulta. Qaaq qusanut ilaapput Sulitsitsisut suleqatigisartagarpassui attaveqarfigisartakkavut. AURORA

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B.

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiffiata atuagassiaa Grønlands Arbejdsgiverforenings MEDLEMSBLAD nr. 13 FEB. 2012 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

esdh paamiut sammisaq / tema jens bjerge qaqortumi qaqortoq fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter

esdh paamiut sammisaq / tema jens bjerge qaqortumi qaqortoq fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter nr. 4-2010 sammisaq / tema Siunissami suleqatissat fremtidens kollegaer Copenhagen challenge 2010 jens bjerge paamiut nukissiornerulerpoq har fået flere kræfter Nyt it-system nutaaq esdh qaqortumi agurkiliorfik

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

NUUK IMEQ. Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt:

NUUK IMEQ. Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt: KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 19 NOV. 2013 Suliffeqarfik ilisaritinneqartoq: Virksomhedsportræt: NUUK IMEQ ULRIK BANG AAMMA

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput!

Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ERHVERVS MEDLEMSBLAD Nr. 26 december 2015 Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! Qupp. 8 Nødråb: Vores

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6 Appa News nr. 1 2012 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Appaaraq Aasiaat.................. 2 Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?............. 6 Nunami allamiinnermini Nunarput

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarllk Departementet for Sundhed NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Allakkatigut akissut 37 naapertorlugu

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005

LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli 2005 Ineqarnermi ATTARTORNERMUT ISUMAQATIGIISSUT 2005-imi juulip aallaqqaataani Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartoq LEJEKONTRAKT for beboelse. Autoriseret af Grønlands Hjemmestyre den 1. juli

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2

Appa News nr. 1 2013 3.000. Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring... 2 Appa News nr. 1 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Sillimmaserami aqaguani tillinniarfigineqarpoq Indbrud dagen efter hun tegnede forsikring.................. 2 Kiassarnermut akiliut sipaaruk Spar på energiregningen...............

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

SAMMISAT: INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT. Sooq isumalioqatigiit? Oqaatsit taaguutillu pingaarutillit

SAMMISAT: INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT. Sooq isumalioqatigiit? Oqaatsit taaguutillu pingaarutillit INNUTTAASUT ILINNIAGAQAR- NERISA QAFFASSARNE- QARNISSAAT PILLUGU ISUMMERSUISIT (2004-2005) Aaqqissuisut: Karl Kr. Olsen Jakob Møller Lyberth Nuuk, Grønland 28. februar 2005 POLICY PAPER 1 SAMMISAT: Sooq

Læs mere

KOMMUNALBESTYRELSEP ILEQQUUSUMIK ATAATSIMIINNERA 12.-13. JUNI 2007 KOMMUNALBESTYRELSENS ORDINÆRE MØDE DEN 12.-13. JUNI 2007

KOMMUNALBESTYRELSEP ILEQQUUSUMIK ATAATSIMIINNERA 12.-13. JUNI 2007 KOMMUNALBESTYRELSENS ORDINÆRE MØDE DEN 12.-13. JUNI 2007 QUPPERNEQ / SIDE 1 KOMMUNALBESTYRELSEP ILEQQUUSUMIK 2007-IMI PINGAJUSSAANEERLUNI ATAATSIMIINNERA ULLUNI 12. 13. JUNI 2007 NAL. 9.00 KOMMUNALBESTY- RELSEP ATAATSIMIITTARFIANI. KOMMUNALBESTYRELSENS TREDIE

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik:

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik: Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit 2009-mi Naalak - kersuisunit pilersinneqarput, unalu nalunaarutit aapparaat. Aningaasarsiornermut

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere