Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg 2014."

Transkript

1 Bilag 4. Rapport over undersøgelsen: Unge grønlændere I Aalborg I det følgende beskrives undersøgelsen i korte træk. For uddybende indhold, citater, metodiske redskaber m.v. kontakt VISO / antropolog Marianne Nøhr Larsen. Indhold: Deltagere og interviewede i undersøgelsen Nøgleinformationer og metodiske pointer i forhold til de tre undersøgelsesområder: - 1: Grønlænderenheden - 2: Unge grønlændere - 3: Andre aktører Opsummering: Resultater og refleksioner i Grønlænderenheden Deltagere og interviewede i undersøgelsen 1: Grønlænderenheden. Så vidt muligt har alle ansatte ved grønlænderenheden deltaget i introduktionsmøder og fokusgruppemøder. Vi har deltagerobserveret ved cirka 8 møder med unge og interviewet sagsbehandlerne efterfølgende. 2: Grønlandske unge. Vi har interviewet cirka 30 unge mellem 16 og 30 år. Vi har haft flere i tale ved sociale lejligheder, og de unge har fortalt om deres venner. Derfor er undersøgelsen forholdsvis bredt dækkende. De interviewede er tilfældigt udvalgt og udsatte i varierende grad. Nogle af dem er velfungerende. Nogle af de unge er tilknyttet Grønlænderenheden, andre har været; enkelte ikke. Nogle har vi mødt i Grønlænderenheden ved møder med sagsbehandlerne, hvorefter vi har mødtes med dem ude i byen (eller hjemme hos dem selv). Nogle har vi mødt i Sulisa, som gav os mulighed for at invitere til kaffemik i et privat hjem. Andre unge har vi mødt på Kofoeds Skole, i Det grønlandske Hus, fodboldklubben Jakip, foreningen Avalak, i byens rum og i private netværk. 3: Andre aktører. Med andre aktører menes forskellige fagfolk, der danner kontekster i arbejdet omkring de unge grønlændere i Aalborg. Når de unge taler om systemet, menes ikke kun Kommunen eller Grønlænderenheden, men også andre aktører, der udgør vigtige støttepunkter i deres liv. Vi har talt med repræsentanter for Kofoeds Skole (Ella Jørgensen, Helle Rønn Christensen), Det grønlandske Hus (Ane Inuk Lundblad m.fl.), Omsorgsprojektet Svenstrupgård (Frida Nielsen m.fl.), opsøgende gadearbejdere (Jim Per Pedersen, Susanne Jørgensen), grønlandske foreninger (Jens- Jørgen Broberg, Henrik og Sara Fredsbo), misbrugskonsulent (Esben Skall), psykolog (Irene Munk Jensen), trænere for fodboldklubben Jakip (Eerli Semsen, Kaj Zacho), projektansat/ph.d. Søren Bruun Jensen, uddannelsesvejledere ved Teknisk Skole, ansatte ved Kafé Fair, m.fl. 1

2 Nøgleinformationer og metodiske pointer i forhold til de tre undersøgelsesområder 1: Grønlænderenheden Grønlænderenhedens ansatte har deltaget i introduktionsmøder, fokusgruppemøder samt personlige interviews. Her har vi afdækket de mange udfordringer, de ansatte oplever. De var på denne måde med til at pege på, hvilke spørgsmål det var relevant at søge svar på blandt unge grønlændere og andre aktører i Kommunen. Nogle af Grønlænderenhedens spørgsmål lød: Hvorfor vælter de, hvorfor møder de ikke op? Hvad sker der, når de går struds? Hvordan får man noget at vide; hvor er knappen? Hvad drømmer de om, hvad er deres egne succeskriterier? Hvordan finder man stoltheden? Hvor fleksible skal vi være? Tager vi ansvaret fra dem? Det særligt grønlandske, forstærker vi problemer og skel ved at have det fokus? Hvordan kan vi hjælpe dem ind i gode netværk? Hvordan skaber vi tydeligheden og hjælper de unge med at forstå systemet? Hvad kan vi hjælpe med, og hvad ikke? Hvilke muligheder har vi for mere helhedsorienterede og relationsbaserede løsninger? (Disse åbnende spørgsmål er et kort sammenkog af et større materiale fra møder og samtaler i Grønlænderenheden kan om ønsket rekvireres). Udover at danne basis for undersøgelsen, fungerede fokusgruppe- dialogerne også som erfaringsdeling og refleksioner over gamle og nye veje. Det blev blandt andet tydeligt, at der var tilgange, metoder og vanetænkninger, som man gerne ville udfordre. Dette vender vi tilbage til i rapportens sidste afsnit, fordi det først blev systematiseret i løbet af temadagene, inspireret af den fremlagte undersøgelse. Med Grønlænderenheden er Aalborg Kommune helt fremme i feltet, når det gælder erfaringer med udsatte grønlændere. Nogle specialistenheder mener, at man ved det, der er at vide. Det gælder ikke for Grønlænderenheden. De ansatte er dygtige, dedikerede, reflekterede og derudover har de en stor nysgerrighed på at blive klogere og et mod på at blive udfordret og set på udefra. Mødet med de ansatte har været præget af ærlighed og en parathed til at reflektere og søge (selv)indsigt, som har gjort opgaven meget meningsfuld. 2: Unge grønlændere Det følgende er et rids over den primære undersøgelse, nemlig de pointer og temaer, der er fremkommet ved de mange samtaler med unge grønlændere i Aalborg. Hver samtale har vi åbnet ved at bede de unge fortælle hvor de kommer fra og tegne eller fortælle om deres liv. Især om den del, der handler om at komme fra Grønland til Danmark. Senere har vi bedt dem fortælle om deres møder med systemet. Det følgende er derfor delt op i samme to hovedtemaer. Afslutningsvist er et kort resume af samtaler om Sulisa. 2

3 Undervejs gennem rapporten indskydes nogle bullets ; det er nogle af de essentielle råd og ideer, som de unge direkte eller indirekte sætter spot på. (En samlet oversigt over metodiske pointer og ideer kan rekvireres). Det er vigtigt at pointere, at de unges udtalelser ikke skal ses som kritik af Grønlænderenheden. En del af de forslag, de unge kommer med, bruges allerede af sagsbehandlerne. Rapporten kan altså både ses som en opsummering af anvendte metoder og som inspiration til nytænkning eller revitalisering; jævnfør det opsummerende afsnit sidst i rapporten. Første del: Fra Grønland til Danmark kulturchok! En ny generation Grønlænderenheden ønsker mere viden om, hvem de unge er og hvorfor de kommer hertil: Er de flygtet fra noget, er de allerede gået i hundene inden de kommer eller kommer de med en drøm? Man ved ikke meget om de unge, der kommer til DK, lød det blandt andet. De fleste af dem, vi har mødt, er kommet til Danmark for at få flere muligheder end der er i Grønland, eller de ønsker at give deres børn flere muligheder, end de selv har haft. Nogle kommer for at studere, andre for at finde bolig eller opleve noget nyt. Nogle søger væk fra et liv i en dårlig spiral. For alle de unge går det særligt igen, at de ikke ønsker at ryge i deres forældres fælde; derfor er de også opmærksomme på, når de bliver slået i hartkorn med forældregenerationen. Opvækst Undersøgelsens unge bekræfter tal fra andre undersøgelser, der fortæller om en stor grad af omsorgssvigt og mistrivsel blandt grønlandske børn: Misbrugende forældre, mange flyt, mangel på rollemodeller, traumatiserende ulykker i nærmiljø. Mange børn klarer sig selv; ofte sørger de også for forældre. Hvis de ikke bliver smidt ud. Selv i de større byer i Grønland er der meget få tilbud til unge. Mange bor alene på kollegier uden kontakt til voksne. Der mangler gode lærere og mentorer. Mange af de unge kommer fra Grønland med svigt i rygsækkende, manglende tro og tillid til sig selv og andre, og ingen redskaber til at starte et nyt liv på egen hånd. Derudover kommer børnene og de unge til en kultur, som er meget fjernt fra den, de kender. Mange fortæller hvordan de har følt sig små, utrygge, ensomme og fremmede den første tid. Savn Selvom mange har haft en barndom, der har været præget af misbrug og svigt, har mange også oplevet tryghed og frihed, blot på en anden måde end den, de oplever børn have i Danmark. Mange af de unge fortæller om at være på jagt, om ture i fjeldet, om følelsen af den rigtige kulde, og om friheden. De unge tager altså fra Grønland med ar på sjælen og ønsker noget andet men samtidig forlader de noget, der er af stor og grundlæggende betydning. Det er vigtigt at tale med de unge om deres ensomhed, længsel og splittelse mellem kulturerne. 3

4 Planer og struktur De unge savner den frihed, som de havde i små samfund, hvor der aldrig er længere end fem minutter til noget. Mange oplever, at hverdagen i Danmark i langt højere grad skal styres og planlægges. De unge fortæller alle om, hvor store kulturchok de fik, da de kom her, og hvor lidt forberedte de var på, hvordan det var. Nogle af dem har hørt om Danmark i gymnasiet, men de bliver alligevel overraskede. Fx over hvor svært sproget er, og hvor meget det betyder at man ikke kan det, når man ankommer. De unge, der går i hundene her i Danmark, er ikke kun nogle, der er taget fra Grønland som socialt udsatte. Det er også unge, der har ønsker og drømme, men som ikke er forberedt på hvad det kræver at komme i gang med livet i Danmark. Det er vigtigt at tale med de unge om hvad de har med sig, men også hvad de mangler, når de kommer her. Det ensomme ansvar Mange af de unge får først i Danmark en stærk bevidsthed om, at der er noget, de mangler, og at det er noget, andre har. Mange har en aktiv bevidsthed om, hvad det betyder at have forældre, der støtter en, men som også forventer noget af en, og som man fx kan tale med om uddannelse. De unge, der i dag er i gode livsforløb, er enten nogle, der har haft støttende forældre, eller som har fundet hjælp hos andre, der kunne erstatte forældrerollen. Det er vigtigt at have fokus på behov for støttepersoner, mentorer eller rollemodeller nogle der kan give kærlige skub. Integration eller eksklusion fx via uddannelse De unge fortæller, at grønlændere generelt er mere sky end danskere, og at det kan være en barriere i Danmark. Men mange af dem øver sig på åbenhed og oplever, at det kan nytte. Blandt andet oplever nogle det givende at gå på en uddannelse, hvor der er meget gruppearbejde og hvor man kan få et socialt liv med andre end grønlændere. For nogle kan en gruppebaseret uddannelse dog medføre, at de føler sig alene og udenfor. Mange falder fra enten på grund af dette, eller på grund af manglende motivation og nogle til at piske sig, og mange oplever det som store nederlag at skulle starte forfra. De føler sig som en belastning for samfundet, og de går ind til nye forløb med voksende mistillid til, at det vil lykkes. Vær opmærksom på at uddannelsesmiljøet, herunder de lærere, de unge møder, har en stor betydning i forhold til om de unge finder støtte eller vælter. Det sociale liv Det sociale fællesskab med andre grønlændere betyder meget. Nogle af de unge deltager også i andre fællesskaber, men det er sammen med andre grønlændere, de føler sig hjemme og trygge. Mange er bange for at sige noget forkert, eller sige noget andre griner af. I Grønland griner man med hinanden, men ikke af hinanden. De unge oplever ironien og sarkasmen som noget, det er svært at lære og integrere, men som noget der fylder meget i dansk socialt liv. 4

5 Sociale fællesskaber med andre grønlændere kan være dér, hvor de unge finder tryghed, men også der hvor de kan tale sammen om de forskelle, de oplever på Grønland og Danmark og dermed ruste sig til integration. Stigma og mindreværd Mange unge taler om at føle sig set ned på af danskere, og at man derfor lukker sig inde. De oplever, at danskere ser dem som uciviliserede og vilde, og at der er en meget lille viden i Danmark om den udvikling, der sker på Grønland. Danskerne betragter generelt grønlændere som dummere, oplever de unge. De unge kan føle sig ydmyget. De taler stadig om kolonihistorien og om de ar, den har efterladt på den grønlandske sjæl, og de nederlag, det har betydet for deres forældre. Det slæber de unge med sig, som et fortsat mindreværd, og for nogle som en vrede. Når de unge oplever danskere prikke til dette mindreværd, øges skellet. De bliver vrede over at møde fordomme, forforståelser og generaliseringer. Særligt vrede bliver de over danskerhumoren, som de ikke synes er sjov: Grønlændervittighederne, der latterliggør, generaliserer og diskriminerer grønlænderne. De unge fortæller, at de møder grønlænderjokes stort set alle steder, og at det præger dem rigtig meget. De er især trætte af, at så mange jokes handler om alkohol. Vær opmærksomhed på at det kan ramme de unge på stoltheden og tilliden til andre hvis man siger noget, man tror er sjovt og som ikke opfattes sådan. Tal om hvordan humor opfattes! Tal om forforståelser og fordomme. De unge vil gerne vide, hvad vi mener og tænker og hvor de har os. Misbrug Samtalerne med de unge har været åbne sådan, at der har været fokus på dét, de unge selv gerne ville tale om. Alkohol og hash har fyldt meget lidt i samtalerne; primært har det været omtalt i forbindelse med fordomme om grønlændere. Når vi har spurgt til hvilken betydning, alkohol og hash har, fortæller de fleste at de oplever det som noget, der ikke hører til hverdagen, men til weekender og udbetalingsdage. De fleste oplever det ikke som noget, de er afhængige af. Men dog som noget, det er svært at sige nej til, hvis man er sammen med andre, der synes man skal drikke og ryge. De opfatter alkohol som mere taberagtigt end hash. Hash opfatter de som ret normalt og lidt på linje med cigaretter. Mange unge italesætter behovet for steder, rum og netværk, hvor man kan komme og være sammen, uden at man behøver at drikke. Mange af de unge har ideer til sådanne nye tiltag dog kun hvis man spørger, for generelt vil de ikke koste samfundet noget. Vær opmærksom på, at den unge ikke nødvendigvis opfatter sit forbrug som misbrug/afhængighed. Vær i stedet opmærksom på den sociale afhængighed og støt initiativer om samvær med ikke- misbrugere. Undgå at sætte den unge i bås men spørg ind til hans forståelse af forbrug/misbrug og afklar, hvad og hvordan det kan opleves problematisk og hvor meget det fylder i forhold til andet. 5

6 Behovet for nye fællesskaber De unge kan have forholdsvis ens udgangspunkter, men der er bemærkelsesværdige forskelle på, hvordan de klarer sig. Selv blandt søskende ses det, at nogle er i stand til at bryde den sociale arv, mens andre ikke er. Det betyder meget, hvilke støttepersoner og rollemodeller, de unge møder. Men det betyder også meget, at de unge finder fællesskaber, der er hjælpsomme frem for det modsatte. For mange er det den nemme løsning, når livet er svært, at finde tryghed i de udsatte fællesskaber, hvor der altid er nogen der gider drikke en øl og ryge en smøg. Det er bedre at være inde i sådan et fællesskab, end at være alene. Også selvom man egentlig helst ville lave noget andet end at drikke. Mange af de unge taler om, at de velfungerende grønlændere ikke vil have noget med de udsatte at gøre, og at det derfor er svært at finde gode netværk for de unge, der er havnet i misbrug og gerne vil ud af det. Det er både en fortælling blandt grønlændere og indenfor systemet at der er et stort skel i den grønlandske gruppe. Denne fortælling er dog i bevægelse og mange af de unge vil gerne udfordre den. Det gør de blandt andet ude på fodboldbanerne i Aalborg Øst: Sport et nyt og samlende netværk Jakip er en lille fodboldklub, der samler forskellige unge. De fleste er grønlændere, nogle er det kun halvt og kvart, og nogle slet ikke. Jakip både rummer unge der er i uddannelse og unge der ikke er. Både de såkaldt velfungerende og de såkaldt udsatte. De unge mener, at Jakip er et eksempel på, at man godt kan samle folk selvom de er forskellige, det skal bare handle om noget alle kan interessere sig for. Og det er dejligt at være sammen med andre grønlændere uden at man skal tænke over, om de tilhører de gode eller de dårlige. De unge vil gerne have flere af den slags aktiviteter. Også for piger. Et sted at være Mange fortæller at de er ensomme og mangler et sted at være, hvis de fx gerne vil lave lektier i stedet for at hænge ud. Mange er alene i Danmark og ville ønske, at de havde en familie, hvor kunne komme hjem om eftermiddagen og drikke te og finde støtte, og hvor der også var nogle hjemme om aftenen, så man ikke behøvede gå ud og feste. De unge ønsker sig relationer, der kan minde om en familie. Steder, der kan minde om en bygd. Mange af dem kommer med ideer til sådanne tiltag. De er opmærksomme på, at det i så fald skal være steder, hvor også andre end de udsatte vil komme. De unge vil generelt gerne være med til at give viden til kommunen, åbne netværk, skabe ideer, være med til at skaffe fremmøde osv. Find de gode kræfter og involver de unge selv. Gør dem til eksperter på deres egne behov. Møde dem der hvor de er, giv ansvar og skab medejerskab. Mønsterbrydere Flere af de unge taler om, at det kan være godt at dele erfaringer med andre unge, frem for kun at turde tale med voksne om deres problemer. Det er generelt svært for grønlændere at søge og bede om hjælp. Man taler ikke om det, der er svært, heller ikke med hinanden. Men dem, der selv har prøvet at have det svært, og er kommet videre, kan være nogle af dem, der har de vigtigste nøgler. Nogle fortæller om gode oplevelser, hvor de har delt erfaringer og har hjulpet hinanden. 6

7 Hav øje for mønsterbrydere, som kan være med til at give viden og sparring både til fagfolk og andre unge. Brug deres fortællinger som inspiration. I Aalborg kan det fx være Eerli Semsen, der har startet foldboldholdet (og i øvrigt er nyuddannet mentor fra Foreningen Grønlandske Børn). Han og andre som ham kan være vigtige nøgler til at få fat i flere og til at få fortalt nogle historier om, at ting kan lykkes og at det kan betale sig at tage imod den hjælp og tilbud, der er. Det handler det næste om, hvor jeg vil gå lidt tættere på hvad der sker i de unges møder med systemet. Anden del: Systemet og relationerne Med systemet menes kommunen, sagsbehandlere, mentorer og støttepersoner og alle dem, jeg har kaldt andre aktører. Det vil sige alle de professionelle, som de unge kan møde gennem sagsbehandling, job- og uddannelsesvejledning, hjælpeforanstaltninger m.v. Det er svært at bede om hjælp Mange kommer først til kommunen, når det er tæt på for sent; når de er væltet og har svært ved at rejse sig igen. Og de som kommer, er svære at fastholde i hjælpen. Det er et gentagent spørgsmål blandt sagsbehandlerne, hvorfor de unge udebliver, når de tydeligvis har brug for hjælp. De unge forklarer, at det tager tid at lande, når man kommer fra Grønland. Mange grønlændere er ikke gode til at bede om hjælp. Og hvis man starter dårligt ud har man tendenser til at fortsætte dårligt. Derouten går hurtigt, når det først går ned ad bakke. De unge taler også om, at det kan være skamfuldt at bede om hjælp, og at det kræver mod. Det kan tage tid at tage sig sammen. Systemet og kasserne og at blive talt ihjel Det kan også være svært og skamfuldt med alt det, man ikke forstår. Når man skal have hjælp af systemet, indebærer det et hav af ord og begreber, der skal forstås og håndteres, og også et hav af opgaver, der skal klares bare for at få adgang til hjælp. Nogle af de unge opgiver, inden de kommer i gang. Det er vigtigt at have opmærksomhed på, hvor fjernt det danske system er fra de unges gamle verden. Hvor svært det kan være at få overblik, og hvor meget der er indforstået for danskere og fagfolk, som er vokset op med det. De unge er ikke trænet i at spørge. Hjælp dem med det. Tjek om de forstår. Mind dem om muligheden for tolk eller bisidder. Vejen til hjælpen Mange af de unge grønlændere i Aalborg har brug for hjælp til at finde vej til hjælpen i kommunen. Mange omtaler fx Kofoeds Skole som en uvurderlig hjælp, og som et sted, de har tillid til. På Kofoeds Skole kan man få hjælp til at finde ud af, hvad en kommune er, hvad en rådgiver er, et jobcenter osv. Man kan stille de spørgsmål, man ikke tør stille andre steder. 7

8 For de unge er det ikke vigtigt, at den der hjælper dem ind i systemet har grønlandsk baggrund men det er vigtigt at personen kender til den grønlandske baggrund og har en grundlæggende forståelse for, hvad det kan betyde af barrierer og misforståelser. De unge er glade for den håndholdte indsats, når fx en socialrådgiver fra Kofoeds Skole tager med til det første møde ved kommunen, eller måske endnu bedre, at sagsbehandleren inviteres ned på skolen til den introducerende samtale. Samarbejdet med instanser og aktører rundt om kommunen vigtige for at få adgang til de unge, der ikke selv opsøger kommunens hjælp; for at skabe helhed i indsatserne, og for at skabe tillid til kommunen som de unges ven. Det giver også den unge en fornemmelse af, at indsatserne hænger sammen. Ting, der kan vælte én Det er, som om der ikke skal noget til for at vælte dem. Også nogen gange, når det lige går så godt? Hvad sker der - hvorfor bliver de pludselig væk? Sagsbehandlerne i grønlænderenheden føler sig ofte magtesløse, når mister de unge, de har arbejdet med. Nogle af de unge falder over en flaske øl og den ene tager den anden, og det er for svært at vende tilbage. Men dem, vi har talt med, nuancerer et entydigt billede af de unge som misbrugere. Der sker næsten altid noget, som får tingene til at vælte. Ens bror prøver at begå selvmord. Ens mor er fuld og man skal passe hende og man har ikke lyst til at fortælle det til nogen. Så opgiver man det, man måske var i gang med. Somme tider er det kun små ting, der bremser for det, man egentlig gerne vil. Det kan være et opkald til et sted, hvor man gerne vil søge et job og bede om ansøgningsskemaet; måske forstår man ikke helt hvad der bliver sagt, måske er man bange for ikke at formulere sig godt nok, måske synes man ens CV er for tyndt. Måske bliver telefonen ikke taget, og så får man ikke ringet op igen. Det samme gælder at skulle ringe til lægen, eller at få fat på en psykolog. For nogle er der måske kun ét skud i bøssen, og når det er brugt på at ringe til en telefonsvarer kan det betyde, at man giver op. De unge har brug for håndholdte forløb, hvor de får hjælp til at overkomme over alle de små og umiddelbart ubetydelige barrierer, som kan slå dem omkuld. Ujævne profiler Nogle unge har brug for at blive hjulpet med stort set alt. Men måske kun i perioder. De unge finder det nemlig også vigtigt, at de ikke bliver behandlet som børn, men som nogle der kan noget og som bare har brug for hjælp til at finde derhen. De skal tro på at man gerne vil og kan. Selvom vi er grønlændere, kan man godt behandle os som voksne. Det siger Ivalu, der i en periode har brug for hjælp til at komme ud af sengen for at møde i Sulisa. For hende er det vigtigt at det er en dynamisk aftale, hun har med sin lærer, så hun synes det er noget, hun selv har valgt. Som nævnt har mange af de unge store svigt i rygsækkene. Det giver mange af dem ujævne profiler : De kan måske en hel masse på nogle områder, som de mødes på og skal have anerkendelse for men samtidig vil der være nogle hylder, hvor der er meget tomt. De unge har brug for hjælp men også for respekt og tro på, at de kan noget selv. Det er en fin balance at man ikke tager ansvaret fra dem, men heller ikke lader dem vælte! Processen bør være håndholdt, personlig og dynamisk. 8

9 Mindreværd og negative selvbilleder Mange unge udtrykker overbevisninger om, at man nok ikke klarer det. De unge har typisk en liste over alt det, de ikke kan og mangler en tilsvarende liste over ting, de kan. Følelsen af mindreværd og negative overbevisninger går igen. Inuk har svært ved at gennemføre en uddannelse, fordi han hver gang ryger ned i en negativ spiral, hvor han mister troen på sig selv og får for meget fravær. Han mener det er sværere at finde troen på sig selv, når man er grønlænder. Han har hørt historien om den sociale arv og italesætter selv, at han tilhører underklassen og dermed har sværere ved at gennemføre en uddannelse end andre. Dét er hans værste fjende, mener han. Ikke alle de unge er lige så reflekterede som Inuk, men det går igen, at de har en stor bevidsthed om fortællingen om den uciviliserede, lidt dumme og tilbagestående grønlænder, som ligger tungt over den grønlandske selvforståelse og over de billeder, de møder af grønlændere i det danske samfund. Det er vigtigt at hjælpe de unge til at tro på, at det kan lade sig gøre at bryde med mønstre og fortællinger. Mønsterbrydere har brug for støtte og hjælp til positive selvbilleder. De kan være pionerer for andre unge. Misforståelser og ikke- forståelser En af de store frustrationer i Grønlænderenheden er, at de unge så ofte udebliver eller dropper aftaler, selvom de selv har været med til at indgå dem. De unge forklarer, at de ofte slår fra, når der tales for meget. De siger ikke til, hvis der er noget, de ikke forstår. Det kan være lettere bare at sige ja, selvom man måske ikke selv synes, det er en aftale. Mange af de ting, der tales om ved møder på kommunen forstår de unge ikke. Det gælder fagtermer, begreber, talemåder ting som kan være svære for alle, der ikke har dansk som modersmål. Når de grønlandske unge umiddelbart taler godt dansk, kan det være svært for en fagperson at vide, hvilke ord, fagter eller talemåder, der forstås og hvordan de forstås. De unge fortæller også, at de ikke bryder sig om at sige nej. De vil ikke være bekendt at gøre sagsbehandleren ked af det. Så hellere sige ja til noget, man ikke mener, forstår eller tror på. Nogle af de unge fortæller om møder med systemet som en eksamen, der skal overstås, og hvor det bare handler om at overleve og komme ud selvfølgelig gerne med det, man kom for. Men for nogle kan det være lettere at låne penge af venner end at skulle igennem den skærsild, de forestiller sig det er at være til møde på kommunen. Tal om hvad den unge kan bruge jer til. Om formålet med møder. Opfatter den unge kommunen som ven eller fjende? Og har I de samme ideer om, hvad der er en god plan? Brug den nødvendige tid på at skabe tillid, tydelighed om intentioner samt forventningsafstemning. Tal om eventuelt behov for tolk. Lær de unge, at de selv kan/skal bede om tolk, når de har brug for det fx når de er ved lægen eller lignende. Presset og den store plan De unge taler om kommunen som et sted, der presser én og forlanger, at man har eller skaber sig en stor plan. For mange giver det ikke mening, og mange oplever, at det er svært at svare på alle spørgsmålene om, hvad de gerne vil. Spørg ikke efter en plan. Spørg efter, hvad den unge har på hjerte. Tag den omvej, selvom den kan tage tid. 9

10 Værdier og succeskriterier Det går igen i samtalerne med de unge, at de synes det kan være svært at tale uddannelse og job, hvis der er andre ting, der ikke er på plads. Eller hvis andre ting umiddelbart synes vigtigere. Familien er vigtig, det er vigtigt at kunne være i nuet og at kunne have en afslappet indstilling til tilværelsen. De unge omtaler den danske måde at leve på som et maskineri der skal køre perfekt, og at det kræver at man er produktiv hver dag. For mange er det en svær opgave at forsøge at kombinere de to livsindstillinger. Det er vigtigt at spørge den unge, hvad der fylder, og at give det plads. Det kan være en nødvendig omvej for at kunne finde motivation til at snakke uddannelse og job. Tavshed Mange siger ikke et ord, når de er her. Hvordan finder man nøglen til at åbne dem? Hvordan skaber man tillid?, spørger de ansatte i Grønlænderenheden. En del af de unge er ikke af mange ord; eller det kan tage tid og omveje at få ordene i gang. Men nogle af de unge, der ikke siger så meget til møder med sagsbehandlere, er ikke nødvendigvis tavse unge, når man møder dem udenfor. Disse unge er typisk i tvivl om, hvad de tør sige og hvilke konsekvenser, det kan få. Selvom de umiddelbart har tillid til sagsbehandleren, er de i tvivl om, hvad systemet vil dem. De forklarer, at hvis man har en forestilling om, at danskere ser ned på grønlændere, så er man automatisk usikker og utryg, og så er det sikrest at være tavs. Fortællinger om kommunen som fjende En af de store fortællinger om kommunen er, at man som grønlænder er i særlig risiko for at få taget sine børn. Mange mener, at man bliver særligt holdt øje med, fordi man er grønlænder. Nogle mener, at kommunens folk kan forveksle grønlandsk opdragelseskultur med misbrugskultur. Nogle af dem fortæller, at de får stillet spørgsmål, som om de var misbrugere, også selvom de ikke drikker. De finder det fordomsfuldt at man mistænker dem, fordi deres forældre drak. Det får dem til at trække sig fra dialog og samarbejde. De fortæller, at man ikke tør sige det, hvis der er noget som er svært med ens børn, fordi man er bange for at blive tjekket. Når kommunens folk kommer på besøg, forstår man ikke hensigten og. Man føler ikke, der gås i dialog om forskellige opdragelsesidealer, men at den danske måde bare er den rigtigste. Vær tydelig om, hvorfor det kan være nødvendigt at tale om misbrug i familien. At man ikke pr. automatik stempler den nye familie, men at erfaringer viser, at unge der selv er vokset op i misbrugsfamilier kan have brug for ekstra hjælp til at klare forældreskabet. Skab tillid til, at intentionen er at hjælpe og at tvangsfjernelser er det yderste skridt, som man altid vil prøve at undgå via samarbejde med familien. Skab tydelighed om, hvilke specifikke krav, familierne skal leve op til, og hvad konsekvenser kan være, hvis ikke. Hvad betyder paragrafferne? Hvorfor er familiegruppen på besøg? Hvad holder de øje med og hvorfor? Vær tydelig om, hvad der noteres, og hvad det eventuelt skal bruges til. Tjek efter, om de forstår det, du forklarer. Tjek efter om du forstår det, de forklarer. 10

11 Afslutningsvist: Gamle og nye fortællinger I Grønlænderenheden vil man gerne hjælpe de unge med at finde stoltheden. De unge taler om skam og om nederlag, når tingene ikke lykkes. Når de ryger fra det ene til det andet aktiveringsforløb, dropper ud af den ene uddannelse efter den anden, starter i nye misbrugsbehandlinger. Det er en stor fortælling blandt grønlandske unge, at hvis man først er røget ned, så er det rigtig svært at komme op igen. Svært at bede om hjælp, svært at tage imod den, svært at tro på, at man er noget eller kan noget. Når de unge er blevet bedt om at fortælle om Grønland og deres opvækst, er det ikke kun de svære oplevelser, de fortæller om. De fortæller også om at være børn af et venligt samfund, der engang var stolt og frit. Det er også en stor fortælling, som de unge gerne vil have hjælp til at folde ud. Kan man kombinere noget af det særligt grønlandske fx evnen til at glæde sig over små ting, til at være mindful og til at give tingene tid med et liv i Danmark? Det er tanker, som både de unge og de ansatte i Grønlænderenheden vender. Mange af de unge fortæller om masser af ting, de gerne vil og som de brænder for. Nogle laver musik. Nogle skriver digte på Facebook. Nogle laver små film. Nogle elsker at slibe sten om til hjerter. Grib det, de unge brænder for. Giv rum til at folde fortællinger ud, og også til at se på andre veje end dem, man selv ser som den lige. Giv tid til tillid. Giv plads til omveje. At blive spurgt og hørt De unge vil gerne i dialog, spørges og høres. Men de har ikke nødvendigvis selv redskaberne, der skal til. Hvordan åbner jeg op for Johannes, når han går struds?, var et af de spørgsmål, en ansat fra Grønlænderenheden stillede, og som vi søgte svar på hos de unge. Et af svarene kan være, at hvis vi vil have viden om dem, må vi blive gode til at spørge. Når vi var ude og interviewe de stille grønlændere, havde vi god tid; tog med rundt i byen, spiste ostemadder og drak kaffe med meget sukker. Spurgte til deres liv, deres venner og til det, de går og tænker på. Den tid kan være svær at finde i systemet. Men for nogle af de unge kan det være den tid og fleksibilitet, der åbner for et tillidsfuldt samarbejde, og som dermed sparer tid på den lange bane. Det er vores erfaring med de unge, at nøglen til deres tillid går gennem at bede om at høre deres historier før man beder dem om at lytte til, hvad vi ønsker for dem. De fleste af de unge, vi talte med, takkede efterfølgende og fortalte, at det var første gang, de oplevede at nogen havde tid til at høre, hvad de kom fra. De sagde, at det er vigtigt at kende historien, før man kan finde vejen frem. En nøgle til de grønlandske unge kan være at spørge, lytte, åbne deres fortællinger; skabe tillid og give tid. Herefter finde lommerne med værdier, ønsker og ressourcer. En nøgle at give de grønlandske unge kan være at tale med dem om narrativer fortællinger der fastholder eller forandrer - som nogle, man selv kan være med til at ændre. Hjælp dem med at finde nye billeder og pejlemærker at navigere efter, og hjælp dem med at finde fortællinger om sig selv, der er ressourcefulde. 11

12 Tredje del: Sulisa Der er generelt tilfredshed og taknemmelighed blandt de unge, vi har mødt, som er tilknyttet Sulisa. De er meget glade for deres lærere. Men nogle af dem mener, projektet ville vinde ved at der sker noget mere og at der stilles nogle flere krav. Følgende kommentarer er fra et par nuværende og et par tidligere elever. - Sulisa er for alkoholikere og hashmisbrugere. Det står også på hjemmesiden. Jeg kender en der gik der, som forsøgte at komme ud af et misbrug. Det var ikke godt for ham, for så begyndte han at gå sammen med andre misbrugere. Det gik ned ad bakke. Fordi de er samlet. - Man keder sig lidt. Især når det er film og fitness. Gratis motion er godt men også lidt meningsløst. Der er kun et par stykker der træner, men de andre tager fri. Det må godt være mere målrettet så man forstår hvorfor man skal ting. - Vi kunne ikke forstå hvorfor vi sku til forskellige virksomheder, vaskeri, forbrænding, kloaksystemhalløj, hvad skulle vi bruge det til? De bruger penge på taxaer ud til havnen, de kan bruge pengene bedre. På noget der giver lidt mere mening. - Vi kunne have gavn af at man ansætter nogle grønlændere der ved hvordan vores én der har forståelse for det hele. - Jeg synes opgaverne de giver os er for nemme. Selvom jeg ikke kan så godt dansk så synes jeg det er meget lette opgaver. De må godt forlange noget mere. Det føles som første klasse. De siger indirekte til os at vi nok ikke kan finde ud af det. De skal tro på man gerne vil og kan selvom det er grønlændere kan de godt behandle os som voksne. Vi er ikke helt nede i bunden. De unge er generelt følsomme overfor at der bliver talt til dem som om vi var børn. Men når vi taler om det siger de, at der også er noget ved det, der er dejligt. At man kan få hjælp og et kram, hvis det er det, der er brug for. - Jeg har lavet en aftale om, at de gerne må ringe til mig og vække mig. Det er rigtig dejligt for mig at de vil det, det har jeg brug for lige nu. Men jeg tror det er vigtigt at de spørger, om man gerne vil have det, sådan at man synes det er noget, man selv har valgt. Hav opmærksomhed på at møde de unge der, hvor de er og at målrette tilbuddet individuelt. Vær tydelig / gå i dialog om meningen med de ting, man laver i Sulisa. Eventuelt kan man inddrage de unge mere i planlægning. Kan man eventuelt inddrage unge rollemodeller i det pædagogiske arbejde? 12

13 3: Andre aktører Når man som udefrakommende søger indblik i og overblik over de forskellige tilbud, der findes i Aalborg og som retter sig mod grønlændere, overraskes man over antallet og mangfoldigheden. Når man tager rundt på besøg, overraskes man over erfaringsrigdommen. Når man sidder med ved samtaler mellem de unge og deres sagsbehandlere i Grønlænderenheden, overraskes man gang på gang over, at der hele tiden dukker tilbud op, som man alligevel ikke har hørt om. Ikke sært, at man som nyansat i Grønlænderenheden kan bruge tid på at få overblik over forskelle og muligheder, og at få koblet dem bedst med de individuelle unge. Og ikke sært, at de unge har svært ved helt at forstå forskellen på, hvad de forskellige instanser, personer og tilbud er, og hvordan de ofte sammensættes i et flerstrenget forløb. Aalborg er en aktiv medspiller i Strategien for udsatte grønlændere. En del af strategien har som mål at skabe netværk og erfaringsdeling mellem de forskellige aktører både indenfor og imellem kommunerne. Dette arbejde er allerede i gang i Aalborg. Det går godt i tråd med det essentielle budskab, der går igen i denne undersøgelses samtaler med de forskellige aktører: Der er brug for samarbejde og erfaringsdeling, så de gode ideer får vinger. Der er brug for en fælles indsats for at skabe nye narrativer og nye muligheder for de nye unge; så en negativ spiral for den grønlandske gruppe kan blive brudt. For de enkelte unge er der brug for håndholdte indsatser, hvor instanserne spiller sammen og følger den unge og giver den unge en fornemmelse af, at systemets systemer spiller sammen. For de unge, der ikke er gode til at søge hjælp i systemet, er der brug for aktører, der kender og kan opsøge eller invitere de unge, der kan have brug for en startpakke. De aktører, vi har interviewet (jf. s. 1), er forholdsvis tilfældigt valgt. Interviewene er kvalitative og kan ikke ses som en dækkende undersøgelse eller oversigt, men som en inspirationskilde. Der har været stor fortællelyst; de forskellige aktører er alle dybt engageret i arbejdet med grønlænderne. Der er store frustrationer; der er mange grønlændere, som det er vanskeligt at hjælpe. Men der er også øje for, at de unge gerne vil og kan noget og at indsatsen afhænger af om man kan møde dem der, hvor de er, så man får skabt motivation, ejerskab og tro på at det kan lykkes. Der er store ønsker om at finde fælles fodslag og bruge den styrke, det kan give at være mange fagspillere på banen, der kender hinanden og kan bruge hinandens ressourcer, viden og erfaringer. Det gælder både viden om grønlændere og kulturmødeproblematikker overordnet og personlig viden om de individuelle unge, der har hver deres at slås med, og hver deres behov for relationer, som de kan regne med. På temadagene blev Grønlænderenheden præsenteret for et par af interviewene i deres helhed (Ella Jørgensen fra Kofoeds Skole og Esben Skall fra Misbrugscentret). Resten af interviewene blev præsenteret ved korte opsummerende citater/pointer, som Grønlænderenheden har fået overdraget (kan rekvireres). 13

14 Opsummering: Resultater og refleksioner i Grønlænderenheden Meget af det, undersøgelsen fortæller om de unge, er viden som de ansatte i Grønlænderenheden har allerede. Men undervejs giver de udtryk for, at de også får ny viden, og at tingene sættes i nye perspektiver. Undersøgelsen giver øget og nuanceret viden om de unges refleksioner, forforståelser, fortællinger, komplekse liv, kulturelle værdier m.v. De ansatte er også nysgerrige efter at finde indblik i egne tilgange, indforståetheder, forforståelser, vaner m.v., som undersøgelsen og temadagene bringer frem. Det giver anledning til fælles og individuelle refleksioner over egne tilgange og metoder og inspiration til at eksperimentere med nye veje. De ansatte udtaler, at det er berigende at få andre perspektiver (ikke mindst de unges egne) på arbejdet og at det er godt at erfaringsdele, både indenfor Grønlænderenheden og med andre aktører. I det følgende opsummeres kort nogle af pointerne fra rådgivningsprocessen. Nye tilgange og redskaber Undersøgelsens pointer har opildnet til refleksioner over: - et styrket fokus på kommunikation og dialog, forforståelser, forventningsafstemning, succeskriterieafstemning, værdisamtaler m.v. - at være nysgerrigt og aktivt undersøgende i forhold til den enkeltes situation, og eventuelt arbejde mere fleksibelt og håndholdt i forhold til den enkelte borger. - at have en høj grad af fokus på brugerens oplevelse og egne motivationer. Undersøgelsen har affødt en række ideer til metodisk nytænkning og refleksion over de tilgange, man plejer at have. I de- materialet fra temadagene er overgivet til Grønlænderenheden og samlet I en mappe til de ansatte. De nye tilgange giver inspiration til at prøve ting på nye måder, og undersøge hvad der virker i forhold til de enkelte unge. Nogle tilgange er konkrete metodiske, andre styrker først og fremmest opmærksomheden i mødet og relationen. Nogle af de grønlandske unge er traumatiserede og har komplekse problemstillinger i en grad, der fortsat vil være en kæmpe udfordring. Så meget desto vigtigere er det at kunne skille tingene ad og få øje på de muligheder for forandringer og succesfulde forløb, der i forhåbentlig mange tilfælde kan hjælpes frem i møderne med de unge. En vigtig refleksion på temadagene har været vigtigheden af at dele udfordringerne og finde ud af, hvad der er på spil i hver enkelt sag. Det kan være godt at få andre øjne og ører på en sag, der synes låst fast. De ansatte ved Grønlænderenheden er allerede gode til at dele sager, men har talt om at sætte det i system, så de dominerende fortællinger nuanceres og udfordres. VISO vil fortsat kunne inddrages i vurderinger og rådgivning. 14

15 Sulisa De ansatte ved projekt Sulisa har fået ny viden om, hvordan projektet opleves af deltagerne. Det har ikke været et enkeltstående mål at evaluere projekt Sulisa, derfor er det, vi har hørt og videregivet fra de unge om projektet ikke at betragte som en helhedsvurdering, men som nogle ideer til andre vinkler og tilgange. Efter VISO s første to temadage har projekt Sulisa afholdt en stop- op- dag, hvor man har arbejdet med refleksioner over undersøgelsen. Det har blandt andet ført til, at man er gået i gang med at eksperimentere med større inddragelse af de unge i planlægning, tydeligere forventningsafstemning og dialog, større ansvar til de unge selv. Erfaringsdeling og introduktion af nye medarbejdere Den nye viden har opildnet til dialoger om, hvordan Grønlænderenheden I højere grad kan dele erfaringer, både med hinanden og med andre aktører samt hvordan man kan introducere nye medarbejdere, sådan at den fælles viden kommer til gavn fremfor at den enkelte ansatte selv skal søge viden. Den nye viden har desuden opildnet til nye metoder og redskaber i forhold til hvordan man møder og vejleder de unge. De ansatte noterer: Introduktion til nye medarbejdere Introduktion om Grønland og grønlændere. Viden, tilgange, hvilken vej trækker vi? Oversigt over hvad der findes af viden, både overordnet og regionalt. Hvordan finder man det store overblik når man starter? Introduktion til hvad der findes af tilbud, samarbejdspartnere mm. En tur rundt i kommunen. Man bruger jo kun det man kender. Der er meget opfinde- den- dybe- tallerken, selvom vi taler sammen. Samarbejde og dialog De unge peger på, at de har brug for tydelighed, enkelhed og håndholdte indsatser. Det er også erfaringerne fra de andre aktører. Og det er da også erfaringerne i Grønlænderenheden, at det går bedst, når forløbene for de unge er gennemtænkte og skaber kontinuitet og sammenhæng, og når relationer og tillid fungerer. Der peges på et øget samarbejde mellem relevante aktører omkring bedst mulige og håndholdte støtteforløb. De ansatte er også nysgerrige efter, hvad det kan bibringe at inddrage de unge i løsningen af forskellige opgaver. Og de ønsker at afprøve forskellige fleksible metoder som fx at møde de unge mere på egne eller andre banehalvdele for at se, om det kan gøre en positiv forskel og skabe bedre samarbejde og dialog. De ansatte noterer: Erfaringsdeling, samarbejde, udadvendthed Samle erfaringer fra alle de steder der arbejder med udsatte. Samle nøglerne. Ungepanel, som man kan inddrage og stille spørgsmål. Ung- ung rådgivning/erfaringsdeling. Velfungerende til udsatte, udsatte til udsatte osv. 15

16 Tættere samarbejde med personer og instanser, der er broer til GLE, og som introducerer de unge til systemet. Fokus på om støtterelationer fungerer. Forsøg med at møde de unge der hvor de er - ude af huset. Hvor kan man holde møder og hvad kan lade sig gøre? Nye ideer I et større perspektiv Et af de mange overraskende momenter I undersøgelsen har været de unges lyst til at være aktive medspillere på deres egen bane. Ved temadagene har de unges ideer været vendt, og det er formentlig refleksioner, man vil fortsætte i Grønlænderenheden. Grønlænderenheden kan desuden være med til at sætte de nye ideer på dagsordenen i andre netværk, herunder i det nationale arbejde med Strategien for udsatte grønlændere, der pågår i disse år. De ansatte I Grønlænderenheden er stærke medspillere i strategien og har et ry som et erfarent team, både I Aalborg Kommune og I de netværk, der udspiller sig omkring udsatte grønlændere I Danmark. Her vil de ansatte kunne være med til at lancere de unges ønsker, behov, ideer og muligheder for samarbejde. 16

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Hælerikampagne 2016-17 Forslag til retningsbeskrivelse oplæg om mulige arketyper We Love People 26.11.

Det Kriminalpræventive Råd. Hælerikampagne 2016-17 Forslag til retningsbeskrivelse oplæg om mulige arketyper We Love People 26.11. Det Kriminalpræventive Råd Hælerikampagne 2016-17 Forslag til retningsbeskrivelse oplæg om mulige arketyper We Love People 26.11.2015 Det kriminalpræventive Råd har bedt We Love People om et forslag til

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

PRAKSIS SOM INSPIRERER

PRAKSIS SOM INSPIRERER PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A. 2. Rejsebrev. Studerendes navn : Bianca Calix Studienummer: Pv10k104. E- mail : biancacalix@msn.com Praktikperiode: 3. praktik. Praktik fra: August, Januar. Institutionens navn: El Buen Samaritano. Institutionens

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet! Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

http://www.czqykids.com/main.asp

http://www.czqykids.com/main.asp Studerendes navn: Lise Vinter Dam Madsen Frydenstrand Studienummer: PS10405 E-mail.: smukke8@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. I 3 Praktikperiode Praktik fra til dd.mm.år: 01.02-2013 til 30.07-2013

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere