Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Transkript

1 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af sygedagpengemodtagere og - som følge deraf - at ændre afsnittet om visitation i vejledningen til sygedagpengeloven. Der er to formål med de planlagte ændringer: For det første skal de sikre, at visitationsmodellen danner rammen om en effektiv indsats over for sygedagpengemodtagere, dvs. en indsats der individuelt tilpasset har tilbagevenden til arbejdsmarkedet som sigtepunkt. For det andet bidrager ændringerne til en harmonisering i forhold til den nye matchmodel. Sygedagpengemodtagere bliver ligesom alle andre modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser, omfattet af den nye matchmodel fra april Dette notat beskriver de planlagte ændringer samt deres betydning for indsatsen over for borgerne. De planlagte ændringer af bekendtgørelsen og vejledningen Ifølge 12 i lov om sygedagpenge skal alle sygedagpengemodtagere visiteres til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående 2) Sager, med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb Disse bestemmelser ændres ikke. Det følger af 14 i samme lov, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de tre kategorier samt om visitationen. Med dette som grundlag vil Arbejdsmarkedsstyrelsen ændre bekendtgørelsen, så det fremgår, at visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og så det fremgår, at visitationen til en af de tre kategorier fremover skal ske med udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål: 1) Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver raskmeldt inden for de kommende 3 måneder, og dermed vil være ude af sygedagpengesystemet?

2 2) Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel i lov om aktiv beskæftigelsesindsats? Svaret på de to spørgsmål vil være bestemmende for, hvilken kategori borgeren skal i. I tilfælde, hvor der kan svares ja til det første spørgsmål, skal sygedagpengemodtageren i kategori 1. Hvis der svares nej, stilles næste spørgsmål. Kan dette besvares med et ja, skal borgeren i kategori 2. Hvis ikke, visiteres til kategori 3. Borgere i kategori 1 vil således være kendetegnet ved, at de vurderes at være ude af sygedagpengesystemet inden for tre måneder. Borgere i kategori 2 forventes ikke at være raskmeldte inden for tre måneder, men de er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i tilbud. Borgere i kategori 3 vil være kendetegnet ved, at de aktuelt hverken kan arbejde delvist eller deltage i et aktivt tilbud. De nye kriterier tager både afsæt i sygdommens forventede varighed og i sygemeldtes mulighed for at deltage i et aktivt sygeforløb. Særligt sidstnævnte er en ændring i forhold til de nuværende kriterier, der i højere grad baserer sig på diagnoser. Ifølge de nuværende kriterier gælder således, at sager, hvor der er usikkerhed om diagnosen, visiteres til kategori 2, mens sager med klar diagnose visiteres til 1, hvis diagnosen erfaringsmæssigt medfører relativt kortvarige sygdomsforløb. Der visiteres til kategori 3, hvis diagnosen forventes at medføre et længerevarende forløb. Det fremgår af boksen, hvordan vejledningen beskriver de nærmere kriterier for at tilhøre de tre kategorier. Beskrivelsen af de tre kategorier for sygedagpengemodtagere i vejledningen 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.: Kortvarige sygeforløb, der ikke forventes at vare mere end 3 mdr. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori. Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte vurderes at være klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og være ude af systemet inden for de næste 3 mdr. Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 mdr. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud. 2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.: Sygeforløb, hvor der ikke er udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder, men hvor der er mulighed for at imødegå risikoen for langvarigt sygeforløb og tab af arbejdsevne ved at understøtte og iværksætte gradvis 2

3 tilbagevenden til arbejde eller aktive tilbud. Kategori 2 er således for sygemeldte, der aktuelt vurderes at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller at deltage i et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (kapitel 10-12). Det er dog ikke en forudsætning, at de faktisk vender gradvist tilbage eller deltager i tilbud. 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.: Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse, hvor den sygemeldte ikke forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte aktuelt ikke er i stand til at modtage et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt. Kategori 3 er således for sygemeldte, der ikke på tidspunktet for visitationen er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, uanset at der kan være tale om nogle få timer om ugen. Ændringernes betydning for jobcentrenes indsats over for borgerne De planlagte ændringer af kriterierne for visitationen af sygedagpengemodtagere har ingen betydning for, hvem der skal have en aktiv indsats, og hvem der skal have samtaler med jobcentret. Men ændringerne betyder, at borgerne i højere grad end i dag bliver inddelt efter, hvilken form for indsats de har brug for. Dermed får jobcentrene et langt bedre grundlag for at arbejde med sygemeldte. Som noget meget væsentligt medfører ændringerne, at jobcentrene får klarhed over, hvilke borgere der kan vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i aktive tilbud (kategori 1og 2), og hvilke der ikke kan (kategori 3). Den nye inddeling giver således jobcentrene et overblik over, hvem der har behov for beskæftigelsesrettede aktiviteter, og hvem der kan have behov for en anden type indsats. Betydning for sygemeldtes kontakt med jobcentret For visse borgere får de nye kriterier betydning for, hvor ofte de skal være i kontakt med jobcentret. Eksempelvis må det forventes, at nogle af de, der i dag er visiteret til kategori 3, fordi deres diagnose forventes at medføre et længevarende sygeforløb, i stedet skal visiteres til kategori 2. Forklaringen er, at nogle af disse borgere kan arbejde delvist eller tage imod et aktivt tilbud. På samme måde vil nogle af de, der i dag visiteres til kategori 2, fremover skulle i kategori 3. Forklaringen er, at nogle af disse borgere ikke pt. er i stand til at arbejde delvist eller være i beskæftigelsesrettede tilbud. Den første opfølgning er ens for alle, og skal foregå inden udgangen af ottende uges sygdom, jf. sygedagpengeloven 13. For borgere i kategori 1 og 3 skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag. Herefter 3

4 skal der følges op senest hver tredje måned. For borgere i kategori 2 skal de efterfølgende opfølgninger ske mindst hver fjerde uge. For borgere, der bliver flyttet fra kategori 2 til 3, fordi de pt. hverken kan arbejde delvist eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, bliver opfølgningen ikke så hyppig som tidligere. For de, der flyttes fra kategori 3 til 2, fordi de kan være i aktivitet, bliver opfølgningen hyppigere. Det skal dog understreges, at ændringerne af sygedagpengemodtagernes kategori i praksis ikke får betydning for alle de berørte, da kommunerne allerede i dag kan iværksætte en tættere opfølgning end lovens minimumsramme. Den nuværende vejledning rummer nemlig allerede mulighed for at lade en aktiv indsats være ledsaget af en hyppigere opfølgning. Fremover bliver den tætte opfølgning hver fjerde uge således knyttet til de sager, hvor der både er særligt behov for og mulighed for, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er en ændring i forhold til de nuværende forhold, hvor hyppig opfølgning som udgangspunkt er knyttet sammen med sager, hvor der er usikkerhed om diagnosen. At opfølgningen bliver hyppigere over for borgere, der kan vende gradvist tilbage i job eller deltage i aktiviteter på eller rettet mod arbejdsmarkedet er en kerne i den nye model. Så snart der er en mulighed for, at en sygemeldt kan være aktiv i en beskæftigelsesrettet sammenhæng, bør muligheden udnyttes. At udnytte mulighederne, når de opstår, og tilrettelægge en indsats, der passer til borgeren, kræver en hyppig kontakt. Med de nye regler om visitationen får jobcentrene et bedre overblik, og det gør det enkelt for dem at fokusere indsatsen på de sygemeldte, der har behov. Hyppig opfølgning i sager, hvor der er behov for og mulighed for en aktiv indsats, er til gavn for både sygemeldte og kommunerne. Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, idet ydelsen som udgangspunkt ikke kan udbetales ud over 52 uger. Blandt andet derfor er det afgørende, at sygemeldte så hurtigt som muligt får hjælp til at komme ud af systemet og tilbage på arbejdsmarkedet. Udover at være en fordel for den enkelte, er det også en fordel for kommunerne økonomi. Jo tidligere sygemeldte kommer i gang igen, jo lavere bliver udgifterne til sygedagpenge. Den hyppige opfølgning er ikke kun væsentlig i forhold til sygemeldte, der skal i gang med at arbejde delvist eller deltage i et aktivt forløb. Den er også væsentlig i forhold til sygemeldte, der er i gang. Deres tilstand kan hurtigt ændre sig både i den ene og den anden retning, og det kan kræve tilpasninger af den aktive indsats. Nogle sygemeldte får det bedre og timetallet kan øges. Andre får det dårligere, hvilket kan gøre det nødvendigt at afbryde forløbet, nedsætte timetallet eller yde andre former for hjælp fra jobcentrets side. Fleksibel opfølgningsform Selv om sager, hvor der både er behov for og mulighed for et aktivt sygeforløb, fremover skal følges særligt tæt, er det ikke et krav, at alle opfølgningssamtaler skal foregå ved, at den sygemeldte møder personligt frem i jobcentret. Jobcentrets opfølgning kan antage mange former, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt. Der er således langt fra krav om den samme opfølgning overfor alle. For nogle 4

5 sygemeldte er det vigtigt, at de møder frem til en personlig samtale i jobcentret, mens det for andre er nok med en telefonopringning eller en kommunikation via mail. I særlige tilfælde kan opfølgningen ske uden kontakt med den sygemeldte. Der henvises til sygedagpengelovens 13, stk. 4. Det er hverken sygdommens karakter eller diagnosen, der kan afgøre hvilken form for opfølgning, der er behov for. Det er i stedet den sygemeldtes aktuelle situation. I det ene yderpunkt er der fx en alvorligt syg sclerose- eller kræftpatient, som i perioder arbejder nogle få timer om ugen. I sådanne tilfælde er der formentlig kun behov for en kort telefonsamtale eller kontakt via mail. Men der er til gengæld behov for en hyppig opfølgning, fordi der hurtigt kan blive brug for ændringer af forløbet eller anden hjælp. I det andet yderpunkt er der en sygemeldt, som efter en operation og efterfølgende rekreation, er klar til gradvis tilbagevenden til arbejde eller en aktiv indsats. Her kan der være behov for personlige samtaler for at få klarhed over, hvordan jobcentret kan bane vejen for et aktivt forløb. Måske skal der flere samtaler til for overhovedet at motivere borgeren til at deltage i noget aktivt. Reglerne åbner vide muligheder for, at jobcentrene kan vælge og bruge den opfølgningsform, som er den rette i forhold til den konkrete borger. Som hovedregel skal jobcentrets opfølgningssamtaler foregå ved personlig fremmøde. Men i en række tilfælde kan jobcentrets kontakt til den sygemeldte foregå på anden måde. Samlet set gælder, at samtalen kan foregå telefonisk eller digitalt, hvis helbredssituationen er uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen kan finde sted. Herudover kan kontakten foregå telefonisk eller digitalt, når en sygemeldt arbejder delvist eller er i aktive tilbud. Endelig kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde, når sygdommen forhindrer en personlig samtale. Standby ordningen I visse situationer kan opfølgningen sættes på stand by. At opfølgningen er sat på stand by betyder, at opfølgningen foregår helt uden kontakt til sygemeldte. Stand by ordningen er beregnet til de situationer, hvor sygdomsbilledet indebærer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt med kontakt mellem den sygemeldte og jobcentret. Det kan fx være i situationer med alvorlig sygdom som fx kræftsygdom, hvor sygemeldte er indlagt, i gang med et omfattende behandlingsforløb, eller netop har gennemgået en gennemgribende operation. Hvis jobcentrets information om en sag giver anledning til tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcentret vurderer på baggrund af lægens input, om sygdommen forhindrer kontakt til den sygemeldte, og om opfølgningen derfor bør sættes på stand by. Der skal være tungtvejende grunde, hvis jobcentret ikke træffer beslutning om at sætte opfølgningen på stand by, når der foreligger oplysninger om, at kontakt til 5

6 den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig pga. sygemeldtes helbredssituation. Når en sag er sat på stand by, foretager jobcentret opfølgningen uden kontakt til sygemeldte. Jobcentret kan eksempelvis indhente oplysninger fra sygemeldtes læge eller sygehuslægen og ad den vej indhente informationer om udviklingen. Sager, hvor opfølgningen er sat på stand by, vil i praksis altid tilhøre kategori 3, hvor der efter 2. opfølgning er opfølgning mindst hver 3. måned. Hver gang der er gået 3 måneder, skal jobcentret kontakte den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingen og på baggrund deraf vurdere, om sagen fortsat skal være på stand by. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor længe en sygedagpengesag kan være på stand by. Betydning for den aktive indsats Ændringen af bekendtgørelsen for sygedagpenge har ingen betydning for, hvilke borgere der skal have aktive tilbud. Rammerne for jobcentrenes tilbud til sygedagpengemodtagere følger af de ændringer af sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der blev gennemført i forlængelse af aftalen om nedbringelse af sygefravær fra efteråret Reglerne har været gældende siden 6. juli De planlagte ændringer af bekendtgørelsen og vejledningen, jf. ovenfor, betyder til gengæld, at sygedagpengekategorierne bliver en mere logisk ramme om indsatsen over for sygemeldte. Og ændringerne betyder, at jobcentrene klart kan adskille de tre gruppers behov for en indsats, herunder gradvis tilbagevenden til jobbet. Jobcentrets perspektiv for borgere i kategori 1 er, at de er raskmeldt inden for en periode på tre måneder. Opgaven er at medvirke til at sikre, at det sker. I forhold til nogle borgere vil der ikke være behov for aktive tilbud, da de er på vej til at vende tilbage til deres tidligere job og arbejdsfunktion eller fordi de kan påbegynde jobbet på nedsat tid. Her skal jobcentret udelukkende holde øje med, at tingene rent faktisk udvikler sig som planlagt, og følge op, hvis det ikke sker. I forhold til andre borgere, typisk sygemeldte der kommer fra ledighed, kan et aktivt tilbud, fx et jobsøgningskursus eller virksomhedspraktik, være den hurtigste vej til job. For borgere i kategori 2 er jobcentrets perspektiv et andet. De vurderes at være sygemeldte i mere end 3 måneder og er ikke klar til at arbejde eller tilbud i større omfang. Men de er klar til enten gradvis tilbagevenden til jobbet eller aktive tilbud, og jobcentret opgave består i at få det til at ske. Og i når det er realistisk at sikre fremdrift i sagen, så der er en bevægelse i retning mod ordinært arbejde. For borgere i kategori 3 er jobcentret opgave igen en helt anden. Den består i at medvirke til at gøre borgerne klar til at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet eller deltage i en aktiv indsats. I en række tilfælde kan det handle om at støtte den sygemeldte i forhold til sundhedssystemet, herunder gøre vedkommende opmærksom på behandlingsgarantier. Jobcentret kan hjælpe den sygemeldte med at 6

7 finde de korteste ventetider hos speciallæger og på offentlige hospitaler. Og jobcentret kan, hvis sociale hensyn taler for det, fremskynde diagnosticering, behandling og helbredelse ved at betale for sundhedsfremmende tiltag. Det kan være med til at sikre, at det tidligere end ellers bliver muligt med en beskæftigelsesrettet indsats. Jobcentret kan også spille en rolle ved sygemeldinger, der ikke kræver hospitalsindlæggelse eller speciallægeundersøgelse. Ifølge sundhedslovens 73 kan kommunen yde tilskud til egenbetalingen hos fysioterapeut, diætister, psykologer og øvrige privatpraktiserende sundhedspersoner, hvor en del af betalingen i forvejen er finansieret af regionen. Den slags ydelser kan i lighed med andre sundhedsydelser bidrage til, at sygemeldte hurtigere kan deltage i noget aktivt. Det skal understreges, at afgørelsen af, om sygemeldte skal have et aktivt tilbud eller ej, altid beror på en konkret, individuel vurdering. Indsatsen skal altid tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Det betyder blandt andet, at jobcentrene ikke må sætte alvorligt syge mennesker med mange smerter, nyopererede eller andre lignende grupper i tilbud. 7

8 Formål med opfølgning og aktiv indsats over for sy gemeldte Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Jobcentrets opfølgning (1) bidrage til at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet, (2) afklare, om der kan ske gradvis tilbagevenden/motivere sygemeldte uden job til jobsøgning, (3) afklare om der er behov for tilbud for at afkorte vejen til job (1) bidrage til, at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet, motivere sygemeldte til at være aktive, (2) overvåge at sygemeldte i job eller aktivitet er i et passende forløb, (3) sikre fremdrift i retning af job eller længere arbejdstid, (4) eventuelt bidrage til at genoptræning, behandling eller andet bliver planlagt, så tilbagevenden til arbejdsmarkedet fremmes (1) bidrage til, at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet (2)bistå med rådgivning om en hurtigere vej gennem sundhedssystemet (3) eventuelt betale for undersøgelse eller behandling, (4) løbende vurdere om sygemeldte er klar til en aktiv indsats eller en delvis raskmelding Jobcentrets aktive indsats (1) eventuelt foranstalte gradvis tilbagevenden til arbejde/en delvis raskmelding eller aktive tilbud, (2) eventuelt bevillige hjælpemidler eller mentor (1) foranstalte gradvis tilbagevenden til arbejde/en delvis raskmelding eller en aktiv tilbud, (2) eventuelt bevillige hjælpemidler eller mentor (1) Koordinere mv. i forhold til andre aktører 8