Spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere
|
|
- Ingrid Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 81 Spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere AF EVA WULFF HELGE The female athlete triad eller den kvindelige idrætstriade er karakteriseret ved den samtidige tilstedeværelse af tre symptomer: Spiseforstyrrelser, menstruationsforstyrrelser og lav knogletæthed. Med udgangspunkt i den forøgede forekomst af spiseforstyrrelser blandt kvindelige eliteidrætsudøvere redegør artiklen for de enkelte symptomer på triaden og diskuterer deres indbyrdes sammenhæng. Der argumenteres for at en stor forebyggende indsats er nødvendig. En kuglestøder en højdespringer en sprinter en gymnast en sumobryder en yogi en... Vi kan se dem for os. Vi ved, hvordan de ser ud. Kropsbilleder, billeder af kroppen, billeder med kroppen. Signaler om hvem jeg er om hvad jeg er om hvad jeg gør. Klæder skaber folk, men tøjet er ikke nok. Krop skaber folk: Her er jeg. Hvem er jeg? Kroppen kan man ikke løbe fra den kan man løbe med. Eller kæmpe imod indtil den har indordnet sig. Fordringen er den tynde krop, men med hvilke midler og med hvilken konsekvens? I dagens samfund er den slanke krop idealet: Et signal om ungdom, sundhed, aktivitet, viljestyrke og kontrol; et mål som træning og den rette kost kan være midler til at opnå. For de fleste eliteidrætsudøvere er den slanke krop tillige et middel til at
2 82 KVINDER, KØN & FORSKNING NR opnå en høj præstationsevne. Kravet om kropslig effektivitet og funktionalisme gør, at vi kan kende idrættens eliteudøvere fra hinanden: Jo større specialisering inden for en idrætsgren, desto større er kravet til kroppens proportioner og vægt, når den ultimative idrætspræstation er i højsædet. De rette gener og den rigtige træning vil medvirke til at forme kroppen. Men træning er ikke altid tilstrækkeligt til at blive slank nok, og for nogle kan en almindelig slankekur udvikle sig til spiseforstyrret adfærd eller kliniske spiseforstyrrelser karakteriseret ved et tvangsmæssigt forhold til krop og kost. I det følgende vil forekomsten af spiseforstyrrelser blandt eliteidrætskvinder blive behandlet med disse spørgsmål som omdrejningspunkter: Hvad er en spiseforstyrrelse? Udgør spiseforstyrrelser et særligt problem inden for idrætten? Hvordan påvirker spiseforstyrrelser/for lavt energiindtag den hormonale balance og knoglesundheden? AT HAVE EN SPISEFORSTYRRELSE - ET FORSTYRRET FORHOLD TIL KROP OG KOST Har man en spiseforstyrrelse, er det et helt dominerende mål at tabe sig eller at opretholde sin kropsvægt. De kliniske spiseforstyrrelser bulimia nervosa (vekslende ædeflip og tømninger ) og anorexia nervosa (fornægtelse af lysten og behovet for at spise) er nok de mest alment kendte spiseforstyrrelser, men begrebet er meget videre. Eksempelvis omfatter den kliniske diagnose ED-NOS (atypiske spiseforstyrrelser) i følge den amerikanske diagnoseliste Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-IV, lettere former for behandlingskrævende spiseforstyrrelser, som ikke opfylder samtlige diagnosekriterier for henholdsvis bulimi eller anoreksi (Sundhedsstyrelsen 1997), og de fleste tilfælde af spiseforstyrrelser inden for eliteidræt er at finde inden for denne gruppe. (For en nærmere beskrivelse af diagnosekriterier henvises til DSM-IV (American Psychiatric Association, 1994) og The International Classification of Diseases ICD-10 (WHO 1992)). Ud over disse kliniske spiseforstyrrelser er beskrevet anorexia athletica, som er en spiseforstyrrelse specifik for idrætsudøvere (Sundgot-Borgen 1994), ligesom der eksisterer forskellige grader af spiseforstyrret adfærd (subkliniske spiseforstyrrelser), hvor der ikke er tale om egentlig sygdom i klinisk forstand, men om såkaldt risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser (Waaddegaard 2002). SPISEFORSTYRRET ADFÆRD RISIKOADFÆRD I idrætsgrene hvor kropsvægten objektivt set er af stor betydning for præstationsevnen, eksisterer der i nogle træningsmiljøer en overdreven fokusering på lav kropsvægt og lav fedtprocent som midler til at øge præstationsevnen. Denne kollektive vægtfokusering indebærer en stor risiko for, at slank ningen løber af sporet : Et dominerende mål bliver at tabe sig eller at opretholde sin lave vægt, hvilket realiseres ved et vedvarende lavt energiindtag. Herved bliver den tilgængelige energi til vedligeholdelse af kroppens almindelige funktioner utilstrækkelig med negative konsekvenser for individets almene helbred. I idrætskredse er der uenighed om, hvor alvorligt man bør tage nogle udøveres ekstreme spise- og træningsadfærd. I og med at vægtregulering inden for visse eliteidrætsmiljøer er blevet en naturlig og til tider nødvendig del af trænings-regimet, kan det i praksis være vanskeligt for trænere og andre at afgrænse symptomer på spiseforstyrrelser fra udøvernes almindelige præstationsfremmende adfærd: Eksempelvis det at veje sig efter alle måltider og alle træninger, konsekvent at løbe 2 timer morgen og aften med det formål at holde vægten nede, fra tid til anden at faste i et par dage, eller at gå i sauna med tøj på for hurtigt at reducere vægten. Men under alle
3 SPISEFORSTYRRELSER BLANDT KVINDELIGE ELITEIDRÆTSUDØVERE 83 Fotograf: Niels Åge Skovbo
4 84 KVINDER, KØN & FORSKNING NR omstændigheder er der her tale om risikoadfærd for udvikling af kliniske spiseforstyrelser. Endvidere benytter nogle udøvere i det skjulte vanddrivende midler, slankepiller og afføringsmidler, herunder lægeordineret medicin, som vægtregulerende midler, hvilket har en negativ effekt på både sundhed og præstationsevne. Således har man i æstetiske idrætsgrene og kampidrætter fundet, at mere end hver sjette kvindelige eliteudøver brugte en eller flere af disse metoder til regulering af kropsvægten. Af nogle opfattes det som ganske almindeligt i perioder at benytte disse vægtreguleringsmetoder til at holde vægten nede, og i nogle miljøer anses det ligefrem for at være normen ja, måske endda beviset på, at man er både handlekraftig og målrettet. Imidlertid kan spiseforstyrret adfærd ikke ses som et isoleret fænomen. Nu og her fører det til generelt dårligt helbred og social isolation, og ved udvikling af kliniske spiseforstyrrelser vil der ofte være en kontinuert overgang fra almindelig optagethed af sundhed via slankekure og tvangsmæssige spisevaner til egentlige sygdomstilstande. I et studie blandt danske unge har Waaddegaard (2002) defineret og undersøgt risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser inden for fire områder: Kropsopfattelse, vægtkontrol, spisevaner og selvværdfølelse. Kriteriet for diagnosen risikoadfærd var, at personen inden for hvert af områderne udviste et vist antal symptomer, eksempelvis konstant optagethed af kropsvægt og-form, frygt for at være eller blive tyk, streng kostrestriktion, frygt for kontroltab ved spisning, brug af ekstreme metoder til vægttab, dårlig samvittighed over at spise for meget, ubehag ved at spise sammen med andre, og selvværd afhængigt af kropsvægt og form. Ud fra denne definition på risikoadfærd viste undersøgelsen, at 27.3% af de unge piger og 2.8% af de unge drenge udviste risikoadfærd eller havde kliniske spiseforstyrrelser. Blandt idrætsudøvere er der ikke foretaget lignende undersøgelser herhjemme, men blandt kvindelige norske elitedrætsudøvere er fundet tilsvarende tal: 21% havde riskoadfærd for spiseforstyrrelser sammenlignet med 26% i kontrolgruppen (Sundgot-Borgen 1994). Ved opfølgning på det norske studie fandt man imidlertid, at mens 20% af kontrollerne med risikoadfærd udviklede en spiseforstyrrelse, gjaldt det 90% af eliteidrætskvinderne. Dette kunne tolkes derhen, at forhold inden for eliteidrætten kan bidrage til at udløse en klinisk spiseforstyrrelse hos prædisponerede personer med risikoadfærd. KLINISKE SPISEFORSTYRRELSER Spiseforstyrrelser har en foruroligende overhyppighed blandt eliteidrætsudøvere. Den højeste forekomst ses blandt eliteudøvere inden for idrætsgrene, hvor en lav kropsvægt eller udseendet er af stor betydning for præstationsevnen (Sundgot-Borgen 2000, Smolak et al. 2000). Ligesom i det omgivende samfund er forekomsten af spiseforstyrrelser blandt idrætsudøvere størst blandt unge piger og kvinder (Sundgot-Borgen 2000), men også blandt unge drenge og mænd ses en forhøjet forekomst. Der findes ingen større epidemiologiske studier af problemets omfang blandt idrætsudøvere i Danmark, men blandt norske eliteudøvere har man fundet særdeles høje tal. I et nyligt studie fandt man således, at den gennemsnitlige forekomst af anorexia nervosa, bulimia nervosa, anorexia athletica og ED-NOS blandt kvindelige eliteudøvere var på i alt 20% (respektive 2%, 6%, 4% og 8%) og blandt mandlige eliteudøvere på i alt 8% (respektive 0%, 2%, 1% og 5%) (Sundgot-Borgen & Torstveit 2004). For kvindernes vedkommende svarede det til en dobbelt så høj forekomst som i kontrolgruppen, og for mændenes vedkommende til en fire gange så høj forekomst som i kontrolgruppen. Blandt kvindelige eliteudøvere var forekomsten højest inden for æstetiske idrætsgrene som gymnastik, ud-
5 SPISEFORSTYRRELSER BLANDT KVINDELIGE ELITEIDRÆTSUDØVERE 85 Fig. 1. Forekomsten af spiseforstyrrelser blandt norske kvindelige og mandlige eliteidrætsudøvere. (Efter Sundgot-Borgen & Torstveit, 2004) spring og kunstskøjteløb (42%), inden for vægtklasseidrætter som letvægtsroning og kampidrætter (30%) samt inden for udholdenhedsidrætsgrene (24%). Blandt mandlige eliteudøvere sås ligeledes en forøget forekomst inden for vægtklasseidrætter (18%) og inden for udholdenhedsidrætsgrene (9%) (fig. 1). I en metaanalyse af omfanget af spiseforstyrrelser blandt både motions- og eliteidrætskvinder sås forventeligt et mere varieret billede (Smolak et al. 2000). Analysen baserede sig på 33, hovedsageligt amerikanske, studier fra 1975 til 1999, og det kunne ses, at hverken gymnastik eller løb i sig selv øgede risikoen for spiseforstyrrelser, mens det at dyrke eliteidræt især idrætsgrene hvor en lav kropsvægt er af betydning for præstationsevnen indebar en forøget risiko. Imidlertid var der stor variation i forekomsten af spiseforstyrrelser mellem de enkelte studier, hvilket bl.a. afspejlede, at der var brugt forskellige diagnosekriterier, og at den faktiske udvikling af spiseforstyrrelser i høj grad er betinget af de normer og regler, som gælder i det enkelte idrætsmiljø. DEN KVINDELIGE IDRÆTSTRIADE Hos idrætsudøvere blev den samtidige tilstedeværelse af 1) spiseforstyrrelser, 2) menstruationsforstyrrelser i form af forlænget cyklus (oligomenorré) eller helt udebleven menstruation (amenorré) og 3) knogleskørhed i 1993 defineret som The Female Athlete Triad (Yeager et al. 1993) eller på dansk, Den Kvindelige Idrætstriade. Årsagssammenhængen bag udvikling af den kvindelige idrætstriade er multifaktoriel, men den rådende hypotese er, at en negativ energistatus med lav energitilgængelighed (gennem undertrykkelse af hypothalamusgonadeaksen) fører til lave koncentrationer af kønshormoner (Loucks 2004). Resultatet er oligomenorré/ame-norré og lav knogletæthed (BMD) (fig. 2). IDRÆTSRELATEREDE MENSTRUATIONSFORSTYRRELSER Forekomsten af amenorré blandt idrætskvinder er i forskellige studier rapporteret at ligge på mellem 3% og 66%. Som ved studier af spiseforstyrrelser skyldes variationen bl.a., at der har været tale om
6 86 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Fig. 2. Relationerne mellem multiple faktorer (stress, tvangspræget træning, restriktiv spisning), der som oftest er relateret til udviklingen af lave koncentrationer af kønshormoner og dermed til den kvindelige idrætstriade (Petit & Prioe 2000). (Den Kvindelige Idrætstriade er tilføjet af artiklens forfatter.) idrætskvinder på meget for skellige præstationsniveauer og fra forskellige idrætsgrene. I et studie af danske kvindelige eliteudøvere var forekomsten af amenorré højest i udholdenheds idrætter og inden for de æstetiske idrætsgrene, hvor op mod hver fjerde af idrætskvinderne aldrig menstruerede (Wulff Hansen 1988). Blandt norske eliteudøvere (Sundgot-Borgen 1999) er forekomsten af menstruationsforstyrrelser ligeledes fundet at være højest i æstetiske idrætsgrene (30%) og udholdenhedsidrætter (20%). Disse resultater er ligeledes i overensstemmelse med flere amerikanske studier. Idrætsrelaterede menstruationsforstyrrelser er blevet relateret til faktorerne træningsmængde og -intensitet, kroppens fedtprocent, kost og energistatus samt stress. Umiddelbart tyder det ikke på, at der er en kausal fysiologisk sammenhæng mellem hverken træning eller fedtprocent og menstruationsforstyrrelser. I 1973 fremsatte Frisch den hypotese, at kroppens fedtpro - cent skulle overstige henholdsvis 17%, for at den første menstruation (menarken) kunne etableres og 22% for opretholdelse af fertiliteten. Imidlertid har senere studier vist, at hver enkelt kvinde har sin individuelle tærskel, som primært er genetisk bestemt. En lav fedtprocent kan imidlertid være udtryk for en negativ energistatus og lav energitilgængelighed, som i dag menes at være den afgørende variabel for undertrykkelse af hypothalamus-gonadeaksen. Til støtte herfor har man hos kvindelige idrætsudøvere med henholdsvis normalt menstruationsmønster (eumenorré) og amenorré fundet, at amenorrégruppen trods en signifikant højere træningsmængde og dermed et større energiforbrug ikke havde et
7 SPISEFORSTYRRELSER BLANDT KVINDELIGE ELITEIDRÆTSUDØVERE 87 større energiindtag. Dette kunne tyde på et energiunderskud hos amenorrégruppen (Harber et al 1998). RISIKOEN FOR KNOGLESKØRHED Det er velkendt, at vægtbærende fysisk aktivitet normalt bevirker en forøgelse af knoglernes minera lind hold og dermed af knogletætheden (BMD). Men for 20 år siden registrerede man for første gang en mindsket BMD hos kvindelige løbere, der trænede intensivt (Cann 1984, Drinkwater 1986). BMD i lænderyggen blev rapporteret at være 20-30% lavere end normalt, svarende til en knoglealder på år. Det så altså ud til, at den positive effekt af træningen blev mere end modvirket af en anden faktor. I dag mener man, at den væsent - ligste faktor er en reduceret koncentration af kønshormoner, som hos løbere hovedsageligt har en negativ effekt på trabekulært knoglevæv i lænderyg og distale radius. En vedvarende lav koncentration af kønshormoner vil alt andet lige føre til et fald i BMD, og er koncentrationen lav i teenageårene og i starten af tyverne, vil resultatet derudover blive en lavere maksimal knoglemasse. Det er fundet, at en reduktion svarende til 1 standardafvigelse (SD) på længere sigt vil øge risikoen for knogleskørhed med 50% (Marshall 1996). Det diskuteres, om reduktionen i BMD efter længerevarende præmenopausale menstruationsforstyrrelser er reversibel ved reetablering af den hormonale balance. Hos løbere med amenorré har man efter reetablering af menstruationscyklus fundet en stigning i lænderyggens BMD på 6% i løbet af de første 15 måneder, men det følgende år var stigningen faldet til 3%, og herefter lå BMD på et stabilt lavt niveau. Endvidere er omfanget af menstruationsforstyrrelser siden menarken fundet at være omvendt relateret til BMD, hvilket ligeledes indikerer, at der ikke er fuld reversibilitet ved reetablering af den hormonale balance (Gibson 2000). Jo længere tids hormonale forstyrrelser, jo større samtidig reduktion af BMD, og des større risiko for varig reduktion. Tidlig diagnose og behandling er dermed afgørende for det videre forløb. TRÆNINGENS MEKANISKE PÅVIRKNING AF SKELETTET De fleste studier af den kvindelige idrætstriade er blevet udført på løbere, men i de senere år er andre idrætsgrene kommet til. I idrætsgrene med en større mekanisk og mere varieret belastning end løb, fx redskabs- og springgymnastik, har man fundet, at udøvere trods menstruationsforstyrrelser og lave koncentrationer af kønshormoner er i stand til at opretholde en normal eller forøget BMD. Ligeledes er der hos gymnaster fundet en signifikant sammenhæng mellem regional BMD og maksimal muskelstyrke i den relaterede muskelgruppe (Wulff Helge & Kanstrup 2002). Det kunne indikere, at den kvindelige idrætstriade er et syndrom, som hovedsageligt findes i idrætsgrene, hvor den mekaniske belastning ved aktiviteten er relativt lav og ikke forudsætter udvikling af stor muskelstyrke, fx mellem- og langdistanceløb. HM Frost (1992) har opstillet en hypotese for interaktionen mellem biokemiske og mekaniske stimuli i knogleomsætningen (Mechanostatteorien), som giver en mulig forklaring på den varierende betydning af lave koncentrationer af kønshormoner hos idrætskvinder, der udsættes for forskellig mekanisk belastning. Når man bevæger sig, udsættes skelettet for mekanisk belastning fra muskelkræfter og reaktionskræfter fra underlaget. Disse kræfter vil momentant deformere knoglerne, og graden af midlertidig deformation udtrykkes som strain ( l/l). Ifølge Frosts teori registrerer knoglen det påførte strain i forhold til et såkaldt set-point eller en tærskelværdi for knogledannelse. Overstiger knoglens strain ved fysisk aktivitet set-point, vil resultatet være knogleopbygning og dermed på længere sigt adaptation til den mekaniske kraft-
8 88 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Fig. 3. Mechanostat-teorien: Figuren illustrerer hvordan en lav koncentration af kønshormoner tænkes at øge set-point for knogledannelse (B og C). Dette resulterer i, at set-point først nås i tilfælde af et forøget strain fra mekanisk belastning (C). påvirkning, mens knoglenedbrydning vil være tilfældet, hvis strain vedvarende ligger under set-point. Imidlertid vil lave koncentrationer af kønshormoner øge set-point og medføre, at et større strain er nødvendigt for at lede til knogleopbygning (fig 3). Anvendes denne teori på den kvindelige idrætstriade, kunne man tænke sig, at strain i fx redskabsgymnastik (forårsaget af muskelkraft og reaktionskraft fra underlaget) var stor nok til at overstige et forøget set-point (fig. 3, C), mens det ikke var tilfældet ved løb (fig 3, B). Mechanostatteorien kunne således bidrage til en forklaring på, hvorfor en lav knogletæthed associeret med hormonale forstyrrelser primært ses hos kvindelige idrætsudøvere med en relativ lav belastning af skelettet. Skulle denne hypotese vise sig at holde stik, kunne en logisk konsekvens i fremtiden blive at foreskrive muskelstyrketræning til løbere med symptomer på den kvindelige idrætstriade for at øge BMD gennem en forøgelse af strain. En sådan strategi ville dog på ingen måde kunne stå alene, da den udelukkende ville være rettet mod symptomet og ikke selve årsagen, spiseforstyrrelsen og den lave energi-tilgængelighed. FOREBYGGELSE AF SPISEFORSTYRRELSER I IDRÆTTEN De udløsende faktorer for udvikling af spiseforstyrret adfærd og kliniske spiseforstyrrelser kan selvsagt være mange, men generelt bunder det i en utilfredshed med
9 SPISEFORSTYRRELSER BLANDT KVINDELIGE ELITEIDRÆTSUDØVERE 89 aspekter af livet det være sig i skolen, i idrætten, blandt kammeraterne eller i familien, og adfærden bliver et redskab til at få kontrol over sig selv (præstation og/eller udseende) og sit liv. For at modvirke denne situation synes det af stor betydning, at idrætsudøverne oplever at have kontrol over deres egen træningssituation, fx gennem indflydelse på egen træningsproces og ansvar for sig selv og egen sundhed. Som træner for eliteidrætsudøvere har man pligt til at holde sig orienteret om den kvindelige idrætstriade for at kunne informere og rådgive sine udøvere inden for dette felt og tage kontakt til eksperter på området, hvis man finder det nødvendigt. Det er vigtigt at præcisere overfor idrætsudøverne, at lav kropsvægt kun er én blandt mange faktorer som har indflydelse på præstationevnen, som fx træningens indhold og tilrettelæggelse, kostens sammensætning og mentale, sociale og psykiske aspekter, samt at et utilstrækkeligt energiindtag i længden har en negativ konsekvens på både helbred og præstationsevne. Samtidig bør det anerkendes, at vedvarende menstruationsforstyrrelser skal tages alvorligt, da det er et tydeligt tegn på, at kroppen ikke fungerer normalt og kan være et symptom på den kvindelige idrætstriade. Fra flere sider inden for både Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark har der i de senere år været en øget fokus på spiseforstyrrelser og den kvindelige idrætstriade med mulighed for rådgivning og vejledning til både aktive og trænere/ledere på eliteplan. Samtidig vil det fremover være en forudsætning for tildeling af økonomisk støtte fra Team Danmark, at det enkelte specialforbund har formuleret og implementeret en klar ernæringspolitik. Man må håbe, at disse positive initiativer fra centralt hold hastigt vil brede sig ud og have en afsmittende effekt, også blandt subeliten og på klubniveau. LITTERATUR American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and statistical manual of mental disorders (DSM-IV). APA, Washington, DC. Cann, CE et al (1984): Decreased spinal mineral content in amenorrheic women, in JAMA 1984/5. Drinkwater, BL et al (1984): Bone mineral content of amenorrheic and eumenorrheic athletes, in N Engl J Med 1984/5. Frost, HM (1992): The role of changes in mechanical usage set points in the pathogenesis of osteoporosis, in J Bone Miner Res 1992/7. Gibson, J (2000): Osteoporosis, in Drinkwater BL (ed.). Women in Sport. Blackwell Science, Abingdon, Oxon. Der er en høj forekomst af spiseforstyrrelser i eliteidrætten. Især idrætsgrene med stor fokus på kropsvægt og udseende indebærer en risiko. Spiseforstyrrelser udgør sammen med amenorré og knogleskørhed den kvindelige idrætstriade. Jo længere varighed af menstruationsforstyrrelser, des større negativ påvirkning af knogletætheden. Tidlig diagnosticering og behandling er afgørende for det videre forløb.
10 90 Harber, VJ, Petersen SR, Chilibeck PD (1998): Thyroid hormone concentrations and muscle metabolism in amenorrheic and eumenorrheic athletes, in Can J Appl Physiol 1998/23. Loucks, AB (2004): Energy balance and body composition in sports and exercise, in J Sports Sci 2004/1. Marshall D, Johnell O, Wedel H (1996): Metaanalysis of how well measures of bone mineral density predict occurence of osteoporotic fractures, in BMJ 1996/312. Petit, MA, Prior, JC (2000): Exercise and the hypothalamus ovulatory adaptations, in Warren, MP, Constantini, NW (eds.) Sports Endocrinology. Humana Press, Totowa, New Jersey. Smolak, L, Murnen, SK, Ruble, AE (2000): Female athletes and eating problems: a meta-analysis, in Int J Eat Disord 2000/27. Sundgot-Borgen, J & Torstveit, MK (2004): Prevalence of eating disorders in elite athletes is higher than in the general population, in Clin J Sport Med 2004/1. Sundgot-Borgen, J (1994): Risk and trigger factors for the development of eating disorders in female elite athletes, in Med Sci Sports Exerc 1994/4. Sundgot-Borgen, J (1999): Eating disorders among male and female elite athletes, in Br J Sports Med 1999/33. Sundgot-Borgen, J (2000): Eating Disorders, in Barbara Drinkwater (ed.) Women in Sport. Blackwell Science, Abingdon, Oxon. Sundhedsstyrelsen (1997): Spiseforstyrrelser Hvor stort er problemet og hvordan kan man forebygge? Sundhedsstyrelsen, København. WHO (1992): The ICD-10 Classification of mental and behavioural disorders. Clinical descriptions and diagnostic guidelines. WHO, Geneva. Wulff Hansen, E (1988): Menstruation og idræt en spørgeskemaundersøgelse blandt eliteidrætskvinder i Danmark. Danmarks Højskole for Legemsøvelser, København. KVINDER, KØN & FORSKNING NR Wulff Helge, E, Kanstrup, I-L (2002): ABMD in female elite gymnasts. Impact of muscle strength and sex hormone levels, in Med Sci Sports Exerc 2002/1. Yeager, K, Agostini, R, Nattiv, R, Drinkwater, BL (1993): The female athlete triad: disordered eating, amenorrhea, osteoporosis, in Med Sci Sports Exerc 1993/25. SUMMARY In general, the lean healthy body is the ideal in society today, and especially in elite sports this is reinforced by a wish to achieve exceptional performance. For some athletes the striving towards a low body weight results in disordered eating or clinical eating disorders like Anorexia Nervosa and Bulimia Nervosa. This has a negative impact on most aspects of the athlete's life, but, first of all, it has serious negative health consequences. Mostly, disordered eating/eating disorders are accompanied by a negative energy balance and this negative energy balance suppresses the hypothalamic-gonadal axis. The result is low concentrations of sex hormones and as a consequence menstrual disturbances in women and an increased risk of osteoporosis. The female athlete triad comprises firstly eating disorders; secondly menstrual disturbances and thirdly osteoporosis/low bone mineral density; however, a large mechanical impact from physical activity can decrease the risk of osteoporosis. Eva Wulff Helge, cand.scient. Institut for Idræt, Københavns Universitet
Fakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereSpiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling
Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereGuide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.
Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereVersion 1.0 Dansk. Brugervejledning. App
Version 1.0 Dansk Brugervejledning App Tak fordi De valgte et eller flere Logger produkter og tilhørende Logger/Lifesense App. For at få den bedste oplevelse med Logger systemet, bedes De venligst læse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR
RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereOBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel
Læs annoncer Kærester - Venner - Sex - og meget mere... Mærke 00 Den optimistiske fyr OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel Jeg er en optimistisk hiv-smittet
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereErnærings-ABC en. Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen. Danmarks Ambassade i Italien. Den multilateralafdeling.
Ernærings-ABC en Louise Kirstine Sinding og Vibeke Gram Mortensen Danmarks Ambassade i Italien Den multilateralafdeling Rom, januar 2016 Indholdsfortegnelse Fødevaresikkerhed... 2 IPC... 2 Sult... 3 Undervægt...
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs merebedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder
Vi kommer alle ud for spørgsmål omkring overgangsalderen, som har mange facetter. Når den sniger sig ind på kvinderne, føler nogle at der er noget unormalt ved deres krop, hvilket giver anledning til uro
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereDetræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form
Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereSpor for mental sundhed og livsmestring
Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereFysisk aktivitet. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereHvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse
Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Læs mereKnogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud
ewhelge@ifi.ku.dk EWH 2010 Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud Knoglemængde igennem livet Maksimal knoglemasse: 20-30 år. Størst stigning i knoglemasse under vækstspurten
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereUKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT
Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser
Læs mereThomas Feld Samfundsfag 05-12-2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereHvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereOpgavekort,l Stjerneløb
Opgavekort,l Stjerneløb Her finder du fem opgavekort, som kan bruges,l et stjerneløb. Del klassen op i 5 grupper. Afsæt 5 minuaer,l hver post. På næste side (mindmap,l Stjerneløb) finder du et eksempel
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereDerfor virker styrketræning
Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDanske atleters veje til eliten Et kvalitativt interviewstudie af danske elite atleter delprojekt Fra Talent til Ekspert
Danske atleters veje til eliten Et kvalitativt interviewstudie af danske elite atleter delprojekt Fra Talent til Ekspert 1 07-02-2014 mini-seminar om talentudvikling indenfor elitesport Talentudvikling
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereSundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014
Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mere