Ewa Dabrowska: Nogle aspekter af det musikalske tidsbegreb i moderne musikæstetik_
|
|
- Sofia Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 178 SPECIALER 1975 Ewa Dabrowska: Nogle aspekter af det musikalske tidsbegreb i moderne musikæstetik_ Nina Bjørk Eliasson : Der ønskes en registrering og en analytisk gennemgang af trykte islandske solosange med klaver fra perioden ca ca 1930 med henblik på en redegørelse for solosangens stilling i islandsk musikliv og dens stilistiske udvikling i det pågældende tidsrum. Elsebeth Elmedal Johansen: Bidrag til en analyse af Gunnar Bergs Gaffkys I. Bent-Erik Rasmussen:The Beatles og deres musikalske baggrund. Der ønskes en analytisk beskrivelse af The Beatles' produktion på baggrund af en oversigt over rockfbeat musikkens udvikling frem til ca 1970 og forudsætninger. Karsten Rose: 1700-tallets blæsermusik og Mozarts blæserværker. Henrik Sleiborg: Emil Hartmann som symfoniker. Lene Thage Top: Der ønskes en belysning af udviklingstræk i Giuseppe Verdis tre operaer "Nabucco", "I Lombardi" og "Ernani" med særlig henblik på anvendelsen af gængse formtyper. Kirsten Widding: På grundlag af en kronologisk udarbejdet fortegnelse over Vagn Holmboes korsatser a cappella ønskes en undersøgelse af disse med henblik på tekstlig-musikalske stiltræk der belyser værkernes placering i komponistens produktion. Juddi Winkel:N.W. Gades ogj.p.e. Hartmanns strygekvartetter set på baggrund af den romantiske strygekvartet iøvrigt, specielt hos Mendelssohn og Schumann. SPECIALER 1976 Lene Bundgaard: 4 Dhun Ugama Ragaer af Kumar Gandharva. Storform. Akkompagnement og tekst i Dhrupad. En redegørelse over Alapens enhedsskabende funktion i Vilambit med hensyn til tekst og melodiske motiver samt variationer af disse. Ea Dal: Niels Schørrings kirkemusikalske produktion med særligt henblik på hans tyske koralsamiing. Peter Filtenborg : Alban Bergs og Fartein Valens violinkoncerter.
2 Otto Laust Hansen:Johann Ernst Hartmanns dramatiske musik. 179 Bent Peder Holbech : Form- og stiltræk i Sibelius' symfonier med særligt henblik på den 7. symfoni. J ørgen Anker Jørgensen: Danske koralbøger fra Berggreen til Bielefeldt. En undersøgelse af det gamle melodistof. Dets former. Benyttelse og udskiftning i danske koralbøger udgivet mellem 1850 og Ole Dan Kongsted: Erhverv i forbindelse med musik og musikudøvelse i København og de kongerigske købstæder i begyndelsen af det 19. århundrede. J ens Henrik Koudal: Antonio Vivaldis orkesterværker uden solister. Der ønskes en gennemgang af Vivaldis ripienokoncerter og sinfoniaer (RV ) med særligt henblik på deres formale opbygning. Hans Henrik Lund: Chopins Mazurkaer. Kirsten Maegaard : Der ønskes en gennemgang og analyse af Max Regers variationer med fugaer med særlig henblik på variationsteknik og forholdet mellem variation og fuga. Annette Semlow: Operaen på Frederik den Femtes tid.
3 180 RESUMEER AF UDVALGTE SPECIALEAFHANDLINGER TIL SKOLE EMBEDSEKSAMEN I MUSIK VED K0BENHA VNS UNIVERSITET Anette Juul-Hansen: 'I forbindelse med et overblik over Benjamin Brittens War Requiem ønskes en nøjere redegørelse for det stilistiske særkende ved de dele af værket, der er komponeret til Wilfred Owens tekst. 11.del placeres værket i Brittens produktion, i requiem-traditionen, Owen præ senteres og der redegøres for værkets struktur og opbygning - heri bl.a. hvordan værkets forskellige dele er sammenbundet dels gennem udfoldelsen af en dramatisk konflikt "handlingen", dels gennem tritonus-intervallet, der bruges som symbol på Sorg: en etisk spænding udtrykt ved en musikalsk spænding, der ikke har nogen egentlig løsning. Desuden hvordan det kvalitetsmæssige forhold mellem musikken til den liturgiske/engelske tekst - at Britten ved de liturgiske dele ikke har kunnet frigøre sig fra sine store forbilleder, mens Owen-digtene har inspireret ham til mere originale bidrag - har ligget til grund for den nærmere præcisering af opgaven. 2. del er hoveddelen, der indeholder en analyse af samtlige Owen-digte. 1 sidste del sammenfattes og konkluderes, specielt om musikkens forhold til teksten: i hvor høj grad ordet har påvirket kompositionsmåden lige fra valg af satstyper, melodik, rytmik etc. 1 sammenhæng hermed hvordan det medmenneskelige engagement - som var et væsentligt træk ved Owen, og som Britten solidariserer sig med Uvf. forordet) - for dem begge manifesterer sig i en kunstnerisk skaben, hvor formidlingen bliver en meget væsentlig del af processen. Kirsten Nyholm: Melodistof til "Danmarks gamle Folkeviser" indsamlet på Sjælland i 19. årh. De indledende kapitler omfatter en kort gennemgang af folkevisen i Danmark og af indsamlingens historie - hvorfra er påvirkningen til folkevisedigtningen kommet og hvornår; hvem har i senere tid - især i 19. årh. - nedskrevet overleveringen? Herefter fremlægges det indsamlede materiale: ca. 200 melodier af de ialt 800 danske folkevisemelodier fordelt på ca. 85 meddelere og 77 forskellige DgF tekster med l-u melodier pr. tekst. Melodier er fundet i udgaver af viser fra 19. årh. samt i håndskrifter på Dansk Folkemindesamling.
4 181 Specialets hovedformål er at typebestemme de opgivne melodier - i første omgang inden for samme teksttype og dernæst på tværs af stoffet. Dette fører til nogle resonnementer omkring faktorer, der måtte danne eller forstyrre dette t y peslægtskab. En anden og måske mere teoretisk side af viserne søges belyst til sidst. Her søges det at afveje kirke tonale træk med hexakordale træk - hvad er det mest oprindelige, hvad er tillagt af senere tiders smag, for det er tydeligt, at skiftende tiders idealer har smittet af på optegnelserne. Lene Skov: Karakteristiske stiltræk i Carl Nielsens kammermusik for 4-5 strygeinstrumenter indtil ca Til grund for speciale-afhandlingen ligger et indgåertde studie af de 4 udgivne strygekvartetter (g-mol, f-mol, Es-dur og F-dur), strygekvintetten i G-dur samt af de kun i manuskript foreliggende værker for denne besætning. (Carl Nielsen-samlingen på det KgI. BibI.) Afhandlingen er disponeret i 3 hovedafsnit: 1. Carl Nielsens baggrund, miljø og påvirkninger Der sættes specielt fokus på den unge Carl Nielsen og afsnittet omfatter udover en kort skematisk biografi - l) et rids af det københavnske musikmiljø i slutningen af det 19. årh. 2) et billede af Carl Nielsen som aktiv musiker - og 3) en kort redegørelse for de påvirkninger og indtryk, der menes at have haft betydning i udviklingen af det Carl Nielsen'ske tonesprog. 2. Kildekritiske studier. Herunder en gennemgang af de uudgivne ungdomsværker samt en systematisk fortegnelse over de relevante værkers kildeforhold iøvrigt. 3. Analytisk del baseret på en tværgående analyse af værkerne satstype for satstype. l) Satstype - (hvilke anvendes og hvorledes er disse udformet?) - 2) Det cykliske formningsprincip - (princippets opståen og dets anvendelse hos CN) - 3) Temadannelse og motivteknik - (metrisk bunden periodisering contra metrisk frie temagestalter - gennemgående og forbindende kernernotiver og deres udnyttelse m.m.) - 4) Harmoniske og tonale aspekter - (Kirketonalitet, modulationspraksis, "progressiv tonalitet" m.m.) Hertil føjer sig en detaljeret, skematisk formanalyse med tema/motiv-fortegnelse for samtlige satser.
5 182 Inge Farup-Madsen: Vivaldis anvendelse af fløjteinstrumenter. Der ønskes en redegørelse for mulighederne for at fastslå identiteten af de enkelte fløjteinstrumenter i Vivaldis musik, navnlig i forbindelse med koncerterne i opus la og deres forlæg. Specialet indledes med en gennemgang af blokfløjtens og tværfløjtens udvikling fra ca til Vivaldis tid. Gennemgangen af instrumenternes udvikling bygger på samtidige i beskrivelser, bevarede instrumenter og inventarlister, og formålet med gennemgangen er at samle så stort et kendskab som muligt til beskaffenheden - dvs. omfang, tonehøjde, stemning og teknisk formåen - af de fløjter, som Vivaldi kan formodes at have kendt og skrevet for. På grundlag af en fortegnelse over samtlige værker eller satser i Vivaldis produktion, hvori de to fløjteinstrumenter foreskrives, og på baggrund af oplysninger om Vivaldis egenhændigt skrevne instrumentbetegnelser til de enkelte værker, følger en gennemgang af de enkelte satser eller værker med henblik på identifikation af det anvendte instrument. Herunder tages navnlig hensyn til de i første afsnit opstillede kriterier (instrumenternes omfang, toner etc.). Undersøgelsen koncentrerer sig om satser, hvis musikalske indhold er i modstrid med de foreskrevne instrumenter. På grundlag af forskellige hypoteser nås frem til, at flere værker eller satser synes at være skrevet for tværfløjte, selvom de pågældende kilder indeholder betegnelsen "flauto". På tilsvarende måde behandles problemerne omkring de øvrige fløjteinstrumenter i Vivaldis produktion, nemlig "flauto grosso", "flautino" og "flasolet". Afsnittet munder ud i, at "flauto grosso" må formodes at være et andet udtryk for en almindelig blokfløjte, mens de to sidste instrumentbetegnelser rimeligvis dækker flageoletten, men at dette instrument endnu må betragtes som uudforsket. Specialet slutter med en sammenligning af de fem koncerter fra opus 10, der har stoffællesskab med koncerter for andre besætninger. Med det forbehold, at analyserne ikke kan betragtes som endegyldigt bevis, påvises san~synligheden af, at de fem koncerter fra opus la er bearbejdet ud fra de andre fem værker.
6 183 Ewa Dabrowska: Nogle aspekter af det musikalske tidsbegreb i moderne musikæstetik. Specialet behandler et musikæstetisk emne med berøringsflader til både filosofisk æstetik og nyere musikteori. I den traditionelle musikteori har et selvstændigt forstået tidsbegreb knap nok fundet plads, men det findes dog i filosofisk kontekster. I moderne musikteori har det efterhånden vundet indpas, dog har en mangfoldighed af kontekster vanskeliggjort tidsbegrebets rigtige forståelse. Specialets hovedopgave er at vise de forskellige aspekter, hvori tidsbegrebet kan optræde. Specialet falder i to hoveddele, den ene med hovedvægten lagt på R. Ingardens og S. Langers filosofisk funderede opfattelse af det musikalske tidsbegreb, den anden del med udgangspunkt i den til seriel kompositionsteknik knyttede tidsproblematik med hovedvægten på Th. W. Adornos og K. Stockhausen s analyser. Omkring den grundige omtale af disse forfatterskabers behandling af emnet grupperer sig mere kursoriske gennemgange af en række andre forfatteres forsøg på en afklaring af tidsproblematikken med særligt henblik på nyere musik, herunder navnlig centrale ytringer af H. Bergson, P. Boulez, A. Briner, W. Gurlitt, E. Husserl, E. Krenek, G. Ligeti, G. Rochberg, N. Ruwet, D. Schnebel, P. Souvtchinsky, W. Wiora. Tidsbegrebet viser sig at optræde i mange forskellige aspekter, hvoraf de vigtigste er: 1. tidsbegrebet brugt i forbindelse med dokumentation af musikkens vigtighed som en selvstændig kunstart 2. ved klassificering af kunstarterne, og understregning af musikkens egenart 3. som et af musikkens parametre, som et kompositionselement 4. ved en ontologisk beskrivelse af musikken i forbindelse med værkbegrebet 5. ved beskrivelsen af musikkens indre forløb 6. i forbindelse med vurdering af musikken 7. i forbindelse med musikkens historiske udvikling i vekselvirkning med den i de pågældende epoker herskende tidsopfattelser 8. i forbindelse med postulater angående musiklytten og oplevelse af musik 9. som en metode ved stilbestemmelse 10. ved beskrivelse af musikoplevelsen i sammenligning med psykologisk tid ll. som modsætning til ur-tid 12. i forbindelse med rum-begrebet 13. tidsbegrebet som et symbol på ikke-musikalske fænomener.
7 184 Der kan klart skelnes mellem to hovedlinier i forståelsen og brugen af tidsbegrebet : den ene linie forbinder tidsbegrebet m~d noget "håndgribeligt": med rytme, tempo, svingningsforholdene, informationstæthed. Den anden linie forbinder tidsbegrebet med noget indre-subjektivt, med den psykologiske tid, med den menneskelige tidserfaring. Specialet slutter med anføring af nogle teorier inden for musikhistorieteori og -psykologi, hvis tidsmæssige aspekter endnu må betegnes som delvis uafklarede.
Rejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs merepræsenterer OTTO MORTENSEN
T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.
FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereSpecialeresumeer 1994
Specialeresumeer 1994 Det følgende er resumeer af specialer som er afleveret 1994. Teksterne er skrevet af specialeforfatterene selv og ordnet alfabetisk efter forfatternavn(e). Hvor specialeforfattere
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBelønnede prisopgaver i musikvidenskab ved Københavns Universitet siden 1964.
138 SPECIALE OG PRISOPGAVER 1964 - januar 1975. Belønnede prisopgaver i musikvidenskab ved Københavns Universitet siden 1964. 1964: Den musikalske formanalyse fra A.B. Marx "Kompositionslehre" til vore
Læs mereKomponisten Gustav Mahler
Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du
Læs mereMozarts symfoni nr. 34
Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,
Læs mereVi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir.
Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 72 Offentligt DACAPO 15. december 2009 Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir. Vi skal
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereMozart - en frontløber
1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUVMs Læseplan for faget Musik
UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs merePå rejse med musikken
Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereBegreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43
Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereDen tragiske Schuberts 4. symfoni
Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereTrinmål i musik klasse
Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAlt hvad som fuglevinger fik
Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereUndervisning på folkehøjskoler
Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereAf Per Nørgård. Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm
O M S I B E L I U S - M E D S Æ R L I G T H E N B L I K PÅ C A R L N I E L S E N ( O M S I B E L I U S S Y M F O N I N R. 5 I S Æ R ) ( 1 9 6 5 ) Af Per Nørgård Jeg mener man kan fremhæve tre særlige gåder
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereINFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015
INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx
Læs mereCarl Nielsen - 1865-1931
Kirkens aktiviteter af Torben Møllenbach Teatertur Teaterturen sidste år var en fantastisk tur ud i det moderne teater med fantastisk flot skuespil i to små stykker af Samuel Beckett. I skrivende stund
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereVelkommen til Ensemble Storstrøms sæson w w w. e n s e m b l e t. d k
Velkommen til Ensemble Storstrøms sæson 2019 2020. Sæsonens programmer viser bredden i ensemblets musikalske udtryk. Musikken udnytter alle farverne på ensemblets mangfoldige musikalske palet, og kommer
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereLars Heje Hansen: Duke Ellingtons instrumentation med særligt henblik på egen reinstrumentering af hans Second Sacred Concert.
216 SPECIALER 1978 Estrid Anker Olsen: Musikalitetsbegrebet. En historisk perspektivering samt en empirisk undersøgelse. SPECIALER 1979 Mona Almar: Telemann: Der harmonische Gottesdienst. En beskrivelse
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereSOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music
SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereI de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.
21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb
Læs mereMusik analysemetoder 4. udgave 190213
Musik analysemetoder 4. udgave 190213 Musik er et humanistisk fag, som arbejder systematisk med musikforståelse man analyserer, fortolker og perspektiverer musikværker ud fra forskellige metoder. Den færdige
Læs mereProjektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem
Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling
Læs mereÅrsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse
Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled
Læs mereBo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler.
Bo Skjærbæk: Et essay om variable spillestilsformler. I et væld af hamborgere, rejnlændere og polkaer 1 fra sidste århundrede er de enkelte repriser 2 opbygget over et skelet jeg har valgt at kalde en
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik
Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Bevægelses-, sang og musiklege Birthe Hansen: Vild med fællesdanse + cd Søren
Læs mereUdvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting
Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereMODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2007 MUFO ISMN-nr:
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereKirkemusikhøjskole 2012-13. Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne.
Kirkemusikhøjskole 2012-13 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne. Velkommen til endnu en sæson i Kirkemusikhøjskolen. Denne sæson vil være præget af variation, inspiration og
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereSMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder
SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereFeens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MUSIK
Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereBeethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.
Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,
Læs mere