Dansk Finansservice Signallisten C20

Transkript

1 Analyse og data pr. 30. november C20-indekset er styrket, og Bull-indikatoren stiger til 60 % fra 40 %. Carlsberg, Coloplast, GN Store Nord og Novozymes er gået i køb I november steg C20-indekserne godt 8 procent, og C20 CAP-indekset er igen i køb. Især kæmpe kursstigninger i Genmab (+36 %), Coloplast (+17,8 %) og Vestas (+16,5 %) trak op i C20-indekserne. Solide stigninger i Carlsberg, Coloplast, GN og Novozymes sendte disse aktier ind på købslisten. Købssignalet på GN er det eneste svage købssignal denne gang. Fire nye købssignaler betyder, at Bull-indikatoren stiger til 60 procent fra 40 procent. I november steg Bull-indikatoren desuden for Finland, Norge, Tyskland, England, Frankrig, G20-landene og USA. Bullindikatoren for Sverige er uændret. I november steg C20 CAP-indekset 8,35 procent, og C20-indekset steg 8,22 procent, se tabel 1. Flere aktieindekser er styrkede, og et af aktieindekserne for G20-landene i gået i svagt køb, det tyske DAX-indeks. Alle sektorindekserne blev styrket i november, især de defensive sektorer forsyning og konsumentvarer. Makrodata tyder på økonomisk fremgang. Jeg vurderer, at eventuelle kursfald i december vil blive hurtigt korrigeret. Verdensøkonomien virker forholdsvis robust trods ballade i Syrien, VW-skandalen og nedskydningen af et russisk kampfly samt kinesernes manglende appetit på råvarer. The big picture tyder på en global recovery. I Danmark er der slet ingen tegn på recession. Anbefaling: Hold i Danmark, England, Norge, Sverige, Tyskland og USA, reducer i Sydamerika, Asien og Afrika. Læs hele konklusionen, der er uændret, på side 4. Bull-indikatoren og aktieindekser Bull-indikatoren er steget til 60 procent fra 40 procent (figur 1), og C20-indekset er styrket (figur 2). I de seneste nyhedsbreve har jeg skrevet, at investeringscasen i Coloplast og Novozymes var intakt, og at langsigtede investorer kunne beholde disse aktier (som jeg selv ejer). Nu viser den tekniske analyse det samme, nemlig køb. Carlsberg og GN Store Nord er også gået i køb. Købssignalet på GN (som jeg selv ejer) er svagt. De bedste langsigtede investeringer blandt de nye aktier på købslisten er Coloplast og Novozymes, da disse selskaber er stabile og relativt konjunkturufølsomme. De fleste aktieindekser i Vesteuropa er lettere styrkede, især (som sidst) CAC 40, DAX 30 og FT-100. DAX-indekset er netop gået i køb. I Sydamerika og Latinamerika svækkedes indekserne let. Det brede Morgan Stanley-indeks for Asien (ekskl. Japan) viser også en lettere svækkelse. I USA er Dow Jones-indekset, S&P 500-indekset og NASDAQ-indekset alle let styrkede, men stadig i svagt salg. Alle på nær en Bull-indikator for de otte hovedaktieindekser, jeg analyserer, er steget. Kun Bull-indikatoren for det svenske aktiemarked er uændret. De otte aktiemarkeder, Dansk Finansservice konstant analyserer, er hovedaktieindekserne for: Danmark, Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland, Frankrig og USA. Nu er 51 procent (sidst 38 procent) af de 230 aktier, som indgår i hovedindekserne, stigende. Jeg er meget glad for, at vi igen er over den kritiske andel på 40 procent af stigende aktier. Husk, at så længe under 40 procent af aktierne stiger, er der risiko for tilbagefald. Læs mere om fortolkningen af Bull-indikatorniveauerne i appendikset. De nylige kursstigninger gør det svært at være pessimist. Jeg vurderer ikke, at december og januar vil byde på kursfald. Nok snarere et plus på 5-10 procent for C20-indekset og måske plus 5 procent for MSCI ACWI-indekset. Tabel 1. Afkast for aktieindeks. Tabellen viser afkastene i den seneste kalendermåned, år til dato-afkast og sidste års afkast. Alle afkast er i procent. Aktieindeks Lukkekurs Månedsafkast Afkast i år Afkast i 2014 C20-indekset 1.015,5 8,22 % 36,35 % 20,95 % C20 CAP-indekset 1.055,0 8,35 % 31,01 % 18,26 % MSCI ACWI i DKK 1.322,11 3,32 % 14,19 % 18,21 % Forklaring: MSCI ACWI i DKK: MSCI All Country World Index omregnet til danske kroner. Analyse og copyright Side 1

2 Signaler Købssignaler: Carlsberg, Coloplast, GN Store Nord og Novozymes Salgssignaler: ingen. Tabel 2. Tabellen viser Signallisten. Se tabelforklaring i appendikset. En stjerne ved et selskabsnavn i Signallisten betyder, at Jesper Lund og/eller Dansk Finansservice ejer aktier i selskabet. Analyse og copyright Side 2

3 Figur 1. Figuren viser Aktiebarometeret. I Aktiebarometeret indgår Bull-indikatoren, den mørkeblå kurve på den venstre y-akse, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge vores algoritme er i køb. Den lyseblå kurve på den højre y-akse viser C20-indekset. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at aktiemarkedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Delkonklusion I november steg Bull-indikatoren for syv ud af de otte hovedmarkeder, jeg analyserer. Kun Bull-indikatoren for Sverige var uændret. Desuden er MSCI ACWI-indekset (verdensmarkedet), S&P 500-indekset, OMXN40-indekset (Norden) og STOXX 600-indekset styrkede, men der ses en svækkelse i Asien, Afrika, Syd- og Latinamerika. Jeg vurderer, at det igangværende bull-marked kan leve videre, men understreger, at en negativ korrektion pludseligt kan opstå fra februar 2016 og frem. Anbefaling: Hold. Sidst: Hold. C20-analysen. Lukkekurs den 30. november: 1.015,05. Kursstigning siden købssignalet i 2013: 68,7 procent. Figur 2. Øverst i figuren vises en bjælkegraf, dvs. et barchart, for C20-indekset (blå). Den sorte graf er det 12-måneders glidende gennemsnit på aktieindekset. De røde linjer er tekniske støtte- og modstandspunkter (se teksten på figuren). De små grønne pile viser købssignaler på aktieindekset. Nederst i figuren vises Relativ Styrke Indeks, RSI, der er et udtryk for kursstigningernes størrelse i forhold til kursfaldenes størrelse over et antal måneder. RSI bruges bl.a. til at vurdere, om en aktie eller et aktieindeks er overkøbt (RSI over 80) eller oversolgt (RSI under 20). C20-indekset er for tiden hverken overkøbt eller oversolgt. Købssignalet på C20-indekset opstod ved indeks 602 den 30. november Indekset er siden da steget 69 procent. Der er modstand opadtil i niveauet. Indekset finder støtte i 922- og 964-niveauet. Jeg vurderer, at købssignalet på C20-indekset er validt. RSI-værdien (nederst i figur 2) viser, at C20-indekset hverken er overkøbt eller oversolgt. Et fald ned til 922-niveauet, hvilket er en mulighed, svarer til et fald på ca. ni procent. Sådan et fald vender imidlertid ikke trenden i C20-indekset fra stigende til faldende. Normalt vil ændring i signalerne i enkeltaktierne i Signallisten, på Analyse og copyright Side 3

4 makrodata og aktieindekser indikere en mulig trendvending. Jeg forventer nu, at C20-indekset kan stige procent i. Sidst forventede jeg, at C20-indekset kunne stige procent i. Delkonklusion Langsigtede investorer: Hold. Kortsigtede investorer: Hold. Sidst: Langsigtede investorer: Hold. Kortsigtede investorer: Reducer. Makro og sektorer Af samme grunde som nævnt i julinummeret af nyhedsbrevet tyder meget på, at fremgangen i den danske økonomi har bidt sig fast. De væsentligste ledende indikatorer for USA, aktieindekser, påbegyndt nybyggeri, hussalg, korte renter, beskæftigelsen og ordreindgang, ligger fortsat i en stigende trend. De væsentligste samtidige økonomiske indikatorer, industriproduktionen, BNP, beskæftigelsen og lønningerne, trender fortsat op. Indekset over indkøbschefernes humør viser, at de forventer fremgang. Beskæftigelsen i Danmark og Tyskland er på vej op, og boligpriserne i Danmark er stabile og stigende. Alt i alt viser disse data, at den langsigtede trend i ovennævnte økonomiske indikatorer i USA, Tyskland og Danmark favoriserer økonomisk vækst. Jeg vurderer, at Danmark og Tyskland befinder sig tidligt i og USA midt i et økonomisk opsving. Alle europæiske sektorindekser blev styrket i november. Især konsumentvare- og forsyningssektoren blev styrkede. Den defensive investor bør overvægte i konsumentvarer, forsyning og sundhedspleje. Har man en god risikoappetit eller er decideret contrarian investor, er det tid til at kigge på perlerne i industrisektoren og evt. bundfiske, såfremt der kommer yderligere kursdyk i de cykliske selskaber som f.eks. A.P. Møller, FLS, NKT og Rockwool. Uden for Danmark kan investorer med kolossal risikoappetit kigge på mineaktier/minerelaterede aktier som f.eks. Anglo American, BHP Billiton, Freeport-McMoRan, Joy Global og Outotec. Delkonklusion Flertallet af de ledende og samtidige økonomiske indikatorer peger på vækst og dermed på kursstigninger; dette er i overensstemmelse med, at alle sektorindekserne er styrkede. Anbefaling: Hold (sidst: Hold). Investeringskonklusion Både makrodata og styrkelsen af hovedparten af aktieindekserne tyder på fortsat fremgang i realøkonomien. En yderligere årsag til aktiemarkedsstyrkelsen er udsigten til rentestigninger i USA. Rentestigning i USA vil være et tegn på et bæredygtigt opsving. Andre analytikere vurderer, at rentestigninger i USA bliver enden på opsvinget, men sådan kommer det ikke til at gå, da bl.a. stigningen i beskæftigelsen er alt for solid til, at en opbremsning indfinder sig. Samlet set vurderer jeg, at hverken Danmark, Europa eller USA står over for en recession, men det ser stadig drøjt ud i Rusland og Sydamerika. Hold i Danmark, England, Norge, Sverige, Tyskland og USA, reducer i Sydamerika, Asien og Afrika. Ansvarsfraskrivelse Denne mail og al information fra Dansk Finansservice kan ikke og skal ikke stå alene i forbindelse med en eventuel investering i værdipapirer. Alle oplysninger fra os er tilstræbt korrekte, men der gives ingen garanti mod datafejl eller unøjagtigheder. Alle data stammer fra kilder, som vi finder troværdige. Oplysningerne er kun til orientering og er ikke et tilbud om en investeringsmulighed. Materialet kan indeholde fremadrettede udsagn om investering og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger. Undersøg altid de skattemæssige konsekvenser af at handle med værdipapirer. Nogle gange vil et aktiesalg eller -køb, der er foreslået af min analyse, ikke være fordelagtig at udføre i alle skattemiljøer og for alle personer på det givne tidspunkt. Derfor kan der forekomme situationer, hvor Dansk Finansservice eller Jesper Lund i egne porteføljer ikke følger alle købs- og salgsanbefalinger i Signallisten, nyhedsbrevene eller på Dansk Finansservice påtager sig intet ansvar for handlinger foretaget udelukkende ud fra de af os af enhver art givne oplysninger. På analysetidspunktet ejer Dansk Finansservice og Jesper Lund aktier i flere C20-selskaber, se tabel 2. Analyse og copyright Side 4

5 Appendiks til Signallisten Signallisten bygger på Dansk Finansservices matematiske, tekniske analysemodel (algoritme). Analysemodellen er designet til at spotte de aktier, som med størst sandsynlighed vil stige (Køb = grøn pil op) eller falde (Sælg = rød pil ned) på lang sigt. (Med lang sigt menes på flere måneders sigt). Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. Aktiekurserne i Signallisten opdateres månedsvis med hver akties månedlige slutkurs. Det viser Signallisten Første kolonne viser C20-aktierne i alfabetisk orden. Sammensætningen af Signallisten kan afvige lidt fra den virkelige sammensætning af C20-indekset, såfremt: 1) et selskabs A- og B-aktier begge indgår i C20. I så fald medtages kun B-aktien på Signallisten. I stedet for en A-aktie kan vi vælge et tidligere C20-medlem, som enten med stor sandsynlighed vender tilbage til C20-indekset, er sammenligneligt med den A-aktie, som ikke indgår, og/eller har en stor omsætning. 2) et selskab har været børsnoteret i mindre end 13 måneder. I så fald indgår det ikke på Signallisten, idet vores analysemetode kræver minimum 13 måneders kursdata for, på seriøs vis, at kunne estimere købs- og salgssignaler. Hvis et selskab børsnoteres og indtræder direkte i C20-indekset og dermed erstatter et tidligere medlem, beholdes det tidligere medlem, indtil kriterierne for optagelse på Signallisten er opfyldt for det nye selskab. - Kolonnerne J, F, M, A osv. viser, hvordan signalerne har udviklet sig hen over de seneste måneder. Signalet for f.eks. januar, J, gælder fra begyndelsen af den pågældende måned. Den nederste række i kolonnerne viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og var i køb. Denne procentsats kaldes for Bull-indikatoren og danner grundlag for Aktiebarometeret under tabellen. - Kolonnen Signal viser det nuværende signal på hver aktie: Køb eller Sælg. Køb kan også betyde Akkumulér eller Hold, afhængigt af investors skatteforhold, risikoprofil og porteføljes sammensætning. Efter samme devise kan Sælg betyde Reducér eller Hold for individuelle investorer. Men uanset dette betyder Sælg, at kursen forventes at falde, og Køb betyder, at kursen forventes at stige. Signalerne er rent objektive og bestemt af vores algoritme. - Kolonnen Dato for signal viser, på hvilken dato pågældende signal opstod. - Kolonnen Kurs ved signal viser, ved hvilken aktiekurs signalet for en given aktie sidst skiftede fra Køb til Sælg eller fra Sælg til Køb. Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. - Kolonnen Kurs pr. viser aktiekursen på den sidste handelsdag i den senest afsluttede måned. - Kolonnen ± % siden signal viser kursændringen i procent, siden det gældende signal indtraf. Signallistens træfsikkerhed Træfsikkerheden for Signallisten er den procentdel af aktierne, hvis aktiekurs bevæger sig, som Signallisten viser. Signallistens træfsikkerhed har siden 2008 været på mindst 50 procent og den har i gennemsnit ligget på 81 procent. I faldende markeder er tværsikkerheden mindst 70 procent. For hver måned er det opgjort, hvor ofte aktiekursen for hver aktie har bevæget sig i den retning, som vores tekniske analysemodel forudså for den pågældende aktie. Med andre ord, om aktiekursen steg på et købssignal og faldt på et salgssignal. Historiske resultater er dog ingen garanti for fremtidige resultater. Såkaldt falsk køb opstår, hvis en akties kurs falder efter et købssignal. Og falsk salg opstår i de tilfælde, en akties kurs stiger efter et salgssignal. Figuren neden for viser træfsikkerhed (venstre akse) og C20-indekset (højre akse). Statistik på træfsikkerheden for Signallisten siden 1. januar 2008 (venstre akse). Den gennemsnitlige træfsikkerhed er baseret på analyse af købs- og salgssignaler. Senest opdateret den 1. november. Det er sjældnere, at der opstår falsk køb, end der opstår falsk salg. Dette er en vigtig egenskab ved Signallisten, idet tab føles værre, sammenlignet med hvis man ikke er med på en stigning. Denne egenskab er objektivt set også bedst for ens formuetilvækst. Opdateret frem til november. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS

6 Appendiks til Aktiebarometeret og Bull-indikatoren - bredden i aktiemarkedet Noget af det vigtigste for langsigtede investorer er at kunne spotte vendingsfaser i aktiemarkedet. Aktiebarometeret hjælper dig med dette. Aktiebarometeret og Bull-indikatoren er baseret på samme tekniske analysemodel, som Signallisten er bygget på. Bullindikatoren fortæller om bredden i eller momentum i aktiemarkedets retning. Markedets bredde er en meget vigtig indikator for markedets helbred. Aktiemarkedets bredde kan måles på forskellige måder. I Bull-indikatorgrafen måles den som antallet af stigende C20-aktier i forhold til det samlede antal C20-aktier. Se også Signallisten. I Aktiebarometeret (se figuren i hovedteksten) vises Bull-indikatorgrafen, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og har været stigende siden år På den højre y-akse vises udviklingen i C20-indekset siden år 2000 som den lyseblå kurve. Bull-indikatoren den mørkeblå kurve afbildet på den venstre y-akse viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge teknisk analyse er i køb. Bull-indikatoren er vist sammen med C20-indekset den lyseblå kurve på den højre y- akse. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at markedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Som det fremgår af Aktiebarometeret, advarede Bull-indikatoren om både it-boblen i 2001 og om sub-prime-krisen i Og næsten lige så vigtigt indikerede Aktiebarometeret køb meget tæt på aktiemarkedets bunde. Aktiebarometerets evne til at finde vej i mørket er med til at minimere investeringsrisikoen og hæve afkastet. Bull-indikatoren kan benyttes til at investere i et certifikat på C20-indekset og er særdeles velegnet til risikoreduktion. Fortolkning af Aktiebarometeret Vores forskning viser: At hvis andelen af stigende aktier går fra over 60 til under 60 procent, er markedet svækket. Går andelen af stigende aktier fra over 40 til under 40 procent, er markedet i en faldende trend. Går andelen af stigende aktier fra under 40 til over 40 procent, har markedet sandsynligvis har nået bundet. Og går andelen af stigende aktier fra under 60 til over 60 procent, er markedet i en stigende trend. Skal man benytte C20-indekset eller C20 CAP-indekset? Som beskrevet er Bull-indikatoren vist sammen med C20-indekset i Aktiebarometeret for at kunne vise en lang historik. C20 CAP-indekset er stadig alt for ungt til at kunne bruges i en seriøs og grundig analyse. Men bevæger C20-indekset og C20 CAP-indekset sig ens? Vi har analyseret bevægelserne i C20-indekset og C20 CAP-indekset og fundet, at de to indekser bevæger sig stort set synkront. Og i de seneste tre kalenderår har de to aktieindekser været helt synkrone: Fra den 31. december 2011 til den 31. december 2014 er C20-indekset steget fra 389,95 til 744,43. C20 CAP-indekset er i samme periode steget fra 424,04 til 805,27. Dermed er både C20-indekset og C20 CAP-indekset steget med 24 procent årligt i de seneste tre år. Ud fra denne udregning er det ret underordnet, om man benytter C20- eller C20 CAP-indekset i Aktiebarometeret. Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne og analyserne i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk er ment som generel information for modtageren. Indholdet i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk skal ikke anses som en opfordring til at købe eller sælge, men er alene af orienterende karakter. Ingen oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk skal betragtes som investeringsrådgivning, og oplysningerne skal heller ikke bruges som grundlag for en beslutning om investering og skal ikke betragtes som en anbefaling om investering. Dansk Finansservice anbefaler, at du læser al tekst på danskfinansservice.dk, og at du kontakter en professionel rådgiver for at få personlig rådgivning, inden du træffer beslutning om en eventuel investering. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk er korrekte og komplette, og oplysningerne kan ændres uden varsel. Dansk Finansservice påtager sig ikke noget ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for oplysningerne i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk. Ligeledes kan Dansk Finansservice ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som følge af brugen af oplysningerne i nyhedsbrevet og på danskfinansservice.dk. Aktier og andre værdipapirer kan både stige og falde i værdi som følge af markedsudsving mv., og man kan tabe hele det investerede beløb. Historisk udvikling er ingen garanti for fremtidige resultater. Copyright og ophavsret Alle rettigheder til de viste data tilhører Dansk Finansservice, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden vores forudgående skriftlige tilladelse. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS