1. Deltagerliste og program

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Deltagerliste og program"

Transkript

1 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 281 Offentligt Indholdsfortegnelse 1. Deltagerliste og program Deltagerliste Program Landkort over Litauen med markering af rejseruten... 9 Litauen 2. Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger om Litauen Generelt om Litauen Håndakter til de enkelte programpunkter i Litauen Baltija Shipbuilding Yard (Odense Stålskibsværft), Klaipeda Espersen, Klaipeda LTP-Texdan, Kedainiai Møde med det litauiske parlaments økonomiudvalg DSV, Vilnius Baggrund Hovedbudskaber vedr. dansk/litauisk samarbejde Ambassadøranalyse - Litauen mellem øst og vest, nord og syd Status for den litauiske økonomi Outsourcing Arbejdsmarkedsforhold i Litauen Litauens strukturfondsstrategi...58 Estland 5. Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger om Estland Generelt om Estland Håndakter til de enkelte programpunkter Møde med estiske parlaments økonomiudvalg Besøg på SW Mööbel Frokost med bestyrelsen for Dansk-Estisk Erhvervsklub på KUMU kunstmuseum Besøg på Saajos Inexa AS Besøg på Det Danske Kulturinstitut Baggrund Forholdet mellem Danmark og Estland Danmarks kommercielle relationer med Estland Indenrigspolitiske forhold og forfatning Estlands økonomiske og sociale situation Estlands udenrigs- og sikkerhedspolitik Energisituationen i Estland Estiske arbejdsmarked Ambassadøranalyse - Koalitionsregeringen Ansip

2 1. Deltagerliste og program 1.1 Deltagerliste Fra Folketingets Erhvervsudvalg: Kim Andersen (V), formand Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) ( juni) Poul Henrik Hedeboe (SF) Troels Christensen (V) Mette Gjerskov (S) Frode Sørensen (S) Udvalgssekretær Karen Munk Christensen Udvalgsassistent Per Movritsen Fra Økonomi- og Erhvervsministeriet: Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen ( juni) Departementschef Michael Dithmer ( juni) Ministersekretær Søren Kryhlmand ( juni) Fra Udenrigsministeriet: Jarl Frijs-Madsen, ambassadør, chef for eksport og internationalisering - 2 -

3 1.2 Program SAMLET PROGRAM FOR BESØG TIL LITAUEN OG ESTLAND AF FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG JUNI

4 Mandag 25. juni Afrejse fra Kastrup med SK2746 til Palanga Ankomst til Palanga lufthavn Virksomhedsbesøg, Baltija Shipbuilding Yard (skibsværft) Check-in Hotel SAS Radisson i Klaipeda Briefing om Litauen ved ambassadøren, Hotel Radisson (konferencelokale) Til fods gennem byen til Restaurant Memelis Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen er vært for middag, hvortil danske erhvervsfolk i det vestlige Litauen inviteres - 4 -

5 Tirsdag 26. juni Afgang med bus fra hotellet Virksomhedsbesøg i Klaipeda, Espersen (fiskeindustri) Afgang mod Kedainiai i bus (frokost indtages i bussen) Virksomhedsbesøg i Kedainiai, LTP-Texdan (møbeltekstilvirksomhed) Afgang med bus mod Vilnius Check in på hotel SAS Radisson Astoria i Vilnius Gåtur i Vilnius gamle bydel inklusiv besøg på Carl-Henning Pedersen udstilling Middag med Danish Business Club - 5 -

6 Onsdag 27. juni Afgang med bus fra hotellet til Parlamentet, Seimas Møde med litauiske Økonomiudvalg Rundvisning på KGB-museet Afgang med bus fra museet Virksomhedsbesøg i Vilnius, DSV (logistik-virksomhed) (inkl. let frokostarrangement) Transfer til Vilnius lufthavn Afrejse med BT 333 til Tallinn Ankomst til Tallinn lufthavn fra Vilnius Transfer (bus) til Hotel Telegraaf Gåtur gennem Tallinns gamle bydel fra hotel til ambassaden (ledsaget af ambassadør Kirsten Geelan og ambassaderåd Johan Friis) Introduktion til Estland ved ambassadør Kirsten Geelan Middag på ambassaden med deltagelse af danske og estiske politikere og erhvervsfolk Transport (bus) retur til hotel - 6 -

7 Torsdag 28. juni Før 8.45 Check ud fra hotel (bagage opbevares i bus indtil afgang fra Tallinn) Afgang (bus) fra hotel Møde med estiske parlaments økonomiudvalg Transport (bus) fra Parlamentet til SW Mööbel AS, Vana Narva mnt. 28, Maardu Besøg på SW Mööbel AS (møbelproduktion) Transport til KUMU kunstmuseum Frokost med bestyrelsen for Dansk-Estisk Erhvervsklub på KUMU kunstmuseum Transport (bus) fra KUMU til Saajos Inexa AS, Paldiski mnt. 31, Keila Besøg på Saajos Inexa A/S (metaldøre) Transport (bus) fra Saajos Inexa AS til Det Danske Kulturinstitut Besøg på Det Danske Kulturinstitut/kort introduktion ved Instituttets leder, Silvi Teesalu efterfulgt af gåtur i Tallinns gamle bydel Transfer (bus) fra Kulturinstituttet til Tallinn lufthavn Afrejse med OV145 til København (dansk tid) Ankomst til Kastrup lufthavn - 7 -

8 - 8 -

9 1.3 Landkort over Litauen med markering af rejseruten - 9 -

10 LITAUEN JUNI 2007 Praktiske oplysninger, håndakter og baggrund

11 2. Praktiske oplysninger 2.1 Praktiske oplysninger om Litauen Alarm Ring 112 (Konsulær nødtelefon ) At færdes i Litauen Aviser og dagblade Byer: - Klaipeda Man færdes med samme agtpågivenhed som i Danmark. De store hoteller har oftest internationale aviser liggende fremme. Eneste lokale engelsksprogede avis er The Baltic Times. Klaipeda er den tredjestørste by i Litauen med ca indbyggere. Byen ligger i det vestlige Litauen ved Østersøen og udmærker sig især ved den store havn, som er den nordligste isfri havn i området og den største containerhavn i Baltikum. Fra Klaipeda havn er der regelmæssige forbindelser til Sverige, Danmark, Tyskland og Polen. Området omkring Klaipeda tiltrækker om sommeren en del lokale og udenlandske turister, der især holder til i badebyen Palanga, minutters kørsel fra Klaipeda. Byen har flere gymnasier, et universitet og den første Free Economic Zone i Litauen. Der er mange danske erhvervsaktiviteter i Klaipeda. - Kedainiai Kedainiai er en mindre provinsby beliggende i det centrale Litauen nord for landets næststørste by, Kaunas. Byen, der har ca indbyggere, er en af de ældste byer i Litauen med en imponerende gammel bykerne og med 7 naturreservater liggende rundt om byen. Byen er kendt for et aktivt erhvervsliv. - Vilnius Hovedstaden Vilnius er Litauens største by med ca indbyggere ( hvis man regner oplandet rundt om byen med). Som hovedstad er byen det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i Litauen. Vilnius breder sig over et 392 km 2 stort område, hvor 43% består af grønne områder. I centrum finder man den smukke, gamle bydel, som er indskrevet på Unescos kulturarvs liste, og som er den største i Østeuropa. Vilnius skal være Europæisk Kulturby i Den Danske Den Danske Erhvervsklub blev stiftet i midten af 1990 erne og er én af de

12 Erhvervsklub Drikkepenge Drikkevand ældste erhvervsklubber i Litauen. Klubbens formål er at sikre et aktivt netværk mellem dansk erhvervsliv og danske virksomheder i Litauen samt at arbejde for danske erhvervsinteresser i landet. Klubben har ca. 55 aktive medlemmer og der afholdes omkring 10 arrangementer per år. Til møderne inviteres typisk en foredragsholder og aftenen rundes af med fællesspisning. Klubben har en bestyrelse, hvor bankdirektør Steen T. Nielsen (Nordea Bank) er formand. Den danske ambassade fungerer som sekretariat. Det forventes normalt, at man giver 5-10% af regningens størrelse i drikkepenge på restauranter og barer. Drikkevand bør købes på flaske, selvom vandet fra hanerne en del steder er filtreret. Tandbørstning kan ske med vand fra hanen. Hoteladresser SAS Radisson Klaipeda Sauliu Street 28 LT Klaipeda Tlf.: Fax: Web: SAS Radisson Astorija, Vilnius Didzioji 35/ LT Vilnius Tlf.: Fax: Web: Indkøb De fleste supermarkeder såsom Maxima, Iki og Rimi har længe åbent (7-22). Enkelte har døgnåbent. Der kan med fordel købes rav og linned i Litauen. KGB museum Kontaktpersoner Bygningen, der husede det frygtede sovjetiske efterretningsvæsen KGB, er i dag omdannet til museum og fremstår som monument over kommunismens grusomheder. Et besøg i kældrene under bygningen, der rummer de tidligere tortur- og fangekældre, er ikke for sarte sjæle. Den Danske Ambassade T. Kosciukos 36 LT Vilnius Telefon: (+370 5) Fax: (+370 5)

13 Web: Ambassadør Eva Janson Direkte telefon: (+370 5) Mobiltelefon: (+370) Ambassadesekretær Nikolaj Harris Direkte telefon: (+370 5) Mobiltelefon: (+370) Konsulær nødtelefon (+370) Øvrigt udsendt personale på ambassaden: Konsul: Birgitte Bork Forsvarsattaché: Victor Rasmussen Lokal tid Rygning Strømstyrke Telefon og e- post GMT + 2. (Litauen er 1 time foran Danmark.) Fra 1. januar 2007 indførtes rygeforbud på offentlige kontorer, på restauranter og barer. 220V, 50 Hz AC. Der bruges samme stik som i Danmark. Kaldenummer fra Litauen til Danmark er: abonnementsnr. Kaldenummer fra Danmark til Litauen er: abonnementsnr. Mobiltelefoner har en bred og god dækning i Litauen og kan anvendes overalt. Der er mulighed for /internetforbindelse fra hotellerne. Transport Taxakørsel er billigt i Litauen. Billigst er det, hvis man bestiller en taxi i forvejen, hvorimod det er dyrere at praje en taxa på gaden. Mange hoteller, restauranter, barer mm. bestiller gerne en taxa efter ønske. Taxa i Klaipeda: Taxa i Vilnius: Tøj Den almindelige beklædning i Litauen er forholdsvis formel, især ved forretningsmøder og officielle begivenheder anbefales jakkesæt og slips

14 Vaccinationer Valuta Kreditkort Hæveautomater Vejrforhold Der er ingen formelle vaccinationskrav ved indrejse til Litauen, men man anbefaler en difteri- og tetanusvaccination (stivkrampe). Møntenheden er litas (LTL). Der går 100 centas/centai på 1 litas. Litas er bundet til euroen, og omregningen fra litas til danske kroner sker ved at gange priserne med 2,16. Dvs. LTL 100 = DKK 216. Internationale kreditkort kan benyttes på hoteller, i de fleste forretninger og restauranter. Hæveautomater er at finde overalt. Klimaet i Litauen er semi-kontinentalt med store temperatursvingninger. Sommeren er lang og varm og temperaturer på ca. 25 grader er normalt. Dog kan der være store forskelle på klimaet ved kysten og i hovedstaden

15 2.2 Generelt om Litauen Geografi Hovedstad Vilnius Areal km2 (Danmark ) Indbyggertal 3,4 mio. Befolkning 84 pct. litauere, 7 pct. polakker, 6 pct. russere, 3 pct. andre Sprog Litauisk Religion Romersk-katolsk (primært), russisk-ortodoks, protestanter m.fl. Økonomi BNP pr. capita Euro (2006) Vækst i BNP pr. capita 7,5 pct. (2006) 7 pct. (skøn 2007) Valuta Litas Valutakurs (1 EURO = 3,45 LTL; bundet til Euro'en) Regering Statsoverhoved Præsident Valdas Adamkus (siden juli 2004) Regeringsleder Premierminister Gediminas Kirkilas (Socialdemokraterne) Udenrigsminister Petras Vaitiekunas (karrierediplomat, udpeget af National Farmers Union) Indenrigspolitisk situation: Litauen er et velfungerende parlamentarisk demokrati med fri presse og uafhængige domstole. Det 141 sæder store parlament vælges hvert fjerde år. Samtlige parlaments- og præsidentvalg siden 1992 har været afholdt i overensstemmelse med internationale krav til frie og retfærdige valg. Præsidenten vælges for en 5-årig periode, og har bl.a. kompetencer på det udenrigspolitiske område. Præsidenten udnævner statsministeren, der efter godkendelse i parlamentet sammensætter sin regering. Ved præsidentvalget i juni 2004 genvandt landets præsident fra , Valdas Adamkus, præsidentposten. I oktober 2004 afholdtes det seneste parlamentsvalg. Her vandt det nye populistiske New Labour, ledet af den russiskfødte forretningsmand Viktor Uspaskich, en jordskredssejr. En koalitionsregering bestående af Socialdemokratiet, De Socialliberale, New Labour og National Farmers Union tiltrådte efter lange forhandlinger i december De konservative havde et godt valg, og blev det største oppositionsparti

16 Samarbejdet i regeringskoalitionen var præget af interne magtkampe og kriser. I slutningen af maj 2006 trådte premierminister Brazauskas regering tilbage bl.a. som følge af alvorlige anklager mod New Labour om skattesvig. Hermed satte den 74-årige Algirdas Brazauskas, grand old man i litauisk politik, punktum for en bemærkelsesværdig politisk karriere, der siden uafhængigheden i 1991 har givet ham 6 år som premierminister og 5 år som præsident. Krisen har ramt New Labour hårdt, der har set mange af sine parlamentsmedlemmer forlade partiet til fordel for andre partier. Efter flere mislykkede forsøg på at danne en bred koalitionsregering lykkedes det Gediminas Kirkilas, socialdemokrat og tidligere forsvarsminister, i midten af juli 2006 at danne en centrum-venstre mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet, National Farmers Union, Liberal Centrist og Civil Democracy. Civil Democracy har siden slået sig sammen med National Farmers Union. Vælgernes reaktion på Kirkilas-regeringen har været positiv. Specielt er Socialdemokratiet gået frem, og er nu igen i meningsmålingerne blevet landets største parti. Kirkilas egen popularitet i befolkningen er ligeledes steget betydeligt. Samtidig er den socialdemokratiske gruppe i parlamentet igen den største på grund af tilkomsten af frafaldne medlemmer fra andre partier. Kirkilas har styrket sin position internt i partiet, efter han blev valgt som partiformand under Socialdemokratiets kongres i maj Vigtigt for regeringens stabilitet er det tætte samarbejde mellem Socialdemokratiet og De Konservative. Partierne har indgået en samarbejdsaftale, der dækker en række politikområder - først og fremmest en hårdt tiltrængt reform af de højere uddannelser, korruptionsbekæmpelse, en særlig handlingsplan for at begrænse emigration og motivere dem, der er rejst til udlandet, til at vende tilbage, finanspolitik, familiepolitik m.v. Næste parlamentsvalg vil skulle afholdes senest i efteråret Udenrigspolitisk situation: Med indtrædelsen i EU og NATO i foråret 2004 realiserede Litauen sine to største udenrigspolitiske målsætninger efter uafhængigheden i I oktober 2004 underskrev lederne af alle de store politiske partier i Litauen en aftale om de vigtigste målsætninger for litauisk udenrigspolitik i Aftalen lægger op til en fortsættelse af den hidtidige udenrigspolitiske linje med fokus på EU og NATO. Fuld integration i NATO s strukturer, optagelse i EURO- og Schengen-zonen samt effektiv udnyttelse af pengene fra EU s strukturfonde står højt på dagsordenen. Litauen har generelt et godt forhold til dets nabolande, og støtter pro-demokratiske kræfter i Ukraine, Belarus og landene i det sydlige Kaukasus. Forholdet til Rusland er traditionelt rimeligt godt, om end relationerne på energiområdet giver anledning til gnidninger. Rusland stoppede i sommeren 2006 for råolieleverancerne til et stort litauisk olieraffinaderi via Druzhba-olierørledningen. De økonomiske konsekvenser for Litauen er betydelige. Rusland angiver tekniske problemer som årsagen, men Litauen antyder,

17 at Rusland bruger sagen politisk. Fra litauisk side forsøger man at få EU til at rejse sagen over for Rusland i et forsøg på at presse Moskva til at tage skridt til at genoptage forsyningerne. I det hele taget står energi og diversificering af forsyningskanalerne højt på den politiske dagsorden. Fra litauisk side arbejder man på en række projekter, der skal gøre Litauen mindre sårbare på energiområdet, hvoraf de vigtigste er: 1) Etablering i samarbejde med de baltiske lande og Polen af en ny (vestlig) atomreaktor til afløsning af Ignalina-værkets sidste reaktor, som skal lukkes senest ved udgangen af 2009, 2) opkobling til det europæiske elnet via Polen og 3) el-ledning mellem Litauen og Sverige under Østersøen. Litauen deltager aktivt i internationale operationer, og har ca. 240 soldater udsendt, heraf 61 i Irak (sammen med den danske bataljon) og 138 i Afghanistan, hvor det såkaldte Ghor Provinsial Reconstruction Team siden juni 2005 har været under litauisk ledelse. Dertil kommer mindre bidrag til internationale missioner i Kosovo, Bosnien og Georgien. I august 2007 vil Litauen reducere sit bidrag i Irak og i stedet styrke indsatsen i Afghanistan bl.a. med indsættelse af specialstyrker. Økonomisk situation: Litauen havde i 2006 en økonomisk vækst på 7,5% og var således én af Europas hurtigst voksende økonomier. En lidt lavere vækst på ca. 7 % ventes for Litauen udmærker sig ved at have en relativt veluddannet arbejdsstyrke samt en veludviklet infrastruktur. Verdensbanken placerer Litauen blandt de tyve bedste lande i verden at investere i. I februar 2002 skiftede Litauen fastkurstilknytning fra dollar til euro, og i juni 2004 indtrådte Litauen i EU s valutakursmekanisme, ERMII. Litauen var tæt på at blive optaget i EUROzonen pr. 1 januar 2007, men må vente, fordi landet med en beskeden margin ikke overholdt EU s krav på inflationsområdet. Regeringen vil fortsætte sin stramme finanspolitik og målsætningen er at introducere euro hurtigst muligt, formentlig tidligst i Fastkurspolitikken og den stramme pengepolitik har medført, at inflationen i Litauen hidtil har ligget på et meget lavt niveau. Den kraftige økonomiske vækst, det stærkt stigende privatforbrug og de stigende energipriser har dog betydet, at inflationen i 2006 steg til 3,8 %. Arbejdsløsheden, der i 2006 var 5,6%, falder stødt, og der meldes om mangel på arbejdskraft i de større byer. Emigration af litauisk arbejdskraft, der tager til Vesteuropa og USA lokket af højere lønninger, påvirker arbejdsløsheden og er med til at presse lønningerne opad. Gennemsnitslønnen ligger på DKK, mens mindstelønnen er ca DKK. Den litauiske eksport og import er vokset støt siden EU-optagelsen i De største eksportvaregrupper er mineraler, fødevarer, maskiner og tekstiler. EU er Litauens vigtigste eksportmarked og aftog i 2006 ca. 63% af den samlede litauiske eksport. Danske virksomheder har i stort omfang set mulighederne i etablering på det litauiske marked, hvilket bedst illustreres ved, at Danmark er én af de største udenlandske investorer i Litauen. I alt har over danske virksomheder investeret i Litauen

18 Den danske eksport til Litauen i 2006 steg med hele 58% - kun overgået af eksporten til Hong Kong. Eksporten beløb sig til mio. DKK, hvilket er mio. DKK mere end i Det flotte resultat er båret af en stigning inden for flere varegrupper inklusiv maskiner, udstyr til telekommunikation og plast- og gummiprodukter. Den danske import fra Litauen er også stigende, og var i 2006 ca mio. DKK

19 Landebeskrivelse for Republikken Litauen Geografi Hovedstad: Vilnius Areal: Km 2 Indbyggertal: 3,4 mio. Befolkning: 84 pct. litauere, 7 pct. polakker, 6 pct. russere, 3 pct. andre. Sprog: Litauisk Religion: Romersk-katolsk (primært), russisk-ortodoks, protestanter m.fl. Økonomi BNP pr. capita: EURO (2006) Vækst i BNP: 7,5 pct. (2006), 7 pct. (skøn 2007) Valuta: Litas (bundet til Euroen, 1 EURO = 3,4528 LTL) Regering Statsoverhoved: Præsident Valdas Adamkus (siden juli 2004) Regeringsleder: Premierminister Gediminas Kirkilas (Socialdemokratiet) Udenrigsminister: Petras Vaitiekunas (karrierediplomat, udpeget af National Farmers Union) 1. Bilaterale relationer til Danmark Der er meget tætte relationer mellem Danmark og Litauen. Sammen med de andre nordiske lande har Danmark siden Litauens uafhængighed ydet en omfattende politisk, økonomisk og moralsk støtte til landet. Den hurtige opnåelse af EU- og NATO-medlemskab kan bl.a. tilskrives denne støtte. Danmark bidrog i perioden med 1,8 mia. kroner i bilateral bistand til Litauen, og har dermed været den største bilaterale donor til landet. Litauen har et tæt samarbejde med Danmark på forsvarsområdet. Både i Kosova, i Irak og i Afghanistan arbejder litauiske og danske enheder sammen. Daværende præsident Paksas var den 2. maj 2003 på arbejdsbesøg i Danmark, Folketingets formand deltog i et møde med nordiske og baltiske kolleger den august 2003 og udenrigsminister Per Stig Møller deltog april 2005 i NATO s uformelle udenrigsministermøde i Vilnius. Statsminister Anders Fogh Rasmussen deltog i et møde i Vilnius med nordiske og baltiske kolleger den 23. marts 2004, samt besøgte Litauen den 2. maj 2005, hvor han mødtes med præsident Valdas Adamkus

20 2. Historie, geografi og befolkning Historie Litauen blev første gang nævnt i historiske kilder i 1009, og blev forenet af storhertug Mindaugas i Han lod sig døbe i 1253, og det blev starten på kristendommens indførelse i Litauen. I 1387 giftede den litauiske storhertug Jogaila sig med Polens dronning Jadwiga, og et litauisk-polsk kongerige blev skabt. Litauens storhedstid lå i slutningen af 1500-tallet med økonomisk velstand, et liberalt styre og kulturel opblomstring. Vilnius Universitet blev etableret i 1579, og med det fulgte trykning og udgivelse af bøger. Det, der begyndte som en personalunion mellem de to stater, blev en stadig stærkere integreret union med en polsk overklasse også i Litauen. Polens delinger i 1772, 1793 og 1795 bragte størstedelen af Litauen under Rusland, og Litauen forsvandt fra landkortet som nation indtil Første Verdenskrig. Rusland førte en repressiv politik i Litauen og landet blev styret af russiske embedsmænd. Bønderne var livegne og undertrykte. I perioden var det forbudt at trykke bøger på litauisk og anvende det litauiske alfabet. Russisk blev undervisningssproget i skolerne. Russificeringen af Litauen skabte en litauisk nationalfølelse, hvorved der skete en opblomstring af litauisk kultur, tradition og sprog. Den 16. februar 1918 erklærede Litauen sig uafhængig, hvilket førte til uafhængighedskrige imod Den røde Armé på den ene side og den polske hær på den anden side. Den nuværende hovedstad Vilnius og området heromkring blev besat af Polen og annekteret i Litauens uafhængighed sluttede med Molotov-Ribbentrop pagten i 1939, der gjorde Litauen til sovjetisk indflydelsesområde. Litauen blev den 15. juni 1940 besat af og den 3. august 1940 optaget i Sovjetunionen. Efter krigsudbruddet mellem Tyskland og Sovjetunionen i juni 1941 gjorde Litauen opstand mod den sovjetiske besættelse og erklærede sig uafhængig igen, men blev kort efter okkuperet af Tyskland. Under den tyske besættelse blev hovedparten af den betragtelige jødiske befolkning udryddet. Mange var dog forinden blevet deporteret til Sibirien. I 1944 tvang den røde hær Tyskland ud af Litauen, og Litauen blev igen annekteret som republik i Sovjetunionen, hvorefter sovjetiseringen af Litauen fortsatte bl.a. med omfattende arrestationer og deportationer til følge. Fra 1944 til 1953 opererede en talstærk partisanbevægelse i de litauiske skove og landdistrikter. Op mod frihedskæmpere menes at være blevet dræbt i træfninger med sovjetmagten. I 1988 dannedes reformbevægelsen Sajudis, der vandt bred opbakning i befolkningen. Bevægelsens målsætninger blev hurtigt udvidet til også at omfatte genskabelsen af Litauens uafhængighed. En del af bevægelsens krav blev imødekommet af Litauens Øverste Sovjet, herunder anerkendelse af litauisk som officielt sprog, forrang for litauisk lovgivning i forhold til sovjetisk lovgivning og en erklæring om, at den litauiske sovjetrepubliks indlemmelse i Sovjetunionen var ugyldig. Politiske partier blev tilladt, restriktionerne mod religionsudøvelse blev lempet. Inden for kommunistpartiet var der ligeledes kræfter, der arbejdede for uafhængigheden. I 1989 brød man med kommunistpartiet i Moskva, og som den første sovjetrepublik

21 dannede Litauen et uafhængigt kommunistparti. Partiet blev senere omdøbt til Det Demokratiske Arbejderparti. Bruddet med det sovjetiske kommunistparti blev støttet af et flertal i den øverste litauiske sovjet, og der blev udskrevet valg i begyndelsen af 1990, hvor uafhængige kandidater fik mulighed for at deltage. Ved valget fik tilhængerne af uafhængigheden et overvældende flertal, og reetableringen af uafhængigheden blev erklæret den 11. marts Uafhængigheden blev ikke anerkendt af Sovjetunionen, som iværksatte en økonomisk blokade mod Litauen. Olie- og gasforsyningerne blev stoppet. I januar 1991, da den politiske situation i Litauen var meget ustabil, blev antallet af sovjetiske tropper kraftigt forøget. Tropperne besatte de strategisk vigtige steder som pressehuset og tv-tårnet, men deres forsøg på at vælte uafhængighedsregeringen mislykkedes. Efter kupforsøget i Moskva i august 1991 blev det sovjetiske kommunistparti forbudt, og de vestlige lande genoptog de diplomatiske forbindelser med Litauen. Geografi Litauen ligger i Europas geografiske centrum ved østkysten af Østersøen. Landet har en kystlinie på 90 km, grænser mod nord til Letland, mod øst og syd til Belarus og mod sydvest til Polen og Kaliningrad-eksklaven, der er en del af Rusland. Litauens areal er med km 2 det største af de tre baltiske lande og halvanden gange Danmarks areal. Landet udgøres af bakket lavland (højeste punkt ca. 300 m), 30% er dækket af skov, og det gennemløbes af floderne Neris og Nemunas. Klimaet er noget mere kontinentalt end i Danmark. Gennemsnitstemperaturen er på 6,1 o C, koldest i januar med -4,9 o C og varmest i juli med 17 o C. Litauen har 3,4 mio. indbyggere, heraf bor ca i hovedstaden Vilnius. Andre større byer er Kaunas (ca indb.), Klaipeda (ca indb.), Siauliai (ca indb.) og Panevezys (ca indb.) Litauen er en time foran Danmark og opererer ligeledes med sommertid. Befolkning Litauens befolkningsudvikling har i høj grad været præget af de to verdenskrige og 50 års sovjetisk besættelse. I perioden menes 1 million indbyggere dræbt, deporteret eller flygtet/emigreret. Befolkningstallet før Anden Verdenskrig nåedes først igen i Af befolkningstilvæksten i perioden kan 26% henføres til immigration. Nogle af immigranterne var litauere, der vendte tilbage fra eksil eller fængselsophold, men hovedparten var russisksprogede økonomiske immigranter. Den 3,4 mio. store befolkning er i dag etnisk sammensat af ca. 84% litauere, 6% russere og 7% polakker. De resterende 3% udgøres primært af ukrainere, belarussere og jøder. Litauen har en liberal statsborgerskabspolitik. Over 90% af de etniske minoriteter valgte samtidig med Litauens uafhængighed at opnå litauisk statsborgerskab. Den liberale statsborgerpolitik og ønsket om at bevare et godt forhold til nabolandene har været medvirkende til, at der i dag ikke er væsentlige problemer i forholdet til mindretallene

22 Den beskedne tilstedeværelse af et russisk befolkningselement i Litauen sammenlignet med de to andre baltiske lande forklares ved, at man i Litauen i Sovjettiden placerede industrierne i mindre provinsbyer, hvilket gjorde det muligt for landbefolkningen at bemande de nye industrier, der i de to andre lande skabte behov for økonomiske immigranter fra Rusland. En anden faktor var eksistensen af den store litauiske partisanbevægelse i Litauen efter Anden Verdenskrig, som bidrog til at skabe frygt for at bosætte sig i Litauen blandt de russere, der skulle kolonisere landet. 3. Politisk ledelse Styreform Den 25. oktober 1992 afholdtes det første frie valg efter den genskabte uafhængighed samt en folkeafstemning om en ny forfatning. Forfatningen blev vedtaget og trådte i kraft 2. november Med forfatningen indførtes pluralistiske demokratiske institutioner efter vestligt mønster, borgernes grundlæggende rettigheder og forholdet mellem parlament, præsident og regering blev fastlagt, oprettelsen af en forfatningsdomstol foreskrevet og princippet om domstolenes uafhængighed etableret. Parlamentet (Seimas) består af 141 medlemmer, som vælges for en 4-årig periode, 71 i enkeltmandskredse og 70 efter forholdstalsmetoden. Der er en spærregrænse på 5% for de partier og bevægelser, der stiller op til valg efter forholdstalsmetoden, dog 7% for koalitioner af partier. Alle afholdte valg efter den genvundne uafhængighed har været i overensstemmelse med kravene til frie og fair valg. Præsidenten, der vælges ved direkte valg for en 5-årig periode, er landets øverste statsoverhoved og har ansvaret for overordnede udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Præsidenten udpeger regeringschefen (premierministeren), som parlamentet efterfølgende godkender. Valg til parlamentet kan udskrives af præsidenten eller af et kvalificeret parlamentsflertal. Regeringen, der består af en premierminister og en række fagministre, er den højeste udøvende myndighed. Ministrene udnævnes af præsidenten efter indstilling fra premierministeren. Før regeringen kan begynde sit arbejde, skal parlamentet godkende regeringsprogrammet. Central- og lokaladministrationen i Litauen er opdelt i henholdsvis 10 amter og 60 kommuner. I kommunerne vælges medlemmerne af byrådet ved direkte valg, og borgmesteren vælges dernæst i kredsen af de valgte. I modsætning til de folkevalgte kommunalpolitikere udpeger regeringen amternes politiske ledelse, guvernørerne. Ledelse Parlamentet og regeringen Efter 5 år som premierminister trådte litauisk politiks grand old man, socialdemokraten Algirdas Brazauskas, tilbage i sommeren 2006 efter en længerevarende regeringskrise. Den 74- årige Brazauskas var slidt op. Nye folk skulle til, hvis Socialdemokratiet skulle bevare magten. Det var allerede tydeligt ved parlamentsvalget i efteråret 2004, hvor Socialdemokratiet

Rapport om Erhvervsudvalgets studierejse til Baltikum (Litauen og Estland) 25. 28. juni 2007

Rapport om Erhvervsudvalgets studierejse til Baltikum (Litauen og Estland) 25. 28. juni 2007 Rapport om Erhvervsudvalgets studierejse til Baltikum (Litauen og Estland) 25. 28. juni 2007 1 Folketingets Erhvervsudvalgs studierejse til Litauen og Estland 25.-28. juni 2007 Indledning Folketingets

Læs mere

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del Bilag 29 Offentligt 14. oktober 2014 Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Mandag, 2. marts 2015 12:08 Ankomst

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvorfor Nederlandene?

Hvorfor Nederlandene? Hvorfor Nederlandene? Fashion Accelerator, Kbh. 10. maj 2010 PRÆSENTATION Ambassaden Nederlandene Kultur Samarbejdsformer Pas på 2 AMBASSADEN I HAAG Ambassadøren Økonomi/politik Handel Borgerservice Domstole

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

RUSLAND RYKKER NÆRMERE

RUSLAND RYKKER NÆRMERE RUSLAND RYKKER NÆRMERE Konference torsdag den 30. oktober 2008 i DI Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, København V Rusland er et nærmarked med en kolossal efterspørgsel og en stærk vækst. Mange

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Transsibiriske Stor Tur

Transsibiriske Stor Tur Transsibiriske Stor Tur Moskva - Irkutsk - Ulan-Bator 13 dage / 12 nætter DAG 1. Ankomst i Moskva. Transfer til hotel. Velkomstdrink på hotellet. DAG 2. Morgenmad på hotellet. Byrundtur herunder et besøg

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Sauna Milliarder EUR 25 20 15 10 Varer + tjenesteydelser Varer 5 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 År Samlet eksport af varer og tjenesteydelser 53 % 12 % 1 % 34 % Finland Island

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr Krakow 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr Storbyferie i Krakow Flyrejser 5 dage Krakow byder på store oplevelser til meget rimelige priser. Tag med til én af Europas smukkeste kulturbyer. Krakow

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam

Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam Kirkeudvalget (2. samling) KIU alm. del - Bilag 65 Offentligt Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam 15. - 17. september 2008. Folketingets Kirkeudvalgets

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Program for. Skatteudvalgets besøg i London den 18.-20. juni 2008

Program for. Skatteudvalgets besøg i London den 18.-20. juni 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Program for Skatteudvalgets besøg i London den 18.-20. juni 2008 NB: Punkter der er markeret med fed er for hele udvalget, punkter markeret

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri og anlæg i Norge Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Frederikshavn torsdag den 20. november 2014 Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227 malsle@um.dk Eksportrådgiver (arkitektur,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere