Regeringens energiudspil Vores Energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens energiudspil Vores Energi"

Transkript

1 DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt deres energiudspil Vores Energi, der danner basis for en ny energiaftale. Regeringens udspil indeholder en yderligere indsats i forhold til udbygning med vedvarende energi og energieffektivisering frem mod 2020 og ser på, hvad der skal forberedes for, at målet om fossil uafhængighed kan nås i Som regeringen tidligere har meldt ud, så er det målsætningen, at Danmark reducerer drivhusgasudledningerne med 40 pct. (ift. 1990) i Vores Energi leverer initiativer, der dækker 35 pct. af reduktionen. Regeringen vil i løbet af 2012 fremlægge en klimaplan med henblik på at nå 40 pct. s målsætningen. I udspillet opstiller regeringen en række milepæle, der skal udstikke kursen for omstillingen, så fremdriften løbende kan evalueres Halvdelen af traditionelt elforbrug dækkes af vind 2030 Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases 2035 El- og varmeforsyning dækket af VE 2050 Fuld omstilling til VE Øgede udgifter til erhvervslivet på 1,5 mia. kr. i 2020 Forslaget medfører i 2020 en ekstra udgift i form af afgifter, øgede nettariffer og øget betaling til vedvarende energi på 5,6 mia. kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. skal betales af erhvervslivet. Dette svarer til en merudgift på 300. mio. kr. per år i forhold til VK-regeringens Energistrategi DI støtter den grønne omstilling, som er nødvendig for Danmark. Den sikrer vores energiforsyningssikkerhed på den lange bane. Den fremtidige vækst kan ikke baseres på uændret brug

2 af fossil energi. Med en omstilling i rette tid forsikres virksomhederne mod risikoen for stigende energipriser. Omstillingen rummer også et stort vækstpotentiale for grønne løsninger. Det er ikke gratis at gennemføre en grøn omstilling, og alle danskere kommer til at holde for. Regeringen er nødt til at lægge en kurs, som ikke svækker konkurrenceevnen yderligere og dermed koster vækst og arbejdspladser i Danmark. Udspillet kommer til at koste 800 kr. per beskæftiget i Danske virksomheder betaler allerede i dag verdens højeste energiafgifter. DI opfordrer til, at det samlede sæt af energiafgifter og reguleringen på energi- og klimaområdet underkastes et nøje eftersyn. 2. De enkelte områder Forøgelse af energiselskabernes spareindsats Eco-design og mærkningsdirektiv Samlet strategi for bygningsrenovering Effektivisering af energiforbrug Energiselskabernes spareindsats foreslås forøget med 75 pct. i og 100 pct. i i forhold til indsatsen i Desuden skal indsatsen målrettes den eksisterende bygningsmasse og virksomheder. DI støtter op om energiselskabernes indsats og anerkender den særlige udfordring, der er i at realisere energibesparelser i bygninger og virksomheder. Det skal dog vedvarende sikres, at der skabes incitamenter til, at selskabernes indsats er omkostningseffektiv, og at der er adgang til andre markedsaktører. Regeringen har fokus på at fremme indsatsen for ambitiøse EU-krav for apparater og produkters energieffektivitet. DI støtter dette fokus. Det er afgørende, at krav til apparater og produkters energieffektivitet som minimum sættes på europæisk niveau, og at der ikke indføres nationale særregler. Regeringen vil fremlægge en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien fremlægges ved udgangen af DI finder det positivt, at der udarbejdes en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. DI har tidligere efterlyst en konkretisering af ambitionsniveauet for energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Der er ligeledes behov for flere konkrete instrumenter til at fremme energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse, herunder at markedsbaserede løsninger - så som ESCO-modellen - understøttes. overordnet, at krav til bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for samfundsøkonomi, og at energi- 2

3 krav til bygninger skal tillade fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. Komponentkrav I forhold til energiinfrastruktur indeholder Vores energi en række forslag. På europæisk niveau vil regeringen arbejde for en styrket energiinfrastruktur og et velfungerende el-marked. På nationalt niveau skal der udarbejdes en strategi for ud- Energispareindsatsen for den offentlige sektor Regeringen foreslår minimumskrav for bygningskomponenter, der skal opfyldes ved renovering af bygninger., at regulering skal omhandle energirammekrav for hele løsninger og bygninger frem for komponentkrav. Krav til bygningers og bygningskomponenters energieffektivitet skal som minimum fastsættes på europæisk niveau for at undgå handelsbarrierer. Regeringen foreslår en skærpelse af energispareindsatsen for den offentlige sektor fra 2012 og påpeger, at det offentlige har en særlig forpligtelse til at bidrage ved at gennemføre rentable energibesparelser. DI er enig i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest. Det offentlige ejer og anvender sine bygninger i længere perioder, og derfor er der bedre muligheder for at kalkulere og foretage større investeringer med længere levetid. Den offentlige bygningsmasse er samtidig kendetegnet ved at have storskalafordele til udvikling af konceptuelle løsninger, som senere kan videreudvikles til resten af bygningsmassen. DI støtter i øvrigt kravet om en årlig renoveringsrate på minimum 3 pct. af det offentlige bygningsareal, der indgår i Kommissionens forslag til Direktiv om energieffektivitet. Grøn støtteordning til energirenovering af boliger Der er med finanslovsaftalen for 2012 aftalt etablering af en grøn støtteordning til energirenovering af boliger. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i 2014., at initiativer vedrørende øget energieffektivitet i bygningsmassen skal være holdbare. Kortsigtede ordninger skaber betydelig ubalance i byggeaktiviteten, og byggebranchen er i forvejen meget konjunkturfølsom. Erfaringerne fra renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. fra 2009 viste, at kun 10 pct. af de projekter, som fik tilskud var reelt nye projekter, som ikke var i støbeskeen inden annonceringen af renoveringspuljen. Samtidig viser erfaringer fra tidligere tilskuds- og fradragsordninger, at jo mere snævert ordningerne defineres, desto mere stiger priserne på materialer og løn. Fokus på infrastruktur og energieffektive køretøjer Elektrificering 3

4 landsforbindelser, en for smart grid og en for fremme af energieffektive køretøjer. Helt konkrete forslag omfatter bl.a. en transmissionsledning mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med havmølleparken Kriegers Flak, aftale med netselskaber om udrulning af intelligente elmålere og tilskyndelse til demonstrationsprojekter for dynamiske tariffer. Desuden er der forslag til fremme af elbiler., at det er helt afgørende at sikre en grænseoverskridende energiinfrastruktur, der muliggør et reelt indre marked for energi. Det er en forudsætning for, at Danmark kan gennemføre den massive omstilling af energiforsyningen på en omkostningseffektiv måde. DI er positiv over for regeringens fokus på at sikre netselskabernes tilskyndelse til dynamiske tariffer. Det kan bidrage til en mere omkostningsægte prissætning på elforbruget, hvilket også vil være vigtigt i forhold til udviklingen af smart grid. DI ser også positivt på en strategi for smart grid, som er et vigtigt redskab til at sikre en optimal udnyttelse af og investeringer i netinfrastrukturen. DI er positiv over for regeringens forslag om at fremme elektrificeringer herunder indsatsen for elbiler og energieffektive køretøjer mere generelt. 36 pct. VE i 2020 Omlægning til VE i el- og varmeproduktion Den grønne omstilling medfører en omfattende udbygning med vedvarende energi. På kort sigt tages der initiativ til at øge andelen af vedvarende energi til 36 pct. i DI er enig i, at el kommer til at spille en større og helt central rolle i fremtidens energiforsyning, som vil være baseret på vedvarende energikilder. DI er af den opfattelse, at denne omstilling bør ske på en teknologineutral måde, dvs. støttesystemerne skal indrettes på en måde, så alle grønne løsninger kommer i spil, og omstillingen sker på den mest omkostningseffektive måde. En energistrategi bør omlægge støtten til vedvarende energi, så den bliver mere ensartet. Der er behov for en nytænkning af støttesystemet for vedvarende energi, så støtten fremover tildeles i forhold til teknologiernes modenhed, og hvor tæt energiformen er på at blive kommercielt bæredygtig. Støttesystemet bør derfor differentieres og kobles sammen med innovationssystemet og dermed bevillinger til forskning, udvikling, d e- monstration og markedsmodning. Samtidig bør støtte til modne og kommercielt bæredygtige teknologier gradvist sænkes og helt udfases. 4

5 Mere havvind og aftrapning af støtte til landvind Biomasse får central rolle For at nå regeringens 2020-mål om 50 pct. vind i elforbruget lægger Vores energi op til en massiv udbygning med havmøller, kystnære møller og landvindmøller. For at sikre en billigere havmølleudbygning skal der iværksættes en indsats for mere effektive udbudsprocedurer på havmøller. Desuden lægges der op til, at pristillægget for landvindmøller skal aftrappes. Givet regeringens valg om at satse massivt på vindmøller er det helt afgørende, at støttesystemet indrettes, så vindudbygningen bliver mest omkostningseffektiv. I den forbindelse er det godt, at regeringen vil se på bl.a. udbudsprocedurer for havmølleparker for at nedbringe omkostningerne. Fremme af biogas I regeringens udspil intensiveres indsatsen for biomasse på en række områder: Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere Forbedrede rammer for biogas Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark DI støtter en omlægning af varmforsyningsloven, så parterne (producent og varmeselskab) får mulighed for at indgå kontrakter, der kan give begge parter fordele ved at skifte til biomasse. i modsætning til regeringen, som fastholder de gældende brændselsrestriktioner for decentral kraftvarme, at det frie brændselsvalg bør indføres. Et frit brændselsvalg vil give beboerne i de mindre danske byer billigere varme og medføre en øget biomasseanvendelse og faldende naturgasforbrug og derfor bidrage til at opfylde Danmarks internationale VE- og CO 2-forpligtelse. Tilskuddet til biogas bør understøtte, at biogassen anvendes, hvor det er mest samfundsøkonomisk, og DI støtter en tilskudsmæssig ligestilling. Nye initiativer bør ligeledes tilskynde muligheden for at anvende organisk affald i biogasproduktionen, som i dag står for langt størstedelen af biogasproduktionen. Danmark har i dag en styrkeposition i produktionen af miljøeffektive gasser såsom biogas og forgasningsgas. I forbindelse med den sidste energiaftale blev elpristilskuddet til forgasningsanlæg baseret på biomasse sidestillet med tilskuddet til biogasanlæg. Det er vigtigt ikke kun at fastholde og styrke forsknings- og udviklingsindsatsen til forgasningsområdet, men også elproduktionsstøtten. DI bakker op om analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. Det skal under- 5

6 streges, at en sådan analyse bør involvere de virksomheder, som har en forretningsmæssig interesse i bioenergi. Forbud mod oliefyr Ny støtteordning til omlægning til vedvarende energi i procesvirksomhederne Markedsfremmende initiativer for VE-løsninger Biobrændstoffer en del af løsningen i transportsektoren Omlægning til vedvarende energi i opvarmning, industri og transport Regeringen ønsker at konvertere olieopvarmning og senere også naturgasopvarmning til fjernvarme, varmepumper og andre vedvarende energiformer. Det skal bl.a. ske gennem stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 2015 og stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra I samme forbindelse igangsættes markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme til erstatning for oliefyr og ESCO-modeller. DI har det udgangspunkt, at overgangen til et fossilt uafhængigt Danmark skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Dette betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvori fossile brændsler stadig udgør en del af energiforsyningen. Derfor finder DI det positivt, at der med forslaget lægges op til dispensationsmulighed for de bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. DI støtter, at markedsbaserede løsninger så som ESCO-modellen fremmes. I energiudspillet foreslår regeringen, at energieffektive varmepumper og solvarme skal fremmes. DI støtter, at der udvikles markedsfremmende initiativer for energieffektive VE-løsninger som f.eks. varmepumper og solvarme. Initiativer skal være markedsbaserede og skabe incitamenter til udskiftning af oliefyr. Omlægning til VE i transportsektoren er en særlig udfordring. DI er enig med regeringen i, at der på den korte bane bør satses på biobrændstoffer, som er en både klimavenlig og samfundsøkonomisk løsningsmodel, fordi de reducerer CO 2- udledningen og samtidig kan anvendes i den eksisterende infrastruktur. Biobrændstoffer er som det ser ud lige nu et af de eneste reelle alternativer til benzin og diesel. Den danske satsning på dette område har medvirket til, at vi har gode kompetencer på produktion af bæredygtige 1. og 2. generation biobrændstoffer. Skal den danske regerings investering hentes hjem, er det vigtigt, at området fortsat prioriteres. Regeringen beskriver i udspillet, at industriens procesenergiforbrug skal omlægges til vedvarende energi. For at fremme denne udvikling introduceres en ny støtteordning for øget anvendelse af vedvarende energi i virksomhederne. Der afsættes 250 mio. kr. i 2013 og herefter en 500 mio. årligt frem til DI er tilfreds med, at regeringen har lyttet til erhvervslivets ønsker og har fremlagt et forslag til at fremme en omlægning til brug af vedvarende energi i fremstilling. Det vil gavne både 6

7 Nyt energiudspil styrker indsatsen i forhold FUD&I Nyt energiudspil styrker indsatsen i forhold FUD&I de energiforbrugende virksomheder og de mange danske virksomheder med grønne kompetencer, som får mulighed for at udvikle nye teknologiske løsninger. Ordningen vil bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål på en økonomisk forsvarlig måde. Forskning, udvikling og demonstration Investeringerne i forskning, udvikling, demonstration og innovation FUD&I vil medvirke til, at Danmark fortsat er i front med at udvikle, producere og sælge grønne løsninger. Regeringen vil se nærmere på de konkrete energiteknologiske udfordringer, der er brug for, hvis Danmarks energiforsyning skal baseres 100 pct. på vedvarende energi i Det gælder lagring af energi, intelligent regulering af elnettet, grønne transportformer og udvikling af nye energiteknologier. Regeringen vil forlænge den eksisterende PSO-pulje til nye VEteknologier til elproduktion med 100 mio. kr. i alt over fire år. Fokus på udvikling af nye testmiljøer og danske styrkepositioner...og flere penge til FU&D på EU's budget Regeringen ønsker, at Danmark bliver et af de lande i verden, hvor internationale virksomheder foretrækker at teste nye teknologier og nye metoder i fuld skala. Regeringen ønsker herudover at bidrage til udvikling af nye testmiljøer som f.eks. Samsø, fokusere den strategiske energiforskning på danske styrkepositioner og løbende gennemføre teknologivurderinger i transportsektoren. Herudover vil regeringen arbejde for en fordobling af midlerne til energirelateret FU&D på EU s budget og en styrket EUindsats overfor udvikling af nye grønne transportteknologier. Det er positivt, at regeringen fortsat har fokus på betydningen af forskning, udvikling, demonstration og innovation (FUD&I) i Danmark og EU. FUD&I er nødvendigt i den store satsning på grøn vækst, som regeringen lægger op til, og her spiller den danske cleantech-branchen en nøglerolle., at der bør etableres en flerårig aftale, som skaber vished om bevillingerne til FUD&I flere år ud i fremtiden. Et større EUDP-program og en flerårig planlægningshorisont vil give det nødvendige skub til udvikling af nye VE-teknologier. Virksomhedernes adgang til test- og demonstrationsfaciliteter bør styrkes gennem en fortsættelse af Green Labs DK, efter programmet udløber i Den seneste evaluering af EUDP peger på, at EUDP med stor effekt bringer nye grønne teknologier på markedet og dermed skaber vækst i de involverede virksomheder og i branchen. 7

8 Løbende evaluering af virkemidler og gennemgang af tilskuds- og afgiftssystem En sammenhængende, omkostningseffektiv energistrategi Regeringen lægger i udspillet op til, at omstillingen til et grønt energisystem skal være omkostningseffektiv. For at sikre dette, samt om resultater står mål med omkostningerne, skal de energipolitiske virkemidler evalueres hvert fjerde år. Desuden lægges op til, at tilskuds- og afgiftssystemet undersøges og justeres for at sikre, at det giver de rette incitamenter til omstillingen. DI er enig med regeringen i, at en grøn omstilling skal være omkostningseffektiv, og det er i samme ombæring nødvendigt at tage højde for danske virksomheders konkurrenceevne. Det er positivt, at der lægges op til løbende evaluering af virkemidler, så uhensigtsmæssige virkemidler tilpasses, så der skabes den rette incitamentsstruktur. DI har længe ønsket en gennemgang af tilskuds- og afgiftssystemet, og det er positivt, at der i udspillet lægges op en gennemgang af systemet. Omstilling i samarbejde med omverdenen Fokus på energibeskatning og energieffektivitet i EU Ambitiøs grøn dagsorden - også på EU-niveau Energipolitik med internationale ambitioner Regeringen ønsker, at omstillingen sker med åbne grænser og med fælles internationale projekter, da sammenhængende energisystemer og velfungerende energimarkeder er essentielt for, at Danmark kan nå de energi- og klimamæssige målsætninger. Derfor prioriterer regeringen internationalt udsyn og samarbejde højt. Under det danske EU-formandskab vil regeringen særligt fokusere på et ambitiøst Energieffektivitetsdirektiv, så målet med 20 pct. energieffektivitet i 2020 kan nås. I forhold til revision af Energibeskatningsdirektivet vil regeringen arbejde for, at der sættes minimumsstandarder for energi- og CO 2-beskatning i EU. Regeringen vil søge at sætte en offensiv, grøn EU-dagsorden og sikre fælles ambitiøse mål det skal være en fælles europæisk vision at gennemføre grøn omstilling. Regeringen vil derfor arbejde for at øge EU's CO 2-reduktionsmålsætninger fra 20 til 30 pct.(ift 1990) i Herudover ønskes en synlig og offensiv involvering i UNFCCC s klimaforhandlinger, RIO+20 og andre globale initiativer. DI er enige med regeringen i, at en grøn omstilling kræver åbne grænser og fælles projekter - det giver ikke mening, at Danmark alene foretager en grøn omstilling. Det er positivt, at regeringen vil øge harmoniseringen af energi- og CO 2-beskatningen og en ambitiøs og fælles EU-politik for energieffektivitet. 8

9 DI anbefaler, at man i stedet for fortsat at fokusere på EU s 2020 målsætninger i stedet ser på, hvordan CO 2-reduktioner kan finde sted frem mod 2030 og 2040 for at understøtte den langsigtede målsætning om pct. CO 2-reduktioner i Finansieringsbehov på 5,6 mia. kr. 3. Finansieringen af udspillet Omstillingen er forbundet med en række udgifter. Regeringen har beregnet finansieringsbehovet til 5,6 mia. kr. i 2020 det år, hvor finansieringsbehovet er størst. Finansieringskilderne i 2020 fordeler sig som følger (alle beløb i mia. kr.): PSO udbygning af VE 1,8 Nettariffer energieffektivisering 0,9 Forsyningssikkerhedsafgift tilskud til biogas mv. 2,1 Forsyningssikkerhedsafgift dækning af tabt provenu 0,8 I alt 5,6... heraf hentes 1,5 mia. kr. hos de private erhverv Afgifter på proces lempes Regeringen vurderer, at det private erhvervsliv samlet vil opleve en merudgift i 2020 på 1,5 mia. kr. Regeringen vurderer endvidere, at virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke belastes i en grad, der påvirker konkurrenceevnen, men at der vil være en gruppe, som vil få forringet sin konkurrenceevne, men at denne gruppe er begrænset. For at tage højde for produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne foreslår regeringen at lempe energiafgifterne på procesenergi med ca. 0,6 mia. kr. Virksomhederne kommer til at bidrage til finansieringen via PSO og nettarifferne. Regeringen påpeger i udspillet, at dette ikke rammer de mest elintensive virksomheder, da de får en særlig rabat (nedslag i PSO for forbrug over 100 GWh), ligesom en række egenproducenter af el får nedslag i PSO. overordnet, at det er nødvendigt at tage hensyn til konkurrenceudsatte produktionsvirksomheder. desuden, at PSO bør omlægges, så finansieringen bredes ud. DI hilser reduktionen af procesafgifterne velkommen. Desuden er det positivt, at Vores Energi lægger op til at se afgiftssystemet på energi- og klimaområdet samt reguleringen af den danske elforsyningssektor grundigt igennem. Det er helt nødvendigt, hvis omstillingen skal ske under hensyn til at fastholde og styrke dansk konkurrenceevne både inden for energiteknologier og traditionel fremstilling. 9

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Regeringens Energistrategi 2050

Regeringens Energistrategi 2050 DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi 2050 1. Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi 2050. Strategien sigter mod at opfylde

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

DI Nyhedsbrev- Energiforlig

DI Nyhedsbrev- Energiforlig 22. marts 2012 DI Nyhedsbrev- Energiforlig Nyt bredt energiforlig 1. Energiforlig indgået Regeringen har i dag indgået aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Energiunionen, KOM(2015)80 25. marts 2015 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende Omstillingen skal også ske af hensyn til klimaet. 2 globale efterspørgsel

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: joj@ens.dk Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene

2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene 2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1

Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. 1 Sammenfatning Energistrategi 25 - fra kul, olie og gas til grøn energi REGERINGEN Februar 211 1 Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi. Sammenfatning. Energistrategi 25 fra kul, olie og

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere