Indholdsfortegnelse. Konklusion side 2. Baggrund side 5. Kunstgræs side 7. Erfaringer fra Aalborg side 9

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Konklusion side 2 Baggrund side 5 Kunstgræs side 7 Erfaringer fra Aalborg side 9 Organisering og erfaringer fra andre byer side 15 København side 15 Århus side 17 Esbjerg side 23 Randers side 24 Vejle side 25 Odense side 27 1

3 Konklusion I hele landet er der stor fokus på fordelene forbundet med anlæggelse af kunstgræsbaner. Både DBU og landets kommuner gør deres for at øge fodboldspilleres mulighed for at kunne spille på kunstgræs. De primære årsager er en markant forbedring i forhold til vintertræningen, idet kunstgræsbaner giver større kvalitet for spillerne, og arealet kan udnyttes meget bedre ved en forøgelse af antal spilletimer både i vinter- og sommersæsonen. For at give et overblik over kunstgræsbaneforholdene i de forskellige kommuner, er de udvalgte kommuner listet i tabel 1 med antallet af fodboldspillere samt antallet af eksisterende og planlagte kunstgræsbaner. Tabel 1 Oversigt over antallet af fodboldspillere og kunstgræsbaner i de udvalgte kommuner Kommune Fodboldspillere 1 Eksisterende kunstgræsbaner Planlagte kunstgræsbaner Aalborg København Aarhus Esbjerg Randers Odense Vejle Tallene fra Aalborg og Odense er baseret på de oplyste antal medlemmer til kommunen. De øvrige tal er fra DBUs undersøgelse: Årets Jyske Fodboldkommune : 2 De tre planlagte baner er Aalborg Chang, Gug Boldklub og Lindholm IF 2

4 Organiseringen og finansieringsmodellerne i forbindelse med kunstgræsbaner varierer fra kommune til kommune. Tabel 2 opsummerer de overordnede modeller gennemgået i denne rapport. Tabel 2 Oversigt over finansiering og organisering i forbindelse med kunstgræsbaner i de udvalgte kommuner Kommune Tilskud (kr.) Drift ansvarlig Ejerforhold Udvælgelse Specielt Aalborg 1 mio. til anlæg årligt til drift. Klub/kommune Kommune / Klub Ansøgere, ud fra medlemsgrundlag og økonomi Tilskudsmodtagere skal reservere tid til øvrige brugere. København Aarhus Esbjerg Anlæg og drift finansieret af kommunen Ca. 3 mio. til anlæg årligt til drift. 50 % til både anlæg og drift Kommune Kommune Dialog og politisk beslutning Klub Klub Ansøgere, ud fra medlemsgrundlag, økonomi og geografisk placering/ Magistrat beslutning Kommune Kommune Geografisk placering Medfinansierende klubber får fordel i fordeling af banetider Randers Ca. 50 % til både anlæg og drift. Kommune Kommune / Klub Ansøgere, ud fra medlemsgrundlag, økonomi og geografi. Odense 25 % til anlæg og intet tilskud til drift. Klub Kommune / Klub Ansøgere, ud fra medlemsgrundlag, økonomi og geografi. Vejle Maks 1 mio årligt Selvejende institution/klub fællesskab Delvist kommunalt/ låne aftale Ansøgere, skal dække klubbers behov i geografisk område Der ses en tendens til at der ydes et anlægstilskud på ca. 1-3 mio. kr., og at kommunernes årlige driftsudgifter ligeledes gives som årligt tilskud. København og Esbjerg adskiller sig fra denne model. Finansieringsmodellen i Vejle er meget lig den i Aalborg, men organiseringen omkring banerne i Vejle kunne være en mulig inspirationskilde. Ved at flere foreninger og/eller institutioner går sammen om projektet med at etablere en kunstgræsbane fordeles arbejdsbyrde og omkostninger, og en vis interesse for projektet i området sikres. Det åbner desuden for nogle muligheder for både mindre og mellemstore klubber, som måske ellers ikke har ressourcer til kunstgræsprojekter. 3

5 I Aarhus Kommune minder forholdene omkring kunstgræs ligeledes meget om dem i Aalborg, hvorfor erfaringerne og resultaterne fra den for nyligt færdige evaluering af kunstgræsbaner i kommunen, har stor overførselsværdi til Aalborg. For både Aalborg og Aarhus kan udnyttelsesgraden af kommunernes kunstgræsbaner med fordel øges i dagtimerne og om sommeren. Det vil især være skoler og institutioner der vil kunne bruge banerne på disse tidspunkter. I evalueringen fra Aarhus angiver flere institutioner og skoler, at en af grundene til at de ikke benytter banerne er, at det er for dyrt. Med den nye skolereform er der et stort potentiale i at lave samarbejder mellem klubber og skoler. En klub i Aarhus Kommune har fundet en løsning på den økonomiske barriere, ved at lave en ordning, hvor det tekniske personale på en nærliggende skole hjælper med vedligeholdelsen af kunstgræsbanen, til gengæld for at skolen kan bruge banen gratis. Også i Aalborg Kommune er der eksempler på givende samarbejder mellem fodboldklub og skole, der kan gøre det mere naturligt for skolen at gøre brug af nærliggende fodboldfaciliteter. Eksempelvis projektet Klub Kapow hvor en fodboldklub kompetenceudvikler pædagogisk personale fra en nærliggende skole på klubbens baner. På sigt er formålet, at pædagogerne selv kan overtage aktiviteterne. Erfaringerne viser også, at kunstgræsbaner skaber mere plads til aktiviteter generelt i kommunen. Både i form af flere mulige timer på græs udenfor og ved at frigør indendørs haltider til andre aktiviteter og sportsgrene. Kunstgræsbaner kan derfor være en del af løsningen i områder med manglende hal kapacitet, og hvor der er stort pres på græsbanerne. Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltningen forventer, at der på længere sigt vil være mulighed for aflastning af græsbanerne på de mest pressede anlæg, efterhånden som der etableres kunstgræsbaner. Samlet set bliver det en generel forhøjelse af spillekvaliteten. En generel faktor der har spillet ind i forhold til placeringen af kunstgræsbaner i alle kommunerne, har været den geografiske spredning af banerne. Flere steder har det været en kombination af geografi og medlemsgrundlag og/eller økonomi i klubberne. Over hele linjen lægges der vægt på vigtigheden af at klubber, der skal i gang med et kunstgræsprojekt, kan få støtte og hjælp af kommunen i gennem forløbet. Flere påpeger fordelene ved at have en ekspert tilknyttet, og DBU har både papirmateriale og konsulent til rådighed med råd og vejledning. Anlæggelsen af en kunstgræsbane har mange fordele, men er et stort projekt, der kræver meget arbejde, både i etableringsfasen og efterfølgende. 4

6 Konkrete forslag til Aalborg Kommune På baggrund af den foreliggende analyse vurderes det, at anlæggelsen af 5-7 kunstgræsbaner i samarbejde med klubber, med en geografisk spredning, vil kunne dække behovet for kunstgræsfaciliteter i Aalborg Kommune. St. Restrup IF, Nibe IF, LKB Gistrup, Sulsted IF og Vejgaard Boldklub har tilkendegivet ønske om tilskud til etablering af en kunstgræsbane. 5

7 Baggrund Indledning Et stigende antal fodboldklubber retter henvendelse til Aalborg Kommune med et ønske om støtte til anlæggelse af kunstgræsbaner. Kunstgræsbaner har en række fordele i forhold til græsbaner, da de kan bruges hele året og har en større kapacitet. Etablering og drift af en kunstgræsbane er dog en stor investering, hvorfor det er vigtigt, at der både er baggrund for optimal udnyttelse af banen samt arbejdskraft til den fornødne vedligeholdelse og drift. Derfor har Aalborg Kommune ønsket at indsamle en række data til hjælp i kommunens fremtidige arbejde med kunstgræsbaner. I denne rapport er der fokuseret på finansiering, etablering, drift og vedligeholdelse. Aalborg Kommune er samtidig bevidst om at tage højde for problemstillinger vedrørende udtjente baner. Datamaterialet i denne rapport er indsamlet og bearbejdet af Sundheds- og Kulturforvaltningen i samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen i perioden marts-august Materialet består af erfaringer vedrørende kunstgræsbaner fra Aalborg Kommune samt en række andre større kommuner. Læsevejledning Fodnoter er i rapporten brugt både til kilder og til supplerende oplysninger. Der er dog differentieret mellem de to typer ved, at en fodnote med kilde er skrevet normalt, mens en fodnote med supplerende oplysninger står i parentes. Eksempelvis: Kilde: tekst 3, supplerende oplysning: tekst( 4 ). Metode Datamaterialet er indsamlet med både kvalitative og kvantitative metoder og består af erfaringer med kunstgræs fra de tre eksisterende baner i Aalborg Kommune kommunens baner ved Hornevej og Aalborg Frejas bane samt erfaringer fra de jyske byer i 6-by samarbejdet, København og Vejle. Erfaringerne fra Aalborg Kommune er indsamlet gennem interviews og spørgeskemaer. Interviews er blevet lavet individuelt med en repræsentant fra hver af de eksisterende anlæg, Erik Johnsen fra By- og Landskabsforvaltningen, om 6

8 banerne på Hornevej og Aalborg Frejas tidligere formand Tom Nielsen om Freja s bane. Spørgeskema vedrørende drift og udlejning, der er en tilpasset version af et spørgeskema udarbejdet af Aarhus Kommune 5, blev udfyldt af en repræsentant fra JBU og Erik Johnsen om banerne ved Hornevej og en repræsentant fra Freja omkring banen ved Freja. Erfaringerne fra de andre byer er primært indsamlet gennem litteraturstudie, hvor eksisterende datamateriale fra de jyske byer i 6-by samarbejdet samt København, er indsamlet, og relevant erfaring og praksis er beskrevet. Herudover er Vejle Kommune tilføjet, da Vejle Idrætsråd i 2013 blev færdig med rapporten Masterplan omkring erfaringer og fremtidige planer for kunstgræsbaner i Vejle Kommune. Litteraturstudiet er desuden suppleret med telefoninterviews med en relevant person fra Københavns Kommune og en fra Aarhus Kommune, omkring erfaring og praksis i forhold til etablering af kunstgræsbaner i den pågældende kommune. 5 Orientering til Kulturudvalget vedr. evaluering af anlæg og drift af kunstgræsbaner i Aarhus Kommune, side 3, Sport og Fritid Aarhus Kommune,

9 Kunstgræs I dag kan kunstgræsbaner betegnes som 2. eller 3. generations baner. De mest markante forskelle mellem 2. og 3. generations baner er strålængden som er blevet øget fra 30 mm til mellem 50 og 70 mm samt fyldet (infill), hvor der i 3. generationsbaner udover kvartssand, som ligeledes er i 2. generationsbanerne, også tilføjes gummigranulat. Da 3. generations baner opfylder FIFA s retningslinjer for FIFA STAR * og FIFA STAR **, kan de anvendes til kampe og træning på højeste niveau, samt kampe i DBU s turneringer, lokalunionsniveau og til træning. 2. generationsbaner kan derimod kun anvendes til kampe på lokalunionsniveau og træning. 6 DBU har beskrevet kravene fra UEFA og FIFA til fodboldspecifikke egenskaber for en kunstgræsbane i Test kriterier for kunstgræsbaner. 7 DBU På trods af at FIFA og UEFA siden sæsonen 2005/2006 har tilladt kampe på højeste niveau, der opfylder deres retningslinjer, at blive spillet på kunstgræsbaner, har det i Danmark i mange år kun været de lavere rækker der måtte spille kampe på kunstgræs. Dette blev dog ændret i 2011, hvor DBU besluttede, at fra sæsonen 2012/2013 ville det være tilladt at spille kampe på kunstgræs i både Danmarksturneringen og pokalturneringen. Beslutningen blev taget på baggrund af en række erfaringer og studier fra andre lande såsom Norge, Sverige og Holland. To af de største bekymringer ved kunstgræs frem for naturgræs er skadesfrekvensen og selve spillets karakter. I Sverige har en lang række undersøgelser peget i samme retning: Skadesfrekvensen på kunstgræs og naturgræs er den samme, kun på skadesmønstret er der forskel. På kunstgræs er der en større mængde fodledsskader, mens der på naturgræs er en overrepræsentation af muskelskader. I forhold til spillets karakter har FIFA desuden fundet, at der ikke var nogen signifikant forskel i spillet, om det var på naturgræs eller kunstgræs. I de 100 kampe der blev undersøgt, var eksempelvis antal berøringer, succesraten for pasninger og antallet af frispark og gule kort ikke markant forskellige. 8 DBU støtter anlæggelsen af kunstgræsbaner rundt om i Danmark, som et led i deres fokus på at udvikle fodboldspillet ved etablering af flere kunstgræsbaner. Dette kommer blandt andet til udtryk ved Hattrick-puljen, som DBU har etableret i samarbejde med UEFA. I 2012 var der i puljen afsat 10 mio. kr. specifikt til at støtte anlæggelse af kunstgræsbaner. Inden deadline var der kommet 101 ansøgninger fra klubber rundt om i landet. Der blev udvalgt 15 klubber, der hver især modtog støtte 6 Anlæg af Kunstgræsbaner, fodbold, DBU, Test kriterier for kunstgræsbaner, DBU,

10 på kr., hvilket giver en samlet støtte på 11, 25 mio. kr. Klubberne blev udvalgt med udgangspunkt i følgende parametre: Hvorvidt der tidligere var blevet givet støtte til kunstgræsbaner i kommunen. Fokus på klubber i kommuner der ikke tidligere havde fået støtte, for at sikre geografisk spredning af kunstgræsbaner. Klubbens medlemstal. For at sikre at flest muligt kan få glæde af banen. Anlæggelses tidspunkt. Anlæggelsen skulle påbegyndes i DBU Jylland har ligeledes siden 2010 haft kunstgræskonsulenten Jens Christensen tilknyttet, der kan rådgive klubber omkring anlæggelsesprocessen, fra pris til vedligeholdelse. I 2011 vurderede han, at en ny kunstgræsbane kunne anlægges, inklusiv hegn og lysanlæg, for under 3 mio. kr., og at det koster stort set det samme at vedligeholde en natur- og en kunstgræsbane, ca kr./år med saltning og snerydning. 10 Jens Christensen har desuden en række overordnede råd til klubberne inden der anlægges en kunstgræsbane: Jordbundsundersøgelse: Hvor meget dræn kræves der? Hvis ikke der er den korrekte mængde drænrør bliver banen umulig at spille på, da vandet ikke kommer væk fra banen, men i stedet fryser til is. Undersøg nabo forholdene: Flere klubber har oplevet gener for naboerne, blandt andet på grund af det kraftige lys fra lysanlæg og på grund af støj. 11 Derudover har DBU i 2012 også udarbejdet rapporten Anlæg af kunstgræsbaner Fodbold, som er en udførlig vejledning og beskrivelse af hele processen forbundet med etableringen af en 3. generations kunstgræsbane. 12 I 2011 lavede DBU Jylland en spørgeskemaundersøgelse omkring kunstgræsbaner, hvor 149 jyske klubber har svaret. En af hovedkonklusionerne var, at 81 % af de klubber der ikke havde en kunstgræsbane angav, at det var på grund af økonomiske årsager Anlæg af kunstgræsbaner Fodbold, DBU, Magasinet Jysk Fodbold, DBU, februar

11 Erfaringer fra Aalborg I dette afsnit beskrives først organiseringen og finansieringen af de eksisterende og planlagte kunstgræsbaner i Aalborg Kommune, herefter præsenteres erfaringer fra de eksisterende baner. Organisering af kunstgræsbaner. I Aalborg Kommune gælder det som hovedregel, at stadionanlæggene er ejet af kommunen og tilknyttet en bestemt klub. Men der er eksempler på, at flere klubber deler et anlæg. Aalborg Kommune varetager vedligeholdelse af boldbaner og beplantning på anlæggene. Der er som nævnt et stigende antal fodboldklubber, der henvender sig til kommunen med et ønske om at etablere en kunstgræsbane. På nuværende tidspunkt findes der tre kunstgræsbaner i kommunen, 1 på anlægget ved Aalborg Freja, og to baner på Hornevej ved AaB s anlæg. For at få indblik i erfaringerne med disse baner er der udført to interviews, med henholdsvis den tidligere formand for Aalborg Freja Tom Nielsen og Erik Johnsen fra Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen. Derudover har Aalborg Freja, Aalborg Kommune og JBU besvaret spørgeskemaer vedrørende drift og udlejning af banerne. Aalborg Freja har haft ansvar for etablering af kunstgræsbanen, og efterfølgende det fulde ansvar for udlejning, drift og vedligeholdelse. Det er ligeledes Aalborg Freja der får al indtjening i forbindelse med udlejning af banen. Tom Nielsen blev valgt til interviewet om Aalborg Frejas erfaringer med kunstgræs, da han var formand i klubben fra , og derfor var med i hele projektforløbet omkring etableringen af banen. På Hornevej er det Aalborg Kommune der står for vedligeholdelse, mens JBU står for alt vedrørende booking og udlejning af banerne. Derfor er det parkforvalter Erik Johnsen, Aalborg kommune, der blev interviewet omkring drift og vedligeholdelse af banerne på Hornevej. Da JBU er ansvarlig for udlejningen af banerne, har de besvaret den resterende del af spørgeskemaet omkring dette. Da det var to af AaB s vinterbaner, der blev omdannet til kunstgræsbaner, fik AaB en speciel brugsret over bane 1, som de kan disponere over i hverdagene, mod et fast årligt beløb på kr.. Organiseringen omkring banerne på Hornevej kan dog se anderledes ud i fremtiden, da der er truffet en politisk beslutning om, at der skal indledes en dialog med AaB af 1885 omkring det videre forløb med renovering og vedligeholdelse af kunstgræsbanerne på Hornevej. Det er By- og Landskabsforvaltningen der tager initiativ til den proces. 10

12 Finansiering af kunstgræsbaner. I tabel 3 kan det ses at anlægsudgifterne forbundet med de eksisterende baner har været næsten ens, hvis der tages højde for banernes forskellige størrelse. Tabel 3: Anlægsudgifter for eksisterende kunstgræsbaner i Aalborg Kommune Kunstgræsbane Ibrugtagelse Størrelse* (m2) Anlægsudgifter eks. moms (mio.kr.) Anlægsudgift er pr. m2 (kr.) Aalborg Freja Ca. 3,5 Ca. 350 Bane 1 på Hornevej Ca. 2,75** 344 (Ved AaB) Bane 2 på Hornevej Ca. 2,75** 344 (Ved AaB) *Størrelsen på banerne er angivet som ca. tal. **Er den samlede anlægsudgift for begge baner på ca. 5, 5 mio. kr., delt i to. Aalborg Freja finansierede deres bane med et tilskud fra Folkeoplysningsudvalget på 1 mio. kr., støtte fra Det Obelske Familiefond og egenfinansiering. Dette har givet en gæld, der afdrages med ca kr. om året. Der er balance mellem den indtjening, der generelt er i klubben og afbetalingen. Det er blandt andet de penge klubben sparer, ved ikke at skulle leje AaB s kunstgræsbaner, der nu bruges til at afbetale gælden. Kunstgræsbanen blev anlagt på en tidligere grusbane, hvoraf dele kunne genanvendes, hvilket gav besparelser på anlægsudgifterne. Etableringen af banerne på Hornevej er hovedsageligt finansieret af Aalborg Kommune, med en støtte på 1,25 mio. kr. fra DBU s Hat Trick-pulje. Ud over de tre eksisterende baner er der allerede bevilliget støtte til yderligere 2 kunstgræsbaner i kommunen, hvoraf 1 forventes færdige til den kommende vintersæson. I forbindelse med etablering af Egnsplanvej etableres der 1 kunstgræsbane. Tabel 4 opsummerer status på banerne. Tabel 4: Anlægsudgifter og status på kommende kunstgræsbaner i Aalborg Kommune Kunstgræsbane Forventet klar Anlægsudgifter eks. moms (mio. kr.) Tilskud (mio. kr.) Kommentar Chang 2014, oktober 3,5 1 Anlæggelse arbejdet er i gang. Gug ,8 3,8* Kompensation for afgivelse af baner. Anlæggelse arbejdet er i gang. Lindholm ,5-4** 1 Der er ikke noget endeligt bud på banen. Anlæggelse arbejdet er ikke begyndt. * Banerne ved Gug Boldklub omlægges i forbindelse med etableringen af Egnsplanvej. Kunstgræsbanen er en del af kompensationen for de baner der afgives i den forbindelse. Det er en betingelse for tilskud, at andre klubber kan bruge banen mod betaling, og at klubberne selv varetager vedligeholdelsen. Til gengæld yder kommunen et årligt 11

13 tilskud på kr. svarende til det, Aalborg Kommune har haft af udgift til vedligeholdelse af den vinterbane, som erstattes. Bevillingerne på 1 mio. kr. pr. bane er givet på baggrund af konkrete ansøgere. Det var en forudsætning for ansøgerne, at de kunne dokumentere den samlede anlægsudgift og varetage den efterfølgende drift. Erfaringer fra eksisterende kunstgræsbaner. Drift og vedligeholdelse Erfaringerne i Aalborg Kommune er, at drift og vedligeholdelse af kunstgræsbaner består af følgende: Bane ved Aalborg Freja: o Fejning af bane (ugentligt) o Snerydning og evt. saltning (efter behov) o Oprydning af tape og andet skrald på banen (dagligt) Banerne ved AaB, Hornevej: o Strigling af bane (3 gange ugentligt) o Snerydning og saltning (efter behov) o Dybderensning banerne renses for affald (Årligt) o Opfyldning med nyt granulat (efter behov) o Vedligeholdelse af mål, hjørneflag og maskinflethegn. o Tjek af lysanlæg. Tabel 5: Udgifter til drift og vedligeholdelse af kunstgræs Kunstgræsbane Årlige driftsudgifter (kr./bane) Hvem klare den daglige drift/vedligeholdelse Aalborg Freja * Freja s inspektør Banerne på Hornevej (Ved AaB) * Aalborg Kommune Entreprenørenheden *Beløbet er beregnet uden lønkroner og banen er endnu ikke blevet efterfyldt med granulat, så de kender ikke prisen på dette. * Et gennemsnit baseret på udgifterne i årene Freja får kr./år i tilskud fra kommunen til drift og vedligeholdelse. For Hornevej gælder det, at driften af banerne finansieres ved brugerbetaling, hvor AaB betaler et fast beløb på kr./år og øvrige klubber i alt ca kr./år. Som et supplement til den obligatoriske vedligeholdelsesvejledning, der modtages fra baneleverandøren, har DBU i 2009 desuden samlet en række Gode råd om vedligehold af 3. generations kunstgræs-fodboldbaner 14. Vejledningen giver et 14 Gode råd om vedligehold af 3. Generations kunstgræs-fodboldbaner, DBU,

14 større indblik i, hvad der kræves for at vedligeholde en kunstgræsbane og hvordan det foregår. Udlejning Kunstgræsbanerne udlejes primært i vintermånederne fra oktober-april. Aalborg Freja har angivet, at banen udlejes til andre klubber ca. 6 timer om ugen fra januarmarts. Der er plads til mere, især om dagen. JBU beskriver, at der i oktober og november er nogle udlejninger, primært for at afvikle efterårssæsonens sidste kampe. I december er der relativt stille og i januar, februar, marts og delvist april er banerne stort set fuldt booket. Regnskabet for udlejning af banerne ved Hornevej fra september 2012-maj 2013 understreger dette. 70 % af alle udlejninger, inklusiv de timer AaB har lejet ekstra, har været i perioden januar-marts Om sommeren udlejes banerne ved Hornevej primært til træningssamlinger. Både Aalborg Freja og AaB bruger dog kunstgræsbanerne om sommeren, men begge steder kan de udnyttes bedre. I tabel 4 er lejepriserne for kunstgræsbanerne angivet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at priserne i tabellen er angivet i kr./time, for at kunne sammenligne tal uafhængig af de tidsintervaller banen kan lejes i. For alle baner gælder det, at banerne på hverdage kun udlejes i 1,5 times intervaller og i weekenden kun i 2 timers intervaller. Tabel 6: Priser for leje af kunstgræsbane Kunstgræsbane Brugere fra Aalborg Kommune (kr./time) Brugere fra andre kommuner (kr./time) Aalborg Freja* 533/ /1866 Banerne på Hornevej (Ved AaB) *Prisen er angivet som billigste/dyreste. Prisen afhænger af tidspunkt og lysforhold. Der er stor forskel på lejeprisen på de to anlæg. Aalborg Freja har blandt andet fastsat deres lejepriser ud fra DBU s standarder. I 2009 var den typiske leje af en kunstgræsbane ifølge DBU 15 på kr./time. Priserne for at leje Aalborg Frejas bane varierer dog om vinteren fra 533 kr./time, hvis det drejer sig om en klub/bruger fra Aalborg Kommune til 1866 kr./time, hvis det er en udenbys klub/bruger, der lejer banen. Prisen er afhængig af tidspunkt og lysforhold. Banen kan lejes alle tirsdage fra kl , mandag til fredag kl samt hvad der måtte være af ledige tider. På Hornevej afhænger prisen kun af, hvorvidt lejeren er fra kommunen eller ej. Bane 1 er i hverdagene reserveret til AaB og fra kl i weekenden. Andre klubber har mulighed for at leje banen fra kl og fra kl Bane 2 udlejes 15 Gode råd om vedligehold af 3. Generations kunstgræs-fodboldbaner, s. 5, DBU,

15 primært fra kl i hverdagene og fra kl i weekenden, men ved klubønsker kan banen også lejes fra kl i hverdagene. Det er primært klubber fra Aalborg Kommune, der lejer banerne. De 6 timer om ugen Aalborg Freja udlejede deres baner i januar-marts 2013 var alle til klubber fra Aalborg Kommune og hovedsageligt til seniorer. På Hornevej blev banerne lejet af 30 forskellige klubber fra Aalborg Kommune, to klubber udenfor kommunen, og en gang i privat regi. JBU er af den opfattelse, at det sidst på eftermiddagen er ungdomshold, der bruger banen og at det resten af aftenen er seniorer. Betydning af at få en kunstgræsbane For Aalborg Freja Tom Nielsen mener, at det har betydet meget for Aalborg Freja som klub at få en kunstgræsbane. Især fordi banen kan bruges efterår og vinter, hvor klubben tidligere måtte spille på grus og samtidig har banen givet noget positivt til klubbens ry. Der er ikke oprettet nye hold, og han mener ikke, klubben er blevet mere attraktiv eller at kunstgræsbanen har haft indflydelse på medlemsstigningen i klubben. Banen har dog betydet, at de eksisterende hold kan træne længere og påvirket medlemstilfredsheden positivt. Det har specielt været godt for de yngre børn at kunne træne på kunstgræsset frem for grus. For Aalborg Kunstgræsbanerne på Hornevej var de første i Aalborg Kommune og Erik Johnsen mener, at banernes etablering betød rigtig meget for Aalborg. En vigtig fordel ved en kunstgræsbane, udover at give mulighed for flere fodboldtimer, er den potentielle frigivelse af indendørs haltimer. I tabel 7 er antallet af bookede haltimer i Freja i sæsonen 2011/2012, inden anlæggelsen af kunstgræsbanen samt antal haltider i sæsonen 2013/2014, anden sæson med kunstgræsbane, sat op overfor hinanden. Tallene er fra Aalborg Kommunes bookingsystem. Tabel 7: Haltimer booket af Aalborg Freja før og efter kunstgræsbane Tidspunkt Timer 2011/2012 Timer 2013/2014 Forskel (timer) Ændring (%) Okt/dec Jan/mar Total Selvom antallet af bookede haltimer kan variere fra sæson til sæson, kan der argumenteres for, at en forskel på over 200 timer på to år eller et fald på over 50 % kan tyde på at kunstgræsbanen har påvirket klubbens behov for indendørs haltimer. Dette betyder, at anlæggelsen af en kunstgræsbane ikke kun gavner fodboldklubber, men også alle andre foreninger, der ønsker at bruge kommunens haller, da der vil være flere haltimer til rådighed. 14

16 Organisering og erfaringer fra andre byer Der er indsamlet data omkring følgende kommuner: København, Aarhus, Esbjerg, Randers og Vejle. København I København Kommune er organiseringen af fodboldklubber og idrætsanlæg anderledes end i Aalborg Kommune. Mens der i Aalborg hovedsageligt er en klub pr. anlæg, må klubberne i København deles om anlæggene på grund af den store efterspørgsel. Der findes i Københavns Kommune ca. 200 naturgræs baner, fra 3- mandsbaner til 11-mandsbaner. Dette er vurderet til at svare til en samlet kapacitet på ca. 123 stk. 11-mandsbaner.( 16 ) Dette dækker over baner fordelt på idrætsanlæg, skoler og i parker. Derudover har Københavns Kommune over kunstgræsbaner af varierende størrelse, hvoraf 20 stk. er 11-mandsbaner. 18 Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune blev i juni 2013 færdig med en undersøgelse af udnyttelsesgraden af de kommunale anlæg. Formålet med undersøgelsen var at den skulle danne baggrund for, at der op til budget 2014 arbejdes med forslag til forbedring af københavnernes muligheder for at dyrke idræt. I den forbindelse blev brugen af græsbaner kortlagt, og det blev konkluderet at græsbanerne udnyttes til deres maksimale belastningsgrænse. Denne konklusion er nået ved at sammenholde de kortlagte aktivitetstimer fra kl mandag til fredag og kl lørdag og søndag, med banernes belastningsgrænse. Belastningsgrænsen er et udtryk for, hvor mange timer pr. sæson en bane ca. kan belastes uden at forårsage markante forringelser. Undersøgelsen tog udgangspunkt i følgende belastningsgrænser udregnet af græseksperter: 11-mandsbaner (alm. græs): ca. 405 timer pr. sæson, dvs. i gennemsnit 15 timer pr. uge (Gælder for 9- og 11- mands) 7-mandsbaner (alm. græs): ca. 162 timer pr. sæson, dvs. i gennemsnit 6 timer pr. uge (Gælder for 3-, 5- og 7- mands) 19 Ud over at banekapaciteten er afhængig af jordbund, vejr og plejeforhold, afhænger den også af banens størrelse, hvorfor der kan spilles flere timer på en 11- mandsbane frem for en 7-mandsbane. Gennemsnitligt for baner af alle størrelser i 16 Dette tal varierer over tid, da banernes placering og størrelse ændres løbende. 17 Udnyttelse af idrætsfaciliteter i Københavns Kommune Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Dagsorden for møde i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune Udnyttelse af idrætsfaciliteter i Københavns Kommune, side 16, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen,

17 Københavns Kommune fandt undersøgelsen en belastningsprocent på 120, hvilket vil sige der er tale om en generel overbelastning af banerne. 20 Det er i København svært at finde nye banearealer, og i så fald skal de købes på markedet til markedspris. En af de måder de i stedet finder fodboldtimer, er ved at ændre græsbaner til kunstgræsbaner med lysanlæg. I København har de en regel om, at antallet af timer der kan spilles fodbold ikke må reduceres. Det betyder: hvis en græsbane ændres til eksempelvis en kricketbane medfører det, at en græsbane ændres til kunstgræsbane. Ved anlæggelse af kunstgræsbaner i Københavns Kommune gælder det at placeringen afhænger af en kombination af dialog med anlægsledere og en politisk vurdering. Det er kommunen der står for al finansiering af anlæg og drift af baner og omkring 9/10 gange er det Kultur- og Fritidsudvalget der stå for det. Fremgangsmåden kan opsummeres således: Først vurderes behovet for en bane, kapacitet til pleje, hvad sker der ellers med idrætsfaciliteterne i området og lokaludvalg og naboer m.m. høres. Der laves en sag i tæt samarbejde med brugerne omkring specifikationer på banen, eksempelvis hvorvidt der skal opstreges til 5- eller 8-mandsfodbold. Københavns Ejendomme( 21 ) kontaktes. De får nogle af anlæggelsesmidlerne og står for at lave udbud og finde entreprenør. Når banen er færdig overtages den oftest af Kultur- og Fritidsforvaltningen, enkelte baner varetages dog af andre forvaltninger. Herefter styres banerne decentralt af to driftsledere med specialisering på området, som får penge til at vedligeholde banerne. Hver gang der tilføjes nye baner på deres baneliste, justeres deres budget af Borger Repræsentationen( 22 ). Disse driftsledere refererer direkte til direktøren, men får hjælp af forvaltningen til det politiske. Ifølge Rune Høyrup Lauridsen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er det meget vigtigt, at eksperter er en del af arbejdet med anlæggelse af kunstgræsbaner. I Københavns Kommune er deres primære kontakt til Rådgivning Erik Viller fra Københavns Ejendomme og deres primære rådgiver er rådgivningsfirmaet Sloth Møller. 20 Udnyttelse af idrætsfaciliteter i Københavns Kommune, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, København Ejendomme (KEjd) er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og står for at administrere, udvikle og vedligeholde Københavns Kommunes ejendomsportefølge. 22 Borgerrepræsentationen svarer til Aalborg Byråd 16

18 Aarhus I Aarhus Kommune er organiseringen af fodboldanlæg meget lig den i Aalborg Kommune, hvor mange klubber har eget anlæg og nogle klubber deles. Størstedelen af græsbanerne er kommunalt ejede, mens kunstgræsbanerne ejes og drives af foreningerne. Det er foreningen der har det fulde ansvar for banen, står for alle udgifter, og modtager alle lejeindtægter. I tilfælde af at kunstgræsbanen ligger på kommunal grund, laves en gratis lejeaftale. Herudover har kommunen typisk ydet et anlægstilskud på ca. 3 mio. kroner og kr. årligt til drift af banen. Kommunen har siden 2005 haft 2 baner og i løbet af 2011/2012 blev der anlagt fire mere. I forbindelse med, at Byrådet havde vedtaget at der skulle anlægges fire baner i 2011/2012, var det muligt for klubberne at søge. Klubberne blev herefter udvalgt ud fra følgende kriterier; hvorvidt klubberne havde råd, hvor mange spillere mm. der var i klubben og den geografiske placering, så alle baner ikke endte i den samme del af byen. Byrådet har senere, som en del af budgetforliget 2014, besluttet at afsætte 6,28 mio. som anlægstilskud og kr. årligt i driftstilskud til etablering af to nye baner på navngivne steder. Der var altså denne gang, ikke mulighed for at søge. Banernes placering blev besluttet af byrådet. I december 2013 besluttede Magistraten desuden at afsætte 5 mio. kr. til etableringen af en ekstra bane, i et område hvor der alligevel skulle anlægges en ny boldbane, da en ny vejstruktur i området vil gå igennem den eksisterende bane. 23 Den største udfordring forbundet med kunstgræsbaner i Aarhus Kommune har været placeringen af banerne. Dette er især i forhold til naboer, som oplever gener i forbindelse med lys og larm fra banerne. To af banerne er af den grund underlagt regler for, hvor meget der må spilles på banen, hvorfor de ikke kan udnyttes optimalt. Evaluering af kunstgræsbaner i Aarhus Kommune Der er i Aarhus Kommune blevet gennemført en evaluering af de foreningsejede kunstgræsbaner, der blev etableret i perioden Evalueringen består af to faser: Fase 1 er en spørgeskemaundersøgelse omkring anlæg, drift og udlejning, gennemført af Sport og Fritid i samarbejde med Idrætssamvirket og Aarhus Fodbold Forum i perioden maj-august Det er dette spørgeskema der er blevet tilpasset og brugt i denne rapport. Fase 2 er en evaluering gennemført af et eksternt konsulentfirma, som blev færdigt i marts Evalueringen samler op på tidligere erfaringer og giver

19 anbefalinger til en strategi i forhold til kunstgræsbaner i Aarhus Kommune fremover. Fase 1 Spørgeskemaet i fase 1, blev udformet på baggrund af uddybende interviews med de seks foreninger der ejer kunstgræsbaner i Aarhus Kommune. Besvarelserne viser, at anlægsudgifterne for en bane har svinget meget. For at tage højde for banernes forskellige størrelser i sammenligningen af anlægspriserne, blev der udregnet en pris pr. kvadratmeter. Prisen pr. kvadratmeter svinger mellem den laveste pris på 464 kr./kvm (total 4,03 mio. i 2011) og 663 kr./kvm (total 7,16 mio. i 2005). Der påpeges at prisen især er afhængig af udgangspunktet for jordarbejdet, som har været forskelligt. Drift Der er oplistet følgende punkter, som drift og vedligeholdelse af en kunstgræsbane indebære: Oprydning fjernelse af tape fra strømper, jord, tyggegummi etc. (dagligt/ugentligt) Fjernelse af nedfaldne blade på banen i efteråret (dagligt) Overkørsel af banen med traktor for at vende og lufte gummigranulat og rejse nedtrådte kunstige græsstrå (ugentligt) Snerydning og frostsikring Halvårlige granulatrensning, der udføres af baneleverandøren Én stor støvsugning af banen (en gang årligt) Løbende rengøring af projektører og lysmaster og løbende skift af disse samt løbende reparationer Eftersyn af skader og reparationer 24 De årlige driftsudgifter er oplyst til at ligge mellem kr. og kr., med et gennemsnit på ca kr. Det er typisk klubben selv der står for den daglige vedligeholdelse, halvdelen af klubberne angiver, at der er ansatte på opgaven. Udlejning Størstedelen af udlejningen sker i vinterhalvåret, nogle klubber lejer slet ikke banen ud i løbet af sommeren, mens en enkelt klub lejer banen ud i nogenlunde samme omfang hele året. Generelt for klubberne gælder det, at de udlejer banerne til den samme pris uanset tid på dagen, ugen og året. Nogle klubber har dog forskellige priser afhængig af, hvorvidt lejeren er fra Aarhus Kommune eller ej. Det er dog sjældent, at banerne udlejes til udenbys klubber. For aarhusianske klubber ligger lejen på mellem Orientering til Kulturudvalget vedr. evaluering af anlæg og drift af kunstgræsbaner i Aarhus Kommune, side 3, Sport og Fritid Aarhus Kommune,

20 kr./time og 700 kr./time, med en gennemsnitlig leje på 544 kr./time. For et par af banerne er der lavet specialaftaler, eksempelvis betaler AGFs professionelle afdeling kr. inkl. moms i årlig leje for at disponere over kunstgræsbanen ved deres anlæg, indtil kl dage om året. Derudover er der på et anlæg en aftale med en skole om, at de kan bruge banen gratis, og på en tredje bane er der en aftale med en ungdomsafdeling i en anden klub, om at de kan bruge banen vederlagsfrit i sommerhalvåret. Der er stor efterspørgsel på leje af kunstgræsbaner, hvilket også betød at de første klubber med kunstgræsbaner kunne mærke det, da der blev anlagt fire nye baner. Eksempelvis kunne en klub oplyse, at udlejningen faldt med 20 % i forhold til de forrige år. Et bud på nedgangen er banens alder, fordi nye baner ofte foretrækkes frem for en gammel, men også den geografiske placering fremhæves som en faktor. Byrådet havde en målsætning om at kunstgræsbanerne skal være til glæde for alle aarhusianske klubber og ikke kun benyttes af ejeren. På baggrund af evalueringen, hvor andre klubber i gennemsnit lejer banerne omkring 40 % af tiden, konkluderes det at målsætningen er opfyldt. Klubberne har desuden bemærket, at det har en positiv effekt på fastholdelsen af medlemmer at have mulighed for at spille på kunstgræs. 25 Fase 2 Efter et miniudbud blev Epinion, Pluss Leadership og Orbicon bedt om at gennemføre den eksterne evaluering. Evalueringens formål var at besvare følgende tre spørgsmål: Er de strategiske mål for etableringen af foreningsejede kunstgræsbaner i Aarhus Kommune opfyldt? Hvad er konsekvenserne og betydningen af foreningsejede kunstgræsbaner i Aarhus Kommune for omgivelserne? Hvilke anbefalinger kan man give i forhold til etablering og drift af evt. yderligere kunstgræsbaner i Aarhus Kommune? 26 Evalueringen er lavet på baggrund af en kombination af en række kvalitative og kvantitative datakilder. Herunder indsamling af eksisterende erfaringer, fokusgruppe interviews med relevante aktører, diverse faktuelle oplysninger og en fremadrettet workshop også med relevante aktører. Af relevante aktører var bl.a. repræsentanter for nuværende og kommende ejere af en kunstgræsbane i kommunen, repræsentanter fra lokalområdet og fra forskellige Magistratsafdelinger. 25 Orientering til Kulturudvalget vedr. evaluering af anlæg og drift af kunstgræsbaner i Aarhus Kommune, Sport og Fritid Aarhus Kommune, Evaluering af foreningsejede kunstgræsbaner i Aarhus Kommune, s. 3, Orbicon, Pluss leadership, Epinion,

21 Aarhus Kommune havde opsat fem strategiske mål med etableringen af kunstgræsbanerne. Herunder en gennemgang af evalueringens konklusioner på, hvorvidt målene er opfyldt. 1. At kunstgræs placeres, så børn og unge i videst mulige omfang får baner i deres nærområde. I aftalerne mellem kommune og forening vedrørende tilskud til etableringen af en kunstgræsbane gør det sig gældende, at Børn og unge skal ved tildelingen af spilletid prioriteres højest i overensstemmelse med folkeoplysningslovens tildelingsprincipper. Selv om det ikke registreres, skønner flere af klubberne, at en overvægt af tiden på kunstgræs benyttes af børn og unge. Klubberne har lavet forskellige tiltag for at sikre de unges brug af banerne, eksempelvis har en klub afsat faste tider på kunstgræsbanen til deres ungdomshold. Der blev ikke fundet noget belæg for, at kunstgræsbanerne bruges mere af børn og unge end af andre brugere, men at alle aldersgrupper har fået øget mulighed for at spille fodbold året rundt. 2. At kunstgræsbanerne anvendes optimalt året rundt og dermed bidrager til en forbedring af boldbanesituationen generelt. Der opleves en generel efterspørgsel på kunstgræsbanerne i januar-marts på hverdage fra kl og i weekenden. Det vurderes, at der formentlig kan udlejes væsentlig flere kunstgræsbaner i Aarhus Kommune på disse tidspunkter. En måde hvorpå udnyttelsesgraden øges er ved, at klubberne laver aftaler med skoler og institutioner i dagtimerne, hvor der ofte er ledige tider. Hvor meget banerne bruges om sommeren svinger meget fra klub til klub. 3. At understøtte udviklingen af attraktive faciliteter med stor efterspørgsel. Både de foreninger der ejer kunstgræsbanerne, og dem som lejer banerne opfatter banerne som attraktive. Det er især fodboldklubber, der efterspørger kunstgræsset, hvorimod de skoler der ikke allerede har en gratis-aftale generelt mener, at de ikke har råd til lejen. 4. At medvirke til at fremme fodboldsporten i Aarhus Kommune. Der var ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem etableringen af en kunstgræsbane og medlemstal. Flere klubber har dog givet udtryk for, at der er sket en stigning i medlemmernes aktivitetsniveau, hvorfor evalueringen konkludere at kunstgræsbaner forlænger fodboldsæsonen, og bevirker at flere spiller fodbold om vinteren så aktivitetsniveauet øges i de foreninger der ejer eller lejer kunstgræsbaner. 20

22 5. At kunstgræsbanerne er tilgængelige for alle klubber. 27 De foreninger der ejer kunstgræsbanen kan typisk selv udnytte de mest populære tider selv, hvorfor det kan være svært for andre klubber at få tider i disse tidsrum. Mange forskellige klubber har dog lejet en eller flere baner. En af problemstillingerne der påpeges vedrørende tilgængelighed er booking systemet, hvor banerne bookes separat gennem klubbens hjemmeside. Idrætssamvirket Aarhus har dog for nyligt lavet en fælles portal, med links til alle banerne, hvilket bør kunne øge tilgængeligheden for de klubber, der ikke har en kunstgræsbane. Derfor konkluderes det, at kunstgræsbanerne formelt set er tilgængelige for alle klubber, mens det i praksis kan være vanskeligt at få tider i de ønskede tidsrum. At etablere en kunstgræsbane påvirker det omkringliggende miljø. I evalueringen er der blevet identificeret en række aktører og undersøgt, hvilke konsekvenser etableringen af en kunstgræsbane har haft for dem. Aktørerne er blevet inddelt i de foreninger der ejer en kunstgræsbane, de foreninger der lejer kunstgræsbanerne eller benytter de kommunale græsbaner, aktører i lokalsamfundet og Aarhus Kommune som organisation. For alle de foreninger der ejer en kunstgræsbane gælder det, at de grundlæggende er tilfredse med banen. Det har desuden haft en positiv effekt på græsbanerne, da kunstgræsbanerne har kunnet fungere som aflastning i regnfulde perioder. De fleste foreninger lægger desuden vægt på, at udvidelsen af sæsonen for udendørsfodbold har givet mere og bedre fodbold for pengene. Etableringen af en kunstgræsbane har dog for flere klubber betydet et forhøjet kontingent, hvilket har gjort at nogle børnefamilier ikke har råd til et foreningsmedlemskab længere. En måde at komme udenom dette problem er, som en klub har gjort, at lade folk arbejde frivilligt i klubben for at finansiere en del af kontingentet. Kunstgræsbanerne har ligeledes sat en del pres på behovet for frivillige i klubberne. De øvrige fodboldklubber er generelt positive overfor muligheden for at kunne leje en kunstgræsbane. Nogle klubber er endda glade for, at det er deres naboklub og ikke dem selv der står med ansvaret for en kunstgræsbane. Der er dog også ytret bekymring for, at den banefinansieringsmodel, der benyttes i Aarhus uhensigtsmæssigt vil styrke de i forvejen stærke klubber. For øvrige idrætsforeninger har kunstgræsbanerne haft meget lille betydning. Det har heller ikke givet bedre mulighed for andre idrætsforeninger at benytte kommunens græsbaner, da kunstgræsbanerne primært anvendes om vinteren, hvor der ikke må spilles på græsbanerne. Selvom alle kunstgræsbaner er anlagt på tidligere grus-/jordbaner, har den øgede aktivitetsmængde givet anledning til en række udfordringer i forhold til banens 27 Evaluering af foreningsejede kunstgræsbaner i Aarhus Kommune, s. 3, Orbicon, Pluss leadership, Epinion,

23 naboer. Det er ofte støj og lys der giver anledning til problemer. I de fleste tilfælde er det lykkedes ved dialog, hovedsagligt mellem klubben og naboerne, at nå frem til en løsning. Støjværn er blevet etableret for lyden, boldnet mod løstflyvende bolde og justering eller dæmpning af lysanlægget for mindre lysgener. Som nævnt er der for to klubber blevet pålagt begrænsninger om, at banerne ikke må benyttes efter kl. 20, hvilket har medført en økonomisk udfordring for de pågældende klubber. Der er et stort potentiale i at øge udnyttelsesgraden af banerne om dagen, da foreningerne generelt kun benytter banerne i et begrænset omfang. I evalueringen påpeges den nye skolereform som en mulig faktor, der kan ændre på dette. Skolerne begrunder den lave efterspørgsel på kunstgræs med, at de ikke har råd. En klub har dog fundet en måde at løse dette problem på ved at lave en ordning, hvor en skoles tekniske personale hjælper med vedligeholdelsen af banen til gengæld for, at skolen kan bruge banen gratis. En sådan model, hvor medfinansieringen fra skolen sker primært gennem arbejdskraft, har potentiale til at kunne anvendes andre steder også. I forhold til samarbejdet med kommunen er klubberne generelt tilfredse. Der er både ros for, at foreningerne selv får lov til at etablere og drive banerne med en vis frihed. Samtidig er der nogle foreninger der føler, at det overlades for meget til frivillige kræfter og at der kunne bruges mere støtte og rådgivning fra kommunen især i etableringsfasen. For at gøre samarbejdet med kommunen mere overskueligt ønsker flere foreninger et mere formaliseret samarbejde internt i kommunen i forbindelse med etableringen af kunstgræsbaner. Et af de forslag klubberne kom med, i forhold til at gøre det nemmere for en klub der overvejer at etablere en kunstgræsbane, var erfaringsudveksling eventuelt i form af en tjekliste. En overordnet tjekliste, over en række forhold der er vigtige at forholde sig til, blev derfor udformet i forbindelse med evalueringen. I evalueringen gives ikke et konkret bud på, hvordan behovet for flere kunstgræsbaner fastlægges, men der foreslås at en vurdering kan tage udgangspunkt i efterspørgslen på de nuværende baner og antallet af fodboldspillere/indbyggere pr. bane. I forhold til hvorvidt behovet for baner skal dækkes med en græs eller kunstgræs, kan der ikke konkluderes generelt på, hvad der er den bedste investering. Der argumenteres dog for at jo dyrere jord der er tale om, jo bedre kan det betale sig med en kunstgræsbane, da den giver mulighed for størst udnyttelse. I forhold til mulige fremtidige placeringer af kunstgræsbaner er der lavet en geografisk analyse, med udgangspunkt i følgende to parametre: Relativt stor afstand til en kunstgræsbane? Stort befolkningsgrundlag pr. kunstgræs? 22

24 Dette er gjort ved at beregne afstanden fra statistikdistrikter og lokalsamfund til hver kunstgræsbane ud fra køreafstanden på den korteste rute, fra et centralt punkt i området. Befolkningsgrundlaget for hver kunstgræsbane er opgjort ud fra den antagelse, at borgerne vil benytte sig af kunstgræsbanen tættest på deres bopæl. Der opgives både det samlede befolkningsgrundlag inddelt i alderskategorier pr. bane og afstanden fra hvert lokalsamfund til den nærmeste bane. Derudover er det samlede befolkningsgrundlag præsenteret både pr og det forventede i Der er ikke medregnet kunstgræsbaner og borgere uden for Aarhus Kommune. På baggrund af den geografiske analyse er der fundet frem til tre områder, der kategoriseres som relevante i forhold til placeringen af eventuelle fremtidige kunstgræsbaner. Øvrige kriterier der rådes til at indgå i en vurdering: Organisatoriske forhold herunder især en eksisterende, større fodboldklub med en stærk organisation og økonomi De fysiske rammer (eksisterende anlæg, jordbund, omklædningsfaciliteter, osv.) Naboer Tilgængelighed og infrastruktur Efterspørgsel (banekapacitet og potentielle lejere i området) Esbjerg Siden 2005 har Esbjerg haft en 3. generations kunstgræsbane under Esbjerg idrætspark. Lejeprisen er 0 kr. for folkeoplysende foreninger under Esbjerg Kommune, 550 kr. for institutioner og skoler mfl. under Esbjerg Kommune samt kr. for private, firmaer og øvrige 28. På grund af en stigende efterspørgsel på baner fra fodboldforeninger i kommunen har Byrådet valgt, at afsætte 3 mio. kr. til en anlægspulje for etablering af kunstgræsbaner i I forbindelse med puljen vedtog Kultur og Fritidsudvalget i hovedtræk følgende principper for anvendelse af puljen: Indenfor den økonomiske anlægspulje, finansierer Esbjerg Kommune som udgangspunkt 50 % af anlægsudgiften ekskl. moms. Maksimalt en 11-mands kunstgræsbane i hvert af områderne Esbjerg Nord, Esbjerg Øst, Ribe og Bramming samt i Esbjerg Midt. Som konsekvens heraf stilles der ikke kommunal jord til rådighed for foreningsejede baner. Efter etablering foretages den efterfølgende drift af Esbjerg Kommune og der gives ikke fortrinsret til banebenyttelse. Midlerne fra anlægspuljen frigives først, når initiativtagerne kan dokumentere tilvejebringelsen af den nødvendige eksterne medfinansiering. Den fremtidige driftsmodel forudsættes at blive udgiftsneutral for Esbjerg Kommune, idet en gebyropkrævning/betaling for brugen af banerne 28 Prisblad for Sport og Event Park Esbjerg 23

25 forventes at kunne dække de årlige driftsudgifter samt større eftersyn. Prioritering af anlægspuljens midler vil efterfølgende ske i særskilte konkrete anlægsbevillingssager. 29 Herved bliver Esbjerg Kommune ejer af banen og ansvarlig for alt vedrørende drift og udlejning. Banen vil desuden kunne benyttes af alle foreninger på lige fod. Esbjerg Idrætsråd var overordnet set enig i behovet for kunstgræsbaner, og at Esbjerg Kommune bør eje og varetage driften og udlejningen af banerne. Der blev dog taget afstand fra finansieringsmodellen, med et forslag om at lave en mere nuanceret model for medfinansiering. Der blev også argumenteret for at modellen mangler et incitament til at investere i en bane, hvis der ingen fordele er forbundet med det. 30 Esbjerg Kommune har efterfølgende fundet det nødvendigt at indarbejde en form for incitamentstruktur i forbindelse med fremtidige regler for fordeling af banetider på kunstgræsbaner, for medfinansierende foreninger. Der vil fortsat ikke være nogen fordele økonomisk. 31 Der er truffet beslutning om hvilke to placeringer der bør prioriteres til etablering i 2014 på baggrund af hvad der vil medfører den største geografiske spredning, hvilket vurderes vil give den bedste udnyttelse. 32 Randers I Randers Kommune har de tre kunstgræsbaner: En på Randers Stadion etableret i 2008, budgetteret til 4 mio. kr. Finansieret ved 1.25 mio. kr. fra Randers Kommune, 1.75 mio. kr. fra klubben Randers FC og 1 mio. kr. fra DBU. 33 En ved Ulvehøj Idrætscenter etableret i 2012, kostede 4 mio. kr. inklusiv nyt lysanlæg. Finansieret ved at klubben Vorup FB betalte halvdelen med midler fra Mærsk Mckinney Møllers fond og Randers Kommune betalte det resterende beløb Esbjerg Kommune, Budget 2014, Budgetoverslag , side 190, Esbjerg Kommune, Høringssvar Etablering af kunstgræsbaner, Esbjerg Idrætsråd, Referat, Kultur og fritidsudvalget, , Esbjerg Kommune 32 Esbjerg Kommune etablerer kunstgræsbaner i Esbjerg Nord og Ribe Esbjerg Kommune, Notat kunstgræsbane i Randers, Kultur og Fritidsafdelingen Randers Kommune,