KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020"

Transkript

1 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere indtægter fra skatter og afgifter samt øgede udgifter til arbejdsløse, dels som et resultat af de finanspolitiske lempelser, der er gennemført for at modvirke effekterne af krisen. De offentlige finanser skal derfor ikke alene tilpasses de langsigtede demografiske udfordringer for dansk økonomi, men skal derudover tilbage på sporet fra før krisen. Dette indebærer først og fremmest, at niveauet for offentligt forbrug og investeringer skal ned på normalt niveau. Desuden er der en regning at betale i form af rentebetalinger for gældsopbygningen som følge af krisen. Der er således udsigt til en langvarig periode med store underskud, jf. figur II.1. Figur II.1 Offentlig saldo Pct. af BNP 6 Nærværende fremskrivning 4 Regeringens konvergensprogram Anm.: Lodret streg markerer overgang til prognoseperiode. Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Kapitlet er færdigredigeret den 17. maj. 143

2 Underliggende saldoforværring Regeringens konvergensprogram I den forgangne højkonjunktur var der store offentlige overskud på ca. 5 pct. af BNP. På to år, fra 2008 til, ventes den offentlige saldo at blive forværret med ca. 8½ pct. af BNP. En normalisering af konjunktursituationen vil sammen med begyndende konsolidering af de offentlige finanser mindske underskuddet på den offentlige saldo i årene frem mod. Ud over det konjunkturbetingede underskud er der imidlertid et underliggende strukturelt pres på de offentlige finanser. De demografiske udfordringer, hvor færre personer skal forsørge flere, samt nedgangen i indtægterne fra Nordsøen, viser sig fra nu af og med stigende styrke. I fravær af yderligere tiltag vil underskuddene på den offentlige saldo dermed øges. Den seneste udvikling i Europa har tydeligt vist, at det kan være problematisk med store offentlige underskud og gæld. Forbedring af den offentlige saldo kan grundlæggende ske på tre måder. Udgifterne kan sænkes i form af f.eks. besparelser på offentligt forbrug og overførsler, indtægterne kan øges i form af f.eks. højere skatter og afgifter, eller strukturreformer kan øge arbejdsstyrken. EU s Stabilitets- og vækstpagt udstikker de overordnede rammer for størrelsen af de offentlige underskud og gældsopbygning. Regeringen fremlagde i februar det danske konvergensprogram, der er den årlige redegørelse til EU om den forventede udvikling og angivelse af planlagte tiltag for at sikre opfyldelse af kravene i Stabilitets- og vækstpagten. Fremskrivningen i konvergensprogrammet indebærer, at underskuddet på den offentlige saldo bliver mindre end 3 pct. af BNP fra 2013 og opfylder dermed EU s krav. Ifølge regeringens beregninger indebærer forløbet desuden, at finanspolitikken er holdbar med de finanspolitiske tiltag, der er forudsat indtil. Den gradvise normalisering af konjunktursituationen bidrager til at reducere det offentlige underskud. Den resterede tilpasning forudsættes i konvergensprogrammet opnået ved aftrapning af niveauet for de offentlige investeringer, nulvækst i det offentlige forbrug i , uspecificerede krav til øvrige besparelser for 11 mia. kr. samt ved krav om udestående, uspecificerede strukturreformer fra -planen, der permanent øger beskæftigelsen med personer, svarende til en forbedring af den offentlige saldo på yderligere 7 mia. kr. 144

3 Behov for konkrete tiltag med hurtig implementering Mellemfristet fremskrivning og efterfølgende holdbarhedsberegning i kapitel III I nærværende fremskrivning lægges kun den aftalte og konkret udmeldte finanspolitik til grund, mens de uspecificerede krav i regeringens konvergensprogram ikke medtages. Dermed indregnes indfasningen af skattereformen, samt finansloven og kommuneaftalerne for. Desuden forudsættes de ekstraordinært høje offentlige investeringer at blive nedbragt, samt nulvækst i det offentlige forbrug i , som det også er forudsat i konvergensprogrammet. Fra 2014 antages samme realvækst i det offentlige forbrug som i konvergensprogrammet. Med disse forudsætninger er der udsigt til en markant dårligere udvikling på den offentlige saldo, end den der fremgår af konvergensprogrammet. Dette understreger behovet for konkrete tiltag med relativt hurtig budgeteffekt. Udover de yderligere krav i konvergensprogrammet skyldes forskellen bl.a. en mere optimistisk vurdering i konvergensprogrammet med hensyn til konjunkturudviklingen de kommende år. Herudover indebærer en mere optimistisk vurdering af den underliggende vækst i økonomien, at udgifterne til det offentlige forbrug som andel af BNP udvikler sig væsentligt mere afdæmpet i konvergensprogrammet end i nærværende fremskrivning. Fremskrivningen i kapitlet omfatter perioden frem til, hvor den forventede udvikling de førstkommende år er nærmere beskrevet i konjunkturvurderingen i kapitel I. Der blev senest præsenteret en lignende mellemfristet fremskrivning i Dansk Økonomi, efterår I afsnit II.2 præsenteres fremskrivningen, og der redegøres for de finanspolitiske forudsætninger bag denne. Fremskrivningen sammenholdes med regeringens konvergensprogram i afsnit II.3, og i afsnit II.4 illustreres betydningen af forskellige finanspolitiske forudsætninger. Endelig opsummeres i afsnit II.5. I det efterfølgende kapitel III, som har fokus på de langsigtede udfordringer, tages udgangspunkt i udviklingen frem til, der præsenteres i dette kapitel. 145

4 II.2 Hovedtræk i fremskrivningen I dette afsnit præsenteres en fremskrivning af udviklingen i dansk økonomi frem mod. Først beskrives den ventede realøkonomiske udvikling. Dernæst ses nærmere på udviklingen i de offentlige finanser. Fortsættelse af konjunkturvurderingen Fremskrivningen til er udarbejdet med De Økonomiske Råds makroøkonomiske model SMEC og er en forlængelse af konjunkturvurderingen i kapitel I. En række centrale forudsætninger ligger til grund for fremskrivningen, bl.a. vedrørende den underliggende vækst i økonomien og finanspolitikken, jf. boks II.1. Realøkonomisk udvikling Lav strukturel vækst Langvarig lavkonjunktur Den underliggende vækst i dansk økonomi er beskeden frem til, at velfærdsforliget begynder at virke. Det skønnes, at strukturelt BNP kun vokser omkring 1 pct. om året i perioden -20. Dette skyldes, at arbejdsudbuddet falder af demografiske årsager, og de aftalte politiktiltag frem til velfærdsforliget (bl.a. skattereformen) er ikke kraftige nok til at modvirke dette. Arbejdsstyrken skønnes strukturelt set at falde med ca. 0,2 pct. årligt i gennemsnit i perioden Den bagvedliggende produktivitetsvækst er forudsat at være 1½ pct. om året i de private byerhverv. For økonomien som helhed implicerer det, at den trendmæssige stigning i BNP pr. arbejdstime er knap 1¼ pct. om året i gennemsnit over perioden -20. Danmark er ramt af en lavkonjunktur, hvor produktionsniveauet aktuelt skønnes at være omkring 4¼ pct. lavere end i en normal konjunktursituation. Flere faktorer lægger en dæmper på væksten de førstkommende år. For at genoprette de offentlige finanser vil det være nødvendigt med en relativt stram finanspolitik. Det lægger en dæmper på væksten og forlænger lavkonjunkturen. Også i udlandet er der behov for finanspolitisk konsolidering, så der er ikke udsigt til, at eksporten kan trække dansk økonomi afgørende op i fart. På denne baggrund forventes det, at den danske konjunktursituation først bliver fuldt normaliseret mellem og, jf. figur II

5 Figur II.2 Pct. 6 Output gap Anm.: Output gap er et mål for uligevægten i økonomien og måler forskellen mellem realt BNP og det underliggende, strukturelle niveau for BNP i pct. af strukturelt BNP. Det strukturelle niveau for BNP kan opfattes som niveauet for realt BNP i en normal konjunktursituation. Et positivt output gap er dermed udtryk for, at aktiviteten i økonomien er højere end normalt, dvs. der er højkonjunktur. For en beskrivelse af beregningen af strukturelt BNP, se Dansk Økonomi, forår Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Produktivitetsefterslæb indhentes Produktiviteten er for tiden lav, da produktionsfaldet har oversteget beskæftigelsesfaldet indtil nu. Når beskæftigelsen er bragt ned på et niveau svarende til produktionen, ventes en betydelig produktivitetsfremgang, så produktionen pr. arbejdstime kommer op på det trendmæssige niveau i løbet af få år. 147

6 Boks II.1 Centrale forudsætninger bag fremskrivningen Arbejdsstyrke, arbejdstid, ledighed og produktivitet Udviklingen i den strukturelle arbejdsstyrke og den gennemsnitlige arbejdstid følger DREAM s demografiske fremskrivning fra efteråret 2009, som indebærer faldende arbejdsstyrke såvel som aftagende gennemsnitlig arbejdstid. Fra 2009 til 2018 reduceres arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling med ca personer. Velfærdsforliget betyder, at tilbagetrækningsalderen og dermed arbejdsstyrken gradvist øges fra 2019, jf. beskrivelsen i kapitel III. Desuden påvirker forskellige politikændringer arbejdsudbuddet. I den seneste skattereform kommer arbejdsudbudseffekten primært fra afskaffelse af mellemskatten og højere topskattegrænse, og det antages, at udbudseffekten kun sker på timer og ikke antal personer. Det forudsættes, at den faktiske arbejdsstyrke og gennemsnitlige arbejdstid gradvist nærmer sig de strukturelle niveauer, i takt med at konjunktursituationen normaliseres, jf. figur A og B. Den strukturelle ledighed skønnes at være godt personer. Figur A. Arbejdsstyrke pers Figur B. Gennemsnitlig arbejdstid Timer/år Figur C. Figur D. Timeproduktivitet i private byerhverv Timeproduktivitet i hele økonomien Pct. 8 Pct Anm.: De stiplede linjer i figurerne angiver det strukturelle niveau hhv. vækstrate. 148

7 Boks II.1 Centrale forudsætninger, fortsat Væksten i timeproduktiviteten i de private byerhverv (BVT pr. arbejdstime) forudsættes at være 1½ pct. om året strukturelt set, jf. figur C. For økonomien som helhed antages den strukturelle timeproduktivitet (BNP/arbejdstime) kun at vokse med knap 1¼ pct. årligt, jf. figur D, hvilket hænger sammen med lav produktivitetsvækst i den offentlige produktion (pr. definition) og aftagende produktion i olie- og naturgasudvindingen. Sidstnævnte skønnes at reducere væksten med ca. 0,15 pct.point om året i perioden -20. På denne baggrund skønnes væksten i strukturelt BNP at være ca. 1 pct. om året i gennemsnit i perioden -20. Beregningen af strukturelt BNP er nærmere beskrevet i Dansk Økonomi, forår Finanspolitik De finanspolitiske forudsætninger følger overordnet set forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse fra december 2009 og konvergensprogrammet for årene -11, jf. afsnit I.7. For de efterfølgende år forudsættes som udgangspunkt uændret finanspolitik ud over indregning af finansieringselementerne i skattereformen. Desuden medtages de konkrete elementer i konvergensprogrammet. Det forudsættes således, at de offentlige investeringer reduceres (fald på 15, 5½ og 2 pct. i ), hvorefter der forudsættes en realvækst på 1½ pct. om året frem til. For det offentlige forbrug forudsættes nulvækst i årene som i konvergensprogrammet. I forudsættes en realvækst på ¾ pct. om året som i konvergensprogrammet og -planen. For perioden (dvs. efter -planen) er det ligeledes valgt at anvende samme realvækstrater i det offentlige forbrug, som er den beregningstekniske antagelse i konvergensprogrammet. Derimod er konvergensprogrammets uspecificerede krav til øvrige udgiftsreduktioner på ca. 11 mia. kr. samt udestående strukturreformer fra - planen (svarende til en permanent beskæftigelsesstigning på personer) ikke medtaget i fremskrivningen. Antallet af overførselsmodtagere forudsættes grundlæggende at følge fremskrivningen i DREAM, hvilket er i tråd med forudsætningerne bag konvergensprogrammet. Udlandsvækst, rente mv. Produktionen i udlandet er også aktuelt under det strukturelle niveau, og derfor forventes væksten på de danske eksportmarkeder at blive høj i nogle år for at indhente produktionsefterslæbet. Herefter forudsættes en trendmæssig vækst på godt 2 pct. om året. Olieprisen forudsættes at stige til 100 dollar pr. tønde i (2008-priser) og derefter have en realvækst på 1 pct. om året. Dette svarer til forudsætningen bag energifremskrivningen i Økonomi og Miljø. Valutakursen forudsættes uændret fremadrettet. Det forudsættes, at den danske 10-årige statsobligationsrente gradvist stiger til 4¾ pct. inden fra det nuværende niveau på knap 3½ pct. i takt med, at pengepolitikken normaliseres. 149

8 Kun udsigt til lille beskæftigelsesstigning Reallønsstigning på 1½ pct. p.a. Forsyningsbalance: Mindre offentlig sektor Den forgangne højkonjunktur bragte beskæftigelsen historisk højt op. Den samlede beskæftigelse oversteg 2,9 mio. personer i Tilbageslaget indebærer et markant fald i beskæftigelsen, der ventes reduceret med næsten personer frem mod Den langtrukne lavkonjunktur indebærer, at der er udsigt til fortsat lav beskæftigelse i en årrække, og fra 2011 til forventes den faktiske beskæftigelse kun at stige med knap personer. Bag denne stigning ligger et bagvedliggende, demografisk betinget fald i den strukturelle beskæftigelse, mens den gradvise normalisering af konjunkturerne mere end opvejer dette fald. Efterhånden som beskæftigelsen øges til det strukturelle niveau, vil ledigheden falde ned mod det skønnede strukturelle niveau på godt personer, jf. figur II.3. De førstkommende år er der udsigt til lave lønstigninger, men når ledigheden igen bliver nedbragt, forudsættes årlige lønstigninger på knap 3½ pct. Forbrugerpriserne ventes at stige knap 2 pct. om året på mellemlang sigt, og dermed blive reallønsstigningen omkring 1½ pct. om året, hvilket svarer til den forudsatte trendmæssige produktivitetsvækst i de private byerhverv. I gennemsnit over hele perioden -20 er reallønstigningen dog noget lavere med en årlig stigning på knap 1 pct. om året. Dette skyldes, at lønstigningerne ventes at være lavere de førstkommende år, og inflationen skønnes at blive forholdsvis høj som følge af dels afgiftsstigninger, dels stigende energipriser. Udviklingen indebærer, at lønkvoten gradvist reduceres fra det historisk høje niveau, den nåede op på i højkonjunkturen. Med de finanspolitiske forudsætninger vil den offentlige del af økonomien komme til at fylde mindre frem mod set i forhold til 2009, hvor den offentlige udgiftsandel var ekstraordinær høj. Derimod vil det private forbrug og erhvervenes investeringer udgøre en større andel af BNP. Den største ændring på efterspørgselssiden ventes at blive eksporten, der antages at fortsætte den historiske tendens til at stige hurtigere end BNP. Dette giver også anledning til en betragtelig stigning i importandelen, jf. tabel II.1. I afsnit II.3 sammenlignes med den realøkonomiske udvikling i fremskrivningen i konvergensprogrammet. 150

9 Figur II.3a Beskæftigelse Figur II.3b Ledighed pers pers Anm.: De stiplede linjer angiver de strukturelle niveauer for beskæftigelsen hhv. ledigheden. Den strukturelle beskæftigelse er bestemt af den strukturelle arbejdsstyrke og ledighed. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Tabel II.1 Forsyningsbalance mv Realvækst a) DØR KP DØR KP Pct. af nom. BNP Pct. p.a. --- Offentligt forbrug 29,7 28,4 27,0 0,7 0,7 Offentlige investeringer 2,2 1,9 1,8 0,7 0,5 Privat forbrug 49,2 51,9 49,1 2,1 2,2 Boliginvesteringer 5,1 5,1 4,9 1,8 1,6 Erhvervsinvesteringer 11,5 12,9 12,8 3,0 3,6 Eksport 47,2 52,7 55,6 3,1 3,3 Import 43,8 53,3 53,0 4,0 3,8 BNP 1,4 1,8 Betalingsbalance 4,0-1,9 0,9 a) Gennemsnitlig årlig realvækst i perioden -20 i nærværende fremskrivning (DØR) hhv. konvergensprogrammet (KP). Anm.: I afsnit II.3 foretages en sammenligning med konvergensprogrammet. Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 151

10 Stigende forbrugskvote Forbruget har ligget underdrejet som følge af det økonomiske tilbageslag, og der er dermed udsigt til en genopretning af forbrugskvoten de kommende år, jf. figur II.4. Dette indebærer en vækst i det private forbrug på godt 2 pct. om året i gennemsnit over perioden -20. Den private sektor led et formuetab under finanskrisen, men der er allerede stigninger at spore, jf. afsnit I.3. Pensionsformuerne er fortsat under opbygning, og boligformuerne ventes at stige igen frem mod. Den generelle formuestigning bidrager til stigningen i forbrugskvoten. De kommende år stiger antallet af pensionister, hvilket ligeledes bidrager til at øge forbrugskvoten. Figur II Forbrugs- og formuekvote Forbrugskvote Formuekvote (h.akse) Anm.: SMEC s langsigtede indkomstdefinition er anvendt, jf. bilagstabel I.6. Forbrugskvoten angiver det samlede forbrugs andel af disponibel indkomst. Formuekvoten angiver den forbrugsbestemmende private formue målt i forhold til disponibel indkomst. Den forbrugsbestemmende private formue udgøres af husholdningernes finansielle formue (der er negativ), værdien af boliger og biler samt pensionsformuen efter skat. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Fremgang på boligmarkedet Det ser efterhånden lysere ud på boligmarkedet, og der forventes stigende boligpriser de kommende år, jf. figur II.5. Dermed bliver det igen fordelagtigt at bygge nyt og renovere eksisterende boliger. Boliginvesteringerne ventes 152

11 på denne baggrund at stige med knap 2 pct. om året i gennemsnit over perioden -20, blandt andet som følge af at den reale kontantpris skønnes at stige knap ¾ pct. om året i gennemsnit. Dermed fortsættes den underliggende tendens til, at boligpriserne stiger mere end forbrugerpriserne. Merstigningen kan hovedsageligt forklares ved, at antallet af ledige byggegrunde i og nær storbyerne er en begrænset ressource, hvilket presser prisen på eksisterende boliger op. Figur II.5 Boligmarkedet 2000 = Relativ kontantpris Boliginvesteringer Anm.: Den relative kontantpris er beregnet som forholdet mellem kontantprisen (prisen på eksisterende boliger) og byggeomkostningerne på nybyggede boliger. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Stigende investeringer Oven på et kraftigt fald i erhvervenes maskininvesteringer ventes investeringskvoten igen at stige, efterhånden som opsvinget bider sig fast. Et stigende kapital-/arbejdskraftsforhold bidrager til den fremtidige produktivitetsvækst. Bygningsinvesteringskvoten har derimod haft en aftagende tendens, og denne udvikling antages at fortsætte i fremskrivningen, jf. figur II.6. De samlede erhvervsinvesteringer ventes på denne baggrund at stige omkring 3 pct. om året i gennemsnit i perioden

12 Figur II.6 Pct. af BVT 20 Maskiner Bygninger 15 Maskin- og bygningsinvesteringskvote Anm.: Maskininvesteringskvoten er defineret som maskininvesteringerne i forhold til bruttoværditilvæksten i de private byerhverv. Bygningsinvesteringskvoten, som ikke indeholder boliginvesteringer, er defineret tilsvarende. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Større udenrigshandelsomfang De førstkommende år er der udsigt til omtrent uændret lønkonkurrenceevne, men derefter ventes den underliggende tendens til højere lønstigning i Danmark end i udlandet at vende tilbage. Trods forværring af lønkonkurrenceevnen på mellemlang sigt forventes en fortsat stigende eksportkvote. Dette er dels et resultat af en noget højere vækst på de danske eksportmarkeder end i Danmark, dels en følge af, at den historiske tendens til øget international arbejdsdeling antages at fortsætte. Eksportkvoten ventes dog først omkring at nå op på samme niveau som i Den samlede efterspørgsel efter forbrug, investeringer og eksport stiger i fremskrivningen mere end den danske produktion, der er begrænset af lav strukturel vækst. Dette indebærer en fortsat stigning i importkvoten, der forventes at genoptage sin merstigning i forhold til eksportkvoten, jf. figur II.7a. Vækstbidraget til BNP fra nettoeksporten bliver dermed negativt igen. 154

13 Figur II.7a Udenrigshandelskvoter Figur II.7b Betalingsbalance Pct. af BNP 50 Eksport 45 Import Pct. af BNP Pct. af BNP Opsparing Investeringer Betalingsbalance (h.akse) Anm.: Import- og eksportkvoterne vedrører kun handel med varer og er opgjort i forhold til BNP i faste priser. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Betalingsbalancen forværres Udviklingen indebærer, at betalingsbalancen ændres fra et overskud på 4 pct. af BNP i 2009 til et underskud på knap 2 pct. i, jf. figur II.7b. Bag den markante forværring af betalingsbalancen ligger en kombination af højere investeringer og lavere opsparing. Udviklingen i investeringerne er først og fremmest en konsekvens af normaliseringen af konjunktursituationen, der forventes at bringe investeringskvoten op på omkring 20 pct. af BNP, hvilket er i tråd med et langsigtet historisk niveau. Samtidig ventes den samlede danske opsparing at falde, hvilket både skyldes et stort og stigende underskud på den offentlige saldo og en stigende privat forbrugskvote. Udvikling i de offentlige finanser Stort offentligt underskud I højkonjunkturårene var der solide overskud på den offentlige saldo, hvilket nedbragte den offentlige gæld. Danmark opnåede således en positiv offentlig nettoformue fra Fremskrivningen indebærer dog, at nettoformuen hurtig bliver negativ igen. Krisen har forværret de offentlige finanser kraftigt, idet et overskud på ca. 5 pct. om året i er vendt til et skønnet underskud på ca. 5 pct. af BNP i år, jf. figur II.8. Den offentlige bruttogæld, opgjort efter ØMU-definitionen, ventes som følge af de permanente underskud fremover at stige fra et lavpunkt på 27 pct. af BNP i 2007 til at udgøre over 50 pct. af BNP i, sva- 155

14 rende til godt 900 mia. -kr. eller kr. pr. dansker. 1 Den stigende gældsætning indebærer renteudgifter på ca. 1½ pct. af BNP i. Figur II.8 Pct. af BNP Offentlig saldo og nettogæld Offentlig saldo Primær saldo Nettogæld (h.akse) Pct. af BNP Anm.: Den primære saldo er den offentlige saldo fratrukket nettorenteudgifter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Højt udgiftstryk og lavt skattetryk giver underskud Det økonomiske tilbageslag har medført stigende udgifter til overførselsindkomster, men af større betydning for udgiftstrykket er, at udgifterne til både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er øget betydeligt. Dette er et resultat af både budgetoverskridelser og af den konjunkturstabiliserende politik, der har været ført for at mildne konsekvenserne af krisen. Skattetrykket faldt i, og i de kommende år ventes et omtrent uændret skattetryk. Fra 1) Statens bruttogæld er de udstedte statsobligationer. ØMU-gælden er den offentlige sektors bruttogæld opgjort efter EUretningslinjerne, hvor kravet i Stabilitets- og vækstpagten er, at ØMU-gælden højst må udgøre 60 pct. af BNP. Forskellen mellem brutto- og nettogæld udgøres af statens beholdning af egne obligationer og obligationsbeholdninger tilhørende offentlige fonde samt statens indestående i Nationalbanken. Nettogælden er det mest relevante begreb mht. den offentlige sektors renteudgifter. I fremskrivningen er det antaget, at ændringen i (brutto- og netto-) gælden er lig den offentlige saldo. 156

15 midten af 1990 erne har udgiftstrykket været lavere end skattetrykket, hvilket betød, at der var overskud på den primære offentlige saldo. Krisen og den lempelige finanspolitik betød, at udgifterne i 2009 oversteg skatterne, og denne situation med underskud på den primære saldo ventes at karakterisere hele perioden frem til, jf. figur II.9. Udgiftsniveauet er steget til et historisk højt niveau, og trods den planlagte opstramning af udgifterne er udgiftsniveauet fortsat højt frem mod. Samtidig falder skattetrykket til et lavere niveau end de seneste 25 år. Der er således tale om to niveauændringer, som begge forværrer den offentlige saldo. Figur II.9 Pct. af BNP 52 Udgiftstryk 50 Skattetryk Skatte- og udgiftstryk Anm.: Udgiftstrykket er opgjort ekskl. renter. Den primære offentlige saldo i pct. af BNP kan dermed opgøres som skattetrykket minus udgiftstrykket, jf. tabel II.2. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Forværring af den offentlige saldo Fra 2009 til ventes de offentlige udgifter at blive reduceret med ca. 1¾ pct.point af BNP, idet reduktionen af udgiftstrykket dog udelukkende sker frem til omkring. Fra og frem sker der, bl.a. som følge af stigende udgifter til offentligt forbrug, en gradvis stigning i udgiftstrykket. Indtægterne skønnes at falde ca. 1 pct.point. Samlet forbedres den primære saldo set over hele fremskrivningsperioden, idet forbedringen dog udelukkende sker frem til 157

16 . Stigende renteudgifter betyder, at det samlede offentlige underskud, trods forbedringen af den primære saldo, forventes at blive ca. ½ pct.point større i end i 2009, jf. tabel II.2. Tabel II.2 Offentlig saldo DØR KP Pct. af BNP Udgifter 49,0 47,3 44,2 Offentligt forbrug 29,7 28,4 27,0 Offentlige investeringer 2,2 1,9 1,8 Indkomstoverførsler mv. 17,2 17,0 15,5 Indtægter 46,5 45,5 44,0 Indkomstskatter mv. 28,3 24,6 24,3 Pensionsafkastskat 0,6 1,3 1,2 Selskabsskat 1,7 2,2 2,2 Nordsøbeskatning a) 1,2 1,0 0,9 Afgifter mv. 13,7 15,1 14,4 Øvrige indtægter, netto b) 1,0 1,2 1,0 Primær saldo -2,4-1,8-0,2 Nettorenteindtægter -0,4-1,5-0,8 Offentlig saldo -2,8-3,3-1,0 a) Posten omfatter kulbrinteskat, selskabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber, overskudsdeling og rørledningsafgift. Dvs. posten Selskabsskat er ekskl. provenu fra Nordsø-aktiviteter. b) Posten omfatter bl.a. offentlige afskrivninger og kapiteloverførsler (netto) til udlandet. Anm.: Udviklingen i den offentlige saldo ifølge konvergensprogrammet (sidste søjle) bliver kommenteret i afsnit II.3. Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. 158

17 Offentlig forbrugsandel er 28½ pct. i Offentlige investeringer som krisepolitik Velfærdsforliget udskyder tilbagetrækning, men kun lille effekt i De offentlige udgifter består af tre hovedgrupper: Offentligt forbrug, offentlige investeringer og indkomstoverførsler. For det offentlige forbrug er forudsat real nulvækst i , og derefter anvendes vækstraterne fra -planen, hvilket også svarer til forudsætningerne i konvergensprogrammet. Udgifterne til offentligt forbrug stiger i fremskrivningen, sådan at de udgør knap 28 pct. af BNP i, hvilket er betydeligt over pejlemærket i -planen på 26½ pct. De efterfølgende år stiger forbrugsandelen yderligere til knap 28½ pct. af BNP i. Dette er højere end i konvergensprogrammet, hvilket hovedsageligt skyldes, at BNP som følge af en antaget lavere underliggende produktivitetsvækst stiger langsommere end i konvergensprogrammet, jf. afsnit II.3. Den ekspansive finanspolitik, der har været ført for at modvirke konsekvenserne af krisen, har bl.a. løftet investeringsniveauet, så udgifterne til offentlige investeringer ventes at udgøre omkring 2½ pct. af BNP i år. Som en del af afviklingen af den ekstraordinære ekspansive finanspolitik forudsættes en normalisering af de offentlige investeringer de førstkommende år. Dermed bringes investeringsniveauet tilbage til knap 2 pct. af BNP i løbet af de kommende tre år, svarende til forudsætningen i konvergensprogrammet. Derefter forudsættes en realvækst på 1½ pct. om året frem til, hvilket svarer til omtrent konstant udgiftsandel til offentlige investeringer i forhold til BNP. Udgifterne til konjunkturafhængige indkomstoverførsler, bl.a. dagpenge, forventes at stige på kort sigt, men vender derefter tilbage til et lidt lavere niveau end i 2009, i takt med at ledigheden reduceres til det skønnede strukturelle niveau på godt personer. Derimod er der udsigt til en betydelig stigning i udgifterne til folkepension, da antallet af folkepensionister stiger med knap fra 2009 til. Velfærdsforliget udskyder tilbagetrækningsalderen. Det indebærer et fald i antallet af efterlønsmodtagere på knap personer fra 2018 til. På mellemlang sigt opvejer velfærdsforliget således langt fra den demografiske stigning i antallet af personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur II.10. Det samlede antal overførselsmodtagere er højere i end i 2009, men da sats- 159

18 reguleringen stiger mindre end nominelt BNP, ventes udgifterne til indkomstoverførslerne under ét at udgøre omtrent samme andel af BNP i som i Figur II pers Folkepensionister og efterlønsmodtagere Folkepensionister Efterlønsmodtagere Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Skift fra skatter til afgifter Den generelle tendens til, at indkomstskatterne udgør en faldende andel af BNP blev i nogle år modvirket af bl.a. ekstraordinært høje indtægter fra pensionsafkastskat og nordsø-beskatningen. De offentlige indtægter ventes samlet set at falde med ca. 1 pct. af BNP fra 2009 til. Den største ændring kommer fra indkomstskatten, der lempes som følge af skattereformen, mens der sker en stigning i bl.a. energiafgifterne, som udgør en del af finansieringen. Forbrugskvoten stiger i fremskrivningen, hvilket også øger afgiftsprovenuet. Skattestoppets nominalprincip trækker dog i retning af et lavere skattetryk. Provenuet fra pensionsafkastbeskatning og selskabsskat har været lavt som følge af den finansielle krise og ventes genoprettet de førstkommende år. Olie- og naturgasproduktionen i den danske del af Nordsøen forventes ifølge Energistyrelsens prognose at falde betydeligt frem mod, hvilket reducerer det offentlige provenu. Der er således tale om et skift fra indkomstbeskatning til afgifter og samlet set et lavere niveau for indtægterne i pct. af BNP i fremskrivningen end i de seneste 25 år. 160

19 II.3 Sammenligning med konvergensprogram EU krav: Offentligt underskud højst 3 pct. af BNP På det helt overordnede plan er forskellen mellem konvergensprogrammet og nærværende fremskrivning, at underskuddet på den offentlige saldo er omkring 2¼ pct.point af BNP mindre i konvergensprogrammet end i nærværende fremskrivning, når konjunktursituationen er normaliseret, jf. figur II.11. Denne betydelige forskel afspejler først og fremmest, at konvergensprogrammet er et kravforløb. En anden væsentlig forskel på konvergensprogrammet og den nærværende fremskrivning er antagelserne om udviklingen i det offentlige forbrug. De to fremskrivninger antager samme realvækst i det offentlige forbrug, men den under- Konvergensprogrammet er et kravforløb Mindre underskud i konvergensprogrammet EU-landene er omfattet af EU s Stabilitets- og vækstpagt, som bl.a. tilsiger, at underskuddet på den offentlige saldo ikke må overstige 3 pct. af BNP, og at den offentlige bruttogæld højst må udgøre 60 pct. af BNP. En gang årligt skal EU-landene aflevere en redegørelse (stabilitetsprogram for eurolandene og konvergensprogram for de øvrige lande, herunder Danmark) for den forventede økonomiske udvikling de kommende år samt angive, hvilke tiltag der planlægges for at leve op til EU-kravene. Regeringen fremlagde det danske konvergensprogram i februar. Konvergensprogrammet indeholder også en statusopgørelse på -planen, som danner grundlag for den økonomiske politik i Danmark. Fremskrivningen i konvergensprogrammet bygger videre på regeringens seneste konjunkturvurdering i Økonomisk Redegørelse fra december Fremskrivningen af den økonomiske udvikling indebærer, at underskuddet på den offentlige saldo bliver mindre end 3 pct. af BNP fra Den gradvise normalisering af konjunktursituationen samt tilbagevenden til et mere normalt niveau for de offentlige investeringer bidrager til at reducere det offentlige underskud. Den resterede tilpasning forudsættes opnået ved nulvækst i det offentlige forbrug i , øvrige udgiftsreduktioner på 11 mia. kr. og udestående strukturreformer fra -planen, der permanent forøger beskæftigelsen med fuldtidspersoner fuldt indfaset inden, svarende til en saldoforbedring på yderligere 7 mia. kr. 161

20 liggende vækst i BNP, som følge af en antagelse om lavere trendproduktivitetsvækst, er lavere i nærværende fremskrivning. Dette betyder, at udgifterne til offentligt forbrug i pct. af BNP bliver mærkbart højere i denne fremskrivning til trods for den samme antagelse om realvækstraten. Betydningen af de væsentligste forskelle i de finanspolitiske forudsætninger illustreres desuden med modelberegninger i det efterfølgende afsnit II.4. Figur II.11 Offentlig saldo Pct. af BNP 6 Nærværende fremskrivning 4 Regeringens konvergensprogram Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Højere vækst i konvergensprogrammet BNP-væksten er ca. 1¾ pct. om året i gennemsnit over perioden -20 i konvergensprogrammet, mens den er knap 1½ pct. årligt i nærværende fremskrivning. Denne vækstforskel indebærer, at realt BNP i er ca. 4¼ pct. lavere i nærværende fremskrivning. I nærværende fremskrivning ventes en lidt langsommere tilpasning mod en normal konjunktursituation, end det er tilfælde i konvergensprogrammet, hvor produktion og ledighed allerede i er tilbage på det strukturelle niveau. Opstramningen af finanspolitikken er større i konvergensprogrammet, hvilket umiddelbart trækker i retning af lavere vækst de kommende år. På den anden side vurderes lavkonjunkturen ifølge konvergensprogrammet at være mindre omfattende end vurderingen i nærværende fremskrivning, jf. figur II

21 Figur II.12a Output gap Figur II.12b Ledighed Pct. 6 4 Nærværende fremskrivning Konvergensprogram pers Nærværende fremskrivning Konvergensprogram Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Højere produktivitet i konvergensprogrammet Den væsentligste forklaring på vækstforskellen er, at produktivitetsudviklingen er mere positiv i konvergensprogrammet. Timeproduktiviteten for hele økonomien (BNP pr. arbejdstime) stiger i gennemsnit ca. 1½ pct. om året i perioden -20 i nærværende fremskrivning, mens produktivitetsstigningen er godt 1¾ pct. i konvergensprogrammet. For de private byerhverv, som omfatter hovedparten af den markedsmæssige beskæftigelse, antages en stigning i timeproduktiviteten på godt 2 pct. om året i gennemsnit i perioden -20 i nærværende fremskrivning, mens den tilsvarende stigning i timeproduktiviteten er ca. 2½ pct. i konvergensprogrammet. 2 Produktivitetsudviklingen er vanskelig at skønne over, jf. også diskussionen i Dansk Økonomi, efterår I nærværende fremskrivning er der forudsat en lidt højere strukturel vækstrate i timeproduktiviteten i de private byerhverv end gennemsnittet over de seneste år, mens der er forudsat en endnu højere underliggende vækstrate i konvergensprogrammet. 2) De nævnte tal for den gennemsnitlige timeproduktivitetsvækst i nærværende fremskrivning er højere end den forudsatte strukturelle vækst, jf. boks II.1, da der er højere produktivitetsvækst de første år i fremskrivningsperioden for at indhente et produktivitetsefterslæb. 163

22 Beskæftigelsen er højere i konvergensprogrammet En anden faktor bag den højere vækst i konvergensprogrammet er, at beskæftigelsen er omkring højere i konvergensprogrammet end i nærværende fremskrivning på mellemlang sigt, jf. figur II.13. Denne forskel skyldes primært, at konvergensprogrammet er et kravforløb, hvor udestående strukturreformer fra -planen blandt andet skal skaffe flere i beskæftigelse gennem en reduktion af antallet af overførselsmodtagere. Figur II pers Beskæftigelse Nærværende fremskrivning Konvergensprogram Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Lavere forbrugskvote i konvergensprogrammet På forsyningsbalancen er en af de store forskelle mellem konvergensprogrammet og nærværende fremskrivning, at forbrugskvoten er højere i nærværende fremskrivning. Til gengæld udvikler eksporten sig mere positivt i konvergensprogrammet, hvilket ikke mindst skyldes forskellige vurderinger af udviklingen i eksporten af tjenester. Importkvoten er omtrent den samme i de to fremskrivninger, da forskellene i forbrugs- og eksportkvote til dels ophæver hinanden. Dette indebærer bl.a., at betalingsbalancen forværres noget kraftigere i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet. 164

23 Højere inflation i konvergensprogrammet Lavere offentlige indtægter i konvergensprogrammet og lavere udgifter Der er lidt større forskel på nominelt end realt BNP mellem de to fremskrivninger. Nominelt BNP er i ca. 5¾ pct. lavere i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet, hvilket skyldes en lidt lavere inflationstakt i nærværende fremskrivning. Lønstigningstakten er ca. 3 hhv. godt 3¼ pct. om året i gennemsnit i perioden -20 i nærværende fremskrivning hhv. konvergensprogrammet. Reallønsudviklingen er lidt dårligere end i konvergensprogrammet, hvilket stemmer overens med lavere produktivitetsvækst i nærværende fremskrivning. Lønkvoten stabiliseres på et lidt højere niveau i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet. I konvergensprogrammet er de offentlige indtægter ca. 1½ pct.point af BNP lavere i end i nærværende fremskrivning. Den væsentligste forskel er, at indtægterne fra moms og øvrige punktafgifter er ca. ¾ pct.point højere i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet. Dette skyldes dels den højere forbrugskvote, dels højere energiforbrug, som er hårdere afgiftsbelagt end forbrug generelt. Forskellen i vurderingen af de samlede offentlige udgifter er omkring 3 pct.point af BNP, idet konvergensprogrammet har de laveste udgifter. Knap halvdelen af denne forskel på udgiftssiden skyldes lavere udgifter til indkomstoverførsler, jf. figur II.14a. De lavere udgifter i konvergensprogrammet skyldes helt overvejende, at der beregningsteknisk er forudsat uspecificerede besparelser på 11 mia. kr. på overførslerne, samtidig med at uspecificerede strukturreformer antages at reducere antallet af overførselsmodtagere. Bortset fra reformkravet er forudsætningerne om antallet af personer på overførselsindkomst omtrent ens i de to fremskrivninger, og korrigeret for effekten af satsreguleringen er udgifterne i samme størrelsesorden. 3 BNP stiger imidlertid mere i konvergensprogrammet, hvilket mindsker udgiftsandelen, jf. nedenfor. 3) Da lønstigningerne er lavere i nærværende fremskrivning, er også satsreguleringen lavere end i konvergensprogrammet. 165

24 Figur II.14a Indkomstoverførsler Pct. af BNP 21 Figur II.14b Offentligt forbrug Pct. af BNP Nærværende fremskrivning Konvergensprogram Nærværende fremskrivning Konvergensprogram Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Forbrugsandel afhænger af BNP-vækst Lavere renteudgifter i konvergensprogrammet Trods ens forudsætninger om realvæksten i det offentlige forbrug fra 2011 ender den offentlige forbrugsandel i ca. 1½ pct.point af BNP lavere i konvergensprogrammet end i nærværende fremskrivning, jf. figur II.14b. Det højere offentlige forbrug som andel af BNP skyldes hovedsageligt, at niveauet for realt BNP som følge af antagelsen om lavere underliggende produktivitestsvækst er lavere i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet. Dette illustrerer, at forudsætninger om realvækst i det offentlige forbrug ikke direkte kan oversættes til udgiftsandele, jf. også afsnit II.4. For udviklingen på den offentlige saldo er det udgiftsandelen, der er den vigtige. Den resterende forskel på den samlede offentlige saldo skyldes, at renteudgifterne udgør ca. ¾ pct.point mindre af BNP i konvergensprogrammet. Dette kan primært opfattes som den akkumulerede effekt af mindre offentlige underskud frem til i konvergensprogrammet end i nærværende fremskrivning. 166

25 II.4 Alternative forløb I de foregående afsnit er den mellemfristede fremskrivning præsenteret og sammenlignet med fremskrivningen i regeringens konvergensprogram. I dette afsnit illustreres alternative forløb, som bl.a. ser nærmere på forskellene til konvergensprogrammet med hensyn til de finanspolitiske forudsætninger, jf. boks II.2. Der er forudsat besparelse på offentligt forbrug på ca. 14 mia. kr. I den mellemfristede fremskrivning er der forudsat besparelser på det offentlige forbrug svarende til nulvækst i de tre år , hvilket svarer til forudsætningen i konvergensprogrammet. Regeringens -plan, som indtil nu har dannet grundlag for den økonomiske politik, forudsatte en realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i og ¾ pct. i Besparelsen i fremskrivningen i forhold til de rammer, der var udmeldt i -planen, er dermed ca. 5, 10 og 14 mia. kr. i 2011, 2012 hhv. 2013, og den permanente besparelse på det offentlige forbrug er knap 14 mia. -kr. Det reale offentlige forbrug vil i et forløb uden disse besparelser være omkring 2¾ pct. højere fra 2013 og frem end i den mellemfristede fremskrivning. Den tidligere udmeldte realvækst vil dermed indebære, at udgifterne til offentligt forbrug vil udgøre knap ¾ pct.point mere af BNP i end i den mellemfristede fremskrivning, og udgiftsandelen vil dermed forblive på et niveau omkring 29 pct. af BNP, hvor den i konvergensprogrammet er forudsat reduceret til ca. 27 pct. af BNP, jf. figur II.15. Uden de forudsatte besparelser på det offentlige forbrug vil den primære offentlige saldo blive forværret med godt ½ pct.point af BNP i, og holdbarheden forværres med omtrent samme størrelse. 167

26 Boks II.2 Alternative finanspolitiske forudsætninger Modelberegninger i SMEC De i dette afsnit præsenterede alternative forløb er beregnet i SMEC under den forudsætning, at økonomien er i ligevægt i. SMEC indebærer en gradvis tilpasning til ligevægt efter et stød til økonomien, f.eks. en ændring af finanspolitikken. Hvis efterspørgslen falder (f.eks. lavere offentligt forbrug), mindskes produktion og beskæftigelse på kort sigt. Dermed stiger arbejdsløsheden, hvilket presser lønstigningstakten ned. Dette slår ud i lavere prisstigninger, herunder lavere eksportpris, hvilket øger afsætningen på eksportmarkederne. Produktionen stiger, og den større efterspørgsel efter arbejdskraft bringer på sigt ledigheden ned på samme niveau som før efterspørgselsstødet (dette benævnes modellens crowding-out mekanisme). Løn- og prisniveauet vil dog være permanent lavere som følge af stødet. Et udbudsstød, f.eks. højere udbud af arbejdskraft, fungerer grundlæggende på samme måde i modellen, hvor et højere arbejdsudbud først giver anledning til en højere ledighed. På sigt sikrer modellens crowding-out mekanisme, at de ekstra personer i arbejdsstyrken kommer i beskæftigelse, men ved et lavere løn- og prisniveau. Modelegenskaberne i SMEC er beskrevet i Grinderslev og Smidt: SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskabet, Det Økonomiske Råd. Arbejdspapir 2007:1. For at sikre at tilpasningen er fuldbragt i, som er det sidste år i den mellemfristede fremskrivning, er der til illustration af de alternative forløb i dette afsnit anvendt en justeret version af SMEC med højere prisfølsomhed i udenrigshandlen og mindre konjunkturfølsomhed i kontantprisen på boliger. De langsigtede effekter på bl.a. den primære offentlige saldo er for praktiske formål upåvirket af dette. Alternative forløb I afsnittet præsenteres fire alternative forløb, der fokuserer på effekten af ændrede finanspolitiske antagelser. Nedenfor skitseres de fire alternativer og den resulterende effekt på den offentlige saldo. a. Uden besparelser på offentligt forbrug. I stedet for nulvækst i det offentlige forbrug i (som forudsat i den mellemfristede fremskrivning og i konvergensprogrammet) anvendes forudsætningerne fra -planen, dvs. en realvækst på 1 pct. om året i og ¾ pct. i

27 Boks II.2 Alternative finanspolitiske forudsætninger, fortsat b. Offentlig forbrugsandel som i konvergensprogrammet i. I udgør udgifterne til offentligt forbrug knap 28½ pct. af BNP i den mellemfristede fremskrivning mod ca. 27 pct. af BNP i konvergensprogrammet (trods samme realvækst i det offentlige forbrug). For at reducere udgiftsandelen til 27 pct. i med antagelserne om produktivitets- og BNP-vækst i den mellemfristede fremskrivning kræver det en realvækst omkring 0 pct. i alle år i perioden i forhold til den mellemfristede fremskrivning (konkret 0 pct. i og 0,1 pct. om året i ). Et sådant opstramningsforløb bygges der videre på i kapitel IV. c. De to øvrige krav i konvergensprogrammet indlægges. 1) Besparelser på ikkeskattepligtige overførsler på 11 mia. -kr. fra , og 2) færre overførselsmodtagere fra (som i stedet indgår i arbejdsstyrken), samt en gennemsnitlige arbejdstid, der er ca. 6 timer højere om året fra for privat ansatte (svarerende til ca fuldtidspersoner). I kapitel III beregnes holdbarheden af dette kravforløb. d. b+c. Som følge af det større arbejdsudbud og dermed højere BNP der følger af kravene i alternativ c, kan realvæksten i det offentlige forbrug være lidt højere end i alternativ a (omkring ¼ pct. om året i perioden ) for at få samme udgiftsandel i som i konvergensprogrammet. Primær saldo Effekten på den primære offentlige saldo i i de forskellige alternative forløb er vist i tabel A. Effekten på den primære saldo giver en indikation af den permanente påvirkning af de offentlige finanser i forhold til den mellemfristede fremskrivning. Tabel A. Alternative forløb Samlet off. saldo Primær saldo Pct. af BNP Mellemfristet fremskrivning -2,0-3,3-1,8 Alternativt forløb Afvigelse fra ovenstående i pct.point a. Uden besparelser på offentligt forbrug -0,5-0,8-0,6 b. Off. forbrugsandel som i KP (27% i ) 0,1 1,5 1,3 c. Uspecificerede krav som i KP * 0,5 1,2 1,0 d. Forudsætninger som i KP (b+c) 0,6 2,4 2,0 * Dette alternativ benævnes kravforløbet i kapitel III. Kilde: Egne beregninger med SMEC. 169

28 Figur II.15 Pct. af BNP Udgifter til offentligt forbrug med og uden nulvækst i 3 år Nærværende fremskrivning Alternativ: Uden nulvækst Konvergensprogram Anm.: Alternativet er ekskl. besparelse på offentligt forbrug i , jf. boks II.2 (a). Kilde: Regeringen, Danmarks Konvergensprogram 2009, Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. Uden disse besparelser ville ledigheden stige mindre Offentlig forbrugsandel som i konvergensprogrammet kræver nulvækst i op mod 10 år I alternativet med en realvækst som i -planen i stedet for nulvækst i det offentlige forbrug i vil op til færre personer blive arbejdsløse end forventet i den mellemfristede fremskrivning. I fravær af stramningerne ville finanseffekten i 2011 blive knap 0,4 pct.point højere end i den mellemfristede fremskrivning. Der vil dermed fortsat være en lille negativ finanseffekt i 2011, hvilket hovedsageligt skyldes, at de offentlige investeringer forudsættes reduceret fra til Som nævnt i afsnit II.3 udgør udgifterne til offentligt forbrug en større andel af BNP i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet trods samme realvækst. Dette skyldes hovedsageligt, at produktivitetsvæksten og dermed BNP-niveauet på sigt er lavere i nærværende fremskrivning end i konvergensprogrammet. Hvis forbrugsandelen i nærværende fremskrivning skal reduceres til niveauet i konvergensprogrammet (ca. 27 pct. af BNP i ), kan det f.eks. opnås ved stort set nulvækst i det reale offentlige forbrug i alle år i perioden , under samme forudsætninger om produktivitetsvækst og arbejdsstyrkeudvikling som i den 170

29 mellemfristede fremskrivning. 4 Antages en så lav realvækst, at udgiftsandelen fra konvergensprogrammet følges, vil niveauet for det reale offentlige forbrug i være ca. 6 pct. lavere end i den mellemfristede fremskrivning (og ca. 5½ pct. lavere end i konvergensprogrammet). Et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug alle år frem til vil give anledning til, at arbejdsløsheden på kort sigt vil ligge over niveauet i den mellemfristede fremskrivning. og vil forbedre den offentlige saldo med 1½ pct.point Historisk lav vækst i det offentlige forbrug over så lang en periode vil i forhold til den forudsatte vækst i nærværende fremskrivning kræve permanente besparelser på ca. 32 mia. -kr. (udover de allerede forudsatte besparelser i nærværende fremskrivning på knap 14 mia. kr. i forhold til vækstrammerne i -planen). Dette vil forbedre den offentlige saldo med ca. 1½ pct.point af BNP i, jf. figur II.16. Beregningerne illustrerer, at konvergensprogrammets mål om at reducere udgifterne til det offentlige forbrug til omkring 27 pct. af BNP fra det nuværende niveau på 29½ pct. i relation til nærværende fremskrivning kræver en meget langstrakt opbremsning i det offentlige forbrug givet antagelser om blandt andet produktivitetsudviklingen. Selv med samme forbrugsandel som i konvergensprogrammet er den offentlige saldo fortsat dårligere end i konvergensprogrammet, hvilket skyldes, at der er indregnet yderligere krav til forbedring af de offentlige finanser i konvergensprogrammet. 4) Alternativt til lavere offentlig forbrugsvækst kan en strukturel timeproduktivitetsvækst på 2¼ pct. om året (i stedet for 1½ pct. som forudsat i den mellemfristede fremskrivning) reducere udgifterne til offentligt forbrug til ca. 27 pct. af BNP i. Den offentlige saldo forbedres ca. 1 pct.point af BNP yderligere i forhold til det i teksten nævnte alternativ, hvor lav realvækst sikrer, at udgiftsandelen reduceres til 27 pct. af BNP i. 171

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Opsving i udlandet positivt for væksten i Danmark Indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport bidrager til væksten fra 2001 Væksten

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 Mod nye mål Danmark 215 Teknisk baggrundsrapport December 27 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016

Diskussionsoplæg. Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til. Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Økonomiske Råd tirsdag den 31. maj 2016 Klausuleret indtil tirsdag den 31. maj 2016 kl. 12.00 Konjunkturvurdering Offentlige

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 Indhold 1. Indledning... 7 2. Den økonomiske ramme... 9 3. De landespecifikke anbefalinger... 17

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning

KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED. III.1 Indledning KAPITEL III FINANSPOLITIKKENS HOLDBARHED OG TROVÆRDIGHED III.1 Indledning Udsigt til store offentlige underskud i fravær af tiltag Den aktuelle økonomisk-politiske debat handler i høj grad om udfordringerne

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere