Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser 2007-2010. Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz"

Transkript

1 Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Tlf: Forfatter: Mia Finnemann Schultz Udgivet februar 2013 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digitalt ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Projektets baggrund og motivation... 4 Projektets sigte... 5 Virkningsevaluering... 5 Elementer i virkningsevalueringen... 6 Programteori for Læsemakker... 6 Evalueringsspørgsmålene for Læsemakker... 7 De skuldre Læsemakker hviler på... 8 Indsatser i de forskellige faser... 9 Programteori for de enkelte faser Moderatorer for den optimale udgave af Læsemakker Konklusion Referencer

4 Evaluering af Læsemakker, et projekt i tre faser fra Projekt Læsemakker blev gennemført under ledelse af Dansk Videnscenter for Ordblindhed og i samarbejde med en længere række skoler, konsulenter og eksterne bidragydere. Projektet var inspireret af amerikanske undersøgelser og praksisformer, som tager udgangspunkt i struktureret instruktion af to børn, som støtter hinandens læring i et makkerpar. Det er en mesterlærebaseret tilgang til læringsprocessen, og den kendes bredt under tutoring begrebet i engelsksproget litteratur. Tutoring indikerer imidlertid blot, at der er tale om en en-til-en situation. Hvem, der er tutor (ældre makker), og hvem, der er tutee (yngre makker) kan variere. Der er således programmer til peer-tutors (makkerpar mellem jævnaldrende), minimally trained tutors (frivillige og andre ikke-professionelle, som oplæres til makkerarbejdet) og cross-age tutors (makkerpar på tværs af alder). Makkerpar på tværs af alder kan tilligemed variere med hensyn til grad af professionalitet; fra den uformelle og meget rene mesterlære (fx som søskende støtter hinanden) til den professionelle og systematiske undervisning (fx som særlige læseindsatser som Reading Recovery, Early Steps eller Læseløft). Projektets baggrund og motivation Gennemgange af forskellige programmer og sammensætninger af makkerpar viser, at professionelle lærere med særlig kompetence til at gennemføre systematisk undervisning ikke overraskende har den største målbare effekt og samtidig er den mest eksklusive resurse. Dette ledte i særlig grad til en række amerikanske projekter, der tænkte i anderledes baner. Her undersøgte man effekten af undervisnings-/støtteprogrammer udført af ikke-professionelle, herunder undervisningsassistenter, frivillige og andre elever. Under særlige omstændigheder kan ikke-professionelle støtte børns læseindlæring med en middelhøj målbar effekt, omk. 1/3 standardafvigelse ( iflg Ritter et al s. 20) (Ritter et al 2009, Wasik 1998). Særligt den amerikanske professor Connie Juel (1996a, 1996b) har dokumenteret interessant effekt af øget læsekompetence hos både yngre og ældre makker i makkerpar mellem begynderlæsere og collegestuderende. Det særligt interessante og i en grad kontroversielle i Juels undersøgelse var, at begge makkerne havde behov for øget støtte til deres fortsatte læse- og staveudvikling men selvfølgelig på forskellige niveauer. De collegestuderende var optaget på deres skole på baggrund af sportslige resultater, hvilket gjorde dem til forbilleder på dette område. De var også forbilleder på et andet område. De havde nemlig mange års erfaring med at have 4

5 særdeles vanskeligt ved læsning og stavning. Juels hypotese var, at de ældre makkeres erfaring og status kunne danne udgangspunkt for en særlig mulighed for at oversætte skolens koder til den opgave, som de yngre makkere stod overfor. Samtidig kunne mødet med de yngre makkere tjene som refleksion over den ældre makkers egen læringsproces, som blev konkretiseret i et undervisningsforløb af Connie Juel og hendes medarbejdere. Projektets sigte Det har været projektets ambition at afprøve Connie Juels koncept og kontroversielle ide om, at de, der selv har haft de største vanskeligheder, kan have en unik værdi i en samlet indsats for at forbedre læseindlæringen for andre i samme situation. Dermed var udgangspunktet for Videnscenterets interesse i læsemakker at afprøve potentialet for et tiltag, som kunne rettes mod børn med ordblindhed. Af forskellige praktiske hensyn tog vores læsemakkerprojekt udgangspunkt i makkerpar på tværs af alder, og de skulle gå på samme skole, dvs. det var ikke gymnasieelever eller studerende. Det var også den mest krævende og spændende konstruktion, idet makkerpar på tværs af alder mellem to skolebørn indebærer, at man tager ansvar for, at begge børn anvender tiden fornuftigt og i sidste ende som led i en læringsproces. Samtidig vurderede vi, at det var den model, der kunne møde det største behov i skolen, da der er meget knappe resurser på mellemtrinnet og frem i forhold til ekstra indsats for læsning. Det gælder for begge børn, at arbejdet med en makker først og fremmest giver mulighed for ekstra intensitet og repetition af det, som man er undervist i på forhånd. En særlig forudsætning for, at denne mulighed bliver en succes er, at en-til-en relationen er positiv og klart defineret (da den jo ikke kan være professionel mellem to børn), således at indsatsen bliver konstruktiv i retning mod den ønskede effekt. Disse forhold er bestemt ikke banale, og særligt ikke for børn med ordblindhed, som skoletiden igennem arbejder hårdt med at tilegne sig læsning med langt større forbrug af tid, og som er afhængige af motivation og selvværd i en noget højere grad end børn med normale læsefærdigheder. Virkningsevaluering Bag en virkningsevaluering ligger antagelsen om, at en indsats fører til bestemte resultater. I virkningsevalueringen holdes denne antagelse op mod virkeligheden. Projekt Læsemakkers 3 faser, det samlede Projekt Læsemakker, er sat ind i denne evalueringsramme. Virkningsevaluering siger i princippet ja til, at effektmålinger er mulige, men insisterer samtidig på, 5

6 at der kun skal arbejdes med målsætninger og evalueringskriterier, der er realistiske og begrundede i forhold til den enkelte indsats og den situation, den foregår i (jf. Dahler-Larsen, 2003, kap. 7). Elementer i virkningsevalueringen Centralt i virkningsevaluering står programteorien. Programteorien illustrerer, hvorledes en indsats formodes at have effekt. Udgangspunktet for programteorien er de overordnede læringsmål for hhv. den alsidige udvikling og læsekompetence, jf. formålsparagraffen i Folkeskoleloven. Læringsmålene for den alsidige udvikling er tættere beskrevet i Faghæfte 47. Målene for læsekompetence er tættere beskrevet i faghæftet for dansk. Ydermere er danske elevers læsekompetence undersøgt gennem en række internationale undersøgelser, senest PIRLS undersøgelsen fra Det er ikke tilfældet for den alsidige udvikling. Arbejdet med den alsidige udvikling beskrives som helt centralt i den danske folkeskole, men i noget uklare termer som fx "alt det andet" eller som et afkast af den faglige undervisning jf EVAs rapport fra 2009 (s. 22). Programteori for Læsemakker Den overordnede programteori for Læsemakker er den simple, men knap så banale, at implementering af Læsemakker på skolen giver mulighed for, at flere elever på flere klassetrin gives mulighed for at bruge mere kvalitativ tid på læsning. Samtidig inddrager Læsemakker ældre makkere, som ikke er på niveau med deres jævnaldrende, men som i samarbejdet med en meget yngre makker kan opleve, at have eftertragtede færdigheder i såvel læsning som mere generelt at kunne hjælpe (mesterlære). Eleverne gives mulighed for at fordybe sig i læsning og læserelaterede relevante øvelser med et forventet afkast i form af øget læsekompetence samt øget motivation og læselyst. Men netop tid er en knap og kritisk resurse e for mange elever med langsom læseudvikling i folkeskolen. Læsemakker er intensive og sociale læringssessioner i en en-til-en ramme, hvor opmærksomheden på læsning er skærpet. Eleverne holder så at sige hinanden "til ilden", og har ikke mulighed for at falde hen eller ikke deltage aktivt, som det desværre kan være tilfældet i klasseundervisning. Mange elever har ligeledes vanskeligt ved at få den nødvendige støtte til læsning i hjemmet, og 6

7 dermed findes der yderligere en elevgruppe, som risikerer at bruge alt for lidt tid på læsning og læserelaterede opgaver. Udfordringen for Læsemakker er således, at tiden bruges på relevante aktiviteter. Læsemakker på skolen Yngre makkere får støtte af den ældre makker Øget motivation Større chance for et generelt læringsafkast * Ældre makkere får ansvar for den yngre og støtte af læsevejlederen Mere tid brugt på læsning Øget læsekompetence *se faghæfte 47 eller figur 1 i evaluering af Læsemakker fase 3. Relevant kan defineres i flere forskellige retninger. Relevant kan være i forhold til identificerede delfærdigheder i læseprocessen, det kan være i forhold til folkeskolens trinmål på de forskellige klassetrin, og det kan være trinmål i forhold til det talte sprog og det skrevne sprog. Evalueringsspørgsmålene i det følgende sætter retningen. Evalueringsspørgsmålene for Læsemakker Det overordnede formål for det samlede projekt, dvs implementeringen af Læsemakker, var et ønske om at belyse potentialet i et tydeligt og struktureret forløb, der kombinerer faglige og sociale delmål og kompetencer. Et væsentligt fokuspunkt er de ældre makkeres udbytte, da vi bevidst vælger at danne makkerparrene på tværs af alder med ældre skoleelever, for hvem skolen har et læringsansvar. Det kunne nemlig også have været frivillige lektiehjælpere, som ikke behøver samme udbytte. I projektets tre faser arbejdede vi i tillæg til det overordnede formål fokuseret med forskellige evalueringsspørgsmål: 7

8 Fase 1: I hvor høj grad har Læsemakker effekt på ældre og yngre makkers automatiserede læsning (dvs hurtige og sikre ordlæsefærdigheder)? Fase 2: I hvilken grad fremmer et "læsemakkerbibliotek" og bog-events de ældre makkeres læselyst (dvs læsning i fritiden)? Fase 3: I hvilken grad er det muligt at lade den ældre makker lede og gennemføre flere typer af læserelaterede aktiviteter og dermed intensivere læsemakkersessionerne? Hvert af spørgsmålene bygger på tidligere fremsatte antagelser og dokumentation fra andre undersøgelser (se litteraturlisten). Evalueringsspørgsmålene besvares og perspektiveres i de tre delrapporter og i kort form i et afsnit herunder. De reflekteres også i den optimale programteori, som gennem faserne blev testet og justeret. Programteori for den enkelte fase kan aflæses fra s. 8. De skuldre Læsemakker hviler på Fra to metaanalyser af makkerprogrammer (Wasik 1998, Ritter et al 2009) kan følgende kendetegn for effektfulde makkerprogrammer stilles op: Der skal være en specialuddannet lærer, læsevejleder, som koordinator. Der skal være en fast struktur i sessionerne der adresserer basale komponenter. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsen af de ældre makkere, strukturen i sessionerne (som kan støtte de ældre makkere) og graden af supervision, som kan tilbydes af specialisten. Effekten af programmet påvirkes i nogen grad af de ældre makkeres alder og hvor, de rekrutteres fra. Indholdet i tutorsessionerne skal ligge i forlængelse af klasseundervisningen, repetition. Disse kendetegn har Videnscenter for Ordblindhed søgt at tage højde for i formidlingen og designet af projektet samt i udarbejdelsen af materialerne til sessionerne. Læsevejlederne koordinerer på skolen og gerne under yderligere supervision af læsekonsulenten, af en ansat ved Videnscenteret og i et netværk med de andre projektdeltagere på skolekom. Der blev udarbejdet et eksempel på progression, som læsevejlederne fik til inspiration. I formidlingsarbejdet til læsevejlederne blev det understreget, at det var læsevejlederne, der skulle skræddersy sessionerne til de udvalgte elevers behov, og at hver session skulle bestå af enkelte, faste elementer; enter; fx bogstavkendskab, lydsyntese, højtlæsning med korrektiv feedback og krystalkugle (stil et spørgsmål til teksten). 8

9 Der var udarbejdet en lang række aktiviteter til makkerparrene indenfor de enkelte områder (se Schultz 2011). Det blev ligeledes understreget, at aktiviteterne i læsemakkersessionerne var repetition af allerede indlært stof. Eftersom mange af aktiviteterne havde et fremtrædende fokus på lydsyntese og -analyse som afkodningsstrategi, og de ældre makkere ikke blev undervist i at støtte andre strategier som fx kontekstbaserede afkodningsstrategier, var det tilmed en forudsætning, at de yngre elever var fortrolige med en lydbaseret tilgang til læsning. Indsatser i de forskellige faser De tre faser er alle evalueret i separate rapporter, som kan læses på Her skal kun bringes et kort resume. Fase 1 implementerede Læsemakker syv folkeskoler i Spentrup ved Randers, Hjortshøj ved Århus, i Esbjerg, i Odense, i Slagelse, i Skovlunde ved Ballerup og på Vesterbro i København. Indsatsen i relation til evalueringsspørgsmålet omfattede højtlæsning med korrektiv feedback 3 gange om ugen i 10 uger. Den yngre makker læste højt og den ældre makker overvågede læsningen og rettede. Indsatsen blev evalueret med en række test som viste at læsemakkerne ikke adskilte sig fra deres klassekammerater i udvikling af ordlæsefærdigheder. Det var altså ikke en ulempe for eleverne at deltage i læsemakker, men det kunne på den anden side heller ikke vises på de valgte evalueringsredskaber, at læsningen med korrektiv feedback havde øget elevernes ordlæsefærdighed. Anbefalinger der baserer sig på forskningsdokumentation foreslår højtlæsning med korrektiv feedback som bedste intervention for flydende læsning. En væsentlig moderator er, at teksterne skal være på det rette niveau. Det var kun tilfældet for de yngre makker. Da de ældre læsemakkere ikke havde læst alderssvarende læsestof, men følte sig meget motiverede til at læse mere, udviklede vi fase 2 i Læsemakker med øget fokus på de ældre makkeres egen læsning af lyst. Fase 2 omfattede således et læsemakkerforløb på de seks af de oprindelige syv skoler (undtaget skolen på Vesterbro), som bestod af højtlæsning med korrektiv feedback samt et forløb for de ældre makkere, hvor de sammen med den koordinerende læsevejleder deltog i forskellige events fx en bibliotekar, der præsenterede nye ungdomsromaner i en "booktalk" på skolen. Dette skulle 9

10 inspirere de ældre makkere til at indkøbe bøger til et bibliotek, som var eksklusivt beregnet til de udvalgte makkeres læsning. Indsatsen blev evalueret gennem de koordinerende læsevejledere. ledere. De konkluderede at bøgerne blev meget eftertragtede, og der kunne observeres stor læselyst og øget læsning. makkere var netop udvalgt på baggrund af manglende læselyst, så resultatet af den motiverende indsats, der dels lå i at være makker for en yngre elev og dels blev imødekommet ved, at de store elever blev inddraget i at skaffe motiverende læsestof, var lovende. PIRLS undersøgelsen (2006) understreger vigtigheden i, at elever på mellemtrinnet læser af lyst (dvs derhjemme) for at skabe forudsætning for en øget læsekompetence bl.a. via mere teksterfaring. Ifølge PIRLS læser omkring halvdelen af danske skoleelever af lyst derhjemme. Fase 2 omfattede ingen systematiske indrapporteringer om de ældre makkeres læsemængde og en eventuel stigning ng i læsemængden efter indførslen af læsemakkerbiblioteket. Det var op til de lokale skoler at registrere, sådan som de mente, det var relevant. Fase 3 implementerede et meget udvidet Læsemakkerforløb, der var et forsøg på at nå i dybden med muligheden for at øge makkernes ordlæsefærdigheder. Men det udvidede program tog også afsæt i en højere forventning til de ældre makkeres kommunikative og sociale adfærd. Der var udviklet en lang række læserelaterede aktivitetsark, som fx trænede elevernes bogstavkendskab, evne til lydlig syntese, ordkendskab og så selvfølgelig læsning med korrektiv feedback. makkere havde et udvidet ansvar for at udnytte tiden intensivt og lede en hel session fra start til slut kun under tilsyn af den koordinerende læsevejleder. Indsatsen blev evalueret ved hjælp af videoobservationer. Eleverne tændte et videokamera på fod ved starten af hver session og optog hele sessionen i alt i mellem sessioner for fire læsemakkerpar på fire forskellige skoler. Videooptagelserne blev gennemset med henblik på, om tiden blev udnyttet intensivt og relevant. Relevant blev primært defineret som: I henhold til det tiltænkte formål med aktiviteterne og den tilhørende instruktion. En positiv vurdering indeholdt således et samarbejdende læsemakkerpar, som gennemførte dels læsning med korrektiv feedback dels omkring 2-5 aktivitetsark på 30 minutter. En negativ vurdering omfatter to elever, der ikke arbejder sammen, men som fx bruger tid på at hente blyanter, aktivitetsark, meget eller irrelevant brug for hjælp fra læsevejlederen, toiletbesøg og andet. En helt dominerende del af de optagede videosessioner var meget klart positivt vurderet for tre makkerpar, hvor den ældre makker gik i klasse. Et makkerpar, hvor den ældre gik i 4. 10

11 klasse, havde større problemer med at udnytte tiden intensivt og relevant i forhold til den skitserede ramme. Programteori for de enkelte faser Programteorien for de enkelte faser består af søjlerne: Indsats Proces Effekt Langsigtet effekt De enkelte faser havde hver deres indsats og hver deres proces, som det fremgår af nedenstående modeller. Hertil kommer ligheder og forskelle i processen samt i effekt, som er forsøgt sammenfattet i programteorien for "Den optimale Læsemakker for de ældre elever". 11

12 Program teori: Optimal Læsemakker for den ældre leder 2 x 15 sessioner med den yngre deltager i læsemakkerkursus lærer at være "mester" indgår i læsestund/ læsekursus "i lære" hos læsevejleder Eleverne er engagerede i læserelaterede aktiviteter i 30 min. Eleverne reflekterer over feedback til den yngre opdager at de kan hjælpe på trods af et lavt læseniveau Eleverne læser selv og har mulighed for feedback fra andre jævnaldrende og/eller læsevejlederen i et særligt forum Eleverne oplever at kunne hjælpe andre Eleverne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Eleverne oplever motivation til egen læsning Eleverne får flere teksterfaringer Eleverne oplever stolthed og glæde Eleverne arbejder sammen ansvarligt og engageret Elevernes læsekompetence øges Opfylde Formålsparagraffens sammensatte mål Indsats Proces Effekt Langsigtet 12

13 Moderator: De ældre makkere er udvalgt fordi de er svage læsere eller har brug for en positiv oplevelse Programteori: Læsemakker 3, fokus på de ældre Kursus for de ældre Læsestund for de ældre 2x 15 x 30 minutter læserelaterede aktiviteter og læsning med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer bliver oplært i makkeraktiviteterne mødes med læsevejlederen Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre engagerer sig i ledelse af sessionerne læser bøger derhjemme Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken tilstrækkeligt justerer sessionerne, så der arbejdes i en positiv ramme Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Læsevejlede- res usikkerhed omkring de ældres udbytte Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Smittende effekt også i lokalsamfundet Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ekstern ref.: Læring er fordybelse og engagement. Ekstern ref.: Mere læsning hænger sammen med øget læsekompetence Bieffekt: et nyt blik på læringspotentiale mellem to børn Indsats Proces Moderator: ikke alle gennemførte læsestund/læse hjemme Effekt 13

14 Moderator: De ældre makkere er udvalgt, fordi de ikke læser nok Programteori: Læsemakker 2 Kursus for de ældre Bog-events for de ældre 30 x 20 minutter læs med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer bliver inspireret af bibliotekarers book-talk, bogforum osv. køber egne "Læsemakkerbøger" Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre læser bøgerne derhjemme Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken i meget høj grad Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Læsevejlede- res usikkerhed omkring de ældres udbytte Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Smittende effekt også i lokalsamfundet Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ekstern ref: Mere læsning hænger sammen med øget læsekompetence Bieffekt: Andre ældre elever er opmærksomme på bøgerne Indsats Proces Effekt 14

15 Moderator: De ældre makkere er udvalgt, fordi de har lyst! Kursus for de ældre lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken i meget høj grad Ingen effekt på standardmål for ordlæsning ift. kontrolgruppe Programteori: Læsemakker 1 30 x 20 minutter læs med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer Makkerne oplever 20 min som lang tid Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre ønsker ikke at gå glip af for meget klasseundervisning. Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ældre makkere oplever nervøsitet vedr. egen læring Bieffekt: oplever motivation til egen læsning Indsats Proces Effekt 15

16 Moderatorer for den optimale udgave af Læsemakker I vurderingen af sammenhængen mellem indsats, proces og effekt tages moderatorer til efterretning. Moderatorer bestemmer, i hvilket omfang indsatser virker og hvordan, en moderator påvirker sammenhænge mellem variable. Moderatoren angiver derfor demarkationslinjen mellem en teorifejl og en implementeringsfejl (jf. Dahler-Larsen, 2003, s. 80). Gennem implementeringen af projektet er følgende moderatorer identificeret med særligt henblik på de ældre makkeres udbytte af læsemakker: skal læse selv jf ekstern reference: PIRLS undersøgelsen. Dette stiller krav til, at der er afsat resurser til et forløb kun for de ældre ("læsestund"). Mesterlære forudsætter, at man kan kopiere og oversætte hinandens handlinger i flere led: Fra lærer til ældre til yngre makker. Dette stiller krav til at læsemakkeraktiviteterne metodisk og indholdsmæssigt ligger i forlængelse af den undervisning, den ældre makker har modtaget og den yngre makkers undervisning på klassen. Alder og modenhed i forhold til support fra læsevejleder. At læsevejlederen har overblik over sessionerne og samler op. Ikke overraskende kunne projektet samlet set bekræfte de nævnte kendetegn, n, som de to metaanalyser af makkerprogrammer identificerede. På samme vis har alle eksterne referencer noteret, at et makkerprojekt ofte viser positiv effekt for en gruppe elever, mens der er en anden gruppe, som profiterer mindre af makkerarbejde. Projekt Læsemakker kan levere eksempler på, hvordan det kan gå galt samt hvordan, det kan går rigtigt godt. Det er væsentligt at understrege, at det ikke er en specifik type ældre makker, eller et specifikt indhold, der garanterer et effektfyldt makkerforløb, men en fornuftig afstemning af disse faktorer. Opmærksomhed på moderatorerne vil sandsynligvis øge chancen for succes for flest muligt. Ældre makkere fra skolens mellemtrin skal uddannes og superviseres på en anden måde end voksne fra Røde Kors lektiecafeen, lærerstuderende eller andre relevante ældre makkere. Det er ikke enkelt, men det er spændende og enormt givende at insistere på at arbejde med skolens sammensatte målsætning for to aldersgrupper på en gang. Konklusion At implementere Læsemakker på en skole giver elever på indskolingstrin og mellemtrin/udskoling mulighed for mere tid effektivt brugt på læserelaterede aktiviteter. Læsemakker giver også 16

17 eleverne mulighed for at forvalte en særlig opgave under ansvar. Skolens personale identificerer, hvad der er de relevante mål med Læsemakkerprojektet set i relation til de enkelte elever. Set i dette lys skal effekten af Læsemakkerforløbet evalueres på den enkelte skole. Projektets ambition er ikke til fulde gennemført, idet de deltagende skoler ikke har kunnet identificere elever med ordblindhed, men der imod har fundet andre relevante kriterier for udvælgelsen af hhv. de yngre og ældre makkere, herunder langsom/svag læseudvikling, men også andre forhold som fx at eleven trænger til en ansvarsfuld opgave, at forhindre ulovligt fravær hos den ældre mm. Praksis har dermed taget overordentligt godt imod det dobbelte formål med Læsemakker. Faserne, som danner grundlag for denne evaluering, har alle vist potentialer og positive effekter på mange forskellige trinmål i dansk og temaer beskrevet i elevernes alsidige udvikling. Men det er ikke enkelt at arbejde med det sammensatte formål, ligesom det heller ikke er en sag for ældre elever at tage undervisningsansvar. Kernen til elevernes færdigheder og kompetencer ligger i klasseværelset samt hos skolens øvrige fagpersonale. elever skal have mulighed for at imitere god undervisning, de skal ikke udtænke den. Effekten af Læsemakker er derfor afhængig af en grundigt gennemtænkt koordination og indsigt i formålet med indsatsen. 17

18 Referencer Dahler-Larsen, Peter (2003): Nye Veje i Evaluering. Århus: Systime Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Alsidig udvikling. Lokaliseret udvikling/projektbeskrivelseundersoegelse-af-elevens-alsidige-udvikling Dansk Videnscenter for Ordblindhed: Projekt Læsemakker. Juel, C. (1996a): What makes Literacy Tutoring Effective? I: Reading Research Quarterly, 31, 3. International Reading Association Juel, C. (1996b): Learning to Learn from Effective Tutors. I: Schauble, L (ed) Innovations in Learning. New Environments for Education. Lawrence Erlbaum Mejding, J. og L. Rønberg (2007): PIRLS Lokaliseret Ritter, G; J. Barnett; G. Denny & G. Albin (2009): The Effectiveness of Volunteer Tutoring Programs for Elementary and Middle School Students: A Meta-Analysis. Review of Educational Research, Vol. 79, No. 1, pp. 3 38, 38, lokaiseret Schultz, Mia Finnemann (2011): Læsemakker. Gyldendal Undervisningsministeriet (2009), Faghæfte 47, Elevernes alsidige udvikling. Lokaliseret %20-%20Elevernes%20alsidige%20udvikling.aspx Undervisningsministeriet (2010), Folkeskolens formål. Lokaliseret : spx Wasik, B. (1998): Volunteer tutoring programs in reading: A review. Reading Research Quarterly, Vol 33, No. 3 18

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Lærerstuderende som læsemakkere

Lærerstuderende som læsemakkere Lærerstuderende som læsemakkere - en pilotafprøvning med studerende fra læreruddannelsen Metropol Af Mia Finnemann Schultz, faglig konsulent og projektkoordinator, Socialstyrelsen Hvordan kan man få mere

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere