Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser 2007-2010. Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz"

Transkript

1 Evaluering af Læsemakker: et projekt i 3 faser Af faglig konsulent og projektleder Mia Finnemann Schultz

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Tlf: Forfatter: Mia Finnemann Schultz Udgivet februar 2013 Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digitalt ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Projektets baggrund og motivation... 4 Projektets sigte... 5 Virkningsevaluering... 5 Elementer i virkningsevalueringen... 6 Programteori for Læsemakker... 6 Evalueringsspørgsmålene for Læsemakker... 7 De skuldre Læsemakker hviler på... 8 Indsatser i de forskellige faser... 9 Programteori for de enkelte faser Moderatorer for den optimale udgave af Læsemakker Konklusion Referencer

4 Evaluering af Læsemakker, et projekt i tre faser fra Projekt Læsemakker blev gennemført under ledelse af Dansk Videnscenter for Ordblindhed og i samarbejde med en længere række skoler, konsulenter og eksterne bidragydere. Projektet var inspireret af amerikanske undersøgelser og praksisformer, som tager udgangspunkt i struktureret instruktion af to børn, som støtter hinandens læring i et makkerpar. Det er en mesterlærebaseret tilgang til læringsprocessen, og den kendes bredt under tutoring begrebet i engelsksproget litteratur. Tutoring indikerer imidlertid blot, at der er tale om en en-til-en situation. Hvem, der er tutor (ældre makker), og hvem, der er tutee (yngre makker) kan variere. Der er således programmer til peer-tutors (makkerpar mellem jævnaldrende), minimally trained tutors (frivillige og andre ikke-professionelle, som oplæres til makkerarbejdet) og cross-age tutors (makkerpar på tværs af alder). Makkerpar på tværs af alder kan tilligemed variere med hensyn til grad af professionalitet; fra den uformelle og meget rene mesterlære (fx som søskende støtter hinanden) til den professionelle og systematiske undervisning (fx som særlige læseindsatser som Reading Recovery, Early Steps eller Læseløft). Projektets baggrund og motivation Gennemgange af forskellige programmer og sammensætninger af makkerpar viser, at professionelle lærere med særlig kompetence til at gennemføre systematisk undervisning ikke overraskende har den største målbare effekt og samtidig er den mest eksklusive resurse. Dette ledte i særlig grad til en række amerikanske projekter, der tænkte i anderledes baner. Her undersøgte man effekten af undervisnings-/støtteprogrammer udført af ikke-professionelle, herunder undervisningsassistenter, frivillige og andre elever. Under særlige omstændigheder kan ikke-professionelle støtte børns læseindlæring med en middelhøj målbar effekt, omk. 1/3 standardafvigelse ( iflg Ritter et al s. 20) (Ritter et al 2009, Wasik 1998). Særligt den amerikanske professor Connie Juel (1996a, 1996b) har dokumenteret interessant effekt af øget læsekompetence hos både yngre og ældre makker i makkerpar mellem begynderlæsere og collegestuderende. Det særligt interessante og i en grad kontroversielle i Juels undersøgelse var, at begge makkerne havde behov for øget støtte til deres fortsatte læse- og staveudvikling men selvfølgelig på forskellige niveauer. De collegestuderende var optaget på deres skole på baggrund af sportslige resultater, hvilket gjorde dem til forbilleder på dette område. De var også forbilleder på et andet område. De havde nemlig mange års erfaring med at have 4

5 særdeles vanskeligt ved læsning og stavning. Juels hypotese var, at de ældre makkeres erfaring og status kunne danne udgangspunkt for en særlig mulighed for at oversætte skolens koder til den opgave, som de yngre makkere stod overfor. Samtidig kunne mødet med de yngre makkere tjene som refleksion over den ældre makkers egen læringsproces, som blev konkretiseret i et undervisningsforløb af Connie Juel og hendes medarbejdere. Projektets sigte Det har været projektets ambition at afprøve Connie Juels koncept og kontroversielle ide om, at de, der selv har haft de største vanskeligheder, kan have en unik værdi i en samlet indsats for at forbedre læseindlæringen for andre i samme situation. Dermed var udgangspunktet for Videnscenterets interesse i læsemakker at afprøve potentialet for et tiltag, som kunne rettes mod børn med ordblindhed. Af forskellige praktiske hensyn tog vores læsemakkerprojekt udgangspunkt i makkerpar på tværs af alder, og de skulle gå på samme skole, dvs. det var ikke gymnasieelever eller studerende. Det var også den mest krævende og spændende konstruktion, idet makkerpar på tværs af alder mellem to skolebørn indebærer, at man tager ansvar for, at begge børn anvender tiden fornuftigt og i sidste ende som led i en læringsproces. Samtidig vurderede vi, at det var den model, der kunne møde det største behov i skolen, da der er meget knappe resurser på mellemtrinnet og frem i forhold til ekstra indsats for læsning. Det gælder for begge børn, at arbejdet med en makker først og fremmest giver mulighed for ekstra intensitet og repetition af det, som man er undervist i på forhånd. En særlig forudsætning for, at denne mulighed bliver en succes er, at en-til-en relationen er positiv og klart defineret (da den jo ikke kan være professionel mellem to børn), således at indsatsen bliver konstruktiv i retning mod den ønskede effekt. Disse forhold er bestemt ikke banale, og særligt ikke for børn med ordblindhed, som skoletiden igennem arbejder hårdt med at tilegne sig læsning med langt større forbrug af tid, og som er afhængige af motivation og selvværd i en noget højere grad end børn med normale læsefærdigheder. Virkningsevaluering Bag en virkningsevaluering ligger antagelsen om, at en indsats fører til bestemte resultater. I virkningsevalueringen holdes denne antagelse op mod virkeligheden. Projekt Læsemakkers 3 faser, det samlede Projekt Læsemakker, er sat ind i denne evalueringsramme. Virkningsevaluering siger i princippet ja til, at effektmålinger er mulige, men insisterer samtidig på, 5

6 at der kun skal arbejdes med målsætninger og evalueringskriterier, der er realistiske og begrundede i forhold til den enkelte indsats og den situation, den foregår i (jf. Dahler-Larsen, 2003, kap. 7). Elementer i virkningsevalueringen Centralt i virkningsevaluering står programteorien. Programteorien illustrerer, hvorledes en indsats formodes at have effekt. Udgangspunktet for programteorien er de overordnede læringsmål for hhv. den alsidige udvikling og læsekompetence, jf. formålsparagraffen i Folkeskoleloven. Læringsmålene for den alsidige udvikling er tættere beskrevet i Faghæfte 47. Målene for læsekompetence er tættere beskrevet i faghæftet for dansk. Ydermere er danske elevers læsekompetence undersøgt gennem en række internationale undersøgelser, senest PIRLS undersøgelsen fra Det er ikke tilfældet for den alsidige udvikling. Arbejdet med den alsidige udvikling beskrives som helt centralt i den danske folkeskole, men i noget uklare termer som fx "alt det andet" eller som et afkast af den faglige undervisning jf EVAs rapport fra 2009 (s. 22). Programteori for Læsemakker Den overordnede programteori for Læsemakker er den simple, men knap så banale, at implementering af Læsemakker på skolen giver mulighed for, at flere elever på flere klassetrin gives mulighed for at bruge mere kvalitativ tid på læsning. Samtidig inddrager Læsemakker ældre makkere, som ikke er på niveau med deres jævnaldrende, men som i samarbejdet med en meget yngre makker kan opleve, at have eftertragtede færdigheder i såvel læsning som mere generelt at kunne hjælpe (mesterlære). Eleverne gives mulighed for at fordybe sig i læsning og læserelaterede relevante øvelser med et forventet afkast i form af øget læsekompetence samt øget motivation og læselyst. Men netop tid er en knap og kritisk resurse e for mange elever med langsom læseudvikling i folkeskolen. Læsemakker er intensive og sociale læringssessioner i en en-til-en ramme, hvor opmærksomheden på læsning er skærpet. Eleverne holder så at sige hinanden "til ilden", og har ikke mulighed for at falde hen eller ikke deltage aktivt, som det desværre kan være tilfældet i klasseundervisning. Mange elever har ligeledes vanskeligt ved at få den nødvendige støtte til læsning i hjemmet, og 6

7 dermed findes der yderligere en elevgruppe, som risikerer at bruge alt for lidt tid på læsning og læserelaterede opgaver. Udfordringen for Læsemakker er således, at tiden bruges på relevante aktiviteter. Læsemakker på skolen Yngre makkere får støtte af den ældre makker Øget motivation Større chance for et generelt læringsafkast * Ældre makkere får ansvar for den yngre og støtte af læsevejlederen Mere tid brugt på læsning Øget læsekompetence *se faghæfte 47 eller figur 1 i evaluering af Læsemakker fase 3. Relevant kan defineres i flere forskellige retninger. Relevant kan være i forhold til identificerede delfærdigheder i læseprocessen, det kan være i forhold til folkeskolens trinmål på de forskellige klassetrin, og det kan være trinmål i forhold til det talte sprog og det skrevne sprog. Evalueringsspørgsmålene i det følgende sætter retningen. Evalueringsspørgsmålene for Læsemakker Det overordnede formål for det samlede projekt, dvs implementeringen af Læsemakker, var et ønske om at belyse potentialet i et tydeligt og struktureret forløb, der kombinerer faglige og sociale delmål og kompetencer. Et væsentligt fokuspunkt er de ældre makkeres udbytte, da vi bevidst vælger at danne makkerparrene på tværs af alder med ældre skoleelever, for hvem skolen har et læringsansvar. Det kunne nemlig også have været frivillige lektiehjælpere, som ikke behøver samme udbytte. I projektets tre faser arbejdede vi i tillæg til det overordnede formål fokuseret med forskellige evalueringsspørgsmål: 7

8 Fase 1: I hvor høj grad har Læsemakker effekt på ældre og yngre makkers automatiserede læsning (dvs hurtige og sikre ordlæsefærdigheder)? Fase 2: I hvilken grad fremmer et "læsemakkerbibliotek" og bog-events de ældre makkeres læselyst (dvs læsning i fritiden)? Fase 3: I hvilken grad er det muligt at lade den ældre makker lede og gennemføre flere typer af læserelaterede aktiviteter og dermed intensivere læsemakkersessionerne? Hvert af spørgsmålene bygger på tidligere fremsatte antagelser og dokumentation fra andre undersøgelser (se litteraturlisten). Evalueringsspørgsmålene besvares og perspektiveres i de tre delrapporter og i kort form i et afsnit herunder. De reflekteres også i den optimale programteori, som gennem faserne blev testet og justeret. Programteori for den enkelte fase kan aflæses fra s. 8. De skuldre Læsemakker hviler på Fra to metaanalyser af makkerprogrammer (Wasik 1998, Ritter et al 2009) kan følgende kendetegn for effektfulde makkerprogrammer stilles op: Der skal være en specialuddannet lærer, læsevejleder, som koordinator. Der skal være en fast struktur i sessionerne der adresserer basale komponenter. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsen af de ældre makkere, strukturen i sessionerne (som kan støtte de ældre makkere) og graden af supervision, som kan tilbydes af specialisten. Effekten af programmet påvirkes i nogen grad af de ældre makkeres alder og hvor, de rekrutteres fra. Indholdet i tutorsessionerne skal ligge i forlængelse af klasseundervisningen, repetition. Disse kendetegn har Videnscenter for Ordblindhed søgt at tage højde for i formidlingen og designet af projektet samt i udarbejdelsen af materialerne til sessionerne. Læsevejlederne koordinerer på skolen og gerne under yderligere supervision af læsekonsulenten, af en ansat ved Videnscenteret og i et netværk med de andre projektdeltagere på skolekom. Der blev udarbejdet et eksempel på progression, som læsevejlederne fik til inspiration. I formidlingsarbejdet til læsevejlederne blev det understreget, at det var læsevejlederne, der skulle skræddersy sessionerne til de udvalgte elevers behov, og at hver session skulle bestå af enkelte, faste elementer; enter; fx bogstavkendskab, lydsyntese, højtlæsning med korrektiv feedback og krystalkugle (stil et spørgsmål til teksten). 8

9 Der var udarbejdet en lang række aktiviteter til makkerparrene indenfor de enkelte områder (se Schultz 2011). Det blev ligeledes understreget, at aktiviteterne i læsemakkersessionerne var repetition af allerede indlært stof. Eftersom mange af aktiviteterne havde et fremtrædende fokus på lydsyntese og -analyse som afkodningsstrategi, og de ældre makkere ikke blev undervist i at støtte andre strategier som fx kontekstbaserede afkodningsstrategier, var det tilmed en forudsætning, at de yngre elever var fortrolige med en lydbaseret tilgang til læsning. Indsatser i de forskellige faser De tre faser er alle evalueret i separate rapporter, som kan læses på Her skal kun bringes et kort resume. Fase 1 implementerede Læsemakker syv folkeskoler i Spentrup ved Randers, Hjortshøj ved Århus, i Esbjerg, i Odense, i Slagelse, i Skovlunde ved Ballerup og på Vesterbro i København. Indsatsen i relation til evalueringsspørgsmålet omfattede højtlæsning med korrektiv feedback 3 gange om ugen i 10 uger. Den yngre makker læste højt og den ældre makker overvågede læsningen og rettede. Indsatsen blev evalueret med en række test som viste at læsemakkerne ikke adskilte sig fra deres klassekammerater i udvikling af ordlæsefærdigheder. Det var altså ikke en ulempe for eleverne at deltage i læsemakker, men det kunne på den anden side heller ikke vises på de valgte evalueringsredskaber, at læsningen med korrektiv feedback havde øget elevernes ordlæsefærdighed. Anbefalinger der baserer sig på forskningsdokumentation foreslår højtlæsning med korrektiv feedback som bedste intervention for flydende læsning. En væsentlig moderator er, at teksterne skal være på det rette niveau. Det var kun tilfældet for de yngre makker. Da de ældre læsemakkere ikke havde læst alderssvarende læsestof, men følte sig meget motiverede til at læse mere, udviklede vi fase 2 i Læsemakker med øget fokus på de ældre makkeres egen læsning af lyst. Fase 2 omfattede således et læsemakkerforløb på de seks af de oprindelige syv skoler (undtaget skolen på Vesterbro), som bestod af højtlæsning med korrektiv feedback samt et forløb for de ældre makkere, hvor de sammen med den koordinerende læsevejleder deltog i forskellige events fx en bibliotekar, der præsenterede nye ungdomsromaner i en "booktalk" på skolen. Dette skulle 9

10 inspirere de ældre makkere til at indkøbe bøger til et bibliotek, som var eksklusivt beregnet til de udvalgte makkeres læsning. Indsatsen blev evalueret gennem de koordinerende læsevejledere. ledere. De konkluderede at bøgerne blev meget eftertragtede, og der kunne observeres stor læselyst og øget læsning. makkere var netop udvalgt på baggrund af manglende læselyst, så resultatet af den motiverende indsats, der dels lå i at være makker for en yngre elev og dels blev imødekommet ved, at de store elever blev inddraget i at skaffe motiverende læsestof, var lovende. PIRLS undersøgelsen (2006) understreger vigtigheden i, at elever på mellemtrinnet læser af lyst (dvs derhjemme) for at skabe forudsætning for en øget læsekompetence bl.a. via mere teksterfaring. Ifølge PIRLS læser omkring halvdelen af danske skoleelever af lyst derhjemme. Fase 2 omfattede ingen systematiske indrapporteringer om de ældre makkeres læsemængde og en eventuel stigning ng i læsemængden efter indførslen af læsemakkerbiblioteket. Det var op til de lokale skoler at registrere, sådan som de mente, det var relevant. Fase 3 implementerede et meget udvidet Læsemakkerforløb, der var et forsøg på at nå i dybden med muligheden for at øge makkernes ordlæsefærdigheder. Men det udvidede program tog også afsæt i en højere forventning til de ældre makkeres kommunikative og sociale adfærd. Der var udviklet en lang række læserelaterede aktivitetsark, som fx trænede elevernes bogstavkendskab, evne til lydlig syntese, ordkendskab og så selvfølgelig læsning med korrektiv feedback. makkere havde et udvidet ansvar for at udnytte tiden intensivt og lede en hel session fra start til slut kun under tilsyn af den koordinerende læsevejleder. Indsatsen blev evalueret ved hjælp af videoobservationer. Eleverne tændte et videokamera på fod ved starten af hver session og optog hele sessionen i alt i mellem sessioner for fire læsemakkerpar på fire forskellige skoler. Videooptagelserne blev gennemset med henblik på, om tiden blev udnyttet intensivt og relevant. Relevant blev primært defineret som: I henhold til det tiltænkte formål med aktiviteterne og den tilhørende instruktion. En positiv vurdering indeholdt således et samarbejdende læsemakkerpar, som gennemførte dels læsning med korrektiv feedback dels omkring 2-5 aktivitetsark på 30 minutter. En negativ vurdering omfatter to elever, der ikke arbejder sammen, men som fx bruger tid på at hente blyanter, aktivitetsark, meget eller irrelevant brug for hjælp fra læsevejlederen, toiletbesøg og andet. En helt dominerende del af de optagede videosessioner var meget klart positivt vurderet for tre makkerpar, hvor den ældre makker gik i klasse. Et makkerpar, hvor den ældre gik i 4. 10

11 klasse, havde større problemer med at udnytte tiden intensivt og relevant i forhold til den skitserede ramme. Programteori for de enkelte faser Programteorien for de enkelte faser består af søjlerne: Indsats Proces Effekt Langsigtet effekt De enkelte faser havde hver deres indsats og hver deres proces, som det fremgår af nedenstående modeller. Hertil kommer ligheder og forskelle i processen samt i effekt, som er forsøgt sammenfattet i programteorien for "Den optimale Læsemakker for de ældre elever". 11

12 Program teori: Optimal Læsemakker for den ældre leder 2 x 15 sessioner med den yngre deltager i læsemakkerkursus lærer at være "mester" indgår i læsestund/ læsekursus "i lære" hos læsevejleder Eleverne er engagerede i læserelaterede aktiviteter i 30 min. Eleverne reflekterer over feedback til den yngre opdager at de kan hjælpe på trods af et lavt læseniveau Eleverne læser selv og har mulighed for feedback fra andre jævnaldrende og/eller læsevejlederen i et særligt forum Eleverne oplever at kunne hjælpe andre Eleverne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Eleverne oplever motivation til egen læsning Eleverne får flere teksterfaringer Eleverne oplever stolthed og glæde Eleverne arbejder sammen ansvarligt og engageret Elevernes læsekompetence øges Opfylde Formålsparagraffens sammensatte mål Indsats Proces Effekt Langsigtet 12

13 Moderator: De ældre makkere er udvalgt fordi de er svage læsere eller har brug for en positiv oplevelse Programteori: Læsemakker 3, fokus på de ældre Kursus for de ældre Læsestund for de ældre 2x 15 x 30 minutter læserelaterede aktiviteter og læsning med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer bliver oplært i makkeraktiviteterne mødes med læsevejlederen Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre engagerer sig i ledelse af sessionerne læser bøger derhjemme Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken tilstrækkeligt justerer sessionerne, så der arbejdes i en positiv ramme Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Læsevejlede- res usikkerhed omkring de ældres udbytte Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Smittende effekt også i lokalsamfundet Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ekstern ref.: Læring er fordybelse og engagement. Ekstern ref.: Mere læsning hænger sammen med øget læsekompetence Bieffekt: et nyt blik på læringspotentiale mellem to børn Indsats Proces Moderator: ikke alle gennemførte læsestund/læse hjemme Effekt 13

14 Moderator: De ældre makkere er udvalgt, fordi de ikke læser nok Programteori: Læsemakker 2 Kursus for de ældre Bog-events for de ældre 30 x 20 minutter læs med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer bliver inspireret af bibliotekarers book-talk, bogforum osv. køber egne "Læsemakkerbøger" Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre læser bøgerne derhjemme Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken i meget høj grad Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Læsevejlede- res usikkerhed omkring de ældres udbytte Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Smittende effekt også i lokalsamfundet Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ekstern ref: Mere læsning hænger sammen med øget læsekompetence Bieffekt: Andre ældre elever er opmærksomme på bøgerne Indsats Proces Effekt 14

15 Moderator: De ældre makkere er udvalgt, fordi de har lyst! Kursus for de ældre lærer en feedbackteknik lærer at sige noget positivt øger opmærksomhed på korrektiv feedback øger opmærksomhed på positiv stemning Makkerparrene håndterer læse/feedback- teknikken i meget høj grad Ingen effekt på standardmål for ordlæsning ift. kontrolgruppe Programteori: Læsemakker 1 30 x 20 minutter læs med korrektiv feedback Afslutningsfest lærer, hvad de skal gøre i forskellige uventede situationer Makkerne oplever 20 min som lang tid Makkerne oplever, at det at kunne hjælpe andre er værdsat øger opmærksomhed på ansvaret overfor den yngre ønsker ikke at gå glip af for meget klasseundervisning. Andre elever og forældre spørger, hvornår det er deres tur Skolens interessenter oplever et meget positivt samarbejde Makkerne oplever, at det er eftertragtet at have en makker Stor oplevet positiv effekt vedr. relationer, samarbejde og motivation Ældre makkere oplever nervøsitet vedr. egen læring Bieffekt: oplever motivation til egen læsning Indsats Proces Effekt 15

16 Moderatorer for den optimale udgave af Læsemakker I vurderingen af sammenhængen mellem indsats, proces og effekt tages moderatorer til efterretning. Moderatorer bestemmer, i hvilket omfang indsatser virker og hvordan, en moderator påvirker sammenhænge mellem variable. Moderatoren angiver derfor demarkationslinjen mellem en teorifejl og en implementeringsfejl (jf. Dahler-Larsen, 2003, s. 80). Gennem implementeringen af projektet er følgende moderatorer identificeret med særligt henblik på de ældre makkeres udbytte af læsemakker: skal læse selv jf ekstern reference: PIRLS undersøgelsen. Dette stiller krav til, at der er afsat resurser til et forløb kun for de ældre ("læsestund"). Mesterlære forudsætter, at man kan kopiere og oversætte hinandens handlinger i flere led: Fra lærer til ældre til yngre makker. Dette stiller krav til at læsemakkeraktiviteterne metodisk og indholdsmæssigt ligger i forlængelse af den undervisning, den ældre makker har modtaget og den yngre makkers undervisning på klassen. Alder og modenhed i forhold til support fra læsevejleder. At læsevejlederen har overblik over sessionerne og samler op. Ikke overraskende kunne projektet samlet set bekræfte de nævnte kendetegn, n, som de to metaanalyser af makkerprogrammer identificerede. På samme vis har alle eksterne referencer noteret, at et makkerprojekt ofte viser positiv effekt for en gruppe elever, mens der er en anden gruppe, som profiterer mindre af makkerarbejde. Projekt Læsemakker kan levere eksempler på, hvordan det kan gå galt samt hvordan, det kan går rigtigt godt. Det er væsentligt at understrege, at det ikke er en specifik type ældre makker, eller et specifikt indhold, der garanterer et effektfyldt makkerforløb, men en fornuftig afstemning af disse faktorer. Opmærksomhed på moderatorerne vil sandsynligvis øge chancen for succes for flest muligt. Ældre makkere fra skolens mellemtrin skal uddannes og superviseres på en anden måde end voksne fra Røde Kors lektiecafeen, lærerstuderende eller andre relevante ældre makkere. Det er ikke enkelt, men det er spændende og enormt givende at insistere på at arbejde med skolens sammensatte målsætning for to aldersgrupper på en gang. Konklusion At implementere Læsemakker på en skole giver elever på indskolingstrin og mellemtrin/udskoling mulighed for mere tid effektivt brugt på læserelaterede aktiviteter. Læsemakker giver også 16

17 eleverne mulighed for at forvalte en særlig opgave under ansvar. Skolens personale identificerer, hvad der er de relevante mål med Læsemakkerprojektet set i relation til de enkelte elever. Set i dette lys skal effekten af Læsemakkerforløbet evalueres på den enkelte skole. Projektets ambition er ikke til fulde gennemført, idet de deltagende skoler ikke har kunnet identificere elever med ordblindhed, men der imod har fundet andre relevante kriterier for udvælgelsen af hhv. de yngre og ældre makkere, herunder langsom/svag læseudvikling, men også andre forhold som fx at eleven trænger til en ansvarsfuld opgave, at forhindre ulovligt fravær hos den ældre mm. Praksis har dermed taget overordentligt godt imod det dobbelte formål med Læsemakker. Faserne, som danner grundlag for denne evaluering, har alle vist potentialer og positive effekter på mange forskellige trinmål i dansk og temaer beskrevet i elevernes alsidige udvikling. Men det er ikke enkelt at arbejde med det sammensatte formål, ligesom det heller ikke er en sag for ældre elever at tage undervisningsansvar. Kernen til elevernes færdigheder og kompetencer ligger i klasseværelset samt hos skolens øvrige fagpersonale. elever skal have mulighed for at imitere god undervisning, de skal ikke udtænke den. Effekten af Læsemakker er derfor afhængig af en grundigt gennemtænkt koordination og indsigt i formålet med indsatsen. 17

18 Referencer Dahler-Larsen, Peter (2003): Nye Veje i Evaluering. Århus: Systime Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Alsidig udvikling. Lokaliseret udvikling/projektbeskrivelseundersoegelse-af-elevens-alsidige-udvikling Dansk Videnscenter for Ordblindhed: Projekt Læsemakker. Juel, C. (1996a): What makes Literacy Tutoring Effective? I: Reading Research Quarterly, 31, 3. International Reading Association Juel, C. (1996b): Learning to Learn from Effective Tutors. I: Schauble, L (ed) Innovations in Learning. New Environments for Education. Lawrence Erlbaum Mejding, J. og L. Rønberg (2007): PIRLS Lokaliseret Ritter, G; J. Barnett; G. Denny & G. Albin (2009): The Effectiveness of Volunteer Tutoring Programs for Elementary and Middle School Students: A Meta-Analysis. Review of Educational Research, Vol. 79, No. 1, pp. 3 38, 38, lokaiseret Schultz, Mia Finnemann (2011): Læsemakker. Gyldendal Undervisningsministeriet (2009), Faghæfte 47, Elevernes alsidige udvikling. Lokaliseret %20-%20Elevernes%20alsidige%20udvikling.aspx Undervisningsministeriet (2010), Folkeskolens formål. Lokaliseret : spx Wasik, B. (1998): Volunteer tutoring programs in reading: A review. Reading Research Quarterly, Vol 33, No. 3 18

Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz

Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz Den 9. september 2009 Ref. D.nr.2008/00235-025 Læsemakker, fase 3. Af Mia Finnemann Schultz Første fase af Projekt Læsemakker blev indledt i foråret 2007. Projektet har nu nået sin tredje fase, og i denne

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange :\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater 14.04.2015 1. Om undersøgelsen 2. Hovedkonklusioner 3. Målgruppen 4. Resultater af intensive læringsforløb 5. Aktuelle erfaringer

Læs mere

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

Lærerstuderende som læsemakkere

Lærerstuderende som læsemakkere Lærerstuderende som læsemakkere - en pilotafprøvning med studerende fra læreruddannelsen Metropol Af Mia Finnemann Schultz, faglig konsulent og projektkoordinator, Socialstyrelsen Hvordan kan man få mere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere