Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1"

Transkript

1 Livet er en gave din opgave! Livsstilshåndbog 1

2 Kolofon: Redaktion: LivsstilsGruppen, Jytte Lindskov Jacobsen & Anna Rask Lynge Det Grønlandske Sundhedsvæsen Kilder: Den lille rygestop-guide, Sundhedsstyrelsen 2010 Små skridt til vægttab - der holder, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning 2009 Oversættelse: Siunnersortit Aps Fotos: Info Design aps Grafisk produktion: Info Design aps, Nuuk Juli 2011 Tryk: Naqitat a/s 2

3 Indhold Livsstil og helbred Forord Livsstilssygdomme Diabetes, Forhøjet blodtryk og KOL Livsstilsændringer Få øje på mulighederne Farvel tobak Vær klar til kampen mod afhængigheden Tag de små skridt til sundere (mad)vaner Små skridt, 10 kostråd, Indkøbsguide Indkøbsguide...26 Giv plads til fysisk aktivitet i din hverdag Hverdagens muligheder for fysisk aktivitet Kortfattet patientvejledning KOL / Forhøjet blodtryk / Type 2 - Diabetes 3

4 Sundhed er den tilstand, der får dig til at føle, at den bedste tid på året er lige nu - Franklin P. Adams, amerikansk journalist 4

5 Livsstil og helbred Livet er en gave din opgave Din livsstil og dit helbred hænger sammen. I vores del af verden er det primært måden vi lever på, som har betydning for vores helbred. Du har mulighed for selv at påvirke dit helbred i positiv retning. Hvis du har brug for at ændre nogle vaner og få en sundere livsstil kan denne håndbog være inspiration til at komme i gang med livsstilsændringer. I starten af håndbogen bliver der kort fortalt om livsstilssygdomme og dernæst er der bud på hvordan du med små skridt kan ændre vaner. Det er ofte de samme vaner i livsstilen der medfører risikoen for livsstilssygdomme. Held og lykke med dine første skridt LivsstilsGruppen, Nuuk juli

6 Du er ikke en fiasko, hvis det ikke lykkes, du er en succes, fordi du forsøger - Susan Jeffers

7 Livsstilssygdomme Livsstilssygdomme opstår som følge af vores levevis Flere og flere mennesker, i alle aldre, døjer med overvægt som øger risikoen for diabetes, og hjertekarsygdomme. Åreforkalkning medfører bl.a. dårligt kredsløb og kan medføre blodprop i hjertet og hjernen. I Grønland er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtig og flere end tidligere rammes af livsstilssygdomme. Diabetes Diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukker er forhøjet. Tilstanden er forbundet med en række følgesygdomme, såsom åreforkalkning og nervebetændelse mv. Almindelige kendetegn på diabetes Mange har ingen symptomer. Nogle føler tørst, træthed og har hyppig vandladning. Der er over 700 mennesker i Grønland med diagnosen diabetes. Mange flere har diabetes uden at vide det, fordi diabetes ikke altid er noget man kan mærke man har. Årsager til diabetes Der er øget risiko for diabetes blandt overvægtige, fysisk inaktive, ældre og personer som er genetisk disponeret (diabetes i den nærmeste familie). Læs Kortfattet patientvejledning til type 2 diabetes på side 39. Vil du vide mere, så læs Patientvejledning, type 2 diabetes, som kan fås hos Sundhedsvæsenet. Forhøjet blodtryk Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodtrykket er et udtryk for den kraft hjertet bruger på at pumpe blodet rundt og på hvor stor modstand der er i blodkarrene. Blodtrykket angives med to tal, f.eks. 120/80, hedder i talesprog 120 over 80. Det første tal er det systoliske blodtryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er 7

8 det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod. Selv om forhøjet blodtryk i sig selv sjældent kan mærkes, kan det have mange alvorlige følgevirkninger. Du har et forhøjet blodtryk, hvis dit blodtryk i hvile er over 140/90. Almindelige kendetegn på forhøjet blodtryk De fleste har ingen symptomer på forhøjet blodtryk. Årsager til forhøjet blodtryk Årsagen er oftest ukendt. Det kan være arveligt. Forhøjet blodtryk ses også ved andre hjerte-karsygdomme, overvægt, diabetes, overforbrug af alkohol og saltrig kost mv. Læs Kortfattet patientvejledning til forhøjet blodtryk på side 38. KOL KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, i hverdagstale ofte kaldet for rygerlunger. KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne, som giver hævede og irriterede luftveje og øget slimdannelse. Almindelige kendetegn på KOL Åndenød, hoste og slim i luftvejene. Ca. 8 ud af 10 er blevet syge p.g.a. mange års rygning. Den vigtigste behandling er at holde op med at ryge. Læs Kortfattet patientvejledning til KOL på side 37. Hvis du er i behandling for diabetes, KOL eller for højt blodtryk, er det vigtigt at du sørger for at bestille tid til kontrol, så du kan sikre dig, at din behandling stadig er den bedst mulige for dig. 8

9 Livsstilsændringer sig ja til det gode liv Prøv at se det sunde liv med nye øjne. Det er ikke kedeligt og fuld af afsagn, men handler om at sige ja til alt det gode i livet! Få øje på mulighederne Find gode alternativer, der kan erstatte de usunde vaner. En sund levevis er ikke en straf, men en god ting, du gør for dig selv og din familie. Tænk positivt! Ændr din livsstil, ved at fokuserer på de gode og positive ting, i stedet for at straffe dig selv med forbud. Det gode kunne f.eks. være at du får en kost med alle de næringsstoffer, som din krop har brug for, at du er fysisk aktiv, at du får nok søvn, osv. Du vil opleve øget fysisk og mentalt velvære, mere overskud, større selvtillid og energien til at fortsætte i den rigtige retning. Det bliver mindre sandsynligt at du falder tilbage i dine gamle vaner. Hav fokus på nuet Læg mærke til de små positive gevinster i det daglige i stedet for på de langsigtede mål, som kan virke uoverskuelige. Som tiden går, glider de gamle vaner ud og erstattes af de nye sundere vaner, og det bliver naturligt at fortsætte. Alt i alt handler det om at gøre gode ting for sig selv, og derigennem komme til at leve det gode liv. 9

10 Sundhedens Top 3 Et sundt liv Nedenfor kan du læse tre af de vigtigste skridt på vejen, for at leve et sundt liv. Det er enkle, men værdifulde forholdsregler, så man kan forbedre sit helbred såvel i nuet som i fremtiden: 1. Hold op med at ryge! Rygestop har en gavnlig indflydelse på helbredet og har en livsforlængende effekt, ligegyldigt hvornår du holder op. Læs mere på side Vær fysisk aktiv! Fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelse, f.eks. rengøring, gå til og fra arbejde og tage trappen. Hvis du vil øge den forebyggende effekt, kan du øge intensiteten og tiden, ved f.eks. at lave aktiviteter, som giver sved på panden og øger pulsen. Fysisk aktivitet behøver ikke at indebære, at man dyrker hård sport flere gange i ugen. Fysisk aktive personer har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end inaktive personer. Al fysisk aktivitet har gavnlig effekt både på forebyggelse af livsstilssygdomme og for personer, der allerede har udviklet sygdomme. Læs mere på side

11 Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen - Kinesisk ordsprog 3. Kend kostrådene! Det er vigtigt at spise varieret og ikke mindst at være opmærksom på mængderne. Du skal spise til du ikke længere er sulten; ikke til du er mæt der er stor forskel. Giv dine børn lov til selv at mærke efter du bestemmer hvad der bliver serveret; de bestemmer hvor meget de vil spise. Læs mere om det på side

12 Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om - Kinesisk ordsprog

13 Farvel tobak... - er det vigtigste for din sundhed Lige meget hvor gammel du er, er et rygestop det vigtigste, du kan gøre for at forbedre din sundhed. Det kan være svært at stoppe med at ryge, især hvis du har røget i mange år. Du skal derfor planlægge dit rygestop, hvis det skal lykkes. På de næste sider kan du få hjælp til at planlægge og gennemføre dit rygestop og til tiden bagefter, hvor du skal holde fast i din beslutning. Hvorfor vil du stoppe med at ryge, og hvad er svært? Det er vigtigt at vide, hvorfor du vil stoppe med at ryge. Se i boksene og se hvad der passer til dig og tilføj selv flere grunde. Når det bliver svært at lade være med at ryge, kan du se på disse grunde og huske, hvorfor du gerne vil holde op! De vigtigste grunde til, at jeg vil holde op med at ryge, er: - For ikke at blive syg - For at få penge til andre ting - Fordi det er forbudt at ryge på mit arbejde - For at glæde min familie og venner Det, der gør det svært for mig at holde op med at ryge, er: - At jeg har røget i mange år - At mine venner og familie ryger - At jeg har svært ved at være til fest uden at ryge - At jeg har et stressende arbejde Vælg en stopdag Sådan gør du: Vælg en stopdag, der skal ligge 2 til 3 uger ude i fremtiden. Indtil stopdagen skal du forberede dig og lave din egen plan for dit rygestop. Vælg en stopdag, der f.eks. ligger i en weekend. Det er bedst, hvis stopdagen ligger i en periode, hvor du ikke skal til fest eller har for travlt med arbejde. For nogle kan det være en fordel at lægge stopdagen i en ferie. Du skal tænke over, hvad du vil gøre, når det bliver svært. Alle får problemer under rygestop. Men man kan lettere klare dem, hvis man har tænkt over det i forvejen. Fortæl familie og venner, at du vil stoppe. Deres støtte kan gøre det lettere og måske vil en eller flere stoppe med at ryge samtidig med dig. Smid cigaretterne ud. Du skal ikke have cigaretter, lightere og askebægre stående, når du holder op. Smid det hele ud. Tro på, at du kan stoppe med at ryge. Selv om du har prøvet før uden held, så skal du tro på, at du klarer det denne gang. Lav rod i dine vaner At ryge er en vane. Det kan være en hjælp at lave om på dine vaner omkring rygning, inden du stopper helt med at ryge. Ryg mindre end du plejer. Hver gang du får lyst til at ryge, skal du overveje, om den cigaret nu også er nødvendig. Nogle har glæde af at trappe ned og ryge mindre i tiden frem til selve stopdagen. Beslut dig for, at du kun må ryge ganske få steder, f.eks. på altanen. Smid lighteren over i et hjørne, når du har brugt den, så du skal op at stå for at få tændt den næste cigaret. Gem cigaretterne øverst i skabet, så du skal op på en stol for at nå dem. Skift til et andet mærke. Få gang i de gode vaner Du kan gøre det lettere for dig selv, hvis du prøver at få nogle sundere vaner. Mad og drikke Spis og drik mindre bare 25 gram mindre smør eller ½ liter sodavand mindre hver dag betyder, at du ikke tager på ved dit rygestop. 13

14 Husk at drikke rigeligt med vand, da det kan afhjælpe mange af de gener du kan have i forbindelse med rygestoppet og kan dæmpe appetitten. Bevægelse Gå en tur lige efter aftensmaden uden at ryge imens. Brug cyklen i stedet for bussen. Leg med dine børn eller børnebørn, så du bliver forpustet. Vær klar til kamp mod afhængigheden Hvis du har røget i længere tid, har kroppen og din hjerne vænnet sig til at få nikotin. Du er blevet afhængig. Når du ikke længere får nikotin, reagerer din krop. Du kan få abstinenser, som kan mærkes både fysisk og psykisk. Det vil være værst 2 til 3 dage efter, at du er stoppet. Derefter bliver det bedre, og 3 til 4 uger efter rygestoppet vil du kun sjældent opleve abstinenser. Du kan blive ved med at få lyst til at ryge. Men lad være med at ryge bare én cigaret, for så vil din afhængighed komme tilbage igen. Hvad kan hjælpe mig til at holde fast i et rygestop: At tænke på, at min familie bliver glad for, at jeg holder op med at ryge At tænke på, at et rygestop gør mig sundere At tænke på, at jeg får flere penge til andre ting At tænke på mine gode grunde til at stoppe Hjælpemidler til rygestop Det vigtigste er ens egen motivation for at holde op med at ryge. Det kan også hjælpe at følge et rygestopkursus eller samtaleforløb. Nikotinprodukter Der findes forskellige typer nikotinprodukter. Man kan f.eks. få plaster, tyggegummi eller andre produkter. Nikotinprodukter gør det lettere at holde op med at ryge, hvis man bruger dem rigtigt. Nikotinprodukter bør højst bruges i 3 til 4 måneder og aldrig længere end et halvt år. Fakta om nikotinprodukter Det koster 15 til 35 kr. dagligt at bruge nikotinprodukter. Man skal kun bruge nikotinprodukter i 3 til 4 måneder. Nikotinprodukterne er ikke kræftfremkaldende som tobak. Hvis du er gravid, ammer eller har hjerteproblemer, skal du altid tale med lægen, før du bruger nikotinprodukter. SNUS Snus er tørret findelt tobak tilsat smagsstoffer, salt og vand. Snus øger ligesom alt andet tobak, risikoen for at få kræft. Snus indeholder nikotin og gør brugeren stærkt afhængig. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 14

15 Alle ting kan lade sig gøre indtil de er dømt umulige - og selv de umulige er måske kun umulige i øjeblikket - Pearl S. Buck, amerikansk-kinesisk forfatter Medicin til rygestop Medicin kan anvendes i nogle tilfælde. Det skal ordineres af lægen og der er risiko for bivirkninger. Andre hjælpemidler Rygestopkurser Et rygestopkursus kan hjælpe med at holde fast i dit rygestop. På rygestopkurset går du sammen med andre, der også ønsker at stoppe, og I kan støtte hinanden. Sådan gør du Stopdagen Ros dig selv og tro på, at du kan stoppe med at ryge. Smid al tobak ud sammen med alt, hvad der minder dig om rygning: skod, lightere og askebægre. Husk dine lommer og dine tasker. Fortæl familie og venner, at du er holdt op, og at du har brug for deres støtte. Brug din uro på noget godt. Gå tur, vask op, leg med børnene. Rejs dig, så snart du har spist og ryd af bordet. Børst tænder eller drik vand, når du får lyst til en cigaret. Gå tidligt i seng med en god bog. Denne dag behøver ikke vare længere end højst nødvendigt. Ros dig selv, inden du sover. Den første dag er godt overstået! Det kan du gøre, hvis du får det dårligt Når kroppen ikke længere får den nikotin via cigaretter, som den er vant til, kan man få det dårligt. Man får abstinenser. Her er en liste over de mest almindelige symptomer, og hvad du kan gøre for at klare det. Symptomer på nikotinmangel Stærk lyst til at ryge Utilpashed som ved influenza Nervøsitet, uro og rastløshed Besvær med at koncentrere sig Mere sult Dårligt humør Mere hoste Hovedpine Det kan du gøre Gå en tur, børst tænder, spis en sukkerfri pastil, drik et glas vand og tæl til 50 eller ring til en ven. Vær ekstra god ved dig selv, hvil dig, drik en kop te, tag en varm trøje på, tag et bad. Gå eller løb en tur, gør rent, undgå kaffe. Bevæg dig, hold en pause. Spis grønt, magert og groft, drik et glas vand, brug tandstikkere. Undgå fed og sød mad. Dyrk motion og gør ting, der gør dig glad. Tal med din partner/ venner om, at du har det svært lige nu. Det er helt naturligt at hoste lidt mere, når man stopper med at ryge. Tænk på hosten som en udrensning det varer noget tid, før lungerne fungerer ordentligt igen. Drik et par glas vand, gå en tur, tag en hovedpinepille. 15

16 Visdom består i at vide, hvad man gør med det, man ved - Ukendt Vær et forbillede Vær et forbillede for dine børn. Hvis du er ikke-ryger er der større chancer for at dine børn ikke begynder at ryge. Dit rygestop er godt for andre Det kan være godt at tænke på, at dit rygestop også gør andre mere sunde, fordi de ikke længere er udsat for passiv rygning. Passiv rygning er skadelig for alle men især for børn, også de større børn. Passiv rygning og børn Hvis børn udsættes for passiv rygning i dagligdagen, bliver de oftere syge. Børn af rygere har større risiko for blandt andet: Mellemørebetændelse Astmatisk bronkitis Allergi Vuggedød Børn har brug for mere medicin og bliver oftere indlagt på sygehus, hvis de er udsat for passiv rygning. Hvis du falder i Du har besluttet, at det skal være helt slut med at ryge. Hvis du alligevel kommer til at tage en cigaret, så lad ikke hele rygestoppet falde. Du skal betragte det som en smutter som at spise en enkelt småkage under en slankekur. Hold fast i din beslutning og fortsæt dit rygestop med fuld styrke. Så er du på sporet igen. Lysten til at ryge kan stadig komme Længe efter dit rygestop kan du stadig få lyst til at ryge. Lad være! Man bliver hurtigt ryger igen. Lysten til at ryge forsvinder igen efter nogle få minutter. Her er nogle gode råd, hvis du får lyst til at ryge: Drik et glas vand Spis et stykke frugt Tænk på dine grunde til at holde op Ryd op Ring til en ven Tag en dyb indånding Gå en tur Når det bliver svært Der er nogle situationer, hvor det er ekstra svært at lade være med at ryge. Det kan f.eks. være, hvis du skal til en fest, hvor alle ryger, eller hvis du får gæster, der ryger. Lav på forhånd en plan for, hvad du kan gøre for at klare dig igennem. Så bliver det nemmere, når du står i det. 16

17 Fakta om rygning og sygdom Det kan være godt at huske på, hvor farlig rygning er. Det kan være med til at styrke din beslutning om at blive eksryger. Halvdelen af de rygere, der ikke stopper med at ryge, dør af rygning. Det er især kræft, hjerte-karsygdom og lungesygdomme, der gør rygerne syge. Rygere lever i gennemsnit 8 til 10 år kortere end ikke-rygere. De sidste 10 år af en rygers liv vil være præget af sygdom og dårlig livskvalitet. Fakta om rygestop og sundhed Her kan du tjekke, hvor hurtigt dit helbred bliver forbedret, når du holder op med at ryge. Ikke længere ryger Som ikke-ryger er du nået rigtig langt i forhold til at leve et sundere liv! Sindet er alt. Vi bliver, hvad vi tænker - Gautama Buddha, praktisk filosof Tid efter sidste cigaret Forbedring af helbred 20 minutter Dit blodtryk og din puls bliver normal 1 døgn Din risiko for blodpropper er allerede mindre Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste 2 døgn Din smags- og lugtesans bliver bedre 3 døgn Din vejrtrækning bliver nemmere 2 uger-3 måneder Dit kredsløb bliver gradvist bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner 3-12 måneder Din hud har fået en friskere farve Din hud ser bedre ud Din frugtbarhed er blevet større Du får mindre hoste Du er mere frisk Din vejrtrækning er blevet endnu lettere 1-2 år Din risiko for at få en blodprop er nu halveret 5-10 år Din risiko for at få kræft er allerede halveret, og den bliver ved med at falde. Din risiko for at få en blodprop er nu som en, der aldrig har røget. 17

18 Dårlige vaner er lettere at ændre i dag end i morgen Jiddisch ordsprog 18

19 Små skridt i den rigtige retning! Find vejen En god metode til varigt vægttab er, at tage små skridt. Små skridt er ændringer i dine nuværende vaner ændringer, som du selv har lyst til, og som du let kan fortsætte med på langt sigt. Metoden med små skridt kan med fordel tænkes ind i andre forandringsprocesser end vægttab. Små skridt med stor effekt De bedste små skridt er dem, som du oplever som små, men som din krop opfatter som store. Pludselig står du et nyt sted Ideen med små skridt er, at blive ved med hele tiden at gøre små ting bedre og bedre. På den måde kan det, der før var et stort og uoverkommeligt skridt, blive til et lille skridt, når du indfører forandringen langsomt og tager et lille skridt ad gangen. Fokuser på dét, du har kontrol over Det du kan styre er, hvad du vælger at spise og drikke samt din fysiske aktivitet. Hvis du laver de rigtige små ændringer i din dagligdag på disse områder, vil du tabe dig hen ad vejen. Derfor: Ret fokus og energi på dine små skridt og lad dit vægttab komme af sig selv. Fokuser på dine styrker og alt det, du mærker af forandringer, som føles dejligt. Alene eller sammen med andre? Overvej, om du vil gøre det alene eller sammen med andre. Du er nødt til at tage ansvaret selv, men støtte fra de mennesker, du er tæt på i dagligdagen, er en stor hjælp. Det kan også være værdifuldt at være en del af en gruppe med andre i samme båd. Kroppen og vanerne vil forsøge at holde dig fast Du taber dig, når du samlet over en periode indtager mindre energi (kalorier, kcal / kilojoule, kj), end du forbruger. Men vanens magt er stor, og det er nemt at holde fast i gamle indgroede vaner. Samtidig gør nutidens samfund det nemt at have en livsstil med store mængder kalorierig mad og drikke og for lidt fysisk aktivitet. Med små skridt kan du overvinde forhindringerne Anbefalingerne om små skridt tager hensyn til både kroppens og vanernes magt, idet ændringerne er små og gradvise og tager udgangspunkt i netop din virkelighed. Slå automatpiloten fra og opmærksomheden til Du træffer flere end 200 mad-valg hver eneste dag. Dertil kommer en masse valg om at være fysisk aktiv eller inaktiv. Hvis du kan være bare lidt mere opmærksom, når du vælger, er du godt på vej. De fleste af dine valg kører fuldstændigt på automatpiloten. Du køber ind, laver mad, øser mad over på tallerkenen, spiser, drikker, bevæger dig og sidder stille uden at tænke over det. Men det er muligt at slå automatpiloten fra og opmærksomheden til. Det handler om at være nærværende, bevidst og til stede lige nu. Dit vægttab afhænger af summen af alle dine små og store valg om mad, drikke, bevægelse og andre aspekter i din livsstil. Du kan slå din opmærksomhed til ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvilke valgmuligheder har jeg lige nu? Stil dig selv dette spørgsmål, når du køber ind, laver mad, øser mad over på din tallerken, er på restaurant, er lækkersulten, kommer til en elevator, skal transportere dig på arbejde, osv. Kort sagt: hver gang du befinder dig i en valgsituation med betydning for din vægt. Hvis du gør det til en vane at stille dig selv dette spørgsmål mange gange i løbet af dagen, bliver du opmærksom på, at du har friheden til at vælge og du vil finde løsninger, der passer netop til dig. 19

20 10 vigtige principper når du vil opnå varige ændringer i dine vaner og dermed varigt vægttab. 1. Vægttab handler om balance Dit samlede vægttab afhænger af, om du over en længere periode indtager færre kalorier, end du forbruger. Du bliver ikke overvægtig af at spise en enkelt småkage. Du kan opveje balancen ved at spare på noget andet senere eller bevæge dig mere. 2. Det behøver ikke være perfekt for at være godt Du behøver ikke overholde et perfekt program for at tabe dig. Du skal blot bevæge dig i den rigtige retning. Husk, at to skridt frem og et tilbage samlet set er et skridt frem. Glæd dig over små fremskridt. 3. Alt er tilladt Lad være med at forbyde dig selv bestemte madvarer, som du virkelig har stor lyst til. Vi mennesker har nemlig en tendens til at spise mere af lige netop det, vi går og forbyder os selv. Øv dig i at spise lækkerier med stor nydelse og uden dårlig samvittighed men i mindre mængde end du plejer. Tænk på mad som hverdagsmad (f.eks. frugt, grønt og fuldkorn) og sjældenmad (f.eks. kage, slik Små skridt med stor effekt Så ændringer i mad- og drikkevaner kan føre til et stort vægttab på et år. Her er 12 eksempler på, hvad små ændringer i den daglige mad omtrent svarer til i vægttab over 12 måneder. Gammel vane ny vane Vægttab 12mdr. Opbagt sovs hver dag Jævnet sovs 3,8 kg Smør på to skiver rugbrød om dagen intet fedtstof 6,4 kg To skiver 45+ osts hver dag To skiver 20+ ost 1,8 kg 1 spandauer hver dag 1 banan 7,4 kg To caffe latte med sødmælk hver dag To caffe latte med minimælk 3,6 kg 50g ladridskonfekt hver aften 1 æble 5,6 kg 2 glas vin tre gange om ugen 1 glas vin og 1 glas vand tre gange om ugen 1,4 kg 1/2 liter sukkerholdig sodavend hver dag 1/2 liter light sodavand 7,3 kg 1 glas appelsinjuice hver dag 1 appelsin 1,3 kg 100g kogt pasta til aftensmaden tre gange om ugen 100g råkostsalat ekstra i stedet for 1,6 kg 100g lyst brød til aftensmaden hver dag 100g grøntsager ekstra 8,5 kg 40g fed leverposteg i madpakken hver dag 40g mager leverposteg 1,2 kg Der er 5 forudsætninger for, at beregningerene svarer til virkeligheden: Du er overvægtig Din vægt er stabil ved starten, og du laver ikke samtidig andre ændringer i, hvad du spiser og drikker eller i din fysiske aktivitet. Du har haft den gamle vane konsekvent gennem længere tid. Du bliver ved med den nye vane konsekvent i 12 måneder Du kompenserer ikke ved at spise eller drikke mere af noget andet. Eksemplerne viser, at 2-3 små ændringer i spise- og drikkevanerne kan være nok til at opnå et vægttab på 10% af udgangsvægten i løbet af 12 måneder. Det gælder om at finde frem til de rigtige ændringer - og blive ved med de nye vaner. Mange bække små gør en stor å - Gammelt dansk ordsprog 20

21 Hvis du tænker for længe over det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben - Kinesisk ordsprog og chokolade) i stedet for at opdele maden i tilladt og forbudt. 4. Alt giver dig noget godt Lad være med at dømme nogle vaner som dårlige vaner. Alle vaner giver dig noget godt ud fra et bredt perspektiv. Chokolade kan f.eks. give dig nydelse, belønning eller ro. Men når du vil tabe dig, så spørg dig selv: Hvordan kan jeg opnå samme genvist på en sundere måde? 5. Acceptér din lyst Det er naturligt at være lækkersulten af og til. Det skyldes bl.a. lystområder i hjernen, der kræver at blive tilfredsstillet. Overvej, hvilke lækkerier du kan spise, så du får tilfredsstillet din trang på en mere kalorievenlig måde. Eller måske kan du gøre noget helt andet end at spise, der også giver nydelse. 9. Vær nysgerrig Vær nysgerrig, åben og eksperimenterende i forhold til dine vaner og valgmuligheder. Det er kun dig, der ved, hvad der kan fungere for dig. Du er eksperten. Prøv forskellige muligheder af og bliv ved med det, der føles godt for lige netop dig. 10. Bliv ved Det er bedre at gøre lidt af det rigtige, som du kan blive ved med, end at ændre en masse, som du ikke kan blive ved med. De fleste tager nemlig på igen, fordi de ikke kan holde fast i de nye vaner. Derfor skal du hver dag huske dig selv på gevinsterne ved, at du lever sundere og taber dig. Ikke kun i starten, men også når du har nået dit mål. 6. Brug nye ord Slet disse og lignende ord fra dine tanker og dit sprog: slankekur, diæt, kaloriekontrol, forbudt, fedende, falde i, skal og må ikke. Brug i stedet ord som: vaner, livsstil, mad, valg, muligheder, kan og må gerne. Tænk positivt. 7. Vær tålmodig Målet er ikke et hurtigt og stort vægttab, der ofte efterfølges af en hurtig og stor vægtøgning. Målet er et vægttab på længere sigt. Giv det tid og husk, at vægttab ikke er det eneste mål. Det handler først og fremmest om at have det så godt som muligt. 8. Døm ikke dig selv Lad være med at dømme det, du gør eller ikke gør. Prøv i højere grad blot at konstatere uden at være hård ved dig selv. Hvis noget ikke virker, så acceptér det og prøv så noget andet. 21

22 Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet - Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof Ideer til at regulere mængderne Når du køber ind Planlæg madindkøb og måltider i forvejen. Køb ikke ind på tom mave. Køb mindre portionsstørrelser. Køb ikke mad med hjem, som kan friste dig over evne. Pas på tilbud, der frister til overkøb, f.eks. Køb tre plader chokolade og få en gratis. Når du spiser og drikker Brug mindre tallerkener, skåle og drikkeglas. Anret maden på tallerkenen allerede i køkkenet, og lad gryder og pander blive på komfuret. Læg bestikket ned mellem hver mundfuld. Tyg maden grundigt. Spis langsomt og hold pauser, så din mave kan nå at give din hjerne besked om at du er mæt inden du når at spise alt for meget. Lad være med at gøre andet end at spise, f.eks. se tv, imens du spiser. Spis på bestemte tidspunkter. Og kun til din sult er stillet. Spis mindre om aftenen og mere om morgenen. Spis altid det samme sted i dit hjem, f.eks. ved spisebordet. Gå direkte fra bordet, når du er færdig med at spise. Sæt levninger i køleskabet hurtigt, efter du har spist. Drik vand, gerne postevand med isterninger, agurkeskiver, kvan eller frossen frugt eller krydderurter som mynte eller basilikum. Når du er ude Overvej på forhånd, hvad du vil spise og drikke forud for fester, ferier og andre situationer, hvor du plejer at få for meget. Væn dig til at sige nej tak på en venlig måde. Sig Indkøbsguiden hjælper dig på vej og giver råd til hvad du skal kigge efter for at tage det sundere valg. INDKØBSGUIDEN find varens tal i varedeklarationen Indhold pr. 100 g Kostfibre Fedt Sukker Rugbrød og lyst brød mindst 5 g højst 7 g højst 5 g Knækbrød mindst 6 g højst 7 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 6 g højst 7 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter uden tilsat smag (f.eks. yoghurt naturel) højst 1,5 g Mælkeprodukter med tilsat smag (f.eks. yoghurt med frugt) højst 1,5 g højst 9 g Ost, skæreost højst 17 g (30+) Ost, frisk ost, smøreost højst 5 g Kød og pålæg højst 10 g fedt (10 %) højst 5 g Kartoffelprodukter højst 5 g højst 1 g Dressinger, saucer, pålægssalater højst 5 g 22

23 f.eks.: Det smager rigtig godt, men jeg er mæt. Pas på buffetmad og tag selv-borde, hvor du let kommer til at spise for meget. Lad være med at gå forbi grillbaren, bageren og andre fristende steder. Find en anden rute. Når du laver noget andet Tænk på noget andet end mad. Ret din opmærksomhed mod andre ting, der interesserer dig. Frist ikke din lækkersult. Placér lækkerier uden for synsvidde. Hav altid noget sundt inden for rækkevidde, hvis du bliver sulten mellem måltiderne, f.eks. en skål med frisk frugt eller grønt. Find noget andet at gå op i end mad, noget der drager dig mindst lige så meget. Gør noget andet end at spise, der også føles godt. F.eks. sam vær, musik, dans, sex, massage, et varmt bad, film, computerspil, tedrikning, gåtur, leg, shopping, en lur på sofaen eller en god bog (ikke koge- og slankebøger). 23

24 En gåtur er den bedste medicin - Hippokrates, græsk læge De 10 kostråd i praksis Spis varieret - det første og vigtigste råd Praktiske forslag: Spis varieret så din krop får alle de næringsstoffer, den har brug for. Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg Praktiske forslag: Vælg fisk, du kan lide. Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr. Brug landets bær og grøntsager. Spis to fiskemåltider om ugen. Spis fiskepålæg på rugbrød (f.eks. marinerede sild, makrel i tomat, gravad laks og torskerogn). Spis frugt og grøntsager hver dag Praktiske forslag: Brug frugt og grønt som mellemmåltider og snacks. Spis flere grøntsager og mindre ris og pasta til aftensmad. Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad. Skræl gulerødder hver morgen og spis dem som snacks i løbet af dagen. Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske. Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta Praktiske forslag: Vælg brune eller parboiled ris i stedet for hvide, polerede ris. Vælg fuldkornspasta i stedet for alm. pasta. Vælg kogte eller bagte kartofler i stedet for friturestegte pommes frites. Vælg fuldkornsbrød. Vælg morgenmadsprodukter med lavt indhold af sukker og højt indhold af fiber og fuldkorn, f.eks. havregryn. (Se indkøbsguiden side 22 og 27). Spis fedt med omtanke Praktiske forslag: Vælg fødevarer med lavere fedtindhold. (Se mere i indkøbsguiden side 22 og 27). Brug mindre smør, blandingsprodukter, olie, margarine og fløde. Vælg mælk, ost, kød og pålæg med lavt fedtindhold. Spis mindre sukker, slik, chips og kager Praktiske forslag: Erstat så vidt muligt sukker, sukkerholdig slik og kage med frugt og grønt. Tænk på sodavand, slik og kager som sjældenmad, ikke hverdagsmad. Indfør en ugentlig slikog kagedag. Erstat sukkerholdig med light sodavand, hvis du ikke kan undvære smagen. Køb og servér mindre portionsstørrelser. Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker. Spar på saltet. Drik vand drik mindre saft og sodavand Praktiske forslag: Drik vand flere gange om dagen. Fyld en flaske med vand og stil den i køleskabet. Tilsæt f.eks. kvan, citron- eller agurkeskiver for at give smag og pynt. Begræns alle drikkevarer, der indeholder kalorier. Light sodavand og light saftevand er o.k. som små skridt væk fra sukkerholdige læskedrikke. 24

25 Spis ofte, men ikke for meget Husk at alt hvad du spiser og drikker er energi, så vær opmærksom på mængderne. Morgenmad er den bedste start på dagen. Spis små måltider i løbet af dagen; et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk. Vær i bevægelse mindst en time om dagen Praktiske forslag: Benyt dig af aktiv transport, som f.eks. cykling og gang. Vælg en aktivitetsform, du kan lide. Vær mere aktiv, når du arbejder, holder fri og er sammen med din familie tag trappen, rejs dig ofte, gå tur i pausen Vær aktiv mindst 60 minutter om dagen for sundhedens skyld, men mindre hjælper også. Tænk over hvad du spiser Dine madvaner starter ved indkøbene, så køb sundt ind. Lav mad sammen med dine børn. Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt. Se indkøbsguiden side 22 og 27 for mere information. Med alderen sker der en naturlig vægtøgning på ca. 0,8 kg pr. år. Det lyder måske ikke af meget, men over 10 år bliver det 8 kg, hvis du ikke tager højde for det i din livsstil. Det kan forklare de ekstra kilo der igennem årene er kommet snigende. 25

26 Indkøbsguide Som nævnt under kostrådene, så starter dine madvaner allerede ved indkøbene. Et skridt mod en sundere livsstil, er altid at have et sundt udvalg af fødevarer derhjemme det er nemmere at vælge det sunde frem for det usunde, når skabene er fyldt af sunde sager, frem for chips og chokolade. Indkøbsguiden er en vejviser til, hvad du skal gå efter når du handler. Kig på varedeklarationen og se om varen lever op til anbefalingerne. Ud over Indkøbsguiden kan Fødevarestyrelsens ernæringsmærker, Nøglehullet og Fuldkornslogoet, være en stor hjælp til at træffe et sundere valg. Når du køber ind, kan du hurtigt finde frem til sundere varer ved vælge varer, der er mærket med Nøglehullet og Fuldkornslogoet. Fødevarer med Nøglehullet indeholder mindre og sundere fedt, mindre sukker og salt samt flere fibre og mere fuldkorn. Brød og andre kornprodukter med Fuldkornslogoet opfylder de samme krav, som varer med Nøglehullet. 26

27 Indkøbsguide Indhold pr. 100 g Kostfibre Fedt Sukker Rugbrød og lyst brød mindst 5 g højst 7 g højst 5 g Knækbrød mindst 6 g højst 7 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 6 g højst 7 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter uden tilsat smag (f.eks. yoghurt naturel) højst 1,5 g Mælkeprodukter med tilsat smag (f.eks. yoghurt med frugt) højst 1,5 g højst 9 g Ost, skæreost højst 17 g (30+) Ost, frisk ost, smøreost højst 5 g Kød og pålæg højst 10 g fedt (10 %) højst 5 g Kartoffelprodukter højst 5 g højst 1 g Dressinger, saucer, pålægssalater højst 5 g Næringsværdi per 100 g: Energi: 580 KJ/ 140 Kcal Protein: 9,5 g Kulhydrat: 12 g Fedt: 6 g Næringsværdi per 100 g: Energi: 1090 KJ/ 260 Kcal Protein: 10 g Kulhydrat: 5 g Fedt: 22 g 27

28 Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere! - Edward Stanley, engelske premierminister

29 Giv plads - til fysisk aktivitet i din hverdag Det at være fysisk aktiv i hverdagen kræver, at du tager et bevidst valg. Vanens magt er stor og det kan være en udfordring at komme i gang, men blot ved at ændre en smule på dine dagligdagsvaner, kan du blive mere fysisk aktiv i hverdagen. Så vær aktiv! Fysisk aktivitet giver dig mange gevinster: bedre humør, mere sundhed og mere energi. Vælg aktiviteter, der passer til dig og din dagligdag Du behøver ikke at gå til sport eller i fitnesscenter. Din krop er ligeglad med, om du er iført moderne træningstøj eller bevæger dig i dit almindelige tøj. Det afgørende er, at du bevæger dig. Lidt er bedre end ingenting Al bevægelse er godt og en lille smule ekstra fysisk aktivitet giver også resultater. Det vigtigste er, at du bevæger dig mere, end du plejer. En rask gåtur på mindst 10 minutter hver dag kan f.eks. være en rigtig god start på en mere aktiv livsstil. Leg, spil, dans med dine børn på en fysisk krævende måde og hav det sjovt samtidig. Luft hunden, kæresten eller børnene og gør dem samtidig glade. Gå en tur og brug det som en afstressende eller inspirerende tankegang. Hold walk-and-talk -møder, dvs. gå en tur, mens du holder møder med folk og slå to fluer med ét smæk. Brug håndfri telefon og gå rundt, mens du taler i telefon på jobbet og hjemme. Ryd op, gør rent, ryd sne gør noget fornuftigt samtidig med, at du bevæger dig. Dans i stedet for at sidde stille, når du lytter til musik. Tag på shoppetur og gå så meget rundt som muligt. Dyrk mere sex med din partner og få lystbetonet fysisk aktivitet. Hverdagens muligheder for fysisk aktivitet Når du kombinerer fysisk aktivitet med andre ting, som du alligevel skal gøre, er der større sandsynlighed for, at det bliver en naturlig del af din livsstil. Din hverdag indeholder mange muligheder for fysisk aktivitet. Her er nogle forslag, som ikke behøver koste noget eller tage ekstra tid: Gå til og fra arbejde, skole, butikken, møder, besøg og andre gøremål eller tag cyklen. Brug dagens transportbehov som mulighed for gratis fysisk aktivitet. Find inspirerende ruter. Spring op af stolen og hjælp andre med at hente, bringe og ordne ting, hver gang chancen byder sig. Gør det til en vane at sige: Det klarer jeg lige. Stå af et busstoppested tidligere og gå det sidste stykke. Tag trapperne i stedet for rulletrapperne eller elevatoren og kom hurtigere frem. 29

30 er LivsstilsGruppens hjemmeside, hvor du kan oprette dig som bruger og registrerer dine skridt og evt. deltage i konkurrencer. Tæl dine skridt Du kan også bruge en skridttæller til at måle, hvor meget du bevæger dig. Mange synes, det er både sjovt og motiverende at bruge en skridttæller. Når du bruger en skridttæller, kan du ikke lade være med at kigge efter, hvor mange skridt du har taget. Med en skridttæller kommer du automatisk til at gå nogle flere skridt, fordi du bliver bevidst om det. At sætte fokus på din fysiske aktivitet, kan være med til at øge bevidstheden om din egen livsstil. Skridttælleren kan fås på recept hos lægen sammen med en brugsvejledning. Anbefalinger for voksne Fysisk aktivitetsniveau Antal skridt pr. dag Ikke aktiv under Let aktiv Aktiv over Meget aktiv over Aktive børn skal gå omkring skridt pr. dag. 30

31 Jeg spiser aldrig til jeg er mæt. Kun indtil jeg ikke længere er sulten. Og så spadserer jeg hver dag ½ time; også selv om jeg ikke har lyst - Mærsk Mc-Kinney Møller Kom godt i gang Vælg fysisk aktivitet, der er let og sjovt. Du kan finde ud af, hvilke former for fysisk aktivitet, der passer bedst til dig ved at stille dig selv disse spørgsmål: Hvilke muligheder er der i min dagligdag for at være mere fysisk aktiv? Hvilke former for fysisk aktivitet eller sport har jeg lyst til? Hvor realistisk er det, at jeg kan blive ved med at gøre det på længere sigt også på dage, hvor jeg har travlt? Er der andre, jeg eventuelt kan lave aktiviteterne sammen med? Det er vigtigt, at du ikke pludselig går i gang med et meget omfattende eller hårdt træningsprogram. Tag små skridt, så din krop og psyke vænner sig til det. Lyt til din krop. Lyt også til din lyst og praktiske hensyn, når du skal vælge aktiviteter, for at sikre, at det bliver noget, du kan blive ved med. Find frem til noget, der passer til din dagligdag og dit temperament. Madændringer kombineret med nye vaner for fysisk aktivitet kan gøre hverdagen sundere. Den, der har for travlt til at tage sig af sit helbred, er som en mekaniker, der har for travlt til at tage sig af sit værktøj Få succes med at ændre vanerne Her er en række værktøjer til, hvordan du kan komme godt i gang med at ændre dine vaner: Hvor vigtigt er det for mig at ændre vanen? Find ud af med dig selv, hvor vigtigt det er at ændre vanen og hvor meget du tror på, at du kan ændre den. Dine svar vil være dine vigtigste argumenter og ressourcer for at ændre vane. Hvad er fordele og ulemper? Skriv både fordele og ulemper ned for den vane du vil ændre og vurder dem i forhold til hinanden. Hvordan ser det ud om 10 år? Prøv at forestille dig hvilke konsekvenser din nuværende vane - og din ønskede nye vane - kan have for dig om 10 år? Hvad er du mest tilfreds med? Dine tidligere succeser: Har du tidligere haft succes med at ændre en vane? Tal eventuelt med andre i din nære omgangkreds, som har ændret vaner - hvad gjorde de? Hvilke forhindringer vil der være? Du står meget stærkere, hvis du på forhånd har klargjort, hvilke udfordringer du vil støde på. Udtænk hvilke løsningsmuligheder, som du kan bruge til at gøre modstanden mindre. Opstil realistiske og overskuelige mål: Har du et mål, er det nemmere at finde motivationen og inspirationen til at ændre en vane eller fastholde en sund livsstil. - Spansk ordsprog 31

32 Udnyt alle tænkelige muligheder Tiden er noget, som vi altid kan regne med. Der er 24 timer i døgnet, uanset hvordan vi vender og drejer det. De 24 timer, vi har til rådighed, bliver dog hurtigt spist af det, som kan kaldes de grundlæggende nødvendigheder, f.eks. at spise, sove og være sammen med venner og familie. Når så mange timer bruges til det nødvendige, er det vigtigt, at du benytter alle de muligheder, du har for at blive mere fysisk aktiv. Måske kan du også prioritere en smule anderledes, så der bliver lidt plads bevægelse i dagligdagen? Meget af fritiden bliver brugt foran fjernsynet eller computeren. Noget af den tid kunne sagtens bruges på en gåtur, lege med børnene eller på anden fysisk aktivitet. Sådan fastholder du motivationen Så skal det være - du har taget beslutningen om, at du vil ændre dine vaner og komme i gang med at være mere fysisk aktiv. Du er motiveret, og du har fundet ud af, hvordan du kan blive mere fysisk aktiv i hverdagen, hvad aktiviteten skal bestå af, og du har fastsat både et stort og nogle små delmål. Men Hvis du ønsker noget, du aldrig har haft før, er du nødt til at gøre noget, du aldrig har gjort før - Dina Reed 32

33 En rejse på tusind kilometer starter med ét skridt. Alt stort startede med at være småt - Ukendt hvordan undgår du at falde i? hvordan fastholder du motivationen? Følgende råd kan støtte dig i processen fra beslutning over målsætning til fastholdelse af en sundere livsstil. Lad din målsætning holde dit fokus. Begynd i dag - det perfekte starttidspunkt findes ikke. Tag det roligt og vær tålmodig. Forudse barrierer - og udtænk på forhånd løsninger. Find en i samme båd - f.eks. en løbepartner eller en at gå aftenture med. Beløn dig selv - f.eks. massage eller et par lækre sko. Hav udstyret i orden, f.eks. gode sko og behageligt tøj. 33

34 Find din egen vej til målet! Sundhed er den tilstand, der får dig til at føle, at den bedste tid på året er lige nu Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om Dårlige vaner er lettere at ændre i dag end i morgen Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere! Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet Du er ikke en fiasko,hvis det ikke lykkes, du er en succes, fordi du forsøger Hvis du ønsker noget, du aldrig har haft før, er du nødt til at gøre noget, du aldrig har gjort før Held og lykke LivsstilsGruppen 34

35 Få mere inspiration Opskrifter Smagen af Sydgrønland Royal Greenland Fødevarestyrelsen Hjerteforeningen Diabetesforeningen Steno Diabetes Center Kræftens Bekæmpelse Sundhed og fysisk aktivitet Det offentlige danske sundhedsvæsen aktivitet Kræftens Bekæmpelse Rygestop Sundhedsstyrelsens hjemmeside med informationer om rygning og rygestop. og Kræftens Bekæmpelse projekt børn, unge og rygning. Sundhedsstyrelsens hjemmeside for rygestoppere. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med information om skader ved rygning, fordele ved rygestop mm. LivsstilsGruppens hjemmeside Grønlands Idrætsforbund Grønlands skoleidræt PAARISA center for folkesundhed Dansk Idrætsforbund Dansk Firmaidrætsforbund 35

36

37 Kortfattet patientvejledning KOL / Forhøjet blodtryk / Type 2 - Diabetes KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom af nogle kaldet for rygerlunger - er en varig lidelse. KOL er en kronisk irritationstilstand i lungerne, som giver hævede og irriterede luftveje og øget slimdannelse. Den viser sig typisk ved hoste, slim i luftvejene og åndenød - i begyndelsen, når man bevæger sig, senere i sygdommens sværere stadier kan man også have åndenød i hvile. Sundhedsvæsenet kan: måle lungefunktionen og derved stille diagnosen og bestemme sværhedsgraden af KOL rådgive om livsstil udskrive recept på medicin inhalatorer eller i svære tilfælde tabletter kontrollere sygdommen jævnligt Medicinen kan ikke gøre lungefunktionen normal igen, men vil kunne give mindre åndenød. Sygdommen har ofte været der i lang tid før den giver de første symptomer og opdages typisk først når halvdelen af lungefunktionen er gået tabt. Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles ved at man får målt sin lungefunktion hos lægen. Hvad skyldes KOL? Tobaksrygning er årsag til % af sygdommen. Andre faktorer som eks. forurening kan spille en rolle. Hvad kan du selv gøre? Det allervigtigste er, at stoppe med at ryge. Det er det eneste, der kan bremse sygdommens hurtige udvikling. Fysisk aktivitet er ligeledes en vigtig del af behandlingen af KOL. Hvis man har KOL er det er vigtigt at få kendskab til sygdommen, da det giver de bedste forudsætninger for at leve bedst muligt med sygdommen. Det kan være nødvendigt med medicin. Årlig influenzavaccination anbefales. Evt. andre vaccinationer. Hvem skal undersøges? Det er vigtigt, at få undersøgt sin lungefunktion, hvis man er over 35 år, er ryger eller tidligere ryger OG har symptomer som: Hoste Åndenød ved anstrengelse, f.eks. af at gå på trapper Øget slimdannelse Hyppige luftvejsinfektioner 37

38 Forhøjet blodtryk Blodtryk Hjertet pumper blodet rundt i kroppen via kredsløbet. Blodtrykket er et udtryk for, den kraft hjertet bruger på at pumpe blodet rundt og på hvor stor modstand, der er i blodkarrene. Blodtrykket angives med to tal, f.eks. 120/80, hedder i talesprog 120 over 80. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (forkortet mmhg). Det første tal er det systoliske blodtryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen. Det andet tal er det diastoliske tal. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod. Det er normalt at blodtrykket stiger under fysisk arbejde, psykisk stress og kuldepåvirkning og falder, når man slapper af og under søvn. Blodtrykket stiger ofte med alderen. Forhøjet blodtrykket Man taler om forhøjet blodtryk, hvis blodtrykket i hvile ligger på 140/90 eller derover. Diagnosen forhøjet blodtryk Diagnosen stilles ved at måle blodtrykket flere gange. Helst under hjemlige forhold, da det giver det mest præcise blodtryk. Blodtrykket kan ofte måles til at være for højt i konsultationen, mens det er helt normalt hjemme. Der tages typisk blodprøver, hjertekardiogram, urinundersøgelse og øjenundersøgelse for at afklare sygdommen. Hvad kan du selv gøre? Hold op med at ryge (hvis du er ryger) Vær fysisk aktiv. Spar på saltet. Spar på alkoholindtagelse. Tab dig, hvis du er overvægtig. Tag den anbefalede medicin hver dag og gå jævnligt til kontrol. Medicinsk behandling Behandlingen med blodtryksmedicin giver en høj grad af beskyttelse mod den øgede risiko for blodpropper i hjerne og hjerte. Der findes en række forskellige præparater, der bruges hertil og det kan være nødvendigt med flere slags på engang. Målet er typisk et blodtryk på under 140/90 mmhg. Ved diabetes og nyresygdom dog 130/80 mmhg. Årsagen til forhøjet blodtryk Årsagen er ofte ukendt kan være arvelig. Forhøjet blodtryk ses også ved hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet kolesteroltal, overvægt, stor saltindtagelse eller et dagligt overforbrug af alkohol. I enkelte tilfælde kan det forhøjede blodtryk skyldes helt andre sygdomme. Symptomer på forhøjet blodtryk De fleste patienter har ingen symptomer. Ved svær blodtryksforhøjelse kan nogle patienter få hovedpine, svimmelhed, næseblod eller blive forpustede ved anstrengelse. Disse symptomer kan dog have mange andre årsager end forhøjet blodtryk. Følger af forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk er en risikofaktor for at få blodpropper og hjerneblødning. Jo højere blodtryk og jo højere alder, des større er risikoen. Risikoen øges ydermere, hvis man er ryger, har diabetes eller har forhøjet kolesterol (fedtstoffer) i blodet. 38

39 Type 2 Diabetes Type 2 - diabetes er en tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er forhøjet. Det er ikke godt at blodsukkeret er forhøjet gennem længere tid, da det kan gå ud over blodkarrene og nerverne. Type 2 diabetes skyldes en kombination af at bugspytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin og af at følsomheden for insulin i cellerne er nedsat (stort insulinbehov). Sygdommen kan skyldes arvelige forhold og livsstil. Følgesygdomme Type 2-diabetes øger risikoen for hjerte-, kar- og nervesygdomme. Det gælder både de store blodkar, som går til hjertet og hjernen og de små blodkar i nyrer og øjne. Nervepåvirkningerne giver sig til udtryk i form af føleforstyrrelser forskellige steder i kroppen. Disse sygdomme kaldes følgesygdomme eller komplikationer til type 2-diabetes. Ved at ændre livsstil og/eller få medicin kan risikoen for de nævnte følgesygdomme nedsættes betydeligt. Hvad kan du gøre? Type 2-diabetes skyldes oftest en kombination af arvelige forhold og overvægt. Overvægten skyldes ofte for lidt fysisk aktivitet og for meget mad og drikke. Risikoen for følgesygdommene kan nedbringes ved livsstilsændringer i form af rygeophør, øget fysisk aktivitet, sundere spise- og drikkevaner samt at tage forebyggende medicin og løbende gå til kontrol. Hvis man har type 2 diabetes er det er vigtigt at man får kendskab til sygdommen, da det giver de bedste forudsætninger for at leve godt med sygdommen. Læs mere i Patientvejledning, type 2 diabetes, som du kan få hos Sundhedsvæsnet. Årlig influenzavaccination anbefales. Sundhedsvæsenet kan rådgive og støtte dig i livsstilsændringer. kan behandle forhøjet blodtrykket, forhøjet kolesterol og sukker (glukose) i blodet. kan tilbyde screening for følgesygdomme i øjne, nyrer, fødder mv. Medicinsk behandling af: For højt blodsukker Blodsukkeret behandles for at mindske risikoen for følgesygdommene og fjerner eventuelle symptomer, som træthed og tørst. Det ideelle mål er individuelt typisk et langtidsblodsukker (HbA1c) på under 7,0 %. Der kan behandles med tabletter og/eller insulin. For højt blodtryk Behandlingen med blodtryksmedicin sigter mod at nedsætte blodtrykket, da et for højt blodtryk er en risikofaktor. For høje kolesteroltal (fedtstoffer i blodet) Behandlingen med kolesterolnedsættende medicin forebygger blodpropper i hjertet og hjernen. Kontrol af sygdommen Kontrol af diabetes er ofte nødvendigt 3-4 gange om året med måling af blodtryk, vægt, livvidde, langtidsblodsukker(hba1c). Hertil kommer årlig kontrol af fødder, urin samt øjenundersøgelse hvert år. Rygning Rygestop er en af de vigtigste faktorer for et godt helbred og for at nedbringe risikoen for følgesygdomme. Fysisk aktivitet Der er kun gode ting at sige om fysisk aktivitet; bl.a. nedsættes blodsukkeret, vægten stabiliseres eller vægttab fremmes og følgesygdomme forebygges. 39

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1

Livet er en gave. din opgave! Livsstilshåndbog LIVET ER EN GAVE DIN OPGAVE! 1 Livet er en gave din opgave! Livsstilshåndbog 1 Livet er en gave din opgave! Livsstilshåndbog 1 Kolofon: Redaktion: LivsstilsGruppen, Jytte Lindskov Jacobsen & Anna Rask Lynge Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Læs mere

Sidst ombrudte korrektur Små skridt til vægttab der holder

Sidst ombrudte korrektur Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder Tag det første trin baseret på tro. Du behøver ikke se hele trappen, tag bare det første trin. Martin Luther King Denne vægttabsguide henvender sig til overvægtige voksne.

Læs mere

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.

Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

grunde til at din træning ikke slanker

grunde til at din træning ikke slanker 11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Stor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur.

Stor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur. Stor guide: Slank krop - også efter kur Få masser af eksperttips til, hvordan du holder fast i en slank figur - også efter kur. Af: Lene Rode, OPTIMAL KOST: Ekspert Lene Rode Vælt dig i sprøde grønsager

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46 Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

natarbejde kræver sin mad

natarbejde kræver sin mad natarbejde kræver sin mad Fordøjelsen går til ro, når solen går ned Den menneskelige biologi reguleres af lys, så om natten, når solen er gået ned, sættes kroppens fysiologiske funktioner på vågeblus.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere