Konceptoplæg Food Makers. September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konceptoplæg Food Makers. September 2014"

Transkript

1 Konceptoplæg Food Makers September 2014

2 Vi tror på, at når unge i et fællesskab med nydelse som omdrejningspunkt arbejder med mad og håndelag, så udvikles deres evne og lyst til selv at lave mad.

3 Indhold Hvad er Food Makers? 5 Vision 6 Formål 6 Baggrund 8 Parterne bag Food Makers 11 Unge og nydelse 12 Målgruppe 15 Aktiviteter og metode 16 Det åbne sundhedsbegreb 18 Co-creation 18 Videndeling: Giv-det-videre 18 Motivering af unge til deltagelse 19 Aktivitetsfaser 21 Fase 0 Rammerne sættes 21 Fase 1 Rekrutteringsfase 22 Fase 2 Co-creation 23 Fase 3 Food Makers: giv-det-videre 24 Fase 4 Projektteam: giv-det-videre 24 Kommunikation 26 Evaluering 29 Organisering 32 Projektteam 32 Styregruppe og følgegruppe 32 Interessentgruppe og forankring 34 Interessentgruppe 34 Forankring 35 Udfordringer og imødekommende tiltag 37 Økonomi 38 Bilagsoversigt 39

4

5 5 Hvad er Food Makers? Food Makers er starten på en bevægelse indenfor mad og en ny tilgang til sundhed. Nordea-fonden, Aarhus Kommune og Madkulturen viser vejen til en ny tilgang til arbejdet med livskvalitet, nydelse og sundhed via mad for unge. Der er tydeligvis brug for en ny tilgang: antallet af livsstilssygdomme blandt danskere er stigende og de unge siger selv, at de savner håndelaget for at arbejde med mad. I stedet for kampagner, der med let løftet pegefinger fortæller de unge, hvordan de bør leve sundere, tager vi i Aarhus fat i de unges engagement og lyst til selv at definere eget liv. Dét engagement bruger vi til at nå de store grupper, som kommunerne i det mere traditionelle sundhedsarbejde har svært ved at flytte: de uinteresserede, de ensomme, de usikre, de udsatte. Food Makers gør de engagerede unge til frontløbere, der sammen med andre unge finder nye veje til nydelse og håndelag. Om det ender i folkekøkkener hver søndag, have-fællesskaber, madklubber eller events på parkeringspladser ved vi af gode grunde ikke. Projektet stiller rammer, redskaber og vejledning til rådighed for de unge, og giver dem et frirum til at eksperimentere og lege ny idéer frem.

6 6 Helt konkret Food Makers er et 3-årigt udviklingsprojekt, hvor unge i fællesskab og med afsæt i mad og håndelag udvikler metoder og afprøver aktiviteter med det mål at inddrage flere unge. Projektets hypotese er, at når unge i et fællesskab med nydelse som omdrejningspunkt arbejder med mad og håndelag, så udvikles deres evne og lyst til selv at lave mad. Vi tror på, at når vi selv laver vores mad, bliver vi mere bevidste om, hvad vi spiser, og det vil i sidste ende føre til sundere madvaner. Konceptudvikling, dokumentation, viden og kommunikation udvikles med det mål at gøre Food Makers til en selvbærende bevægelse. Food Makers skal flytte de unges kompetencer og tilgang til mad og måltider, og inspirere alle i Aarhus og på sigt alle danskere til mere nydelse, mere fællesskab og større livskvalitet, med afsæt i mad og måltider. Med Food Makers klæder vi ikke alene de unge på til at skabe en bevægelse, vi arbejder også på professionelt plan med at få andre aktører til at starte egne Food Makers-bevægelser. Vision Visionen for Food Makers er at udvide unges dyrkelse af fællesskab og nydelse til i højere grad at omfatte mad og måltider. Dette til gavn for deres sundhed i bred forstand og til inspiration for det omgivende samfund. Formål Formålet er at udvikle en generisk unge-model, der indeholder en ny tilgang til at arbejde med unges mad og sundhed baseret på metoderne co-creation og giv-detvidere, og at dele unge-modellen nationalt. Formålet er at undersøge om unge-modellen bevirker, at Food Makers oplever at få sundere madvaner.

7

8 8 Baggrund Sunde mad og måltidsvaner har betydning for at fremme og bevare helbredet og forebygge overvægt. Kommunerne har ansvar for forebyggelsesopgaven, og skal derfor arbejde for bedre mad og måltidsvaner hos befolkningen. Unge og sundhed Unge er en vigtig målgruppe for kommunernes forebyggelsesarbejde, fordi det er i ungdommen risikoadfærden er størst og det er i ungdommen, at varige vaner grundlægges. Samtidig er unge en svær målgruppe for kommunerne at nå, da de ofte ikke motiveres af den kommunale kontekst og den tendens til løftede pegefingre som sundhedsarbejdet let får. Ifølge befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan Har Du Det? 2013 er madvanerne afhængige af køn og sociale forhold blandt unge mellem 16 og 24 år. Andelen af unge, der har et usundt kostmønster er større hos de unge, der enten bor alene, er mænd, tilhører sociogeografisk gruppe 3 og 41, går på en erhvervsrettet gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, eller hverken er i arbejde eller under uddannelse, når man sammenligner med andre unge mellem 16 og 24 år. Ca. 80 % af de unge, der vurderer deres egne kostvaner som henholdsvis usunde eller meget usunde, vil gerne spise sundere. Samtidig viser en undersøgelse fra projektet GRO Grønne Regionale Madoplevelser af madkultur hos unge, at de unge ikke oplever at have håndlaget, dvs. kompetencerne, til at lave mad.

9 9 På den baggrund af ovenstående ser Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune potentiale i at arbejde for bedre mad og måltidsvaner blandt unge aarhusianere. Samtidig har det har været afgørende for Folkesundhed Aarhus tilgang til at møde og udfordre de unges motivation, at 56 % af de unge som vurderes at have nogenlunde usunde kostvaner, selv angiver at deres kostvaner er nogenlunde sunde. Der er altså uoverensstemmelse mellem reel sundhed og oplevet virkelighed. Derfor ser vi flest muligheder og perspektiver i at arbejde med madvaner hos de unge med afsæt i nydelse, fællesskab og håndelag. I disse år er der stor fokus blandt de unge på bl.a. mad, madvaner, madspild og søgen mod det autentiske. Og det er netop iblandt de unge, der er energi og mange ressourcer til at søge nye og innovative veje. Det er iblandt de unge, der er størst vidensdeling og forandringsvillighed i forhold til at prøve nyt og bruge nye metoder både med hånden og viralt. I tiden, hvor unge flytter hjemmefra, er de åbne og deres identitet og vaner er i opbrud, de er søgende efter nye fællesskaber, identitet og aktiviteter og det er via Makerbevægelsen, Co-creation og Giv-det-videre, der er tendenser der skyller ind over Danmark i disse år og vinder indpas hos de unge, at Food Makers vil udnytte den åbne dør hos de unge til at opbygge kompetencer og skabe nye madvaner. Maker-bevægelsen er et amerikansk fænomen der i øjeblikket slår rødder i Danmark og vinder indpas hos de unge. Bevægelsen handler om at kaste sig ud i at skabe noget med egne hænder, ud fra den grundtanke, at man kan skabe avancerede ting uden de store forudsætninger. 1 De sociogeografiske grupper er defineret i befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? 2013 på baggrund af uddannelsesniveau, andel af ledige samt indkomstniveau. Det er defineret 5 grupper, hvor gruppe 1 er bedst stillet og gruppe 5 er ringest stillet.

10 Og så har jeg én gang været på sådan en meget meget fin restaurant, der hedder Frederikshøj i Århus. Det var virkelig sjovt at prøve. Sådan noget hvor man fik en kuppel fyldt helt op med røg. Det var rigtig sjovt. Jeg gad godt kunne finde ud af at lave måske ikke lige så smart mad, men sådan at kunne lave lidt fint mad. Det kunne være rigtig sjovt. Lærke, 24 år

11 11 Parterne bag Food Makers Folkesundhed Aarhus har i flere år arbejdet aktivt med det åbne sundhedsbegreb og nye tilgange til dannelse af rammer for borgerne i Aarhus, og har derfor en solid viden og kendskab til projektets afsæt og grundidé. Aarhus Kommune har en fremtids- og udviklingsorienteret tilgang til sundhedsområdet, som debatoplægget Kærlig Kommune blandt andet er et udtryk for. Endvidere er Sundhedspolitikken i Aarhus Kommune en stærk baggrund for projekt Food Makers. Borgerne i Aarhus har et stort miljø og tradition for frivillighed og innovation f.eks. i form af Frontløberne, Kaospiloterne, Godsbanen mm., som projektet kan bruge som afsæt for rekruttering. Madkulturen har med brandløftet Bedre mad til alle og en forankring i Fødevareministeriet baggrund for at arbejde nationalt med Food Makers, og dermed skabe grobund for national udbredelse af modellen. Madkulturen har stor erfaring med udvikling af nye metoder og tilgange til mad og måltidsområdet, og har formået at skabe stærke koblinger på nationalt plan. Nordea-fonden kan gennem dette projekt medvirke til at løfte en generation af unge, ved at vise, hvordan mad og måltider kan være omdrejningspunkt for nydelse og fællesskaber. Dette til glæde for sundhed og velvære, men i særdeleshed også med det resultat at de unge bliver kompetente mennesker, der kan tage vare på deres eget liv. Samtidig kan Nordea-fondens initiativ være platform for en ny tilgang til at arbejde med unge og sundhed; at tage udgangspunkt i nydelsen og det gode i livet og anerkende unge som en generation, der kan byde ind med løsninger på samfundets velfærdsudfordringer.

12 12 Unge og nydelse Mange unge har kun begrænset erfaring med at lave mad fra skolekøkkenet og familierne, hvor kun ca. 4 % af børnene hjælper til på en helt almindelig dag. Direkte adspurgt, giver unge udtryk for, at deres manglende kompetencer sætter begrænsninger for deres eventuelle ønsker om at tilberede hjemmelavede måltider. De årige befinder sig et sted i livet, hvor de ikke længere kan trække på familiens mad, og hvor de som noget nyt skal prioritere økonomi til mad ofte ud af et begrænset budget. Take-away fylder en del af behovet for varm mad i det omfang økonomien rækker til det. Alternativt enkle billige retter, der kræver begrænsede kompetencer. Nydelse på dagsordenen Samtidig er nydelse i de senere år kommet på dagordnen, primært forstået som gastronomisk kvalitet. Nydelse har dog fået et disciplineret eller kontrolleret skær over sig, idet gourmet-mad har det udsøgte som omdrejningspunkt ud fra devisen lidt men godt. Studier af unges alkoholkultur tegner et billede af en særlig tilgang til nydelse, hvor den kropslige og ekstatiske nydelse at slippe sig løs sammen med andre er kendetegnende. Samtidig er unge den del af befolkningen, der hyppigst spiser sammen med personer, de ikke er i familie med, hvilket kan indikere en lignende tilgang til mad som til alkohol. Hertil kommer en tendens til at f.eks. fastfood nydes sammen med vennerne som en del af de unges frisættelse fra familien, og at smagen af frihed dermed bliver en del af nydelsen.

13 13 Ungdommen som forandringsagent Med de unges frie og eksperimenterende tilgang kan nydelse udforskes yderligere sammen med dem i forhold til mad til inspiration for en bredere kreds, som ikke i forvejen abonnerer på en gastronomisk tilgang til nydelse. For unge såvel som for alle andre aldersgrupper bruges mad som et signal om, hvem man er. Projektet tager afsæt i nydelsen som en måde at komme i dialog med de unge om mad og spisning uden at fastholde dem i nogle af de eksisterende selvforståelser, som f.eks. at de er lost i forhold til mad, eller at de er pragmatikere og dermed karakteriserer sig selv om uinteresserede. Sådanne selvforståelser blev kortlagt på en workshop med ti unge kontanthjælpsmodtagere fra Gøglerskolen i Aarhus i forbindelse med forberedelserne til og udviklingen af Food Makers. Derfor er en åben og nysgerrig tilgang til unge som bærere af en unik og inspirerende madkultur, hvor der er tid, lyst og ressourcer til at eksperimentere, afsæt for hvordan projektet vil møde og formidle til de unge.

14

15 15 Målgruppen Food Makers henvender sig til en målgruppe på tværs af sociale skel, uddannelsesretning og økonomiske vilkår: alle unge mellem 16 og 24 år der er flyttet hjemmefra som ikke har stiftet familie er bosat i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune bor der unge i alderen år. På landsplan er ca. 2/3 af de unge mellem år flyttet hjemmefra. Målgruppen i Aarhus Kommune skønnes derfor at omfatte ca personer. I rekrutteringen til Food Makers sondrer vi mellem to grupper; nemlig de allerede passionerede og dem der skal have et ekstra skub for at blive motiveret for deltagelse. Det er Food Makers ambition, at den første gruppe bliver indgangen til den anden gruppe ud fra giv-det-videre-princippet og at der herigennem skabes kontakt til unge, så der sikres social, etnisk og kønsmæssig spredning i målgruppen. Når første gruppe opfatter sig selv som medskabere, vil de i højere grad kunne bruge deres nyerhvervede status som Food Maker til at involvere andre. Både ansigt til ansigt og på de sociale medier.

16 16 Aktiviteter og metode Projektet Food Makers aktiviteter tager afsæt i en forståelse af unge som bærere af en unik og inspirerende madkultur, som i særlig grad sætter nydelse og fællesskab i fokus. Det gør de unge til værdifulde samarbejdspartnere i at udvikle nye aktiviteter. Derfor vil projektet involvere unge i udviklingen af en lang række madaktiviteter, som udspringer af deres virkelighed og oplevelse af nydelse. Rammen omkring projektets aktiviteter er inspireret af Maker-bevægelsen og Madkulturens succes med FoodJam (se bilag 1), altså at stille rammer, redskaber og vejledning til rådighed for de unge, og herefter give dem et frirum til at eksperimentere og lege ny idéer frem. Denne ramme er både med til at give projektet en tydelig retning og at understøtte unge i at blive mere fortrolige med madlavning. Projektteamets rolle vil være at agere vært og facilitator for de unge Food Makers og for nye aktører, der ønsker at lære af og deltage i de aktiviteter og metoder Food Makers udvikler. Det vil sige, at der i projektet er to vidensdelingsspor et for unge Food Makers og et for professionelle aktører. Når Food Maker bevægelsen i Aarhus har nået et punkt, hvor tilgangen er moden til at dele med andre professionelle aktører, inviteres nye aktører til at besøge de aktiviteter, der er udviklet og afprøvet af de unge, og der indledes samarbejde om at give unge-modellen videre med henblik på national udbredelse.

17

18 18 Det åbne sundhedsbegreb Food Makers arbejder med unges sundhed med afsæt i det, der kaldes det åbne sundhedsbegreb inspireret af Steen Wacherhausen: Sundhed ses som det at have handlekapacitet, at besidde handlemuligheder, der gør den enkelte i stand til at virkeliggøre sine mål. Idet de unge (som belyst i afsnit 2) i høj grad ønsker at have sundere madvaner i det omfang de har erkendt at spise usund, og samtidig ikke oplever at have kompetencerne hertil, har projektet valgt at tage udgangspunkt i kompetenceopbygning ved at arbejde med håndelaget. Hermed styrkes de unges tiltro til egne madlavningsevner, hvilket igen styrker kompetencerne og en positiv spiral startes. Fællesskabet og nydelsen er omdrejningspunkt, hvilket samtidig sikrer at også de mange unge, der ikke selv oplever deres sundhedstilstand som dårlig, finder Food Makers relevant. Co-creation Den metodiske tilgang til aktivitetsudvikling tager afsæt i co-creation en tilgang som også KL s innovationsmodel bygger på. Her er fokus på at arbejde med den eksperimenterende og testende tilgang, at udvikle og revidere modeller, prototyper sammen med brugerne af resultatet. Det betyder, at der ved projektstart ikke tydeligt kan siges, hvilke aktiviteter, der præcist vil være i projektet. Det er projektteamets opgave at holde vision og formål for øje når Food Makers udvikler aktiviteter. I fase 0 udarbejdes derfor i fællesskab en fælles vision og en række dogmeregler for aktiviteterne. Videndeling: Giv-det-videre Det andet grundlæggende metodiske greb er giv-det-videre, på engelsk pass it on. Giv-det-videre er centralt for vidensdeling i projektet, ud fra en overbevisning om, at begejstring smitter gennem fælles oplevelser. I al sin enkelthed indebærer det, at det man lærer, skal man give videre til andre.

19 19 Fra FoodJam, hvor Madkulturen uddanner unge til at vejlede andre unge, ved vi, at den form for erfaringer gør et stort indtryk på både afsender og modtager. Når vi lærer for at lære videre til andre, er opmærksomhed og engagement maksimal, og den der lærer fra sig reflekterer over egne praksisser og videreudvikler løbende. Det gælder for unge, men det gælder måske også for professionelle, der arbejder med at styrke unges sundhed. Derfor er giv-det-videre metoden til videndeling i begge projektets forandringsspor: blandt de unge og blandt de professionelle. Motivering af unge til deltagelse Gruppen af allerede passionerede unge, der interesserer sig for mad og madlavning, vil nemt kunne motiveres til deltagelse i Food Makers. Denne gruppe af unge skal være døråbner for den anden gruppe gruppen, der skal motiveres. Aktiviteterne, som skal bidrage til motivering af den anden gruppe, udvikles i samarbejde med den første gruppe unge i første co-creation proces. Projektet har dog for at give et billede af hvilke aktiviteter man kunne forestille sig, udviklet ideer til aktiviteter, der kan skabe et ung-til-ung mødested, bryde isen og dermed kan motivere til deltagelse i Food Makers. Eksempler på sådanne aktiviteter, som Food Makers skal skabe og udvikle for at møde andre unge i krydsfeltet mellem nydelse og dyrkelsen af fællesskabet, er: FoodJam skræddersyet til Northside- og Skanderborg Festival. Pop-up Events overraskende instant-oplevelser der, hvor de unge færdes; for eksempel ved AarhusFestuge, ved eventen Sculpture by the Sea, Spot Festival, koncerter i byen, Northside mv. Der er god mulighed for samarbejde med disse events. Rus-tur; en udforskning af nydelsen og fællesskabet ved studiestart, hvor maden er omdrejningspunktet, og der er mindre fokus på alkohol. FoodJam on Wheels et mobilt køkken ringer med klokken og inviterer beboere på kollegier, ungehjem og ungdomsboliger til at være med til at lave mad ud med de tilgængelige råvarer. Projektet forestiller sig at de unge passionerede, kan og vil varetage disse aktiviteter i samspil med projektteamet, så ung til ung relationen kommer i spil fra første færd.

20

21 21 Aktivitetsfaser Projektet løber i fem faser og tager udgangspunkt i tankerne om læring i praksis, som går ud på at sætte de unges ressourcer i spil, udvikle aktiviteter, dele aktiviteter, revidere aktiviteter ud fra ny viden i en kontinuerlig proces. Det er vigtigt at understrege, at faserne 1, 2, 3 og 4 vil overlappe hinanden, og at de ikke vil være tidsafgrænsede, men gentages som illustreret i figuren herunder. Det er sandsynligt, at der vil være flere sideløbende processer så alle aktiviteter ikke nødvendigvis er i samme fase. Det ses som en styrke, at der hermed kan skabes synergi mellem aktiviteterne. Fase 0 Rammerne sættes Fase 0 sætter rammen for en succesfuld gennemførelse af projektet. Her etableres en Følgegruppe bestående af unge i Aarhus, der har lyst til eller erfaring med frivilligt arbejde. Gruppen skal bidrage til og hjælpe med en rekrutterings- og forankringsstrategi for Food Makers, samt medvirke til at sætte rammerne for og udvikle projektet. Følgegruppen suppleres med en række løst tilknyttede ressourcepersoner som findes blandt byens unge, det kan være ungeorganisationer, kendte unge, unge der hver især kendetegner målgruppen og har tiltrækningskraft på andre unge. I denne samlede gruppe udvikles en fælles stærk vision og et sæt af dogmeregler, der skal danne ramme for co-creation ved en række af fælles aktiviteter i gruppen. Værdier som tolerance, rummelighed og ligeværd er projektteamets udgangspunkt i udarbejdelsen af dogmerne.

22 22 Projektteamet vil i denne indledende fase skabe kontakt til stærke organisationer som eksempelvis Northside, Orange Innovation, Sager der samler, Det boligsociale fællesskab, kollegiekontoret, uddannelsesinstitutioner m.fl. for at bane vejen for aktiviteternes gennemførsel og bredde. Efterfølgende lanceres Food Makers som en stærk vision, der inkluderer hele Aarhus a la I Aarhus leger vi med maden og som en række endnu ukendte aktiviteter drevet af unge. Fase 1 Rekruttering Fase 1 har fokus på gennem kommunikation og aktiviteter, at skabe begejstring om og fokus på projektet og involvere de unge i Aarhus, som vil være med til at udvikle Food Makers. Det sker for eksempel via pop up FoodJam, kollegie-foodjam, mobil FoodJam og lignende aktiviteter der naturligvis først skal udvikles af de unge. I rekrutteringsfasen holdes skarpt fokus fra projektteamets side på, at der rekrutteres bredt fra alle sociale, kulturelle og etniske grupper. Fokus holdes på nydelse og fællesskab, så det er muligt for alle at deltage uanset baggrund og håndelagsniveau. Aktiviteterne vil være spredt over et større geografisk areal, så flest muligt har mulighed for at deltage. Eksempler på aktiviteter er beskrevet på forrige side. Aktiviteterne, motivering af unge, udviklingen og kommunikationen dokumenteres, evalueres og videreudvikles via drejebøger, så det kan videreformidles til andre professionelle aktører i fase 4. Der arbejdes på at tilknytte et forskningsprojekt i denne fase.

23 23 Fase 2 Co-creation Når den første del af rekrutteringsfasen er overstået og et antal unge er engageret, inviteres de til at konkretisere visionen i camp -forløb. I fase 2 involveres den første gruppe Food Makers i at videreudvikle projektets brand og koncept efter co-creation principper. Som et led i co-creation processen udarbejdes nogle benspænd, som udfordrer kreativitet og sikrer, at aktiviteterne involverer brugere af interesse for projektet. I denne fase videreudvikles og nyudvikles aktiviteter sammen med de unge, som afprøves af de unge med andre unge. Aktiviteterne dokumenteres, evalueres og videreudvikles, så de kan gennemføres af andre lokale unge og skaleres op i fase 3. Food Makers udtryk udvikles yderligere i denne fase i samspil med de unge, så det afspejler tilgang og aktiviteter. De unge er i denne sammenhæng både de unge, der er involveret i udviklingen af Food Makers, men også de unge, som involveres i andet led. Med afsæt i erfaringerne fra FoodJam udvikles et Food Makers Kit i denne fase, der har til formål at sætte de unge Food Makers i stand til at varetage inddragelse, vidensdeling og co-creation med andre unge. Food Makers Kit skal sikre, at de unge har håndelag og en vis faglighed med sig i mødet med andre unge i Food Makers aktiviteter.

24 24 Fase 3 Food Makers: giv-det-videre I fase 3 afvikles aktiviteter og events i stor skala. Aktiviteterne dokumenteres, evalueres og videreudvikles, så de tager form af koncepter, som er overførbare både til næste led af lokale Food Makers og til andre professionelle aktører. I denne fase er det de unge Food Makers, der er bannerførere og igangsættere af aktiviteterne og bruger deres Food Makers Kit som baggrund for giv-det-videre. I denne fase sker den lokale forankring og bevægelsen rodfæstes i de unge Food Makers selv. I udviklingen af aktiviteter inddrages viral involvering som metode til at inddrage, giv-det-videre og forankre som bevægelse. Eksempelvis opslag på Twitter, hjemmeside, Instagram o.l.: I denne uge har jeg tomater og broccoli hvad kan jeg lave? Food Maker-dating : Jeg har tomater i haven, kom og spis og tag hver en råvare med. Fase 4 Projektteam: giv-det-videre I fase 4 er fokus på, at det er professionelle, der skal i gang med giv-det-videre, og på samme måde som de unge har arbejdet med at dele begejstring og viden fra ung til ung, inviterer projektteamet andre professionelle i en slags praktik. Projektleder til projektleder, konsulent til konsulent, chef til chef deler projektteamet viden og konceptet med andre kommuner eller aktør. Aktørerne inviteres til at deltage i Food Maker-aktiviteter og får indblik i arbejdsmetoden og konceptet via drejebøgerne med henblik på at starte op i egen organisation. Forankringsaktiviteter vil for projektteamet bestå i at medvirke til at danne en selvbærende bevægelse i blandt og båret af de unge. Denne kunne støttes af en forening som danner grundlag og ramme for Food Makers fremadrettet. Forankringen beskrives i afsnit 10. Interessentgruppe og forankring. Drejebøger og præsentationsmateriale udvikles med det formål at understøtte andres ejerskab og andres lyst til at deltage og videreudvikle Food Makers i egen kontekst.

25 25 Illustration af projektets faser REKRUTTERING CO-CREATION NATIONAL UDBREDELSE 2017 Evaluering + Dokumentation 2016 Evaluering + Dokumentation 2015 Rammen sættes Evaluering + Dokumentation Evaluering + Dokumentation FOOD MAKERS KIT Forankring GIV-DET VIDERE AKTIVITETER

26 26 Kommunikation Projektets kommunikation skal tjene tre formål: Skabe begejstring og understøtte rekrutteringen af unge i Aarhus og på sigt i nye kommuner Understøtte de unge i arbejdet med at blive og videregive Food Makers Understøtte udbredelsen af Food Makers til andre kommuner og interesserede aktører Integreret kommunikation Kommunikation og vidensarbejdet følger projektets overordnede strategiske tilgang om co-creation og giv-det-videre. De unge Food Makers skal være skabere, ejere og afsendere af dokumentation og kommunikation, der er afgørende for skabelsen af en egentlig bevægelse. Det er Food Makers selv, der er i stand til nå en stor og diverse gruppe unge og dermed skabe forandring i ungdomsmiljøet Efter samme metode er projektteamet involveret i at kommunikere, udvikle dokumentation og materialer, der skal gøre det muligt at skabe begejstring om Food Makers som bevægelse blandt andre aktører, og sætte dem i stand til at bære bevægelsen videre.

27 27 Branding af Food Makers Food Makers skal italesættes og markeres på en måde, så unge får lyst til at deltage i udviklingen og føler at de har en værdi for andre end sig selv, og at resten af byen bakker op om dem og begejstret følger processen. I starten af projektperioden kommunikeres til hele Aarhus, fordi der dels ikke findes Food Makers ved projektets begyndelse, dels at det vil gøre det nemmere for de første Food Makers at italesætte deres projekter over for den omverden, de gerne skulle trække på i processen. Begejstringen og den brede kommunikation til alle i Aarhus understøttes samtidig via national, regional og lokal trykt og elektronisk presse og kontakt med allerede eksisterende relevante fora inden for madkultur. Samtidig åbnes diverse fora for blogs og virale-fællesskaber, som kan være mødested og kommunikationsforum for Food Makers i hele projektforløbet. Organisk kommunikationsplatform Kommunikation på blogs, hjemmeside, via videobidder mm blandt de unge er et middel til at opnå en hurtig, organisk og vidtrækkende distributionsplatform. Det er økonomisk bæredygtig kommunikation og drevet af, hvor mange unge, der tænder på indhold og form og derefter får lyst til at omdanne deres lyst til handling.

28 Jeg er sygt mæt, og det er Mathias også. Vi kan godt lide mad, især jordbær og ærter. Mathias har lavet nogle sygt snacke fiskedeller. Jeg har lært at lave aioli, hvilket var rigtig guf. I burde lave et event i Århus, så kommer vi. Liv, gæst på FoodJam, Roskilde Festival 2014

29 29 Evaluering Formålet med evalueringen er at: Undersøge om Food Makers udvikler en generisk unge- model Undersøge om de unge Food Makers oplever at have fået sundere madvaner. Evalueringen af projektet vil blive foretaget løbende, og vil tage udgangspunkt i de på nuværende tidspunkt opstillede mål og delmål for projektet. De overordnede målsætninger for Food Makers er: At der i perioden løbende er aktiviteter i Aarhus igangsat af Food Makers engagement. 70 % af de adspurgte deltagere i aktiviteter angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. At 50 % af målgruppen har kendskab til Food Makers i At der er udviklet en generisk unge-model for arbejdet med mad, måltider og unge i Aarhus Kommune. At unge-modellen har bevirket at Food Makers oplever at have sundere madvaner. Delmål for faserne er beskrevet i bilag 2. I forbindelse med delmålene er der givet en tidsramme for hvornår det forventes at disse mål opnås. Dette skal ikke forveksles med at faserne kun afvikles i den periode. 2 Fra Ren By kampagnen i Aarhus kommune ved vi at det er muligt at opnå et meget højt kendskabsniveau i målgruppen.

30 30 Grundet Food Makers organiske form vil tids-, handle- og målsætningsoversigten blive revideret og justeret efterhånden, som projektet tager form og aktiviteterne udvikles. Nordea-fonden vil være en naturlig sparringspartner i revideringen og justeringen af delmål for projektet. Evalueringen vil blive varetaget internt af Folkesundhed Aarhus, samt eksternt i samarbejde med en forskningsinstitution (se afsnit 9). De primære evalueringsredskaber er både kvantitative og kvalitative. Kvantitative i form af nye elektroniske spørgeskemaindsamlinger, men også ved at analysere målgruppens karakteristik i næste udgave af befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det?. Kvalitativt i form af fokusgruppe- og enkeltinterviews med eksempelvis Food Makers, unge deltagere på aktiviteterne og efter overlevering til andre aktører. Et vigtigt vidensopsamlingsprodukt er udarbejdelsen af drejebøger, der skal bidrage til at opsamle viden om de forskellige processer som rekruttering, aktivitetsudvikling, kommunikation til unge, uddannelse af Food Makers og evaluering. Drejebøgerne skal give andre aktører et let og hurtig overblik over processerne ved ønske om at anvende unge-modellen.

31

32 32 Organisering Projektideen Food Makers er blevet til på baggrund af et strategisk partnerskab mellem Aarhus Kommune og Madkulturen. Partnerskabet har fokus på udvikling af nye metoder og at møde udfordringerne i samfundet på nye måder. Food Makers er et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og Madkulturen. Folkesundhed Aarhus er projektejer og varetager den overordnede projektledelse. Madkulturen indgår som partner. Projektteam Food Makers forankres i projektperioden i et projektteam under Folkesundhed Aarhus. Projektteamet står for den overordnede projektledelse, arbejdspakker og koordinering af opgaver internt i projektet. Projektteamet skaber synergi med øvrige projekter i og udenfor kommunen. Styregruppe og følgegruppe Der nedsættes en styregruppe og en følgegruppe til at følge projektet. Styregruppen har det overordnede ansvar for økonomien og strategiske prioriteringer i projektet. Styregruppen forventes at bestå af: Projektejer: Folkesundhed Aarhus Projektleder Food Makers Én repræsentant fra Madkulturen Én repræsentant for unge rekrutteret fra følgegruppen Én repræsentant fra uddannelsesinstitutioner En repræsentant fra forskningsverden

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Revideret projektbeskrivelse

Revideret projektbeskrivelse Revideret projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Pædagogiske Læringscentre Institutionens navn Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder Projekttitel (Max. 50 tegn og ingen

Læs mere

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016. Sammen om bedre Måltider er Odenses strategi på mad- og måltidsområdet. I strategien kan du læse vores fælles historie og de seks bærende politiske værdier for mad og måltider i Odense. Strategien handler

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Folkesundhed Aarhus tilbyder private og offentlige arbejdspladser samt

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Status for Food Maker i perioden 31/7 2015 til 1/11 2015

Status for Food Maker i perioden 31/7 2015 til 1/11 2015 Status for Food Maker i perioden 31/7 2015 til 1/11 2015 Organisationen Food Maker Board en slags bestyrelse Efter sommerferien havde vi lidt frafald i Boardet. Det var nede på syv medlemmer (tre piger

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere