Konceptoplæg Food Makers. September 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konceptoplæg Food Makers. September 2014"

Transkript

1 Konceptoplæg Food Makers September 2014

2 Vi tror på, at når unge i et fællesskab med nydelse som omdrejningspunkt arbejder med mad og håndelag, så udvikles deres evne og lyst til selv at lave mad.

3 Indhold Hvad er Food Makers? 5 Vision 6 Formål 6 Baggrund 8 Parterne bag Food Makers 11 Unge og nydelse 12 Målgruppe 15 Aktiviteter og metode 16 Det åbne sundhedsbegreb 18 Co-creation 18 Videndeling: Giv-det-videre 18 Motivering af unge til deltagelse 19 Aktivitetsfaser 21 Fase 0 Rammerne sættes 21 Fase 1 Rekrutteringsfase 22 Fase 2 Co-creation 23 Fase 3 Food Makers: giv-det-videre 24 Fase 4 Projektteam: giv-det-videre 24 Kommunikation 26 Evaluering 29 Organisering 32 Projektteam 32 Styregruppe og følgegruppe 32 Interessentgruppe og forankring 34 Interessentgruppe 34 Forankring 35 Udfordringer og imødekommende tiltag 37 Økonomi 38 Bilagsoversigt 39

4

5 5 Hvad er Food Makers? Food Makers er starten på en bevægelse indenfor mad og en ny tilgang til sundhed. Nordea-fonden, Aarhus Kommune og Madkulturen viser vejen til en ny tilgang til arbejdet med livskvalitet, nydelse og sundhed via mad for unge. Der er tydeligvis brug for en ny tilgang: antallet af livsstilssygdomme blandt danskere er stigende og de unge siger selv, at de savner håndelaget for at arbejde med mad. I stedet for kampagner, der med let løftet pegefinger fortæller de unge, hvordan de bør leve sundere, tager vi i Aarhus fat i de unges engagement og lyst til selv at definere eget liv. Dét engagement bruger vi til at nå de store grupper, som kommunerne i det mere traditionelle sundhedsarbejde har svært ved at flytte: de uinteresserede, de ensomme, de usikre, de udsatte. Food Makers gør de engagerede unge til frontløbere, der sammen med andre unge finder nye veje til nydelse og håndelag. Om det ender i folkekøkkener hver søndag, have-fællesskaber, madklubber eller events på parkeringspladser ved vi af gode grunde ikke. Projektet stiller rammer, redskaber og vejledning til rådighed for de unge, og giver dem et frirum til at eksperimentere og lege ny idéer frem.

6 6 Helt konkret Food Makers er et 3-årigt udviklingsprojekt, hvor unge i fællesskab og med afsæt i mad og håndelag udvikler metoder og afprøver aktiviteter med det mål at inddrage flere unge. Projektets hypotese er, at når unge i et fællesskab med nydelse som omdrejningspunkt arbejder med mad og håndelag, så udvikles deres evne og lyst til selv at lave mad. Vi tror på, at når vi selv laver vores mad, bliver vi mere bevidste om, hvad vi spiser, og det vil i sidste ende føre til sundere madvaner. Konceptudvikling, dokumentation, viden og kommunikation udvikles med det mål at gøre Food Makers til en selvbærende bevægelse. Food Makers skal flytte de unges kompetencer og tilgang til mad og måltider, og inspirere alle i Aarhus og på sigt alle danskere til mere nydelse, mere fællesskab og større livskvalitet, med afsæt i mad og måltider. Med Food Makers klæder vi ikke alene de unge på til at skabe en bevægelse, vi arbejder også på professionelt plan med at få andre aktører til at starte egne Food Makers-bevægelser. Vision Visionen for Food Makers er at udvide unges dyrkelse af fællesskab og nydelse til i højere grad at omfatte mad og måltider. Dette til gavn for deres sundhed i bred forstand og til inspiration for det omgivende samfund. Formål Formålet er at udvikle en generisk unge-model, der indeholder en ny tilgang til at arbejde med unges mad og sundhed baseret på metoderne co-creation og giv-detvidere, og at dele unge-modellen nationalt. Formålet er at undersøge om unge-modellen bevirker, at Food Makers oplever at få sundere madvaner.

7

8 8 Baggrund Sunde mad og måltidsvaner har betydning for at fremme og bevare helbredet og forebygge overvægt. Kommunerne har ansvar for forebyggelsesopgaven, og skal derfor arbejde for bedre mad og måltidsvaner hos befolkningen. Unge og sundhed Unge er en vigtig målgruppe for kommunernes forebyggelsesarbejde, fordi det er i ungdommen risikoadfærden er størst og det er i ungdommen, at varige vaner grundlægges. Samtidig er unge en svær målgruppe for kommunerne at nå, da de ofte ikke motiveres af den kommunale kontekst og den tendens til løftede pegefingre som sundhedsarbejdet let får. Ifølge befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan Har Du Det? 2013 er madvanerne afhængige af køn og sociale forhold blandt unge mellem 16 og 24 år. Andelen af unge, der har et usundt kostmønster er større hos de unge, der enten bor alene, er mænd, tilhører sociogeografisk gruppe 3 og 41, går på en erhvervsrettet gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, eller hverken er i arbejde eller under uddannelse, når man sammenligner med andre unge mellem 16 og 24 år. Ca. 80 % af de unge, der vurderer deres egne kostvaner som henholdsvis usunde eller meget usunde, vil gerne spise sundere. Samtidig viser en undersøgelse fra projektet GRO Grønne Regionale Madoplevelser af madkultur hos unge, at de unge ikke oplever at have håndlaget, dvs. kompetencerne, til at lave mad.

9 9 På den baggrund af ovenstående ser Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune potentiale i at arbejde for bedre mad og måltidsvaner blandt unge aarhusianere. Samtidig har det har været afgørende for Folkesundhed Aarhus tilgang til at møde og udfordre de unges motivation, at 56 % af de unge som vurderes at have nogenlunde usunde kostvaner, selv angiver at deres kostvaner er nogenlunde sunde. Der er altså uoverensstemmelse mellem reel sundhed og oplevet virkelighed. Derfor ser vi flest muligheder og perspektiver i at arbejde med madvaner hos de unge med afsæt i nydelse, fællesskab og håndelag. I disse år er der stor fokus blandt de unge på bl.a. mad, madvaner, madspild og søgen mod det autentiske. Og det er netop iblandt de unge, der er energi og mange ressourcer til at søge nye og innovative veje. Det er iblandt de unge, der er størst vidensdeling og forandringsvillighed i forhold til at prøve nyt og bruge nye metoder både med hånden og viralt. I tiden, hvor unge flytter hjemmefra, er de åbne og deres identitet og vaner er i opbrud, de er søgende efter nye fællesskaber, identitet og aktiviteter og det er via Makerbevægelsen, Co-creation og Giv-det-videre, der er tendenser der skyller ind over Danmark i disse år og vinder indpas hos de unge, at Food Makers vil udnytte den åbne dør hos de unge til at opbygge kompetencer og skabe nye madvaner. Maker-bevægelsen er et amerikansk fænomen der i øjeblikket slår rødder i Danmark og vinder indpas hos de unge. Bevægelsen handler om at kaste sig ud i at skabe noget med egne hænder, ud fra den grundtanke, at man kan skabe avancerede ting uden de store forudsætninger. 1 De sociogeografiske grupper er defineret i befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? 2013 på baggrund af uddannelsesniveau, andel af ledige samt indkomstniveau. Det er defineret 5 grupper, hvor gruppe 1 er bedst stillet og gruppe 5 er ringest stillet.

10 Og så har jeg én gang været på sådan en meget meget fin restaurant, der hedder Frederikshøj i Århus. Det var virkelig sjovt at prøve. Sådan noget hvor man fik en kuppel fyldt helt op med røg. Det var rigtig sjovt. Jeg gad godt kunne finde ud af at lave måske ikke lige så smart mad, men sådan at kunne lave lidt fint mad. Det kunne være rigtig sjovt. Lærke, 24 år

11 11 Parterne bag Food Makers Folkesundhed Aarhus har i flere år arbejdet aktivt med det åbne sundhedsbegreb og nye tilgange til dannelse af rammer for borgerne i Aarhus, og har derfor en solid viden og kendskab til projektets afsæt og grundidé. Aarhus Kommune har en fremtids- og udviklingsorienteret tilgang til sundhedsområdet, som debatoplægget Kærlig Kommune blandt andet er et udtryk for. Endvidere er Sundhedspolitikken i Aarhus Kommune en stærk baggrund for projekt Food Makers. Borgerne i Aarhus har et stort miljø og tradition for frivillighed og innovation f.eks. i form af Frontløberne, Kaospiloterne, Godsbanen mm., som projektet kan bruge som afsæt for rekruttering. Madkulturen har med brandløftet Bedre mad til alle og en forankring i Fødevareministeriet baggrund for at arbejde nationalt med Food Makers, og dermed skabe grobund for national udbredelse af modellen. Madkulturen har stor erfaring med udvikling af nye metoder og tilgange til mad og måltidsområdet, og har formået at skabe stærke koblinger på nationalt plan. Nordea-fonden kan gennem dette projekt medvirke til at løfte en generation af unge, ved at vise, hvordan mad og måltider kan være omdrejningspunkt for nydelse og fællesskaber. Dette til glæde for sundhed og velvære, men i særdeleshed også med det resultat at de unge bliver kompetente mennesker, der kan tage vare på deres eget liv. Samtidig kan Nordea-fondens initiativ være platform for en ny tilgang til at arbejde med unge og sundhed; at tage udgangspunkt i nydelsen og det gode i livet og anerkende unge som en generation, der kan byde ind med løsninger på samfundets velfærdsudfordringer.

12 12 Unge og nydelse Mange unge har kun begrænset erfaring med at lave mad fra skolekøkkenet og familierne, hvor kun ca. 4 % af børnene hjælper til på en helt almindelig dag. Direkte adspurgt, giver unge udtryk for, at deres manglende kompetencer sætter begrænsninger for deres eventuelle ønsker om at tilberede hjemmelavede måltider. De årige befinder sig et sted i livet, hvor de ikke længere kan trække på familiens mad, og hvor de som noget nyt skal prioritere økonomi til mad ofte ud af et begrænset budget. Take-away fylder en del af behovet for varm mad i det omfang økonomien rækker til det. Alternativt enkle billige retter, der kræver begrænsede kompetencer. Nydelse på dagsordenen Samtidig er nydelse i de senere år kommet på dagordnen, primært forstået som gastronomisk kvalitet. Nydelse har dog fået et disciplineret eller kontrolleret skær over sig, idet gourmet-mad har det udsøgte som omdrejningspunkt ud fra devisen lidt men godt. Studier af unges alkoholkultur tegner et billede af en særlig tilgang til nydelse, hvor den kropslige og ekstatiske nydelse at slippe sig løs sammen med andre er kendetegnende. Samtidig er unge den del af befolkningen, der hyppigst spiser sammen med personer, de ikke er i familie med, hvilket kan indikere en lignende tilgang til mad som til alkohol. Hertil kommer en tendens til at f.eks. fastfood nydes sammen med vennerne som en del af de unges frisættelse fra familien, og at smagen af frihed dermed bliver en del af nydelsen.

13 13 Ungdommen som forandringsagent Med de unges frie og eksperimenterende tilgang kan nydelse udforskes yderligere sammen med dem i forhold til mad til inspiration for en bredere kreds, som ikke i forvejen abonnerer på en gastronomisk tilgang til nydelse. For unge såvel som for alle andre aldersgrupper bruges mad som et signal om, hvem man er. Projektet tager afsæt i nydelsen som en måde at komme i dialog med de unge om mad og spisning uden at fastholde dem i nogle af de eksisterende selvforståelser, som f.eks. at de er lost i forhold til mad, eller at de er pragmatikere og dermed karakteriserer sig selv om uinteresserede. Sådanne selvforståelser blev kortlagt på en workshop med ti unge kontanthjælpsmodtagere fra Gøglerskolen i Aarhus i forbindelse med forberedelserne til og udviklingen af Food Makers. Derfor er en åben og nysgerrig tilgang til unge som bærere af en unik og inspirerende madkultur, hvor der er tid, lyst og ressourcer til at eksperimentere, afsæt for hvordan projektet vil møde og formidle til de unge.

14

15 15 Målgruppen Food Makers henvender sig til en målgruppe på tværs af sociale skel, uddannelsesretning og økonomiske vilkår: alle unge mellem 16 og 24 år der er flyttet hjemmefra som ikke har stiftet familie er bosat i Aarhus Kommune. I Aarhus Kommune bor der unge i alderen år. På landsplan er ca. 2/3 af de unge mellem år flyttet hjemmefra. Målgruppen i Aarhus Kommune skønnes derfor at omfatte ca personer. I rekrutteringen til Food Makers sondrer vi mellem to grupper; nemlig de allerede passionerede og dem der skal have et ekstra skub for at blive motiveret for deltagelse. Det er Food Makers ambition, at den første gruppe bliver indgangen til den anden gruppe ud fra giv-det-videre-princippet og at der herigennem skabes kontakt til unge, så der sikres social, etnisk og kønsmæssig spredning i målgruppen. Når første gruppe opfatter sig selv som medskabere, vil de i højere grad kunne bruge deres nyerhvervede status som Food Maker til at involvere andre. Både ansigt til ansigt og på de sociale medier.

16 16 Aktiviteter og metode Projektet Food Makers aktiviteter tager afsæt i en forståelse af unge som bærere af en unik og inspirerende madkultur, som i særlig grad sætter nydelse og fællesskab i fokus. Det gør de unge til værdifulde samarbejdspartnere i at udvikle nye aktiviteter. Derfor vil projektet involvere unge i udviklingen af en lang række madaktiviteter, som udspringer af deres virkelighed og oplevelse af nydelse. Rammen omkring projektets aktiviteter er inspireret af Maker-bevægelsen og Madkulturens succes med FoodJam (se bilag 1), altså at stille rammer, redskaber og vejledning til rådighed for de unge, og herefter give dem et frirum til at eksperimentere og lege ny idéer frem. Denne ramme er både med til at give projektet en tydelig retning og at understøtte unge i at blive mere fortrolige med madlavning. Projektteamets rolle vil være at agere vært og facilitator for de unge Food Makers og for nye aktører, der ønsker at lære af og deltage i de aktiviteter og metoder Food Makers udvikler. Det vil sige, at der i projektet er to vidensdelingsspor et for unge Food Makers og et for professionelle aktører. Når Food Maker bevægelsen i Aarhus har nået et punkt, hvor tilgangen er moden til at dele med andre professionelle aktører, inviteres nye aktører til at besøge de aktiviteter, der er udviklet og afprøvet af de unge, og der indledes samarbejde om at give unge-modellen videre med henblik på national udbredelse.

17

18 18 Det åbne sundhedsbegreb Food Makers arbejder med unges sundhed med afsæt i det, der kaldes det åbne sundhedsbegreb inspireret af Steen Wacherhausen: Sundhed ses som det at have handlekapacitet, at besidde handlemuligheder, der gør den enkelte i stand til at virkeliggøre sine mål. Idet de unge (som belyst i afsnit 2) i høj grad ønsker at have sundere madvaner i det omfang de har erkendt at spise usund, og samtidig ikke oplever at have kompetencerne hertil, har projektet valgt at tage udgangspunkt i kompetenceopbygning ved at arbejde med håndelaget. Hermed styrkes de unges tiltro til egne madlavningsevner, hvilket igen styrker kompetencerne og en positiv spiral startes. Fællesskabet og nydelsen er omdrejningspunkt, hvilket samtidig sikrer at også de mange unge, der ikke selv oplever deres sundhedstilstand som dårlig, finder Food Makers relevant. Co-creation Den metodiske tilgang til aktivitetsudvikling tager afsæt i co-creation en tilgang som også KL s innovationsmodel bygger på. Her er fokus på at arbejde med den eksperimenterende og testende tilgang, at udvikle og revidere modeller, prototyper sammen med brugerne af resultatet. Det betyder, at der ved projektstart ikke tydeligt kan siges, hvilke aktiviteter, der præcist vil være i projektet. Det er projektteamets opgave at holde vision og formål for øje når Food Makers udvikler aktiviteter. I fase 0 udarbejdes derfor i fællesskab en fælles vision og en række dogmeregler for aktiviteterne. Videndeling: Giv-det-videre Det andet grundlæggende metodiske greb er giv-det-videre, på engelsk pass it on. Giv-det-videre er centralt for vidensdeling i projektet, ud fra en overbevisning om, at begejstring smitter gennem fælles oplevelser. I al sin enkelthed indebærer det, at det man lærer, skal man give videre til andre.

19 19 Fra FoodJam, hvor Madkulturen uddanner unge til at vejlede andre unge, ved vi, at den form for erfaringer gør et stort indtryk på både afsender og modtager. Når vi lærer for at lære videre til andre, er opmærksomhed og engagement maksimal, og den der lærer fra sig reflekterer over egne praksisser og videreudvikler løbende. Det gælder for unge, men det gælder måske også for professionelle, der arbejder med at styrke unges sundhed. Derfor er giv-det-videre metoden til videndeling i begge projektets forandringsspor: blandt de unge og blandt de professionelle. Motivering af unge til deltagelse Gruppen af allerede passionerede unge, der interesserer sig for mad og madlavning, vil nemt kunne motiveres til deltagelse i Food Makers. Denne gruppe af unge skal være døråbner for den anden gruppe gruppen, der skal motiveres. Aktiviteterne, som skal bidrage til motivering af den anden gruppe, udvikles i samarbejde med den første gruppe unge i første co-creation proces. Projektet har dog for at give et billede af hvilke aktiviteter man kunne forestille sig, udviklet ideer til aktiviteter, der kan skabe et ung-til-ung mødested, bryde isen og dermed kan motivere til deltagelse i Food Makers. Eksempler på sådanne aktiviteter, som Food Makers skal skabe og udvikle for at møde andre unge i krydsfeltet mellem nydelse og dyrkelsen af fællesskabet, er: FoodJam skræddersyet til Northside- og Skanderborg Festival. Pop-up Events overraskende instant-oplevelser der, hvor de unge færdes; for eksempel ved AarhusFestuge, ved eventen Sculpture by the Sea, Spot Festival, koncerter i byen, Northside mv. Der er god mulighed for samarbejde med disse events. Rus-tur; en udforskning af nydelsen og fællesskabet ved studiestart, hvor maden er omdrejningspunktet, og der er mindre fokus på alkohol. FoodJam on Wheels et mobilt køkken ringer med klokken og inviterer beboere på kollegier, ungehjem og ungdomsboliger til at være med til at lave mad ud med de tilgængelige råvarer. Projektet forestiller sig at de unge passionerede, kan og vil varetage disse aktiviteter i samspil med projektteamet, så ung til ung relationen kommer i spil fra første færd.

20

21 21 Aktivitetsfaser Projektet løber i fem faser og tager udgangspunkt i tankerne om læring i praksis, som går ud på at sætte de unges ressourcer i spil, udvikle aktiviteter, dele aktiviteter, revidere aktiviteter ud fra ny viden i en kontinuerlig proces. Det er vigtigt at understrege, at faserne 1, 2, 3 og 4 vil overlappe hinanden, og at de ikke vil være tidsafgrænsede, men gentages som illustreret i figuren herunder. Det er sandsynligt, at der vil være flere sideløbende processer så alle aktiviteter ikke nødvendigvis er i samme fase. Det ses som en styrke, at der hermed kan skabes synergi mellem aktiviteterne. Fase 0 Rammerne sættes Fase 0 sætter rammen for en succesfuld gennemførelse af projektet. Her etableres en Følgegruppe bestående af unge i Aarhus, der har lyst til eller erfaring med frivilligt arbejde. Gruppen skal bidrage til og hjælpe med en rekrutterings- og forankringsstrategi for Food Makers, samt medvirke til at sætte rammerne for og udvikle projektet. Følgegruppen suppleres med en række løst tilknyttede ressourcepersoner som findes blandt byens unge, det kan være ungeorganisationer, kendte unge, unge der hver især kendetegner målgruppen og har tiltrækningskraft på andre unge. I denne samlede gruppe udvikles en fælles stærk vision og et sæt af dogmeregler, der skal danne ramme for co-creation ved en række af fælles aktiviteter i gruppen. Værdier som tolerance, rummelighed og ligeværd er projektteamets udgangspunkt i udarbejdelsen af dogmerne.

22 22 Projektteamet vil i denne indledende fase skabe kontakt til stærke organisationer som eksempelvis Northside, Orange Innovation, Sager der samler, Det boligsociale fællesskab, kollegiekontoret, uddannelsesinstitutioner m.fl. for at bane vejen for aktiviteternes gennemførsel og bredde. Efterfølgende lanceres Food Makers som en stærk vision, der inkluderer hele Aarhus a la I Aarhus leger vi med maden og som en række endnu ukendte aktiviteter drevet af unge. Fase 1 Rekruttering Fase 1 har fokus på gennem kommunikation og aktiviteter, at skabe begejstring om og fokus på projektet og involvere de unge i Aarhus, som vil være med til at udvikle Food Makers. Det sker for eksempel via pop up FoodJam, kollegie-foodjam, mobil FoodJam og lignende aktiviteter der naturligvis først skal udvikles af de unge. I rekrutteringsfasen holdes skarpt fokus fra projektteamets side på, at der rekrutteres bredt fra alle sociale, kulturelle og etniske grupper. Fokus holdes på nydelse og fællesskab, så det er muligt for alle at deltage uanset baggrund og håndelagsniveau. Aktiviteterne vil være spredt over et større geografisk areal, så flest muligt har mulighed for at deltage. Eksempler på aktiviteter er beskrevet på forrige side. Aktiviteterne, motivering af unge, udviklingen og kommunikationen dokumenteres, evalueres og videreudvikles via drejebøger, så det kan videreformidles til andre professionelle aktører i fase 4. Der arbejdes på at tilknytte et forskningsprojekt i denne fase.

23 23 Fase 2 Co-creation Når den første del af rekrutteringsfasen er overstået og et antal unge er engageret, inviteres de til at konkretisere visionen i camp -forløb. I fase 2 involveres den første gruppe Food Makers i at videreudvikle projektets brand og koncept efter co-creation principper. Som et led i co-creation processen udarbejdes nogle benspænd, som udfordrer kreativitet og sikrer, at aktiviteterne involverer brugere af interesse for projektet. I denne fase videreudvikles og nyudvikles aktiviteter sammen med de unge, som afprøves af de unge med andre unge. Aktiviteterne dokumenteres, evalueres og videreudvikles, så de kan gennemføres af andre lokale unge og skaleres op i fase 3. Food Makers udtryk udvikles yderligere i denne fase i samspil med de unge, så det afspejler tilgang og aktiviteter. De unge er i denne sammenhæng både de unge, der er involveret i udviklingen af Food Makers, men også de unge, som involveres i andet led. Med afsæt i erfaringerne fra FoodJam udvikles et Food Makers Kit i denne fase, der har til formål at sætte de unge Food Makers i stand til at varetage inddragelse, vidensdeling og co-creation med andre unge. Food Makers Kit skal sikre, at de unge har håndelag og en vis faglighed med sig i mødet med andre unge i Food Makers aktiviteter.

24 24 Fase 3 Food Makers: giv-det-videre I fase 3 afvikles aktiviteter og events i stor skala. Aktiviteterne dokumenteres, evalueres og videreudvikles, så de tager form af koncepter, som er overførbare både til næste led af lokale Food Makers og til andre professionelle aktører. I denne fase er det de unge Food Makers, der er bannerførere og igangsættere af aktiviteterne og bruger deres Food Makers Kit som baggrund for giv-det-videre. I denne fase sker den lokale forankring og bevægelsen rodfæstes i de unge Food Makers selv. I udviklingen af aktiviteter inddrages viral involvering som metode til at inddrage, giv-det-videre og forankre som bevægelse. Eksempelvis opslag på Twitter, hjemmeside, Instagram o.l.: I denne uge har jeg tomater og broccoli hvad kan jeg lave? Food Maker-dating : Jeg har tomater i haven, kom og spis og tag hver en råvare med. Fase 4 Projektteam: giv-det-videre I fase 4 er fokus på, at det er professionelle, der skal i gang med giv-det-videre, og på samme måde som de unge har arbejdet med at dele begejstring og viden fra ung til ung, inviterer projektteamet andre professionelle i en slags praktik. Projektleder til projektleder, konsulent til konsulent, chef til chef deler projektteamet viden og konceptet med andre kommuner eller aktør. Aktørerne inviteres til at deltage i Food Maker-aktiviteter og får indblik i arbejdsmetoden og konceptet via drejebøgerne med henblik på at starte op i egen organisation. Forankringsaktiviteter vil for projektteamet bestå i at medvirke til at danne en selvbærende bevægelse i blandt og båret af de unge. Denne kunne støttes af en forening som danner grundlag og ramme for Food Makers fremadrettet. Forankringen beskrives i afsnit 10. Interessentgruppe og forankring. Drejebøger og præsentationsmateriale udvikles med det formål at understøtte andres ejerskab og andres lyst til at deltage og videreudvikle Food Makers i egen kontekst.

25 25 Illustration af projektets faser REKRUTTERING CO-CREATION NATIONAL UDBREDELSE 2017 Evaluering + Dokumentation 2016 Evaluering + Dokumentation 2015 Rammen sættes Evaluering + Dokumentation Evaluering + Dokumentation FOOD MAKERS KIT Forankring GIV-DET VIDERE AKTIVITETER

26 26 Kommunikation Projektets kommunikation skal tjene tre formål: Skabe begejstring og understøtte rekrutteringen af unge i Aarhus og på sigt i nye kommuner Understøtte de unge i arbejdet med at blive og videregive Food Makers Understøtte udbredelsen af Food Makers til andre kommuner og interesserede aktører Integreret kommunikation Kommunikation og vidensarbejdet følger projektets overordnede strategiske tilgang om co-creation og giv-det-videre. De unge Food Makers skal være skabere, ejere og afsendere af dokumentation og kommunikation, der er afgørende for skabelsen af en egentlig bevægelse. Det er Food Makers selv, der er i stand til nå en stor og diverse gruppe unge og dermed skabe forandring i ungdomsmiljøet Efter samme metode er projektteamet involveret i at kommunikere, udvikle dokumentation og materialer, der skal gøre det muligt at skabe begejstring om Food Makers som bevægelse blandt andre aktører, og sætte dem i stand til at bære bevægelsen videre.

27 27 Branding af Food Makers Food Makers skal italesættes og markeres på en måde, så unge får lyst til at deltage i udviklingen og føler at de har en værdi for andre end sig selv, og at resten af byen bakker op om dem og begejstret følger processen. I starten af projektperioden kommunikeres til hele Aarhus, fordi der dels ikke findes Food Makers ved projektets begyndelse, dels at det vil gøre det nemmere for de første Food Makers at italesætte deres projekter over for den omverden, de gerne skulle trække på i processen. Begejstringen og den brede kommunikation til alle i Aarhus understøttes samtidig via national, regional og lokal trykt og elektronisk presse og kontakt med allerede eksisterende relevante fora inden for madkultur. Samtidig åbnes diverse fora for blogs og virale-fællesskaber, som kan være mødested og kommunikationsforum for Food Makers i hele projektforløbet. Organisk kommunikationsplatform Kommunikation på blogs, hjemmeside, via videobidder mm blandt de unge er et middel til at opnå en hurtig, organisk og vidtrækkende distributionsplatform. Det er økonomisk bæredygtig kommunikation og drevet af, hvor mange unge, der tænder på indhold og form og derefter får lyst til at omdanne deres lyst til handling.

28 Jeg er sygt mæt, og det er Mathias også. Vi kan godt lide mad, især jordbær og ærter. Mathias har lavet nogle sygt snacke fiskedeller. Jeg har lært at lave aioli, hvilket var rigtig guf. I burde lave et event i Århus, så kommer vi. Liv, gæst på FoodJam, Roskilde Festival 2014

29 29 Evaluering Formålet med evalueringen er at: Undersøge om Food Makers udvikler en generisk unge- model Undersøge om de unge Food Makers oplever at have fået sundere madvaner. Evalueringen af projektet vil blive foretaget løbende, og vil tage udgangspunkt i de på nuværende tidspunkt opstillede mål og delmål for projektet. De overordnede målsætninger for Food Makers er: At der i perioden løbende er aktiviteter i Aarhus igangsat af Food Makers engagement. 70 % af de adspurgte deltagere i aktiviteter angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. At 50 % af målgruppen har kendskab til Food Makers i At der er udviklet en generisk unge-model for arbejdet med mad, måltider og unge i Aarhus Kommune. At unge-modellen har bevirket at Food Makers oplever at have sundere madvaner. Delmål for faserne er beskrevet i bilag 2. I forbindelse med delmålene er der givet en tidsramme for hvornår det forventes at disse mål opnås. Dette skal ikke forveksles med at faserne kun afvikles i den periode. 2 Fra Ren By kampagnen i Aarhus kommune ved vi at det er muligt at opnå et meget højt kendskabsniveau i målgruppen.

30 30 Grundet Food Makers organiske form vil tids-, handle- og målsætningsoversigten blive revideret og justeret efterhånden, som projektet tager form og aktiviteterne udvikles. Nordea-fonden vil være en naturlig sparringspartner i revideringen og justeringen af delmål for projektet. Evalueringen vil blive varetaget internt af Folkesundhed Aarhus, samt eksternt i samarbejde med en forskningsinstitution (se afsnit 9). De primære evalueringsredskaber er både kvantitative og kvalitative. Kvantitative i form af nye elektroniske spørgeskemaindsamlinger, men også ved at analysere målgruppens karakteristik i næste udgave af befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det?. Kvalitativt i form af fokusgruppe- og enkeltinterviews med eksempelvis Food Makers, unge deltagere på aktiviteterne og efter overlevering til andre aktører. Et vigtigt vidensopsamlingsprodukt er udarbejdelsen af drejebøger, der skal bidrage til at opsamle viden om de forskellige processer som rekruttering, aktivitetsudvikling, kommunikation til unge, uddannelse af Food Makers og evaluering. Drejebøgerne skal give andre aktører et let og hurtig overblik over processerne ved ønske om at anvende unge-modellen.

31

32 32 Organisering Projektideen Food Makers er blevet til på baggrund af et strategisk partnerskab mellem Aarhus Kommune og Madkulturen. Partnerskabet har fokus på udvikling af nye metoder og at møde udfordringerne i samfundet på nye måder. Food Makers er et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og Madkulturen. Folkesundhed Aarhus er projektejer og varetager den overordnede projektledelse. Madkulturen indgår som partner. Projektteam Food Makers forankres i projektperioden i et projektteam under Folkesundhed Aarhus. Projektteamet står for den overordnede projektledelse, arbejdspakker og koordinering af opgaver internt i projektet. Projektteamet skaber synergi med øvrige projekter i og udenfor kommunen. Styregruppe og følgegruppe Der nedsættes en styregruppe og en følgegruppe til at følge projektet. Styregruppen har det overordnede ansvar for økonomien og strategiske prioriteringer i projektet. Styregruppen forventes at bestå af: Projektejer: Folkesundhed Aarhus Projektleder Food Makers Én repræsentant fra Madkulturen Én repræsentant for unge rekrutteret fra følgegruppen Én repræsentant fra uddannelsesinstitutioner En repræsentant fra forskningsverden

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: 15-25 år 2016 Dansk Atletik Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby daf@dansk-atletik.dk - Tlf: +45 4326 2626 Aldersgruppe: 15-25 år Dansk Atletik Forbund er det nationale forbund for atletik, gang

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere