LO s ændringsforslag til finanslovforslag 2016

Transkript

1 Finanslovforslaget for 2016 Sagsnr Den 10. september 2015 LO s ændringsforslag til finanslovforslag 2016 Dansk økonomi er i bedring. Det har betydet, at der siden foråret 2013 er kommet over flere job i den private sektor, og der er udsigt til yderligere jobvækst i Opsvinget er dog stadig relativt svagt, og der er fortsat et stykke op til et mere normalt niveau for både beskæftigelse og produktion. Dertil kommer, at antallet af offentligt ansatte faldet med omkring personer i perioden. Derfor er det uheldigt, at regeringens politiske udmeldinger peger på stramninger af finanspolitikken. LO er skeptisk overfor regeringens udmelding om at indføre såkaldte omprioriteringsbidrag i kommuner og stat på henholdsvis 1 og 2 pct. årligt, og LO opfordrer regeringen til at undlade at gennemføre disse besparelser. Den tekniske finanslov er uden større overraskelser, men også uden de bebudede ekstra besparelser og omprioriteringer, som Venstre-regeringen lægger op til. LO ønsker, at finansloven for 2016 fortsætter de gode takter fra finansloven 2015 med forbedringer på uddannelsesområdet, øget bekæmpelse af social dumping, investeringer i innovation i danske produktionsvirksomheder og ikke mindst en stærk arbejdsmiljøindsats. LO ønsker også et bedre dagpengesystem, men forslag hertil medtages ikke i dette katalog. Hovedprioriteterne er bl.a. afløb fra LO og FTF s fælles udspil til folketingsvalget Sammen skaber vi værdi, hvor de to hovedorganisationer i fællesskab fremsatte 22 konkrete forslag. Hovedprioriteterne er listet neden for: Arbejdsmiljø Bevillinger til indsatsen for bedre arbejdsmiljø bør øges efter flere års pres på ressourcerne. Det drejer sig særligt om Arbejdstilsynets bevillinger, men også Videncenter for Arbejdsmiljø, Dansk Center for Nanosikkerhed og parternes arbejdsmiljøindsats bør tilføres midler. Uddannelsesområdet Efter fremlæggelsen af det tekniske finanslovforslag for 2016, har regeringen bebudet, at omstillingsreserverne på uddannelsesområdet inddrages. Reserverne Side 1 af 12

2 opsamler de besparelser, der følger af den gennemgående reduktion af uddannelsestaxametrene på 2 pct. årligt, og midlerne er hidtil brugt til særlige indsatser på uddannelsesområdet. Reserverne bør fastholdes til uddannelsespolitiske initiativer og ikke indgå i den generelle prioritering af offentlige midler. LO s forslag på uddannelsesområdet kan finansieres af omstillingsreserverne. Det er nødvendigt at fastsætte tilstrækkelige rammer for dimensioneringen af sosu-elever og elever på den pædagogiske assistentuddannelse, når den hidtidige dimensioneringsaftale udløber efter LO arbejder for, at der kan indgås en aftale på dette punkt allerede inden Folketingets åbning den 6. oktober Der bør oprettes en pulje til økonomisk tilskud til erhvervsskolernes anskaffelse af tidssvarende maskiner og udstyr. Styrkede muligheder for at anvende ny, digital teknologi. Der skal gøres en ekstra indsats for at sikre flere praktikpladser. Styrket voksen- og efteruddannelse bl.a. gennem forøgelse af VEU-godtgørelsen til 100 pct. af dagpengeniveauet og oprettelse af en uddannelsesvejledningstjeneste for voksne. Øget indsats mod social dumping Bevillingerne til myndighedsindsatsen mod social dumping bør gøres permanente på 2015-niveau. Der bør stilles krav om, at arbejdsklausuler skrives ind i alle offentlige kontrakter. Dertil ønskes en pulje, som støtter kontrollen af, at arbejdsklausulerne overholdes. Styrket statslig indsats på prioriterede områder Spareplanerne i SKAT bør sættes i bero, og der bør herudover tilføres væsentligt flere ressourcer til såvel skatteadministrative specialer samt myndighedsarbejde i relation til blandt andet social dumping frem mod Inklusionen på arbejdsmarkedet bør øges gennem fornyet støtte til socialøkonomiske virksomheder. Dertil kommer, at der bl.a. i lyset af tilbagetrækningsreformen, som på kort tid indebærer en markant forøgelse af tilbagetrækningsalderen for LO-medlemmer, er behov for en seniorpolitisk tænketank. Flere job Vækstpotentialet og jobskabelsen i dansk økonomi bør styrkes. LO foreslår bl.a., at bevillingerne til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Side 2 af 12

3 Markedsmodningsfonden fastholdes på 2015-niveau. Dertil kommer øgede midler til jobrettet forskning. De fleste af LO s forslag indebærer lidt flere offentlige udgifter, men både forslaget om øget brug af arbejdsklausuler og en styrkelse af SKAT indebærer flere offentlige indtægter. 1. Styrk indsatsen for et bedre arbejdsmiljø LO og FTF ønsker en styrket og effektiv arbejdsmiljøindsats og herunder, at der sikres tilstrækkelig arbejdsmiljørådgivning til arbejdspladserne. Arbejdstilsynet er over de sidste mange år blevet stadig mere presset på ressourcerne. Samtidig er der kommet en række nye opgaver til, som er finansieret via overførsler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og særlige finanslovsbevillinger vedr. social dumping, som er tidsbegrænsede og derfor falder bort. Tilbage står et Arbejdstilsyn med betydelige økonomiske udfordringer fra 2017, og hvor en stadig større del af indsatsen målrettes særlige opgaver, som presser den ordinære tilsynsindsats. LO mener derfor, at Arbejdstilsynets bevilling til den ordinære tilsynsvirksomhed bør øges med mindst 80 mio. kr. i 2017 og årene frem med finansloven for Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) samt Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter står overfor samme udfordringer de kommende år, hvor bevillingerne ophører. Blandt arbejdsmarkedets parter og bestyrelsen i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er der enighed om vigtigheden af et funktionsdygtigt VFA. Derfor bør grundbevillingen til VFA øges til 10 mio. kr. årligt. Efter pres fra blandt andet LO blev der i 2012 afsat 30 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at etablere et Dansk Center for Nanosikkerhed. Midlerne løber ud i marts Der blev i foråret 2015 indgået politisk forlig om udmøntning af de resterende midler i Fonden for Forebyggelse og fastholdelse. Dette forlig bør respekteres, og særligt at de i forliget afsatte 30 mio. kr. over de næste tre år til videreførelse af Dansk Center for Nanosikkerhed fastholdes. Side 3 af 12

4 Det indgåede forlig afsætter desuden årligt 4 mio. kr. til Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, hvilket ligeledes bør effektueres. Dermed sikres, at fastholdelsesindsatsen kan videreføres. På længere sigt bør bevillingen være permanent på finansloven. Parternes arbejdsmiljøindsats står overfor et finansieringsproblem i 2016, som skyldes problemer med sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i For at rette op på dette, gav den tidligere beskæftigelsesminister tilsagn om en ekstra bevilling på 10 mio. kr. til parternes arbejdsmiljøindsats. Denne bevilling bør indgå på finansloven Uddannelsesområdet LO lægger stor vægt på, at omstillingsreserverne på uddannelsesområdet forbliver målrettet uddannelsesinitiativer og ikke indgår i den generelle prioritering af offentlige midler. LO s øvrige forslag på uddannelsesområdet kan fx finansieres ved omstillingsreserverne Videreførelse af dimensionering af sosu/pau efter 2015 LO mener, at det er nødvendigt at fastsætte tilstrækkelige rammer for dimensioneringen af social- og sundhedsuddannelsen (sosu) og pædagogisk assistentuddannelsen (pau), når den hidtidige dimensioneringsaftale udløber efter LO arbejder for at der kan indgås en aftale inden Folketingets åbning d. 6. oktober Målet er et velfungerende dimensioneringssystem, der blandt andet sikrer, at der er nødvendig, kvalificeret arbejdskraft tilgængeligt på centrale velfærdsområder. Dertil skal systemet være med til at sikre en større uddannelsesdækning. Dimensioneringen bør tage udgangspunkt i, at der skal være realistiske muligheder for beskæftigelse efter en gennemført sosu/pau-uddannelse Stærkere erhvervsuddannelser Erhvervsskolerne har svært ved at følge den nyeste teknologiske udvikling på udstyr inden for visse fag. Det skyldes blandt andet, at udviklingen går stærkt, og at det nyeste udstyr ofte er avanceret og dermed omkostningstungt. Side 4 af 12

5 LO foreslår, at der oprettes en pulje på 150 mio. kr. på finansloven uden for taxametersystemet, hvorfra erhvervsskolerne kan ansøge om økonomiske tilskud til anskaffelse af udstyr, der matcher det udstyr, der anvendes i virksomhederne. Tidssvarende udstyr gør lærlingenes skoleophold virkelighedsnært og vil samtidig signalere høj kvalitet i erhvervsuddannelserne. LO foreslår yderligere, at der afsættes en pulje på 50 mio. til erhvervsfaglig opkvalificering af lærerne på erhvervsuddannelserne for at understøtte udvikling af højniveaufag og talentspor. Der oprettes en pulje på 30 mio. kr. til sikring af uddannelsesudbud i udkantsområder Digital omstilling gennem bedre it-kompetencer For at tilskynde virksomheder til at anvende ny, digital teknologi er der behov for at sikre virksomhedernes adgang til arbejdskraft, som kan matche udviklingen på it-området. Det kan ske ved hjælp af en uddannelsespulje, som skal sikre et kompetenceløft på it og digitale færdigheder for relevante medarbejdere Praktikpladser Manglen på praktikpladser er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne. LO foreslår, at: Der afsættes 100 mio. kr. til en styrket indsats for flere praktikpladser. Der afsættes 25 mio. til gennemførelse af en amnestiordning og udvidelse af perioden, hvor man kan fortryde sit fravalg af praktikcenter Styrket voksen- og efteruddannelse Efteruddannelsesaktiviteten blandt kort uddannede er for lav, hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af VEU-godtgørelsen i forbindelse med Genopretningspakken. For at øge efteruddannelsesindsatsen blandt kort uddannede foreslås det, at VEU godtgørelsen hæves til 100 pct. af dagpengeniveauet. Den nye EUD-lov ændrer på mulighederne for at få foretaget en realkompetencevurdering og udarbejdet en uddannelsesplan, idet Side 5 af 12

6 det fremover bliver en betingelse for at modtage lønrefusion, at der er indgået en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren. LO foreslår, at der ydes VEU-godtgørelse til realkompetencevurdering for personer, der ikke kan opnå en skriftlig uddannelsesaftale. LO ønsker endvidere, at der afsættes midler til udvikling, etablering og drift af et formaliseret samlet Vejledning for voksne, der omfatter alle voksne uanset formel uddannelsesbaggrund. Forslaget samler de mange legitime aktører under én fælles ramme. Det vil sige, at aktørerne lever op til fælles krav (fx om anvendelse og udveksling af fælles materiale) og får mulighed for fx fælles nyhedsformidling og tværgående efteruddannelse af personale. For at styrke efter- og videreuddannelsesindsatsen på videregående niveau foreslår LO, at der åbnes op for en mere fleksibel SVU, som blandt andet understøtter, at man kan sprede sit uddannelsesforløb over en længere periode. Det vil bidrage til, at den enkelte person får kompetencer, der styrker og udvikler tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at Danmarks konkurrenceevne og virksomhedernes indtjeningsmuligheder og den offentlige velfærd forbedres. 3. Øget indsats mod social dumping Indsatsen mod social dumping har været en vigtig del af finanslovsaftalerne de seneste år. I 2015 var der afsat 150 mio. kr. til styrket myndighedsindsats, bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande og kontrol med ulovlig cabotagekørsel mv., mens der i 2016 er afsat 130 mio. kr. og stadig færre midler i årene derefter. Midlerne til bekæmpelse af social dumping er midlertidige, men udfordringerne bliver ikke mindre. Derfor foreslår LO, at bevillingerne gøres permanente på finansloven på niveauet fra finansloven for En stærk indsats mod social dumping er vigtig for at styrke og bevare den danske model og det danske overenskomstsystem. Således bør indsatsen mod social dumping fortsat prioriteres højt. LO foreslår derfor yderligere tiltag på finansloven for Side 6 af 12

7 3.1. Arbejdsklausuler større udbredelse og styrket kontrol Arbejdsklausuler sikrer, at ansatte, der arbejder i virksomheder, som udfører tjenesteydelser for offentlige myndigheder, får sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Samtlige statslige myndigheder er forpligtet til at anvende arbejdsklausuler. I øjeblikket er kommuner og regioner derimod alene omfattet af en henstilling om at anvende arbejdsklausuler. Størstedelen af kommunerne kræver danske arbejdsklausuler på bygge- og anlægsområdet. Men det er imidlertid kun halvdelen af kommunerne, der generelt og for alle tjenesteydelsesområder kræver arbejdsklausuler af eksterne leverandører. Samtidig er det under hver anden kommune, som kontrollerer, om de stillede krav efterleves. Dertil kommer, at de, som gennemfører kontrol, i kun hvert andet tilfælde kræver dokumentation for, at klausulerne bliver overholdt. LO foreslår, at der stilles krav om, at arbejdsklausuler skal skrives ind i alle offentlige kontrakter. Det vil sige i lighed med, hvad der gælder for staten, skal det være obligatorisk for kommuner og regioner at anvende arbejdsklausuler, når offentligt arbejde udbydes til private virksomheder. I lighed med, hvad der gælder for statslige myndigheder, skal kommunale og regionale ordregivere også stille krav i kontrakten om, og sikre effektive sanktioner af, at ansatte hos eventuelle underleverandører er sikret løn mv. svarende til den relevante overenskomst, indgået af de repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Kommuner og regioner skal herunder forpligtes til at kontrollere, at klausulerne overholdes. For at støtte op om det formål, foreslår LO at der oprettes en statslig pulje, som yder tilskud til kommuner og regioners ansættelse af personale, der skal kontrollere de lokale myndigheders kontrakter med eksterne leverandører og disses underleverandører. Det skal dokumenteres, at puljemidlerne er benyttet til formålet. Der bør tillige indføres en ud ved brud -linje, hvor grove brud på arbejdsklausulerne fører til udelukkelse fra fremtidige udbud i en årrække. Side 7 af 12

8 3.2. Bilaterale aftaler mellem EU-lande Med henblik på styrket håndhævelse af rettigheder for udstationeret arbejdskraft i Danmark og inddrivelse af tilgodehavender i andre EU-lande skal der bl.a. ved bilaterale aftaler ske en styrkelse af pligterne mellem landene til at medvirke til udveksling af oplysninger og større anerkendelse af krav fra domstole og fagretlige organer Øget straf ved overtrædelse af regler mod social dumping Alene i første kvartal 2015 udførte udenlandske virksomheder, der var registreret i RUT-registret, opgaver i Danmark. Det er ikke muligt at føre tilsyn med samtlige disse udstationeringer. Der er derfor behov for, at straffen for overtrædelse af relevante regelsæt for udstationerende virksomheder sættes markant op. Også bødeniveauet for øvrige strafbare forseelser inden for social dumping området bør sættes markant op. Dermed bliver snyderiet mindre af sig selv. Samtidig skal gentagne og/eller grove lovovertrædelser kunne føre til fratagelse af retten til at drive selvstændig virksomhed i Danmark og/eller udelukkelse fra bud i Danmark Udvalg til bekæmpelse af fup-firmaer Regeringen skal nedsætte en kulegravningsgruppe, der inden sommeren 2016 skal afdække hullerne i den danske lovgivning samt anbefale stramninger mod bl.a. fup-firmaer og postkasseselskaber. Udvalget skal have særligt fokus på regler for underleverandørkontrakter, arbejdsudleje, enkeltmandsvirksomheder, entrepriseaftaler og atypiske ansættelsesformer. Endvidere skal enhver skattemæssig begunstigelse af ordninger for udleje af arbejdskraft fjernes. De gennemførte ændringer af styresignalet vedr. arbejdsudleje og entrepriseaftaler har skabt et stort skattehul, og styresignalet skal ændres, så skattehullet lukkes. For at imødegå CVR-hvidvask bør der indføres regler, som svarer til reglerne for konkursrytteri således, at der ved personsammenfald i det oprindelige og nye selskab også er ansvarssammenfald ved krav om overenskomst. Side 8 af 12

9 4. Styrket indsats på prioriterede områder Regeringen har bebudet, at den vil udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. LO efterlyser en gennemtænkt og strategisk velfunderet plan før eventuelle udflytninger iværksættes. Dertil konstaterer LO, at massiv udflytning af arbejdspladser indebærer væsentlige udgifter. Disse omkostninger bør finansieres af reserverne på finansloven, ikke de enkelte institutioner SKAT Skatteministeriet planlægger en betydelig nedskæring af medarbejderstaben frem mod Det sker ovenpå en lang årrække med stadigt færre medarbejdere. Spareplanerne i SKAT bør sættes i bero, og der bør herudover tildeles væsentligt flere ressourcer til skatteadministrative specialer i årene frem mod En reduktion i personalet i den størrelsesorden, der allerede har fundet sted, har givet anledning til en dårligere skatteligning. Det er derfor blevet lettere at omgå skattelovgivningen og betale mindre i skat. Den aktuelle sag om skattesvindel for mere end 6 mia. kr. sætter dette i relief. Reduktioner i personalet, der i første omfang fremstår som en besparelse, vil således reelt betyde lavere skatteindtægter og dermed på længere sigt en forringelse af den offentlige service. Der bør også afsættes yderligere midler til myndighedsarbejde i relation til social dumping, blandt andet til at foretage den kontrol, som nu er blevet nødvendiggjort som følge af ændringen af reglerne om beskatning af arbejdsudleje Flere job LO og FTF har sammen foreslået en national investeringsplan, der investerer i flere job og bæredygtig vækst. Forskning og udvikling i nye produkter og processer er bl.a. væsentlig for, at danske arbejdspladser kan øge vækst og beskæftigelse, herunder indgår forskning i teknisk videnskab. Der er flere målrettede fonde og programmer, som står overfor udløb af midler i De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) bidrager positivt til den virksomhedsrettede forskning og udvikling. GTSnettet har på trods af krise og nedgang i dansk industri oplevet en markant fremgang i efterspørgslen fra industrivirksomheder. Side 9 af 12

10 Bevillingen til GTS-nettet er imidlertid ikke fulgt med den generelle stigning i samfundets investeringer i forskning. LO foreslår at GTS-bevillingen øges og fx føres tilbage på nivauet. MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) har vist sig at være et effektivt instrument for virksomheder, der vil teste ny grøn teknologi. I 2015 blev der afsat 48 mio. kr. fra forskningsreserven til MUDP for at opretholde en samlet bevilling på 55 mio. kr. LO foreslår, at MUPD igen prioriteres ved udmøntning af forskningsreserven, så bevillingen fastholdes på 2015-niveau. Markedsmodningsfonden har siden 2010 hjulpet danske virksomheder med at skabe nye innovative produkter og få dem på markedet. Fonden har bl.a. finansieret projekter i små og mellemstore virksomheder. Evalueringen af fonden fra foråret 2015 viser, at fonden skaber øget omsætning, eksport og beskæftigelse i Danmark. Markedsmodningsfondens årlige bevilling på 130 mio. kr. udløber med udgangen af LO foreslår at refinansiere Markedsmodningsfonden. Der bør forsat være en ambitiøs satsning på klima, miljø og grøn omstilling i Danmark. LO forslår at fortsætte bevillingerne til den grønne omstillingsfond, som hjælper virksomheder med at udvikle grønne forretningskoncepter og ressourceeffektivitet. Udmøntningen af Forskningsreserven kan endvidere benyttes til at øge viden om medarbejderdreven innovation, forskning på det sociale område og forskning i den offentlige sektors bidrag til vækst Bedre jobmatch gennem beskæftigelsespolitikken Behovet for uddannet arbejdskraft skal overvåges i alle sektorer, så man i god tid kan uddanne arbejdsløse til at varetage de nye job ved fx de store infrastrukturprojekter. Den nuværende bevilling til de tre decentrale arbejdsmarkedskontorer er imidlertid alt for begrænset til at leve op til behovet regionale analyser, monitorering og udviklingsprojekter af arbejdsmarkedet. De otte Regio- Side 10 af 12

11 nale Arbejdsmarkedsområder skal styrkes med bedre analyseindsats. Redskabsviften i beskæftigelsespolitikken er justeret med den nylige reform af beskæftigelsespolitikken, men regelsættet ved enkelte nyttige redskaber bør tilrettes. Ordningen om opkvalificeringsjob giver virksomheder, efter ansøgning til jobcenteret, mulighed for at ansætte ledige i ordinære stillinger og samtidig få tilskud til opkvalificering. På den måde kan ledige, der ikke matcher alle jobkravene i første omgang, få fyldt op på kompetencerne og blive helt klar til de konkrete arbejdsopgaver. Ordningen anvendes stort set ikke af virksomhederne, eftersom virksomhederne ofte rekrutterer nye medarbejdere uden om jobcentrene fx via netværk, a-kasser og faglige organisationer. Det er således oplagt at kunne anvende muligheden for opkvalificeringsjob i forbindelse med konkrete jobformidlinger inden for mangelområder. Ledige skal derfor efter tre måneders ledighed have ret til at få et tilskud med sig til opkvalificering i forbindelse med en ordinær ansættelse på mangelområder. Dertil kommer, at jobrotationsredskabet skal revitaliseres med en mere klar målretning af brugen som rekrutterings- og efteruddannelsesredskab Styrket inklusion på arbejdsmarkedet Socialøkonomiske virksomheder giver personer i arbejdsmarkedets udkant en chance for beskæftigelse på særlige vilkår og modvirker dermed at de pågældende helt står uden for arbejdsmarkedet. Med finanslovforslaget 2016 er bevillingerne til støtte til socialøkonomiske virksomheder imidlertid fraværende. LO foreslår, at bevillingen til socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen fortsætter, og at der sikres midler til Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Der skal desuden fortsat arbejdes aktivt for, at socialøkonomiske virksomheder ikke underbyder ordinære virksomheder. Endvidere mener LO, at der i tråd med den tidligere ministers udmeldinger oprettes en seniorpolitisk tænketank. Seniorpolitikken bliver ekstra vigtig i de kommende år i lyset af tilbagetrækningsreformens markante forøgelser af efterløns- og folkepensionsaldre. Side 11 af 12

12 4.4. Forbedret velfærdsservice Omprioriteringsbidraget i kommunerne for 2016 er aftalt i kommuneaftalen. Men LO opfordrer regeringen til ikke at gennemtvinge omprioriteringsbidrag på det kommunale område i fremtiden. Besparelser i kommunerne af dette omfang vil indebære væsentlige forringelser af den nære service for borgerne. Det skal sikres, at politiske beslutninger fra tidligere finanslovsaftaler om styrket service til ældre og bedre normering i daginstitutioner implementeres i de enkelte kommuner. Det kan fx ske ved på ny at målrette puljemidler til formålene, der i dag finansieres ved generelle bloktilskud. Derudover foreslår LO at indføre sociale normeringer i dagtilbud for at modvirke ulighed blandt børn. Der etableres en lovgivningsramme, så der kan ske overenskomstdækning af ansatte inden for handikaphjælperområdet (Borgerstyret Personlig Assistance). LO opfordrer regeringen til at fastholde den tidligere regerings initiativer på sundhedsområdet, herunder bl.a. initiativerne til at modarbejde social ulighed i sundhed. Endvidere foreslår LO og FTF, at der afsættes midler til en opsøgende sundhedsindsats på arbejdspladserne. Side 12 af 12