Risikostyring i bygge- og anlægssektoren. En vejledning for entreprenørbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring i bygge- og anlægssektoren. En vejledning for entreprenørbranchen"

Transkript

1 Risikostyring i bygge- og anlægssektoren En vejledning for entreprenørbranchen

2

3 2 Forord Første udgave af denne vejledning blev tilvejebragt i et samarbejde mellem Institut for Planlægning på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), By- og Boligministeriet, Danske Entreprenører samt Tryg-Baltica Risk Management og var baseret på erfaringer fra et Feasibilitystudie udført i Denne anden udgave er udarbejdet af FMRI og Dansk Byggeri. I forhold til første udgaven er der sket følgende ændringer: Erfaringerne fra projektet "Risikostyring I Entreprenørbranchen" 2 og det tilhørende risikostyringsværktøj "Projektjournalen" 3 er indarbejdet. It-applikationen er udgået. Bilaget, der gav en introduktion til risikostyring i byggebranchen, udgives som en selvstændig publikation. Mindre revisioner af formuleringer og opsætning. Skemaer til risikostyring er revideret og vedlagt på en mere anvendelig form. Ændringerne skaber en sammenhæng mellem Projektjournalen og denne Vejledning. Projektjournalen kan anvendes til en overordnet risikostyring i alle faser af et byggeprojekt, og inddrager både tekniske og forretningsmæssige risici. Vejledningen fokuserer, i større detaljeringsgrad, på tekniske risici i selve byggeprocessen på pladsen. De to værktøjer komplementerer hinanden, men kan også anvendes særskilt. Sammenhænge og anvendelsesområder for de to værktøjer er beskrevet i nærværende vejledning under de relevante faser i risikostyringen, så brugerne undervejs kan orientere sig om de konkrete muligheder. 2. Udgave, januar 2006 Tom Andersen & Freddy Madsen, FMRI kolofon Vejledning i Risikostyring i Bygge- & anlægssektoren Vejledningen er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Byggeri og FMRI. Hovedforfattere Tom Andersen og Freddy Madsen, FMRI Redaktion Dansk Byggeri Layout Dansk Byggeri, Ditte Brøndum Tryk og repro Elbo Udgivet af Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Telefon: Fotos Simon Ladefoged, Ricky John Molloy, Ulrik Samsøe Figen ISBN: Januar 2006

4

5 2 Indhold 2 6 Introduktion 2 7 Risikostyring - en løbende proces 2 9 Overordnet sammenhæng - fase Afgrænsning og opdeling af projektet - fase Identifikation af risici - fase Analyse af risici - fase Vurdering af risici - fase Behandling af risici - fase Styring og opfølgning - fase Tre skemaer til brug for den daglige risikostyringsproces på byggepladsen 15 Skema 1 16 Skema 2 17 Skema Litteratur

6 2 Introduktion Risikostyring handler grundlæggende om at: reducere antallet og omfanget af tabsgivende hændelser optimere grundlaget for de valg, der skal tages i et byggeforløb. Undersøgelser udført i 1997 og , 2 viser at tabsgivende hændelser og uhensigtsmæssige valg af løsninger hvert år koster mellem fem og ti milliarder kroner i Danmark. Det udgør 5 10 % af byggeriets samlede omkostninger og kan begrænses væsentligt ved systematisk risikostyring. Risikostyringen bør igangsættes så tidligt som muligt, dvs. allerede i projektets tidligste faser. Det anbefales at anvende "Projektjournalen - et værktøj til risikostyring" 3, fordi den giver et godt overblik fra starten, og har samtidigt et simpelt og overskueligt format. Denne vejledning kan anvendes som et fornuftigt supplement til projektjournalen, og er især velegnet til brug i selve byggefasen. Risikostyring betyder ikke, at samtlige risici undgås, men det giver en sikker viden om de risici, der er forbundet med fx et projekt. Man opnår en klar mening om betydningen af risici, og hvordan de skal håndteres. Forudsætningen for succes er, at den risikomæssige forståelse er til stede hos topledelse, projektledelse og den enkelte medarbejder, og at der etableres en god risikokommunikation i hele virksomheden. Ligesom ved miljøstyring, arbejdsmiljøledelse og kvalitetsstyring er ledelsens engagement af afgørende betyd- ning for risikostyring, da det med stærke, klare og sikre signaler fra topledelsen er muligt at motivere alle implicerede i processen og derved opnå betydelige omkostningsbesparelser. Samtidig giver risikostyring byggepladsledelsen overblik over projektets risikomiljø og skaber systematiske og enkle rutiner til at beskrive og følge op på tiltag, der kan reducere risici. Udover de nævnte direkte fordele kan risikostyring give et betydeligt input til sikkerheds- og sundhedsarbejde, kvalitetssikring, miljøstyring mv. Endelig danner risikostyring grundlag for en systematisk erfaringsopsamling, der kan styrke det daglige beslutningsgrundlag samt sikre, at erfaringer udveksles på tværs af projekter. For den enkelte medarbejder giver det øgede engagement i byggeprocessens risikoforhold et bedre, og mere sikkert arbejdsmiljø, og øger samtidig kvaliteten i det daglige arbejde. Risikostyring skal: skabe overblik over risikomomenter og tilhørende sikringsmæssige tiltag og rutiner sikre tekniske og økonomiske optimale løsninger styrke erfaringsopsamlingen og dermed bidrage til et bedre, mere sikkert og mere profitabelt byggeri Resten af denne vejledning beskriver kort risikostyringsprocessen og anviser, hvordan risikostyring kan foregå i praksis. Vejledningen tilbyder en enkel og praktisk anvendelig metode til risikostyring, og er tilstrækkelig til at iværksætte risikostyringsarbejdet på byggepladsen. Vejledningen er opbygget, så den harmonerer med det mere enkle værktøj, Projektjournalen 3. 6

7 2 Risikostyring Risikostyring - en løbende proces Projektjournalen 2 er udviklet til at give et samlet risikostyringsmæssigt overblik over en byggesag på en simpel og overskuelig måde. Projektjournalen dækker således hele forløbet, fra oplæg og tilbudsgivning over kontrakt, selve byggefasen og den efterfølgende erfaringsopsamling. I skemaet herunder beskrives alle de syv faser i risikostyringen. Denne vejledning koncentrerer sig om fa- serne 3 til 7, som foregår på byggepladsen. I Fase 1 og 2 udstikkes rammerne for virksomhedens risikostyring og de er det fælles fundament for virksomhedens risikostyring hvad enten virksomheden anvender Projektjournal, Vejledningen eller begge dele. Fase 1 og 2 gennemløbes inden igangsætning, og i et bredt samarbejde, "hjemme" i virksomheden. Faser Stikord Indhold 1. Overordnet sammenhæng Fastlæggelse af: Virksomhedens eller projektets overordnede mål. Virksomhedens acceptkriterier. Grænserne mellem den risikostyringsansvarliges og ledelsens kompetence. Risikostyringen skal indpasses i virksomhedens og/eller projektets overordnede politik, mål og strategi. Ofte kan der med fordel formuleres politikker og strategier for flere områder, fx inden for sikkerhed og sundhed og omkring de miljømæssige påvirkninger af omgivelserne. Risikostyringens placering, kompetenceforhold og de acceptkriterier, der skal lægges til grund for den daglige risikostyring etableres. Projektets sammenhæng med andre projekter og/eller andre aktører beskrives, herunder eventuelle bindinger eller muligheder. Risikostyring skal harmoniseres med virksomhedens normale forretningsmæssige dispositioner, forretningsgange og udførelsesmæssige forskrifter. 2. Afgrænsning og opdeling af projekt 3. Identifikation af risici 4. Analyse af risici 5. Vurdering af risici Rammerne for projektet, opdeling i aktiviteter, leverancer, særlige regelsæt osv Relevante risikoområder og hændelser. Hvor ofte hændelserne forventes at indtræffe, og med hvilken konsekvens. Hvilke risici kan umiddelbart accepteres, hvilke kræver risikoreducerende foranstaltninger, og hvilke skal helt elimineres. Projektets opdeling i hovedaktiviteter og delaktiviteter er ofte et godt udgangspunkt. Det kan fx suppleres med "generelle forhold", dvs. overordnede betragtninger for risici, der vil berøre mere end en aktivitet samt "bindinger til omverden" fx el, vand, nødvendige tilladelser, kritiske leverancer af bygningskomponenter, maskinel, særlige sjak m.v. For generelle forhold og for hver enkelt aktivitet søges identificeret de risikoområder (eksempelvis vejrlig, maskinhaveri eller kriminalitet) eller hændelser, der kan påvirke i negativ retning. Benyt skema 1. For hver hændelse eller risikoområde estimeres hyppighed og og konsekvens. Eksempelvis ved at anvende "5x5-matricen" eller ved konkret at estimere det forventede antal hændelser og de tilhørende konsekvenser i kroner. Benyt skema 1. Risici rangordnes efter hyppighed, konsekvens og risikoniveau (hyppighed x konsekvens), hvilket giver et risikomæssigt overblik og et godt beslutningsgrundlag for valg af økonomisk optimale sikringstiltag. Risici vurderes mod de opstillede acceptkriterier fra fase 1. Benyt skema 1. 7

8 Faser Stikord Indhold Fortsat 6. Behandling af risici Foranstaltninger, der skal iværksættes Risikoreducerende foranstaltninger beskrives, vurderes og implementeres. Ansvarlige, revisionsterminer, kontrolforanstaltninger, tidsterminer m.v. fastlægges. Udover at det kan kræve materiel, ændrede rutiner og lignende, er det særdeles vigtigt, at det udførende mandskab involveres i processen. De skal kende risikoen, sikringsforanstaltningernes virkemåde og sigte. I stor udstrækning kan der trækkes på eksisterende anvisninger, beskrivelser m.v., der er målrettet til at forebygge og undgå skader. Benyt skema Styring og opfølgning Hændelsesrapportering og opfølgning på risiko-reducerende foranstaltninger Benyt skema 2 og 3. I bygge- og anlægsprojekter er der krav til dokumentation af fx arbejdsmiljøledelse samt miljø- og kvalitetsstyring, og på samme måde er der ved nogle projekter krav til dokumentation af specifikke risikostyringstiltag. Denne dokumentation kan ske på de tre skemaer bagerst i vejledning, der samtidig opfylder de risikostyringsansvarliges egne behov for dokumentation. De tre skemaer er: Et risikoregister - skema 1 En beskrivelse af risikoreducerende foranstaltninger - skema 2 En erfaringsopsamling, dvs. hændelsesrapportering - skema 3 Skemaerne dækker fase 3 til 7 i risikostyringsprocessen. Fase 1 og 2 beskrives og dokumenteres tilsvarende. Det kan gøres ved at supplere eksisterende projektmate- riale med et enkelt skema, hvor acceptkriterier og grænseflader fastlægges (fase 1), samt ved at vedlægge en risikomæssig oversigt over projektets aktiviteter, afgrænsning, leverancer, særligt materiel m.v., fx i form af en aktivitetsplan eller tidsskema (fase 2). Når hændelser indtræffer, er det særdeles vigtigt, at de erfaringer, der gøres, opsamles på en systematisk form, der gør dem let tilgængelige i det videre projektforløb og for kommende projekter. Vejledningens metode sigter mod at gøre risikostyringen Enkel og stringent Dokumenterbar Erfaringsopsamlende på en systematisk måde 8

9 2 fase 1-2 Overordnet sammenhæng - fase 1 Det overordnede formål med et projekt vil ofte være at skabe et byggeri af en forudbestemt kvalitet, til en given pris, inden for en fastsat tidsfrist. For en entreprenørvirksomhed er målet med et projekt både at leve op til projektets formål og at skabe indtjening til virksomheden. Det skal ske på en måde, så virksomheden fremstår som en kompetent og effektiv samarbejdspartner til gavn for virksomhedens videre udvikling og konsolidering. Risikostyring vil styrke disse forhold, men det kræver, at risikostyring indpasses i de strategiske og organisatoriske sammenhænge i både projekt og virksomhed. Derfor skal det fastlægges: hvad virksomhedens acceptkriterier er hvilke grænser, den risikostyringsansvarlige må disponere indenfor i den daglige risikostyring hvornår byggeriets ledelse skal medvirke i beslutningerne hvornår virksomhedens ledelse og bygherren skal inddrages i beslutningsprocessen At fastlægge acceptkriterier betyder, at virksomheden på forhånd skal beslutte, hvilke risikoforhold, der er acceptable, uønskede eller uacceptable. Grupperingen er afhængig af både de økonomiske konsekvenser og de forventede hyppigheder. Acceptkriterierne suppleres med vedtagelser om, hvornår risikoforhold kan behandles af den dagligt ansvarlige, og hvornår de skal forelægges byggeriets ledelse, virksomhedens ledelse og bygherren. Risikostyring bør indarbejdes i virksomhedens politikker, strategier og arbejdsmetoder. Denne vejledning beskæftiger sig primært med de risici, der skal identificeres, analyseres og behandles i forbindelse med byggeriets udførelse på byggepladsen. Overordnede risici, som kan relateres til politiske forhold, finansielle muligheder og begrænsninger, valg af samarbejdspartnere og lignende, håndteres af bygherre og entreprenør uden for selve byggepladsen. Det anbefales at benytte "Projektjournalen" 3 til denne del af risikostyringen. Afgrænsning og opdeling af projektet - fase 2 Til brug for risikostyringen er det vigtigt at skabe et oversigtsmæssigt billede af projektets omfang ved opdeling i enten aktiviteter, byggeafsnit, bygningsdele, arbejdssjak eller hvordan virksomheden normalt opdeler projekter. Konkret kan der tages udgangspunkt i projektets tidsog aktivitetsplaner, og der skal suppleres med generelle oplysninger, der har betydning for risikostyring af sagen, som fx: byggepladsens placering, indretning, adgangsforhold m.v. afhængighed af leverancer, underleverandører og maskinel særlige arbejdssjak relationer til andre aktører på byggepladsen vinterforhold Samlet udgør opdelingen og beskrivelse af "særlige forhold" rammen og udgangspunktet for risikostyringsarbejdet på byggepladsen. 9

10 2 fase 3 Identifikation af risici - fase 3 Med udgangspunkt i projektets afgrænsning og opdeling, identificeres de risikoområder og hændelser, som kan tænkes at opstå i løbet af udførelsesperioden. Brug erfaring, brainstorming, projektmateriale, forudgående risikoanalyser og andres viden, til at kortlægge relevante risikoområder og mulige hændelser. Det kan betale sig at tænke så bredt som muligt for at få afdækket hændelser og risikoområder bedst muligt. Der er mange årsager til de hændelser, der indtræffer i byggeriet, så det gælder også om at tænke overordnet, fx på risikoområdet "dårlige vejrforhold" frem for blot på de konkrete årsager som "skybrud" eller "højvande". Risikoområder og hændelser noteres for hvert "aktivitetsområde", dvs. efter den overordnede opdeling virksomheden har valgt at benytte. Se eksempler på sammenhæng mellem "aktivitet m.m." og "risikoområde" i skemaet nedenfor. Når identifikationen er gennemført, giver de udfyldte kolonner i skema 1 et risikomæssigt overblik. En stor del af risikoområderne og hændelserne kan relateres til en enkelt aktivitet, bygningsdel eller andet, mens andre vil påvirke flere samtidig. Eksempelvis vil en oversvømmelse af byggepladsen formentlig påvirke flere aktiviteter på én gang, mens tyveri af en større sending tagpap måske kun påvirker en enkelt aktivitet. I skema 1 s første kolonne noteres det som "generelle forhold", hvis risikoområder og hændelser berører mere end en enkelt aktivitet. Risikoidentifikationen skal tilstræbe at give et fuldstændigt billede af alle de mulige hændelser. Hvis der tidligere i projektforløbet, fx som følge af brug af Projektjournalen 3, er afdækket risici eller foreskrevet risikoreducerende tiltag, så husk at indarbejde dette i skemaerne. Det skal dels gøres for at sikre, at risikoreducerende tiltag vedligeholdes gennem hele projektforløbet, dels for at sikre, at de valg, der træffes i byggeforløbet, ikke genskaber eller forøger risici, man troede var eliminerede eller reducerede. Jo større erfaringsbase, der kan trækkes på, jo lettere og mere sikker bliver risikoidentifikationen, og den efterfølgende analyse, vurdering og behandling af de enkelte risici. For en entreprenørvirksomhed vil risikostyringsprocessen således kunne udvikles fra projekt til projekt og give mulighed for at opsamle og udnytte erfaringer på tværs af projekter. Generelle forhold/aktivitet/ andet Risikoområde Eventuel hændelse Hyppighed. 1) Det forventede antal Hændelser i projektperioden. "5x5- matricen" anvendes Konsekvens. 2) Angives i relativ størrelse "5x5- matricen" anvendes. Risikoniveau (hyppighed x konsekvens) Accept uden yderligere foranstaltninger (sæt kryds) eller henvisning til nummer for risikoreducerende foranstaltning (fase 3) (fase 3) (fase 3) (fase 4) (fase 4) (fase 4) (fase 5) Generelt Kriminalitet Diverse småtyverier i byggeperioden Generelt Vejrforhold Oversvømmelse Tagdækning Kriminalitet Tyveri af tagpapleverance Udgravning Forurening Lækage af olietank

11 Nedenstående skema viser et eksempel på opdeling i risikoområder Risikoområder Eksempler på hændelser Eksempler på årsager Dårlige vejrforhold Oversvømmelse af byggegruppe Skybrud og ekstraordinært højvande Maskinhavari Kran ude af drift i tre dage Nedslidt materiel, Overbelastning, Kortslutning, Manglende vedligehold Udførelsesfejl Forkert udstøbning af kældervæg Forkert beskrivelse, Manglende instruktion, Sjusk Arbejdsulykke Brækket ben Manglende afskærmning Svigt af rækværk Kriminalitet Vinduer til tagetage stjålet. Ny levering Manglende sikring af oplag. først mulig om 3 uger. Brand Bærende betonkonstruktion beskadiget i stuetage som følge af brand Påsat brand Lynnedslag, Kortslutning, Selvantændelse Projektmateriale Forkert placering af afløbsinstallation Tegninger forsinkede eller fejlbehæftede Forurening Arbejdet stoppet i tre dage pga. forurening Lækage af olietank, Forurenet jordbund Logistik og ressourcer Maskinel er ikke tilrådighed. Dårlig koordinering Forsyning Kælder oversvømmet pga. Svigt af offentlig elforsyning, pumpestop Andet Myndigheder standser arbejdet Arkæologiske forhold til undersøgelse for oldtidsminder 11

12 2 fase 4 Analyse af risici - fase 4 For alle de identificerede risikoområder og hændelser vurderes hyppighed og konsekvens. Det kan gøres i form af en relativ beskrivelse af risikoniveauet, hvor hyppighed og konsekvens estimeres på en skala fra 1 til 5. Risikoniveauet findes derefter som hyppighed gange konsekvens. I nedenstående tabel - kaldet "5x5-matri- cen" - er vist et eksempel på hvordan hvert enkelt risikoområde og hver enkelt hændelse, kan vurderes. Risikoniveau beregnes som hyppighed x konsekvens. (Acceptkriterier er fastsat i fase 1) Risikoniveau beregnes som hyppighed x konsekvens. (Acceptkriterier er fastsat i fase 1) Hyppig (5) (>10) Påregnelig (4) (1-10) Forekommer (3) (0,1-1 ) Sjælden (2) (0,01 0,1) Næsten aldrig (1) (< 0,01) Hyppighed (skala) (Antal hændelser i projektperioden) Mindre (1) < kr Mærkbar (2) kr. Alvorlig (3) ,0 mio. kr. Kritisk (4) 1,0 10,0 mio. kr. Katastrofal (5) > 10,0 mio. kr. Konsekvens (skala) (Omkostningsniveau pr. hændelse) Acceptabel Uønsket Uacceptabel Hyppighed, konsekvens og risikoniveau skrives ind i skema 1. I praksis afhænger hyppigheds- og konsekvensniveauer af projektets størrelse, omfang, byggeriets varighed m.v. Den viste matrix er dog dækkende for langt de fleste entrepriser. Ved meget små eller meget store entrepriser kan grænserne evt. ændres. Bemærk dog at sådanne ændringer kan vanskeliggøre sammenligninger og erfaringsoverførsel på tværs af projekter. Eksempelvis vil et risikoniveau på 12 kun udtrykke den samme forventede risikoomkostning, hvis risikomatricerne er ens i de projekter der sammenlignes. Acceptkriterier afspejler virksomhedens politik og strategi på risikostyringsområdet. De kan ændres fra projekt til projekt. Det vil dog ligeledes vanskeliggøre sammenligninger på tværs af projekter. I stedet for at anvende en relativ skala kan hyppighed og konsekvens estimeres som det faktisk forventede antal hændelser og konsekvensen som de faktisk forventede omkostninger. Eksempelvis: Der forventes 3 maskinstop i projektperioden á ,- kr. Risikoniveauet for denne hændelse er da ,- kr. I Introduktion til risikostyring i byggeriet 4 kan der hentes yderligere inspiration til sådanne analyser. Har virksomheden etableret en god erfaringsopsamling, der kan danne grundlag for sådanne analyser, kan der opnås mere præcise vurderinger. 12

13 2 fase 5 Vurdering af risici - fase 5 Som det ses af "5x5-matricen" i fase 4, rangordnes efter risikoniveauet. De angivne farver giver et godt førstehånds indtryk af hvilke risici, der er vigtige for projektet. Men, det bemærkes, at en stor konsekvens med en lille hyppighed kan give et lavt risikoniveau, dvs. at risikoniveauet "kun" er gult. Men hvis skaden sker, kan det alligevel være meget alvorligt. Derfor er en særskilt vurdering af konsekvensen vigtig. I praksis dækker et højt risikoniveau over små og mellemstore hændelser, som forekommer relativt ofte, og hvor risikoreducerende tiltag som regel vil være til økonomisk fordel. En stor konsekvens, der optræder med lille hyppighed, og dermed har et lavt risikoniveau, skal forebygges, fordi den kan påføre virksomheden eller projektet et så stort enkelt tab, at det må betegnes som uacceptabelt. Det kan være vanskeligt at påvise en økonomisk fordel af risikoreducerende tiltag i tilfælde af lavt risikoniveau. Forebyggelse er udelukkende et spørgsmål om at undgå katastrofale tab. I vurderingen af risici anvendes de acceptkriterier, der er fastlagt i fase 1. Nedenstående tabel viser et eksempel. Risikoniveau eller Konsekvens Ansvarlige Risiko-reducerende tiltag (J/N) Risikoniveau > 15 konsekvens i kategori 5 Forelægges bygherre og entreprenørfirmaets ledelse J Risikoniveau mellem 10 og 15 konsekvens i kategori 4 Forelægges byggepladsens ledelse J Risikoniveau mellem 6 og 10 konsekvens i kategori 3 Håndteres af den risikostyringsansvarlige J Risikoniveau mellem 1 og 6 konsekvens < kategori 3 Accepteres uden yderligere tiltag N Resultatet af denne fase noteres i sidste kolonne i skema 1. I tilfælde af "J " skal risikoen imødegås med risikoreducerende tiltag, der beskrives i skema 2. 13

14 2 fase 6-7 Behandling af risici - fase 6 Skema 2 "Risikoreducerende tiltag" anvendes. Det anføres, hvordan risikoforholdet skal behandles, og hvilken indflydelse denne foranstaltning har på risikoens størrelse. Samtidig skal man huske at vurdere, om risikoen er reduceret tilstrækkeligt. I skema 2 "Risikoreducerende foranstaltning" beskrives: Den foranstaltning, der skal medvirke til at nedbringe risikoen. Den periode, foranstaltningen skal være i kraft Hvor ofte foranstaltningen skal kontrolleres Hvem der er ansvarlig for foranstaltningen Hvilke medarbejdere, der er informeret om risikoforholdet og den tilhørende foranstaltning Den omkostning, der er forbundet med foranstaltningen Cost-benefit vurdering Kontrolbemærkninger og erfaringsopsamling vedrørende foranstaltningen Skemaet tjener således både til at imødegå risikoen, og som et led i den løbende styring og opfølgning. Styring og opfølgning fase 7 Styring og opfølgning er en vigtig del af risikostyring, og til det formål anvendes skema 3 "Hændelsesrapportering". Her registreres de hændelser, der sker i projektforløbet. I skemaet skal man konsekvent benytte samme terminologi for risikoområder, hændelser og årsager. Brugen af ensartet terminologi, vil være med til at sikre en sammenhæng mellem risikoregistreringen og erfaringsopsamlingen til brug for kommende projekter. Kolonnen "Evt. relation til objekt på byggepladsen" bruges i forbindelse med de hændelser, der kan relateres til maskinel, bygningsdele m.v. Formålet er systematisk at kunne udnytte erfaringerne fra tidligere hændelser i planlægning, indretning og drift af kommende byggepladser. Risikoområde på byggepladsen: Hændelse Vejrforhold Oversvømmelse af byggegruppe Forslag til: Sikringsforanstaltnin ger/ ændrede rutiner m.v.: Årsag Strømsvigt der satte pumper og alarm ud af funktion. Årsag til svigt ikke fundet Eventuel relation til objekt Pumpesump Batteri forsyning af alarmgiver som back-up til alm. strømforsyning Omkostning i alt i kr kr. 14

15 2 Skema 1 Risikoregister Projekt Udfyldt af Dato Sags. Nr. Revideret af Dato Side : af Generelle forhold/ aktivitet/andet Risikoområde Eventuel hændelse Hyppighed. 1 Det forventede antal Hændelser i projektperioden. "5x5-matricen" anvendes Konsekvens. 2 Angives i relativ størrelse "5x5-matricen" anvendes Risikoniveau (hyppighed x konsekvens) Accept uden yderligere foranstaltninger (sæt kryds) eller henvisning til nummer for risikoreducerende foranstaltning (fase 3) (fase 3) (fase 3) (fase 4) (fase 4) (fase 4) (fase 5) 1) Hyppighed (antal hændelser pr. projekt) 2) Konsekvens (omkostning pr. hændelse) Hyppig (> 10) : 5 Katastrofal (> 10,0 mio.kr.) : 5 Påregnelig (1-10 ) : 4 Kritisk (10,0 mio. kr 1,0. mio.kr.) : 4 Forekommer (0,1-1,0) : 3 Alvorlig (1,0 mio.kr kr.) : 3 Sjælden (0,01-0,1) : 2 Mærkbar ( kr.) : 2 Næsten aldrig (< 0,01) : 1 Mindre (< kr.) : 1 15

16 2 Skema 2 Risikoreducerende foranstaltning nr. : (fase 6 & 7) Projekt Sagsnr. Udarbejdet af Dato Generelle forhold Aktivitet Andet Revideret af Dato Risikoområde Eventuel hændelse Foranstaltning (beskrivelse af den foranstaltning, der skal iværksættes. Eventuelt henvisning til vejledning, arbejdsbeskrivelse og lignende. Startdato Slutdato Kontrol af tiltag hver Omkostning Ansvarlige for tiltag og kontrol Informerede medarbejdere/leverandører m.fl. Uden foranstaltning Hyppighed og Konsekvens Hyppig ( > 10 ) : 5 Katastrofal (> 10,0 mio. kr.) : 5 Påregnelig ( 1 10 ) : 4 Kritisk (10,0 mio. kr. 1,0 mio. kr.) : 4 Forekommer ( 0,1 1,0) : 3 Alvorlig (1,0 mio. kr kr.) : 3 Sjælden (0,01 0,1 ) : 2 Mærkbar ( kr kr.) : 2 Næsten aldrig ( < 0,01 ) : 1 Mindre ( < kr. ) : 1 Cost / Benefit vurdering Skønnes foranstaltningen økonomisk forsvarlig og rentabel J / N Med foranstaltning Hyppighed og Konsekvens Hyppig (> 10) : 5 Katastrofal (> 10,0 mio. kr.) : 5 Påregnelig (1 10) : 4 Kritisk (10,0 mo.kr. 1,0 mio. kr.) : 4 Forekommer (0,1 1,0) : 3 Alvorlig (1,0 mio. kr kr.) : 3 Sjælden (0,01 0,1) : 2 Betydelig (100,000 kr kr.) : 2 Næsten aldrig (< 0,01) : 1 Mindre (< kr. ) : 1 Kontroldato Initialer Bemærkninger Dato Initialer Evaluering af sikringstiltag til brug for kommende projekter (gode og dårlige erfaringer, ændringsforslag m.v.) 16

17 2 Skema 3 Hændelsesrapportering (fase 7) Projekt Sagsnr. Udarbejdet af Dato Generelle forhold Aktivitet Andet Revideret af Dato Risikoområde Hændelse Årsag Eventuel relation til objekt på byggepladsen Omkostning i alt i kr. Forslag til: Sikringsforanstaltninger/ ændrede rutiner m.v.: 17

18 2 Litteratur Litteratur med henvisninger 1. Projekt Risk Management i Byggeriet, Feasibility studie for Erhvervsfremmestyrelsen, DTU, Projekt "Risikostyring I Entreprenørbranchen", Støttet af BoligfondenKuben, Fonden Realdania & Johan Heinrich Hoffmann og Hustru s Mindefond, Tom Andersen & Freddy Madsen, FMRI August Projektjournalen, Dansk Byggeri Introduktion til risikostyring i byggeriet, Falk, Andersen og Madsen, Dansk Byggeri Anden Litteratur The PMBOK Handbook Series - Volume No. 6, PMI, USA CIRIA, "Control of Risk - A Guide to systematic Management of Risk from Construction", Construction Industry Research and Information Association, Special Publication 125, England

19

20

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Risikovurdering ENHED:

Risikovurdering ENHED: ? Risikovurdering?? ENHED: INDLEDNING Formålet med at identificere risici og trusler er at blive i stand til at imødegå disse for at minimere konsekvenserne og i videst muligt omfang sikre fortsat drift

Læs mere

Introduktion til risikostyring i byggeriet. - Erfaringer og anbefalinger

Introduktion til risikostyring i byggeriet. - Erfaringer og anbefalinger Introduktion til risikostyring i byggeriet - Erfaringer og anbefalinger 2 Indhold 2 4 Risikostyring - grundbegreberne 4 Risikobegrebet 5 Typer af risici 5 Kategorisering af byggeriets risikomiljø 2 7

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Rsikostyring - Vejledning til risikolog

Rsikostyring - Vejledning til risikolog Rsikostyring - Vejledning til risikolog Vedr.: Emne: Universitetssygehuset i Køge Vejledning til Riskologgen Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+5] 871 00 Fra: Per Christensen / pch@bascon.dk

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og

Læs mere

Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003

Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003 Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003 Fmri: Risikostyring Videnstyring Projektøkonomi Brandsikkerhed Beredskab www.fmri.dk www.brandinfo.dk www.riskinfo.dk www.byginfo.gl Grønlands

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009

Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland 1 Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland Udgivet af Kvalitetskontoret Planlægning, Kvalitet og Analyse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg

Læs mere

Der tages udgangspunkt i situationen for de myndigheder, som selv ejer deres ejendomme.

Der tages udgangspunkt i situationen for de myndigheder, som selv ejer deres ejendomme. 6 Brugermedvirken Bygherren kan styrke planlægningen ved en veltilrettelagt dialog med brugerne. På den måde kan byggesagen tilføres råd og idéer, samtidig med at brugerne informeres. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Hvorfor risikostyring i VD?

Hvorfor risikostyring i VD? Risikostyring i Vejdirektoratet RISK, Ingeniørforeningen i Århus 20. november 2009 Trine Holst Veicherts Risk manager thv@vd.dk Hvorfor risikostyring i VD? Vi ønsker løbende at kende, have fokus på og

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU Disposition Baggrund for lovgivningen Hvad er et biologisk våben?

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 1210.77 Signalarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 Signalanlæg ved vestlig rampekryds på Jyllingevej 1210.77 Forord til udbudskontrolplaner

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Virksomhed: Adresse: Mikaellauridsen.dk - Entreprise Frydenlunds alle 8210 Aarhus V Dato: 02.03.15 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

IT på Byggepladsen - Hvordan går det?

IT på Byggepladsen - Hvordan går det? IT på Byggepladsen - Hvordan går det? Principper i financieringen af aktiviteterne Vitus Bering Ingeniøruddannelserne Bygningskonstruktører Byggeteknikere Kort og landmåling Teknisk skole Aalborg Universitet

Læs mere

Trin 9: Få styr på forsikringerne

Trin 9: Få styr på forsikringerne 50 Vi bygger hus Trin 9: Få styr på forsikringerne Trin 9: Få styr på forsikringerne Byggeprocessen er en kompleks størrelse, hvor mange ting skal koordineres og falde rigtigt ud. Undervejs kan der ske

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Risikoanalyse Leverandøraudits

Risikoanalyse Leverandøraudits Risikoanalyse Leverandøraudits, Side 1 af 6 Risikoanalyse Leverandøraudits Leverandørnavn: Leverandørnummer: Besøgsdato Dette formularsæt anvendes til at dokumentere, at der er foretaget risikoanalyse

Læs mere

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2 Dato Navn DAGENS PROGRAM Hjemmeopgave fra dag 1 Arbejdsulykker Hjertestarter Planlægning - de 7 strømme Toolbox 10 er (tipskupon) Mobiltelefoner Rygning Toiletter God tone

Læs mere

Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen

Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Maj 2013 Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Udgivet maj 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Forebyggende vedligehold

Forebyggende vedligehold Indarbejdelse af forebyggelsesaktiviteter i drift og vedligeholdelsesplaner Forebyggende vedligehold Er det nødvendigt? Synliggør behovet for forebyggende vedligehold Synliggør risici Prioriterer vedligeholdelsesarbejder

Læs mere

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen

Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen. Lise Haugaard. Formål med vejledningen Afregning vinterforanstaltninger kort gennemgang af vejledningen Lise Haugaard Formål med vejledningen Belyse og tydeliggøre overvejelser, der bør tages inden - man fordeler ansvar og risiko mellem bygherre

Læs mere

NATIONALT ANNEKS DS/EN DK NA HØRINGSBOG JANUAR 2016

NATIONALT ANNEKS DS/EN DK NA HØRINGSBOG JANUAR 2016 NATIONALT ANNEKS HØRINGSBOG JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 7 4 HØRINGSSVAR 8 4.1 AAU/DTU 8 5 BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSSVAR 12 2 Januar

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller

Læs mere

Entreprenører skal sikre, at alle nødvendige myndighedsforskrifter i forhold til nedrivning, deponering samt nye byggearbejder følges.

Entreprenører skal sikre, at alle nødvendige myndighedsforskrifter i forhold til nedrivning, deponering samt nye byggearbejder følges. Arbejdsbeskrivelse Side : 1/6 Dato : 11.12.2015 FÆLLESBETINGELSER BYGGEPLADS Generelt Samtlige ydelser i forbindelse med indretning, drift og afvikling af byggeplads skal være indeholdt i entreprisen,

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Formål Denne workshop har til formål at fortælle om risikostyring i forbindelse med renoveringssager,

Læs mere

Delrapport 2 Risikoanalyse

Delrapport 2 Risikoanalyse Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 2 Risikoanalyse Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Kravspecifikation. Drift og vedligehold af oplukkelige broer i København, El-installationer Maskininstallationer Hydraulikinstallationer.

Kravspecifikation. Drift og vedligehold af oplukkelige broer i København, El-installationer Maskininstallationer Hydraulikinstallationer. 02-11-2015 Sagsnr. 2015-0198257 Kravspecifikation Drift og vedligehold af oplukkelige broer i København, El-installationer Maskininstallationer Hydraulikinstallationer Side 1 af 6 Kravspecifikation til

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere