Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Transkript

1 Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en betydelig demografisk ændring, som kommunerne de næste år skal håndtere - herunder særligt de budgetmæssige udfordringer, der følger på ældreområdet. Det kræver, at kommunerne udvikler og implementerer nye indsatser som fx rehabilitering og brugen af nye teknologier såvel som effektiviserer allerede eksisterende indsatser. KORA vil med denne analyse fokusere på de to kerneydelser i ældreomsorgen, der udgør den største del af kommunernes budget på området nemlig hjemmeplejen (eller fritvalg) og plejecenterområdet. Formålet med analysen er at undersøge, om deltagerkommunernes brug af henholdsvis hjemmepleje og plejecentre kan optimeres. Kan man effektivisere ældreomsorgen ved at flytte borgere fra plejecentrene til hjemmeplejen? Eller er det omvendte tilfældet at man har meget tunge og dermed dyre borgere i hjemmeplejen, som set med økonomiske øjne burde have en plads på et plejecenter? Projektet vil indeholde to delanalyser: 1. En kommunespecifik analyse af effektiviseringspotentialer i de enkelte deltagerkommuner ved en mere optimal fordeling af brugere i hhv. hjemmeplejen og på plejecentrene. Analysen vil således kunne identificere et effektiviseringspotentiale i de enkelte deltagerkommuner. 2. En benchmarkinging af aktivitets- og udgiftsnøgletal vedrørende deltagerkommunernes hjemmepleje og plejecentre. Med benchmarkinginganalyserne uddybes de beregnede effektiviseringspotentialer ved en sammenligning af udgiftsniveauer, dækningsgrader og visiterede timer i deltagerkommunerne. Analysedesign Analysen inddeles i tre faser. Analyserne i de tre faser vil tilsammen besvare ovenstående analysespørgsmål. Analysedesignet er opbygget således, at analyseresultaterne fra de enkelte faser vil besvare analysespørgsmålene men samtidig også danne udgangspunkt for analyser i efterfølgende faser. 1

2 Figur 1. Oversigt over projektets enkelte faser Fase 1 Kortlægning og benchmarkinging af brugernes tyngde i fritvalg og på plejencetrene Fase 2 Beregning af enhedspriser i fritvalg og på plejencetrene og benchmarkinging Fase 3 Beregning af effektiviseringspotentialer og benchmarkinging af nøgletal Fase 1. Kortlægning og benchmarkinging af brugernes tyngde De eksisterende brugeres tyngde i fritvalg hhv. plejecentrene kortlægges ud fra aktivitetsdata fra deltagerkommunernes omsorgssystemer. Efter fase 1 vil deltagerkommunerne have kommunespecifikke tyngdeprofiler for forskellige aldersgrupper og en benchmarking af alle kommunernes profiler. Tyngden af brugerne på fritvalgsområdet kan beregnes med baggrund i visiterede timer jf. kommunernes omsorgssystemer. Figur 2a illustrerer plejetyngden pr. bruger i fritvalg fra den letteste bruger til den tungeste bruger målt som visiterede timer pr. bruger. Der visiteres oftest ikke timer på plejecentrene. Der visiteres derimod til forskellige typer af pladser. Figur 2b illustrerer således tyngden af plejecenterbeboere målt med udgangspunkt i forskellige pladstyper. Tyngden forventes at stige trinvis fra den letteste pladstype (en almindelig plads) til den tungeste pladstype (fx en psykiatrisk plads). Figur 2a. Fritvalg - Illustration af plejetyngden pr. bruger Plejetyngde pr. bruger (Antal visiterede timer) Figur 2b. Plejecentre - Illustration af plejetyngden pr. bruger Plejetyngde (Pladstyper) Tungeste bruger Letteste bruger Brugere i hjemmeplejen Brugere i plejecentre KORA indsamler og analyserer deltagerkommunernes omsorgsdata og beregner de faktiske tyngdeprofiler for brugerne. Det er KORAs erfaring, at beregningen af tyngdeprofilerne kræver en detaljeret gennemgang af data. Det skal sikres, at outliers sorteres fra, samt at aktiviteten afgrænses ens i alle deltagerkommunerne, så der opgøres sammenlignelige nøgletal. Fase 2. Beregning af enhedspriser Der beregnes enhedspriser pr. bruger i hhv. fritvalg og på plejecentrene med udgangspunkt i deltagerkommunernes udgifter til områderne samt omsorgsdata analyseret i fase 1. Efter fase 2 vil der være udarbejdet sammenlignelige enhedspriser på fritvalgsområdet samt for udvalgte pladstyper på plejecentrene samt en benchmarking heraf. 2

3 Det vil være nødvendigt med en analyse af deltagernes økonomiske registreringer, så det sikres, at der inkluderes de samme udgiftsområder i beregningen af enhedspriserne i alle kommunerne. KORA vil derfor sammen med deltagerkommunerne gennemgå deltagerkommunernes økonomi på området. På plejecenterområdet beregnes enhedsprisen som en årlig udgift til forskellige pladstyper. Det kan være vanskeligt at sammenligne alle kommunernes forskellige typer af pladser, da de kan være meget forskellige indholdsmæssigt. KORA vil derfor sammen med deltagerkommunerne lave to til fire forskellige mere generiske pladstyper på en workshop således, at enhedspriserne bliver sammenlignelige. I fritvalg beregnes der både enhedspriser som årlige udgifter pr. bruger og årlige udgifter pr. visiteret time. Førstnævnte skal bruges til en sammenligning af enhedsprisen i hhv. frit valg og på plejecentrene. Sidstnævnte skal bruges til en mere detaljeret benchmarking af deltagerkommunerne. Fase 3. Beregning af effektiviseringspotentiale De beregnede enhedspriser og tyngdeprofiler giver mulighed for at sammenligne gennemsnitspriser for brugere på henholdsvis plejecentre og i frit valg i de enkelte deltagerkommuner. Efter fase 3 vil deltagerkommunerne have et beregnet effektiviseringspotentiale som følge af en driftsøkonomisk 1 set mere optimal fordeling af borgere i fritvalg og på plejecentre. Sammenligningen vil vise, hvor mange timers pleje og omsorg brugerne i fritvalg maksimalt kan få, før de bliver lige så dyre som en plejecenterbeboer. Og dermed om nogle brugere i kommunernes plejecentre potentielt kunne få pleje i fritvalg til færre udgifter. Omvendt kan analysen også pege på, at der er brugere i fritvalg, der modtager så mange timer, at de kunne få et billigere tilbud på et plejecenter. Effektiviseringspotentialet er illustreret med rødt i figur 3a og 3b nedenfor. Figur 3a. Illustration af effektiviseringspotentiale Høje enhedspriser på plejecentrene Figur 3b. Illustration af effektiviseringspotentiale Høje enhedspriser i frit valg Plejetyngde målt som udg. pr. bruger pr. år Plejetyngde målt som udg. pr. bruger pr. år Forskel i udgifter Forskel i udgifter Frit valg Plejecentre Brugere i ældreomsorgen Frit valg Plejecentre Brugere i ældreomsorgen Der vil i praksis være grupper af brugere i ældreomsorgen, som ikke kan flyttes fra plejecentrene til fritvalg, fordi de har særlige behov. Det kan fx være borgere, der har fået visiteret demenspladser eller psykiatriske pladser. KORA vil følgelig sammen med deltagerkommunerne afgrænse beregningen af effektiviseringspotentialet til relevante borgere i ældreomsorgen. Analysens fokus er illustreret i ovenstående figurer som en gråzone. 1 Potentialeberegningen inkluderer ikke eventuelle anlægsøkonomiske konsekvenser. 3

4 Effektiviseringspotentialet er beregnet med udgangspunkt i forskellen imellem enhedspriser i fritvalg og på plejecenterområdet. Det betyder, at potentialet for den enkelte kommune vil blive større jo større forskel, der er i priserne. Og omvendt vil der ikke beregnes et potentiale, hvis enhedspriserne ligger tæt på hinanden. Det vil imidlertid være relevant også at analysere niveauerne for deltagerkommunernes enhedspriser såvel som niveauerne for de enkelte dele af enhedspriserne. En sammenligning af enhedspriserne vil dels indikere eventuelle yderligere effektiviseringsmuligheder ved at nedbringe enhedspriserne til niveauet i deltagerkommuner med lavere priser. Og dels eventuelle forskelle i serviceniveauer kommunerne imellem 2. Nøgletallene udarbejdet i Fase 1 og 2 vil således blive brugt til at benchmarke såvel enhedspriser som de enkelte delkomponenter af enhedspriserne kommunerne imellem. Konkret vil følgende nøgletal blive sammenlignet: Udgiftsniveauet i hhv. fritvalg og på plejecenterområdet Antal brugere i hhv. fritvalg og på plejecenterområdet Antal visiterede timer pr. bruger i fritvalg (serviceniveau) Dækningsgrader i fritvalg og på plejecenterområdet (serviceniveau). Leverancer KORA udarbejder en individuel rapport til hver af deltagerkommunerne. Rapporten struktureres i forhold til ovenstående tre faser. Rapporten vil således både indeholde en redegørelse for hver enkelt kommunes effektiviseringspotentiale samt sammenligninger af centrale nøgletal vedrørende fritvalg og plejecenterområdet. Endvidere udarbejdes en kortfattet rapport med generelle og tværgående resultater fra projektet. Der vil blive afholdt to statusmøder. Møderne vil blive en kombination af et statusmøde og en workshop. På første møde vil de nødvendige afgrænsninger af aktivitets- og økonomidata blive drøftet med deltagerne. På andet møde vil foreløbige nøgletal valideres af deltagerkommunerne. Tidsplan Interesserede kommuner skal henvende sig til KORA senest den 14. marts 2014 til Simon Hartwell Christensen, eller Eli Nørgaard, Der planlægges indgåelse af individuelle kontrakter med deltagerkommunerne i uge 12 og 13. Projektet forventes igangsat i uge 14 og afsluttet i uge 25 med aflevering af de individuelle rapporter til deltagerkommunerne. 2 Der vil ikke tages højde for eventuelle forskelle i plejebehovet hos deltagerkommunerne, som det er tilfældet i KORAs anden analyse på ældreområdet. 4

5 Det er en afgørende forudsætning for projektet, at alle deltagerkommunerne kan levere de nødvendige data samt reservere tid til workshops på de aftale tidspunkter. Den konkrete tidsplan vil fremgå af kontrakten. Pris Der skal minimum deltage fire kommuner i projektet, før det gennemføres og maksimalt seks kommuner. Deltagerbetalingen er kr. pr. kommune ved fire deltagerkommuner kr. pr. kommune ved fem deltagerkommuner kr. pr. kommune ved seks deltagerkommuner Såfremt der er mere end seks kommuner, som ønsker at deltage i projektet, er det kommunerne, som henvender sig først, der får mulighed for at indgå i projektet. Deltagerkommunerne skal endvidere påregne, at der skal afleveres diverse dokumenter og data fra bl.a. omsorgssystemet til KORA. Endvidere skal kommunerne afsætte tid til, at relevante medarbejdere kan deltage i midtvejsmødet. 5