En transithal mellem teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En transithal mellem teori og praksis"

Transkript

1 En transithal mellem teori og praksis Susanne Krogsgaard, Maria Heide Rosenberg og Anne-Birgitte Rohwedder Afsluttende rapport af et FoU projekt på Randers Social og Sundhedsskole R a n d e r s F e b

2 Resume Rapporten er udarbejdet på baggrund af Randers Social og Sundhedsskoles erfaringer med at udvikle og anvende en skills-inspireret metode. Metoden anvendes som ramme for bedømmelser af elever på Trin 2 i 1. og 2. skoleperiode. Vi vil undersøge hvorvidt og hvordan metoden kan være med til at fremme elevernes evne til at overføre teori til praksis. Metoden er forankret i teorien om Transfer i Donald Schöns forståelse af refleksion og i Kolb s læringscirkel. Erfaringerne viser at eleverne, der har arbejdet med skills-metoden som bedømmelsesform, i højere grad er opmærksomme på refleksionens betydning og kan sætte ord på, hvordan de anvender teorien i praksis. En vigtig pointe er dog, at en skills metode til bedømmelse ikke gør det alene. Hvis vi med fokus på de undervisningsrelaterede faktorer skal fremme transfer, må simulation af praksis være en integreret del af den daglige undervisning.

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Projektets baggrund... 3 Projekts formål... 3 Projektets målgruppe... 3 En transithal- en metode til bedømmelse... 4 Metodens pædagogiske pejlemærker... 4 Transfer... 5 Elevrelaterede faktorer... 5 Undervisningsrelaterede faktorer... 5 Praksisrelaterede faktorer... 6 Praksisnærhed i metoden... 6 Differentiering i metoden... 6 Aktivisten... 7 Den reflekterende... 7 Teoretikeren... 7 Pragmatikeren... 7 Refleksion i metoden... 7 Refleksion før handling... 8 Refleksion i handling... 8 Refleksion efter handling... 8 Evaluering og erfaring med metoden... 8 Projektets faser... 8 Fase 2-En evaluering af transfer... 9 Fase 4 En evaluering af transfer... 9 Metodens betydning Refleksionens betydning Transferklimaet betydning Praktikvejlederne og elevernes transfer Fase 4- en evaluering af metoden Og nu Litteraturhenvisninger... 12

4 Projektets baggrund: Sosu- skolerne er ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner kendetegnet ved at være en vekseluddannelse. Det har vist sig at en af vekseluddannelsernes helt store læringsmæssige udfordring, er at understøtte elevens oplevelse af sammenhæng mellem de to læringsarenaer; skole og praktik. Vi stiller derfor ofte os selv spørgsmålet: Hvordan kan vi understøtte at eleven kan anvende det, hun lærer i skolen, i praksis og omvendt? Hvordan understøtter vi elevernes transfer? Transfer betyder overføring, og i en pædagogisk sammenhæng betyder det anvendelse af det, der læres i en situation, i andre (lignende) situationer (Aarkrog 2010) I 2010 deltog social og sundhedsassistentuddannelsen for første gang i SoSu-Skills og i den forbindelse gennemførte Styregruppen for DM i SoSu en evaluering, hvor alle involverede parter var omfattet. I evalueringsrapporten: Evaluering af DM i SOSU beskrives udbyttet af DM i SOSU blandt andet, som værende: Høj faglig og personlig udvikling blandt de deltagende elever DM i SOSU øger elevernes faglige niveau, deres refleksionsevne og deres evne til at koble teori og praksis. Vi anser refleksion som et centralt begreb i jagten på transfer. Refleksion er en forudsætning for, at eleverne kan anvende det, hun lærer i skolen, i praksis. Vibe Aarkrog (2010) beskriver netop hvordan et af formålene med elevens refleksion over praksis er at styrke koblingen mellem teori og praksis. Antagelsen bag projektets undersøgelse og udviklingside er at: SosuSkills skaber rammer for refleksion og refleksion er betingelsen for transfer mellem teori og praksis Projektets formål: På baggrund af ovenstående er projektets formål: At afprøve, hvordan metode til at afgive standpunktsbedømmelser, hvor der inddrages elementer fra SOSU SKILLS, kan fremme transfer mellem undervisning og praksis. Der udvikles og afprøves et metodedesign til standpunktsbedømmelser baseret på differentierede læringstilgange og læringens sociale dimension. Udgangspunktet for standpunktsbedømmelser har et naturligt summativt sigte. Med projektet vil vi søge at styrke en formative evaluering hvor en afdækning af elevernes styrker og svagheder, er med til at understøtte en forbedring. Det antages at den formative evalueringsproces sætter gang i en refleksion der fremmer elevens læring(krogstrup 2007). Projektets målgruppe Projektet vil omfatte et hold på Social- og Sundhedsuddannelsen trin 2, i første og anden skoleperiode. Fordelen ved at følge samme hold er, at der vil være en forventet tilvænning til metoden og en formodet udvikling i elevens evne til refleksion. Projektet vil endvidere involvere et kontrolhold med samme starttidspunkt, hvor der vil blive gennemført den sædvanlige bedømmelsesmetode (projektorganiseret). Det vil derfor være muligt at sammenholde de to holds læringsmæssige erfaringer og evne til transfer.

5 En transithal en metode til bedømmelser. I det følgende er metoden til bedømmelse med afsæt i Skills beskrevet ganske overordnet. På følgende link kan en egentlig dreje downloades til fri afbenyttelse: Drejebog Metodebeskrivelse: Formålet med metoden er, at eleverne får mulighed for at arbejde med differentierede metoder til at reflektere og bearbejde teori i forbindelse med bedømmelsen. Indtil nu har bedømmelser foregået på baggrund af en projektperiode og dialog med faglærer. Første del af metoden består af en case-bearbejdning. I 1. skoleperiode skal eleverne gøre sig fagligt klar til den somatiske praktik. Eleverne skal derfor arbejde med to cases fra det somatiske sygehus, en fra kirurgisk afdeling og en fra medicinsk afdeling. Case udarbejdes i samarbejde med praksis. I 2. skoleperiode skal eleverne gøre sig klar til den psykiatriske praktik. Eleverne skal arbejde med to cases fra det socialpsykiatriske arbejdsfelt. Cases udarbejdes i samarbejde med praksis Eleverne skal med afsæt i en lærestyret disposition udarbejde et skriftligt produkt. Formålet er øve elevernes kompetence i forhold til at analysere og reflektere og opstille skriftlige problemstillinger i et relevant fagsprog. Eleverne har 4 dage til at arbejde i 4 mandsgrupper med det skriftlige produkt og sikre sig, at de får relevant teori koblet på. Det skriftlige produkt inddrages i elevernes før-refleksion og i den efterfølgende refleksion og dialog med faglærerne. Anden del af metoden omhandler selve SKILLS-delen. I relation til cases, har underviserne formuleret konkrete problemstillinger, som eleverne skal arbejde praktisk med i SKILLS delen. Eleverne skal overholde uniformsetikette i forbindelse med opgaveløsningen. Lokalet er indrettet så det ligner en afdeling med sengestue, rent og urent skyllerum og kontor og i 2. skoleperiode en lejlighed hos en borger med en psykiatrisk lidelse. Forløbsbeskrivelse bedømmelse: Eleverne trækker i par en problemstilling/opgave vedrørende den patient de har arbejdet med i casen. Elevernes opgaveløsning overværes af elevkammeraterne. Refleksion før handling: Eleverne får 10 minutter til at planlægge plejen hos patienten. Eleverne skal inddrage teorien fra det skriftlig produkt i argumentation for de planlagte handlinger. De må have deres opgave med og sidder i lokalet som illustrerer patient stue og afdeling. Eleverne kan både skele til, hvad de har tænkt på i deres opgave og de har mulighed for at orientere sig i lokalet, således at de bedst muligt kan planlægge deres handlinger konstruktivt. Refleksion i handling: Eleverne udføre handlingerne i samarbejde med patienten og i nogle tilfælde en pårørende der kommer på besøg. Eleverne kan hvis de har brug for det reflektere undervejs. Dette kan gøres ved at de lige trækker sig væk fra sengen og viser, at de som personale godt kan ændre kurs ud fra patientens behov. Til selve udførelsen er der afsat 15 minutter. Patient og evt pårørende spilles af figuranter Refleksion over handling: Efter udførelsen er der har afsat 20 minutter til efterrefleksion og dialog med faglærerne. På baggrund af elevernes evne til at argumenterer teoretisk for planlægning af deres handlinger, deres evne til at udføre og evaluere plejen og efter-refleksion samt deres skriftlige opgave, afgives delkarakter i alle fag. Metodens pædagogiske pejlemærker for transfer De pædagogiske pejlemærker for udviklingen af metodedesignet til standpunktsbedømmelser har været: Praksisnærhed Differentiering Refleksion Før vi kommer nærmere ind på hvorfor og hvordan de pædagogiske pejlemærker afspejles i metoden, må transfer som det grundlæggende begreb udfoldes en smule.

6 Transfer Transfer betyder overføring. Overføring af viden og kunnen fra en situation til en anden. Aarkrog og Wahlgren (2012) definerer transfer som: At anvende viden og kunnen lært i en sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng. Wahlgren og Aarkrog (2012) opererer med en transferforståelse hvor tre faktorer har særlig betydning for transfer. Elevrelaterede faktorer, undervisningsrelaterede faktorer og praksisrelaterede faktorer. elev praksis undervisning Figur 1: Transferprocessens tre faktorer Elevrelaterede faktorer En af de væsentligste forudsætninger for transfer er, at eleven er motiveret for transfer. En motiveret elev kan se for sig, hvordan hun kan anvende det lærte i praksis. Transferprocessen kræver at eleven kan tænkte abstrakt og fokusere på det væsentlige i læringssituationen. Undervisningsrelaterede faktorer Forskning indenfor transfer beskæftiger sig blandt andet med hvordan, undervisningen indholdsmæssigt og metodisk forholder sig til praksis, det vil sige, hvordan inddragelse af praksislignede situationer kan fremme transfer (Bjarne Wahlgren 2009). En grundlæggende forudsætning for transfer er, at eleven mestrer stoffet. Det er mere sandsynligt at der opstår transfer hvis eleven forstår det lærte fremfor læring af det teoretiske stof på gengivelsesniveau. I forbindelse med beskrivelse af de undervisningsrelaterede faktorer for transfer, giver det god mening at skelne mellem nær og fjern tranfer. Ifølge Wahlgren (2010) betyder nær transfer at man anvender det lærte i situationer der, der har stor lighed med læringssituationen. Ved fjern transfer er der derimod stor forskel på læringssituationen og anvendelsessituationen. Hvor begreberne nær og fjer transfer refererer til ligheder mellem undervisnings- og anvendelses situationen, så retter begreberne specifik og generel transfer sig mod indholdet. Generel transfer forekommer, når man overfører generel viden (Wahlgren & Aarkrog, 2004), som eksempelvis strategier til problemløsning. Generel transfer kræver at eleven kan oversætte

7 abstrakte principper til konkrete praksis situationer. Ved specifik transfer overfører eleven fagspecifikt og afgrænset viden der er tæt forbundet med opgaverne i praksis. Muligheden for at anvende det lærte i umiddelbart forlængelse af indlæring situationen fremmer sandsynligheden for transfer. Praksisrelaterede faktorer Transferklimaet i elevernes praktik har stor betydning for transfer. Transferklimaet er de forhold på arbejdspladsen, der indvirker positivt eller negativt på, at man kommer til at anvende noget af det, man har lært (Aarkrog 2010: 45) Transferklimaet afspejler sig i hvordan praksisstedet forholder sig til generelt til uddannelse og læring, hvordan kolleger og praktikvejledere formår at understøtte og udvise interesse for elevens transferproces. Praksisnærhed i metoden Praksisnærhed i metoden er til dels baseret på princippet om nær-transfer, hvor indlæringssituation har så stor lighed med anvendelsessituationen som muligt. Med metoden forsøger vi at simulere den praksis der venter eleverne i den kommende praktik. Metoden til standpunktsbedømmelsen består som beskrevet i metoden flere dele. Under skills-delen har vi vurderet at det er vigtigt for elevernes udbytte at figuranterne er folk med et særligt kendskab til praksis. Vi har derfor etableret et samarbejde med en praktikvejleder om at figurere patient/ borger på 2. skoleperiode. Eleverne skal under første del af standpunktsbedømmelsen arbejde med en case som afsæt for en før- refleksion af handlingen. De anvendte cases er udarbejdet i fællesskab med praktikvejledere for at sikre casens aktualitet og en anvendelse af de fagtermer eleverne vil møde i praksis. Differentiering i metoden Vi har fundet, at en tilgang til læringsstile med afsæt i Kolb s læringscirkel har været nyttig som stillads for udviklingen af metodedesignet. Kolbs læringscirkel omfatter fire processer: oplevelse/ erfaring, reflekterende observation. Abstrakt begrebsliggørelse og aktiv eksperimenteren. Læring gennemløber ifølge Kolb disse fire processer i et kontinuerligt samspil. Figur 2: Kolbs læringscirkel (Illeris 2007 p. 67)

8 Pointen i forhold til læringsstile er, at de fire processer kan forstås som fire måder at forholde sig til omverden på(wahlgren 2010). Elevens orientering afgør dermed læringsstilen(læringstilgangen). Aktivisten går åbent og aktivt ind i alle nye områder, er procesorienteret og undersøger muligheder ved at handle. Aktivist-lærestilen er at beslutte sig for at gøre noget hurtigt og i første omgang uden tanke for eventuelle fejl. Den reflekterende tænker over deres observationer og ser gerne en sag fra mange forskellige perspektiver. Når de handler, er det på baggrund af nuancerede overvejelser. Teoretikeren kan lide at analysere og samler viden og erfaring til en sammenhængende syntese. De er optaget af teorier og modeller. Læringsstilen er at undersøge og lede efter forskellige teorier og sammenhænge. Pragmatikeren er optaget af at få ting til at fungere. De afprøver positivt nye ideer, teorier og teknikker i praksis. De holder af at arbejde med tingene. Figur 3: Kolb læringscirkel med læringsstile I metoden til standpunktsbedømmelser tager vi afsæt i de fire læringsstile ved at tilgodese elevernes behov for differentiering. Teoretikeren tilgodeses i før-refleksionen hvor Eleverne har 4 dage til at arbejde med det skriftlige produkt og sikre sig, at de får relevant teori koblet på (klip fra metodebeskrivelse). I Skills delen skal eleverne afprøve færdigheder i praksislignende situationer, hvorved såvel aktivisten og pragmatikeren tilgodeses. Skills-delen afsluttes med en efter-refleksion hvor den reflekterende elev tilgodeses gennem muligheden for at perspektivere situationen. Refleksion i metoden Refleksion har generelt fået en central placering i Sosu-uddannelserne, som det ses i Sosuuddannelsesordningen 2012 at refleksion er central for udviklingen af erhvervsfaglig kompetence: Eleven opnår erhvervsfaglig kompetence gennem en aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen.

9 Ifølge Aarkrog og Wahlgren(2012) omfatter refleksion overvejelser over, hvordan man skal handle og overvejelser over hvad der kommer ud af denne handlen. Transfer af viden og kunnen forudsætter refleksion. Skills delen i metoden tilbyder eleverne et systematisk forum for refleksion før handling, i handling og over handling. Begreberne refleksion i handling og refleksion overhandling er inspireret af D. Schöns teori om den reflekterende praktiker. Donald Schöns begreb om den reflekterende praktikker har vist sig at være hjælpsom for at forstå og understøtte refleksionens betydning for kvalificeringen af praktikerens i dette tilfælde- elevens handlinger under Skillsmetoden til bedømmelse. Refleksion før handling. Eleverne planlægger og tænker hvordan de vil angribe en praktisk problemstilling det skriftlige produkt inddrages i elevernes før-refleksion (klip fra metodebeskrivelse) Refleksion i handling: Handlinger er ifølge D. Schön styret af en ikke umiddelbar bevidst viden og de refleksioner der knytter sig til er indlejret i selve handlingen. Man tænker altså mens man handler. Refleksion-i-handling styrer handlingerne i en anden retning end før-refleksionen (Wahlgren og Aarkrog 2012) Refleksion efter handling: I et transferperspektiv er det ikke tilstrækkeligt blot at tænke mens man handler. Formålet med refleksion efter handling, er derfor at støtte eleverne i at blive bevidste om og sætte ord på deres viden for derigennem at fremme transfer. Vi betragter ikke kun refleksionen som en individuel proces men ser det som befordrende for refleksionsprocessen at den sker i et socialt samspil. Metoden til bedømmelser er opbygget således at eleverne i alle faser har en eller flere at reflektere sammen med. Evaluering og erfaringer med metoden Med henblik på at vurdere transfer-effekten og kvalificere metoden til bedømmelse efterfølges hver afprøvning af metoden af en evaluering. Projektets faser fremstår af nedenstående skema. Fase 1 Afprøvning Fase 2 Evaluering Fase 3 Afprøvning Fase 4 Evaluering Eleverne arbejder med Case-bearbejdning og skills som bedømmelse på 1. skoleperiode Kvalitative-interview Praktikvejledere Elever på projekthold Elever på kontrolhold Eleverne arbejder med Case-bearbejdning og skills som bedømmelse på 2. skoleperiode Kvalitative-interview Praktikvejledere Elever på projekthold Elever på kontrolhold Kvalificering af metode Kvalificering af metode og udarbejdelse af drejebog Figur 4: Projektets faser

10 Evalueringen i Fase 2 og 4 er primært baseret på semistrukturerede interview med elever fra begge hold og praktikvejledere. Vi har valgt den kvalitative metode, da det interessante for os er at undersøge, hvordan deltagerne oplever og beskriver tilgangen til refleksion med henblik på transfer. Fase 2 en evaluering af transfer. Efter første afprøvning var det generelt svært for eleverne at sige noget om- og hvordan Skills metoden til bedømmelsen havde haft betydning. Og det var ligeledes svært for eleverne at beskrive og indfange oplevelsen af transfer og refleksionens betydning. Jeg synes skills var meget kunstigt men i praktikken er der situationer som minder om det vi lavede og så er det rart at have prøvet noget der lignede på en der ikke er syg. Bevidsthed om refleksion før, i og efter handling Der synes i interviewmaterialet at være tegn på, at eleverne fra projektholdet efter første afprøvning havde et større fokus på refleksionens faser end eleverne fra kontrolholdet. Før-under og efter refleksion, jeg bruger det ved at jeg skal læse det teoretiske først, eller proceduren, prøve det og så læse igen Fase 4 - En evaluering af transfer Det ser generelt ud til at eleverne efter anden afprøvning giver udtryk for en langt højere grad af oplevet transfer i forbindelse med skills metoden. Det kan tildels handle om at såvel elever som underviserene var mere fortrolige med metoden under 2. afprøvning og at metoden på baggrund af elevernes umiddelbare feedback og underviserenes refleksion, blev udviklet og kvalificeret mellem 1 og 2 afprøvning. En af eleverne udtrykker det således: Til Skills havde vi et pilleglas til at stå, og jeg ser det først da vi går ud derinde fra og der er det for sent at gøre noget som helst ved det. Den har jeg med mig, hver gang jeg træder ind i en lejlighed nu, hvor jeg er på støttecenteret, så gør vi lige den der. Jeg ved godt det er fokus på personen, lejligheden fortæller rigtig meget om, hvordan dagsformen er. Så den tog jeg virkelig med mig, jeg har taget meget mere med mig fra Skills denne gang end jeg gjorde sidste gang. Jeg er ked af at sige det, fordi jeg ellers har været meget modstander af Skills Metodens betydning Set i bakspejlet, jeg har haft meget svært ved, mens jeg har stået i de der Skills, at se noget positivt. Det må jeg ærligt indrømme. Men efter jeg er kommet ud i praktik, der er gået lidt tid, og man har reflekteret over det i noget tid, så er jeg også mere positiv indstillet Men til det her var man meget mere forberedt til praktikken, end før jeg gik på barsel, hvor vi var på den anden (den traditionelle metode til bedømmelse red.) Til trods for at mange elever oplevede SKills bedømmelserne som en kunstig situation og et klart forventningsbrud i relation til hvad skole-læring handler om. Så fremhæver eleverne i interviewet at Skills metoden har haft betydning for deres mulighed for at forberede sig til praktikken. Flere af eleverne fra projektholdet kan fortælle om, hvordan deres erfaringer fra skills- metoden har haft betydning for, hvordan de oplever at kunne tackle situationer i praktikken. Det er faktisk lige den situation, som er en af dem jeg husker allerbedst fra Skills, hvor hende den maniske siger Synes du jeg er manisk?, hvor vi alle sammen trækker os og tænker oh my god, og jeg havde faktisk næsten i starten af min, hvor der kommer en hen til mig og siger Er jeg psykisk syg?! og

11 det tænker jeg lige præcis på den der fra Skills og siger Ja, du er psykisk syg. Og der kunne jeg bruge den der i havde været ude for. Det er noget af det jeg husker bedst fra Skills, hvor man skulle konfrontere og sige ja, det er du eller ja, det er det jeg ser. Eleverne på kontrolholdet, oplevede at den traditionelle bedømmelsesform gav dem mulighed for at fordybe sig i afgrænsede faglige emner der interesserede dem, og på den måde styrkede dem i den teoretiske viden. På et skala- spørgsmål om hvor forberedte de følte sig til praktikken svarer en af eleverne. Jeg vil godt have lov til at sige 4, for det første så vidste jeg ikke noget om hvad matrikelløs var. Så jeg tænkte det må være hjemløse. Jeg købte skitøj for at være klar. Meget lidt forberedt. Når eleverne fra projektholdet bliver bedt om at beskrive hvilken betydning Skills- metoden har haft for deres praktik, beskriver de samstemmende at opmærksomheden på refleksionen er central. Men jeg synes at jeg har taget refleksionsdelen med mig, i min praktik. Fordi det er alfa og omega, ellers famler vi i blinde og bliver ved med det. Fordi når vi gør et eller andet, så er det rart nok lige at stoppe op og sige hvorfor gjorde jeg det?. Hele refleksionsdelen, når du kobler teori og praksis, så reflektere over hvorfor du gør det. Og hvorfor er det den teori du har i spil her og hvorfor gør du sådan i praksis, hvis det egentlig er containing der skal til og du så ikke er nærværende. Den der kobling hele tiden og refleksionen bagefter, det fandt jeg ud af den dag, at hvis jeg ikke har 3 tanker om hver enkelt ting, så fungerer det ikke for mig. Og det har det heller ikke gjort i praktikken. Der skal refleksioner bag hele tiden. Refleksionens betydning Sammenlignet med eleverne på kontrolholdet synes eleverne på projektholdet, i højere grad at være i stand til at sætte ord på samspillet mellem handling og refleksion. En forsigtig konklusion er at Skills- metoden der kombinere handling med teoretisk viden er særlig velegnet til at træne og udvikle elevernes evne til refleksion. Eleverne bliver bedre til at sætte teoretiske begreber på deres handlinger. Jamen, jeg tænker bevidsthed omkring teorierne. Men jeg har ikke en plan om at jeg skal bruge en af kommunikationsteorierne eller jeg-støttende principper inden jeg går ind til en beboer. Det har jeg virkelig ikke, men jeg sætter mig tit ned bagefter og skriver situationen ned og sætter teori på. Hvad brugte jeg og så den anden side, hvad kunne jeg have brugt? Og så prøver jeg i hovedet at lave en situation, hvor jeg havde sagt sådan eller hvis jeg havde containet på den her eller et eller andet. Ville det så have været anderledes, med det kendskab jeg har til beboeren? Min fornemmeste opgave har jo været at sidde stille og tie stille. Det har været lærerigt. Men så kan jeg også godt trække mig tilbage midt i en samtale og høre efter og bare være til stede. Og så tænke at det er det jeg skal gøre lige nu. Så teorierne kommer også i spil jævnligt nu skal jeg være anerkendende fx. Transferklimaets betydning Det fremgår tydligt hos såvel projekt som kontrolhold at mulighederne for at kunne anvende det lærte i praksis har stor betydning. Eleverne tillægger det stor værdi at praktikstedet understøtter elevens læring ved at stimulere til refleksion og spørge til hvilken teori der sættes i spil. Muligheden for at drøfte med andre hvad man har lært er afgørende for elevernes oplevelse af transfer.

12 Jeg er på ingen tidspunkt i min praktik, blevet opfordret til at gøre det ene eller andet som du gør. Jeg tænker også at det afhænger lidt af det sted man er ude og hvor mange forskellige man er igennem. Nu kører jeg ud som bostøtte og det gør jeg sådan set selv, så der er kun mig selv til ligesom jeg kører jo ikke bare derfra og tænker ingenting. Men når vi snakker om det nu, så tænker jeg et eller andet sted, at det burde jeg nok tænke lidt mere teoretisk. Jeg har faktisk læst meget at teorien igen, det har der været mulighed for på mit praktiksted, at jeg har studietid og har fået genopfrisket de helt rigtige teorier. Og de sidder der på en helt anden måde efter jeg har prøvet det i praksis Vi har også hver uge haft vejledning. Og der har vi skulle arbejde os igennem vores mål og præsentere et delmål hver uge, der har jeg også gjort en dyd ud af at hive nogle teoretikere og teorier, så man kunne sige, at den opgave jeg har lavet til i dag, der er den og den teoretiker inde over Praktikvejlederne og elevernes transfer Der kan ikke, af interviewene med praktikvejlederne, spores nogen forskel i hvordan vejlederne oplever eleverne fra de to holds evne til transfer. Vi kan altså ikke på baggrund af praktikvejledernes oplevelser sige noget om hvorvidt elevernes evne til transfer er styrket ved Skillsmetoden. Jeg oplever at de arbejder som de plejer. Helt ærligt hvis jeg ikke havde vist det så havde jeg ikke set det Det står derimod klart at vejledernes tilgang til at understøtte transfer er meget forskelligt. Nogle vejledere arbejder meget systematisk med refleksion gennem logbøger og refleksionsark som afsæt for vejledning. Andre vejledere lader i højere grad ansvaret for læring være op til eleven og vil typisk ikke spørge ind til elevens anvendelse af teori i praksis. Fase 4- En evaluering af metoden Underviserne har under hele projektet internt og i samarbejde med eleverne evalueret og reflekteret over metoden. Der er i den sammenhæng naurligt opstået en lang række konkrete og pædagogiske spørgsmål: Hvilken betydning har det at underviserne skal bygge vejen mens de går og i større og mindre omfang har følt ejerskab til projektets ide og metode? Hvilken betydning har det hvordan elevernes sammensættes i grupper til opgaveløsningen og hvordan håndteres det? Hvilken betydning har det at elevernes forventninger til skole-læring og bedømmelse i høj grad forstyrres? Hvilken betydning har det at skills som praksis-simulation ikke er praksis, men kun noget vi forestiller os? Hvilken betydning har det at eleverne skal simulerer en praksis de ikke kender? Hvilken betydning har det at elevkammeraterne overværer selve skills delen? Hvordan kan man i højere grad skabe stilladseringer for de elever der har svært ved metoden? Hvordan håndterer man de etiske dilemmaer der opstår som en konsekvens af elevernes forskellige fagpersonlige udtryk? Hvordan kan man træne elevernes evne til at arbejde med praksissimulation og refleksion som en integreret del af den daglige undervisning frem mod bedømmelse? Hvordan kan man udvikle undervisernes kompetencer til at arbejde med fagenes bedømmelse på en ny måde?

13 Og nu Et projekt er tilendebragt og en drejebog til skills som bedømmelse er udviklet. Projekter har det med slutte der hvor man ville ønske man skulle til at begynde. På det nuværende vidensog erfaringsgrundlag ville projektet utvivlsomt have taget en anden form. Projektets resultater har dog allerede sat sit præg på den didaktiske tilrettelæggelse af sosu-uddannelsen trin 2 på Randers Social og Sundhedsskole. Praksis-simulation er for nuværende ikke blot en metode til bedømmelse men integreres i den daglige pædagogiske praksis og er langsomt ved at sprede sin transferværdi til trin1 og skolens grundforløb for tosprogede. En vigtig pointe er, at en skills metode til bedømmelse ikke gør det alene. Hvis vi med fokus på de undervisningsrelaterede faktorer skal fremme transfer må simulation af praksis være en integreret del af den daglige undervisning.

14 Litteraturhenvisninger: Aarkrog, Vibe (2010) Fra teori til praksis- Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Danmark Aarkrog, Vibe (2012) Refleksion i undervisning, oplæring og praktikvejledning.munksgaard Illeris, Knud (2007)Læring. Roskilde universitetsforlag Krogstrup, H.K (2007) Evalueringsmodeller.2.udg. Forlaget Academica Schön, Donald A (2009)Den reflekterende praktikker- hvordan professionelle tænker når de arbejder. Klim Schön, Donald A (2013) Uddannelse af den reflekterende praktiker- tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle. Klim Wahlgren, Bjarne(2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt center for kompetenceudvikling. København Wahlgren, Bjarne (2010) Voksnes læreprocesser- kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Akademisk Forlag Wahlgren og Aarkrog (2012) Transfer- kompetence i en professionel sammenhæng. Århus Universitetsforlag Evaluering af DM i SOSU, marts Udarbejdet af Karen Therkildsen, Maya Ryevad og Vicky Asmussen

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave Agenda Hvem er vi? hvem er I ( ved bordene) Om projektet : Baggrund og teoretisk sammenhæng Konkrete pædagogiske ledelses-tiltag Undervisernes

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Netværksmøde 2015: Fra godt at vide til godt at udføre - Simulation som pædagogisk metode i undervisningen på SoSu

Netværksmøde 2015: Fra godt at vide til godt at udføre - Simulation som pædagogisk metode i undervisningen på SoSu Netværksmøde 2015: Fra godt at vide til godt at udføre - Simulation som pædagogisk metode i undervisningen på SoSu Baggrund: Simulationsbaseret læring (SBL) har i årevis været anvendt som undervisningsmetode

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens anden praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden DET SKAL VÆRE PÅ PLADS 1. Ledelse 2. RKV-team 3. Placering af ansvar

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker Et pædagogisk redskab til vurdering af social- og sundhedselevers udvikling af kompetencer i skole- og praktikuddannelse på Randers Social- og sundhedsskole og i samarbejdende praktikker SOSU- Randers

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Særlig version til SSA1408-optaget Tillæg vedr. overgangssamtaler og læringspraktik kommer efterfølgende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014

Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere