Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark"

Transkript

1 Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc., sygeplejerske. Telefon: Mobil: Karen Tind Nielsen, cand.cur., sygeplejerske. Christel Nøhr Kronborg, ph.d., speciallæge i almen praksis. Abstrakt Baggrunden for projektet er, at studier viser, at palliative patienter ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme. Samtidig peger danske erfaringer på flere faglige og organisatoriske udfordringer for professionelle i primærsektoren, hvis det skal kunne lykkes. Formålet med artiklen er at give indblik i baggrunden for projekt PINK og de iværksatte interventioner, som har til formål at forbedre den kommunale palliative indsats. Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen og inddrager de lokale aktører i projektudviklingen. På baggrund af en kommunal kortlægning af de forskellige faggruppers (læger, sygeplejersker og andre pleje-omsorgspersoner) oplevede udfordringer og med udgangspunkt i The Gold Standards Framework er der udviklet og iværksat følgende interventioner: screening af palliative kræft- og ikke-kræftpatienter, forløbsbeskrivelse, opsporingsskema, strukturerede tværfaglige hjemmebesøg og evalueringer, anvendelse af EORTC QLQ-C15-PAL skema, kompetenceudvikling af de involverede. De foreløbige erfaringer viser, at GSF har vist sig at være et nyttigt instrument til at skabe de rammer og den struktur, der har været nødvendigt for at kunne forbedre den palliative indsats på basisniveau. At arbejde ud fra de tre trin og de syv nøgleområder har skabt en struktur for projektet, hvori de specifikke udfordringer, som den initiale kortlægning fremviste, kunne indgå. Nøgleord Palliation, organisering, tværfagligt samarbejde, The Gold Standard Framework, kompetenceudvikling. Indledning Formålet med denne artikel er at give indblik i baggrunden for projekt PINK (Projekt Palliation i Nyborg Kommune) og de iværksatte interventioner. Projektet er et kommunalt modelprojekt og foregår på Fyn i Danmark. Baggrunden for projektet er, at studier viser, at uhelbredeligt syge ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme (1 2). Samtidig viser et nyt dansk studie i kræftpatienter, at ønsket om at dø hjemme er fleksibelt og kan ændres undervejs i et sygdomsforløb, således at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge er i sygdomsforløbet og jo mere komplekse symptomerne bliver (3). Det betyder, at professionelle i den 32 OMSORG 3/2012

2 kommunale palliative indsats (fx praktiserende læger og hjemmesygeplejersker) skal have kompetencer og en organisatorisk struktur, som gør det muligt for den syge at være hjemme og evt. at dø hjemme. De seneste års danske erfaringer peger dog på flere faglige og organisatoriske udfordringer for professionelle i primærsektoren, hvis det skal kunne lykkes. For eksempel viser danske studier (4 6), at døende og pårørende mangler at blive set og behandlet unikt af de professionelle. Det vil sige, at det er væsentligt at udvikle en indsats, som understøtter familien som centrum for indsatsen. Samtidig mangler de professionelle på basisindsatsniveauet viden og kompetencer, hvorfor det er væsentligt at udvikle kompetencetiltag målrettet mod disse grupper. Yderligere er der brug for at udvikle og forbedre organisatoriske strukturer, der understøtter det tværfaglige samarbejde i den palliative indsats. Med afsæt i ovenstående erfaringer og et ønske om at udvikle og gennemføre et modelprojekt til inspiration for andre kommuner i Danmark blev PINK iværksat. Projektets overordnede formål er at styrke og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og pårørende i eget hjem og plejeboliger via fire delmål: at udvikle/afprøve metoder til udvikling af de professionelles kompetencer at udvikle/afprøve strukturelle og organisatoriske rammer med afsæt i delmål 1 og 2 at udvikle/afprøve en sammenhængende indsats på tværs af basisniveauet evt. i samarbejde med specialisterne 1, med udgangspunkt i nationale samt regionale anbefalinger og aftaler at evaluere delmål 1, 2 og 3 Projektets design Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen (7) og omfatter kompetenceudvikling, organisatoriske tiltag samt inddragelse af de lokale aktører i projektudviklingen. Konkret har det betydet, at projektet er organiseret ved en projektgruppe med repræsentanter fra de involverede organisatoriske enheder, som har ansvar for at planlægge og gennemføre projektet. Derudover er der tilknyttet en styregruppe. 2 Baggrunden for at kombinere kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer er, at erfaringer (8) viser, at dette er væsentligt, for at (ny) viden og kompetencer fastholdes, kontinuerligt udvikles og anvendes i praksis. Projektet omfatter aktører på det palliative basisniveau i Nyborg Kommune. Konkret drejer det sig om 20 praktiserende læger (PL) fordelt på syv lægehuse; et hjemmesygepleje- og hjemmeplejedistrikt bestående af 51 plejepersoner fordelt på faggrupperne social- og sundhedsassistenter (ASS), social- og sundhedshjælpere (HJ) samt sygeplejersker (SPL); samt to plejecentre bestående af 68 plejepersoner fordelt på faggrupperne SPL, ASS og HJ. Projektet er sammensat af fire faser: 1. (efterår 2010 forår 2011) Vidensindsamling, som består af et litteraturstudie af internationale erfaringer på området samt en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview blandt projektets involverede professionsgrupper; 2. (forår 2011 efterår 2011) Planlægning af interventioner med fokus på kompetenceudvikling samt udvikling af nye organisatoriske tiltag i forhold til rutiner/organisering/samarbejdsstrukturer; 3. (2012) Gennemførelse af interventionen; 4. (løbende og efterår 2012) Evaluering. I det efterfølgende beskrives udvalgte resultater fra de to kommunale undersøgelser, som sammen med litteraturstudiet og projektgruppens arbejde har dannet afsæt for udviklingen af projektets interventioner. Herefter beskriver vi interventioner, som er igangsat Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews Spørgeskemaundersøgelsen involverede alle faggrupper fra de involverede enheder i Nyborg Kommune, og resultaterne blev fulgt op af uddybende fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra alle enheder. Summarisk viste undersøgelserne, at PL fandt samarbejdet/kommunikationen med hjemmesygeplejen udfordrende. PL efterlyste bl.a. større tilgængelighed (fx centralt tlf.nr.) og tværfaglige møder i palliative forløb med SPL begge forhold blev også italesat som værende problematiske af SPL. Endvidere oplevede SPL problemstillinger vedr. viden og den relationelle dimension. Angående viden oplevede SPL, at PL manglede viden om smertelindring; medicin fra tabletbehandling til injektioner; at få PL bød ind med viden og forslag i palliative forløb; og få PL oplevedes som medicinske tovholdere i palliative forløb selvom flere PL oplevede det modsatte. Samtidig oplevede alle faggrupper, at de fungerede som tovholdere på en eller anden måde: PL på den medicinske del; SPL ift. koordinering; og ASS/HJ på den grundlæggende OMSORG 3/

3 pleje. Vedr. den relationelle dimension oplevede SPL, at nogle PL tvivlede på deres vurderinger og at de, som faggruppe, ikke bliver hørt. Yderligere savnede SPL, at PL ville være mere opsøgende ift. familien og i samarbejdet med SPL (9). Om samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen oplevede SPL, at det var problematisk, at enhederne havde forskellig ledelse, og efterlyste formelle møder med hjemmeplejen. SPL oplevede, at forskellig ledelse indebar ukoordineret indsats fx forskellig faglig prioritering og skiftende personale. En sidste udfordring var, at flere SPL vurderede, at personalet i hjemmeplejen havde sparsom palliativ viden, hvilket kunne indebære sene henvendelser til SPL (9). Evaluering af palliative forløb foregik sporadisk og usystematisk i pleje- og omsorgsgrupperne og sandsynligvis slet ikke for PL. Alle faggrupper oplevede mangel på palliativ viden og kompetencer. De højest prioriterede temaer var: symptom- og smertelindring og kommunikation. Yderligere ønskede hjælpergruppen praksisnær læring og mere viden om tab og sorg. Faggrupperne efterspurgte desuden få og enkle guidelines (9). Om interventionerne I projektets interventionsdel ønskede vi at skabe en fælles forståelsesramme for løsninger af ovenstående udfordringer og samtidig skabe sammenhæng mellem de organisatoriske forandringer, kompetenceudvikling og de forskellige faggruppers opgaver i palliative forløb. Med henblik på dette tog vi afsæt i det engelske system The Gold Standards Framework (GSF), som er en systematisk tilgang til formalisering af «best pratice» (10). Vi valgte at inkludere borgere med både kræft- og ikke-kræftsygdomme og arbejde ud fra en inddeling af palliative forløb i en tidlig palliativ fase, en sen palliativ fase og en terminal fase. 3 I PINK inkluderes kun borgere i den sene palliative fase og i den terminale fase pga. en formodning om, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ofte ikke er i kontakt med patienten i den tidlige palliative fase fx omkring diagnosetidspunktet. Kort om GSF GSF indbefatter en tilgang, som baseres på patienter og pårørendes behov og fremmer samarbejdet og koordination mellem forskellige professionelle grupper. I GSF arbejdes der i tre trin. Det første omhandler identifikation af patienter med ca. et års restlevetid. Det andet trin omhandler vurdering af nuværende/ fremtidige kliniske og personlige behov. Det sidste og tredje trin består i en udarbejdelse af en pleje- og behandlingsplan ved hjælp af følgende syv nøgleopgaver: kommunikation; koordination; symptomkontrol; kontinuitet i pleje og behandling, herunder plan uden for dagstimerne og i weekender; læring for de professionelle bl.a. ved hjælp af refleksiv praksis, fortsat kvalitetsforbedring; støtte til omsorgspersoner; pleje og behandling i de sidste døgn fx ved hjælp af Liverpool Care Pathway Guidelines (LCP) (10). Om PINK interventioner inden for rammen af GSF I PINK arbejder vi ud fra de tre trin og de syv nøgleopgaver som ramme om interventionerne, som er: Screening af palliative patienter En forløbsbeskrivelse Et opsporingsskema Strukturerede tværfaglige hjemmebesøg Strukturerede evalueringer Livskvalitetsskemaet EORTC QLQ-C15-PAL Kompetenceudvikling Alle interventioner understøtter organisatoriske forandringer og skal øge de professionelles kompetencer og bevidsthed om palliation. Identifikation af palliative patienter Det kan være vanskeligt at identificere, hvornår en borger er i den sene palliative fase, hvor der fx kan være op til 12 måneder tilbage af livet. I de nye danske anbefalinger for palliativ indsats (11) angives det, at professionelle skal udvikle og anvende screeningsredskaber til palliative patienter, men anbefalingerne giver intet entydigt svar. Vi har taget udgangspunkt i GSF, hvor der arbejdes med tre faktorer for screening af palliative patienter. Disse er tilpasset PINK og indgår i PLs og SPLs vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en palliativ indsats. Den første faktor er overraskelsesspørgsmålet «Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6 12 måneder?» Det er et intuitivt spørgsmål, der ifølge GSF integrerer komorbiditet, sociale og andre faktorer. Manglende overraskelse indikerer påbegyndelsen af et palliativt forløb. Den næste faktor, som SPL og PL i PINK skal 34 OMSORG 3/2012

4 forholde sig til, er, hvorvidt patienten har foretaget valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke-kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. Den tredje faktor er kliniske indikatorer, hvor der i GSF er udarbejdet særlige kliniske indikatorer for kræft, sygdomme i organer og for ældre skrøbelige og demente. Dette komplekse system er for omfattende for PINK, hvorfor det er erstattet med en bred klinisk vurdering af PL og SPL. Derudover har vi udviklet et «Opsporingsskema» til ASS og HJ med henblik på tidlig opsporing af palliative forløb. Skemaet anvendes i hjem, hvor der ikke kommer en SPL og kan foranledige kontakt til hjemmesygeplejen. Nogle af de forhold, som ASS og HJ skal forholde sig til, er ændringer i borgerens hverdag fx i forhold til køleskabet, vasketøjet, interesser, fysisk HJÆLPERE/ASSISTENTER formåen m.m. (12). Vurdering af behov Når en patient screenes for en vurdering af evt. behov for palliativ indsats, foretages måling i forhold til livskvalitet og behov for palliation ved hjælp af skemaet EORTC QLQ-C15-PAL (13). Skemaet er valideret og anvendes af det palliative specialiserede niveau i Danmark, men er uafprøvet på det kommunale palliative basisindsatsniveau og til ikke-kræftpatienter. SPL er ansvarlige for, at skemaet udfyldes hos borgeren. Fordele ved Tidlig opsporing Opsporingsskema Evt. deltage i tværfaglige hjemmebesøg Personlig pleje Observationer Tilbagemelding til sygeplejerske Evaluering af palliative forløb *1= tidlig palliativ fase; 2=sen palliativ fase; 3= terminalfase skemaet er bl.a., at det er patientens egen vurdering, som kommer til udtryk. SPL s foreløbige tilbagemeldinger på anvendelsen af skemaet er, at de er overraskede over, hvor meget højere patienterne scorer egen livskvalitet, end de selv gør. Ulemper ved skemaet er, at skemaet er udviklet til kræftpatienter og i PINK også anvendes til patienter med ikke-kræftsygdomme. Desuden repræsenterer skemaet udvalgte relevante områder og kan indebære en reduceret tilgang til patienten. Derfor anvender SPL og PL deres kliniske blik samt taler med den syge og pårørende om deres oplevelser, bekymringer og behov generelt set. Udarbejdelse af en plan Ved udarbejdelse af en plan for et palliativt forløb anvendes de af projektgruppen udviklede interventioner som alle kan placeres inden for GSF s syv nøgleområder. Spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viste bl.a., at der i palliative forløb ofte kunne være tvivl om, hvilke faggrupper som tog sig af hvilke opgaver, og alle faggrupper oplevede at være tovholder i palliative forløb (9). På den baggrund udarbejdede vi en forløbsbeskrivelse, som placerer ansvar, opgaver for de forskellige faggrupper og samtidig angiver anvendelsen af projektets forskellige interventionsdele. Dvs. forløbsbeskrivelsen medvirker til at angive, hvordan en koordination mellem de forskellige faggrupper skal foregå (figur 1). Palliative faser* DØD SYGEPLEJERSKER Koordination af forløb Tværfaglige hjemmebesøg med praktiserende læge mhp. plan/aftaler EORTC-QLQ-C15-PALL Overvej: Præst Vågekone Aflastningsplads Fysio- / ergoterapi, socialrådgiver Evaluering af palliative forløb Kontakt til efterladte ca. 8 dage 30 dage efter dødsfald mhp. samtale Palliative faser* PRAKTISERENDE LÆGER Tovholder på medicinsk behandling Tværfaglige hjemmebesøg med sygeplejerske mhp. plan/aftaler EORTC-QLQ-C15-PAL Overvej: Forslag til soc.med. sagsbehand. (LÆ 165) Terminalansøgning Grøn recept Tryghedskasse Palliativt Team Fyn/ andre professionelle Åben indlæggelse Øget tilgængelighed (udveksling af tlf.nr.) Evt. evaluering af palliative forløb Figur 1: Forløbsbeskrivelse og tværfaglige indsatsområder i palliative forløb. En anden stor udfordring i kommunen var kommunikation mellem PL og SPL. Med henblik på at afhjælpe det problem, skal der som et minimum ved opstart af et palliativt forløb afholdes et tværfagligt hjemmebesøg fortrinsvis med PL og SPL. ASS og HJ deltager, hvis de er kontaktpersoner. Hertil er der udarbejdet en guide, hvor sygeplejersker og læger bl.a. skal afklare: Familiens spørgsmål, forventninger og ønsker; netværket; palliative behov og behandlingsmuligheder, udarbejdelse af plan for den kommende tid, fordele ansvar mellem PL og SPL m.m. Derudover kan der afholdes tværfaglige teammøder fx mellem PL og SPL. Da det sandsynlig DØD OMSORG 3/

5 vis vil dreje sig om specifikke opgaver/problemer, er der ikke udarbejdet nogen guide for disse møder. En væsentlig opgave ved palliative forløb er symptomlindring. Til det formål anvendes EORTC QLQ- C15-PAL-skemaet og Tryghedskasse. 4 Endnu en vigtig opgave er, at der lægges en plan for/aftaler om, hvor familien kan henvende sig uden for dagstimerne og i weekender. Der er ikke udarbejdet en guide, men det skal noteres i faggruppernes eksisterende dokumentationssystemer. En nøgleopgave i GSF er læring, som der i PINK arbejdes med på tre niveauer. Første niveau er den daglige praksis. Hertil er der ikke udarbejdet guidelines, da det drejer sig om den daglige, kontinuerlige og uformelle informationsudveksling mellem sundhedsprofessionelle (fx HJ-SPL; PL-SPL; PL/SPL i kommunen Palliativt Team Fyn). Men vi har en forventning om, at projektet bidrager til en mere bevidst og åben dialog mellem de forskellige professionelle grupper. Andet niveau er formel kompetenceudvikling. Alle ASS og HJ har gennemført et femdags kursusforløb, som er blevet godt evalueret. Ideen bag kurserne har været at indarbejde de forskellige interventionstiltag i kurset og lægge op til praksisnær læring og læringssituationer mellem forskellige faggrupper. Derfor har de SPL, som HJ og ASS arbejder sammen med, deltaget i kurserne, ligesom kurset var fordelt på tre dage plus to dage, hvor ASS og HJ imellem de to kursusperioder udarbejdede en opgave med udgangspunkt i egen praksis konkret anvendte de «Opsporingsskemaet» i forhold til en patient. Desuden var kurset baseret på en grundbog skrevet til ASS og HJ (14), og de blev undervist i temaer som hospicefilosofien, symptomlindring, kommunikation, etik samt palliation og demens. Med henblik på at øge faglighed og samhørighed mellem SPL og PL er der blevet afholdt en kompetenceudviklingsdag med oplæg om farmakologi og kommunikation. Derudover deltager de sygeplejersker, som ikke tidligere har deltaget i kurser udbudt af områdets palliative team, i sådanne kurser. Tredje niveau er evaluering af afsluttede palliative forløb, som skal foregå blandt plejepersonale evt. med deltagelse af PL. Hertil er udarbejdet en guide, hvor deltagerne skal vurdere henholdsvis, hvad som gik godt og hvad som kunne forbedres i forløbet set i forhold til: symptomlindring, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle palliative behov; det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne samt dokumentation. Et andet nøgleområde i GSF er støtte til omsorgspersoner. I PINK har vi valgt at definere det til at omfatte pårørende og professionelle. Det er væsentligt, at alle faggrupper gennem hele det palliative forløb har fokus på pårørende og deres behov for støtte og omsorg under forløbet. Støtten indbefatter ligeledes en opringning og/eller et besøg til den efterladte efter dødsfald. Derudover forventer vi, at struktureret evaluering, læringssituationer, forløbsbeskrivelse m.m. også hjælper de forskellige faggrupper til at støtte hinanden. I GSF arbejdes der med specifikke guidelines for de sidste døgn (fx LCP). Det er fravalgt i PINK. Begrundelsen er, at vi formoder, at projektet og de forskellige interventioner øger den faglige bevidsthed, og at forløbsbeskrivelsen medvirker til, at der bliver lagt en plan/aftaler for de sidste døgn fx aftaler/ plan for valg af dødssted, fast vagt, Tryghedskasse, tilgængelighed for familien til læge og sygeplejerske, symptomlindring m.m. Som det fremgår af ovenstående, har vi forsøgt at kombinere kompetenceudvikling med organisatoriske ændringer, hvor GSF har været en struktur at arbejde inden for. Om evalueringsplaner Projektet er endnu ikke evalueret, men der er planlagt fokusgruppeinterviews med samme faggrupper som før interventionerne således kan der opnås et førog efterperspektiv fra de professionelles synsvinkel. Dernæst evalueres alle kompetenceudviklingstiltag via spørgeskemaer. Sidste element er et spørgeskema til efterladte med henblik på deres vurdering af den kommunale palliative indsats. Spørgeskemaet skal besvares ved et telefoninterview og er udarbejdet med inspiration fra et canadisk spørgeskema CANHELP Bereavement Qustionnaire (15). Diskussion og konklusion Undersøgelserne i NK viser flere problemstillinger vedrørende samarbejdet og den tværfaglige kommunikation. Tilsyneladende er der behov for en udvikling af organisatoriske rammer og strukturer, som kan understøtte det tværfaglige samarbejde omkring palliative forløb, både for at højne kvaliteten og for at skabe sammenhænge i den palliative indsats på basisniveauet. Den initiale kortlægning har identificeret lokale barrierer og har vist behov for bl.a. en optimering af tilgængeligheden mellem faggrupperne, en 36 OMSORG 3/2012

6 bedre vidensdeling og en klar opgavefordeling mellem de professionelle. Herudover viste undersøgelsen, at der var et behov for et generelt kompetenceløft i forhold til viden om den grundlæggende pleje (ASS/HJ), den medicinske palliative behandling (PL og SPL) og den mere kommunikative del i forhold til den svære samtale i hjemmet med familien. Der var generel enighed om behov for vejledende strukturer og rammer for aktørernes roller og det tværfaglige samarbejde i de palliative forløb. I projektforløbet viste der sig yderligere en række udfordringer for gennemførelsen, både i forhold til det organisatoriske niveau, men også i forhold til den konkrete implementering. Organisatorisk skulle der både sikres et samarbejde mellem de forskellige daglige ledelser på plejecentre, i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, samt en generel og vedvarende ledelsesmæssig opbakning til medarbejderne fra projektgruppen, der i praksis skulle facilitetere implementeringen. Udfordringen lå i, at der fra ledelsernes side var tale om manglende prioritering af den tid, der skulle til for, at facilitatorerne i projektgruppen kunne udbrede rutinerne til deres kolleger og deltage i projektgruppens aktiviteter. Der har derfor i perioder været behov for tæt kontakt til de enkelte ledelser for at sikre projektets fortsatte gennemførelse. En anden barriere for den praktiske implementering har bestået i at afsætte tid i en travl hverdag til indførelsen af nye og mere tidskrævende rutiner. Det har krævet et vedvarende fokus fra projektgruppen at sikre kollegernes engagement. På den lægefaglige side har den største udfordring været at finde tid i lægernes travle kalendere til at orientere om projektet, sikre deltage til informationsmøder og lign. GSF har vist sig at være et nyttigt instrument til at skabe de rammer og den struktur, der har været nødvendige for at kunne forbedre den palliative indsats på basisniveau. At arbejde ud fra de tre trin og de syv nøgleområder har skabt et rammeværk for projektet, hvori de specifikke udfordringer, som den initiale kortlægning fremviste, kunne indgå. Således har GSF givet guidelines, der har kunnet tilpasses Nyborg Kommune. Det er derfor vigtigt, at disse barrierer også tages i betragtning, når der ændres strukturer og rammer for daglig praksis. Referencer 1. Neergaard, M.A., Bonde, Jensen. A., Søndergaard, J., Sokolowski, I. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2011; 25(4): Gatrell, A.C., Harman, J.C., Francis, B.J., Thomas, C., Morris, S., McIllmurray, M. Place of death: analysis of cancer deaths in part of North West England. Journal of Public Health Medicine 2003; 25(1): Brogaard, T., Neergaard, M.A. Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients. Palliative Medicine 2012; published ahead of print on March 14 as doi: / Neergaard, M.A. Palliative home care for cancer patients in Denmark with a particular focus on the primary care sector, GPs and community nurses. Ph.D. Thesis. Aarhus: Faculty of Health Sciences Aarhus University; Raunkiær, M. At være døende hjemme: hverdagsliv og idealer. Lund: Lunds Universitet; Goldschmidt, D. Evaluation of palliative home care: views of patients, carers, general practitioners, and district nurses. København: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; [Ph.d. afhandling]. 7. Mathiesen, T. Aksjonsforskning og det uferdige: pendling mellem teori og praksis. I: Axelsen, T., Finset, A. Aksjonsforskning i teori og praksis. Oslo: Cappelens Forlag; Raunkiær, M., Timm, H. Development of palliative care in nursing homes: evaluation of a Danish project. International Journal of Palliative Nursing 2010; 16(12): Raunkiær, M., Kronborg, C.N., Tind, Nielsen K. (2011). Projekt PINK Palliation i Nyborg Kommune: resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview: Delrapport 1. København: Palliativt Videncenter; dk/libraries/diverse_dokumenter/modelprojekt_ delrapp_i_endl_1.sflb.ashx 10. Shaw, K.L., Clifford, C., Thomas, K., Meehan, H. Improving end-of-life care: a critical review of the Gold Standards Framework in primary care. Palliative Medicine 2010; 24(3): OMSORG 3/

7 11. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf 12. Raunkiær, M., Kronborg, C.N., Tind, Nielsen, K. Projekt PINK Palliation i Nyborg Kommune: interventioner: Delrapport 2. København: Palliativt Videncenter; Diverse_dokumenter/Modelprojekt_delrapp_II_ endl_1.sflb.ashx 13. Grønvold, M., Petersen, M.A., Aaronson, N.K., Arraras, J.I., Blazeby, J.M., Bottomley, A., Fayers, P.M., de Graeff, A., Hammerlid, E., Kaasa, S., Sprangers, M.A.G., Bjørner, J.B. for the EORTC Quality of Life Group. The development of the EORTC QLQ-C15-PAL: a shortened questionnaire for cancer patients in palliative care. European Journal of Cancer 2006; 42(1): Nielsen R. Livets afslutning: behandling, pleje og omsorg. København: Unitas forlag; Canadian Health Care Evaluation Project (CANHELP) BereavementQ_2009.pdf. 16. Dalgaard, K.M., Thorsell, G., Delmar, C. Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Nursing 2010; 16(2): Information om Tryghedskassen sygehuslillebaelt.dk/wm Noter 1 Eksempelvis: Palliative udgående teams og palliative enheder på hospitaler og hospicer. 2 Styregruppen består af repræsentanter fra ledelsesniveauet i Nyborg Kommune (NK), Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Region Syddanmark, og forskningsenheden for almen praksis i Odense. 3 De tre faser, som forløber på et kontinuum med glidende overgange, defineres således: Fase et er den tidlige palliative fase, hvor den syge patient fortsat er i sygdomsbehandling med livsforlængelse og sygdomskontrol som mål, men hvor både egentlig palliativ behandling og rehabilitering kan være aktuel. Fasen kan vare flere år. Anden fase er den sene palliative fase, hvor livsforlængende sygdomsbehandling ikke længere er mulig eller aktuel, men hvor behandling er palliativ og fokuseret på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. Sidste fase er terminalfasen, hvor patienten er døende og livsforlængende behandling ikke længere er relevant, palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger (16). 4 En Tryghedskasse er en medicinkasse til de sidste døgn og indeholder ampuller/hætteglas med morfin, midazolam, serenase, furix, buscopan, natriumklorid; utensilier; indlægsseddel, vejledning for anlæggelse af subcutan kanyler og symptomlindring de sidste døgn (17). 38 OMSORG 3/2012

8

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK)

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) Mette Raunkiær Maj 2013 2 UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Delrapport 1 Udarbejdet af: Mette Raunkiær, Christel Nøhr Kronborg og Karen Tind Nielsen, november

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau.

EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau. EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I ODSHERRED KOMMUNE (PPO) En samarbejdsmodel mellem det basale og specialiserede palliative niveau Mette Raunkiær Evaluering af Projekt Palliation i Odsherred Kommune

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen

Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Palliativt Videncenter Samarbejde om den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen Et kortlægningsprojekt om samarbejdet mellem Hillerød Hospital, Palliativ Enhed, Hillerød Hospital, Arresødal Hospice,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen

PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen Karen Marie Dalgaard PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Revideret oktober 2010.

Revideret oktober 2010. Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT

PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT PALLIATIVT VIDENCENTER ÅRSRAPPORT 12 2 strandboulevarden 47b, 1. sal, Hkøbenhavn ø palliativt videncenter (pavi) var i årene 2009- et nationalt videncenter med det formål at sikre udvikling, høj faglig

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere