Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark"

Transkript

1 Mette Raunkiær, Karen Tind Nielsen, Christel Nøhr Kronborg Projekt Palliation i Nyborg kommune på Fyn i Danmark om udvikling af den kommunale palliative indsats Mette Raunkiær, ph.d., cand. scient.soc., sygeplejerske. Telefon: Mobil: Karen Tind Nielsen, cand.cur., sygeplejerske. Christel Nøhr Kronborg, ph.d., speciallæge i almen praksis. Abstrakt Baggrunden for projektet er, at studier viser, at palliative patienter ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme. Samtidig peger danske erfaringer på flere faglige og organisatoriske udfordringer for professionelle i primærsektoren, hvis det skal kunne lykkes. Formålet med artiklen er at give indblik i baggrunden for projekt PINK og de iværksatte interventioner, som har til formål at forbedre den kommunale palliative indsats. Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen og inddrager de lokale aktører i projektudviklingen. På baggrund af en kommunal kortlægning af de forskellige faggruppers (læger, sygeplejersker og andre pleje-omsorgspersoner) oplevede udfordringer og med udgangspunkt i The Gold Standards Framework er der udviklet og iværksat følgende interventioner: screening af palliative kræft- og ikke-kræftpatienter, forløbsbeskrivelse, opsporingsskema, strukturerede tværfaglige hjemmebesøg og evalueringer, anvendelse af EORTC QLQ-C15-PAL skema, kompetenceudvikling af de involverede. De foreløbige erfaringer viser, at GSF har vist sig at være et nyttigt instrument til at skabe de rammer og den struktur, der har været nødvendigt for at kunne forbedre den palliative indsats på basisniveau. At arbejde ud fra de tre trin og de syv nøgleområder har skabt en struktur for projektet, hvori de specifikke udfordringer, som den initiale kortlægning fremviste, kunne indgå. Nøgleord Palliation, organisering, tværfagligt samarbejde, The Gold Standard Framework, kompetenceudvikling. Indledning Formålet med denne artikel er at give indblik i baggrunden for projekt PINK (Projekt Palliation i Nyborg Kommune) og de iværksatte interventioner. Projektet er et kommunalt modelprojekt og foregår på Fyn i Danmark. Baggrunden for projektet er, at studier viser, at uhelbredeligt syge ønsker at være længst muligt hjemme og eventuelt at dø hjemme (1 2). Samtidig viser et nyt dansk studie i kræftpatienter, at ønsket om at dø hjemme er fleksibelt og kan ændres undervejs i et sygdomsforløb, således at ønsket om hjemmedød nedtones, jo længere den syge er i sygdomsforløbet og jo mere komplekse symptomerne bliver (3). Det betyder, at professionelle i den 32 OMSORG 3/2012

2 kommunale palliative indsats (fx praktiserende læger og hjemmesygeplejersker) skal have kompetencer og en organisatorisk struktur, som gør det muligt for den syge at være hjemme og evt. at dø hjemme. De seneste års danske erfaringer peger dog på flere faglige og organisatoriske udfordringer for professionelle i primærsektoren, hvis det skal kunne lykkes. For eksempel viser danske studier (4 6), at døende og pårørende mangler at blive set og behandlet unikt af de professionelle. Det vil sige, at det er væsentligt at udvikle en indsats, som understøtter familien som centrum for indsatsen. Samtidig mangler de professionelle på basisindsatsniveauet viden og kompetencer, hvorfor det er væsentligt at udvikle kompetencetiltag målrettet mod disse grupper. Yderligere er der brug for at udvikle og forbedre organisatoriske strukturer, der understøtter det tværfaglige samarbejde i den palliative indsats. Med afsæt i ovenstående erfaringer og et ønske om at udvikle og gennemføre et modelprojekt til inspiration for andre kommuner i Danmark blev PINK iværksat. Projektets overordnede formål er at styrke og skabe sammenhæng i den kommunale palliative indsats for mennesker med livstruende sygdomme og pårørende i eget hjem og plejeboliger via fire delmål: at udvikle/afprøve metoder til udvikling af de professionelles kompetencer at udvikle/afprøve strukturelle og organisatoriske rammer med afsæt i delmål 1 og 2 at udvikle/afprøve en sammenhængende indsats på tværs af basisniveauet evt. i samarbejde med specialisterne 1, med udgangspunkt i nationale samt regionale anbefalinger og aftaler at evaluere delmål 1, 2 og 3 Projektets design Projektet er inspireret af aktionsforskningstraditionen (7) og omfatter kompetenceudvikling, organisatoriske tiltag samt inddragelse af de lokale aktører i projektudviklingen. Konkret har det betydet, at projektet er organiseret ved en projektgruppe med repræsentanter fra de involverede organisatoriske enheder, som har ansvar for at planlægge og gennemføre projektet. Derudover er der tilknyttet en styregruppe. 2 Baggrunden for at kombinere kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer er, at erfaringer (8) viser, at dette er væsentligt, for at (ny) viden og kompetencer fastholdes, kontinuerligt udvikles og anvendes i praksis. Projektet omfatter aktører på det palliative basisniveau i Nyborg Kommune. Konkret drejer det sig om 20 praktiserende læger (PL) fordelt på syv lægehuse; et hjemmesygepleje- og hjemmeplejedistrikt bestående af 51 plejepersoner fordelt på faggrupperne social- og sundhedsassistenter (ASS), social- og sundhedshjælpere (HJ) samt sygeplejersker (SPL); samt to plejecentre bestående af 68 plejepersoner fordelt på faggrupperne SPL, ASS og HJ. Projektet er sammensat af fire faser: 1. (efterår 2010 forår 2011) Vidensindsamling, som består af et litteraturstudie af internationale erfaringer på området samt en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview blandt projektets involverede professionsgrupper; 2. (forår 2011 efterår 2011) Planlægning af interventioner med fokus på kompetenceudvikling samt udvikling af nye organisatoriske tiltag i forhold til rutiner/organisering/samarbejdsstrukturer; 3. (2012) Gennemførelse af interventionen; 4. (løbende og efterår 2012) Evaluering. I det efterfølgende beskrives udvalgte resultater fra de to kommunale undersøgelser, som sammen med litteraturstudiet og projektgruppens arbejde har dannet afsæt for udviklingen af projektets interventioner. Herefter beskriver vi interventioner, som er igangsat Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews Spørgeskemaundersøgelsen involverede alle faggrupper fra de involverede enheder i Nyborg Kommune, og resultaterne blev fulgt op af uddybende fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra alle enheder. Summarisk viste undersøgelserne, at PL fandt samarbejdet/kommunikationen med hjemmesygeplejen udfordrende. PL efterlyste bl.a. større tilgængelighed (fx centralt tlf.nr.) og tværfaglige møder i palliative forløb med SPL begge forhold blev også italesat som værende problematiske af SPL. Endvidere oplevede SPL problemstillinger vedr. viden og den relationelle dimension. Angående viden oplevede SPL, at PL manglede viden om smertelindring; medicin fra tabletbehandling til injektioner; at få PL bød ind med viden og forslag i palliative forløb; og få PL oplevedes som medicinske tovholdere i palliative forløb selvom flere PL oplevede det modsatte. Samtidig oplevede alle faggrupper, at de fungerede som tovholdere på en eller anden måde: PL på den medicinske del; SPL ift. koordinering; og ASS/HJ på den grundlæggende OMSORG 3/

3 pleje. Vedr. den relationelle dimension oplevede SPL, at nogle PL tvivlede på deres vurderinger og at de, som faggruppe, ikke bliver hørt. Yderligere savnede SPL, at PL ville være mere opsøgende ift. familien og i samarbejdet med SPL (9). Om samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen oplevede SPL, at det var problematisk, at enhederne havde forskellig ledelse, og efterlyste formelle møder med hjemmeplejen. SPL oplevede, at forskellig ledelse indebar ukoordineret indsats fx forskellig faglig prioritering og skiftende personale. En sidste udfordring var, at flere SPL vurderede, at personalet i hjemmeplejen havde sparsom palliativ viden, hvilket kunne indebære sene henvendelser til SPL (9). Evaluering af palliative forløb foregik sporadisk og usystematisk i pleje- og omsorgsgrupperne og sandsynligvis slet ikke for PL. Alle faggrupper oplevede mangel på palliativ viden og kompetencer. De højest prioriterede temaer var: symptom- og smertelindring og kommunikation. Yderligere ønskede hjælpergruppen praksisnær læring og mere viden om tab og sorg. Faggrupperne efterspurgte desuden få og enkle guidelines (9). Om interventionerne I projektets interventionsdel ønskede vi at skabe en fælles forståelsesramme for løsninger af ovenstående udfordringer og samtidig skabe sammenhæng mellem de organisatoriske forandringer, kompetenceudvikling og de forskellige faggruppers opgaver i palliative forløb. Med henblik på dette tog vi afsæt i det engelske system The Gold Standards Framework (GSF), som er en systematisk tilgang til formalisering af «best pratice» (10). Vi valgte at inkludere borgere med både kræft- og ikke-kræftsygdomme og arbejde ud fra en inddeling af palliative forløb i en tidlig palliativ fase, en sen palliativ fase og en terminal fase. 3 I PINK inkluderes kun borgere i den sene palliative fase og i den terminale fase pga. en formodning om, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ofte ikke er i kontakt med patienten i den tidlige palliative fase fx omkring diagnosetidspunktet. Kort om GSF GSF indbefatter en tilgang, som baseres på patienter og pårørendes behov og fremmer samarbejdet og koordination mellem forskellige professionelle grupper. I GSF arbejdes der i tre trin. Det første omhandler identifikation af patienter med ca. et års restlevetid. Det andet trin omhandler vurdering af nuværende/ fremtidige kliniske og personlige behov. Det sidste og tredje trin består i en udarbejdelse af en pleje- og behandlingsplan ved hjælp af følgende syv nøgleopgaver: kommunikation; koordination; symptomkontrol; kontinuitet i pleje og behandling, herunder plan uden for dagstimerne og i weekender; læring for de professionelle bl.a. ved hjælp af refleksiv praksis, fortsat kvalitetsforbedring; støtte til omsorgspersoner; pleje og behandling i de sidste døgn fx ved hjælp af Liverpool Care Pathway Guidelines (LCP) (10). Om PINK interventioner inden for rammen af GSF I PINK arbejder vi ud fra de tre trin og de syv nøgleopgaver som ramme om interventionerne, som er: Screening af palliative patienter En forløbsbeskrivelse Et opsporingsskema Strukturerede tværfaglige hjemmebesøg Strukturerede evalueringer Livskvalitetsskemaet EORTC QLQ-C15-PAL Kompetenceudvikling Alle interventioner understøtter organisatoriske forandringer og skal øge de professionelles kompetencer og bevidsthed om palliation. Identifikation af palliative patienter Det kan være vanskeligt at identificere, hvornår en borger er i den sene palliative fase, hvor der fx kan være op til 12 måneder tilbage af livet. I de nye danske anbefalinger for palliativ indsats (11) angives det, at professionelle skal udvikle og anvende screeningsredskaber til palliative patienter, men anbefalingerne giver intet entydigt svar. Vi har taget udgangspunkt i GSF, hvor der arbejdes med tre faktorer for screening af palliative patienter. Disse er tilpasset PINK og indgår i PLs og SPLs vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en palliativ indsats. Den første faktor er overraskelsesspørgsmålet «Vil du blive overrasket, hvis denne patient dør inden for de næste 6 12 måneder?» Det er et intuitivt spørgsmål, der ifølge GSF integrerer komorbiditet, sociale og andre faktorer. Manglende overraskelse indikerer påbegyndelsen af et palliativt forløb. Den næste faktor, som SPL og PL i PINK skal 34 OMSORG 3/2012

4 forholde sig til, er, hvorvidt patienten har foretaget valg, som indbefatter lindrende pleje/behandling og ikke-kurativ behandling eller har behov for særlig støttende/palliativ pleje. Den tredje faktor er kliniske indikatorer, hvor der i GSF er udarbejdet særlige kliniske indikatorer for kræft, sygdomme i organer og for ældre skrøbelige og demente. Dette komplekse system er for omfattende for PINK, hvorfor det er erstattet med en bred klinisk vurdering af PL og SPL. Derudover har vi udviklet et «Opsporingsskema» til ASS og HJ med henblik på tidlig opsporing af palliative forløb. Skemaet anvendes i hjem, hvor der ikke kommer en SPL og kan foranledige kontakt til hjemmesygeplejen. Nogle af de forhold, som ASS og HJ skal forholde sig til, er ændringer i borgerens hverdag fx i forhold til køleskabet, vasketøjet, interesser, fysisk HJÆLPERE/ASSISTENTER formåen m.m. (12). Vurdering af behov Når en patient screenes for en vurdering af evt. behov for palliativ indsats, foretages måling i forhold til livskvalitet og behov for palliation ved hjælp af skemaet EORTC QLQ-C15-PAL (13). Skemaet er valideret og anvendes af det palliative specialiserede niveau i Danmark, men er uafprøvet på det kommunale palliative basisindsatsniveau og til ikke-kræftpatienter. SPL er ansvarlige for, at skemaet udfyldes hos borgeren. Fordele ved Tidlig opsporing Opsporingsskema Evt. deltage i tværfaglige hjemmebesøg Personlig pleje Observationer Tilbagemelding til sygeplejerske Evaluering af palliative forløb *1= tidlig palliativ fase; 2=sen palliativ fase; 3= terminalfase skemaet er bl.a., at det er patientens egen vurdering, som kommer til udtryk. SPL s foreløbige tilbagemeldinger på anvendelsen af skemaet er, at de er overraskede over, hvor meget højere patienterne scorer egen livskvalitet, end de selv gør. Ulemper ved skemaet er, at skemaet er udviklet til kræftpatienter og i PINK også anvendes til patienter med ikke-kræftsygdomme. Desuden repræsenterer skemaet udvalgte relevante områder og kan indebære en reduceret tilgang til patienten. Derfor anvender SPL og PL deres kliniske blik samt taler med den syge og pårørende om deres oplevelser, bekymringer og behov generelt set. Udarbejdelse af en plan Ved udarbejdelse af en plan for et palliativt forløb anvendes de af projektgruppen udviklede interventioner som alle kan placeres inden for GSF s syv nøgleområder. Spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene viste bl.a., at der i palliative forløb ofte kunne være tvivl om, hvilke faggrupper som tog sig af hvilke opgaver, og alle faggrupper oplevede at være tovholder i palliative forløb (9). På den baggrund udarbejdede vi en forløbsbeskrivelse, som placerer ansvar, opgaver for de forskellige faggrupper og samtidig angiver anvendelsen af projektets forskellige interventionsdele. Dvs. forløbsbeskrivelsen medvirker til at angive, hvordan en koordination mellem de forskellige faggrupper skal foregå (figur 1). Palliative faser* DØD SYGEPLEJERSKER Koordination af forløb Tværfaglige hjemmebesøg med praktiserende læge mhp. plan/aftaler EORTC-QLQ-C15-PALL Overvej: Præst Vågekone Aflastningsplads Fysio- / ergoterapi, socialrådgiver Evaluering af palliative forløb Kontakt til efterladte ca. 8 dage 30 dage efter dødsfald mhp. samtale Palliative faser* PRAKTISERENDE LÆGER Tovholder på medicinsk behandling Tværfaglige hjemmebesøg med sygeplejerske mhp. plan/aftaler EORTC-QLQ-C15-PAL Overvej: Forslag til soc.med. sagsbehand. (LÆ 165) Terminalansøgning Grøn recept Tryghedskasse Palliativt Team Fyn/ andre professionelle Åben indlæggelse Øget tilgængelighed (udveksling af tlf.nr.) Evt. evaluering af palliative forløb Figur 1: Forløbsbeskrivelse og tværfaglige indsatsområder i palliative forløb. En anden stor udfordring i kommunen var kommunikation mellem PL og SPL. Med henblik på at afhjælpe det problem, skal der som et minimum ved opstart af et palliativt forløb afholdes et tværfagligt hjemmebesøg fortrinsvis med PL og SPL. ASS og HJ deltager, hvis de er kontaktpersoner. Hertil er der udarbejdet en guide, hvor sygeplejersker og læger bl.a. skal afklare: Familiens spørgsmål, forventninger og ønsker; netværket; palliative behov og behandlingsmuligheder, udarbejdelse af plan for den kommende tid, fordele ansvar mellem PL og SPL m.m. Derudover kan der afholdes tværfaglige teammøder fx mellem PL og SPL. Da det sandsynlig DØD OMSORG 3/

5 vis vil dreje sig om specifikke opgaver/problemer, er der ikke udarbejdet nogen guide for disse møder. En væsentlig opgave ved palliative forløb er symptomlindring. Til det formål anvendes EORTC QLQ- C15-PAL-skemaet og Tryghedskasse. 4 Endnu en vigtig opgave er, at der lægges en plan for/aftaler om, hvor familien kan henvende sig uden for dagstimerne og i weekender. Der er ikke udarbejdet en guide, men det skal noteres i faggruppernes eksisterende dokumentationssystemer. En nøgleopgave i GSF er læring, som der i PINK arbejdes med på tre niveauer. Første niveau er den daglige praksis. Hertil er der ikke udarbejdet guidelines, da det drejer sig om den daglige, kontinuerlige og uformelle informationsudveksling mellem sundhedsprofessionelle (fx HJ-SPL; PL-SPL; PL/SPL i kommunen Palliativt Team Fyn). Men vi har en forventning om, at projektet bidrager til en mere bevidst og åben dialog mellem de forskellige professionelle grupper. Andet niveau er formel kompetenceudvikling. Alle ASS og HJ har gennemført et femdags kursusforløb, som er blevet godt evalueret. Ideen bag kurserne har været at indarbejde de forskellige interventionstiltag i kurset og lægge op til praksisnær læring og læringssituationer mellem forskellige faggrupper. Derfor har de SPL, som HJ og ASS arbejder sammen med, deltaget i kurserne, ligesom kurset var fordelt på tre dage plus to dage, hvor ASS og HJ imellem de to kursusperioder udarbejdede en opgave med udgangspunkt i egen praksis konkret anvendte de «Opsporingsskemaet» i forhold til en patient. Desuden var kurset baseret på en grundbog skrevet til ASS og HJ (14), og de blev undervist i temaer som hospicefilosofien, symptomlindring, kommunikation, etik samt palliation og demens. Med henblik på at øge faglighed og samhørighed mellem SPL og PL er der blevet afholdt en kompetenceudviklingsdag med oplæg om farmakologi og kommunikation. Derudover deltager de sygeplejersker, som ikke tidligere har deltaget i kurser udbudt af områdets palliative team, i sådanne kurser. Tredje niveau er evaluering af afsluttede palliative forløb, som skal foregå blandt plejepersonale evt. med deltagelse af PL. Hertil er udarbejdet en guide, hvor deltagerne skal vurdere henholdsvis, hvad som gik godt og hvad som kunne forbedres i forløbet set i forhold til: symptomlindring, psykiske, sociale og åndelige/eksistentielle palliative behov; det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne samt dokumentation. Et andet nøgleområde i GSF er støtte til omsorgspersoner. I PINK har vi valgt at definere det til at omfatte pårørende og professionelle. Det er væsentligt, at alle faggrupper gennem hele det palliative forløb har fokus på pårørende og deres behov for støtte og omsorg under forløbet. Støtten indbefatter ligeledes en opringning og/eller et besøg til den efterladte efter dødsfald. Derudover forventer vi, at struktureret evaluering, læringssituationer, forløbsbeskrivelse m.m. også hjælper de forskellige faggrupper til at støtte hinanden. I GSF arbejdes der med specifikke guidelines for de sidste døgn (fx LCP). Det er fravalgt i PINK. Begrundelsen er, at vi formoder, at projektet og de forskellige interventioner øger den faglige bevidsthed, og at forløbsbeskrivelsen medvirker til, at der bliver lagt en plan/aftaler for de sidste døgn fx aftaler/ plan for valg af dødssted, fast vagt, Tryghedskasse, tilgængelighed for familien til læge og sygeplejerske, symptomlindring m.m. Som det fremgår af ovenstående, har vi forsøgt at kombinere kompetenceudvikling med organisatoriske ændringer, hvor GSF har været en struktur at arbejde inden for. Om evalueringsplaner Projektet er endnu ikke evalueret, men der er planlagt fokusgruppeinterviews med samme faggrupper som før interventionerne således kan der opnås et førog efterperspektiv fra de professionelles synsvinkel. Dernæst evalueres alle kompetenceudviklingstiltag via spørgeskemaer. Sidste element er et spørgeskema til efterladte med henblik på deres vurdering af den kommunale palliative indsats. Spørgeskemaet skal besvares ved et telefoninterview og er udarbejdet med inspiration fra et canadisk spørgeskema CANHELP Bereavement Qustionnaire (15). Diskussion og konklusion Undersøgelserne i NK viser flere problemstillinger vedrørende samarbejdet og den tværfaglige kommunikation. Tilsyneladende er der behov for en udvikling af organisatoriske rammer og strukturer, som kan understøtte det tværfaglige samarbejde omkring palliative forløb, både for at højne kvaliteten og for at skabe sammenhænge i den palliative indsats på basisniveauet. Den initiale kortlægning har identificeret lokale barrierer og har vist behov for bl.a. en optimering af tilgængeligheden mellem faggrupperne, en 36 OMSORG 3/2012

6 bedre vidensdeling og en klar opgavefordeling mellem de professionelle. Herudover viste undersøgelsen, at der var et behov for et generelt kompetenceløft i forhold til viden om den grundlæggende pleje (ASS/HJ), den medicinske palliative behandling (PL og SPL) og den mere kommunikative del i forhold til den svære samtale i hjemmet med familien. Der var generel enighed om behov for vejledende strukturer og rammer for aktørernes roller og det tværfaglige samarbejde i de palliative forløb. I projektforløbet viste der sig yderligere en række udfordringer for gennemførelsen, både i forhold til det organisatoriske niveau, men også i forhold til den konkrete implementering. Organisatorisk skulle der både sikres et samarbejde mellem de forskellige daglige ledelser på plejecentre, i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, samt en generel og vedvarende ledelsesmæssig opbakning til medarbejderne fra projektgruppen, der i praksis skulle facilitetere implementeringen. Udfordringen lå i, at der fra ledelsernes side var tale om manglende prioritering af den tid, der skulle til for, at facilitatorerne i projektgruppen kunne udbrede rutinerne til deres kolleger og deltage i projektgruppens aktiviteter. Der har derfor i perioder været behov for tæt kontakt til de enkelte ledelser for at sikre projektets fortsatte gennemførelse. En anden barriere for den praktiske implementering har bestået i at afsætte tid i en travl hverdag til indførelsen af nye og mere tidskrævende rutiner. Det har krævet et vedvarende fokus fra projektgruppen at sikre kollegernes engagement. På den lægefaglige side har den største udfordring været at finde tid i lægernes travle kalendere til at orientere om projektet, sikre deltage til informationsmøder og lign. GSF har vist sig at være et nyttigt instrument til at skabe de rammer og den struktur, der har været nødvendige for at kunne forbedre den palliative indsats på basisniveau. At arbejde ud fra de tre trin og de syv nøgleområder har skabt et rammeværk for projektet, hvori de specifikke udfordringer, som den initiale kortlægning fremviste, kunne indgå. Således har GSF givet guidelines, der har kunnet tilpasses Nyborg Kommune. Det er derfor vigtigt, at disse barrierer også tages i betragtning, når der ændres strukturer og rammer for daglig praksis. Referencer 1. Neergaard, M.A., Bonde, Jensen. A., Søndergaard, J., Sokolowski, I. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2011; 25(4): Gatrell, A.C., Harman, J.C., Francis, B.J., Thomas, C., Morris, S., McIllmurray, M. Place of death: analysis of cancer deaths in part of North West England. Journal of Public Health Medicine 2003; 25(1): Brogaard, T., Neergaard, M.A. Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients. Palliative Medicine 2012; published ahead of print on March 14 as doi: / Neergaard, M.A. Palliative home care for cancer patients in Denmark with a particular focus on the primary care sector, GPs and community nurses. Ph.D. Thesis. Aarhus: Faculty of Health Sciences Aarhus University; Raunkiær, M. At være døende hjemme: hverdagsliv og idealer. Lund: Lunds Universitet; Goldschmidt, D. Evaluation of palliative home care: views of patients, carers, general practitioners, and district nurses. København: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; [Ph.d. afhandling]. 7. Mathiesen, T. Aksjonsforskning og det uferdige: pendling mellem teori og praksis. I: Axelsen, T., Finset, A. Aksjonsforskning i teori og praksis. Oslo: Cappelens Forlag; Raunkiær, M., Timm, H. Development of palliative care in nursing homes: evaluation of a Danish project. International Journal of Palliative Nursing 2010; 16(12): Raunkiær, M., Kronborg, C.N., Tind, Nielsen K. (2011). Projekt PINK Palliation i Nyborg Kommune: resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview: Delrapport 1. København: Palliativt Videncenter; dk/libraries/diverse_dokumenter/modelprojekt_ delrapp_i_endl_1.sflb.ashx 10. Shaw, K.L., Clifford, C., Thomas, K., Meehan, H. Improving end-of-life care: a critical review of the Gold Standards Framework in primary care. Palliative Medicine 2010; 24(3): OMSORG 3/

7 11. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf 12. Raunkiær, M., Kronborg, C.N., Tind, Nielsen, K. Projekt PINK Palliation i Nyborg Kommune: interventioner: Delrapport 2. København: Palliativt Videncenter; Diverse_dokumenter/Modelprojekt_delrapp_II_ endl_1.sflb.ashx 13. Grønvold, M., Petersen, M.A., Aaronson, N.K., Arraras, J.I., Blazeby, J.M., Bottomley, A., Fayers, P.M., de Graeff, A., Hammerlid, E., Kaasa, S., Sprangers, M.A.G., Bjørner, J.B. for the EORTC Quality of Life Group. The development of the EORTC QLQ-C15-PAL: a shortened questionnaire for cancer patients in palliative care. European Journal of Cancer 2006; 42(1): Nielsen R. Livets afslutning: behandling, pleje og omsorg. København: Unitas forlag; Canadian Health Care Evaluation Project (CANHELP) BereavementQ_2009.pdf. 16. Dalgaard, K.M., Thorsell, G., Delmar, C. Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. International Journal of Palliative Nursing 2010; 16(2): Information om Tryghedskassen sygehuslillebaelt.dk/wm Noter 1 Eksempelvis: Palliative udgående teams og palliative enheder på hospitaler og hospicer. 2 Styregruppen består af repræsentanter fra ledelsesniveauet i Nyborg Kommune (NK), Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Region Syddanmark, og forskningsenheden for almen praksis i Odense. 3 De tre faser, som forløber på et kontinuum med glidende overgange, defineres således: Fase et er den tidlige palliative fase, hvor den syge patient fortsat er i sygdomsbehandling med livsforlængelse og sygdomskontrol som mål, men hvor både egentlig palliativ behandling og rehabilitering kan være aktuel. Fasen kan vare flere år. Anden fase er den sene palliative fase, hvor livsforlængende sygdomsbehandling ikke længere er mulig eller aktuel, men hvor behandling er palliativ og fokuseret på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Fasen kan vare måneder. Sidste fase er terminalfasen, hvor patienten er døende og livsforlængende behandling ikke længere er relevant, palliation er det centrale behandlingsmål, og patientens levetid er begrænset til dage eller uger (16). 4 En Tryghedskasse er en medicinkasse til de sidste døgn og indeholder ampuller/hætteglas med morfin, midazolam, serenase, furix, buscopan, natriumklorid; utensilier; indlægsseddel, vejledning for anlæggelse af subcutan kanyler og symptomlindring de sidste døgn (17). 38 OMSORG 3/2012

8

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Interventioner Delrapport 2 Udarbejdet af: Mette Raunkiær og Christel Nøhr Kronborg, november 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål.3

Læs mere

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Hjemmedød - den svært opnåelige drøm. PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K

Hjemmedød - den svært opnåelige drøm. PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K Hjemmedød - den svært opnåelige drøm PAVI/SFI/SDU, Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal, 1353 København K Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder og barrierer (Helle Timm, 11.3.) 2. At leve

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK)

UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE (PINK) Mette Raunkiær Maj 2013 2 UDVIKLING AF DEN KOMMUNALE PALLIATIVE INDSATS EVALUERING AF PROJEKT PALLIATION

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Det organisatoriske delprojekt

Det organisatoriske delprojekt Det organisatoriske delprojekt Fagpersoner og lederes vurdering af organisering, samarbejde og kvalitet i palliative forløb for mennesker med fremskreden kræftsygdom 1. Indledning Dette delprojekt indgår

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015. Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE

PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE PROJEKT PINK PROJEKT PALLIATION I NYBORG KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Delrapport 1 Udarbejdet af: Mette Raunkiær, Christel Nøhr Kronborg og Karen Tind Nielsen, november

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Projekt Livet og døden på plejehjem

Projekt Livet og døden på plejehjem Projekt Livet og døden på plejehjem 2007-2009 Et forsknings- og udviklingsprojekt mellem Københavns kommune, Sygeplejerskeuddannelsen og Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser FSK Landskursus 2013 Karen Marie Dalgaard Forsker og projektleder Pallia&vt Videncenter (PAVI) dalgaard@sdu.dk Palliativt

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Det palliative forløb almen praksis rolle

Det palliative forløb almen praksis rolle Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Sag 15-3164 dok. nr 47166 Bilag 2 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Værdig død - modelkommuneprojekt 1. Projektets titel: En værdig død 2. Varde Kommune indledte i 2014 et samarbejde med Hospice Sydvestjylland.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere