BROADCAST PLEJECENTRE CENTRALT

Transkript

1 April 2014 BROADCAST PLEJECENTRE CENTRALT - en audiotiv indgang til demensplejen Projektet, som er et pilotprojekt, handler om at tilbyde demente plejehjemsbeboere i bornholms regionskommunes nybyggcde demensboliger muligheder for musikterapi ved at lytte til musik formidlet via netradio, ipad, lyttepuder, hovedtelefoner og aktiv medarbejderinvolvering. Finn Toklum Kofod, D0VREDALSVEJEN 2, BODILSKER 3730 Nex0

2 INDHOLD Projektets medvirkende Problemformulering /baggrund En medarbejdergenereret projektide Projektprotokol Projektets formal Projektets malgrupper Projektets overordnede design Etiske overvejelser Projektorganisation Projektets faser Budget Evaluering

3 PROJEKTETS MEDVIRKFNDF. Velux Fonden Bornholms Regionskommune Demensafsnit Doneret kr. i et 2 arigt forl0b Virksomhedsleder Birgit Mortensen, Center jeldre Projektejer og regnskabsansvarlig Leder af Plejecenter Snorrebakken Jeanette Bech, pjedagog Teamleder Gyrith Nielsen, demenssyge-plejerske Demens koordinator Sussie Nohr, ergoterapeut, specialistfunktion. Center ^Idres Ressourcepersoner Lokalt frontpersonale med saerlig uddannelse i losninger af dagligdagens udfordringer i demensplejen Demente beboere pa nyt demenscenter Snorrebakken Indgar som malgruppe der tilbydes intervention De dementes parorende Samarbejdspartnere Praktisk projekt implementering Finn Toklum Kofod, plejehjemsassistent med specialistviden i neurostimulation Ansvariig for implementering, faglig vejledning og formidling Ekstern vejleder Lokal projektgruppe Hanne Mette Ochsner Ridder Professor. Institut for Kommunikation Kroghstrsede 6. Lokale: Aalborg 0, DK Sammensaettes af reprassentanter for de daglige samarbejdspartnere Ekstern Projekt Sparringsgruppe Sammenssettes af fagfolk med specialviden i forhold til projektet

4 BROADCAST PLEJECENTRE CENTRAL -En audiotiv indgang til demensplejen Hvordan skaber man et milj0, hvor kxrlighed og omsorg er centrale elementer i vore dementes dagligdag, og hvor samvasr og naervaeret er helt essentielle vxrdier? Det gor man ved at integrere musik og sang meget mere i den dementes dagligdag I forbindelse med plejesituationer, 0 I forbindelse med afslapning/hvile Som situationsmusik (forberedelse af kommende handlinger). Erindringsmusik, der ogsa bruges som daempet baggrundsmusik i lejligheden - et varmt og hyggeligt sted at vsere BAGGRUND Ideen til dette projekt er udsprunget af viden om, at musikterapi kan have en sasrdeles positiv indflydelse pa dementes uro og dermed oge livskvalitet, tryghed og vaerdighed. Projektet er pa afgorende vis inspireret af professor Hanne Mette Ridder, Aalborg Universitet, dels hendes egne undersogelser og forskning, og dels internationale studier af, hvad der sker i den dementes hjerne, nar den stimuleres med kendt musik. Det er et velbeskrevet og velkendt fasnomen, at nogle mennesker trods svasr demens, kan huske lange sangtekster, synge og flojte, holde rytmen, danse eller spille pa et instrument. En af forklaringerne pa, at de musikalske evner kan vaere bevaret er, at de musiske faerdigheder er knyttet til den procedurale hukommelse, som ogsa kan beskrives som vores tavse viden, det vi busker "uden ad".

5 Billedet er lant fra Videnskab.d Projektet vil desuden ga i dybden omkring hypo- og hyperarousal spasndingerne i hjernen ved demens og kombinationer af dette, og hvor vigtigt det er at fa disse beskrevet (hjernens vagenhedstilstand). EN M ED ARB HJ D ERG EN F. RERFT PROJEKTIDE Projektideen er dels opstaet pa baggrund af den stigende opmserksomhed generelt for musikterapi og dens beroligende indflydelse pa vores demente, og dels begrundet i ledelsen og medarbejdergruppens faglige refleksioner pa Bornholms Regionskommunens Plejecenter Slottets afd. B 3 over de udfordringer, der hver dag og hele dognet er i omsorgen for demente. Hverdagen pa et plejecenter med svaert demente er ofte prseget af uro pa grund af angste og konfuse beboere, samt en personalegruppe, der konstant udfordres pa faglige kompetencer, initiativer og egne graenser. I medarbejdergruppen har diskussionerne vseret fokuseret pa, om vi ikke kan give en bedre demenspleje, 0ge glaeden og stimulere selv de svaerest ramte demente, sa de daglige omsorgsopgaver og samvasret med beboerne blev til glaede for alle? Det er hverdagsviden, af sang mellem medarbejder og demente, f. eks. ved personlig hygiejne, ssedvanligvis virker beroligende og flytter fokus fra den nodvendige pleje, som den demente maske ikke kan medvirke til pa det nodvendige tidspunkt. En mere bevidst anvendelse af denne teknik vil derfor fremme dementes livsglasde og kvalitet. Statistikken fra Servicelovens indberetninger om magtanvendelse viser tydeligt, at mange magtanvendelser kunne undgas, dels hvis medarbejderne havde storre viden om og praktiske ferdigheder i, hvilke metoder de kunne bringe i spil for at undga at "situationer" eskalerer, og dels havde hurtig adgang til i bogstavelig forstand - at kunne gribe et hjaslpemiddel, som hurtigt afleder og flytter den dementes fokus til noget rart og kendt.

6 Pa basis af et indslag i Danskernes Akademi af prof. Hanne Mette Ridder om de opnaede resultater med musikterapi i forhold til demensplejen i starten af 2013, tog diskussionerne pa afd. B 3 fart, anf0rt og pa initiativ af plejehjemsassistent Finn Toklum Kofod. Vi diskuterede mulighederne for at afprove et helt nyt tiltag og maske unik ide som et pilotprojekt, med at lytte til musik formidlet via it-teknologi og netradio, ipad, lydpuder, hovedtelefoner mm. i en aktiv medarbejderinvolvering. Et projekt som indebar indkob af diverse devices' til formidlingen af musilc, her af navnet Broadcast Plejecentre Central. Den aktuelle musik folges af en sangtekst som er lagt op pa ipads, sa personalet kan synge med pa den aktuelle musik som afspilles. Det nybyggede plejecenter, som afd. B 3 flytter ind i primo maj, kunne saledes i hver bolig udstyres med lytteudstyr som h0jtaler, lydpude og mini ipads til styring af musik og sangtekster. At udstyre hver bolig med den samme musikteknologi vil betyde, at de parorende ikke skal bekymres med investeringer og indkob af musikudstyr. Valget om at tage imod tilbuddet gores enkelt og ens for alle deltagerne (lighedstanken). Igennem ipad og nettet kan man lytte til lokalradio fra hjemlandet, hvis man bar en anden etnisk herkomst end dansk. Men ogsa demente danskere lean have glasde af at bore deres oprindelige dialekt fra eks. Fyn, Gronland, mm. Et behov der bliver foroget gennem demensens fremskridende faser. Vi ved fra professor Hanne Mette Ridders og fleres forskning, at en persons musiksmag dannes i voksenlivet (perioden hvor man danner sin selvstasndighed og flytter hjemmefra ), og musikken, trods en svaer demens, aktiverer de netvcerk i hjernen, der bl. andet involverer bevaegelse, folelser og erindring. Demensplejen pa Bornholm handler ogsa eftertom Kitwoods teori og metoder som er fiindamentet for dette. Og vi er helt enige i, at musikterapi foldet ind i Tom Kitwoods metoder og vserdigrundlag, kan vaere med til at forbedre de dementes hverdag og give storre livskvalitet, plus styrke medarbejdernes kompetencer og muligheder, og saledes ogsa skabe et bedre arbejdsmiljo med faerre frustrationer og gladere medarbejdere. Ideen om i storre grad at anvende it-teknologien i demensplejen er forelagt professor Hanne Mette Ridder - at fa musikterapien bragt bredere ud i dagligdagen. Sa vidt vi ved, er vores ide ikke set eller systematisk afprovet i DK i denne storrelsesorden for. Derfor er dette projekts forste fase lagt op som et pilotprojekt, der kun omfatter de flyttede beboere fra Slottets afd. B 3. Projektet giver dog samtidigt mulighed for at yde radgivning og vejledning til kommunens ovrige plejecentre, hvor der opstar behov for at tilbyde musikterapi. Projekt ideen blev i foraret 2013 dnaftet med davasrende virksomhedsleder pa /Eldreomradet Janike Thisen, og beslutningen blev, da bun ogsa syntes dette oplaeg var spasndende, og at der blev sagt go' for ideen og BPC involvering i projektforlobet. Der blev efterfolgende skrevet ansogning til Socialministeriets pulje i foraret 2013, der dog udmontede i et afslag med begrundelsen, at projektet bedomtes til at have en stor nyhedsveerdi og vaere et meget spasndende projekt. Sa derfor mente ministeriet ogsa, at projektet havde mulighed for at finde en alternativ finansiering!

7 En ans0gning til Velux Fonden har nu givet denne mulighed for at realisere projektet. Med dette pilotprojekt vil Bornholm saledes ogsa vjere med til at genere en helt ny viden pa et omrade, hvor behovet er meget stort set med perspektiv pa den stigning nu og fremover i antallet af mennesker med demens, hvor specielt Alzheimer rammer flere og flere, yngre og yngre. Dette giver nye udfordringer og problemstillinger for behandlerteamet. Udfordringen bliver ogsa, hvordan kan vi samlet give en bedre omsorg og livskvalitet for demente med de tilgaengelige midler! Dette sammen med en koordineret indsats og behov for en kompetenceudvikling af medarbejderne, er ogsa beskrevet i socialudvalget seneste modereferater. Det konkrete projekt beskrives pa de fblgende sider. PROJ EKTPROTOKOL Projektets formal 1. At tilf0re demente og deres parorende nye livsvsrdier, glaeder og kvaliteter via de musikterapeutiske indgange og teknologiske muligheder 2. At afpmve en musikterapeutisk formidlingsform via Internetradioer, horetelefoner, lydpuder, suppleret med ipads som tilbud til beboeren i deres bolig. 3. At vurderer, om den teknologiske metode kan accepteres af og integreres i medarbejder gruppen. 4. At vurdere den musikterapeutiske metodes anvendelighed i forebyggelse af magtanvendelse. 5. At vurdere, om det er muligt at udsige om projektets indsats har okonomisk indflydelse pa afdelingens ressourceforbrug. 6. At vurdere projektets muligheder for udbredelse i stor skala pa landsplan. Projektets malgrupper Malgruppen for interventionen er define ret og afgraenset til i forste omgang de 21 demente borgere, som flytter fra Slottes B 3 til de nybyggede demensboliger pa plejecentret Snorrebakken, Ronne. Disse borgeres parorende defineres ogsa som malgruppen, da samarbejdet med de pararende vil vsere vsesentlig afgorende for tilbuddet musikterapi kan realiseres.

8 Projektets overordnede design Projektet defineres som en intervention, der baserer sig pa en beskrivende kvalitativ metodik. Malgruppen, den enkelte case, beskrives ved inkludering efter et sast njerniere beskrevet parametre, herunder den dementes livshistorie i forhold til musiksmag. Interventionen gennemfores og efter interventionen evalueres resultatet. Den enkelte case bliver saledes beskre vet fiar, under og efter interventionen. Vi bar tilladt os at definere musikinterventionen som et ikke musikterapeutisk understottet tilbud, bvilket ogsa er beskrevet i ansogningen til Velux Fonden. Vi bar dog bevidst og for nembeds skyld brugt begrebet musikterapi, idet vi tolker musikterapi i dette projekt i en bredere forstand, fordi vores antagelse er, at musik formidlet via lydpuder og h0retelefoner kan betegnes som en form for musikterapi. Lydpuden, der er specielt designer til projektet er en lille pude med en hojtaler og nar denne placeres i eller omkring nakken, giver dette et unikt abent lydbillede som man normalt kun borer i en tastsluttende boretelefon - en OpenAir NeckSound er arbejdstitlen pa dette nye faenomen. Projektet til blive anmeldt til Datatilsynet. Lydpuden vil belt uafbcengigt af projektet blive patentanmeldt her i april for at beskytte opbavsrettigbeden af udviklingsarbejdet. Planen er, at denne skal praesenteres/testes pa ForskningensDogn i Aalborg den 24 april. Etiske overvejelser Projektgruppen bar dr0ftet, om denne form for musikterapi vi her vil tilbyde giver nogle etiske problemstillinger. Demente er en sarbar gruppe, som ofte ikke ved hvad de siger ja eller nej til. Det er vores holdning, at de deltagende demente og deres parorende skal sporges om de vil deltage i projektet. Der vil til brug for de parorende blive udarbejdet en skriftlig infor mation om hvad projektet indeholder, og om muligheden for at fa en lyttepude, som kan betjenes af den demente (inklusive en bedre tend/sluk funktion, som er under udvikling). Sang mellem medarbejder og beboer forekommer allerede, men ikke som en bevidst del af plejen. IPad, internetradio og lyttepuden er nye muligheder der tilfores plejen.

9 PROJEKTORGANISATION Musik & Demens Bornholms Regionskommune Aalborg Universitet Ekstern radgiver Snorrebakken og B3's beboere Ressourcepersoner demens IT-teknoiogi + Bornholms Efterskole

10 Projektets faser Projektet er inddelt i f0lgencle faser, som skal betragtes som dynamiske. 0. Fase - Afklaring 9 Udarbejdelse af projektplan til brug for praktisk implementering med tidslinje og oversigt over hvornar de forskellige aktiviteter ivsrksa;ttes e Afklaring af behovet for egen dataforskrift eller vsere en del af den fselles for BRK OmsEKtning af Kvalitetsstyringsmodel (SMARTE) til praktiske handlevaerktojer 9 Inddragelse af Bornholms Efterskole Udarbejdelse afrevideret budget 0 Samarbejdsaftaler - projektstyring Udarbejdelse af diverse dokumenter til brug for inklusion (hvordan beskrives en case vas sentligt/uvsesentligt at fa med), hvad ligger der i forvejen m.m. 9 Udarbejdelse af overordnet organisationsplan, rollefordelig/ansvar og samarbejdsrelationer mellem de forskellige interessenter Endelig fastlasggelse af evalueringsform, hvem der skal udfore den samt budget for evaluering Udarbejdelse af information til deltagere, parorende og medarbejdere Planlasgning af medarbejderuddannelse 8 Indhentning af tilbud Klargoring og installationer m.m. 1. Fase ivasrksasttelse - efter godkendelse af igangscetning, orienteres de berorte personalegrupper om projektets tilbliven, perspektiver og praktiske forhold. Ved forstkommende fasllesnmde hos demens-ressourcepersonerne orienterer projektlederen og kommer med en grundig introduktion til opstart. Introduktion af medarbejdere/kompetenceudvikling: 9 Hvad er det her. 9 Hvorfor skal vi det. 9 Hvordan gor vi det - i hvilke situationer. 9 Hvad koster det i medarbejdertid? Eller hvad spares/forbedres i kvalitet omkring omsorg, nserhed, tilfredshed samtidig med fald i magtanvendelser!

11 Budget BILACi Budget DPC - Bwaiicasl Plcjctctilrc Ccturali. F'cbiuar 2014 iil primo 2016: Aflonnilli' arprojuktkdcr'jcna'iis-pilot ft bascict pa on timclon 185,- ki. plus 12.6'!li i pciisionsbijrag og 1,95 i nanligt fcrivtilla.-g. Timclim i alt 211,91 ki., Iivilkct svatci til aflotitting at'cn sucialpa'jagog mcd sluiancicnnitcl cllcr atumning ac cn musikpa'dagoy. 148 timer x 24 minodcr x tinil'sats kr ,32 kr. Design, opbygning ug kudning at'hjemnteside med styiingsmodul 4S.IK)0.- kr. tekstiung at' musik'sange ug cksletn konsulentktib kr. Indietning at'inusiklerupi tin 21 svu-tt deiliente bcboete i nye lejligheder medio upnl 2014 nctradiuer. Imjtaleranlii'g mm. for demtmsttalitm afpilotpiojeklet 4S kr. ipads og luneteleliiner for individuel terapi i pilotlunktimien ,- ki. Altalt sominai tor de bomholmsku plejehjenisunsatte v prof. I latnie Mette Ridder. Aalborg (plus cvl Obelske Fainiliefund?) kr. Ekstern revision.sudgiflet i prujektperioden kr. MomNudligniiigslR-lub ,-kr. x 17% 27.X46.-kr. Total ansogt projektstolte kr. Bemaerkning til budget: Oprindelig var aftalen med BPC og virksomhedsleder Janike Thisen, at Regionskommunen daekkede bnudgift 9 timer ugentligt for projektleder. Da en ny sparerunde i Regionskommunen opstod i sensommeren 2013, blev vi enige om at jeg ans0gte 100 procent londaekning ved nye ans0gningsrunde med de private fonde i efteraret. Samtidig blev anskaffelser til den tekniske del af projektet reduceret. Der er ikke ansogt belob til lovpligtig forsikring af projektlederen. Der er hverken blevet ansogt eller bevilget midler til anskaffelse af 21 ipads og 21 lydpuder til individuel terapi i lejlighederne. I forste omgang kun netradioer, hojtalere mm., samt afprovning og test af konceptet. Det vigtigste var at fa projektet startet op og komme igang. Sa ma finansieringen til ipads og lydpuder findes ad andre kanaler.

12 2. FASE - drift og tidshorisont 3. FASE - EVALUERING Projektgruppen er meget opmaerksom pa, at evalueringen er en vaesentlig del af projektet. Evalueringen vil blive gennemf0it som kvalitativ beskrivende, hvor projektets formal vil blive besvaret ved hjaslp af forskellige dataindsamlingsmetoder. Alle data der indgar i evalueringen vil blive anonymiseret og overholde persondatalovens regler. Der er i projektansogningen til Velux Fonden lagt op til, at der vil blive samarbejdet med og meldt tilbage til Prof. Hanne Mette Ridder, Aalborg Universitet. Projektgruppen arbejder pa at inddrage denne samarbejdsparter i de konkrete dele af evalu eringen.