Brugerinddragende design af budgetapplikation

Transkript

1 Roskilde Universitet Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse (C) Efteråret Semester Brugerinddragende design af budgetapplikation Gruppe B1 Aline Bartholin Magnus Holt Mette Hejlskov Vejleder: Bent K. Slot Antal anslag: Normalsider: 52

2 Abstract A danish study shows that 23% of young people aged spend more money than they actually make and know little about their economy. This project is set to investigate how an app can remediate this problem, by providing the users with a tool for planning and handling their private economy. As the app is designed for young people, it is crucial also to take them into consideration when designing the app. The users requirements for functionality and graphical appearance will thus have significance for the development of the app. These needs are investigated through a focus group interview with the intended users. It is crucial that the app is automatic, simple and easy to use. Also the design needs to be as simple as possible and appear in neutral colors. On the basis of these keywords and supportive design theories, a prototype of the app is designed. The users also take part in evaluating the usability of the prototype, which provides the basis for a redesign. The redesign will have the same functionalities, but is modified to suit the users need for usability.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion Unges privatøkonomiske problemer App som redskab Problemformulering Arbejdsspørgsmål Præsentation af målgruppe Afgrænsning Semesterbindinger Projektets videnskabsteoretiske tilgang Projektets teoretiske ramme MUST-metoden Effektiv brugerinddragelse i produktudvikling Usability Metodiske overvejelser Projektets metodiske tilgang Præsentation af projektets faser Første fase: Brugerbehov Overvejelser om metodevalg Eksisterende apps - Spiir og Lommebudget Formålet med fokusgruppeinterviewet Test af fokusgruppeinterview Rekruttering af fokusgruppedeltagere Selve fokusgruppeinterviewet Refleksion over fokusgruppeinterview Empiribehandling Analyse af brugerbehov Udvægelse af systemkrav... 32

4 6.0 Anden fase: Design af app Overvejelser omkring metodevalg i anden fase Designproces Præsentation af prototype Præsentation af Adobe Muse CC Designovervejelser Opbygning og funktionalitet Generelt om modellering Use cases Domænemodel Tredje fase: Evaluering af design Overvejelser omkring metodevalg Tænke-højt forsøg Tænke-højt protokol Udstyr Rekruttering af deltagere Forløb og refleksioner over test Analysestrategi Analyse af brugervenlighed Tilpasning af prototype Refleksion af projektforløbet Teori- og metodevalg Repræsentation af målgruppe Udviklingsproces og begrænsninger Reliabilitet og validitet Konklusion Litteraturliste Bilag... 64

5 1.0 Introduktion I denne rapport vil vi forsøge at designe en app, der kan hjælpe unge mennesker til at få en bedre indsigt i deres privatøkonomi. Gennem undersøgelser vil vi forsøge at klarlægge målgruppens udfordringer samt arbejdspraksis med at håndtere deres privatøkonomi, hvilket senere vil danne grundlag for en række kravspecifikationer til appen. Der var enighed i gruppen om, at det kunne være spændende at arbejde med udviklingen af et produkt. Vi ville gerne arbejde procesorienteret, evt. i samarbejde med en virksomhed. Som projektet udviklede sig, fravalgte vi dog at etablere et samarbejde med en virksomhed, da vi var bekymrede for, om udviklingen af appen i højere grad ville komme til at handle om at opfylde virksomhedens behov frem for målgruppens behov. I stedet valgte vi selv at agere aktør og lave en forundersøgelse af målgruppens behov og krav. At unge ved for lidt om økonomi, har flere undersøgelser efterhånden sat to streger under. Desværre afspejles denne uvidenhed også i de unges privatøkonomi. Nye undersøgelser fra Penge- og Pensionspanelet viser således, at 23% af de årige ofte bruger flere penge end de tjener, og tillige har 30% et forbrugslån udover et evt. SU-, bolig- eller billån (Penge- og pensionspanelet, 2013: ). Tendensen bekræftes yderligere i Finansrådets rapport De danske unges gældsadfærd fra 2014, hvor det påpeges at unge gældsætter sig som aldrig før og at mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. (Finansrådet 1, 2014). Andelen af dårlige betalere under 30 år er da også en af de højeste nogensinde. Og selvom antallet er faldet med 614 personer i år, er unge under 30 år stadig den befolkningsgruppe, hvor den største andel er registreret i RKI. (Finansrådet 2, 2014) 1.1 Unges privatøkonomiske problemer Men hvad er årsagen til, at flere og flere unge gældsætter sig? Udover manglende viden omkring privatøkonomiske forhold peger flere eksperter også på, at årsagen til de unges privatøkonomiske problemer skyldes rod og manglende overblik. Privatøkonom Kim Valentin fra Finanshuset kalder ligefrem de unge for sløsede og påpeger, at de fleste kunne have undgået at havne i RKI, såfremt de tog mere ansvar for deres privatøkonomi og fik skabt sig et overblik (Mx, 2013). Hans påstand om manglende overblik understøttes af, at 47% af de unge mellem år aldrig har lagt et budget, og af dem kender kun 68% størrelsen på deres månedlige udgifter sammenlignet med 96% af dem, som har lagt et budget (Penge- og pensionspanelet, 2011: 11). Et oplagt spørgsmål at stille må derfor være, hvordan man kan give unge mennesker en større indsigt i deres privatøkonomi? 5

6 1.2 App som redskab I dag ejer størstedelen af de årige en smartphone, og i løbet af tre år er antallet af smartphone ejere, der benytter mobilbank steget fra 7% i 2011 til 36% i 2014 (Dst, 2014: 31). Vi synes derfor, at det ville være oplagt at udvikle en app, der kunne løse de udfordringer, unge i dag har med deres privatøkonomi. Men hvordan skal denne designes for at give de unge en bedre indsigt i deres privatøkonomi, og som samtidig imødekommer de unges behov? Dette vil vi undersøge i dette projekt. 1.3 Problemformulering Problemformuleringen for projektet lyder således: Hvilke funktioner skal en app indeholde, og hvilket grafisk udtryk skal denne have, for at give målgruppen et værdiskabende redskab til at få en bedre indsigt i deres privatøkonomi? 1.4 Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen bedst muligt har vi udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, som projektet vil tage udgangspunkt i. 1. Hvilke udfordringer oplever målgruppen med at holde styr på deres økonomi? 2. Hvilke værktøjer benytter målgruppen sig af og hvilken arbejdspraksis har de? 3. Hvilke behov har målgruppen til en app? 4. Hvordan skal appen designes for at imødekomme målgruppens behov? 5. Hvordan skal appen rent visuelt og funktionsmæssigt opbygges? 1.5 Præsentation af målgruppe Ideen med appen er, at den primært skal henvende sig til unge mennesker, da det er denne befolkningsgruppes problemer med privatøkonomi, vi gerne vil forsøge at udvikle et værktøj til. Unge er dog et vidt begreb, og det samme mener vi om alder, så i stedet for at karakterisere målgruppen ud fra en aldersgruppe har vi i stedet forsøgt at karakterisere den tiltænkte målgruppe ud fra en række faktorer. Således henvender appen sig primært til udeboende unge, der muligvis har en variabel indtægt, og som stadig har en forholdsvis simpel økonomi. Med simpel økonomi menes, at privatøkonomien som udgangspunkt kun består af indtægter og udgifter, mens der med en kompleks økonomi også tages hensyn til flere variable udgifter såsom ejerbolig, bil og værdipapirer. Vi 6

7 er dog opmærksomme på, at kompleksiteten af økonomien stiger, såfremt unge benytter sig af forbrugslån, SUlån og boliglån, og dette vil vi til dels også forsøge at imødekomme i appen. 1.6 Afgrænsning Da projektet er begrænset af en tidsramme, er der desværre en række problemstillinger, som vi har valgt ikke at inddrage i projektet. Disse vil vi kort gennemgå nedenfor. Andre værktøjer Som nævnt i problemformuleringen har vi afgrænset os til at udvikle en app, og vi vil således ikke undersøge andre mulige redskaber til håndtering af privatøkonomi. Fokus i projektet vil i stedet være på at designe en app ud fra brugernes behov, der imødekommer deres krav til det tekniske og det æstetiske udtryk i appen. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke vil udvikle et færdigt produkt, da vi i projektet blot laver en forundersøgelse og derfor kun har valgt at udarbejde en prototype. Vi programmerer derfor ikke appen, men fremstiller blot en idé til opbygning af appen samt et grafisk design. Prototypen udvikles til iphone 5 standard, og vi afgrænser os fra at lave et design, der kan konverteres til andre platforme. Ligeledes vil vi heller ikke forholde os til de forskelle, der er mellem ios og andre styresystemer. Da det blot er en prototype, vi udvikler, afgrænser vi os i samme forbindelse fra at gøre nogle overvejelser omkring markedsføring, implementering og vedligeholdelse af produktet. Finansiering Vi har også valgt at afgrænse os fra alle økonomiske overvejelser i projektet. Vi vil således ikke undersøge de økonomiske omkostninger, der er ved at udvikle en app. Derudover har vi valgt at se bort fra, hvem der eventuelt kunne være interesseret i at finansiere appen. Dette er bestemt en relevant overvejelse, både i forhold til designet og udtrykket af appen, men da vi ikke ønsker at inddrage nogle former for markedsføringsstrategier og/eller -planer, vil vi helt afgrænse os fra dette. Tekniske udfordringer På samme måde som med det økonomiske aspekt vil vi i mindre grad tage højde for de tekniske begrænsninger, der måtte være. Vi vil selvfølgelig gå ind til projektet med en realistisk ide om, hvad der rent teknisk kan lade sig gøre - dog uden at gå i dybden med dette aspekt. I stedet vil vi blot undersøge, hvilke funktionaliteter brugerne ønsker i appen. Ligeledes vil vi ikke beskrive hvordan indhentning af transaktionsdata til appen kan foregå. Vi er dog klar over, der skal være en kobling til bankerne, og der er eksempler på, at andre apps har kunnet det. 7

8 1.7 Semesterbindinger Vi opfylder følgende semesterbindinger således: Teknologiske Systemer og Artefakter Vi vil opfylde bindingen TSA ved at arbejde med modeller, der illustrerer, hvordan appen indholdsmæssigt er bygget op. Vi vil således lave en domænemodel, der har til formål at illustrere konceptet af appen. Ligeledes vil vi udarbejde use cases samt et use case diagram, der skal vise, hvilke funktioner systemet skal have, samt hvorledes brugeren kan interagere med systemet. Derudover vil vi beskrive de værktøjer, vi har benyttet til at udvikle en prototype og til at optage skærmbilledet i forbindelse med evaluering af vores design. Konceptuel model over appen (Domæne Model) Funktionalitet (Use case diagram samt use cases) Brug af Adobe Muse & Screen recorder Shou Subjektivitet, Teknologi og Samfund Indledningsvis i projektet vil vi gennem artikler og undersøgelser skitsere målgruppens manglende forståelse for privatøkonomi, hvilket vil danne ramme om projektet. Vi vil benytte fokusgruppeinterview til at undersøge, hvilke udfordringer målgruppen oplever med privatøkonomi, samt hvilke erfaringer målgruppen har med at lægge budget og overholde disse. Dette skal være med til at kortlægge, hvilke systemkrav brugerne har til appen. Vi opfylder dermed dimensionen ved at beskæftige os med et samfundsrelevant problem og kvalitative metoder. Brugerbehov Kvalitativ metode Design og Konstruktion Undervejs i rapporten vil vi designe og konstruere en app. Til dette formål vil vi benytte os af designteori om brugervenlighed, og om hvordan man udarbejder et optimalt visuelt design. Formålet er at udarbejde en prototype, som vi efterfølgende vil teste. Fokus er således på det visuelle udtryk, men også på funktionalitet af produktetet. Design af brugerflade Designteori 8

9 1.8 Projektets videnskabsteoretiske tilgang Overordnet tillægger vi projektet en hermeneutisk tilgang, hvor vi gang på gang omdanner viden, teori og empiri til nye forståelser inden for emnet. Vi vil dog ikke holde os slavisk til denne tilgang. Vi læner os op ad eksperter, men vil forholde os kritisk til deres teorier samt til- og fravælge de dele af teorierne, vi finder mere eller mindre relevante. Desuden vil vi supplere med indsamling af empiri i form af fokusgruppeinterview og usability tests. Vi vælger derfor hovedsageligt at undersøge vores problemstillinger med kvalitative tilgange og lægger mindre vægt på kvantitative data. Gennem de kvalitative undersøgelser vil vi få et dybere indblik i deltagernes forståelse for emnet, som vi vil fortolke med henblik på at skabe en ny forståelse. Dette betyder således også, at vi må overveje, hvor pålidelig vores empiri er, da det er et begrænset antal personer, vi indsamler empirien fra. Da vi skulle danne grobund for projektet, gjorde vi dog brug af kvantitative undersøgelser til at underbygge vores antagelser og give os ny viden om emnet. Denne viden blev således brugt i udarbejdelsen af vores problemformulering og de arbejdsspørgsmål, der altså danner ramme om projektet. 9

10 2.0 Projektets teoretiske ramme I dette afsnit vil vi præsentere projektets teoretiske ramme, der vil danne grundlag for projektets metodiske tilgang. Da vi har valgt at have en brugerorienteret tilgang til udviklingen af appen, vil den teoretiske ramme for projektet bestå af teori om produktudvikling, brugerinddragelse samt brugervenlighed. For at få dækket disse aspekter har vi valgt at have et supplerende teorisæt, der vil bestå af følgende tre teorier: MUST-metoden af Bødker et al., effektiv brugerinddragelse i produktudvikling af Kujala samt teori om usability af Dumas og Redish. I det følgende vil vi præsentere det, vi finder relevant for projektet inden for de enkelte teorier og undervejs beskrive, hvordan vi vil gøre brug af disse. 2.1 MUST-metoden MUST-metoden udviklet af Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen har til formål at sikre en succesfuld it-forundersøgelse i organisationer og virksomheder (Bødker et al., 2008: 27). Formålet med it-forundersøgelsen er at kortlægge, hvilke behov en virksomhed eller organisation har, samt hvilke forudsætninger der er for implementering. Metoden bygger på henholdsvis fire principper og fire faser, der skal resultere i et kvalificeret beslutningsgrundlag (...) for det videre forløb (Ibid: 47). De fire principper er overordnede for processen, mens de fire faser blot er vejledende faser til hvordan en forundersøgelse kan organiseres (Ibid: 101). MUST-metoden lægger stor vægt på, at en organisation skal ses som en samlet enhed, der blandt andet indebærer, at arbejdsgange skal undersøges, og at alle berørte interessenter skal inddrages tidligt i processen. Da vi arbejder med produktudvikling uafhængigt af en organisation, har vi dog været nødt til at tilpasse MUST-metoden til dette projekt. Dette vil vi naturligvis gennemgå. Først vi vil dog give en kort introduktion til MUST-metodens fire faser og principper. MUST-metodens fire faser MUST-metoden deler forundersøgelsen op i fire vejledende faser. En fase er en periode afgrænset af tid, hvor en række aktiviteter foregår. Faserne er opdelt således, at en fase afsluttes før den næste igangsættes - metoden er altså ikke agil. I de forskellige faser kan der dog være mange forskelligartede aktiviteter, hvilket adskiller metoden fra den traditionelle vandfaldsmodel. (Bødker et al., 2008: 101) Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen er den første fase i forundersøgelsen. I denne fase er fokus på at få etableret en projektgruppe, planlægge forløbet og skabe overblik over resten af processen (Bødker et al., 2008: 111). Det er i denne fase vigtigt at skabe enighed mellem kunder og udviklere om en række forhold - f.eks. økonomi, 10

11 ambitionsniveau og deadlines. Derudover er det vigtigt at få defineret motivationen for projektet, da det tjener som rettesnor for resten af projektforløbet. Fokuseringsfasen Fokuseringsfasen indebærer en grundlæggende analyse af omgivelserne og de teknologiske muligheder i et projekt. Man skal have defineret sit overordnede mål med projektet, finde ud af, hvilke behov der skal dækkes, samt have afklaret projektets arbejdsområder. (Bødker et al., 2008: 103) Fordybelsesfasen I fordybelsesfasen arbejder man især med indsamling af data, analyse og rapportering af resultaterne. I denne fase kommer man tættere på, hvilke konkrete krav der skal være en del af den samlede visionen. (Bødker et al., 2008: 163) Fornyelsesfasen I fornyelsesfasen samles trådene fra projektperioden og forenes i en samlet vision. Idéer kan afprøves i form af mock-ups og prototyper, hvilket ofte vil gøre det nemmere for brugerne at forestille sig det endelige design i forhold til papirbaserede beskrivelser (Bødker et al., 2008: 189). En vigtig del af denne fase er at lave en analyse af de konsekvenser, implementeringen af systemet vil have. I en organisation vil det oftest ikke være en mulighed at fravælge systemet, hvorfor en implementeringsstrategi også er nødvendig at udarbejde i fornyelsesfasen. (Ibid: 189) Da vi ikke finder alle elementerne i faserne relevante for projektet, har vi valgt ikke at følge MUST-metodens fase-inddeling stringent. Vi vil dog benytte metodens forståelse af fase-begrebet og udarbejde vores egne tidsafgrænsede faser. I disse faser vil vi inddrage elementer, der vil kunne sammenlignes med fokuserings-, fordybelses-, og fornyelsesfasen. De udarbejdede faser vil udgøre projektets overordnede struktur. Strukturen vil senere blive uddybet i kapitel 3. MUST-metodens fire principper Udover de fire faser beskriver MUST-metoden også fire principper, der skal fungere som retningslinjer under planlægning og gennemførelse af en forundersøgelse (Bødker et al., 2008: 71). Vi vil dog kun gennemgå to af principperne, da det kun er disse to principper, vi finder relevante for projektet. De to fravalgte principper - princippet om en samlet vision og princippet om forankring - vil vi ikke benytte, da disse to principper i høj 11

12 grad er afhængige af, at man arbejder med en organisation. Således handler princippet en samlet vision om, at man ser projektet i en sammenhæng med hele organisationen, altså at it-, kvalifikations-, og organisatorisk udvikling sammentænkes i én vision. Princippet om forankring handler om at sikre brugernes opbakning til projektet, hvilket indebærer, at man løbende giver de berørte brugere informationer om status på projektet. Dette finder vi heller ikke relevant, da vi ikke har en specifik brugergruppe at udvikle produktet til, men kun en målgruppe at designe til. Princippet om reel brugerdeltagelse Ved en it-forandringsproces i en organisation arbejder man typisk med princippet om reel brugerdeltagelse ved at inddrage de personer, der kommer til at arbejde med systemet. Målet med dette princip er at skabe gensidig læring mellem brugere og udviklere. (Bødker et al., 2008: 75-76) Princippet om at arbejdspraksis skal opleves Det andet princip, vi vil benytte os af, er princippet om, at arbejdspraksis skal opleves. Dette princip bygger på antagelsen om, at man bedst forstår arbejdssituationen, når man har oplevet den på egen hånd (Bødker et al., 2008: 84). Princippet gør sig især gældende i forbindelse med indsamling af data i forundersøgelsen, hvor formålet er at afværge say/do problematikker ved at opleve arbejdssituationen. Say/do problematikker henviser til, at den arbejdspraksis, som brugerne beretter om, ikke altid stemmer overens med den egentlige praksis. At opleve arbejdssituationen har derfor til formål at give konkret viden om det fænomen, man beskæftiger sig med. (Ibid) Vi vil igennem projektforløbet benytte metodens to principper som overordnede retningslinjer, da vi anser disse som grundlæggende for at kunne få klarlagt målgruppens behov og derved kunne udvikle et værdiskabende produkt til målgruppen. Da vi ikke kender den reelle bruger, har vi dog kun mulighed for at inddrage den intenderede bruger. Dette betyder, at de brugere, vi inddrager, har en begrænset relation til projektet. Ligeledes vil den arbejdspraksis, vi undersøger, foregå i en kunstig kontekst. Principperne vil i det følgende blive yderligere suppleret af to teorier om effektiv brugerinddragelse i produktudvikling samt hvordan man opnår usability. 2.2 Effektiv brugerinddragelse i produktudvikling Sari Kujalas teori Effective user involvement in product development by improving the analysis of the user needs afdækker, hvorfor brugerne skal involveres tidligt i udviklingsprocessen, og hvordan man får det optimale 12

13 udbytte af denne tidlige inddragelse. I den forbindelse har Kujala udarbejdet et analyseværktøj, der skal effektivisere outputtet af en brugerinddragende undersøgelse. I det følgende vil vi give en kort redegørelse af teoriens skildring mellem forskellige former for brugerinddragelse, de praktiske motiver herfor samt Kujalas seks analysetrin. Former for brugerinddragelse Ifølge Kujala er brugerinddragelse en generel betegnelse, som dækker over flere forskellige metodiske tilgange, men som alle kendetegnes ved at have direkte kontakt med brugerne (Kujala, 2008: 458). Man skelner mellem tre former for brugerinddragelse; informativ, konsultativ og participativ. Den største forskel på de tre former er, hvor aktive brugerne er i udviklingsprocessen. Således er brugerne i en participatorisk tilgang meget aktive i udviklingsprocessen, og har sågar medbestemmelse, mens brugerne ved en informativ tilgang blot benyttes som informanter. Produktudvikling er primært kendetegnet ved at benytte sig af en informativ eller konsultativ tilgang - modsat f.eks. in-house udvikling, hvor brugerinddragelsen oftest er participatorisk. Grunden til at produktudvikling ikke i samme grad benytter en participatorisk tilgang skyldes, at potential users are not usually interested in putting effort into the development of a commercial product (Kujala, 2008: 459). Desuden kender man heller ikke med sikkerhed sine brugere, førend produktet er lanceret (Ibid: 460). Det kan derfor diskuteres hvorvidt brugerinddragelse er en passende tilgang til produktudvikling. Kujala argumenterer dog for, at brugerinddragelse er en nødvendighed for at kunne skabe det optimale produkt. (Ibid: 459) Praktiske motiver for brugerinddragelse i produktudvikling En af Kujalas hovedpointer er, at brugerne skal inddrages meget tidligt i udviklingsprocessen. Hun hævder, at en tidlig brugerinddragelse er langt mere effektiv, da man allerede fra starten får sporet sig ind på brugernes behov. Den tidlige brugerinddragelse er vigtig for at forstå og specificere brugskonteksten, hvilket er grundlaget for at kunne definere en række systemkrav. we need to understand how the future product can support users in achieving their goals in a specified context of use. (Kujala, 2008: 461) Da brugerne højst sandsynligt ikke har den nødvendige viden, der skal til for selv at kunne definere brugerkrav, er det udviklernes opgave at analysere sig frem til disse. 13

14 Effektiv analyse af brugerbehov i seks trin For effektivt at kunne drage nytte af den tidlige brugerinddragelse, har Kujala udviklet et analyseværktøj bestående af seks analysetrin: 1. Identify stakeholders and user groups 2. Visit users and explore their needs 3. Describe the current situation 4. Analyse and prioritise the problems and possibilities 5. Redesign the current situation 6. Define user requirements Vi vil benytte analysetrinnene som retningslinjer i vores analysearbejde. Nogle af trinnene vil være mere tydelige og uddybede i projektet end andre, men de vil alle blive inddraget i højere eller mindre grad. Kujalas analysetrin kan supplere elementerne fra MUST-metodens faser samt principper. Analysetrinnene fokuserer dog kun på at finde brugernes behov til systemet frem for implementering og forankring, som MUST-metoden også fokuserer på. Årsagen til dette kan findes i, at teorien er møntet på produktudvikling, hvor MUST-metoden i højere grad fokuserer på in-house og contract udvikling. Af samme årsag beskriver hun også den informative brugerinddragelse som den mest oplagte tilgang til produktudvikling, da man her oftest kun har intenderede brugere. På baggrund af dette har vi valgt ikke at inddrage brugerne i hele projektforløbet, men kun når der er behov for det. Vi vil således arbejde med informativ brugerinddragelse. Dette vil dog betyde, at den gensidige læring, som prioriteres højt i MUST-metoden, vil være begrænset. 2.3 Usability I forbindelse med udviklingen af produktet finder vi det også relevant at inddrage teori om usability. Vi har valgt at inddrage Joseph Dumas og Janice Redish teori, der fokuserer på, hvordan man skal have brugerne for øje for at kunne udvikle et produkt, der skaber værdi for dem. A product by itself has no value; it has only value insofar as it is used (Dumas & Redish, 1999: 4). For at opnå dette skal produktet gøre det lettere for brugeren at udføre en opgave, og det skal samtidigt også være nemt at benytte. Teorien bygger på fire pointer, som med fordel kan benyttes i et produkts udviklingsproces. I det følgende vil vi kort gennemgå de fire pointer. 1. Usability means focusing on users For at skabe et brugbart og succesfuldt produkt er det ifølge Dumas og Redish vigtigt at fokusere på brugeren. Man skal derfor kende til, forstå og samarbejde med brugerne. 14

15 To develop a useable product, you have to know, understand, and work with people who represent the actual or potential users of the product. No one can substitute for them. (Dumas & Redish, 1999: 5) For at skabe det bedst mulige produkt skal brugeren altså være i fokus gennem hele processen. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt at teste produktet på en tilfældig person, hvis denne person ikke er produktets intenderede bruger. 2. People use products to be productive Et produkt vurderes af brugerne ud fra, hvor effektivt og nemt en opgave kan løses. Således skal produktet have en værdiskabende effekt for brugeren, før denne har lyst til at benytte det. F.eks. skal der opnås en tidsbesparelse ved at benytte produktet. For at kunne indfri brugernes mål er det derfor vigtigt at kende til brugernes behov. To develop usable products, therefore, you have to understand users performance goals. (Dumas & Redish, 1999: 5) 3. Users are busy people trying to accomplish tasks Produktivitet beregnes ofte i tid og derfor er den tid, det tager at bruge produktet og lære at bruge det, en væsentlig del af usability. Når brugerne føler, at de opnår noget med produktet på en nem og hurtig måde, føler de også, at de bruger tiden produktivt. Produktet skal ikke blot leve op til dets funktionelle krav, det skal altså også være nemt at bruge. Derfor spiller brugervenlighed også en væsentlig rolle i usability. (Dumas & Redish, 1999: 5) 4. Users decide when a product is easy to use Et godt produkt kan indeholde mange funktionaliteter, men det er vigtigt også at få brugerne til at anvende disse. Ifølge Dumas og Redish skal et produkt være konsistent, forudsigelig og nemt at bruge, før brugeren har lyst til at bruge tid på at udforske alle dets funktionaliteter. Derfor er det altså brugeren, der definerer, om produktet er et godt design, og om det dermed også er brugervenligt. Users, not designers or developers, determine when a product is easy to use. (Dumas & Redish, 1999: 5) Vi vil benytte Dumas og Redish fire pointer som retningslinjer i projektforløbet. Således vil vi have brugerne i fokus i udviklingsprocessen for at udvikle det optimale produkt. Det gælder både, når produktets funktionalitet og grafiske udtryk designes. Det kan af Dumas og Redish fire pointer udledes, at effektivitet og brugervenlighed hænger sammen, da et produkts effektivitet falder, såfremt det ikke er brugervenligt at benytte 15

16 og omvendt. I forhold til MUST-metoden, som primært har en participatorisk tilgang til brugerinddragelse, læner vi os mere op ad Dumas og Redish tilgang, der ikke fordrer en bestemt tilgang, men blot at brugerne skal inddrages og være i fokus. 16

17 3.0 Metodiske overvejelser Som tidligere nævnt vil den teoretiske ramme danne grundlag for vores fremgangsmåde og metodiske valg. I det følgende vil vi præsentere, hvordan vi har valgt at opbygge projektet i faser, men først vil vi dog gennemgå projektets metodiske tilgang og de overvejelser der knytter sig hertil. 3.1 Projektets metodiske tilgang Vores metodiske tilgang til indsamling og behandling af empiri er abduktiv, da vi på baggrund af teorier og begrænset empiri intuitivt udvikler nogle hypoteser om vores genstandsfelt, som vi så efterprøver i praksis. Med denne tilgang er der lagt op til, at vi i rollen som designere tolker på den data, vi indsamler. Vi bygger ikke vores indsamling af empiri på nogle på forhånd definerede hypoteser, som vi tester, og vi har ikke noget mål om at påvise generelle lovmæssigheder. Det udelukker derfor hhv. en deduktiv og induktiv tilgang til projektet. Med den abduktive tilgang erkender vi også, at de resultater, som kommer ud af vores undersøgelser/forskning, er temmeligt kontekstbestemte og er nye antagelser, der kan bruges til at komme med andre gæt i andre kontekster, men altså ikke er generelle lovmæssigheder. Indenfor moderne designvidenskab er den abduktive tilgang fremherskende, da man sjældent på forhånd kan vide, hvad der virker i en bestemt kontekst. I stedet ræsonnerer man sig frem til noget, som man forestiller sig virker. Med andre ord gætter man på, hvad der virker i lige netop denne kontekst, hvilket egner sig til konkrete problemstillinger, hvor det ikke er muligt at finde ét bestemt facit. 3.2 Præsentation af projektets faser Inspireret af MUST-metodens fasebegreb har vi valgt at opdele designudviklingen i tre faser, hvor vi på forskellig vis vil arbejde med produktudvikling. Fasebegrebet er lånt fra MUST-metoden, men da projektets faser adskiller sig en smule, har vi valgt ikke at bruge MUST-metodens faseinddelinger stringent. De tre faser, som vil blive beskrevet i de følgende kapitler, kan dog overordnet set placeret i henholdsvis fokuserings-, fordybelses-, og fornyelsesfasen. Ligesom i MUST-metoden vil vi afslutte en fase før den næste påbegyndes. Fase 1: Brugerbehov I første fase vil vi undersøge unges forhold til privatøkonomi og deres arbejdspraksis med budgetlægning gennem et fokusgruppeinterview. Ud fra interviewet vil vi forsøge at skabe en samlet forståelse for målgruppens udfordringer med at håndtere deres privatøkonomi, hvilket vi efterfølgende vil forsøge at oversætte til krav til systemet. Dette skal give os den nødvendige empiri for at kunne vurdere, hvad appen skal indeholde for at blive værdiskabende for målgruppen, og dermed lede os videre til næste fase. 17

18 Fase 2: Design af app På baggrund af de empiriske undersøgelser fra fase 1, vil vi i fase 2 udvikle en prototype. Prototypens design udarbejdes på baggrund af vores intuition, som er baseret på empiri og teori. Vores teorier i denne fase omhandler usability for mobile enheder og teori om æstetiske og velfungerende interfaces. Ud over brugerfladen vil vi i denne fase modellere systemets konceptuelle opbygning ud fra UML-standarden. Fase 3: Evaluering af app I den tredje og sidste fase vil vi evaluere designet fra fase 2 med intenderede brugerne og dermed komme med et udspil til et redesign. Evalueringen vil have fokus på usability, og vi vil derfor arbejde med usability tests som metode. 18

19 4.0 Første fase: Brugerbehov I første fase vil vi gennem et fokusgruppeinterview undersøge målgruppens forhold til privatøkonomi og deres arbejdspraksis med planlægning af økonomi. Ud fra analysen af fokusgruppeinterviewet vil vi udlede brugernes behov til en app, der kan hjælpe med at håndtere privatøkonomi. Inden da vil vi dog først gennemgå de overvejelser om metodevalg, vi har haft, samt give en kort beskrivelse af, hvordan de to budgetapps Spiir og Lommebudget fungerer. Dernæst vil vi beskrive, hvordan vi har planlagt og udført fokusgruppen med refleksioner herom. Slutteligt vil analysen munde ud i et diskuterende afsnit med de krav, vi vil arbejde videre med i fase Overvejelser om metodevalg Da der allerede findes flere budgetapps på markedet, er det oplagt først at undersøge, hvad disse apps egentlig kan tilbyde. Dette er nødvendigt for først og fremmest at undgå at udvikle et produkt, som allerede eksisterer og dermed vil blive overflødigt. Produktet skal derimod kunne tilbyde noget nyt og samtidig give de nødvendige værktøjer, som målgruppen har behov for. De apps, vi undersøger, er ikke nødvendigvis henvendt til samme målgruppe som projektets og dækker dermed ikke nødvendigvis målgruppens behov for styring af privatøkonomi. For at undersøge hvorvidt og hvordan allerede eksisterende apps lever op til de unges behov, var vores første overvejelse, at vi ville udvælge to apps og få nogle testpersoner til at teste disse. Herefter ville vi afholde et fokusgruppeinterview med henblik på at diskutere de to apps fordele og ulemper. Vi gik dog hurtigt væk fra denne metode, da vi først og fremmest vurderede, at det ville være en for stor opgave rent tidsmæssigt at stille deltagerne overfor. Derudover vurderede vi også, at opgaven godt kunne gå hen og blive ubehagelig for deltagerne, idet det krævede, at de var villige til at give appsne adgang til deres privatøkonomi for efterfølgende at diskutere det med en række andre deltagere. En sidste, men vigtig overvejelse, var også om deltagerne var i stand til at se ud over designet af appen og om de kunne bidrage med en vurdering af appsne rent indholds- og funktionsmæssigt. På baggrund af dette fravalgte vi denne metode og besluttede os i stedet for at udarbejde et fokusgruppeinterview med bredere tematikker. Fokusgruppeinterviewet blev udarbejdet på baggrund af egne undersøgelser af de to apps samt undersøgelsen fra Penge- og Pensionspanelet om unge i alderen år og deres forhold til privatøkonomi. Således har vi altså haft en hermeneutisk tilgang, da vi ved at tage udgangspunkt i de to budgetapps og Penge- og Pensionspanelets undersøgelser på forhånd har haft en forståelse for emnet. Denne viden har vi dernæst brugt til at udarbejde fokusgruppeinterviewet for atter at fortolke 19

20 interviewet og danne endnu en ny forståelse. Fokusgruppedeltagerne har også en forforståelse for emnet, men de vil dog ikke have noget konkret at forholde sig til, såsom en app omkring privatøkonomi. Dette betyder derfor også, at vi højst sandsynligt ikke får afdækket alle målgruppens reelle problemer, da brugerne ikke nødvendigvis er helt bevidste om deres behov. Alligevel finder vi fokusgruppeinterview som metode oplagt, da vi i høj grad kan få diskuteret målgruppens udfordringer omkring privatøkonomi, og ad den vej kan få udledt nogle behov og krav til appen. Vi vil naturligvis tydeliggøre tilrettelæggelsen af fokusgruppeinterviewet senere i kapitlet. 4.2 Eksisterende apps - Spiir og Lommebudget Som et led i denne fase har vi undersøgt to eksisterende budgetapps på markedet. Formålet med dette var at få et indblik i hvilke mulige værktøjer, der allerede er tilgængelige, og hvordan disse rent praktisk og teknisk fungerer for brugeren. Derfor har vi undersøgt de to danske apps Spiir og Lommebudget. Lommebudget er udviklet af Penge og Pensionspanelet med det formål at hjælpe unge med at få et bedre overblik over, hvad de bruger deres penge på (Lommebudget, 2014). Spiir er en selvstændig virksomhed, der har indgået et samarbejde med de danske banker og vil forsøge... at skabe en radikal bedre løsning på et problem, der eksisterer i dag. (Spiir, 2014). De to apps fungerer altså begge som værktøjer til at håndtere ens privatøkonomi, dog er de meget forskellige. Spiir har som nævnt et samarbejde med de danske banker, hvilket betyder, at de kan indhente transaktionsdata fra banken. Appen fordeler og kategoriserer til dels transaktionerne automatisk. Dog kan Spiir ikke kategorisere alle transaktioner, da de er for uspecificerede, og man skal derfor manuelt kategorisere de resterende. For at give Spiir adgang til at benytte transaktionsdata skal man oprette en bruger på deres hjemmeside, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Spiir udelukkende fra appen. Derudover skal man også kategorisere transaktionerne via hjemmesiden. Appen fungerer derfor nærmere som en visuel repræsentation, man kan have med overalt. Til sammenligning har Lommebudget intet samarbejde med bankerne og kræver derfor heller ikke noget login. Derimod skal man manuelt indtaste transaktioner undervejs og på den måde skabe et forbrugsoverblik. Lommebudget er derfor afhængig af, at brugeren husker at indtaste sine udgifter. I modsætning til Spiir kan man i Lommebudget ikke se indtægter, og man skal derfor selv sætte et loft på éns budget for den pågældende måned. Hvis dette budget overskrides, modtager man en notifikation på mobilen. Således kan man hele tiden følge med i, om man holder budgettet. 20