Brugerinddragende design af budgetapplikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerinddragende design af budgetapplikation"

Transkript

1 Roskilde Universitet Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse (C) Efteråret Semester Brugerinddragende design af budgetapplikation Gruppe B1 Aline Bartholin Magnus Holt Mette Hejlskov Vejleder: Bent K. Slot Antal anslag: Normalsider: 52

2 Abstract A danish study shows that 23% of young people aged spend more money than they actually make and know little about their economy. This project is set to investigate how an app can remediate this problem, by providing the users with a tool for planning and handling their private economy. As the app is designed for young people, it is crucial also to take them into consideration when designing the app. The users requirements for functionality and graphical appearance will thus have significance for the development of the app. These needs are investigated through a focus group interview with the intended users. It is crucial that the app is automatic, simple and easy to use. Also the design needs to be as simple as possible and appear in neutral colors. On the basis of these keywords and supportive design theories, a prototype of the app is designed. The users also take part in evaluating the usability of the prototype, which provides the basis for a redesign. The redesign will have the same functionalities, but is modified to suit the users need for usability.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion Unges privatøkonomiske problemer App som redskab Problemformulering Arbejdsspørgsmål Præsentation af målgruppe Afgrænsning Semesterbindinger Projektets videnskabsteoretiske tilgang Projektets teoretiske ramme MUST-metoden Effektiv brugerinddragelse i produktudvikling Usability Metodiske overvejelser Projektets metodiske tilgang Præsentation af projektets faser Første fase: Brugerbehov Overvejelser om metodevalg Eksisterende apps - Spiir og Lommebudget Formålet med fokusgruppeinterviewet Test af fokusgruppeinterview Rekruttering af fokusgruppedeltagere Selve fokusgruppeinterviewet Refleksion over fokusgruppeinterview Empiribehandling Analyse af brugerbehov Udvægelse af systemkrav... 32

4 6.0 Anden fase: Design af app Overvejelser omkring metodevalg i anden fase Designproces Præsentation af prototype Præsentation af Adobe Muse CC Designovervejelser Opbygning og funktionalitet Generelt om modellering Use cases Domænemodel Tredje fase: Evaluering af design Overvejelser omkring metodevalg Tænke-højt forsøg Tænke-højt protokol Udstyr Rekruttering af deltagere Forløb og refleksioner over test Analysestrategi Analyse af brugervenlighed Tilpasning af prototype Refleksion af projektforløbet Teori- og metodevalg Repræsentation af målgruppe Udviklingsproces og begrænsninger Reliabilitet og validitet Konklusion Litteraturliste Bilag... 64

5 1.0 Introduktion I denne rapport vil vi forsøge at designe en app, der kan hjælpe unge mennesker til at få en bedre indsigt i deres privatøkonomi. Gennem undersøgelser vil vi forsøge at klarlægge målgruppens udfordringer samt arbejdspraksis med at håndtere deres privatøkonomi, hvilket senere vil danne grundlag for en række kravspecifikationer til appen. Der var enighed i gruppen om, at det kunne være spændende at arbejde med udviklingen af et produkt. Vi ville gerne arbejde procesorienteret, evt. i samarbejde med en virksomhed. Som projektet udviklede sig, fravalgte vi dog at etablere et samarbejde med en virksomhed, da vi var bekymrede for, om udviklingen af appen i højere grad ville komme til at handle om at opfylde virksomhedens behov frem for målgruppens behov. I stedet valgte vi selv at agere aktør og lave en forundersøgelse af målgruppens behov og krav. At unge ved for lidt om økonomi, har flere undersøgelser efterhånden sat to streger under. Desværre afspejles denne uvidenhed også i de unges privatøkonomi. Nye undersøgelser fra Penge- og Pensionspanelet viser således, at 23% af de årige ofte bruger flere penge end de tjener, og tillige har 30% et forbrugslån udover et evt. SU-, bolig- eller billån (Penge- og pensionspanelet, 2013: ). Tendensen bekræftes yderligere i Finansrådets rapport De danske unges gældsadfærd fra 2014, hvor det påpeges at unge gældsætter sig som aldrig før og at mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. (Finansrådet 1, 2014). Andelen af dårlige betalere under 30 år er da også en af de højeste nogensinde. Og selvom antallet er faldet med 614 personer i år, er unge under 30 år stadig den befolkningsgruppe, hvor den største andel er registreret i RKI. (Finansrådet 2, 2014) 1.1 Unges privatøkonomiske problemer Men hvad er årsagen til, at flere og flere unge gældsætter sig? Udover manglende viden omkring privatøkonomiske forhold peger flere eksperter også på, at årsagen til de unges privatøkonomiske problemer skyldes rod og manglende overblik. Privatøkonom Kim Valentin fra Finanshuset kalder ligefrem de unge for sløsede og påpeger, at de fleste kunne have undgået at havne i RKI, såfremt de tog mere ansvar for deres privatøkonomi og fik skabt sig et overblik (Mx, 2013). Hans påstand om manglende overblik understøttes af, at 47% af de unge mellem år aldrig har lagt et budget, og af dem kender kun 68% størrelsen på deres månedlige udgifter sammenlignet med 96% af dem, som har lagt et budget (Penge- og pensionspanelet, 2011: 11). Et oplagt spørgsmål at stille må derfor være, hvordan man kan give unge mennesker en større indsigt i deres privatøkonomi? 5

6 1.2 App som redskab I dag ejer størstedelen af de årige en smartphone, og i løbet af tre år er antallet af smartphone ejere, der benytter mobilbank steget fra 7% i 2011 til 36% i 2014 (Dst, 2014: 31). Vi synes derfor, at det ville være oplagt at udvikle en app, der kunne løse de udfordringer, unge i dag har med deres privatøkonomi. Men hvordan skal denne designes for at give de unge en bedre indsigt i deres privatøkonomi, og som samtidig imødekommer de unges behov? Dette vil vi undersøge i dette projekt. 1.3 Problemformulering Problemformuleringen for projektet lyder således: Hvilke funktioner skal en app indeholde, og hvilket grafisk udtryk skal denne have, for at give målgruppen et værdiskabende redskab til at få en bedre indsigt i deres privatøkonomi? 1.4 Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen bedst muligt har vi udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, som projektet vil tage udgangspunkt i. 1. Hvilke udfordringer oplever målgruppen med at holde styr på deres økonomi? 2. Hvilke værktøjer benytter målgruppen sig af og hvilken arbejdspraksis har de? 3. Hvilke behov har målgruppen til en app? 4. Hvordan skal appen designes for at imødekomme målgruppens behov? 5. Hvordan skal appen rent visuelt og funktionsmæssigt opbygges? 1.5 Præsentation af målgruppe Ideen med appen er, at den primært skal henvende sig til unge mennesker, da det er denne befolkningsgruppes problemer med privatøkonomi, vi gerne vil forsøge at udvikle et værktøj til. Unge er dog et vidt begreb, og det samme mener vi om alder, så i stedet for at karakterisere målgruppen ud fra en aldersgruppe har vi i stedet forsøgt at karakterisere den tiltænkte målgruppe ud fra en række faktorer. Således henvender appen sig primært til udeboende unge, der muligvis har en variabel indtægt, og som stadig har en forholdsvis simpel økonomi. Med simpel økonomi menes, at privatøkonomien som udgangspunkt kun består af indtægter og udgifter, mens der med en kompleks økonomi også tages hensyn til flere variable udgifter såsom ejerbolig, bil og værdipapirer. Vi 6

7 er dog opmærksomme på, at kompleksiteten af økonomien stiger, såfremt unge benytter sig af forbrugslån, SUlån og boliglån, og dette vil vi til dels også forsøge at imødekomme i appen. 1.6 Afgrænsning Da projektet er begrænset af en tidsramme, er der desværre en række problemstillinger, som vi har valgt ikke at inddrage i projektet. Disse vil vi kort gennemgå nedenfor. Andre værktøjer Som nævnt i problemformuleringen har vi afgrænset os til at udvikle en app, og vi vil således ikke undersøge andre mulige redskaber til håndtering af privatøkonomi. Fokus i projektet vil i stedet være på at designe en app ud fra brugernes behov, der imødekommer deres krav til det tekniske og det æstetiske udtryk i appen. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke vil udvikle et færdigt produkt, da vi i projektet blot laver en forundersøgelse og derfor kun har valgt at udarbejde en prototype. Vi programmerer derfor ikke appen, men fremstiller blot en idé til opbygning af appen samt et grafisk design. Prototypen udvikles til iphone 5 standard, og vi afgrænser os fra at lave et design, der kan konverteres til andre platforme. Ligeledes vil vi heller ikke forholde os til de forskelle, der er mellem ios og andre styresystemer. Da det blot er en prototype, vi udvikler, afgrænser vi os i samme forbindelse fra at gøre nogle overvejelser omkring markedsføring, implementering og vedligeholdelse af produktet. Finansiering Vi har også valgt at afgrænse os fra alle økonomiske overvejelser i projektet. Vi vil således ikke undersøge de økonomiske omkostninger, der er ved at udvikle en app. Derudover har vi valgt at se bort fra, hvem der eventuelt kunne være interesseret i at finansiere appen. Dette er bestemt en relevant overvejelse, både i forhold til designet og udtrykket af appen, men da vi ikke ønsker at inddrage nogle former for markedsføringsstrategier og/eller -planer, vil vi helt afgrænse os fra dette. Tekniske udfordringer På samme måde som med det økonomiske aspekt vil vi i mindre grad tage højde for de tekniske begrænsninger, der måtte være. Vi vil selvfølgelig gå ind til projektet med en realistisk ide om, hvad der rent teknisk kan lade sig gøre - dog uden at gå i dybden med dette aspekt. I stedet vil vi blot undersøge, hvilke funktionaliteter brugerne ønsker i appen. Ligeledes vil vi ikke beskrive hvordan indhentning af transaktionsdata til appen kan foregå. Vi er dog klar over, der skal være en kobling til bankerne, og der er eksempler på, at andre apps har kunnet det. 7

8 1.7 Semesterbindinger Vi opfylder følgende semesterbindinger således: Teknologiske Systemer og Artefakter Vi vil opfylde bindingen TSA ved at arbejde med modeller, der illustrerer, hvordan appen indholdsmæssigt er bygget op. Vi vil således lave en domænemodel, der har til formål at illustrere konceptet af appen. Ligeledes vil vi udarbejde use cases samt et use case diagram, der skal vise, hvilke funktioner systemet skal have, samt hvorledes brugeren kan interagere med systemet. Derudover vil vi beskrive de værktøjer, vi har benyttet til at udvikle en prototype og til at optage skærmbilledet i forbindelse med evaluering af vores design. Konceptuel model over appen (Domæne Model) Funktionalitet (Use case diagram samt use cases) Brug af Adobe Muse & Screen recorder Shou Subjektivitet, Teknologi og Samfund Indledningsvis i projektet vil vi gennem artikler og undersøgelser skitsere målgruppens manglende forståelse for privatøkonomi, hvilket vil danne ramme om projektet. Vi vil benytte fokusgruppeinterview til at undersøge, hvilke udfordringer målgruppen oplever med privatøkonomi, samt hvilke erfaringer målgruppen har med at lægge budget og overholde disse. Dette skal være med til at kortlægge, hvilke systemkrav brugerne har til appen. Vi opfylder dermed dimensionen ved at beskæftige os med et samfundsrelevant problem og kvalitative metoder. Brugerbehov Kvalitativ metode Design og Konstruktion Undervejs i rapporten vil vi designe og konstruere en app. Til dette formål vil vi benytte os af designteori om brugervenlighed, og om hvordan man udarbejder et optimalt visuelt design. Formålet er at udarbejde en prototype, som vi efterfølgende vil teste. Fokus er således på det visuelle udtryk, men også på funktionalitet af produktetet. Design af brugerflade Designteori 8

9 1.8 Projektets videnskabsteoretiske tilgang Overordnet tillægger vi projektet en hermeneutisk tilgang, hvor vi gang på gang omdanner viden, teori og empiri til nye forståelser inden for emnet. Vi vil dog ikke holde os slavisk til denne tilgang. Vi læner os op ad eksperter, men vil forholde os kritisk til deres teorier samt til- og fravælge de dele af teorierne, vi finder mere eller mindre relevante. Desuden vil vi supplere med indsamling af empiri i form af fokusgruppeinterview og usability tests. Vi vælger derfor hovedsageligt at undersøge vores problemstillinger med kvalitative tilgange og lægger mindre vægt på kvantitative data. Gennem de kvalitative undersøgelser vil vi få et dybere indblik i deltagernes forståelse for emnet, som vi vil fortolke med henblik på at skabe en ny forståelse. Dette betyder således også, at vi må overveje, hvor pålidelig vores empiri er, da det er et begrænset antal personer, vi indsamler empirien fra. Da vi skulle danne grobund for projektet, gjorde vi dog brug af kvantitative undersøgelser til at underbygge vores antagelser og give os ny viden om emnet. Denne viden blev således brugt i udarbejdelsen af vores problemformulering og de arbejdsspørgsmål, der altså danner ramme om projektet. 9

10 2.0 Projektets teoretiske ramme I dette afsnit vil vi præsentere projektets teoretiske ramme, der vil danne grundlag for projektets metodiske tilgang. Da vi har valgt at have en brugerorienteret tilgang til udviklingen af appen, vil den teoretiske ramme for projektet bestå af teori om produktudvikling, brugerinddragelse samt brugervenlighed. For at få dækket disse aspekter har vi valgt at have et supplerende teorisæt, der vil bestå af følgende tre teorier: MUST-metoden af Bødker et al., effektiv brugerinddragelse i produktudvikling af Kujala samt teori om usability af Dumas og Redish. I det følgende vil vi præsentere det, vi finder relevant for projektet inden for de enkelte teorier og undervejs beskrive, hvordan vi vil gøre brug af disse. 2.1 MUST-metoden MUST-metoden udviklet af Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen har til formål at sikre en succesfuld it-forundersøgelse i organisationer og virksomheder (Bødker et al., 2008: 27). Formålet med it-forundersøgelsen er at kortlægge, hvilke behov en virksomhed eller organisation har, samt hvilke forudsætninger der er for implementering. Metoden bygger på henholdsvis fire principper og fire faser, der skal resultere i et kvalificeret beslutningsgrundlag (...) for det videre forløb (Ibid: 47). De fire principper er overordnede for processen, mens de fire faser blot er vejledende faser til hvordan en forundersøgelse kan organiseres (Ibid: 101). MUST-metoden lægger stor vægt på, at en organisation skal ses som en samlet enhed, der blandt andet indebærer, at arbejdsgange skal undersøges, og at alle berørte interessenter skal inddrages tidligt i processen. Da vi arbejder med produktudvikling uafhængigt af en organisation, har vi dog været nødt til at tilpasse MUST-metoden til dette projekt. Dette vil vi naturligvis gennemgå. Først vi vil dog give en kort introduktion til MUST-metodens fire faser og principper. MUST-metodens fire faser MUST-metoden deler forundersøgelsen op i fire vejledende faser. En fase er en periode afgrænset af tid, hvor en række aktiviteter foregår. Faserne er opdelt således, at en fase afsluttes før den næste igangsættes - metoden er altså ikke agil. I de forskellige faser kan der dog være mange forskelligartede aktiviteter, hvilket adskiller metoden fra den traditionelle vandfaldsmodel. (Bødker et al., 2008: 101) Forberedelsesfasen Forberedelsesfasen er den første fase i forundersøgelsen. I denne fase er fokus på at få etableret en projektgruppe, planlægge forløbet og skabe overblik over resten af processen (Bødker et al., 2008: 111). Det er i denne fase vigtigt at skabe enighed mellem kunder og udviklere om en række forhold - f.eks. økonomi, 10

11 ambitionsniveau og deadlines. Derudover er det vigtigt at få defineret motivationen for projektet, da det tjener som rettesnor for resten af projektforløbet. Fokuseringsfasen Fokuseringsfasen indebærer en grundlæggende analyse af omgivelserne og de teknologiske muligheder i et projekt. Man skal have defineret sit overordnede mål med projektet, finde ud af, hvilke behov der skal dækkes, samt have afklaret projektets arbejdsområder. (Bødker et al., 2008: 103) Fordybelsesfasen I fordybelsesfasen arbejder man især med indsamling af data, analyse og rapportering af resultaterne. I denne fase kommer man tættere på, hvilke konkrete krav der skal være en del af den samlede visionen. (Bødker et al., 2008: 163) Fornyelsesfasen I fornyelsesfasen samles trådene fra projektperioden og forenes i en samlet vision. Idéer kan afprøves i form af mock-ups og prototyper, hvilket ofte vil gøre det nemmere for brugerne at forestille sig det endelige design i forhold til papirbaserede beskrivelser (Bødker et al., 2008: 189). En vigtig del af denne fase er at lave en analyse af de konsekvenser, implementeringen af systemet vil have. I en organisation vil det oftest ikke være en mulighed at fravælge systemet, hvorfor en implementeringsstrategi også er nødvendig at udarbejde i fornyelsesfasen. (Ibid: 189) Da vi ikke finder alle elementerne i faserne relevante for projektet, har vi valgt ikke at følge MUST-metodens fase-inddeling stringent. Vi vil dog benytte metodens forståelse af fase-begrebet og udarbejde vores egne tidsafgrænsede faser. I disse faser vil vi inddrage elementer, der vil kunne sammenlignes med fokuserings-, fordybelses-, og fornyelsesfasen. De udarbejdede faser vil udgøre projektets overordnede struktur. Strukturen vil senere blive uddybet i kapitel 3. MUST-metodens fire principper Udover de fire faser beskriver MUST-metoden også fire principper, der skal fungere som retningslinjer under planlægning og gennemførelse af en forundersøgelse (Bødker et al., 2008: 71). Vi vil dog kun gennemgå to af principperne, da det kun er disse to principper, vi finder relevante for projektet. De to fravalgte principper - princippet om en samlet vision og princippet om forankring - vil vi ikke benytte, da disse to principper i høj 11

12 grad er afhængige af, at man arbejder med en organisation. Således handler princippet en samlet vision om, at man ser projektet i en sammenhæng med hele organisationen, altså at it-, kvalifikations-, og organisatorisk udvikling sammentænkes i én vision. Princippet om forankring handler om at sikre brugernes opbakning til projektet, hvilket indebærer, at man løbende giver de berørte brugere informationer om status på projektet. Dette finder vi heller ikke relevant, da vi ikke har en specifik brugergruppe at udvikle produktet til, men kun en målgruppe at designe til. Princippet om reel brugerdeltagelse Ved en it-forandringsproces i en organisation arbejder man typisk med princippet om reel brugerdeltagelse ved at inddrage de personer, der kommer til at arbejde med systemet. Målet med dette princip er at skabe gensidig læring mellem brugere og udviklere. (Bødker et al., 2008: 75-76) Princippet om at arbejdspraksis skal opleves Det andet princip, vi vil benytte os af, er princippet om, at arbejdspraksis skal opleves. Dette princip bygger på antagelsen om, at man bedst forstår arbejdssituationen, når man har oplevet den på egen hånd (Bødker et al., 2008: 84). Princippet gør sig især gældende i forbindelse med indsamling af data i forundersøgelsen, hvor formålet er at afværge say/do problematikker ved at opleve arbejdssituationen. Say/do problematikker henviser til, at den arbejdspraksis, som brugerne beretter om, ikke altid stemmer overens med den egentlige praksis. At opleve arbejdssituationen har derfor til formål at give konkret viden om det fænomen, man beskæftiger sig med. (Ibid) Vi vil igennem projektforløbet benytte metodens to principper som overordnede retningslinjer, da vi anser disse som grundlæggende for at kunne få klarlagt målgruppens behov og derved kunne udvikle et værdiskabende produkt til målgruppen. Da vi ikke kender den reelle bruger, har vi dog kun mulighed for at inddrage den intenderede bruger. Dette betyder, at de brugere, vi inddrager, har en begrænset relation til projektet. Ligeledes vil den arbejdspraksis, vi undersøger, foregå i en kunstig kontekst. Principperne vil i det følgende blive yderligere suppleret af to teorier om effektiv brugerinddragelse i produktudvikling samt hvordan man opnår usability. 2.2 Effektiv brugerinddragelse i produktudvikling Sari Kujalas teori Effective user involvement in product development by improving the analysis of the user needs afdækker, hvorfor brugerne skal involveres tidligt i udviklingsprocessen, og hvordan man får det optimale 12

13 udbytte af denne tidlige inddragelse. I den forbindelse har Kujala udarbejdet et analyseværktøj, der skal effektivisere outputtet af en brugerinddragende undersøgelse. I det følgende vil vi give en kort redegørelse af teoriens skildring mellem forskellige former for brugerinddragelse, de praktiske motiver herfor samt Kujalas seks analysetrin. Former for brugerinddragelse Ifølge Kujala er brugerinddragelse en generel betegnelse, som dækker over flere forskellige metodiske tilgange, men som alle kendetegnes ved at have direkte kontakt med brugerne (Kujala, 2008: 458). Man skelner mellem tre former for brugerinddragelse; informativ, konsultativ og participativ. Den største forskel på de tre former er, hvor aktive brugerne er i udviklingsprocessen. Således er brugerne i en participatorisk tilgang meget aktive i udviklingsprocessen, og har sågar medbestemmelse, mens brugerne ved en informativ tilgang blot benyttes som informanter. Produktudvikling er primært kendetegnet ved at benytte sig af en informativ eller konsultativ tilgang - modsat f.eks. in-house udvikling, hvor brugerinddragelsen oftest er participatorisk. Grunden til at produktudvikling ikke i samme grad benytter en participatorisk tilgang skyldes, at potential users are not usually interested in putting effort into the development of a commercial product (Kujala, 2008: 459). Desuden kender man heller ikke med sikkerhed sine brugere, førend produktet er lanceret (Ibid: 460). Det kan derfor diskuteres hvorvidt brugerinddragelse er en passende tilgang til produktudvikling. Kujala argumenterer dog for, at brugerinddragelse er en nødvendighed for at kunne skabe det optimale produkt. (Ibid: 459) Praktiske motiver for brugerinddragelse i produktudvikling En af Kujalas hovedpointer er, at brugerne skal inddrages meget tidligt i udviklingsprocessen. Hun hævder, at en tidlig brugerinddragelse er langt mere effektiv, da man allerede fra starten får sporet sig ind på brugernes behov. Den tidlige brugerinddragelse er vigtig for at forstå og specificere brugskonteksten, hvilket er grundlaget for at kunne definere en række systemkrav. we need to understand how the future product can support users in achieving their goals in a specified context of use. (Kujala, 2008: 461) Da brugerne højst sandsynligt ikke har den nødvendige viden, der skal til for selv at kunne definere brugerkrav, er det udviklernes opgave at analysere sig frem til disse. 13

14 Effektiv analyse af brugerbehov i seks trin For effektivt at kunne drage nytte af den tidlige brugerinddragelse, har Kujala udviklet et analyseværktøj bestående af seks analysetrin: 1. Identify stakeholders and user groups 2. Visit users and explore their needs 3. Describe the current situation 4. Analyse and prioritise the problems and possibilities 5. Redesign the current situation 6. Define user requirements Vi vil benytte analysetrinnene som retningslinjer i vores analysearbejde. Nogle af trinnene vil være mere tydelige og uddybede i projektet end andre, men de vil alle blive inddraget i højere eller mindre grad. Kujalas analysetrin kan supplere elementerne fra MUST-metodens faser samt principper. Analysetrinnene fokuserer dog kun på at finde brugernes behov til systemet frem for implementering og forankring, som MUST-metoden også fokuserer på. Årsagen til dette kan findes i, at teorien er møntet på produktudvikling, hvor MUST-metoden i højere grad fokuserer på in-house og contract udvikling. Af samme årsag beskriver hun også den informative brugerinddragelse som den mest oplagte tilgang til produktudvikling, da man her oftest kun har intenderede brugere. På baggrund af dette har vi valgt ikke at inddrage brugerne i hele projektforløbet, men kun når der er behov for det. Vi vil således arbejde med informativ brugerinddragelse. Dette vil dog betyde, at den gensidige læring, som prioriteres højt i MUST-metoden, vil være begrænset. 2.3 Usability I forbindelse med udviklingen af produktet finder vi det også relevant at inddrage teori om usability. Vi har valgt at inddrage Joseph Dumas og Janice Redish teori, der fokuserer på, hvordan man skal have brugerne for øje for at kunne udvikle et produkt, der skaber værdi for dem. A product by itself has no value; it has only value insofar as it is used (Dumas & Redish, 1999: 4). For at opnå dette skal produktet gøre det lettere for brugeren at udføre en opgave, og det skal samtidigt også være nemt at benytte. Teorien bygger på fire pointer, som med fordel kan benyttes i et produkts udviklingsproces. I det følgende vil vi kort gennemgå de fire pointer. 1. Usability means focusing on users For at skabe et brugbart og succesfuldt produkt er det ifølge Dumas og Redish vigtigt at fokusere på brugeren. Man skal derfor kende til, forstå og samarbejde med brugerne. 14

15 To develop a useable product, you have to know, understand, and work with people who represent the actual or potential users of the product. No one can substitute for them. (Dumas & Redish, 1999: 5) For at skabe det bedst mulige produkt skal brugeren altså være i fokus gennem hele processen. Det er derfor heller ikke tilstrækkeligt at teste produktet på en tilfældig person, hvis denne person ikke er produktets intenderede bruger. 2. People use products to be productive Et produkt vurderes af brugerne ud fra, hvor effektivt og nemt en opgave kan løses. Således skal produktet have en værdiskabende effekt for brugeren, før denne har lyst til at benytte det. F.eks. skal der opnås en tidsbesparelse ved at benytte produktet. For at kunne indfri brugernes mål er det derfor vigtigt at kende til brugernes behov. To develop usable products, therefore, you have to understand users performance goals. (Dumas & Redish, 1999: 5) 3. Users are busy people trying to accomplish tasks Produktivitet beregnes ofte i tid og derfor er den tid, det tager at bruge produktet og lære at bruge det, en væsentlig del af usability. Når brugerne føler, at de opnår noget med produktet på en nem og hurtig måde, føler de også, at de bruger tiden produktivt. Produktet skal ikke blot leve op til dets funktionelle krav, det skal altså også være nemt at bruge. Derfor spiller brugervenlighed også en væsentlig rolle i usability. (Dumas & Redish, 1999: 5) 4. Users decide when a product is easy to use Et godt produkt kan indeholde mange funktionaliteter, men det er vigtigt også at få brugerne til at anvende disse. Ifølge Dumas og Redish skal et produkt være konsistent, forudsigelig og nemt at bruge, før brugeren har lyst til at bruge tid på at udforske alle dets funktionaliteter. Derfor er det altså brugeren, der definerer, om produktet er et godt design, og om det dermed også er brugervenligt. Users, not designers or developers, determine when a product is easy to use. (Dumas & Redish, 1999: 5) Vi vil benytte Dumas og Redish fire pointer som retningslinjer i projektforløbet. Således vil vi have brugerne i fokus i udviklingsprocessen for at udvikle det optimale produkt. Det gælder både, når produktets funktionalitet og grafiske udtryk designes. Det kan af Dumas og Redish fire pointer udledes, at effektivitet og brugervenlighed hænger sammen, da et produkts effektivitet falder, såfremt det ikke er brugervenligt at benytte 15

16 og omvendt. I forhold til MUST-metoden, som primært har en participatorisk tilgang til brugerinddragelse, læner vi os mere op ad Dumas og Redish tilgang, der ikke fordrer en bestemt tilgang, men blot at brugerne skal inddrages og være i fokus. 16

17 3.0 Metodiske overvejelser Som tidligere nævnt vil den teoretiske ramme danne grundlag for vores fremgangsmåde og metodiske valg. I det følgende vil vi præsentere, hvordan vi har valgt at opbygge projektet i faser, men først vil vi dog gennemgå projektets metodiske tilgang og de overvejelser der knytter sig hertil. 3.1 Projektets metodiske tilgang Vores metodiske tilgang til indsamling og behandling af empiri er abduktiv, da vi på baggrund af teorier og begrænset empiri intuitivt udvikler nogle hypoteser om vores genstandsfelt, som vi så efterprøver i praksis. Med denne tilgang er der lagt op til, at vi i rollen som designere tolker på den data, vi indsamler. Vi bygger ikke vores indsamling af empiri på nogle på forhånd definerede hypoteser, som vi tester, og vi har ikke noget mål om at påvise generelle lovmæssigheder. Det udelukker derfor hhv. en deduktiv og induktiv tilgang til projektet. Med den abduktive tilgang erkender vi også, at de resultater, som kommer ud af vores undersøgelser/forskning, er temmeligt kontekstbestemte og er nye antagelser, der kan bruges til at komme med andre gæt i andre kontekster, men altså ikke er generelle lovmæssigheder. Indenfor moderne designvidenskab er den abduktive tilgang fremherskende, da man sjældent på forhånd kan vide, hvad der virker i en bestemt kontekst. I stedet ræsonnerer man sig frem til noget, som man forestiller sig virker. Med andre ord gætter man på, hvad der virker i lige netop denne kontekst, hvilket egner sig til konkrete problemstillinger, hvor det ikke er muligt at finde ét bestemt facit. 3.2 Præsentation af projektets faser Inspireret af MUST-metodens fasebegreb har vi valgt at opdele designudviklingen i tre faser, hvor vi på forskellig vis vil arbejde med produktudvikling. Fasebegrebet er lånt fra MUST-metoden, men da projektets faser adskiller sig en smule, har vi valgt ikke at bruge MUST-metodens faseinddelinger stringent. De tre faser, som vil blive beskrevet i de følgende kapitler, kan dog overordnet set placeret i henholdsvis fokuserings-, fordybelses-, og fornyelsesfasen. Ligesom i MUST-metoden vil vi afslutte en fase før den næste påbegyndes. Fase 1: Brugerbehov I første fase vil vi undersøge unges forhold til privatøkonomi og deres arbejdspraksis med budgetlægning gennem et fokusgruppeinterview. Ud fra interviewet vil vi forsøge at skabe en samlet forståelse for målgruppens udfordringer med at håndtere deres privatøkonomi, hvilket vi efterfølgende vil forsøge at oversætte til krav til systemet. Dette skal give os den nødvendige empiri for at kunne vurdere, hvad appen skal indeholde for at blive værdiskabende for målgruppen, og dermed lede os videre til næste fase. 17

18 Fase 2: Design af app På baggrund af de empiriske undersøgelser fra fase 1, vil vi i fase 2 udvikle en prototype. Prototypens design udarbejdes på baggrund af vores intuition, som er baseret på empiri og teori. Vores teorier i denne fase omhandler usability for mobile enheder og teori om æstetiske og velfungerende interfaces. Ud over brugerfladen vil vi i denne fase modellere systemets konceptuelle opbygning ud fra UML-standarden. Fase 3: Evaluering af app I den tredje og sidste fase vil vi evaluere designet fra fase 2 med intenderede brugerne og dermed komme med et udspil til et redesign. Evalueringen vil have fokus på usability, og vi vil derfor arbejde med usability tests som metode. 18

19 4.0 Første fase: Brugerbehov I første fase vil vi gennem et fokusgruppeinterview undersøge målgruppens forhold til privatøkonomi og deres arbejdspraksis med planlægning af økonomi. Ud fra analysen af fokusgruppeinterviewet vil vi udlede brugernes behov til en app, der kan hjælpe med at håndtere privatøkonomi. Inden da vil vi dog først gennemgå de overvejelser om metodevalg, vi har haft, samt give en kort beskrivelse af, hvordan de to budgetapps Spiir og Lommebudget fungerer. Dernæst vil vi beskrive, hvordan vi har planlagt og udført fokusgruppen med refleksioner herom. Slutteligt vil analysen munde ud i et diskuterende afsnit med de krav, vi vil arbejde videre med i fase Overvejelser om metodevalg Da der allerede findes flere budgetapps på markedet, er det oplagt først at undersøge, hvad disse apps egentlig kan tilbyde. Dette er nødvendigt for først og fremmest at undgå at udvikle et produkt, som allerede eksisterer og dermed vil blive overflødigt. Produktet skal derimod kunne tilbyde noget nyt og samtidig give de nødvendige værktøjer, som målgruppen har behov for. De apps, vi undersøger, er ikke nødvendigvis henvendt til samme målgruppe som projektets og dækker dermed ikke nødvendigvis målgruppens behov for styring af privatøkonomi. For at undersøge hvorvidt og hvordan allerede eksisterende apps lever op til de unges behov, var vores første overvejelse, at vi ville udvælge to apps og få nogle testpersoner til at teste disse. Herefter ville vi afholde et fokusgruppeinterview med henblik på at diskutere de to apps fordele og ulemper. Vi gik dog hurtigt væk fra denne metode, da vi først og fremmest vurderede, at det ville være en for stor opgave rent tidsmæssigt at stille deltagerne overfor. Derudover vurderede vi også, at opgaven godt kunne gå hen og blive ubehagelig for deltagerne, idet det krævede, at de var villige til at give appsne adgang til deres privatøkonomi for efterfølgende at diskutere det med en række andre deltagere. En sidste, men vigtig overvejelse, var også om deltagerne var i stand til at se ud over designet af appen og om de kunne bidrage med en vurdering af appsne rent indholds- og funktionsmæssigt. På baggrund af dette fravalgte vi denne metode og besluttede os i stedet for at udarbejde et fokusgruppeinterview med bredere tematikker. Fokusgruppeinterviewet blev udarbejdet på baggrund af egne undersøgelser af de to apps samt undersøgelsen fra Penge- og Pensionspanelet om unge i alderen år og deres forhold til privatøkonomi. Således har vi altså haft en hermeneutisk tilgang, da vi ved at tage udgangspunkt i de to budgetapps og Penge- og Pensionspanelets undersøgelser på forhånd har haft en forståelse for emnet. Denne viden har vi dernæst brugt til at udarbejde fokusgruppeinterviewet for atter at fortolke 19

20 interviewet og danne endnu en ny forståelse. Fokusgruppedeltagerne har også en forforståelse for emnet, men de vil dog ikke have noget konkret at forholde sig til, såsom en app omkring privatøkonomi. Dette betyder derfor også, at vi højst sandsynligt ikke får afdækket alle målgruppens reelle problemer, da brugerne ikke nødvendigvis er helt bevidste om deres behov. Alligevel finder vi fokusgruppeinterview som metode oplagt, da vi i høj grad kan få diskuteret målgruppens udfordringer omkring privatøkonomi, og ad den vej kan få udledt nogle behov og krav til appen. Vi vil naturligvis tydeliggøre tilrettelæggelsen af fokusgruppeinterviewet senere i kapitlet. 4.2 Eksisterende apps - Spiir og Lommebudget Som et led i denne fase har vi undersøgt to eksisterende budgetapps på markedet. Formålet med dette var at få et indblik i hvilke mulige værktøjer, der allerede er tilgængelige, og hvordan disse rent praktisk og teknisk fungerer for brugeren. Derfor har vi undersøgt de to danske apps Spiir og Lommebudget. Lommebudget er udviklet af Penge og Pensionspanelet med det formål at hjælpe unge med at få et bedre overblik over, hvad de bruger deres penge på (Lommebudget, 2014). Spiir er en selvstændig virksomhed, der har indgået et samarbejde med de danske banker og vil forsøge... at skabe en radikal bedre løsning på et problem, der eksisterer i dag. (Spiir, 2014). De to apps fungerer altså begge som værktøjer til at håndtere ens privatøkonomi, dog er de meget forskellige. Spiir har som nævnt et samarbejde med de danske banker, hvilket betyder, at de kan indhente transaktionsdata fra banken. Appen fordeler og kategoriserer til dels transaktionerne automatisk. Dog kan Spiir ikke kategorisere alle transaktioner, da de er for uspecificerede, og man skal derfor manuelt kategorisere de resterende. For at give Spiir adgang til at benytte transaktionsdata skal man oprette en bruger på deres hjemmeside, hvilket betyder, at man ikke kan anvende Spiir udelukkende fra appen. Derudover skal man også kategorisere transaktionerne via hjemmesiden. Appen fungerer derfor nærmere som en visuel repræsentation, man kan have med overalt. Til sammenligning har Lommebudget intet samarbejde med bankerne og kræver derfor heller ikke noget login. Derimod skal man manuelt indtaste transaktioner undervejs og på den måde skabe et forbrugsoverblik. Lommebudget er derfor afhængig af, at brugeren husker at indtaste sine udgifter. I modsætning til Spiir kan man i Lommebudget ikke se indtægter, og man skal derfor selv sætte et loft på éns budget for den pågældende måned. Hvis dette budget overskrides, modtager man en notifikation på mobilen. Således kan man hele tiden følge med i, om man holder budgettet. 20

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT PROFIL TIL HANDLING Til Hansen, som samarbejder med Jensen 16.02.2017 Denne rapport er udleveret af: Your Company 123 Main Street Smithtown, MN 54321 www.yourcompany.com VELKOMMEN

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere