Evaluering af satspuljeprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af satspuljeprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien - 2012-2015"

Transkript

1 Evaluering af satspuljeprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

2 Evaluering af det satspuljefinansierede gennembrudsprojekt Nedbringelse af tvang i psykiatrien CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2015 Helle Høgh Jesper Buchholdt Gjørup Dorte Brandt Svendstrup Jon Hadsund (analyser af SEI-data) For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling, Sundhed Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra under udgivelser

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Evalueringens formål, definition af tvang og datakilder Resumé af projektets resultater 4 2 PROJEKTETS ORGANISERING, METODE OG DESIGN National organisering af projektet Projektledelse og følgegruppe i projektet Faglig referencegruppe Nationalt brugerpanel National arbejdsgruppe omkring SEI-data Regional organisering af projektet Regionale implementeringsgrupper Regionalt ledelsesfokus på nedbringelse af tvang Regionalt fokus på inddragelse af brugere og pårørende Lokal organisering af projektet Lokal teamorganisering Lokal inddragelse af brugere og pårørende Videndeling på tværs af projektniveauerne VIS.dk Webinar Projektets metode, design og udvikling i Gennembrudsmetoden Projektets faser og afholdte aktiviteter i jf. projektplanen Delkonklusion 16 3 UDVIKLING I OMFANGET AF TVANG Databeskrivelse og metode Metode Anvendt tvang på voksenpsykiatriske afdelinger Skift i anvendelsen af bæltefiksering på regions- og afsnitsniveau Anvendt tvang på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger Delkonklusion 29 4 KVALITETEN AF DEN ANVENDTE TVANG Den patientoplevede kvalitet Grundlaget for anvendelse af LUP-Psykiatriundersøgelsen i projektet Patienternes oplevelse af den anvendte tvang og generelle tilfredshed Patienternes oplevelse af kvaliteten i øvrigt Den faglige kvalitet og forebyggende indsats omkring tvang Personalets oplevelse af kvaliteten af den anvendte tvang Styrkelse af den faglige kvalitet i den tvangsforebyggende indsats Faglig kompetenceudvikling af den forebyggende indsats Udvikling af den faglige kvalitet vedrørende den anvendte tvang Analyser af kvaliteten af den anvendte tvang Eftersamtaler Den organisatoriske kvalitet af tvang Kvalitetsstyring af anvendelse af tvangsdata på regionalt niveau Kvalitetsstyring af anvendelse af tvangsdata på lokalt niveau Organisering og arbejdstilrettelæggelse Nye retningslinjer og andre organisatoriske tiltag omkring anvendelse af tvang Delkonklusion 49

4 5 AKTIVITETER SOM MIDDEL TIL FOREBYGGELSE AF TVANG Øget tilbud om aktiviteter Patienternes tilfredshed med aktivitetstilbud Det nationale brugerpanels anbefalinger omkring anvendelse af aktivitetstilbud Patientinddragelse i anvendelse af aktivitetstilbud Forebyggelse og nedbringelse af tvang med anvendelse af aktivitetstilbud Konkrete aktivitetstilbud med god forebyggende effekt Faglig og organisatorisk udvikling omkring anvendelse af aktivitetstilbud i behandlingen Aktiviteter en del af afsnittes grundstruktur Nyindretning af fællesarealer skal stimulere sociale og andre miljøterapeutiske aktiviteter Samlede erfaringer omkring aktiviteter som et redskab til at forebygge tvang Delkonklusion 64 6 SPREDNING OG FASTHOLDELSE AF PROJEKTETS RESULTATER OG TILTAG Projektets nationale tiltag for at sikre spredning og fastholdelse Videndeling i det nationale projektnetværk mellem afsnittene i regionerne Selvrapportering og inspirationskatalog Projektdeltagernes egne forventninger til fastholdelse af resultater og ændret praksis Etablering af regionale implementeringsgrupper Implementeringskursus Spredning og fastholdelse via partnerskabsaftaler og andre initiativer Delkonklusion 73 7 ERFARINGER FRA PROJEKTET SAMLET SET En ændret kultur? Gennembrudsmetoden som ramme for kvalitetsudvikling og ændret praksis Patienternes vurdering sammenholdt med personalets vurdering Faktorer, der af mange opfattes som vilkår i psykiatrien Enkelte patienter i konkrete farlige situationer Normeringen, forholdet mellem opgaven og ressourcerne Ledelsens engagement i indsatsen om nedbringelse af tvang Efteruddannelse og anden kompetenceudvikling Delkonklusion 83 8 KONKLUSIONER Hvordan er projektet forløbet? Hvilke resultater kan identificeres ift. nedbringelse af tvang? Hvordan er det gået med at sikre, at kvaliteten af den anvendte tvang er højest muligt? Hvilke aktiviteter og indsatser er der blevet arbejdet med? Hvordan fastholdes og spredes resultaterne i regionerne? Hvad er de samlede erfaringer fra projektet? 87

5 REFERENCER 89 Bilag 1: De deltagende snit i Nedbringelse af tvang i psykiatrien Bilag 2: Oversigt over datakilder anvendt i slutevalueringen 91 Bilag 3: Baggrund for SEI-data i slutevalueringen 92 Bilag 4: Metoder anvendt til indsamling af oplevet kvalitet 94

6

7 1 Indledning I Satspuljen for sundhedsområdet blev der indgået politisk aftale om at afsætte midler til at gennemføre et nationalt gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang i psykiatrien. Et særligt fokus i projektet er anvendelse af aktiviteter som et redskab til at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Projektet har bygget videre på opnåede resultater og erfaringer fra tidligere nationale gennembrudsprojekter ( ) og et nationalt implementeringsnetværk (2010) om tvang i psykiatrien. De tidligere gennembrudsprojekter viste, at anvendelsen af tvang kan nedbringes markant, når der sker en fokuseret indsats. I dette projekt - Nedbringelse af tvang i psykiatrien er der stillet krav til et øget regionalt engagement i forhold til implementering, fastholdelse og spredning af aktiviteterne i projektet med henblik på at styrke fortsættelsen af initiativerne efter projektets ophør. Projektets formål er defineret som: at nedbringe omfang og varighed af tvangsforanstaltninger mest muligt at sikre at kvaliteten af den tvang, som anvendes, er så høj som muligt set fra såvel et organisatorisk, fagligt og et patientoplevet perspektiv at udvikle tilbud om aktivitet som redskab til at nedbringe brug af tvang. Aktivitet defineres bredt fx undervisningsmæssige tilbud, sociale tilbud og individuelle tilbud fx fysiske aktiviteter, musik, dans, madlavning etc. at sikre spredning og fastholdelse af projektets tiltag og resultater Regionerne har kunnet ansøge om penge fra en fælles pulje på 15 mio. kr., som er blevet fordelt mellem 34 psykiatriske afsnit i hele landet, se figur 1.1. Side 1

8 Figur 1.1: Geografisk fordeling af de 34 deltagende afsnit i projektet I foråret 2014 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering af projektet. De tilgængelige og foreløbige tvangstal viste ingen signifikant nedbringelse af den anvendte tvang i projektperioden Til gengæld var der dokumentation for en markant stigning i antallet af aktivitetstilbud til patienterne under indlæggelse. 1 Midtvejsevalueringen indeholder en række anbefalinger til indsatsen i vedrørende: data om tvang, inddragelse af brugere og pårørende, kompetenceudvikling og videndeling og ledelsesinitiativer. 1.1 Evalueringens formål, definition af tvang og datakilder Formålet med slutevalueringen er at gøre status på projektets indsats og resultater i perioden Evalueringens hovedspørgsmål er: Hvordan er projektet forløbet set i forhold til planen for ? Hvilke resultater kan identificeres i forhold til nedbringelse af tvang? Hvordan er det gået med at sikre, at kvaliteten af den anvendte tvang er højest muligt? Hvilke aktiviteter og indsatser er der blevet arbejdet med i regionerne og har de haft en effekt i forhold til at forebygge tvang? Hvad er erfaringerne med projektarbejdet samlet set? Hvordan fastholdes og spredes projektets resultater i regionerne? 1 Høgh, H og Gjørup, JB (2014): Nedbringelse af tvang i psykiatrien midtvejsevaluering. CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Side 2

9 Definitionen af tvang i psykiatrien fremgår af Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 1., Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. Det nationale projektsekretariat har efter aftale med Sundhedsstyrelsen afgrænset projektet til at omhandle nedbringelse af tvang for de mest anvendte tvangsformer. I evalueringen beskrives derfor udviklingen i anvendelse af beroligende medicin, bæltefikseringer, remme, fastholden og tvangstilbageholdelse. Der er et specielt fokus på udviklingen i brug af bæltefiksering, idet denne tvangstype er blandt de mest indgribende tvangsformer og samtidig fylder mest i regionernes ansøgninger til projektet. Evalueringen benytter flere forskellige datakilder. Figur 1.2 skitseres datatyperne 2. Kvantitativt er der blandt andet anvendt registerdata og spørgeskemadata. Kvalitativt er der gennemført interviews og indsamlet kvalitative kommentarer via spørgeskemaundersøgelserne. Desuden indeholder de deltagende afsnits slutrapporter og de regionale implementeringsgruppers selvevalueringer både kvantitative og kvalitative data. Figur 1.2: Datakilder 2 Se endvidere Bilag 2 for nærmere information om datakilder. Side 3

10 1.2 Resumé af projektets resultater På det voksenpsykiatriske område er det lykkedes for de deltagende afsnit at nedbringe anvendelsen af bæltefiksering. Konkret er antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme på de deltagende voksenpsykiatriske afsnit faldet med henholdsvis 26 % og 27 % sammenlignet med baselineperioden. Samtidig er antallet af bæltefikserede patienter på de deltagende voksenpsykiatriske afsnit 11 % lavere end i projektets baselineperiode. Idet antal bæltefikseringer er faldet betydeligt mere end antal bæltefikserede patienter, kan det således konkluderes, at der fra baseline til perioden efter baseline er sket den udvikling, at de patienter som bæltefikseres generelt bæltefikseres færre gange. På regionsniveau er der sket et skift mod færre bæltefikseringer i fire ud af de fem regioner: Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark er der ligeledes sket et skift mod færre bæltefikserede patienter i projektperioden efter baseline. Den samlede varighed af bæltefiksering på de deltagende voksenpsykiatriske afsnit er faldet med 23 % fra baseline til perioden efter. Der ses dog ikke tydelig udvikling i den gennemsnitlige varighed per bæltefiksering. Udviklingen i varigheden tyder således på, at den samlede varighed er gået ned, som følge af færre bæltefikseringer, imens de patienter der fortsat bæltefikseres gennemsnitligt ligger i bælte lige så lang tid som ved baseline. I perioden fra baseline til perioden efter ses endvidere den udvikling, at færre patienter bæltefikseres under otte timer, og færre patienter bæltefikseres i mere end 48 timer. I forhold til spredningen i resultater på tværs af regioner ses der på det voksenpsykiatriske område et positivt skift i forhold til antal bæltefikseringer og/eller den samlede varighed af bæltefikseringerne. For Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland kan faldet i antal bæltefikseringer betegnes som gennembrud. Med hensyn til bæltefikseringer på tværs af afsnit ses der for 15 af de 25 (60 %) voksenpsykiatriske projektafsnit et fald i medianen fra baseline til perioden efter. Grundet datakvaliteten på afsnitsniveau er afsnitsresultaterne ikke testet statistisk. I relation til anvendelse af tvangstyperne fastholden og tvangstilbageholdelse er der for begge sket en stigning på 7 % fra baseline til perioden efter baseline. Det har ikke ligget indenfor evalueringens rammer at undersøge årsager hertil. I flere slutrapporter beskrives anvendelse af fastholden som et bevidst valg af mindste-middel frem for bæltefiksering. Grundet faglig uenighed om, hvorvidt fastholden reelt er et mindste-middel uanset varighed heraf, kan der på det foreliggende grundlag ikke konkluderes på, om udviklingen i fastholden er positiv eller negativ. Stigningen af tvangstilbageholdelser og fastholden kan evt. ses i lyset af, at der i et eller andet omfang foregår en flytning mellem de mulige tvangsformer hen i mod, at den type tvangsindgreb, der er mest i fokus og som generelt betragtes som mest belastende, særligt søges nedbragt og derved erstattet af andre indgreb. Set i det perspektiv må det anses for positivt, at anvendelsen af beroligende medicin ikke ser ud til at være steget. I relation til de seks børne- og ungdomspsykiatriske afsnit i projektet har det ikke været muligt at konkludere på udviklingen ud fra registerdata/sei-data. Det skyldes dels usikkerhed om ensartethed af definition og registrering af tvang på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, dels omfattende omstruktureringer på afsnittene i projektperioden. Resultater i form af nedbringelse af tvang, kan i denne evaluering derfor alene base- Side 4

11 res på afsnittenes slutrapporter. Fem ud af seks deltagende afsnit rapporterer om nedbringelse af antal bæltefikseringer. Med hensyn til forbedring af kvaliteten af den anvendte tvang er tilbagemeldingerne fra implementeringsgrupper og afsnit, at det i højere grad end før projektstart lykkes de deltagende afsnits personale at hjælpe patienter med at håndtere deres vrede og uro på en måde, så tvang anvendes i mindre omfang. Personalet opnår blandt andet dette ved at gå i dialog med patienterne om mestring af svære situationer og på baggrund af disse tilbyde flere målrettede aktiviteter som en del af det miljøterapeutiske arbejde. Projektets særlige fokus på anvendelse af aktiviteter, som et middel til at forebygge tvang, har bevirket, at personalet vurderer, at de har fået opbygget flere handlemuligheder og tør afprøve flere alternative metoder før der anvendes tvang end før projektstart. Dette er blandet andet fremmet ved øget mulighed for kompetenceudvikling via projektet. Det kan dog ikke entydigt konkluderes, at øget tilbud om aktivitet på de deltagende afsnit nødvendigvis fører til nedbringelse af tvang. Men det er med projektet dokumenteret, at det kan være én af en række faktorer, der bidrager til det. Den kvalitetsforbedring i anvendt tvang, som personalet oplever, skinner dog ikke igennem i den patientoplevede kvalitet. Dette blandt andet i relation til, om tvang foregik på en ordentlig måde, og om patienten fik udbytte af eftersamtalen. Det kan derfor være interessant at undersøge baggrunden for patienternes svar nærmere i relation til at klarlægge et eventuelt forbedringspotentiale. I relation til faglig kvalitet af den anvendte tvang er det kun enkelte projektteam, som beskriver konkrete dokumenterede kvalitetsforbedringer af den anvendte tvang. Der er dels arbejdet med forbedring af opfølgningen eftersamtaler og reviews af analyser af tvangsepisoder. Dels er der arbejdet med at gøre fysisk magtanvendelse mere skånsom. Enkelte afsnit observerer bæltefikserede patienter mere systematisk med en bæltejournal eller en særlig plejeplan. Enkelte afsnit oplyser at de tilbyder fikserede patienter aktivitetsmuligheder. Der er samtidig sket forbedringer i den organisatoriske kvalitet, blandt andet ved at tvangsdata i højre grad tilgængelige for ledelse og medarbejdere. Nogle afsnit har indført en ny teamstruktur, etableret en fast aktivitetsperson, der tages ud af dagsnormen for at lave aktiviteter med patienterne. Et enkelt team har indført fleksibel normering, hvor antal medarbejdere på arbejde tilpasses efter behov for en intensiv tvangsforebyggende indsats. Flere af deltagerne fra projektafsnittene konkluderer, at det vigtigste de har opnået ved at være en del af projektet er, at de har oplevet en ændring i tilgangen til patienterne, personalets kommunikation med patienterne, måden personalet taler med hinanden om tvang og hvor dan de agerer i konfliktsituationer. Disse ændringer karakteriseres som en kulturændring. Den ændrede tilgang hænger i sin helhed sammen med, at personalet har fået nye redskaber, kompetenceudvikling og nye handlemuligheder, fx flere aktiviteter at tilbyde patienterne, i løbet af projektperioden. Kombinationen af: systematiske risikovurderinger, kendskab til patientens mestringsstrategier, målrettede aktivitetstilbud, anvendelse af deeskalerende kommunikation, registrering af nær-ved-tvang og kritiske reviews af tvangsepisoder, har vist sig at være væsentli- Side 5

12 ge ingredienser i forebyggelsen af tvangsepisoder på de deltagende afsnit. Det kræver dog en målrettet organisatorisk indsats at få etableret disse strukturer, optimeret arbejdsgange på afsnittene, etableret fælles retningslinjer og etableres en datapraksis, så der kan arbejdes målrettet med forebyggelse af tvang på forskellige organisatoriske niveauer på samme tid. På dette punkt er der fortsat et forbedringsarbejde at fortsætte i regionerne. Side 6

13 2 Projektets organisering, metode og design I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet: Hvordan er projektet forløbet set i forhold til planen for ?. Først redegøres i afsnittene for projektets organisering på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Herefter beskrives i afsnit 2.4 projektets videndeling på tværs af projektniveauerne. I afsnit 2.5 gennemgås projektets metode, design og udvikling i Projektet er jf. Satspuljeopslaget gennemført efter Gennembrudsmetoden, som også har været anvendt i de tidligere nationale projekter. Der er imidlertid lavet om på design og organisering i dette projekt, for at styrke det regionale ejerskab til projektet og fremme regional og lokal implementering og spredning af projektinitiativerne. Projektet er, som vist på figur 2.1, organiseret på tre forskellige organisatoriske niveauer: nationalt, regionalt og lokalt, der hver især har skullet sikre optimalt fokus og fremdrift for projektet. Figur 2.1: Projektets organisering Nationalt niveau Følgegruppe Patient/ pårørendeinvolvering Brugerpanel Faglig referencegruppe Nationalt sekretariat (CFK) Regionalt niveau Regionsbrugerråd Regionale sparringsgrupper Regionale lederm øder Regionale implementeringsgrupper Afsnitsniveau Lokale dialogfora Patient/ pårørendeinvolvering Lokale projektteam (5-10 pr. region) Side 7

14 2.1 National organisering af projektet På det nationale plan er der etableret en meget bred samarbejdsflade omkring projektet både i forhold til de faglige, interessemæssige og administrative områder Projektledelse og følgegruppe i projektet Den formelle projektledelse og forvaltning af satspuljen er lokaliseret i Sundhedsstyrelsen. Den daglige ledelse af projektet har været placeret hos CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK), der har fungeret som nationalt projektsekretariat for projektet. Projektledelsen støttes af en nedsat national følgegruppe bestående af repræsentanter fra nationale brugerorganisationer, repræsentanter fra de faglige selskaber og organisationer samt Danske Regioner, Statens Seruminstitut og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhedsstyrelsen har formandskabet for følgegruppen. Der har løbende været afholdt følgegruppemøder i projektperioden. Deltagerne i følgegruppen og kommissoriet for følgegruppen kan ses på CFKs hjemmeside Faglig referencegruppe For at kvalificere det faglige niveau, der arbejdes med i projektet bedst muligt, har der været nedsat en faglig referencegruppe. Referencegruppen var bredt sammensat af personer udpeget af de faglige organisationer, samt forskere og praktikere, der har beskæftiget sig med tvangsproblematikken samt anvendelse af aktiviteter i psykiatrien. Se for liste over deltagere. To af medlemmerne fra referencegruppen, psykolog Tina Wøbbe og forskningssygeplejerske Jesper Bak, har bidraget til projektet ved at udarbejde et notat vedr. effektmåling og risikovurderingsredskaber, der anvendes i psykiatrien. Jesper Bak, oversygeplejerske og ph.d.-studerende fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstaden har stillet sin forskning omkring nedbringelse af bæltefiksering til rådighed i projektet. Forskningssygeplejerske og ph.d.-studerende Lene Lauge Berring, Region Sjælland, har stillet sin forskning omkring deeskalering til rådighed for projektet, og har lavet interventionsstudier på to af de deltagende afsnit i Region Sjælland Nationalt brugerpanel For at styrke bruger- og pårørendeinddragelse i projektet, tog det nationale sekretariat i CFK i foråret 2013 initiativ til at samle et nationalt bruger- og pårørendepanel. I brugerpanelet sidder i alt 9 personer med bruger- eller pårørendebaggrund. De fleste er organiseret i nationale organisationer som LAP, BEDRE PSYKIATRI, SIND og LMS. Involvering af brugere og pårørende er et element, der har haft høj prioritet i projektet både på det nationale, regionale og lokale niveau. Formålet med brugerpanelet er at medvirke til at give sparring til projektet og medvirke til at kvalificere tiltag, der øger inddragelse af brugere og pårørende i behandlingen på de psykiatriske afdelinger. Der er blevet afholdt tre møder i panelet og budskaberne er blevet indsamlet og formidlet videre til projektdeltagerne. Flere medlemmer af brugerpanelet har deltaget som oplægsholdere eller observatører og sparringspartnere på de regionale læringsseminarer, der blev afholdt i projektet. Side 8

15 2.1.4 National arbejdsgruppe omkring SEI-data Det har siden 2005 været lovpligtigt at indberette al anvendt tvang i psykiatrien til Register over anvendelse af tvang i psykiatrien. Indberetningen sker via Statens Elektroniske Indberetningssystem, i daglig tale kaldet SEI-databasen. Det har været et krav fra projektets side, jf. satspuljeopslaget, at de deltagende afsnit har indberettet deres tvangsepisoder med afsnitskode til SEI. Ved at indberette med afsnitskode, kunne afsnittet trække egne data, for løbende at kunne monitorere på udviklingen i projektet. Det nationale sekretariat kunne ved projektstart i november 2012 konstatere, at der var flere regioner, som ikke var systematiske i indberetning af data på afsnitskode til SEI, og at der var forskellige problemstillinger forbundet med dette. I 2013 tog det nationale sekretariat initiativ til at samle en national arbejdsgruppe bestående af en dataansvarlig medarbejder fra hver region og en medarbejder fra Statens Seruminstitut. Formålet med arbejdsgruppen var at styrke kvaliteten af data og samarbejdet mellem Seruminstituttet og regionerne. Forskellige problemstillinger blev drøftet på arbejdsgruppens to møder, fx anvendelse og registrering af tvang på somatiske sygehuse, også kaldet dobbeltindlagte patienter, 10 dagesreglen for indberetning til SEI og dobbeltregistreringer. 2.2 Regional organisering af projektet Til forskel fra tidligere nationale gennembrudsprojekter om nedbringelse af tvang i psykiatrien, har der været et særligt fokus på projektets regionale implementering og spredning via etablering af regionale implementeringsgrupper Regionale implementeringsgrupper På det regionale niveau er der etableret en særlig regional implementeringsgruppe i hver region. Denne projektorganisering udspringer dels af inspiration fra nyere litteratur om implementeringsforskning 3, men også af erkendelsen af, at implementering og spredning af tidligere projekters initiativer og interventioner, ikke er lykkes i tilfredsstillende omfang. Desuden har det nationale sekretariat haft væsentlig færre midler til at drive sekretariatsfunktion for end tidligere, hvorfor der ikke har kunnet tilbydes samme niveau af vejledning i regionerne, som i tidligere projekter. Den regionale implementeringsgruppe har haft en tværgående funktion i projektet og har primært bestået af kvalitetsmedarbejdere, udviklingsmedarbejdere, AC-medarbejdere i de regionale psykiatriadministrationer samt lokale mellemledere/funktionsledere på de deltagende afsnit. En enkelt gruppe har haft en pårørenderepræsentant med. Grupperne har haft en noget forskellig størrelse og sammensætning i regionerne, hvilket fremgår af de regionale selvevalueringer for deltagelse i projektet 4. Implementeringsgruppernes opgave i projektet har både været at vejlede og supervisere de lokale projektteam og sikre, at de har haft fremdrift i projektet. De har skullet hjælpe de deltagende projektteam med at få adgang til egne tvangsdata og være et koordinerende 3 Fixsen, D. et. al. (2005): Implementation Research: A synthesis of the literature. Tampa, FL. National Implementation Research Network. 4 For en detaljeret gennemgang omkring de regionale implementeringsgruppers sammensætning: se Midtvejsevaluering og de regionale selvevalueringer på http//.tvangipsykiatrien.cfk.rm.dk. Side 9

16 led i forhold til ledelsesniveauerne i regionspsykiatrien. De har haft et særligt ansvar for at sikre lokal og regional forankring af aktiviteterne i projektet. Det har især været i 2014, at grupperne har forestået planlægning af spredningsaktiviteter i organisationen. Det har i denne proces været hensigten, at implementeringsgrupperne skulle forsøge at skabe en rød tråd til andre initiativer og projekter, der arbejdes med i regionerne, fx lean, recovery, bruger- og pårørendeindsatser, patientsikkerhed etc Regionalt ledelsesfokus på nedbringelse af tvang For at styrke den overordnede ledelses engagement og viden om projektet, er implementeringsgrupperne blevet opfordret til at deltage på ledelsesmøder for løbende at informere og inddrage projektet i det overordnede arbejde i regionen. Det har foregået i forskellige fora, fx kvalitetsrådsmøder eller på møder i afdelingsledelseskredsen eller centerledelseskredsen. I Region Hovedstaden er der blevet afholdt 2 særskilte møder om projektet for centerledelseskredsen med deltagelse af det nationale sekretariat Regionalt fokus på inddragelse af brugere og pårørende Flere af implementeringsgrupperne og projektteamene har i løbet af projektperioden haft dialog og møder med etablerede regionale brugerråd eller kontaktfora, hvor de har præsenteret projektet og de aktiviteter, der er blevet arbejdet med. Se de regionale selvevalueringer 5 for nærmere beskrivelse af hver regions inddragelse af brugere og pårørende i projektet. 2.3 Lokal organisering af projektet Hver region har sørget for, at de deltagende afsnit har været spredt både på geografi (matrikler/afdelinger/centre) og specialer. Hensigten har været at lette muligheden for at styrke nedbringelse af tvang inden for alle områder af behandlingspsykiatriens sengeafsnit og skabe gode betingelser for spredning af gode erfaringer til de øvrige afsnit, afdelinger og centre i psykiatrien. De deltagende afsnit er specialiseret i ungdomspsykiatri, retspsykiatri, gerontopsykiatri, psykoser, affektive lidelser eller er en del af almen psykiatrien. Der er både afsnit med akut modtagefunktion, skærmede og intensive funktioner og afsnit med domsanbragte. Den samlede oversigt over de deltagende afsnit fremgår af bilag Lokal teamorganisering På det lokale niveau har hver region deltaget med 4-7 projektteam. Projektteamene består af 2-7 personer og er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og i nogle tilfælde læger. Der er dog ikke stor lægedeltagelse i projektet. Region Hovedstaden har lægedeltagelse i næsten hvert team, mens fx Region Syddanmark kun har et enkelt team med en læge. I Region Midtjylland, Region Hovedstaden og til dels Region Nordjylland indgår funktionslederen i både projektteam og i den regionale implementeringsgruppe. Enkelte team består af medarbejdere fra to afsnit. Der deltager i alt 30 projektteam fordelt på 34 afsnit i hele landet i projektet. Se figur 1.1 (Kapitel 1) for den geografiske fordeling af afsnittene. 5 http//.tvangipsykiatrien.cfk.rm.dk. Side 10

17 Projektdeltagerne har forpligtet sig til løbende at afholde teammøder, og aflevere korte månedlige rapporter til det nationale sekretariat og de øvrige i projektnetværket. I rapporterne, har de beskrevet, hvad de har arbejdet med i månedens løb. En stor del af de lokale projektteams opgave består i at iværksætte og afprøve nye initiativer og aktiviteter, der kan være med til at forebygge anvendelsen af tvang, samt at motivere det øvrige personale på afsnittene til at deltage i dette arbejde. Der har været et tæt samarbejde mellem projektteam og afsnitsledelsen, og i flere afsnit har lederen været en del af teamet. Deltagerne i de lokale projektteam har deltaget i tre regionale læringsseminarer og to nationale konferencer i løbet af projektperioden Lokal inddragelse af brugere og pårørende Samarbejdet mellem patienten og personalet er primært foregået i det daglige kliniske arbejde. Morgenmøder har typisk været det forum hvor indlagte patienter sammen har haft mulighed for at tale med personalet om aktivitetstilbud og andre tiltag. På det gerontopsykiatriske afsnit i Region Sjælland har det primært været pårørende, der har været samarbejdspartnere omkring ældre demente patienter. På de deltagende børne- og ungdomspsykiatriske afsnit har der været et samarbejde med forældre. Kun meget få projektteam har inviteret tidligere patienter og pårørende ind i afsnittets kvalitetsudviklingsarbejde. Enkelte team har afholdt dialogmøder med både patienter og pårørende, som har givet inspirations til nye initiativer. Andre team har brugt tidligere indlagte patienter som sparringspartnere, mens nogle få har inddraget medlemmer af lokalafdelinger af de landsdækkende bruger- og pårørendeorganisationer. Hvis der har været etablerede lokale dialogfora med bruger- og pårørenderepræsentanter på hospitalet eller det psykiatriske center, har disse været inddraget. 2.4 Videndeling på tværs af projektniveauerne Som det fremgår af beskrivelsen af projektets organisering, har der været mange aktører involveret. Cirka 250 personer har været involveret i projektet i større eller mindre omfang. En udfordring har været at få viden, erfaringer og resultater formidlet til så stor og forskelligartet en målgruppe. Der har været anvendt forskellige platforme til at udfylde denne funktion. Dels nyhedsbreve, en elektronisk projektplatform på VIS.dk, webinarer samt nationale konferencer. Den 1. nationale konference blev afholdt 6. marts 2014 som markering af, at projektet var midtvejs, og den 2. nationale konference blev afholdt marts Den 2. nationale konference var arrangeret af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen VIS.dk Danske Regioners vidensportal VIS.dk har fungeret som en elektronisk netværksplatform i projektet, med det formål at understøtte videndeling og spredning af erfaringer og resultater i projektet. Projektet er oprettet som et lukket netværk, og medlemmerne er godkendt af det nationale sekretariat. På netværkssiden Nedbringelse af tvang i psykiatrien , har deltagerne kunnet lade sig inspirere af hinanden på tværs af afsnit og regioner. I netværket deles relevant litteratur og viden om forskellige aktiviteter, tiltag og arrangementer, og hvert team har oploadet månedsrapporter til det nationale sekretariat, som har kvitteret med en fælles tilbagemelding på rapporterne. Netværket havde primo februar medlemmer, som Side 11

18 har adgang til 406 videnkort og andre forskellige dokumenter og indlæg. Der har været en del kritik af udformningen af VIS.dk, hvilket blandt andet handler om den tekniske funktionalitet og den struktur, VIS.dk er organiseret omkring Webinar I supplement til de tre regionale læringsseminarer har det nationale sekretariat arrangeret webinarer, som er virtuelle møder, baseret på kommunikation via internettet med anvendelse af videokameraer og skærme. Her har deltagere på forskellige matrikler kunnet opleve den samme oplægsholder og deltage i en dialog om et relevant emne. Webinarerne er blevet videooptaget og efterfølgende gjort tilgængelig for de deltagere, der ikke kunne deltage i arrangementet. Der er mange positive tilbagemeldinger på webinarformatet og især muligheden for at kunne se video af seminaret efterfølgende. Der har dog været en del tekniske udfordringer med kommunikere på tværs af regioner og mellem mange matrikler. Der er i alt afholdt fem webinarer med temaerne: forebyggelse af bæltefiksering og tvang generelt, kognitiv miljøterapi som middel til at nedbringe tvang, dialogmøder med patienter og pårørende, deeskalering og patientinddragelse i behandlingsplanskonferencer. Forskere og medarbejdere fra psykiatrien, med indgående kendskab til temaerne, har været ansvarlige for det faglige indhold. 2.5 Projektets metode, design og udvikling i Det har været et landspolitisk ønske at anvende gennembrudsmetoden som metodisk ramme for projektet, og at projektet skulle bygge videre på de tidligere nationale gennembrudsprojekters erfaringer. I satspuljeteksten fremhæves det, at der fortsat er behov for fokus på nedbringelse af anvendelse af tvang i psykiatrien, og der derfor afsættes midler til: et nyt projekt om brug af tvang i psykiatrien efter gennembrudsmetoden med særligt fokus på aktiviteter herunder motion som redskab til nedbringelse af anvendelsen af tvang. (Satspuljeaftalen ) Gennembrudsmetoden Gennembrudsmetoden er en velafprøvet kvalitetsudviklingsmetode, der er udviklet i starten af 1990'erne af Institute for Healthcare Improvement i Boston, USA. 6 Metoden har som ambition at skabe markante forbedringer på relativt kort tid, og samtidig at fastholde forbedringerne over tid via en god implementeringsproces. Udgangspunktet for metoden er, at der er identificeret områder, hvor der er et erkendt forbedringspotentiale dvs. en erkendt forskel mellem den aktuelle situation og den situation man ønsker at opnå. Samtidig er ambitionen, at de gode erfaringer skal spredes mest muligt, så der kan opnås markante forbedringer i større skala. Dette understøttes blandt andet ved, at alle deltagerne udgør et fælles netværk, hvor viden og erfaringer skal deles med andre og spredes til andre enheder. Kernen i metoden er Forbedringsmodellen (Model for Improvement) 7. Modellen præsenterer en systematisk tilgang til udviklingsarbejde ud fra tre hovedspørgsmål: 6 Break Through Series er beskrevet på 7 Forbedringsmodellen blev lanceret i Langley et al: The Improvement Guide. A practical Approach to Enhancing Organizational Performance, Jossey-Bass udgave komi 2009 Side 12

19 Figur 2.2: Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Spørgsmålet besvares ved at deltagerne formulerer ambitiøse numeriske mål for, hvad de vil forbedre via projektet og hvor meget. Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Spørgsmålet besvares ved hjælp af løbende monitorering, dokumentation og måling af nye tiltag og af resultater. Hvilke tiltag kan iværksættes for at skabe forbedringer? Deltagerne præsenteres for et idékatalog, der rummer let anvendelig viden og tiltag, hvor der er dokumentation eller evidens for, at de virker. I dette projekt er der taget udgangspunkt i idékataloget fra de tidligere gennembrudsprojekter om nedbringelse af tvang i psykiatrien. Derudover arbejdes der i et gennembrudsprojekt kontinuerligt med afprøvning af forandringstiltag via hurtige små læringscirkler, også kaldet PDSA-cirkler (Plan Do Study Act). PDSA-cirklerne er motoren i den daglige kvalitetsudvikling. Hvis vurderingen af en PDSAcirkel indikerer opnåede kvalitetsforbedringer, udvides afprøvningens omfang til at omfatte flere medarbejdere og flere patienter. Formålet er at skabe et større vidensgrundlag og lokal tilpasning, før tiltaget implementeres. I Gennembrudsmetoden betragtes udvikling og implementering som en integreret proces, hvor der dagligt arbejdes kontinuerligt med motivation af patienter, engagement af medarbejdere, monitorering af data og dokumentation af nye tiltags effekt i den lokale kontekst samt organisatoriske justeringer Projektets faser og afholdte aktiviteter i jf. projektplanen Gennembrudsprojektet er inddelt i forskellige faser: etableringsfase, forberedelsesfase, udviklings- og afprøvningsfase, implementeringsfase og en fastholdelses/ spredningsfase. Side 13

20 Figur 2.3: Oversigt over projektets fem faser April 2012-Marts 2013 April 2013-Marts 2014 April 2014-Marts 2015 Aktiviteterne i den stiplede linje illustrerer kerneaktiviteter i projektet. 1. Etableringsfasen Til forskel fra de tidligere projekter om nedbringelse af tvang i psykiatrien, er dette projekt annonceret som et satspuljeprojekt, hvor hver region har kunnet ansøge om midler i en fælles pulje. Der har derfor været en forholdsvis lang etableringsfase af projektet, hvor satspuljeopslag og ansøgningsprocedure blev udarbejdet. Den formaliserede ansøgningsprocedure til satspuljen betød, at regionerne skulle beslutte, hvordan de ønskede at anvende midlerne før projektets start. Dette var i nogen grad en barriere i forhold til, at gennembrudsmetoden er udviklingsorienteret, og at det er en del af metoden at finde ud af, hvordan midlerne anvendes bedst muligt i forhold til, hvor forbedringspotentialet er størst. Dette forhold fordrede, at der var mulighed for en dialogbaseret ansøgningsproces, for at sikre en vis fleksibilitet i forhold til den regionale og lokale projektramme. I november 2012 kunne Sundhedsministeren offentliggøre deltagerne i projektet. 2. Forberedelsesfasen Samtidig med udvælgelse af projektdeltagere blev en faglig referencegruppe udpeget. Den faglige referencegruppe mødtes i november 2012 og drøftede forskellige indsatsområder og forskningsresultater. En af referencegruppens centrale konklusioner var, at der ikke umiddelbart i litteraturen foreligger en høj grad af evidens for, at patienters fysiske aktiviteter kan reducere anvendelsen af tvang. Referencegruppen foreslog derfor, at der arbejdes multifaktorielt med mange forskelligartede indsatser både sansestimulerende, fysiske og kreative aktiviteter, miljøterapi samt organisatorisk understøttende tiltag på samme tid, hvis der skal opnås en reduktion af tvang. I perioden november 2012-januar 2013 afholdt det nationale sekretariat opstartsmøder med de deltagende afsnit, som alle etablerede lokale projektteam. På opstartsmøderne informerede konsulenter fra det nationale sekretariat om tilrettelæggelsen af det nationa- Side 14

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien. Slutrapporter

Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien. Slutrapporter Det Nationale Gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien Slutrapporter Projektet er iværksat af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 - Midtvejsevaluering

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 - Midtvejsevaluering Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 - Midtvejsevaluering Bilag CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Bilag Bilag 1: Samlet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland Forebyggelse af Vold og Tvang - deeskalering Lene Lauge Berring 27. november 2014 1 VOLD TVANG DEESKALERING Vold Tvang Deeskalering Videnskabeligt udgangspunkt Tvang

Læs mere

Katrine Frydendahl, projektleder børn som pårørende deltager under punkt 3. Lone Tonsgaard, projektleder deltager under punkt 5.

Katrine Frydendahl, projektleder børn som pårørende deltager under punkt 3. Lone Tonsgaard, projektleder deltager under punkt 5. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen REFERAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Møde i: Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang Dato: 12. maj 2015 Kl.: 08:00-10:00 Sted: Kristineberg 3, 2100 København

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien Patientinddragelse Kick-off konference 13. Juni 2012 Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og Ungdomspsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktionen 2 Anne Kamuk

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Dias 1 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program 11.30-11.40 Velkomst 11.40-12.30 Introduktion til Standardprogrammet

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere