Klar til barn. Afsluttende rapport November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar til barn. Afsluttende rapport November 2006"

Transkript

1 Klar til barn Afsluttende rapport November

2 Klar til barn Styrelsen for Social Service, november 2006 For yderligere oplysninger om Styrelsen for Social Service og Klar til barn Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service af UdviklingsForum og Teori og Metodecentret Projektgruppen har bestået af: John Andersen, cand.psych. Birgit Elvang, mag.scient.soc. Bo Ertmann, cand.psych. Else Guldager, sundhedsplejerske, ph.d. Søren Gundelach, cand.pæd.pæd. Kjeld Rasmussen, konsulent Lisbeth Villumsen, sundhedsplejerske og systemisk familieterapeut ISBN nr for den trykte udgave: ISBN nr for den elektroniske version:

3 Indhold Resumé 4 Baggrund og formål 6 Målgruppen for Klar til barn 7 Projektforløbet 8 Hovedopgaverne 8 Projektets faser 8 Konceptet bag Klar til barn 11 Koncepttankegangen 11 Afprøvningen i modelkommunerne 13 Forberedelse 13 Evalueringen af modelkommunekurserne 14 Uddannelsen af projektundervisere 17 Undervisning af projektunderviserne 17 Uddannelse af kommunale undervisere 18 Tilmeldinger til kurserne 18 Indholdet i undervisningen 19 Aflæring 19 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere 20 Dataindsamlingen 20 Resultater fra evalueringen 20 Bilag 22 Bilag 1. Virkemidler 22 Bilag 2. Materialeoversigt 22 Bilag 3. Kommuner som har deltaget i Klar til barn kurser 23 3

4 Resumé I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Projektet har haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser. Konceptet har været afprøvet i fire kommuner og er efterfølgende blevet videreudviklet. Alle landets kommuner har fået tilbudt uddannelse i anvendelse af konceptet Klar til barn. Intentionen med Klar til barn har været at udvikle en ny tilgang til arbejdet med familier, hvor forældrene er i fare for at reagere voldeligt over for deres børn. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med forældreuddannelsestilbud, der er blevet videnskabeligt evalueret, eller som har været genstand for egentlig forskning. Således stiller Klar til barn sig på skuldrene af andre projekter, som i forskningssammenhænge er blevet erklæret metodologisk robuste. Klar til barn er et forældrekursus, der bygger på en koncepttankegang. Det indebærer, at forældrekurserne som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for de planlagte forandringer. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra, idet projektets styrke netop er enkeltdelenes indbyrdes sammenhæng og gensidige afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, 1 har projektgruppen således skønnet det afgørende, at der blev oparbejdet en vis konceptintegritet, herunder at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Ved at udpege velkvalificerede undervisere, anvende gennemarbejdede kursusmanualer til underviserne og detaljerede eksempler på undervisningsplaner har det været intentionen at gøre konceptet så stærkt som muligt. Afgørende for et projekt som Klar til barn er, at målgruppen bliver defineret så præcist som muligt. Dette har givet anledning til en lang række overvejelser, idet det ikke er muligt fagligt og etisk forsvarligt på forhånd at udpege de forældre, der er i risiko for at reagere voldeligt i forhold til deres barn. For at undgå en stigmatisering af forældrene, der både er urimelig og uhensigtsmæssig, er der valgt en relativt bred målgruppeformulering, der dog er udformet således, at fokus for kurserne ikke tabes. Allerede tidligt blev det besluttet, at grupper som fx misbrre, alvorligt psykisk syge og hjemløse faldt uden for målgruppen. Familier med anden etnisk baggrund end dansk falder også uden for den primære målgruppe. Det har været afgørende for projektet, at kurserne også rettede sig mod kommende fædre. Fædrene som en del af målgruppen har haft stor betydning for den konkrete udformning af undervisningsmaterialer og henvisningspjece. Disse er omarbejdet og justeret adskillige gange, indtil det blev vurderet, at de var tilstrækkeligt tilpasset målgruppen. I afprøvningen af Klar til barn indgik fire modelkommuner. Modelkommunekurserne er som en del af projektforløbet blevet evalueret af projektgruppen med henblik på at br deres erfaringer i udviklingen af materialet. Resultaterne herfra har været positive, idet forældrene har oplevet deres deltagelse på kurserne som 1 Begrundelsen for at formulere kursernes ambition på denne måde, hvor begrebet vold er nedtonet til og erstattet med begrebet hårdhændet behandling, var dels, at det ikke med pålidelige metoder er muligt at forudsige, hvem der er potentielt voldelige over for deres børn. Yderligere refl eksioner over målgruppen for Klar til barn fi ndes i et senere afsnit. 4

5 udbytterig og meningsfuld, samtidig med at modelkommunernes undervisere har tilkendegivet, at konceptet for Klar til barn virker robust såvel som relevant. En anden væsentlig komponent i projektforløbet har været uddannelsen af kommende kommunale undervisere. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler mm., samt med hvordan de enkelte undervisere kunne arbejde med konceptet i den enkelte kommune. Undervisningen af de kommunale undervisere har også været genstand for en evaluering, der måske ikke så overraskende viste, at langt de fleste kommende kommunale undervisere er kvinder. Selvom dette ikke nødvendigvis er noget problem ville det være at foretrække, hvis flere af de kommunale undervisere var mænd. Derudover viste evalueringen, at hovedparten af deltagerne selv har ønsket at komme på kurset, og at de har været meget motiverede for at deltage. Evalueringen viste også, at der generelt har været tilfredshed med både kurserne og med undervisningsmaterialerne, og at deltagerne overordnet har fået det udbytte af kurset, som var intentionen. Man må derfor formode, at de er godt rustede til at undervise i Klar til barn. Alt i alt er det projektgruppens konklusion, at Klar til barn har opfyldt sin intention om at være et nyskabende tilbud, der på en sober og ikke-stigmatiserende måde får fokuseret på de målsætninger, der var udgangspunktet for projektet. Klar til barn i tal - Fire modelkommuner har deltaget med 16 undervisere - 18 projektundervisere er uddannet til at forestå uddannelsen af de kommunale undervisere - Tre regionale konferencer har været afholdt med cirka 300 deltagere i alt kommunale undervisere er uddannet på 32 hold fordelt over hele landet kommuner (2006-kommuner) har deltaget i uddannelsen af kommunale undervisere mapper er trykt til de kommunale undervisere mapper er trykt med undervisningsmateriale til forældre, der deltager i Klar til barn henvisningspjecer er trykt 5

6 Baggrund og formål I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Hensigten med disse forældrekurser var at forberede kommende forældre på forældrerollen med henblik på at forebygge og mindske risikoen for, at disse forældre griber til vold og mishandling af deres børn. Kursernes formål blev i udbudsmaterialet defineret som at sætte tidligt ind for at styrke forældreansvaret og give udsatte forældre redskaber til at tage sig bedre af deres børn. Med henblik på at forebygge og mindske risikoen for børnemishandling har projektet ifølge udbudsmaterialet haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser, som afprøves i 2-4 kommuner og efterfølgende videreudvikles og udbredes gennem uddannelse til ansatte i alle landets kommuner. Den overordnede målsætning blev udmøntet i følgende delmål for kurserne: 1. At forældrene får ny inspiration med hensyn til opdragelse og deres relationer til barnet, partneren m.v. samt får nye handlemuligheder i forhold til at kunne støtte og styrke barnets udvikling. 2. At bidrage med viden, der kan give forældrene et realistisk billede af barnets behov, udviklingstrin og formåen, og som medfører, at forældrene bedre kan forstå deres barns reaktioner. Derved får forældrene hjælp til at få et realistisk billede af barnet, uanset om de venter barn eller har et nyfødt barn. Dette vil give en styrkelse af den gode relation mellem forældre og barn. 3. At give forældrene mulighed for at blive bevidste om deres egne ressourcer. 4. At motivere forældrene til at søge hjælp hos relevante ressourcepersoner, når de selv oplever, de har behov for det. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med henblik på at udforme et solidt grundlag for tilrettelæggelsen af Klar til barns konkrete udformning og indhold. Disse erfaringer er sammenfattet i den såkaldte kundskabsopsamling, der kan findes på 6

7 Målgruppen for Klar til barn I dialog med modelkommunerne og følgegruppen blev målgruppen for Klar til barn defineret som de forældre, der er i risiko for at reagere hårdhændet over for deres spædbarn, men for det videre arbejde med Klar til barn har projektgruppen udarbejdet en række mere konkrete og praktisk anvendelige ideer til, hvordan målgruppen kan afgrænses i den enkelte kommune med udgangspunkt i en tankegang, der bygger på forældrenes ressourcer. De forældre, der udgør målgruppen, kan være forældre, der har et eller flere ønsker, behov eller overvejelser og som: selv ønsker at deltage på baggrund af pjecer og andre informationer, de har fået efterspørger praktisk erfaring med og kendskab til spædbørn, har lyst til at vide mere om nyfødte børns behov og gerne vil lære en balance, hvor vedkommendes hidsige temperament får en passende plads i det fremtidige forældreskab gerne vil deltage i et kursusforløb, hvor forskelligartede negative erfaringer med hensyn til egen opvækst og opdragelse er en del af baggrunden ønsker at se på deres kommende forældreskab i lyset af mange skænderier og konflikter i parforholdet, som de arbejder på at tackle har lyst til at arbejde med positioner i parforholdet, hvor der er store forskelle på, hvordan den kommende mor og den kommende far ser på, hvad forældreskabet indebærer gerne vil møde andre forældre, fordi social isolation er en del af deres betingelser. For eksempel ingen familie i nærheden og et meget lille socialt netværk på baggrund af tidligere erfaringer har lyst til at arbejde med forældreskabet for at undgå at blive for hårdhændet over for det barn, der ventes (eller er tidligere kommet til at behandle et barn hårdhændet) har brug for at møde et tilbud, hvor der er et positivt overskud, fordi der er alvorlige bekymringer i familien. For eksempel livstruende sygdom eller nylig død hos egne forældre eller nære pårørende gerne vil overveje deres forældreskab, og hvordan man som forældre kan blive en positiv rollemodel overfor barnet, selvom den ene eller begge parter har fået en hårdhændet opdragelse som barn ønsker at forberede sig på forældreskabet med baggrund i selv at have haft en omtumlet tilværelse som barn (anbragt uden for hjemmet i perioder, egne forældre med mange problemer og vanskeligheder - sygdom, alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykisk skrøbelighed, fattigdom). Det har været væsentligt i processen at pointere, at kommunerne selv har muligheder for at prioritere målgruppen ud fra disse rammer. Uden for målgruppen for forberedende forældrekurser falder forældre, der er: alvorligt psykisk syge alkoholmisbrre stof- eller medicinmisbrre af anden etnisk baggrund end dansk 2 udviklingshæmmede behandlingstrængende af andre grunde (fastslået vold mellem ægtefællerne, fængslede på grund af alvorlig kriminalitet) hjemløse (uden fast adresse). De nævnte grupper af forældre vil ofte indgå i andre (behandlings)forløb og have så mange vanskeligheder, at de sandsynligvis ikke vil profitere af kurset. 2 Det var fra projektets start klart, at projektet ikke kunne udbredes til etnisk ikke-danske familier, da dette ville stille indholdsmæssige krav, som faldt uden for rammerne for det aktuelle udbud. 7

8 I forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående har der været tale om at finde en balancegang mellem på den ene side at eliminere risikoen for unødig stempling og stigmatisering af forældrene ved at definere målgruppen tilstrækkeligt bredt og på den anden side at undgå, at målgruppedefinitionen blev så bred, at fokus for kurserne gik tabt. Afledt af de overordnede målgruppeovervejelser har kundskabsopsamlingen samt projektgruppens faglige indsigt også peget på, at det er afgørende, at man indtænker et kønsperspektiv i Klar til barn. De kommende fædre skal inddrages, og deres rolle og betydning på kurserne og i familien skal indtænkes eksplicit, hvis kurserne skal have den ønskede effekt. Dette har særligt givet anledning til overvejelser i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af henvisningspjece og undervisningsmaterialer. 8

9 Projektforløbet Projektforløbet har været opdelt i en række faser. De enkelte faser og hovedindholdet heri præsenteres i det følgende. Hovedopgaverne For at opfylde formålet med projektet blev der gennemført følgende hovedopgaver: 1. Indsamling af eksisterende viden og erfaringer der er baseret på systematisk indsamlede kundskaber 2. Udvikling af et koncept for kurserne med forældrene 3. Afprøvning og evaluering af konceptet for undervisningen af forældrene i fire modelkommuner 4. Videreudvikling af konceptet på baggrund af erfaringerne fra modelkommunerne 5. Udvikling af et koncept for uddannelse af de kommunale undervisere fortrinsvis sundhedsplejersker, socialrådgivere, familievejledere, pædagoger 6. Uddannelse af et korps af projektundervisere til at undervise de kommunale undervisere i at gennemføre forberedende forældrekurser lokalt 7. Organisering og sikring af at undervisningen af de lokale undervisere gennemføres i hele landet 8. Organisering og distribution af undervisningsmaterialer og forældremapper til undervisere og kommuner. Projektets faser Det overordnede projektforløb er anskueliggjort i figur 1, mens de enkelte faser er uddybet nedenfor. Det skal understreges, at figuren er en forenklet model af processen med at udvikle Klar til barn, som er et sammensat og komplekst projekt. De enkelte faser er mere overlappende, end de er vist i modellen, der dog alligevel kan give et godt overblik over projektets enkelte elementer og sammenhængen mellem disse. Uddannelse af 16 undervisere i modelkommuner Regionale konferencer Afprøvning i modelkommunerne. 6 kursusforløb Uddannelse af 18 projektundervisere Kundskabsopsamling. August 2005 KONCEPTUDVIKLING i flere faser fra august 2005 marts 2006 Uddannelse af 600 kommunale undervisere på 32 hold. Nov marts 2006 Undervisning af forældre i landets kommuner Opstart efterår 2006 Udarbejdelse af overordnet koncept Evaluering af afprøvningen i modelkommunerne Evaluering af de 32 kurser for kommunale undervisere Første fase. Anden fase. Tredje fase. Fjerde fase. Figur 1. Projektforløb 9

10 Første fase Kundskabsopsamlingen var den primære opgave i projektets første fase. Resultatet af arbejdet med kundskabsopsamlingen er publiceret i form af en kundskabsopsamling, der har dannet udgangspunkt for udviklingen af centrale dele af konceptets indhold og metodik. I samme periode blev de relevante organisationer samt centrale kommunale aktører og andre interessenter orienteret om projektet skriftligt og gennem annoncer. Anden fase Konceptudviklingen var den primære opgave i projektets anden fase, herunder særligt målgruppeovervejelser. Der blev udarbejdet foreløbige undervisningsmaterialer til forældrekurset og til personaleuddannelsen. Hjemmesiden blev oprettet. Hjemmesiden beskriver projektet for fagpersoner og forældre og er projektets ansigt udadtil. Modelkommunerne indledte endvidere arbejdet med at få kontakt til forældre, der kunne indgå i de første kurser. For at oplyse om projektet blev der afholdt regionale konferencer med information om Klar til barn i Fredericia, Aalborg og København, hvor i alt cirka 300 medarbejdere fra mange forskellige kommuner deltog. Tredje fase Afprøvningen i modelkommunerne var den primære opgave i projektets tredje fase. De fire modelkommuner afprøvede det foreløbige koncept for Klar til barn. Modelkommunerne fortsatte bestræbelserne på at få forældre til at deltage i modelforsøget, blandt andet indledte man et samarbejde med relevante parter. De lokale undervisere afholdt kurser for forældrene i løbet af første kvartal 2006, og erfaringerne fra modelkommunerne blev løbende evalueret med henblik på revision af materialet til de kommende undervisere og materialet til forældrene. Der blev indgået aftaler med 18 projektundervisere, der skulle undervise de mange undervisere fra kommunerne. Fjerde fase Uddannelsen af projektunderviserne og uddannelsen af kommunale undervisere var den primære opgave i projektets fjerde fase. Det skete gennem afholdelse af uddannelsesforløb for 600 lokale fagpersoner på 32 hold spredt ud over landet. Der gennemførtes løbende deltagerevaluering. Der afholdtes arbejdsseminar for staben af projektundervisere, hvor der blev arbejdet med koncept, dilemmaer, tvivlsspørgsmål og foretaget mindre justeringer af program og materiale. Alle materialerne til Klar til barn blev revideret, og de endelige udgaver af materialerne til underviserne og materialerne til forældrene blev trykt, samlet og udsendt til undervisere i kommunerne og andre deltagere i projektet. 10

11 Konceptet bag Klar til barn Koncepttankegangen Kundskabsopsamlingen viste, at forældrekurser, der holder sig til et klart og præcist defineret koncept, har større succes end traditionelle voksenpædagogiske tilganges mere løst organiserede kurser. Koncepttankegangen indebærer, at Klar til barn som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for planlagte forandringer. Disse modeller indeholder konkrete målsætninger og overordnede mål, der skal opnås ved at følge en fast systematik i undervisningen. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra hinanden. Tværtimod opnås førnævnte mål bedst ved anvendelsen af den samlede pakke, hvis enkeltdele har en indbyrdes sammenhæng og gensidig afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, har projektgruppen således skønnet det afgørende, at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Det har været væsentligt for projektet at forsøge at finde en balancegang mellem på den ene side at fastholde konceptintegriteten og på den anden side at bevare muligheden for i undervisningssituationerne at indoptage aktuelle temaer, der fylder hos deltagerne. Det har endvidere været en vigtig målsætning i udarbejdelsen af projektet, at modelkommunernes kompetencer skulle inddrages meget direkte, og så snart de første udkast til undervisningsmaterialer til forældrene var færdige, kom modelkommunerne med forslag til ændringer og tilføjelser. Der var dernæst en god, kritisk og konstruktiv dialog om de udarbejdede undervisningsmaterialer, og samarbejdet med kommunerne har således været særdeles givtigt for projektet. Med dette som udgangspunkt er der sat fokus på følgende karakteristika for konceptet: 1. Klar til barn er et voksenpædagogisk tilbud, hvor deltagerne på kurset (forældrene) er aktører i deres eget liv. De får gennem kursusforløbet styrket deres personlige ressourcer, så de derigennem kan se nye muligheder for sig selv som opdragere. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at det ikke er et terapeutisk forløb, men et voksenpædagogisk tilbud, og at det skal indtænkes lokalt, hvor der vil være mulighed for at henvise forældrene til relevant hjælp, hvis der er behov for det. 2. Det er afgørende for kursernes succes, at der ikke sker en sammenblanding af kursustilbuddet med den myndighedsudøvelse, som målgruppeforældrene i øvrigt kan møde i deres hverdag. Det skal gøres helt klart for forældrene, at Klar til barn er et undervisningsforløb, hvor forældrene kan øve sig i det, som er svært, så de ikke automatisk overfører egne negative handlemønstre til det kommende forældreskab. 3. Derfor skal der være klare rammer omkring undervisningen og den fortrolighed, den skal være omgærdet med. 3 3 Hvis det viser sig, at de kommunale myndigheder får alvorlige bekymringer for den enkelte forældres handlinger overfor barnet, suppleres tilbuddet med foranstaltninger inden for Servicelovens rammer. 11

12 4. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den almene viden på området, men sikrer, at der er plads til de særlige problemstillinger, som er vigtige for forældrene. 5. Det er grundlæggende, at Klar til barn kan være med til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. 6. På kurserne formidles viden om, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn virker beskyttende over for forældres uhensigtsmæssig behandling af børnene. 7. Kurserne skal give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når/hvis de opstår, ligesom forældrene skal tilføres konkret viden om barnets udvikling, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp, hvis de har brug for det. 8. Forældrene skal arbejde på sammen at skabe en brugbar social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. 9. Forældrene skal konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser. For eksempel ud fra konkret viden om spædbarnets behov så forældrenes forestillinger kan komme tættere på virkeligheden. 12

13 Afprøvningen i modelkommunerne Som en del af projektets tredje fase, skulle det foreløbige koncept for Klar til barn afprøves i 4 modelkommuner. I det følgende præsenteres den konkrete udformning af forældrekurserne samt afprøvningen og evalueringen af dem. Forberedelse Grindsted, Holbæk, København og Aalborg kommuner blev valgt til modelkommuner og indgik derefter i et tæt samarbejde med projektgruppen omkring udviklingen og afprøvningen af materialet. Samarbejdet foregik via fire temadage og en række konsulentbesøg i kommunerne. Temadagene for modelkommunerne tog udgangspunkt i, at deltagerne fra kommunerne i forvejen var i besiddelse af mange faglige ressourcer, at de havde en omfattende viden samt klare holdninger til deres arbejdsfelt. For at kvalificere underviserne fra modelkommunerne yderligere og for at kunne br deres erfaringer i konceptudviklingen blev der taget afsæt i følgende overskrifter: Projektets overordnede formål Ideerne bag Klar til barn Konceptet for forældrekurserne De enkelte undervisningsmoduler i Klar til barn Undervisning versus behandling/terapi Forebyggelsestænkningen i Klar til barn Voksenpædagogik og myndighedsudøvelse Respekten for forældrenes autonomi og ressourcer Kundskabsopsamlingen og deltagernes egne erfaringer Etiske dilemmaer Hvordan når vi mændene? Virkemidler i undervisningen Aflæringen. Hvad skal vi aflære fra vores daglige arbejde, for at Klar til barn kan fungere optimalt? Hvordan taler man med forældre om noget, der er tabubelagt? Forslag til justeringer af konceptet og forbedringer af undervisningsmaterialet Den lokale forankring. Særlig koncepttanken, kønsperspektivet, den lokale forankring og en mangefacetteret undervisningsstrategi blev understreget som afgørende for projektet. Derudover var konceptintegriteten et centralt emne for at præcisere over for de kommende undervisere, at Klar til barn er nytænkning, der kræver en eventuel aflæring af dele af deres faglige kultur og handlemåder. Materiale Materiale til forældrene er bygget op omkring fire temaer, der tager udgangspunkt i vidensudvikling, ressourcetænkning og motivation/inspiration til nye handlemuligheder: 1. Barnet og forældreskabet 2. Barnet i familien 3. Barnet og det gode samvær 4. Det gode børneliv. For at vække og fastholde forældrenes interesse for kurset, har det været vigtigt at anvende en række virkemidler, der sikrer, at forældre med forskellige læringsstile og forudsætninger får udbytte af kurset. 13

14 Evalueringen af modelkommunekurserne Til opkvalificering af konceptet for Klar til Barn er der i forlængelse af modelkommunekurserne blevet gennemført en evaluering. Dataindsamlingen omkring forældrekurserne har omfattet: En logbog for hvert modul på kurserne, som underviserne har ført, og hvor de skrev de tips og ideer, der burde medtages i forbindelse med udviklingen af konceptet Et spørgeskema til forældrene ved afslutningen af de tre første kursusgange Telefoninterview med fire forældre, hvor deres besvarelser af spørgeskemaet blev uddybet Gruppeinterview med underviserne, dels kommunevis dels samlet Drøftelser med kommunernes kontaktpersoner og undervisere ved konsulentbesøg i modelkommunerne. Informationerne herfra er brugt i videreudviklingen af undervisningsmaterialet. 4 Resultater fra evalueringen Gruppeinterview med underviserne Intentionen om at appellere til og inkludere de kommende fædre på lige fod med de kommende mødre gennem et alsidigt og varieret undervisnings- og henvisningsmateriale er i videst muligt omfang blev opfyldt på kurserne. Således meldte modelkommunerne tilbage, at fædrene var glade for Klar til barn, og især for den del af kurset, hvor de blev aktivt inddraget i dialogen om deres kommende barn. Projektgruppens konklusion er derfor, at forældrenes energi og fædrenes deltagelse fremmes, hvis de sættes i strukturerede situationer, hvor de selv skal bidrage med deres viden og erfaring kombineret med undervisernes faglige input. Derudover var konklusionen, at forløbene i modelkommunerne havde været krævende, men givtige både for de enkelte kommuner og for resten af forløbet. Selve undervisningen vurderede modelkommunerne yderst positivt, og de deltagende fagpersoner var generelt set af den opfattelse, at Klar til barn var et nyskabende tilbud, der ville styrke kommende forældre på en måde, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det var yderligere undervisernes vurdering, at det tværfaglige samarbejde mellem underviserne havde muliggjort at se på andre faggruppers kompetencer i et nyt lys. Spørgeskemaer til forældrene Der var i alt 54 forældre tilmeldt kurser. Heraf stoppede syv efter første kursusgang (to fra det ene Københavnerhold og fem fra det ene Holbæk-hold), mens et par sprang ind ved anden kursusgang på Holbæk-holdet. Af den samlede deltagergruppe har 45 besvaret det spørgeskema, der blev udleveret ved afslutningen af de tre første kursusgange. Heraf har langt de fleste deltaget i alle tre sessioner. Om deltagerne i modelkommunekurserne Samtlige deltagere er gifte eller samlevende par, og knap 85 % er i arbejde. Deltagernes uddannelsesbaggrunde er forskellige, men samlet set har godt 60 % en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse, mens 7 % kun har folkeskoleniveau. 4 I dataindsamlingen har erfaringer fra det afsluttende modul ikke kunnet indgå, da dette er berammet til at ligge omkring 2½ måned efter fødslen og derfor ville falde så sent, at det ikke kunne nås inden for tidsrammerne for projektet. 14

15 Baggrundsvariable Antal Procent Køn Mand 22 48,9 Kvinde 23 51,1 Total ,0 Civilstatus Gift/samlevende ,0 Enlig 0 0,0 Fraskilt 0 0,0 Total ,0 I arbejde Ja 38 84,4 Nej 4 8,9 Sygemeldt pga. graviditet 3 6,7 Total ,0 Figur 2. Deltagernes baggrundsvariable Deltagerne har typisk været i slutningen af 20 erne. Den yngste deltager var 21 og den ældste deltager 43 år gammel. De har endvidere gennemsnitligt været i graviditetens 25. ved kursusstart, men der ses dog også her en vis spredning, idet den mindst gravide var i 12., mens den mest gravide var i 33.. Langt de fleste deltagere i kurset har været førstegangsfødende. Denne spredning i deltagernes baggrundskarakteristika kan indikere, at modelkommunerne har løst det tidligere skitserede dilemma omkring på den ene side at undgå stigmatisering gennem en for snæver målgruppeopfattelse og på den anden side at bevare det fokus, som er kerneomdrejningspunktet i Klar til barn, ved at tilbyde forældrekurserne til en relativt bred målgruppe. Dette aspekt vil - blandt andre - blive afdækket af den centralt initierede evaluering af de af kommunernes forberedende forældrekurser, der afholdes i løbet af 2006 og Om tilrettelæggelsen af Klar til barn Kurset synes at have ligget på et passende tidspunkt både i forhold til graviditeten og i forhold til tidspunkt på dagen, idet kun hver femte har oplevet det som besværligt at passe deltagelsen ind i arbejdslivet. Samtlige deltagere, der har svaret, at kurset skulle have ligget senere på dagen, er fra København, hvilket også gælder hovedparten af de deltagere, der har svaret, at det har været lidt besværligt at få passet kursusdeltagelsen ind i arbejdslivet. Det betyder, at deltagernes arbejdsfrekvens og -tider skal tænkes ind i planlægningen af kurserne for derved at maksimere deres muligheder for at deltage ved siden af et almindeligt arbejdsliv. 15

16 Godt to tredjedele af deltagerne peger på, at de to r mellem kursusgangene, der generelt er anbefalet, er det optimale, mens knap hver fjerde deltager hellere så kursusgangene placeret med kun en s mellemrum. En del af disse har dog deltaget på hold, der faktisk mødtes med en s mellemrum. Over en tredjedel peger på, at hele kurset var for kort, mens knap hver femte mener, at de enkelte kursusgange med fordel kunne have været længere. Langt de fleste er dog tilfredse med både omfanget af hele kurset og af de enkelte kursusgange. Tilfredshed med kurset Deltagerne har været enten meget eller noget tilfredse med kurset som helhed, med kursets undervisningsmetoder og med kursets undervisningsmaterialer. Ingen af deltagerne har kun været lidt tilfreds eller ikke tilfreds med kurset. Især de kommende fædre, der har deltaget i kurset, har hyppigere end de kommende mødre erklæret sig meget tilfredse med kurset. Det samlede billede På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaer, logbøgerne og de gruppeinterviews, der er foretaget med modelkommunernes undervisere, kan det konkluderes, at konceptet for Klar til barn er robust såvel som relevant. Deltagerne på kurserne oplevede arbejdet med materialet som udbytterigt og meningsfuldt. De overvejende positive tilbagemeldinger fra forældrene og underviserne i modelkommunerne og deres ideer til forbedringer gjorde det muligt at finjustere materialet på en lang række områder. 16

17 Uddannelsen af projektundervisere Undervisning af projektunderviserne Der blev afholdt tre undervisningsdage for projektunderviserne - to dages internat og et enkeltdags seminar. Formålet med internatkurset var at præsentere underviserne for konceptets formål, de bagvedliggende ideer og den konkrete udførelse af projektet i kommunerne. Alt med udgangspunkt i det overordnede koncept, kundskabsoversigten og det planlagte forløb. Med udgangspunkt i konceptets delelementer arbejdede projektunderviserne med den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i praksis og lærte samtidig deres undervisningsmakker at kende. Det vanskelige i processen har været, at konceptudvikling, undervisning af modelkommuner og undervisning af projektundervisere samt udvikling af materiale til underviserne og til forældrene har kørt på samme tid, blandt andet fordi tidsplanen har været yderst presset. 17

18 Uddannelse af kommunale undervisere Tilmeldinger til kurserne Projektet åbnede for tilmeldinger via i 1/2006. I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af tilmeldte Antal tilmeldte til kurserne Antal tilmeldte Figur 3. Antal tilmeldte til kurserne Tilmeldingerne er steget støt og roligt i perioden, og det kan antages, at budskabet om kurserne har bredt sig i det faglige miljø støttet af afholdelse af regionale konferencer, annoncering i fagblade, udsendelse af flyers og udbredelse via personlige netværk. I alt 147 kommuner har sendt deltagere til kurserne. De deltagende kommuner fremgår af bilag 3. Der var forskel på hvor mange deltagere de forskellige kommuner sendte til kurserne. Tilmeldingerne er afhængige af kommunernes størrelse og den prioritering, de har givet arbejdet med Klar til barn - midt i en tid med kommunesammenlægninger. Antal deltagere fra forskellige komm uner Deltagerantal Over Antal deltagere fra én kommune Antal kommuner Figur 4. Antal deltagere fra de forskellige kommuner 18

19 Indholdet i undervisningen I alt 32 hold af kommunale undervisere skulle introduceres til konceptet og undervisningsmaterialet. Undervisningsforløbet blev tilrettelagt således, at hvert af de 32 hold havde deres eget team af projektundervisere, der bestod af en sundhedsplejerske og en anden underviser. Uddannelsen af kommunale medarbejdere er afprøvet i modelkommunerne og justeret ud fra erfaringerne herfra. Der er udviklet konkret undervisningsmateriale til brug for undervisningen, ligesom konceptets grundlag og afvikling er beskrevet i undervisermanualen. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder fx forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler, samt med hvordan de enkelte kommunale medarbejdere kunne arbejde yderligere med konceptet i den enkelte kommune. Kurserne blev afholdt som 2x2 dages undervisning med en hjemmeopgave mellem de to blokke. Aflæring Underviserne fra modelkommunerne og underviserne fra projektgruppen havde en tendens til at undervise på samme måde, som de plejede, og i det stof, som de kendte i forvejen. Undervisningsformen og indholdet i undervisningen var ofte i modstrid med den viden, der kom frem gennem kundskabsopsamlingen. Fx strider udformningen af kursusgangene i Klar til barn mod nogle af faggruppernes umiddelbare ønsker om alene at tage udgangspunkt i lige det, der fylder hos forældrene. Klar til barn præges af en systematisk fremgangsmåde for indlæring og udvikling. Alle emner har deres egen plads i undervisningsprogrammet og inddrages i undervisningen på den mest optimale måde i den mest hensigtsmæssige sammenhæng. Inden for denne konceptuelle ramme sættes der fokus på sammenhæng mellem forældrenes situation og undervisningens indhold, da kun det sikrer, at kurset giver den bedste virkning. Deltagerne i kurserne skulle lære at arbejdet med konceptet og de tilhørende virkemidler. For at kunne fastholde konceptintegriteten var det nødvendigt, at de ikke anvendte en række af de metoder, som faggrupperne benyttede i deres daglige arbejde. Det krævede aflæring af en række daglige rutiner. Aflæringens formål var at reducere de dele af undervisernes faglige handlemåder og forforståelser, som var i modstrid med den viden, som kundskabsopsamlingen frembragte, eller som faldt uden for de temaer, som var konceptets kernepunkter. Denne aflæring har været central i flere sammenhænge i forbindelse med udviklingen og afholdelsen af Klar til barn. 19

20 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere Også undervisningen af de kommunale undervisere har været genstand for en evaluering. En samlet oversigt over besvarelsernes fordelinger på de enkelte spørgsmål findes som bilag på hjemmesiden dk. Dataindsamlingen Der har været udsendt spørgeskemaer til de hold, der er blevet gennemført frem til medio juni 2006, i alt 24 hold. Der er indkommet besvarelser fra alle hold på nær et. Der har i alt været tilmeldt 459 til de 23 hold. Det samlede antal besvarelser er 381, hvilket giver en svarprocent på 83. I det følgende er kun medtaget besvarelser fra respondenter, der har deltaget i alle fire kursusgange, det vil sige 367 besvarede spørgeskemaer. Resultater fra evalueringen Om deltagerne Ikke overraskende har der været en overrepræsentation af kvinder, der har deltaget i kursusforløbet (96,4 %). Langt de fleste af deltagerne har været pædagoger eller sundhedsplejersker, og næsten alle beskæftiger sig i deres daglige arbejde med børn og/eller familier. Baggrunden for deltagelsen Knap halvdelen af deltagerne angiver at have nogen erfaring med voksenpædagogisk undervisning, mens godt en tiendedel har meget erfaring med dette. Det betyder samtidig, at godt fyrre procent kun har begrænset eller slet ingen erfaring med voksenpædagogisk undervisning. Derudover angiver halvdelen af deltagerne at have meget eller noget kendskab til arbejdet med hårdhændet behandling af børn, mens 4,1 % angiver slet ikke at have det. Hovedparten af deltagerne har selv bedt om at komme på kurset, og en pæn del er blevet bedt om det af deres leder. Langt de fleste af deltagerne var meget motiverede for at deltage i kurset inden kursusstart. Ingen har svaret, at de slet ikke var motiverede. Det kan kun ses som en fordel for Klar til barn, at så mange af de kommende kommunale undervisere selv har ønsket at komme på kurset, og at mange har været meget motiverede for at deltage. Motivation er en afgørende forudsætning for en virkningsfuld indlæring på kurserne og kan bidrage til den nødvendige aflæring, idet det må formodes, at en forventningsfuld og nysgerrig kommunal underviser vil være mere åbent over for en ny, konsistent og udfordrende voksenpædagogisk foranstaltning. Tilfredshed med & udbyttet af kurset Kursisterne har overvejende syntes, at kursusforløbet har været virkelig godt eller OK. Dette gælder særligt undervisningsmaterialerne, hvor 60,2 % har angivet, at de var virkelig gode. I en række spørgsmål er deltagerne blevet bedt om at angive deres udbytte af kurset. Besvarelserne viser, at projektets formål, idé og opbygning er blevet formidlet i tilfredsstillende grad. Godt to tredjedele af deltagerne mener, at de i høj grad har fået materiale til at undervise forældrene, mens godt en fjerdedel svarer i nogen grad hertil. 20

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Klar til barn Udgivet af Servicestyrelsen 2011 Servicestyrelsen

Klar til barn Udgivet af Servicestyrelsen 2011 Servicestyrelsen Klar til barn Udgivet af Servicestyrelsen 2011 Servicestyrelsen Klar til barn er revideret af Sundhedsplejersken.dk ApS og UdviklingsForum I/S i 2011. Materialet er oprindeligt udarbejdet af UdviklingsForum

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere