Klar til barn. Afsluttende rapport November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klar til barn. Afsluttende rapport November 2006"

Transkript

1 Klar til barn Afsluttende rapport November

2 Klar til barn Styrelsen for Social Service, november 2006 For yderligere oplysninger om Styrelsen for Social Service og Klar til barn Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service af UdviklingsForum og Teori og Metodecentret Projektgruppen har bestået af: John Andersen, cand.psych. Birgit Elvang, mag.scient.soc. Bo Ertmann, cand.psych. Else Guldager, sundhedsplejerske, ph.d. Søren Gundelach, cand.pæd.pæd. Kjeld Rasmussen, konsulent Lisbeth Villumsen, sundhedsplejerske og systemisk familieterapeut ISBN nr for den trykte udgave: ISBN nr for den elektroniske version:

3 Indhold Resumé 4 Baggrund og formål 6 Målgruppen for Klar til barn 7 Projektforløbet 8 Hovedopgaverne 8 Projektets faser 8 Konceptet bag Klar til barn 11 Koncepttankegangen 11 Afprøvningen i modelkommunerne 13 Forberedelse 13 Evalueringen af modelkommunekurserne 14 Uddannelsen af projektundervisere 17 Undervisning af projektunderviserne 17 Uddannelse af kommunale undervisere 18 Tilmeldinger til kurserne 18 Indholdet i undervisningen 19 Aflæring 19 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere 20 Dataindsamlingen 20 Resultater fra evalueringen 20 Bilag 22 Bilag 1. Virkemidler 22 Bilag 2. Materialeoversigt 22 Bilag 3. Kommuner som har deltaget i Klar til barn kurser 23 3

4 Resumé I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Projektet har haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser. Konceptet har været afprøvet i fire kommuner og er efterfølgende blevet videreudviklet. Alle landets kommuner har fået tilbudt uddannelse i anvendelse af konceptet Klar til barn. Intentionen med Klar til barn har været at udvikle en ny tilgang til arbejdet med familier, hvor forældrene er i fare for at reagere voldeligt over for deres børn. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med forældreuddannelsestilbud, der er blevet videnskabeligt evalueret, eller som har været genstand for egentlig forskning. Således stiller Klar til barn sig på skuldrene af andre projekter, som i forskningssammenhænge er blevet erklæret metodologisk robuste. Klar til barn er et forældrekursus, der bygger på en koncepttankegang. Det indebærer, at forældrekurserne som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for de planlagte forandringer. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra, idet projektets styrke netop er enkeltdelenes indbyrdes sammenhæng og gensidige afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, 1 har projektgruppen således skønnet det afgørende, at der blev oparbejdet en vis konceptintegritet, herunder at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Ved at udpege velkvalificerede undervisere, anvende gennemarbejdede kursusmanualer til underviserne og detaljerede eksempler på undervisningsplaner har det været intentionen at gøre konceptet så stærkt som muligt. Afgørende for et projekt som Klar til barn er, at målgruppen bliver defineret så præcist som muligt. Dette har givet anledning til en lang række overvejelser, idet det ikke er muligt fagligt og etisk forsvarligt på forhånd at udpege de forældre, der er i risiko for at reagere voldeligt i forhold til deres barn. For at undgå en stigmatisering af forældrene, der både er urimelig og uhensigtsmæssig, er der valgt en relativt bred målgruppeformulering, der dog er udformet således, at fokus for kurserne ikke tabes. Allerede tidligt blev det besluttet, at grupper som fx misbrre, alvorligt psykisk syge og hjemløse faldt uden for målgruppen. Familier med anden etnisk baggrund end dansk falder også uden for den primære målgruppe. Det har været afgørende for projektet, at kurserne også rettede sig mod kommende fædre. Fædrene som en del af målgruppen har haft stor betydning for den konkrete udformning af undervisningsmaterialer og henvisningspjece. Disse er omarbejdet og justeret adskillige gange, indtil det blev vurderet, at de var tilstrækkeligt tilpasset målgruppen. I afprøvningen af Klar til barn indgik fire modelkommuner. Modelkommunekurserne er som en del af projektforløbet blevet evalueret af projektgruppen med henblik på at br deres erfaringer i udviklingen af materialet. Resultaterne herfra har været positive, idet forældrene har oplevet deres deltagelse på kurserne som 1 Begrundelsen for at formulere kursernes ambition på denne måde, hvor begrebet vold er nedtonet til og erstattet med begrebet hårdhændet behandling, var dels, at det ikke med pålidelige metoder er muligt at forudsige, hvem der er potentielt voldelige over for deres børn. Yderligere refl eksioner over målgruppen for Klar til barn fi ndes i et senere afsnit. 4

5 udbytterig og meningsfuld, samtidig med at modelkommunernes undervisere har tilkendegivet, at konceptet for Klar til barn virker robust såvel som relevant. En anden væsentlig komponent i projektforløbet har været uddannelsen af kommende kommunale undervisere. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler mm., samt med hvordan de enkelte undervisere kunne arbejde med konceptet i den enkelte kommune. Undervisningen af de kommunale undervisere har også været genstand for en evaluering, der måske ikke så overraskende viste, at langt de fleste kommende kommunale undervisere er kvinder. Selvom dette ikke nødvendigvis er noget problem ville det være at foretrække, hvis flere af de kommunale undervisere var mænd. Derudover viste evalueringen, at hovedparten af deltagerne selv har ønsket at komme på kurset, og at de har været meget motiverede for at deltage. Evalueringen viste også, at der generelt har været tilfredshed med både kurserne og med undervisningsmaterialerne, og at deltagerne overordnet har fået det udbytte af kurset, som var intentionen. Man må derfor formode, at de er godt rustede til at undervise i Klar til barn. Alt i alt er det projektgruppens konklusion, at Klar til barn har opfyldt sin intention om at være et nyskabende tilbud, der på en sober og ikke-stigmatiserende måde får fokuseret på de målsætninger, der var udgangspunktet for projektet. Klar til barn i tal - Fire modelkommuner har deltaget med 16 undervisere - 18 projektundervisere er uddannet til at forestå uddannelsen af de kommunale undervisere - Tre regionale konferencer har været afholdt med cirka 300 deltagere i alt kommunale undervisere er uddannet på 32 hold fordelt over hele landet kommuner (2006-kommuner) har deltaget i uddannelsen af kommunale undervisere mapper er trykt til de kommunale undervisere mapper er trykt med undervisningsmateriale til forældre, der deltager i Klar til barn henvisningspjecer er trykt 5

6 Baggrund og formål I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Hensigten med disse forældrekurser var at forberede kommende forældre på forældrerollen med henblik på at forebygge og mindske risikoen for, at disse forældre griber til vold og mishandling af deres børn. Kursernes formål blev i udbudsmaterialet defineret som at sætte tidligt ind for at styrke forældreansvaret og give udsatte forældre redskaber til at tage sig bedre af deres børn. Med henblik på at forebygge og mindske risikoen for børnemishandling har projektet ifølge udbudsmaterialet haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser, som afprøves i 2-4 kommuner og efterfølgende videreudvikles og udbredes gennem uddannelse til ansatte i alle landets kommuner. Den overordnede målsætning blev udmøntet i følgende delmål for kurserne: 1. At forældrene får ny inspiration med hensyn til opdragelse og deres relationer til barnet, partneren m.v. samt får nye handlemuligheder i forhold til at kunne støtte og styrke barnets udvikling. 2. At bidrage med viden, der kan give forældrene et realistisk billede af barnets behov, udviklingstrin og formåen, og som medfører, at forældrene bedre kan forstå deres barns reaktioner. Derved får forældrene hjælp til at få et realistisk billede af barnet, uanset om de venter barn eller har et nyfødt barn. Dette vil give en styrkelse af den gode relation mellem forældre og barn. 3. At give forældrene mulighed for at blive bevidste om deres egne ressourcer. 4. At motivere forældrene til at søge hjælp hos relevante ressourcepersoner, når de selv oplever, de har behov for det. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med henblik på at udforme et solidt grundlag for tilrettelæggelsen af Klar til barns konkrete udformning og indhold. Disse erfaringer er sammenfattet i den såkaldte kundskabsopsamling, der kan findes på 6

7 Målgruppen for Klar til barn I dialog med modelkommunerne og følgegruppen blev målgruppen for Klar til barn defineret som de forældre, der er i risiko for at reagere hårdhændet over for deres spædbarn, men for det videre arbejde med Klar til barn har projektgruppen udarbejdet en række mere konkrete og praktisk anvendelige ideer til, hvordan målgruppen kan afgrænses i den enkelte kommune med udgangspunkt i en tankegang, der bygger på forældrenes ressourcer. De forældre, der udgør målgruppen, kan være forældre, der har et eller flere ønsker, behov eller overvejelser og som: selv ønsker at deltage på baggrund af pjecer og andre informationer, de har fået efterspørger praktisk erfaring med og kendskab til spædbørn, har lyst til at vide mere om nyfødte børns behov og gerne vil lære en balance, hvor vedkommendes hidsige temperament får en passende plads i det fremtidige forældreskab gerne vil deltage i et kursusforløb, hvor forskelligartede negative erfaringer med hensyn til egen opvækst og opdragelse er en del af baggrunden ønsker at se på deres kommende forældreskab i lyset af mange skænderier og konflikter i parforholdet, som de arbejder på at tackle har lyst til at arbejde med positioner i parforholdet, hvor der er store forskelle på, hvordan den kommende mor og den kommende far ser på, hvad forældreskabet indebærer gerne vil møde andre forældre, fordi social isolation er en del af deres betingelser. For eksempel ingen familie i nærheden og et meget lille socialt netværk på baggrund af tidligere erfaringer har lyst til at arbejde med forældreskabet for at undgå at blive for hårdhændet over for det barn, der ventes (eller er tidligere kommet til at behandle et barn hårdhændet) har brug for at møde et tilbud, hvor der er et positivt overskud, fordi der er alvorlige bekymringer i familien. For eksempel livstruende sygdom eller nylig død hos egne forældre eller nære pårørende gerne vil overveje deres forældreskab, og hvordan man som forældre kan blive en positiv rollemodel overfor barnet, selvom den ene eller begge parter har fået en hårdhændet opdragelse som barn ønsker at forberede sig på forældreskabet med baggrund i selv at have haft en omtumlet tilværelse som barn (anbragt uden for hjemmet i perioder, egne forældre med mange problemer og vanskeligheder - sygdom, alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykisk skrøbelighed, fattigdom). Det har været væsentligt i processen at pointere, at kommunerne selv har muligheder for at prioritere målgruppen ud fra disse rammer. Uden for målgruppen for forberedende forældrekurser falder forældre, der er: alvorligt psykisk syge alkoholmisbrre stof- eller medicinmisbrre af anden etnisk baggrund end dansk 2 udviklingshæmmede behandlingstrængende af andre grunde (fastslået vold mellem ægtefællerne, fængslede på grund af alvorlig kriminalitet) hjemløse (uden fast adresse). De nævnte grupper af forældre vil ofte indgå i andre (behandlings)forløb og have så mange vanskeligheder, at de sandsynligvis ikke vil profitere af kurset. 2 Det var fra projektets start klart, at projektet ikke kunne udbredes til etnisk ikke-danske familier, da dette ville stille indholdsmæssige krav, som faldt uden for rammerne for det aktuelle udbud. 7

8 I forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående har der været tale om at finde en balancegang mellem på den ene side at eliminere risikoen for unødig stempling og stigmatisering af forældrene ved at definere målgruppen tilstrækkeligt bredt og på den anden side at undgå, at målgruppedefinitionen blev så bred, at fokus for kurserne gik tabt. Afledt af de overordnede målgruppeovervejelser har kundskabsopsamlingen samt projektgruppens faglige indsigt også peget på, at det er afgørende, at man indtænker et kønsperspektiv i Klar til barn. De kommende fædre skal inddrages, og deres rolle og betydning på kurserne og i familien skal indtænkes eksplicit, hvis kurserne skal have den ønskede effekt. Dette har særligt givet anledning til overvejelser i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af henvisningspjece og undervisningsmaterialer. 8

9 Projektforløbet Projektforløbet har været opdelt i en række faser. De enkelte faser og hovedindholdet heri præsenteres i det følgende. Hovedopgaverne For at opfylde formålet med projektet blev der gennemført følgende hovedopgaver: 1. Indsamling af eksisterende viden og erfaringer der er baseret på systematisk indsamlede kundskaber 2. Udvikling af et koncept for kurserne med forældrene 3. Afprøvning og evaluering af konceptet for undervisningen af forældrene i fire modelkommuner 4. Videreudvikling af konceptet på baggrund af erfaringerne fra modelkommunerne 5. Udvikling af et koncept for uddannelse af de kommunale undervisere fortrinsvis sundhedsplejersker, socialrådgivere, familievejledere, pædagoger 6. Uddannelse af et korps af projektundervisere til at undervise de kommunale undervisere i at gennemføre forberedende forældrekurser lokalt 7. Organisering og sikring af at undervisningen af de lokale undervisere gennemføres i hele landet 8. Organisering og distribution af undervisningsmaterialer og forældremapper til undervisere og kommuner. Projektets faser Det overordnede projektforløb er anskueliggjort i figur 1, mens de enkelte faser er uddybet nedenfor. Det skal understreges, at figuren er en forenklet model af processen med at udvikle Klar til barn, som er et sammensat og komplekst projekt. De enkelte faser er mere overlappende, end de er vist i modellen, der dog alligevel kan give et godt overblik over projektets enkelte elementer og sammenhængen mellem disse. Uddannelse af 16 undervisere i modelkommuner Regionale konferencer Afprøvning i modelkommunerne. 6 kursusforløb Uddannelse af 18 projektundervisere Kundskabsopsamling. August 2005 KONCEPTUDVIKLING i flere faser fra august 2005 marts 2006 Uddannelse af 600 kommunale undervisere på 32 hold. Nov marts 2006 Undervisning af forældre i landets kommuner Opstart efterår 2006 Udarbejdelse af overordnet koncept Evaluering af afprøvningen i modelkommunerne Evaluering af de 32 kurser for kommunale undervisere Første fase. Anden fase. Tredje fase. Fjerde fase. Figur 1. Projektforløb 9

10 Første fase Kundskabsopsamlingen var den primære opgave i projektets første fase. Resultatet af arbejdet med kundskabsopsamlingen er publiceret i form af en kundskabsopsamling, der har dannet udgangspunkt for udviklingen af centrale dele af konceptets indhold og metodik. I samme periode blev de relevante organisationer samt centrale kommunale aktører og andre interessenter orienteret om projektet skriftligt og gennem annoncer. Anden fase Konceptudviklingen var den primære opgave i projektets anden fase, herunder særligt målgruppeovervejelser. Der blev udarbejdet foreløbige undervisningsmaterialer til forældrekurset og til personaleuddannelsen. Hjemmesiden blev oprettet. Hjemmesiden beskriver projektet for fagpersoner og forældre og er projektets ansigt udadtil. Modelkommunerne indledte endvidere arbejdet med at få kontakt til forældre, der kunne indgå i de første kurser. For at oplyse om projektet blev der afholdt regionale konferencer med information om Klar til barn i Fredericia, Aalborg og København, hvor i alt cirka 300 medarbejdere fra mange forskellige kommuner deltog. Tredje fase Afprøvningen i modelkommunerne var den primære opgave i projektets tredje fase. De fire modelkommuner afprøvede det foreløbige koncept for Klar til barn. Modelkommunerne fortsatte bestræbelserne på at få forældre til at deltage i modelforsøget, blandt andet indledte man et samarbejde med relevante parter. De lokale undervisere afholdt kurser for forældrene i løbet af første kvartal 2006, og erfaringerne fra modelkommunerne blev løbende evalueret med henblik på revision af materialet til de kommende undervisere og materialet til forældrene. Der blev indgået aftaler med 18 projektundervisere, der skulle undervise de mange undervisere fra kommunerne. Fjerde fase Uddannelsen af projektunderviserne og uddannelsen af kommunale undervisere var den primære opgave i projektets fjerde fase. Det skete gennem afholdelse af uddannelsesforløb for 600 lokale fagpersoner på 32 hold spredt ud over landet. Der gennemførtes løbende deltagerevaluering. Der afholdtes arbejdsseminar for staben af projektundervisere, hvor der blev arbejdet med koncept, dilemmaer, tvivlsspørgsmål og foretaget mindre justeringer af program og materiale. Alle materialerne til Klar til barn blev revideret, og de endelige udgaver af materialerne til underviserne og materialerne til forældrene blev trykt, samlet og udsendt til undervisere i kommunerne og andre deltagere i projektet. 10

11 Konceptet bag Klar til barn Koncepttankegangen Kundskabsopsamlingen viste, at forældrekurser, der holder sig til et klart og præcist defineret koncept, har større succes end traditionelle voksenpædagogiske tilganges mere løst organiserede kurser. Koncepttankegangen indebærer, at Klar til barn som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for planlagte forandringer. Disse modeller indeholder konkrete målsætninger og overordnede mål, der skal opnås ved at følge en fast systematik i undervisningen. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra hinanden. Tværtimod opnås førnævnte mål bedst ved anvendelsen af den samlede pakke, hvis enkeltdele har en indbyrdes sammenhæng og gensidig afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, har projektgruppen således skønnet det afgørende, at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Det har været væsentligt for projektet at forsøge at finde en balancegang mellem på den ene side at fastholde konceptintegriteten og på den anden side at bevare muligheden for i undervisningssituationerne at indoptage aktuelle temaer, der fylder hos deltagerne. Det har endvidere været en vigtig målsætning i udarbejdelsen af projektet, at modelkommunernes kompetencer skulle inddrages meget direkte, og så snart de første udkast til undervisningsmaterialer til forældrene var færdige, kom modelkommunerne med forslag til ændringer og tilføjelser. Der var dernæst en god, kritisk og konstruktiv dialog om de udarbejdede undervisningsmaterialer, og samarbejdet med kommunerne har således været særdeles givtigt for projektet. Med dette som udgangspunkt er der sat fokus på følgende karakteristika for konceptet: 1. Klar til barn er et voksenpædagogisk tilbud, hvor deltagerne på kurset (forældrene) er aktører i deres eget liv. De får gennem kursusforløbet styrket deres personlige ressourcer, så de derigennem kan se nye muligheder for sig selv som opdragere. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at det ikke er et terapeutisk forløb, men et voksenpædagogisk tilbud, og at det skal indtænkes lokalt, hvor der vil være mulighed for at henvise forældrene til relevant hjælp, hvis der er behov for det. 2. Det er afgørende for kursernes succes, at der ikke sker en sammenblanding af kursustilbuddet med den myndighedsudøvelse, som målgruppeforældrene i øvrigt kan møde i deres hverdag. Det skal gøres helt klart for forældrene, at Klar til barn er et undervisningsforløb, hvor forældrene kan øve sig i det, som er svært, så de ikke automatisk overfører egne negative handlemønstre til det kommende forældreskab. 3. Derfor skal der være klare rammer omkring undervisningen og den fortrolighed, den skal være omgærdet med. 3 3 Hvis det viser sig, at de kommunale myndigheder får alvorlige bekymringer for den enkelte forældres handlinger overfor barnet, suppleres tilbuddet med foranstaltninger inden for Servicelovens rammer. 11

12 4. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den almene viden på området, men sikrer, at der er plads til de særlige problemstillinger, som er vigtige for forældrene. 5. Det er grundlæggende, at Klar til barn kan være med til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. 6. På kurserne formidles viden om, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn virker beskyttende over for forældres uhensigtsmæssig behandling af børnene. 7. Kurserne skal give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når/hvis de opstår, ligesom forældrene skal tilføres konkret viden om barnets udvikling, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp, hvis de har brug for det. 8. Forældrene skal arbejde på sammen at skabe en brugbar social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. 9. Forældrene skal konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser. For eksempel ud fra konkret viden om spædbarnets behov så forældrenes forestillinger kan komme tættere på virkeligheden. 12

13 Afprøvningen i modelkommunerne Som en del af projektets tredje fase, skulle det foreløbige koncept for Klar til barn afprøves i 4 modelkommuner. I det følgende præsenteres den konkrete udformning af forældrekurserne samt afprøvningen og evalueringen af dem. Forberedelse Grindsted, Holbæk, København og Aalborg kommuner blev valgt til modelkommuner og indgik derefter i et tæt samarbejde med projektgruppen omkring udviklingen og afprøvningen af materialet. Samarbejdet foregik via fire temadage og en række konsulentbesøg i kommunerne. Temadagene for modelkommunerne tog udgangspunkt i, at deltagerne fra kommunerne i forvejen var i besiddelse af mange faglige ressourcer, at de havde en omfattende viden samt klare holdninger til deres arbejdsfelt. For at kvalificere underviserne fra modelkommunerne yderligere og for at kunne br deres erfaringer i konceptudviklingen blev der taget afsæt i følgende overskrifter: Projektets overordnede formål Ideerne bag Klar til barn Konceptet for forældrekurserne De enkelte undervisningsmoduler i Klar til barn Undervisning versus behandling/terapi Forebyggelsestænkningen i Klar til barn Voksenpædagogik og myndighedsudøvelse Respekten for forældrenes autonomi og ressourcer Kundskabsopsamlingen og deltagernes egne erfaringer Etiske dilemmaer Hvordan når vi mændene? Virkemidler i undervisningen Aflæringen. Hvad skal vi aflære fra vores daglige arbejde, for at Klar til barn kan fungere optimalt? Hvordan taler man med forældre om noget, der er tabubelagt? Forslag til justeringer af konceptet og forbedringer af undervisningsmaterialet Den lokale forankring. Særlig koncepttanken, kønsperspektivet, den lokale forankring og en mangefacetteret undervisningsstrategi blev understreget som afgørende for projektet. Derudover var konceptintegriteten et centralt emne for at præcisere over for de kommende undervisere, at Klar til barn er nytænkning, der kræver en eventuel aflæring af dele af deres faglige kultur og handlemåder. Materiale Materiale til forældrene er bygget op omkring fire temaer, der tager udgangspunkt i vidensudvikling, ressourcetænkning og motivation/inspiration til nye handlemuligheder: 1. Barnet og forældreskabet 2. Barnet i familien 3. Barnet og det gode samvær 4. Det gode børneliv. For at vække og fastholde forældrenes interesse for kurset, har det været vigtigt at anvende en række virkemidler, der sikrer, at forældre med forskellige læringsstile og forudsætninger får udbytte af kurset. 13

14 Evalueringen af modelkommunekurserne Til opkvalificering af konceptet for Klar til Barn er der i forlængelse af modelkommunekurserne blevet gennemført en evaluering. Dataindsamlingen omkring forældrekurserne har omfattet: En logbog for hvert modul på kurserne, som underviserne har ført, og hvor de skrev de tips og ideer, der burde medtages i forbindelse med udviklingen af konceptet Et spørgeskema til forældrene ved afslutningen af de tre første kursusgange Telefoninterview med fire forældre, hvor deres besvarelser af spørgeskemaet blev uddybet Gruppeinterview med underviserne, dels kommunevis dels samlet Drøftelser med kommunernes kontaktpersoner og undervisere ved konsulentbesøg i modelkommunerne. Informationerne herfra er brugt i videreudviklingen af undervisningsmaterialet. 4 Resultater fra evalueringen Gruppeinterview med underviserne Intentionen om at appellere til og inkludere de kommende fædre på lige fod med de kommende mødre gennem et alsidigt og varieret undervisnings- og henvisningsmateriale er i videst muligt omfang blev opfyldt på kurserne. Således meldte modelkommunerne tilbage, at fædrene var glade for Klar til barn, og især for den del af kurset, hvor de blev aktivt inddraget i dialogen om deres kommende barn. Projektgruppens konklusion er derfor, at forældrenes energi og fædrenes deltagelse fremmes, hvis de sættes i strukturerede situationer, hvor de selv skal bidrage med deres viden og erfaring kombineret med undervisernes faglige input. Derudover var konklusionen, at forløbene i modelkommunerne havde været krævende, men givtige både for de enkelte kommuner og for resten af forløbet. Selve undervisningen vurderede modelkommunerne yderst positivt, og de deltagende fagpersoner var generelt set af den opfattelse, at Klar til barn var et nyskabende tilbud, der ville styrke kommende forældre på en måde, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det var yderligere undervisernes vurdering, at det tværfaglige samarbejde mellem underviserne havde muliggjort at se på andre faggruppers kompetencer i et nyt lys. Spørgeskemaer til forældrene Der var i alt 54 forældre tilmeldt kurser. Heraf stoppede syv efter første kursusgang (to fra det ene Københavnerhold og fem fra det ene Holbæk-hold), mens et par sprang ind ved anden kursusgang på Holbæk-holdet. Af den samlede deltagergruppe har 45 besvaret det spørgeskema, der blev udleveret ved afslutningen af de tre første kursusgange. Heraf har langt de fleste deltaget i alle tre sessioner. Om deltagerne i modelkommunekurserne Samtlige deltagere er gifte eller samlevende par, og knap 85 % er i arbejde. Deltagernes uddannelsesbaggrunde er forskellige, men samlet set har godt 60 % en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse, mens 7 % kun har folkeskoleniveau. 4 I dataindsamlingen har erfaringer fra det afsluttende modul ikke kunnet indgå, da dette er berammet til at ligge omkring 2½ måned efter fødslen og derfor ville falde så sent, at det ikke kunne nås inden for tidsrammerne for projektet. 14

15 Baggrundsvariable Antal Procent Køn Mand 22 48,9 Kvinde 23 51,1 Total ,0 Civilstatus Gift/samlevende ,0 Enlig 0 0,0 Fraskilt 0 0,0 Total ,0 I arbejde Ja 38 84,4 Nej 4 8,9 Sygemeldt pga. graviditet 3 6,7 Total ,0 Figur 2. Deltagernes baggrundsvariable Deltagerne har typisk været i slutningen af 20 erne. Den yngste deltager var 21 og den ældste deltager 43 år gammel. De har endvidere gennemsnitligt været i graviditetens 25. ved kursusstart, men der ses dog også her en vis spredning, idet den mindst gravide var i 12., mens den mest gravide var i 33.. Langt de fleste deltagere i kurset har været førstegangsfødende. Denne spredning i deltagernes baggrundskarakteristika kan indikere, at modelkommunerne har løst det tidligere skitserede dilemma omkring på den ene side at undgå stigmatisering gennem en for snæver målgruppeopfattelse og på den anden side at bevare det fokus, som er kerneomdrejningspunktet i Klar til barn, ved at tilbyde forældrekurserne til en relativt bred målgruppe. Dette aspekt vil - blandt andre - blive afdækket af den centralt initierede evaluering af de af kommunernes forberedende forældrekurser, der afholdes i løbet af 2006 og Om tilrettelæggelsen af Klar til barn Kurset synes at have ligget på et passende tidspunkt både i forhold til graviditeten og i forhold til tidspunkt på dagen, idet kun hver femte har oplevet det som besværligt at passe deltagelsen ind i arbejdslivet. Samtlige deltagere, der har svaret, at kurset skulle have ligget senere på dagen, er fra København, hvilket også gælder hovedparten af de deltagere, der har svaret, at det har været lidt besværligt at få passet kursusdeltagelsen ind i arbejdslivet. Det betyder, at deltagernes arbejdsfrekvens og -tider skal tænkes ind i planlægningen af kurserne for derved at maksimere deres muligheder for at deltage ved siden af et almindeligt arbejdsliv. 15

16 Godt to tredjedele af deltagerne peger på, at de to r mellem kursusgangene, der generelt er anbefalet, er det optimale, mens knap hver fjerde deltager hellere så kursusgangene placeret med kun en s mellemrum. En del af disse har dog deltaget på hold, der faktisk mødtes med en s mellemrum. Over en tredjedel peger på, at hele kurset var for kort, mens knap hver femte mener, at de enkelte kursusgange med fordel kunne have været længere. Langt de fleste er dog tilfredse med både omfanget af hele kurset og af de enkelte kursusgange. Tilfredshed med kurset Deltagerne har været enten meget eller noget tilfredse med kurset som helhed, med kursets undervisningsmetoder og med kursets undervisningsmaterialer. Ingen af deltagerne har kun været lidt tilfreds eller ikke tilfreds med kurset. Især de kommende fædre, der har deltaget i kurset, har hyppigere end de kommende mødre erklæret sig meget tilfredse med kurset. Det samlede billede På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaer, logbøgerne og de gruppeinterviews, der er foretaget med modelkommunernes undervisere, kan det konkluderes, at konceptet for Klar til barn er robust såvel som relevant. Deltagerne på kurserne oplevede arbejdet med materialet som udbytterigt og meningsfuldt. De overvejende positive tilbagemeldinger fra forældrene og underviserne i modelkommunerne og deres ideer til forbedringer gjorde det muligt at finjustere materialet på en lang række områder. 16

17 Uddannelsen af projektundervisere Undervisning af projektunderviserne Der blev afholdt tre undervisningsdage for projektunderviserne - to dages internat og et enkeltdags seminar. Formålet med internatkurset var at præsentere underviserne for konceptets formål, de bagvedliggende ideer og den konkrete udførelse af projektet i kommunerne. Alt med udgangspunkt i det overordnede koncept, kundskabsoversigten og det planlagte forløb. Med udgangspunkt i konceptets delelementer arbejdede projektunderviserne med den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i praksis og lærte samtidig deres undervisningsmakker at kende. Det vanskelige i processen har været, at konceptudvikling, undervisning af modelkommuner og undervisning af projektundervisere samt udvikling af materiale til underviserne og til forældrene har kørt på samme tid, blandt andet fordi tidsplanen har været yderst presset. 17

18 Uddannelse af kommunale undervisere Tilmeldinger til kurserne Projektet åbnede for tilmeldinger via i 1/2006. I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af tilmeldte Antal tilmeldte til kurserne Antal tilmeldte Figur 3. Antal tilmeldte til kurserne Tilmeldingerne er steget støt og roligt i perioden, og det kan antages, at budskabet om kurserne har bredt sig i det faglige miljø støttet af afholdelse af regionale konferencer, annoncering i fagblade, udsendelse af flyers og udbredelse via personlige netværk. I alt 147 kommuner har sendt deltagere til kurserne. De deltagende kommuner fremgår af bilag 3. Der var forskel på hvor mange deltagere de forskellige kommuner sendte til kurserne. Tilmeldingerne er afhængige af kommunernes størrelse og den prioritering, de har givet arbejdet med Klar til barn - midt i en tid med kommunesammenlægninger. Antal deltagere fra forskellige komm uner Deltagerantal Over Antal deltagere fra én kommune Antal kommuner Figur 4. Antal deltagere fra de forskellige kommuner 18

19 Indholdet i undervisningen I alt 32 hold af kommunale undervisere skulle introduceres til konceptet og undervisningsmaterialet. Undervisningsforløbet blev tilrettelagt således, at hvert af de 32 hold havde deres eget team af projektundervisere, der bestod af en sundhedsplejerske og en anden underviser. Uddannelsen af kommunale medarbejdere er afprøvet i modelkommunerne og justeret ud fra erfaringerne herfra. Der er udviklet konkret undervisningsmateriale til brug for undervisningen, ligesom konceptets grundlag og afvikling er beskrevet i undervisermanualen. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder fx forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler, samt med hvordan de enkelte kommunale medarbejdere kunne arbejde yderligere med konceptet i den enkelte kommune. Kurserne blev afholdt som 2x2 dages undervisning med en hjemmeopgave mellem de to blokke. Aflæring Underviserne fra modelkommunerne og underviserne fra projektgruppen havde en tendens til at undervise på samme måde, som de plejede, og i det stof, som de kendte i forvejen. Undervisningsformen og indholdet i undervisningen var ofte i modstrid med den viden, der kom frem gennem kundskabsopsamlingen. Fx strider udformningen af kursusgangene i Klar til barn mod nogle af faggruppernes umiddelbare ønsker om alene at tage udgangspunkt i lige det, der fylder hos forældrene. Klar til barn præges af en systematisk fremgangsmåde for indlæring og udvikling. Alle emner har deres egen plads i undervisningsprogrammet og inddrages i undervisningen på den mest optimale måde i den mest hensigtsmæssige sammenhæng. Inden for denne konceptuelle ramme sættes der fokus på sammenhæng mellem forældrenes situation og undervisningens indhold, da kun det sikrer, at kurset giver den bedste virkning. Deltagerne i kurserne skulle lære at arbejdet med konceptet og de tilhørende virkemidler. For at kunne fastholde konceptintegriteten var det nødvendigt, at de ikke anvendte en række af de metoder, som faggrupperne benyttede i deres daglige arbejde. Det krævede aflæring af en række daglige rutiner. Aflæringens formål var at reducere de dele af undervisernes faglige handlemåder og forforståelser, som var i modstrid med den viden, som kundskabsopsamlingen frembragte, eller som faldt uden for de temaer, som var konceptets kernepunkter. Denne aflæring har været central i flere sammenhænge i forbindelse med udviklingen og afholdelsen af Klar til barn. 19

20 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere Også undervisningen af de kommunale undervisere har været genstand for en evaluering. En samlet oversigt over besvarelsernes fordelinger på de enkelte spørgsmål findes som bilag på hjemmesiden dk. Dataindsamlingen Der har været udsendt spørgeskemaer til de hold, der er blevet gennemført frem til medio juni 2006, i alt 24 hold. Der er indkommet besvarelser fra alle hold på nær et. Der har i alt været tilmeldt 459 til de 23 hold. Det samlede antal besvarelser er 381, hvilket giver en svarprocent på 83. I det følgende er kun medtaget besvarelser fra respondenter, der har deltaget i alle fire kursusgange, det vil sige 367 besvarede spørgeskemaer. Resultater fra evalueringen Om deltagerne Ikke overraskende har der været en overrepræsentation af kvinder, der har deltaget i kursusforløbet (96,4 %). Langt de fleste af deltagerne har været pædagoger eller sundhedsplejersker, og næsten alle beskæftiger sig i deres daglige arbejde med børn og/eller familier. Baggrunden for deltagelsen Knap halvdelen af deltagerne angiver at have nogen erfaring med voksenpædagogisk undervisning, mens godt en tiendedel har meget erfaring med dette. Det betyder samtidig, at godt fyrre procent kun har begrænset eller slet ingen erfaring med voksenpædagogisk undervisning. Derudover angiver halvdelen af deltagerne at have meget eller noget kendskab til arbejdet med hårdhændet behandling af børn, mens 4,1 % angiver slet ikke at have det. Hovedparten af deltagerne har selv bedt om at komme på kurset, og en pæn del er blevet bedt om det af deres leder. Langt de fleste af deltagerne var meget motiverede for at deltage i kurset inden kursusstart. Ingen har svaret, at de slet ikke var motiverede. Det kan kun ses som en fordel for Klar til barn, at så mange af de kommende kommunale undervisere selv har ønsket at komme på kurset, og at mange har været meget motiverede for at deltage. Motivation er en afgørende forudsætning for en virkningsfuld indlæring på kurserne og kan bidrage til den nødvendige aflæring, idet det må formodes, at en forventningsfuld og nysgerrig kommunal underviser vil være mere åbent over for en ny, konsistent og udfordrende voksenpædagogisk foranstaltning. Tilfredshed med & udbyttet af kurset Kursisterne har overvejende syntes, at kursusforløbet har været virkelig godt eller OK. Dette gælder særligt undervisningsmaterialerne, hvor 60,2 % har angivet, at de var virkelig gode. I en række spørgsmål er deltagerne blevet bedt om at angive deres udbytte af kurset. Besvarelserne viser, at projektets formål, idé og opbygning er blevet formidlet i tilfredsstillende grad. Godt to tredjedele af deltagerne mener, at de i høj grad har fået materiale til at undervise forældrene, mens godt en fjerdedel svarer i nogen grad hertil. 20

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK.

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK. Et tilbud til alle kommende fædre og mødre i Ringkøbing-Skjern Kommune Konceptet er udviklet for Ringkøbing-Skjern Kommune af Sundhedsplejersken.dk APS og Udviklingsforum I/S i 2015 Konceptudviklere er

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Else Guldager og John Andersen Sundhedsplejersken.dk og UdviklingsForum

Else Guldager og John Andersen Sundhedsplejersken.dk og UdviklingsForum Else Guldager og John Andersen Sundhedsplejersken.dk og UdviklingsForum John Andersen, cand. psych. Chefkonsulent og partner i Udviklingsforum I/S Klar til barn Servicestyrelsen 2005 sammen med Else Guldager

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere