Klar til barn. Afsluttende rapport November 2006

Transkript

1 Klar til barn Afsluttende rapport November

2 Klar til barn Styrelsen for Social Service, november 2006 For yderligere oplysninger om Styrelsen for Social Service og Klar til barn Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service af UdviklingsForum og Teori og Metodecentret Projektgruppen har bestået af: John Andersen, cand.psych. Birgit Elvang, mag.scient.soc. Bo Ertmann, cand.psych. Else Guldager, sundhedsplejerske, ph.d. Søren Gundelach, cand.pæd.pæd. Kjeld Rasmussen, konsulent Lisbeth Villumsen, sundhedsplejerske og systemisk familieterapeut ISBN nr for den trykte udgave: ISBN nr for den elektroniske version:

3 Indhold Resumé 4 Baggrund og formål 6 Målgruppen for Klar til barn 7 Projektforløbet 8 Hovedopgaverne 8 Projektets faser 8 Konceptet bag Klar til barn 11 Koncepttankegangen 11 Afprøvningen i modelkommunerne 13 Forberedelse 13 Evalueringen af modelkommunekurserne 14 Uddannelsen af projektundervisere 17 Undervisning af projektunderviserne 17 Uddannelse af kommunale undervisere 18 Tilmeldinger til kurserne 18 Indholdet i undervisningen 19 Aflæring 19 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere 20 Dataindsamlingen 20 Resultater fra evalueringen 20 Bilag 22 Bilag 1. Virkemidler 22 Bilag 2. Materialeoversigt 22 Bilag 3. Kommuner som har deltaget i Klar til barn kurser 23 3

4 Resumé I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Projektet har haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser. Konceptet har været afprøvet i fire kommuner og er efterfølgende blevet videreudviklet. Alle landets kommuner har fået tilbudt uddannelse i anvendelse af konceptet Klar til barn. Intentionen med Klar til barn har været at udvikle en ny tilgang til arbejdet med familier, hvor forældrene er i fare for at reagere voldeligt over for deres børn. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med forældreuddannelsestilbud, der er blevet videnskabeligt evalueret, eller som har været genstand for egentlig forskning. Således stiller Klar til barn sig på skuldrene af andre projekter, som i forskningssammenhænge er blevet erklæret metodologisk robuste. Klar til barn er et forældrekursus, der bygger på en koncepttankegang. Det indebærer, at forældrekurserne som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for de planlagte forandringer. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra, idet projektets styrke netop er enkeltdelenes indbyrdes sammenhæng og gensidige afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, 1 har projektgruppen således skønnet det afgørende, at der blev oparbejdet en vis konceptintegritet, herunder at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Ved at udpege velkvalificerede undervisere, anvende gennemarbejdede kursusmanualer til underviserne og detaljerede eksempler på undervisningsplaner har det været intentionen at gøre konceptet så stærkt som muligt. Afgørende for et projekt som Klar til barn er, at målgruppen bliver defineret så præcist som muligt. Dette har givet anledning til en lang række overvejelser, idet det ikke er muligt fagligt og etisk forsvarligt på forhånd at udpege de forældre, der er i risiko for at reagere voldeligt i forhold til deres barn. For at undgå en stigmatisering af forældrene, der både er urimelig og uhensigtsmæssig, er der valgt en relativt bred målgruppeformulering, der dog er udformet således, at fokus for kurserne ikke tabes. Allerede tidligt blev det besluttet, at grupper som fx misbrre, alvorligt psykisk syge og hjemløse faldt uden for målgruppen. Familier med anden etnisk baggrund end dansk falder også uden for den primære målgruppe. Det har været afgørende for projektet, at kurserne også rettede sig mod kommende fædre. Fædrene som en del af målgruppen har haft stor betydning for den konkrete udformning af undervisningsmaterialer og henvisningspjece. Disse er omarbejdet og justeret adskillige gange, indtil det blev vurderet, at de var tilstrækkeligt tilpasset målgruppen. I afprøvningen af Klar til barn indgik fire modelkommuner. Modelkommunekurserne er som en del af projektforløbet blevet evalueret af projektgruppen med henblik på at br deres erfaringer i udviklingen af materialet. Resultaterne herfra har været positive, idet forældrene har oplevet deres deltagelse på kurserne som 1 Begrundelsen for at formulere kursernes ambition på denne måde, hvor begrebet vold er nedtonet til og erstattet med begrebet hårdhændet behandling, var dels, at det ikke med pålidelige metoder er muligt at forudsige, hvem der er potentielt voldelige over for deres børn. Yderligere refl eksioner over målgruppen for Klar til barn fi ndes i et senere afsnit. 4

5 udbytterig og meningsfuld, samtidig med at modelkommunernes undervisere har tilkendegivet, at konceptet for Klar til barn virker robust såvel som relevant. En anden væsentlig komponent i projektforløbet har været uddannelsen af kommende kommunale undervisere. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler mm., samt med hvordan de enkelte undervisere kunne arbejde med konceptet i den enkelte kommune. Undervisningen af de kommunale undervisere har også været genstand for en evaluering, der måske ikke så overraskende viste, at langt de fleste kommende kommunale undervisere er kvinder. Selvom dette ikke nødvendigvis er noget problem ville det være at foretrække, hvis flere af de kommunale undervisere var mænd. Derudover viste evalueringen, at hovedparten af deltagerne selv har ønsket at komme på kurset, og at de har været meget motiverede for at deltage. Evalueringen viste også, at der generelt har været tilfredshed med både kurserne og med undervisningsmaterialerne, og at deltagerne overordnet har fået det udbytte af kurset, som var intentionen. Man må derfor formode, at de er godt rustede til at undervise i Klar til barn. Alt i alt er det projektgruppens konklusion, at Klar til barn har opfyldt sin intention om at være et nyskabende tilbud, der på en sober og ikke-stigmatiserende måde får fokuseret på de målsætninger, der var udgangspunktet for projektet. Klar til barn i tal - Fire modelkommuner har deltaget med 16 undervisere - 18 projektundervisere er uddannet til at forestå uddannelsen af de kommunale undervisere - Tre regionale konferencer har været afholdt med cirka 300 deltagere i alt kommunale undervisere er uddannet på 32 hold fordelt over hele landet kommuner (2006-kommuner) har deltaget i uddannelsen af kommunale undervisere mapper er trykt til de kommunale undervisere mapper er trykt med undervisningsmateriale til forældre, der deltager i Klar til barn henvisningspjecer er trykt 5

6 Baggrund og formål I forbindelse med iværksættelsen af Socialministeriets Handlingsplan mod børnemishandling blev det besluttet at udvikle forberedende forældrekurser rettet mod udsatte forældre, som er voldelige, eller hvor der er en risiko for, at de vil reagere voldeligt i forhold til deres barn. Hensigten med disse forældrekurser var at forberede kommende forældre på forældrerollen med henblik på at forebygge og mindske risikoen for, at disse forældre griber til vold og mishandling af deres børn. Kursernes formål blev i udbudsmaterialet defineret som at sætte tidligt ind for at styrke forældreansvaret og give udsatte forældre redskaber til at tage sig bedre af deres børn. Med henblik på at forebygge og mindske risikoen for børnemishandling har projektet ifølge udbudsmaterialet haft til formål at udvikle et koncept for afholdelse af forebyggende forældrekurser, som afprøves i 2-4 kommuner og efterfølgende videreudvikles og udbredes gennem uddannelse til ansatte i alle landets kommuner. Den overordnede målsætning blev udmøntet i følgende delmål for kurserne: 1. At forældrene får ny inspiration med hensyn til opdragelse og deres relationer til barnet, partneren m.v. samt får nye handlemuligheder i forhold til at kunne støtte og styrke barnets udvikling. 2. At bidrage med viden, der kan give forældrene et realistisk billede af barnets behov, udviklingstrin og formåen, og som medfører, at forældrene bedre kan forstå deres barns reaktioner. Derved får forældrene hjælp til at få et realistisk billede af barnet, uanset om de venter barn eller har et nyfødt barn. Dette vil give en styrkelse af den gode relation mellem forældre og barn. 3. At give forældrene mulighed for at blive bevidste om deres egne ressourcer. 4. At motivere forældrene til at søge hjælp hos relevante ressourcepersoner, når de selv oplever, de har behov for det. Et af de aspekter, der adskiller Klar til barn fra andre lignende projekter i Danmark, er, at forældrekursernes udformning og indhold er søgt funderede i internationale erfaringer med henblik på at udforme et solidt grundlag for tilrettelæggelsen af Klar til barns konkrete udformning og indhold. Disse erfaringer er sammenfattet i den såkaldte kundskabsopsamling, der kan findes på 6

7 Målgruppen for Klar til barn I dialog med modelkommunerne og følgegruppen blev målgruppen for Klar til barn defineret som de forældre, der er i risiko for at reagere hårdhændet over for deres spædbarn, men for det videre arbejde med Klar til barn har projektgruppen udarbejdet en række mere konkrete og praktisk anvendelige ideer til, hvordan målgruppen kan afgrænses i den enkelte kommune med udgangspunkt i en tankegang, der bygger på forældrenes ressourcer. De forældre, der udgør målgruppen, kan være forældre, der har et eller flere ønsker, behov eller overvejelser og som: selv ønsker at deltage på baggrund af pjecer og andre informationer, de har fået efterspørger praktisk erfaring med og kendskab til spædbørn, har lyst til at vide mere om nyfødte børns behov og gerne vil lære en balance, hvor vedkommendes hidsige temperament får en passende plads i det fremtidige forældreskab gerne vil deltage i et kursusforløb, hvor forskelligartede negative erfaringer med hensyn til egen opvækst og opdragelse er en del af baggrunden ønsker at se på deres kommende forældreskab i lyset af mange skænderier og konflikter i parforholdet, som de arbejder på at tackle har lyst til at arbejde med positioner i parforholdet, hvor der er store forskelle på, hvordan den kommende mor og den kommende far ser på, hvad forældreskabet indebærer gerne vil møde andre forældre, fordi social isolation er en del af deres betingelser. For eksempel ingen familie i nærheden og et meget lille socialt netværk på baggrund af tidligere erfaringer har lyst til at arbejde med forældreskabet for at undgå at blive for hårdhændet over for det barn, der ventes (eller er tidligere kommet til at behandle et barn hårdhændet) har brug for at møde et tilbud, hvor der er et positivt overskud, fordi der er alvorlige bekymringer i familien. For eksempel livstruende sygdom eller nylig død hos egne forældre eller nære pårørende gerne vil overveje deres forældreskab, og hvordan man som forældre kan blive en positiv rollemodel overfor barnet, selvom den ene eller begge parter har fået en hårdhændet opdragelse som barn ønsker at forberede sig på forældreskabet med baggrund i selv at have haft en omtumlet tilværelse som barn (anbragt uden for hjemmet i perioder, egne forældre med mange problemer og vanskeligheder - sygdom, alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykisk skrøbelighed, fattigdom). Det har været væsentligt i processen at pointere, at kommunerne selv har muligheder for at prioritere målgruppen ud fra disse rammer. Uden for målgruppen for forberedende forældrekurser falder forældre, der er: alvorligt psykisk syge alkoholmisbrre stof- eller medicinmisbrre af anden etnisk baggrund end dansk 2 udviklingshæmmede behandlingstrængende af andre grunde (fastslået vold mellem ægtefællerne, fængslede på grund af alvorlig kriminalitet) hjemløse (uden fast adresse). De nævnte grupper af forældre vil ofte indgå i andre (behandlings)forløb og have så mange vanskeligheder, at de sandsynligvis ikke vil profitere af kurset. 2 Det var fra projektets start klart, at projektet ikke kunne udbredes til etnisk ikke-danske familier, da dette ville stille indholdsmæssige krav, som faldt uden for rammerne for det aktuelle udbud. 7

8 I forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående har der været tale om at finde en balancegang mellem på den ene side at eliminere risikoen for unødig stempling og stigmatisering af forældrene ved at definere målgruppen tilstrækkeligt bredt og på den anden side at undgå, at målgruppedefinitionen blev så bred, at fokus for kurserne gik tabt. Afledt af de overordnede målgruppeovervejelser har kundskabsopsamlingen samt projektgruppens faglige indsigt også peget på, at det er afgørende, at man indtænker et kønsperspektiv i Klar til barn. De kommende fædre skal inddrages, og deres rolle og betydning på kurserne og i familien skal indtænkes eksplicit, hvis kurserne skal have den ønskede effekt. Dette har særligt givet anledning til overvejelser i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af henvisningspjece og undervisningsmaterialer. 8

9 Projektforløbet Projektforløbet har været opdelt i en række faser. De enkelte faser og hovedindholdet heri præsenteres i det følgende. Hovedopgaverne For at opfylde formålet med projektet blev der gennemført følgende hovedopgaver: 1. Indsamling af eksisterende viden og erfaringer der er baseret på systematisk indsamlede kundskaber 2. Udvikling af et koncept for kurserne med forældrene 3. Afprøvning og evaluering af konceptet for undervisningen af forældrene i fire modelkommuner 4. Videreudvikling af konceptet på baggrund af erfaringerne fra modelkommunerne 5. Udvikling af et koncept for uddannelse af de kommunale undervisere fortrinsvis sundhedsplejersker, socialrådgivere, familievejledere, pædagoger 6. Uddannelse af et korps af projektundervisere til at undervise de kommunale undervisere i at gennemføre forberedende forældrekurser lokalt 7. Organisering og sikring af at undervisningen af de lokale undervisere gennemføres i hele landet 8. Organisering og distribution af undervisningsmaterialer og forældremapper til undervisere og kommuner. Projektets faser Det overordnede projektforløb er anskueliggjort i figur 1, mens de enkelte faser er uddybet nedenfor. Det skal understreges, at figuren er en forenklet model af processen med at udvikle Klar til barn, som er et sammensat og komplekst projekt. De enkelte faser er mere overlappende, end de er vist i modellen, der dog alligevel kan give et godt overblik over projektets enkelte elementer og sammenhængen mellem disse. Uddannelse af 16 undervisere i modelkommuner Regionale konferencer Afprøvning i modelkommunerne. 6 kursusforløb Uddannelse af 18 projektundervisere Kundskabsopsamling. August 2005 KONCEPTUDVIKLING i flere faser fra august 2005 marts 2006 Uddannelse af 600 kommunale undervisere på 32 hold. Nov marts 2006 Undervisning af forældre i landets kommuner Opstart efterår 2006 Udarbejdelse af overordnet koncept Evaluering af afprøvningen i modelkommunerne Evaluering af de 32 kurser for kommunale undervisere Første fase. Anden fase. Tredje fase. Fjerde fase. Figur 1. Projektforløb 9

10 Første fase Kundskabsopsamlingen var den primære opgave i projektets første fase. Resultatet af arbejdet med kundskabsopsamlingen er publiceret i form af en kundskabsopsamling, der har dannet udgangspunkt for udviklingen af centrale dele af konceptets indhold og metodik. I samme periode blev de relevante organisationer samt centrale kommunale aktører og andre interessenter orienteret om projektet skriftligt og gennem annoncer. Anden fase Konceptudviklingen var den primære opgave i projektets anden fase, herunder særligt målgruppeovervejelser. Der blev udarbejdet foreløbige undervisningsmaterialer til forældrekurset og til personaleuddannelsen. Hjemmesiden blev oprettet. Hjemmesiden beskriver projektet for fagpersoner og forældre og er projektets ansigt udadtil. Modelkommunerne indledte endvidere arbejdet med at få kontakt til forældre, der kunne indgå i de første kurser. For at oplyse om projektet blev der afholdt regionale konferencer med information om Klar til barn i Fredericia, Aalborg og København, hvor i alt cirka 300 medarbejdere fra mange forskellige kommuner deltog. Tredje fase Afprøvningen i modelkommunerne var den primære opgave i projektets tredje fase. De fire modelkommuner afprøvede det foreløbige koncept for Klar til barn. Modelkommunerne fortsatte bestræbelserne på at få forældre til at deltage i modelforsøget, blandt andet indledte man et samarbejde med relevante parter. De lokale undervisere afholdt kurser for forældrene i løbet af første kvartal 2006, og erfaringerne fra modelkommunerne blev løbende evalueret med henblik på revision af materialet til de kommende undervisere og materialet til forældrene. Der blev indgået aftaler med 18 projektundervisere, der skulle undervise de mange undervisere fra kommunerne. Fjerde fase Uddannelsen af projektunderviserne og uddannelsen af kommunale undervisere var den primære opgave i projektets fjerde fase. Det skete gennem afholdelse af uddannelsesforløb for 600 lokale fagpersoner på 32 hold spredt ud over landet. Der gennemførtes løbende deltagerevaluering. Der afholdtes arbejdsseminar for staben af projektundervisere, hvor der blev arbejdet med koncept, dilemmaer, tvivlsspørgsmål og foretaget mindre justeringer af program og materiale. Alle materialerne til Klar til barn blev revideret, og de endelige udgaver af materialerne til underviserne og materialerne til forældrene blev trykt, samlet og udsendt til undervisere i kommunerne og andre deltagere i projektet. 10

11 Konceptet bag Klar til barn Koncepttankegangen Kundskabsopsamlingen viste, at forældrekurser, der holder sig til et klart og præcist defineret koncept, har større succes end traditionelle voksenpædagogiske tilganges mere løst organiserede kurser. Koncepttankegangen indebærer, at Klar til barn som intervention bygger på en teoretisk base og har klare modeller for planlagte forandringer. Disse modeller indeholder konkrete målsætninger og overordnede mål, der skal opnås ved at følge en fast systematik i undervisningen. Dette betyder, at Klar til barn er en samlet pakke, som man ikke uproblematisk kan plukke fra hinanden. Tværtimod opnås førnævnte mål bedst ved anvendelsen af den samlede pakke, hvis enkeltdele har en indbyrdes sammenhæng og gensidig afhængighed. Valget af koncepttankegangen har også taget udgangspunkt i, at genstandsområdet generelt er kendetegnet ved begrænset metodisk stringens og ved en række til tider modstridende faglige positioner. For det målrettede arbejde hen imod en reduktion i forældres hårdhændede behandling af deres børn, har projektgruppen således skønnet det afgørende, at andre tilgange og målsætninger end de valgte ikke fik lov til at snige sig ind i Klar til barn kurserne. Det har været væsentligt for projektet at forsøge at finde en balancegang mellem på den ene side at fastholde konceptintegriteten og på den anden side at bevare muligheden for i undervisningssituationerne at indoptage aktuelle temaer, der fylder hos deltagerne. Det har endvidere været en vigtig målsætning i udarbejdelsen af projektet, at modelkommunernes kompetencer skulle inddrages meget direkte, og så snart de første udkast til undervisningsmaterialer til forældrene var færdige, kom modelkommunerne med forslag til ændringer og tilføjelser. Der var dernæst en god, kritisk og konstruktiv dialog om de udarbejdede undervisningsmaterialer, og samarbejdet med kommunerne har således været særdeles givtigt for projektet. Med dette som udgangspunkt er der sat fokus på følgende karakteristika for konceptet: 1. Klar til barn er et voksenpædagogisk tilbud, hvor deltagerne på kurset (forældrene) er aktører i deres eget liv. De får gennem kursusforløbet styrket deres personlige ressourcer, så de derigennem kan se nye muligheder for sig selv som opdragere. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at det ikke er et terapeutisk forløb, men et voksenpædagogisk tilbud, og at det skal indtænkes lokalt, hvor der vil være mulighed for at henvise forældrene til relevant hjælp, hvis der er behov for det. 2. Det er afgørende for kursernes succes, at der ikke sker en sammenblanding af kursustilbuddet med den myndighedsudøvelse, som målgruppeforældrene i øvrigt kan møde i deres hverdag. Det skal gøres helt klart for forældrene, at Klar til barn er et undervisningsforløb, hvor forældrene kan øve sig i det, som er svært, så de ikke automatisk overfører egne negative handlemønstre til det kommende forældreskab. 3. Derfor skal der være klare rammer omkring undervisningen og den fortrolighed, den skal være omgærdet med. 3 3 Hvis det viser sig, at de kommunale myndigheder får alvorlige bekymringer for den enkelte forældres handlinger overfor barnet, suppleres tilbuddet med foranstaltninger inden for Servicelovens rammer. 11

12 4. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i den almene viden på området, men sikrer, at der er plads til de særlige problemstillinger, som er vigtige for forældrene. 5. Det er grundlæggende, at Klar til barn kan være med til at styrke relationer og følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. 6. På kurserne formidles viden om, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn virker beskyttende over for forældres uhensigtsmæssig behandling af børnene. 7. Kurserne skal give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når/hvis de opstår, ligesom forældrene skal tilføres konkret viden om barnets udvikling, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp, hvis de har brug for det. 8. Forældrene skal arbejde på sammen at skabe en brugbar social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet. 9. Forældrene skal konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser. For eksempel ud fra konkret viden om spædbarnets behov så forældrenes forestillinger kan komme tættere på virkeligheden. 12

13 Afprøvningen i modelkommunerne Som en del af projektets tredje fase, skulle det foreløbige koncept for Klar til barn afprøves i 4 modelkommuner. I det følgende præsenteres den konkrete udformning af forældrekurserne samt afprøvningen og evalueringen af dem. Forberedelse Grindsted, Holbæk, København og Aalborg kommuner blev valgt til modelkommuner og indgik derefter i et tæt samarbejde med projektgruppen omkring udviklingen og afprøvningen af materialet. Samarbejdet foregik via fire temadage og en række konsulentbesøg i kommunerne. Temadagene for modelkommunerne tog udgangspunkt i, at deltagerne fra kommunerne i forvejen var i besiddelse af mange faglige ressourcer, at de havde en omfattende viden samt klare holdninger til deres arbejdsfelt. For at kvalificere underviserne fra modelkommunerne yderligere og for at kunne br deres erfaringer i konceptudviklingen blev der taget afsæt i følgende overskrifter: Projektets overordnede formål Ideerne bag Klar til barn Konceptet for forældrekurserne De enkelte undervisningsmoduler i Klar til barn Undervisning versus behandling/terapi Forebyggelsestænkningen i Klar til barn Voksenpædagogik og myndighedsudøvelse Respekten for forældrenes autonomi og ressourcer Kundskabsopsamlingen og deltagernes egne erfaringer Etiske dilemmaer Hvordan når vi mændene? Virkemidler i undervisningen Aflæringen. Hvad skal vi aflære fra vores daglige arbejde, for at Klar til barn kan fungere optimalt? Hvordan taler man med forældre om noget, der er tabubelagt? Forslag til justeringer af konceptet og forbedringer af undervisningsmaterialet Den lokale forankring. Særlig koncepttanken, kønsperspektivet, den lokale forankring og en mangefacetteret undervisningsstrategi blev understreget som afgørende for projektet. Derudover var konceptintegriteten et centralt emne for at præcisere over for de kommende undervisere, at Klar til barn er nytænkning, der kræver en eventuel aflæring af dele af deres faglige kultur og handlemåder. Materiale Materiale til forældrene er bygget op omkring fire temaer, der tager udgangspunkt i vidensudvikling, ressourcetænkning og motivation/inspiration til nye handlemuligheder: 1. Barnet og forældreskabet 2. Barnet i familien 3. Barnet og det gode samvær 4. Det gode børneliv. For at vække og fastholde forældrenes interesse for kurset, har det været vigtigt at anvende en række virkemidler, der sikrer, at forældre med forskellige læringsstile og forudsætninger får udbytte af kurset. 13

14 Evalueringen af modelkommunekurserne Til opkvalificering af konceptet for Klar til Barn er der i forlængelse af modelkommunekurserne blevet gennemført en evaluering. Dataindsamlingen omkring forældrekurserne har omfattet: En logbog for hvert modul på kurserne, som underviserne har ført, og hvor de skrev de tips og ideer, der burde medtages i forbindelse med udviklingen af konceptet Et spørgeskema til forældrene ved afslutningen af de tre første kursusgange Telefoninterview med fire forældre, hvor deres besvarelser af spørgeskemaet blev uddybet Gruppeinterview med underviserne, dels kommunevis dels samlet Drøftelser med kommunernes kontaktpersoner og undervisere ved konsulentbesøg i modelkommunerne. Informationerne herfra er brugt i videreudviklingen af undervisningsmaterialet. 4 Resultater fra evalueringen Gruppeinterview med underviserne Intentionen om at appellere til og inkludere de kommende fædre på lige fod med de kommende mødre gennem et alsidigt og varieret undervisnings- og henvisningsmateriale er i videst muligt omfang blev opfyldt på kurserne. Således meldte modelkommunerne tilbage, at fædrene var glade for Klar til barn, og især for den del af kurset, hvor de blev aktivt inddraget i dialogen om deres kommende barn. Projektgruppens konklusion er derfor, at forældrenes energi og fædrenes deltagelse fremmes, hvis de sættes i strukturerede situationer, hvor de selv skal bidrage med deres viden og erfaring kombineret med undervisernes faglige input. Derudover var konklusionen, at forløbene i modelkommunerne havde været krævende, men givtige både for de enkelte kommuner og for resten af forløbet. Selve undervisningen vurderede modelkommunerne yderst positivt, og de deltagende fagpersoner var generelt set af den opfattelse, at Klar til barn var et nyskabende tilbud, der ville styrke kommende forældre på en måde, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det var yderligere undervisernes vurdering, at det tværfaglige samarbejde mellem underviserne havde muliggjort at se på andre faggruppers kompetencer i et nyt lys. Spørgeskemaer til forældrene Der var i alt 54 forældre tilmeldt kurser. Heraf stoppede syv efter første kursusgang (to fra det ene Københavnerhold og fem fra det ene Holbæk-hold), mens et par sprang ind ved anden kursusgang på Holbæk-holdet. Af den samlede deltagergruppe har 45 besvaret det spørgeskema, der blev udleveret ved afslutningen af de tre første kursusgange. Heraf har langt de fleste deltaget i alle tre sessioner. Om deltagerne i modelkommunekurserne Samtlige deltagere er gifte eller samlevende par, og knap 85 % er i arbejde. Deltagernes uddannelsesbaggrunde er forskellige, men samlet set har godt 60 % en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse, mens 7 % kun har folkeskoleniveau. 4 I dataindsamlingen har erfaringer fra det afsluttende modul ikke kunnet indgå, da dette er berammet til at ligge omkring 2½ måned efter fødslen og derfor ville falde så sent, at det ikke kunne nås inden for tidsrammerne for projektet. 14

15 Baggrundsvariable Antal Procent Køn Mand 22 48,9 Kvinde 23 51,1 Total ,0 Civilstatus Gift/samlevende ,0 Enlig 0 0,0 Fraskilt 0 0,0 Total ,0 I arbejde Ja 38 84,4 Nej 4 8,9 Sygemeldt pga. graviditet 3 6,7 Total ,0 Figur 2. Deltagernes baggrundsvariable Deltagerne har typisk været i slutningen af 20 erne. Den yngste deltager var 21 og den ældste deltager 43 år gammel. De har endvidere gennemsnitligt været i graviditetens 25. ved kursusstart, men der ses dog også her en vis spredning, idet den mindst gravide var i 12., mens den mest gravide var i 33.. Langt de fleste deltagere i kurset har været førstegangsfødende. Denne spredning i deltagernes baggrundskarakteristika kan indikere, at modelkommunerne har løst det tidligere skitserede dilemma omkring på den ene side at undgå stigmatisering gennem en for snæver målgruppeopfattelse og på den anden side at bevare det fokus, som er kerneomdrejningspunktet i Klar til barn, ved at tilbyde forældrekurserne til en relativt bred målgruppe. Dette aspekt vil - blandt andre - blive afdækket af den centralt initierede evaluering af de af kommunernes forberedende forældrekurser, der afholdes i løbet af 2006 og Om tilrettelæggelsen af Klar til barn Kurset synes at have ligget på et passende tidspunkt både i forhold til graviditeten og i forhold til tidspunkt på dagen, idet kun hver femte har oplevet det som besværligt at passe deltagelsen ind i arbejdslivet. Samtlige deltagere, der har svaret, at kurset skulle have ligget senere på dagen, er fra København, hvilket også gælder hovedparten af de deltagere, der har svaret, at det har været lidt besværligt at få passet kursusdeltagelsen ind i arbejdslivet. Det betyder, at deltagernes arbejdsfrekvens og -tider skal tænkes ind i planlægningen af kurserne for derved at maksimere deres muligheder for at deltage ved siden af et almindeligt arbejdsliv. 15

16 Godt to tredjedele af deltagerne peger på, at de to r mellem kursusgangene, der generelt er anbefalet, er det optimale, mens knap hver fjerde deltager hellere så kursusgangene placeret med kun en s mellemrum. En del af disse har dog deltaget på hold, der faktisk mødtes med en s mellemrum. Over en tredjedel peger på, at hele kurset var for kort, mens knap hver femte mener, at de enkelte kursusgange med fordel kunne have været længere. Langt de fleste er dog tilfredse med både omfanget af hele kurset og af de enkelte kursusgange. Tilfredshed med kurset Deltagerne har været enten meget eller noget tilfredse med kurset som helhed, med kursets undervisningsmetoder og med kursets undervisningsmaterialer. Ingen af deltagerne har kun været lidt tilfreds eller ikke tilfreds med kurset. Især de kommende fædre, der har deltaget i kurset, har hyppigere end de kommende mødre erklæret sig meget tilfredse med kurset. Det samlede billede På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaer, logbøgerne og de gruppeinterviews, der er foretaget med modelkommunernes undervisere, kan det konkluderes, at konceptet for Klar til barn er robust såvel som relevant. Deltagerne på kurserne oplevede arbejdet med materialet som udbytterigt og meningsfuldt. De overvejende positive tilbagemeldinger fra forældrene og underviserne i modelkommunerne og deres ideer til forbedringer gjorde det muligt at finjustere materialet på en lang række områder. 16

17 Uddannelsen af projektundervisere Undervisning af projektunderviserne Der blev afholdt tre undervisningsdage for projektunderviserne - to dages internat og et enkeltdags seminar. Formålet med internatkurset var at præsentere underviserne for konceptets formål, de bagvedliggende ideer og den konkrete udførelse af projektet i kommunerne. Alt med udgangspunkt i det overordnede koncept, kundskabsoversigten og det planlagte forløb. Med udgangspunkt i konceptets delelementer arbejdede projektunderviserne med den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i praksis og lærte samtidig deres undervisningsmakker at kende. Det vanskelige i processen har været, at konceptudvikling, undervisning af modelkommuner og undervisning af projektundervisere samt udvikling af materiale til underviserne og til forældrene har kørt på samme tid, blandt andet fordi tidsplanen har været yderst presset. 17

18 Uddannelse af kommunale undervisere Tilmeldinger til kurserne Projektet åbnede for tilmeldinger via i 1/2006. I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af tilmeldte Antal tilmeldte til kurserne Antal tilmeldte Figur 3. Antal tilmeldte til kurserne Tilmeldingerne er steget støt og roligt i perioden, og det kan antages, at budskabet om kurserne har bredt sig i det faglige miljø støttet af afholdelse af regionale konferencer, annoncering i fagblade, udsendelse af flyers og udbredelse via personlige netværk. I alt 147 kommuner har sendt deltagere til kurserne. De deltagende kommuner fremgår af bilag 3. Der var forskel på hvor mange deltagere de forskellige kommuner sendte til kurserne. Tilmeldingerne er afhængige af kommunernes størrelse og den prioritering, de har givet arbejdet med Klar til barn - midt i en tid med kommunesammenlægninger. Antal deltagere fra forskellige komm uner Deltagerantal Over Antal deltagere fra én kommune Antal kommuner Figur 4. Antal deltagere fra de forskellige kommuner 18

19 Indholdet i undervisningen I alt 32 hold af kommunale undervisere skulle introduceres til konceptet og undervisningsmaterialet. Undervisningsforløbet blev tilrettelagt således, at hvert af de 32 hold havde deres eget team af projektundervisere, der bestod af en sundhedsplejerske og en anden underviser. Uddannelsen af kommunale medarbejdere er afprøvet i modelkommunerne og justeret ud fra erfaringerne herfra. Der er udviklet konkret undervisningsmateriale til brug for undervisningen, ligesom konceptets grundlag og afvikling er beskrevet i undervisermanualen. På kommunekurserne præsenteredes konceptets baggrund, kundskabsoversigt, kernebegreber og det voksenpædagogiske grundlag. Derudover blev der arbejdet konkret med materialet, herunder fx forældrekursernes undervisningsgange, de pædagogiske virkemidler, samt med hvordan de enkelte kommunale medarbejdere kunne arbejde yderligere med konceptet i den enkelte kommune. Kurserne blev afholdt som 2x2 dages undervisning med en hjemmeopgave mellem de to blokke. Aflæring Underviserne fra modelkommunerne og underviserne fra projektgruppen havde en tendens til at undervise på samme måde, som de plejede, og i det stof, som de kendte i forvejen. Undervisningsformen og indholdet i undervisningen var ofte i modstrid med den viden, der kom frem gennem kundskabsopsamlingen. Fx strider udformningen af kursusgangene i Klar til barn mod nogle af faggruppernes umiddelbare ønsker om alene at tage udgangspunkt i lige det, der fylder hos forældrene. Klar til barn præges af en systematisk fremgangsmåde for indlæring og udvikling. Alle emner har deres egen plads i undervisningsprogrammet og inddrages i undervisningen på den mest optimale måde i den mest hensigtsmæssige sammenhæng. Inden for denne konceptuelle ramme sættes der fokus på sammenhæng mellem forældrenes situation og undervisningens indhold, da kun det sikrer, at kurset giver den bedste virkning. Deltagerne i kurserne skulle lære at arbejdet med konceptet og de tilhørende virkemidler. For at kunne fastholde konceptintegriteten var det nødvendigt, at de ikke anvendte en række af de metoder, som faggrupperne benyttede i deres daglige arbejde. Det krævede aflæring af en række daglige rutiner. Aflæringens formål var at reducere de dele af undervisernes faglige handlemåder og forforståelser, som var i modstrid med den viden, som kundskabsopsamlingen frembragte, eller som faldt uden for de temaer, som var konceptets kernepunkter. Denne aflæring har været central i flere sammenhænge i forbindelse med udviklingen og afholdelsen af Klar til barn. 19

20 Evaluering af undervisningen af de kommunale undervisere Også undervisningen af de kommunale undervisere har været genstand for en evaluering. En samlet oversigt over besvarelsernes fordelinger på de enkelte spørgsmål findes som bilag på hjemmesiden dk. Dataindsamlingen Der har været udsendt spørgeskemaer til de hold, der er blevet gennemført frem til medio juni 2006, i alt 24 hold. Der er indkommet besvarelser fra alle hold på nær et. Der har i alt været tilmeldt 459 til de 23 hold. Det samlede antal besvarelser er 381, hvilket giver en svarprocent på 83. I det følgende er kun medtaget besvarelser fra respondenter, der har deltaget i alle fire kursusgange, det vil sige 367 besvarede spørgeskemaer. Resultater fra evalueringen Om deltagerne Ikke overraskende har der været en overrepræsentation af kvinder, der har deltaget i kursusforløbet (96,4 %). Langt de fleste af deltagerne har været pædagoger eller sundhedsplejersker, og næsten alle beskæftiger sig i deres daglige arbejde med børn og/eller familier. Baggrunden for deltagelsen Knap halvdelen af deltagerne angiver at have nogen erfaring med voksenpædagogisk undervisning, mens godt en tiendedel har meget erfaring med dette. Det betyder samtidig, at godt fyrre procent kun har begrænset eller slet ingen erfaring med voksenpædagogisk undervisning. Derudover angiver halvdelen af deltagerne at have meget eller noget kendskab til arbejdet med hårdhændet behandling af børn, mens 4,1 % angiver slet ikke at have det. Hovedparten af deltagerne har selv bedt om at komme på kurset, og en pæn del er blevet bedt om det af deres leder. Langt de fleste af deltagerne var meget motiverede for at deltage i kurset inden kursusstart. Ingen har svaret, at de slet ikke var motiverede. Det kan kun ses som en fordel for Klar til barn, at så mange af de kommende kommunale undervisere selv har ønsket at komme på kurset, og at mange har været meget motiverede for at deltage. Motivation er en afgørende forudsætning for en virkningsfuld indlæring på kurserne og kan bidrage til den nødvendige aflæring, idet det må formodes, at en forventningsfuld og nysgerrig kommunal underviser vil være mere åbent over for en ny, konsistent og udfordrende voksenpædagogisk foranstaltning. Tilfredshed med & udbyttet af kurset Kursisterne har overvejende syntes, at kursusforløbet har været virkelig godt eller OK. Dette gælder særligt undervisningsmaterialerne, hvor 60,2 % har angivet, at de var virkelig gode. I en række spørgsmål er deltagerne blevet bedt om at angive deres udbytte af kurset. Besvarelserne viser, at projektets formål, idé og opbygning er blevet formidlet i tilfredsstillende grad. Godt to tredjedele af deltagerne mener, at de i høj grad har fået materiale til at undervise forældrene, mens godt en fjerdedel svarer i nogen grad hertil. 20